ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter"

Transkript

1 KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

2 Indledning Denne pjece er henvendt til dig, der overvejer at gå i gang med en produktion af økologiske slagtekyllinger. Pjecen kan give dig svar på mange spørgsmål og være en hjælp, når du skal tage stilling til, om den økologiske slagtekyllingeproduktion er den rigtige for dig og din bedrift. Den økologiske slagtekyllingeproduktion er forholdsvis ny, og er i løbet af de sidste 4 år steget i takt med et stigende krav fra forbrugerne om økologiske varer. Det er en produktion i udvikling, og fremtiden som økologisk slagtekyllingeproducent rummer udfordringer og spændende perspektiver. Produktionen kan med fordel etableres i mindre, ældre staldbygninger, hvilket gør det nemt og økonomisk overkommeligt at gå igang. Indhold Økologisk produktion... 3 Økologiske slagtekyllinger... 5 Opstaldningsforhold... 7 Fodring Sundhedsforhold Økonomi i produktionen Generelle oplysninger Adresser Tekst: Camilla Fisker, Landskontoret for Fjerkrærådgivning Foto side 3: Foto-cd. Foto side 15, 16, 19: Peder Hovgaard. Øvrige foto: Camilla Fisker Layout: Peder Hovgaard Tryk: Phønix a/s. Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr Produceret for Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden.

3 Produktion Økologisk produktion Hvad vil det sige at producere økologisk?... At producere økologisk handler om at producere fødevarer uden at belaste naturens ressourcer. Den økologiske produktion er en miljøvenlig driftsform, der udnytter gamle erfaringer kombineret med moderne teknologi. På en økologisk bedrift skal både husdyr og marker være økologiske. Ved at have balance mellem mængden af husdyr og det tilliggende areal er det muligt selv at dyrke en stor del af foderet til dyrene, som samtidig producerer gødning til arealerne. Der er imidlertid mangel på både økologisk foder og økologisk gødning, og derfor er det tilladt at anvende en mindre del foder og gødning fra det konventionelle landbrug. Brug af kunstgødning og sprøjtemidler er dog helt forbudt i den økologiske produktion. Regler for produktionen... Når man producerer økologisk, er der nogle regler, der skal overholdes. Disse regler fastsættes af Fødevareministeriet og administreres af Plantedirektoratet via et landsdækkende kontrollørkorps. I sommeren år 2000 træder de første fælles EUregler om økologisk husdyrproduktion i kraft. De gældende regler kan altid rekvireres hos Plantedirektoratet. Organisation af økologiske landmænd og forbrugere... De økologiske fjerkræproducenter har organiseret sig i Brancheforeningen for økologiske og biodynamiske æg- og fjerkræproducenter. Brancheforeningen er en samling af producenter med stor erfaring inden for økologisk fjerkræhold, og foreningen blev stiftet i Foreningen arbejder for at præge udviklingen af økologisk hønsehold i positiv retning, og varetager de økologiske ægog fjerkræproducenters interesser om blandt andet produktion og afsætning, samt formidling af viden og erfaring. Fra Brancheforeningen udgives et 3

4 fra reglerne angivet af Plantedirektoratet, vil LØJ s regler typisk være mere omfattende. LØJ og Brancheforeningen har et tæt samarbejde omkring regeludviklingen for fjerkræproduktion. fagligt nyhedsbrev, og foreningen arrangerer desuden temadage og staldvandringer. Der findes også producentforeningen ØSA 99 ; Økologiske slagtefjerkræavlere af Foreningens formål er blandt andet at koordinere indsætningen af daggamle kyllinger samt forhandling af købsog salgspriser for producenterne. Som økologisk landmand kan man melde sig ind i Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ). LØJ blev stiftet i 1981, og er en interesseorganisation for økologiske producenter og forbrugere. LØJ arbejder for at al jordbrug omlægges til økologisk. LØJ har deres eget regelsæt, som godkendte LØJ-producenter skal følge; Avlsregler for økologisk jordbrug. I foreningen debatteres og udvikles disse regler til stadighed. De regler, som LØJ vedtager, ligger tæt op af de regler, som er angivet af Plantedirektoratet og dermed EU. I de tilfælde, hvor LØJ s regler afviger Harmonikrav... Ved enhver landbrugsproduktion skal de gældende harmonikrav følges. Som ordet antyder, handler det om harmoni imellem den mængde husdyrgødning, der produceres på ejendommen, og den mængde jord, som gødningen kan spredes på. Indtil den 1. august år 2002 må der udbringes husdyrgødning fra 2,0 dyreenheder (DE) pr. ha pr. år. Herefter må kun udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. For producenter, som har valgt at følge LØJ s regler, er det allerede nu gældende, at der kun må udbringes gødning fra 1,4 DE pr. ha. Beregningen af hvor mange økologiske slagtekyllinger der går til en dyreenhed sker ud fra oplysninger om blandt andet foderets proteinindhold og dermed indholdet af kvælstof i gødningen. Tages der udgangspunkt i de gældende forhold i december , går der ca økologiske slagtekyllinger til en dyreenhed. 4 1) Følgende forudsætninger ligger til grund for beregningen: Kyllingerne når en slutvægt på 2,150 kg ved 81 dage og den totale foderoptagelse er 6,5 kg med et gennemsnitligt proteinindhold i foderet på 16,8%. Strøelsesmængden udgør 1,5 kg/kylling.

5 Slagtekyllin Økologiske slagtekyllinger Hvad er en økologisk slagtekylling?... En økologisk slagtekylling er en kylling, som er vokset op under økologiske forhold. Det vil sige, at de krav der er stillet i bekendtgørelsen for økologisk produktion af slagtekyllinger, er overholdt. Et af de gældende krav er, at kyllingen skal være langsomtvoksende. Dette krav er stillet for at undgå de problemer, der kan opstå ved for hurtig vækst. Antallet af langsomtvoksende kyllingelinier, som kan anvendes til den økologiske produktion, er meget begrænset. Alle økologiske slagtekyllingeproducenter anvender den samme kyllingelinie. Det er en rødfjeret kylling, Scan- Labelle, som levende vejer ca. 2 kg, når produktionsforløbet på de 81 dage er gennemført. En økologisk ScanLabelleslagtekylling vejer 2 kg efter en produktionstid på 81 dage. 5

6 Kyllingerne skal have nem adgang til foder og vand, så de hurtigt kommer i gang med at æde og drikke. Et typisk produktionsforløb... De små kyllinger ankommer som daggamle fra rugeriet. Når kyllingerne er ankommet til stalden, er det vigtigt, at de har de bedst mulige forhold. Det stiller krav til staldens opvarmning, luftfugtighed og ventilation. Kyllingerne skal have nem tilgang til foder og vand, så de hurtigt kommer i gang med at æde og drikke. Fra kyllingerne er fuldt befjerede, dog senest fra 6- ugers alderen, skal de have adgang til udearealer Kyllingerne skal senest have adgang til udearealer med græs fra 6-ugers alderen. med græs. På dette tidspunkt stiller kyllingerne ikke så store krav til staldtemperaturen. De kan derfor flyttes i mindre grupper ud i mobile huse, som er placeret på de marker, som de skal afgræsse. Kyllingerne skal altid have fri adgang til foder og vand, og når de 81 dage er gået, er kyllingerne klar til slagtning. Indfangningen sker om natten, når der er ro i stalden, og kyllingerne sidder stille. Kyllingerne sættes i specielle kasser, som bliver afhentet af slagteriet. 6

7 Opstaldingsforhold Kyllingerne kan holdes i den samme stald i samtlige 81 dage. Dette kræver imidlertid, at de udearealer med græs, som kyllingerne skal have til rådighed, ligger godt placeret i forhold til stalden med mulighed for at skifte imellem flere forskellige folde. Alternativt kan produktionsforløbet på 81 dage opdeles i to perioder på hver seks uger. Den første periode på seks uger er kyllingerne inde i klimastalden, og i de sidste seks uger er kyllingerne ude i mobile huse. Ved opstaldning af kyllinger i to aldersgrupper på ejendommen samtidig, skal man dog altid være opmærksom på smittebeskyttelse imellem holdene. Krav til staldene... De stalde, som kyllingerne skal opdrættes i, skal frem for alt være anvendelige til kyllinger. Det betyder, at staldene skal kunne opvarmes helt eller delvist, og det skal til en vis grad være muligt at styre ventilationen i stalden. De fleste ældre stalde for eksempel tidligere kostalde kan anvendes til kyllinger, når tidligere inventar er fjernet. For at undgå for stort varmespild er det en fordel, hvis stalden er isoleret. Det er også vigtigt, at stalden er arbejdsvenlig og nem at rengøre. Stalden skal være arbejdsvenlig og let at rengøre. Som producent af økologiske slagtekyllinger skal man bruge en del timer i stalden i løbet af produktionsforløbet og ikke mindst mellem holdene, hvor der skal gøres grundigt rent. Det er derfor vigtigt at skabe fornuftige arbejdsforhold for sig selv. Når de daggamle kyllinger ankom- Mobile huse kan bruges i forbindelse med, at kyllingerne sættes ud på græs.

8 mer, er det nødvendigt, at stalden på forhånd er varmet op til 33 C. Der kan vælges forskellige løsningsmodeller, hvor enten hele stalden bliver varmet op med for eksempel en gasbrænder eller en varmekanon. Der kan også indsættes kyllingemødre, som kun opvarmer et begrænset område, hvor kyllingerne kan holde sig varme. Afhængig af stalden er det individuelt, hvilken løsning der passer bedst. Der findes forskellige slags mobile huse, hvor kyllingerne med fordel kan opholde sig efter seks ugers alderen. Disse huse er dog bedst egnede i sommerhalvåret, da de er uisolerede. Husene kan placeres rundt omkring på marken, hvor kyllingerne skal afgræsse, og der er dermed god mulighed for at få spredt kyllingerne i terrænet, frem for at de kun opholder sig i nærheden af stalden. Samtidig kan kyllingerne på denne måde indgå naturligt i sædskiftet, når husene skal flyttes fra mark til mark. Ved anvendelsen af mobile huse sikres også en bedre gødningsfordeling på den enkelte mark. I England produceres der frilandskyllinger i mobile huse hele året. De mobile huse, der anvendes i England er imidlertid isolerede, og der er tilsluttet gasbrændere, så det enkelte hus kan opvarmes. Ved at flytte kyllingerne til udearealer og mobile huse fra seks ugers Mobile stalde er bedst egnede i sommerhalvåret, da de er uisolerede. 8

9 Fra kyllingerne er 14 dage kan de vænnes til at være ude i mindre løbegårde. alderen kan der indsættes nye daggamle kyllinger i klimastalden, som netop er velegnet til de små kyllinger. Dermed udnyttes kapaciteten i både stald og mobile huse fuldt ud. Ved denne løsningsmodel er det heller ikke nødvendigt, at kyllingerne har direkte adgang til løbegårdene fra klimastalden. I de tilfælde, hvor der anvendes ældre staldbygninger, kan dette tit være et problem, da de ældre staldbygninger ofte ligger tæt sammen og uden direkte adgang til større udearealer. Igennem hele forløbet skal der strøes hos kyllingerne, så strøelsen hele tiden er tør og løs i overfladen. Dette kan med fordel ske med snittet halm. Der er ingen krav om at halmen, der anvendes som strøelse, skal være dyrket økologisk. Igennem et produktionsforløb på 81 dage skal der i alt bruges ca. 1½ kg halm pr. kylling. Vinterproduktion af økologiske slagtekyllinger... Fordelen ved mobile huse er stor i forårs-, sommer- og efterårsmånederne, men de uisolerede mobile huse er ikke velegnede til produktion af økologiske slagtekyllinger om vinteren. Det betyder, at kyllingerne skal opdrættes alle 81 dage i en stald med mulighed for opvarmning. I de tilfælde, hvor staldbygningerne ligger tæt sammen uden direkte adgang til større udearealer, opstår der dermed et problem. Der findes ikke særskilte regler eller retningslinier for, hvordan en reel vinterproduktion kan foretages, men det forventes, at der på et tidspunkt vil foreligge retningslinier for produktion af økologiske slagtekyllinger om vinteren. Fordeling og inddeling af udearealer... Kyllingerne skal tildeles udearealer fra de er seks uger gamle, men det er muligt at lukke kyllingerne ud tidligere, når vejret tillader det. Allerede fra kyllingerne er omkring 14 dage, kan de tilbydes mindre løbegårde fra klimastalden og dermed vænnes til at komme ud. 9

10 Det er ideelt at beplante udendørs-arealerne med træer og buske. Udearealerne skal indrettes attraktivt for at lokke kyllingerne ud af stalden. Den ideelle løsning er beplantning med større buske og træer. Da kyllingerne ofte indgår i sædskiftet og dermed flyttes fra mark til mark, kan det imidlertid være vanskeligt at kombinere med træer og buske. Kyllingerne vil altid søge læ mod angreb fra rovfugle, men også mod vind og vejr. På marken kan der derfor opstilles forskellige læ- og skyggemuligheder, som kyllingerne kan benytte sig af i stedet for at søge tilbage til kyllingehuset i en flugtsituation. Det kan være opstilling af flytbare læhegn eller for eksempel rundballer og grenbunker, som kyllingerne kan søge læ i nærheden af. Efter hvert hold kyllinger skal husene flyttes til nye områder af marken, og én gang årligt skal helt nye arealer tages i brug. Det årlige foldskifte er med til at mindske risikoen for overførsel af sygdomme fra år til år, og samtidig får vegetationen tid til at genetableres. Indhegning... For at beskytte kyllingerne mod rovdyr skal hele udearealet indhegnes. Hegnet skal være mindst 1,5 meter højt og forsynes med strømførende hegn på ydersiden. Der findes flere forskellige typer hegn, og der er derfor også forskel på, hvor nemme de er at flytte. Skal kyllingerne flyttes rundt på markerne med sædskiftet, bør der vælges en type hegn, som let kan flyttes fra år til år. Anvendes den samme stald og de samme to folde til afgræsning hvert andet år, kan der med fordel vælges en mere robust type hegn, som ikke skal flyttes. 10

11 Læhegn i form af f.eks. halmballer kan yde beskyttelse mod vind, vejr og rovfugle.

12 Fodring Foderet til de økologiske slagtekyllinger består primært af en færdig foderblanding, som købes hos et foderstoffirma, der er i stand til at lave økologiske blandinger. Foderblandingen indeholder som regel op til 80% korn heraf mest hvede. Fra kyllingerne er ca. 30 dage gamle, kan man selv gradvist tilsætte mere økologisk hvede til den færdige foderblanding. Afhængig af sammensætningen af den færdige foderblanding skal man dog være opmærksom på at kyllingerne får den mængde protein og energi, som de har behov for, når der tilsættes hel hvede. Igennem produktionsforløbet på de 81 dage æder kyllingerne ca. 6½ kg færdig foderblanding og hel hvede. Ud over den færdige foderblanding skal kyllingerne tildeles grovfoder, fra de er tre dage gamle. Grovfoder kan være frisk, afklippet græs, ensilage eller andet grønt. Halm er ikke defineret som grovfoder. Kyllingerne kan æde store mængder friskt afklippet grønt, og de er især glade for ensilage. Grønfoderet skal dog kun betragtes som et tilskud til kyllingernes foder og indgår derfor ikke direkte i beregningerne af den samlede fodersammensætning til kyllingerne. Det er kun i de første seks uger grovfoderet gives afklippet til kyllingerne. Fra de er seks uger og selv har adgang til græsdækkede udearealer, afgræsser kyllingerne selv en vis mængde græs om dagen. Som nævnt er den økologiske fodermængde, som er til rådighed, mindre end den fodermængde, som de danske økologiske husdyr kan æde. Det betyder, at en del af det økologiske foder købes i udlandet. Der er i bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion fra Plantedirektoratet ingen regler om selvforsyning og dermed ingen krav om at den enkelte producent avler en vis Kyllingerne skal tildeles grovfoder fra de er tre dage gamle. 12

13 andel af sit foder selv. Dette spørgsmål har LØJ imidlertid taget stilling til. Fra år 2002 skal foderforsyningen i den enkelte LØJ-godkendte bedrift være baseret på, at minimum 50 % af foderet er dyrket på denne eller andre bedrifter inden for en radius af 25 km. Foderopbevaring... Kyllingerne har brug for en start - blanding de første tre til fire uger og en vokse -blanding til den sidste del af forløbet. Der anvendes to forskellige foderblandinger, fordi kyllingernes relative behov for protein falder, jo ældre kyllingerne bliver. Derfor er der også behov for to opbevaringsmuligheder. Foderet kan købes som sækkevarer, men dette er væsentligt dyrere end at købe større mængder ad gangen. Jo større mængder foder der indkøbes, desto lavere er kiloprisen. Har man kun et hold kyllinger på ejendommen ad gangen, er en enkelt silo til opbevaring af foder nok. Vælger man derimod løsningen med unge kyllinger inde i klimastalden og ældre kyllinger på marken, kan to siloer ikke undværes. 13

14 Sundhedsforhold De forhold, de økologiske slagtekyllinger bliver produceret under i kombination med en produktionstid på 81 dage, svarer stort set til den måde, man producerede slagtekyllinger på i 1950 erne. Det betyder, at de økologiske slagtekyllinger kan blive ramt af gammeldags sygdomme. En af de sygdomme, som ofte ses hos de økologiske slagtekyllinger, er coccidiose. Sygdommen skyldes coccidier, som er små parasitter i kyllingernes nærmiljø, det vil sige i stalden og specielt i strøelsen. Coccidierne kan give kyllingerne tarmbetændelse, og tarmbetændelsen kan blive så voldsom, at kyllingerne dør af det. Coccidiose kan ikke udryddes, men på den enkelte bedrift kan man arbejde på at få risikoen for et udbrud bragt ned. Det er ikke tilladt at anvende forebyggende medicinering i den økologiske produktion. Ved et sygdomsudbrud, som for eksempel coccidiose, skal kyllingerne straks behandles, ellers lider kyllingerne unødigt, og dødeligheden bliver alt for høj. Ved behandling af de økologiske slagtekyllinger skal man være opmærksom på, at tilbageholdelsestiden efter behandling med medicin er tre gange så lang, som i den konventionelle produktion, inden kyllingerne må slagtes. Vælger man at have kyllinger i to forskellige aldersgrupper samtidig, stiller det krav om smittebeskyttelse imellem de to hold. Man skal blandt andet altid fodre, strø og tilse de yngste kyllinger først, og de to aldersgrupper skal under alle omstændigheder være fysisk adskilt. 14

15 Dødelighed... Fra rugeriet medsendes altid 2% flere kyllinger, end der er bestilt. I den første uge efter ankomsten vil de svageste kyllinger gå til. Antallet af døde kyllinger i den første uge vil under normale forhold ikke overstige de ekstra kyllinger, som rugeriet sender med. Set over hele produktionsforløbet bør dødeligheden ikke overstige 5% i alt. Dette gælder for et hold uden væsentlige sygdomsproblemer. Ved sygdomsudbrud, som for eksempel coccidiose, kan dødeligheden stige kraftigt i løbet af få dage, hvis kyllingerne ikke behandles. Ved forøget dødelighed kan der enten indsendes døde kyllinger til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) i Århus, eller man kan kontakte en dyrlæge fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning. Salmonellakontrol... I en slagtekyllingeproduktion under kyllinger pr. hold er det ikke lovpligtigt at foretage salmonellakontrol af kyllingerne. Af hensyn til afsætningen af kyllingerne er det dog altid en god idé at få dem undersøgt. De økologiske slagtekyllinger, som produceres af medlemmerne af ØSA 99, testes 2 gange for salmonella. Den første test udføres, mens kyllingerne stadig er hos producenten. Producenten indsender gødningsprøver fra stalden til SVS, som undersøger, om kyllingerne har salmonella. Gødningsprøverne indsendes ca. 3 uger før slagtning. Ved selve slagtningen undersøges kyllingerne også for salmonella. På slagteriet udtages prøver af halsskindet på de slagtede kyllinger, og denne prøve testes igen for salmonella. 15

16 i Økonomi i produktionen Anlægsudgifter... Der skal påregnes følgende anlægsudgifter: Stalden skal indrettes (eventuelt ombygges) til kyllinger. Der skal opstilles fodertrug og vandere i stalden. Der skal eventuelt indkøbes fodersilo samt system til opvarmning af stalden. Hvis kyllingerne flyttes til udearealerne ved seks ugers alderen, skal der investeres i flytbare hytter, som er anvendelige til kyllinger. Udearealerne skal indhegnes, og der skal derfor også investeres i hegn. Daglig drift... Ved den daglige drift er der løbende udgifter til kyllingernes foder, vand, lys, varme og strøelse. Salmonellaprøven, som skal tages på ejendommen, skal producenten selv betale. Hertil kommer uforudsete udgifter for eksempel til undersøgelse af døde kyllinger og eventuelt efterfølgende medicinering. Det økonomiske resultat er desuden påvirket af dødeligheden i det enkelte hold og kyllingernes vægt ved slagtning. Forhandling af foder- og afregningspriser for kyllingerne varierer i løbet af året. Landskontoret for Fjerkrærådgivning kan levere en aktuel dækningsbidragskalkule for den økologiske slagtekyllingeproduktion. 16

17 I forretningerne er prisen for en økologisk kylling betydelig højere end en konventionel, men omkostningerne pr. kylling igennem det lange produktionsforløb er også højere end ved produktion af konventionelle kyllinger, og en økologisk slagtekylling skal betragtes som en højværdi-vare. Arbejdstid... Igennem hele produktionsforløbet skal beregnes gennemsnitligt én til to timer i stalden pr. dag ved en produktion på kyllinger. Kyllingerne skal dagligt tilses og hvis fodringen foregår manuelt, det vil sige, at der ikke er tilsluttet et fodringsanlæg, skal der afses tid til udfodring. I praksis vil udfodring ske samtidig med, at kyllingerne tilses. På de tidspunkter, hvor kyllingerne skal flyttes, for eksempel fra klimastald til udearealer eller ved indfangning før slagtning, skal beregnes væsentlig mere tid. Efter kyllingerne er sendt til slagteriet, skal der beregnes omkring 30 arbejdstimer til rengøring og klargøring til næste hold. Dette er igen med udgangspunkt i et hold på slagtekyllinger. En økologisk slagtekylling skal betragtes som en højværdi-vare. 17

18 Oplysninge Generelle oplysninger Før du går igang... Produktion af økologiske slagtekyllinger er ikke nødvendigvis et fuldtidsarbejde men på de tidspunkter, hvor der er mest at lave, kræver det mange sammenhængende arbejdstimer. Derfor er en af de vigtige overvejelser, om du har tid til at passe kyllingerne. Det er selvfølgelig en fordel at vide noget om kyllingeproduktion, før man går igang. Har man ingen erfaring med pasning af kyllinger, kan det være en god idé at forsøge sig med et lille hold kyllinger og dermed få en fornemmelse af, om den økologiske slagtekyllingeproduktion lever op til forventningerne. Det er altid en god idé at besøge en erfaren økologisk slagtekyllingeproducent, inden man selv går i gang, for at få afklaret nogle tvivlsspørgsmål i forbindelse med opstart af produktionen. Brancheforeningen, ØSA 99 eller Landskontoret for Fjerkrærådgivning kan formidle kontakten til en producent. Før produktionen af økologiske slagtekyllinger igangsættes er det vigtigt, at Plantedirektoratet modtager besked om produktionen. Hvis Plantedirektoratet ikke får de rigtige oplysninger i tide, kan kyllingerne i værste fald underkendes som økologiske. Afsætning og rådgivning... Det er vigtigt at have gjort sig nogle tanker om, hvordan kyllingerne skal afsættes, inden produktionen går i gang. Det kan for eksempel være afsætning i egen eller andres gårdbutik, eller der kan være truffet aftale med den lokale slagter, restaurant eller daginstitution om køb af kyllingerne. For at kunne sælge kyllingerne, skal slagtningen være foregået på et slagteri, som er godkendt til at slagte økologisk fjerkræ. Brancheforeningen for økologiske og biodynamiske æg- og fjerkræproducenter samt ØSA 99 kan være behjælpelige med gode idéer til afsætningen af de slagtede kyllinger. Igennem produktionsforløbet kan du støde på både sundheds-, pasnings- og fodringsmæssige problemer med kyllingerne. Ved problemer eller faglige spørgsmål igennem produktionsforløbet, kan der rettes henvendelse til Landskontoret for Fjekrærådgivning i Skejby. Her kan du også få svar på uddybende spørgsmål, inden du bestemmer dig for at gå igang

19 Adresseliste Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf ØSA 99 Henvendelse rettes til Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf Landskontoret for Fjekrærådgivning Udkærsvej Århus N Tlf Plantedirektoratet Skovbrynet Lyngby Tlf Statens Veterinære Serumlaboratorium Hangøvej Århus N Tlf Mulighederne for afsætning bør afklares, inden man går i gang med produktionen af kyllinger

20 KOLO ISKE LAGTE YLLLI 2 Brancheforeningen Gfor Økologiske Eog Biodynamiske R Æg- og Fjerkræproducenter Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport

Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde

Læs mere

Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION

Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION 2. februar 1... 2016 INDHOLD Muligheder for slagtning og afsætning af økokyllinger Produktionsomfang

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017. EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017

Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018

Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.

Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Kontrolåret 2011 løb fra den 1. marts 2011 til den 28. februar 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

21. Generelt om økologisk husdyrhold

21. Generelt om økologisk husdyrhold 21. Generelt om økologisk husdyrhold 21.1 Generelle principper i økologisk husdyrhold Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyrhold være økologisk. Hele din bedrift, også dyrene, skal være begyndt

Læs mere

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Udsætning af fasaner. vfl.dk Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Økologikontrol. 2. oktober 2017, Brunholm Gårdbutik Lars Hermansen Økologikontrollør

Økologikontrol. 2. oktober 2017, Brunholm Gårdbutik Lars Hermansen Økologikontrollør Økologikontrol 2. oktober 2017, Brunholm Gårdbutik Lars Hermansen Økologikontrollør Hvem er vi? Landbrugsstyrelsen har fem regionale afdelinger hvor jordbrugskontrollørene kører ud fra. Randers Herning

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Udearealer Hvordan påvirker effekten af udeareal med pil adfærden hos økologiske kyllinger Sanna Steenfeldt og Anne Louise Frydendahl Hellwing Inst.

Læs mere

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg

Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg Landbrugsstyrelsen - Økologikontrollen 29. november 2017, Marianne Christensen, Økologikontrollør Hvem er vi? Vi er ca. 130 jordbrugskontrollører fra fem lokale afdelinger

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Driftsøkonomiske forhold ved omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion Tvedegaard, Niels; Fisker, Camilla; Lund, Mogens

Driftsøkonomiske forhold ved omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion Tvedegaard, Niels; Fisker, Camilla; Lund, Mogens university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske forhold ved omlægning til økologisk slagtekyllingeproduktion Tvedegaard, Niels; Fisker, Camilla; Lund, Mogens Publication date: 2000 Document

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

ROSE KYLLING ER 100% DANSK

ROSE KYLLING ER 100% DANSK SORTIMENT 2018 ROSE KYLLING ER 100% DANSK ROSE er lig med velsmagende produkter af høj kvalitet, der giver de bedste muligheder for at skabe inspirerende og smagfulde måltider. En ROSE Kylling er opvokset,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologilovgivningen EU økologiforordninger Rådets Forordning Nr. 834/2007 og Kommissionens Forordning 889/2008 Bekendtgørelse om økologisk

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Anders Permin DVM, PhD DTU

Anders Permin DVM, PhD DTU Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,

Læs mere

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi

Regler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet

Læs mere

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion 2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion skal omfatte hele din bedrift. Dette kapitel handler om tidsfristerne for omlægning*, hvordan du

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere