ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

Transkript

1 KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

2 Indledning Denne pjece er henvendt til dig, der overvejer at gå i gang med en produktion af økologiske slagtekyllinger. Pjecen kan give dig svar på mange spørgsmål og være en hjælp, når du skal tage stilling til, om den økologiske slagtekyllingeproduktion er den rigtige for dig og din bedrift. Den økologiske slagtekyllingeproduktion er forholdsvis ny, og er i løbet af de sidste 4 år steget i takt med et stigende krav fra forbrugerne om økologiske varer. Det er en produktion i udvikling, og fremtiden som økologisk slagtekyllingeproducent rummer udfordringer og spændende perspektiver. Produktionen kan med fordel etableres i mindre, ældre staldbygninger, hvilket gør det nemt og økonomisk overkommeligt at gå igang. Indhold Økologisk produktion... 3 Økologiske slagtekyllinger... 5 Opstaldningsforhold... 7 Fodring Sundhedsforhold Økonomi i produktionen Generelle oplysninger Adresser Tekst: Camilla Fisker, Landskontoret for Fjerkrærådgivning Foto side 3: Foto-cd. Foto side 15, 16, 19: Peder Hovgaard. Øvrige foto: Camilla Fisker Layout: Peder Hovgaard Tryk: Phønix a/s. Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr Produceret for Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter med støtte fra Fjerkræafgiftsfonden.

3 Produktion Økologisk produktion Hvad vil det sige at producere økologisk?... At producere økologisk handler om at producere fødevarer uden at belaste naturens ressourcer. Den økologiske produktion er en miljøvenlig driftsform, der udnytter gamle erfaringer kombineret med moderne teknologi. På en økologisk bedrift skal både husdyr og marker være økologiske. Ved at have balance mellem mængden af husdyr og det tilliggende areal er det muligt selv at dyrke en stor del af foderet til dyrene, som samtidig producerer gødning til arealerne. Der er imidlertid mangel på både økologisk foder og økologisk gødning, og derfor er det tilladt at anvende en mindre del foder og gødning fra det konventionelle landbrug. Brug af kunstgødning og sprøjtemidler er dog helt forbudt i den økologiske produktion. Regler for produktionen... Når man producerer økologisk, er der nogle regler, der skal overholdes. Disse regler fastsættes af Fødevareministeriet og administreres af Plantedirektoratet via et landsdækkende kontrollørkorps. I sommeren år 2000 træder de første fælles EUregler om økologisk husdyrproduktion i kraft. De gældende regler kan altid rekvireres hos Plantedirektoratet. Organisation af økologiske landmænd og forbrugere... De økologiske fjerkræproducenter har organiseret sig i Brancheforeningen for økologiske og biodynamiske æg- og fjerkræproducenter. Brancheforeningen er en samling af producenter med stor erfaring inden for økologisk fjerkræhold, og foreningen blev stiftet i Foreningen arbejder for at præge udviklingen af økologisk hønsehold i positiv retning, og varetager de økologiske ægog fjerkræproducenters interesser om blandt andet produktion og afsætning, samt formidling af viden og erfaring. Fra Brancheforeningen udgives et 3

4 fra reglerne angivet af Plantedirektoratet, vil LØJ s regler typisk være mere omfattende. LØJ og Brancheforeningen har et tæt samarbejde omkring regeludviklingen for fjerkræproduktion. fagligt nyhedsbrev, og foreningen arrangerer desuden temadage og staldvandringer. Der findes også producentforeningen ØSA 99 ; Økologiske slagtefjerkræavlere af Foreningens formål er blandt andet at koordinere indsætningen af daggamle kyllinger samt forhandling af købsog salgspriser for producenterne. Som økologisk landmand kan man melde sig ind i Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ). LØJ blev stiftet i 1981, og er en interesseorganisation for økologiske producenter og forbrugere. LØJ arbejder for at al jordbrug omlægges til økologisk. LØJ har deres eget regelsæt, som godkendte LØJ-producenter skal følge; Avlsregler for økologisk jordbrug. I foreningen debatteres og udvikles disse regler til stadighed. De regler, som LØJ vedtager, ligger tæt op af de regler, som er angivet af Plantedirektoratet og dermed EU. I de tilfælde, hvor LØJ s regler afviger Harmonikrav... Ved enhver landbrugsproduktion skal de gældende harmonikrav følges. Som ordet antyder, handler det om harmoni imellem den mængde husdyrgødning, der produceres på ejendommen, og den mængde jord, som gødningen kan spredes på. Indtil den 1. august år 2002 må der udbringes husdyrgødning fra 2,0 dyreenheder (DE) pr. ha pr. år. Herefter må kun udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. For producenter, som har valgt at følge LØJ s regler, er det allerede nu gældende, at der kun må udbringes gødning fra 1,4 DE pr. ha. Beregningen af hvor mange økologiske slagtekyllinger der går til en dyreenhed sker ud fra oplysninger om blandt andet foderets proteinindhold og dermed indholdet af kvælstof i gødningen. Tages der udgangspunkt i de gældende forhold i december , går der ca økologiske slagtekyllinger til en dyreenhed. 4 1) Følgende forudsætninger ligger til grund for beregningen: Kyllingerne når en slutvægt på 2,150 kg ved 81 dage og den totale foderoptagelse er 6,5 kg med et gennemsnitligt proteinindhold i foderet på 16,8%. Strøelsesmængden udgør 1,5 kg/kylling.

5 Slagtekyllin Økologiske slagtekyllinger Hvad er en økologisk slagtekylling?... En økologisk slagtekylling er en kylling, som er vokset op under økologiske forhold. Det vil sige, at de krav der er stillet i bekendtgørelsen for økologisk produktion af slagtekyllinger, er overholdt. Et af de gældende krav er, at kyllingen skal være langsomtvoksende. Dette krav er stillet for at undgå de problemer, der kan opstå ved for hurtig vækst. Antallet af langsomtvoksende kyllingelinier, som kan anvendes til den økologiske produktion, er meget begrænset. Alle økologiske slagtekyllingeproducenter anvender den samme kyllingelinie. Det er en rødfjeret kylling, Scan- Labelle, som levende vejer ca. 2 kg, når produktionsforløbet på de 81 dage er gennemført. En økologisk ScanLabelleslagtekylling vejer 2 kg efter en produktionstid på 81 dage. 5

6 Kyllingerne skal have nem adgang til foder og vand, så de hurtigt kommer i gang med at æde og drikke. Et typisk produktionsforløb... De små kyllinger ankommer som daggamle fra rugeriet. Når kyllingerne er ankommet til stalden, er det vigtigt, at de har de bedst mulige forhold. Det stiller krav til staldens opvarmning, luftfugtighed og ventilation. Kyllingerne skal have nem tilgang til foder og vand, så de hurtigt kommer i gang med at æde og drikke. Fra kyllingerne er fuldt befjerede, dog senest fra 6- ugers alderen, skal de have adgang til udearealer Kyllingerne skal senest have adgang til udearealer med græs fra 6-ugers alderen. med græs. På dette tidspunkt stiller kyllingerne ikke så store krav til staldtemperaturen. De kan derfor flyttes i mindre grupper ud i mobile huse, som er placeret på de marker, som de skal afgræsse. Kyllingerne skal altid have fri adgang til foder og vand, og når de 81 dage er gået, er kyllingerne klar til slagtning. Indfangningen sker om natten, når der er ro i stalden, og kyllingerne sidder stille. Kyllingerne sættes i specielle kasser, som bliver afhentet af slagteriet. 6

7 Opstaldingsforhold Kyllingerne kan holdes i den samme stald i samtlige 81 dage. Dette kræver imidlertid, at de udearealer med græs, som kyllingerne skal have til rådighed, ligger godt placeret i forhold til stalden med mulighed for at skifte imellem flere forskellige folde. Alternativt kan produktionsforløbet på 81 dage opdeles i to perioder på hver seks uger. Den første periode på seks uger er kyllingerne inde i klimastalden, og i de sidste seks uger er kyllingerne ude i mobile huse. Ved opstaldning af kyllinger i to aldersgrupper på ejendommen samtidig, skal man dog altid være opmærksom på smittebeskyttelse imellem holdene. Krav til staldene... De stalde, som kyllingerne skal opdrættes i, skal frem for alt være anvendelige til kyllinger. Det betyder, at staldene skal kunne opvarmes helt eller delvist, og det skal til en vis grad være muligt at styre ventilationen i stalden. De fleste ældre stalde for eksempel tidligere kostalde kan anvendes til kyllinger, når tidligere inventar er fjernet. For at undgå for stort varmespild er det en fordel, hvis stalden er isoleret. Det er også vigtigt, at stalden er arbejdsvenlig og nem at rengøre. Stalden skal være arbejdsvenlig og let at rengøre. Som producent af økologiske slagtekyllinger skal man bruge en del timer i stalden i løbet af produktionsforløbet og ikke mindst mellem holdene, hvor der skal gøres grundigt rent. Det er derfor vigtigt at skabe fornuftige arbejdsforhold for sig selv. Når de daggamle kyllinger ankom- Mobile huse kan bruges i forbindelse med, at kyllingerne sættes ud på græs.

8 mer, er det nødvendigt, at stalden på forhånd er varmet op til 33 C. Der kan vælges forskellige løsningsmodeller, hvor enten hele stalden bliver varmet op med for eksempel en gasbrænder eller en varmekanon. Der kan også indsættes kyllingemødre, som kun opvarmer et begrænset område, hvor kyllingerne kan holde sig varme. Afhængig af stalden er det individuelt, hvilken løsning der passer bedst. Der findes forskellige slags mobile huse, hvor kyllingerne med fordel kan opholde sig efter seks ugers alderen. Disse huse er dog bedst egnede i sommerhalvåret, da de er uisolerede. Husene kan placeres rundt omkring på marken, hvor kyllingerne skal afgræsse, og der er dermed god mulighed for at få spredt kyllingerne i terrænet, frem for at de kun opholder sig i nærheden af stalden. Samtidig kan kyllingerne på denne måde indgå naturligt i sædskiftet, når husene skal flyttes fra mark til mark. Ved anvendelsen af mobile huse sikres også en bedre gødningsfordeling på den enkelte mark. I England produceres der frilandskyllinger i mobile huse hele året. De mobile huse, der anvendes i England er imidlertid isolerede, og der er tilsluttet gasbrændere, så det enkelte hus kan opvarmes. Ved at flytte kyllingerne til udearealer og mobile huse fra seks ugers Mobile stalde er bedst egnede i sommerhalvåret, da de er uisolerede. 8

9 Fra kyllingerne er 14 dage kan de vænnes til at være ude i mindre løbegårde. alderen kan der indsættes nye daggamle kyllinger i klimastalden, som netop er velegnet til de små kyllinger. Dermed udnyttes kapaciteten i både stald og mobile huse fuldt ud. Ved denne løsningsmodel er det heller ikke nødvendigt, at kyllingerne har direkte adgang til løbegårdene fra klimastalden. I de tilfælde, hvor der anvendes ældre staldbygninger, kan dette tit være et problem, da de ældre staldbygninger ofte ligger tæt sammen og uden direkte adgang til større udearealer. Igennem hele forløbet skal der strøes hos kyllingerne, så strøelsen hele tiden er tør og løs i overfladen. Dette kan med fordel ske med snittet halm. Der er ingen krav om at halmen, der anvendes som strøelse, skal være dyrket økologisk. Igennem et produktionsforløb på 81 dage skal der i alt bruges ca. 1½ kg halm pr. kylling. Vinterproduktion af økologiske slagtekyllinger... Fordelen ved mobile huse er stor i forårs-, sommer- og efterårsmånederne, men de uisolerede mobile huse er ikke velegnede til produktion af økologiske slagtekyllinger om vinteren. Det betyder, at kyllingerne skal opdrættes alle 81 dage i en stald med mulighed for opvarmning. I de tilfælde, hvor staldbygningerne ligger tæt sammen uden direkte adgang til større udearealer, opstår der dermed et problem. Der findes ikke særskilte regler eller retningslinier for, hvordan en reel vinterproduktion kan foretages, men det forventes, at der på et tidspunkt vil foreligge retningslinier for produktion af økologiske slagtekyllinger om vinteren. Fordeling og inddeling af udearealer... Kyllingerne skal tildeles udearealer fra de er seks uger gamle, men det er muligt at lukke kyllingerne ud tidligere, når vejret tillader det. Allerede fra kyllingerne er omkring 14 dage, kan de tilbydes mindre løbegårde fra klimastalden og dermed vænnes til at komme ud. 9

10 Det er ideelt at beplante udendørs-arealerne med træer og buske. Udearealerne skal indrettes attraktivt for at lokke kyllingerne ud af stalden. Den ideelle løsning er beplantning med større buske og træer. Da kyllingerne ofte indgår i sædskiftet og dermed flyttes fra mark til mark, kan det imidlertid være vanskeligt at kombinere med træer og buske. Kyllingerne vil altid søge læ mod angreb fra rovfugle, men også mod vind og vejr. På marken kan der derfor opstilles forskellige læ- og skyggemuligheder, som kyllingerne kan benytte sig af i stedet for at søge tilbage til kyllingehuset i en flugtsituation. Det kan være opstilling af flytbare læhegn eller for eksempel rundballer og grenbunker, som kyllingerne kan søge læ i nærheden af. Efter hvert hold kyllinger skal husene flyttes til nye områder af marken, og én gang årligt skal helt nye arealer tages i brug. Det årlige foldskifte er med til at mindske risikoen for overførsel af sygdomme fra år til år, og samtidig får vegetationen tid til at genetableres. Indhegning... For at beskytte kyllingerne mod rovdyr skal hele udearealet indhegnes. Hegnet skal være mindst 1,5 meter højt og forsynes med strømførende hegn på ydersiden. Der findes flere forskellige typer hegn, og der er derfor også forskel på, hvor nemme de er at flytte. Skal kyllingerne flyttes rundt på markerne med sædskiftet, bør der vælges en type hegn, som let kan flyttes fra år til år. Anvendes den samme stald og de samme to folde til afgræsning hvert andet år, kan der med fordel vælges en mere robust type hegn, som ikke skal flyttes. 10

11 Læhegn i form af f.eks. halmballer kan yde beskyttelse mod vind, vejr og rovfugle.

12 Fodring Foderet til de økologiske slagtekyllinger består primært af en færdig foderblanding, som købes hos et foderstoffirma, der er i stand til at lave økologiske blandinger. Foderblandingen indeholder som regel op til 80% korn heraf mest hvede. Fra kyllingerne er ca. 30 dage gamle, kan man selv gradvist tilsætte mere økologisk hvede til den færdige foderblanding. Afhængig af sammensætningen af den færdige foderblanding skal man dog være opmærksom på at kyllingerne får den mængde protein og energi, som de har behov for, når der tilsættes hel hvede. Igennem produktionsforløbet på de 81 dage æder kyllingerne ca. 6½ kg færdig foderblanding og hel hvede. Ud over den færdige foderblanding skal kyllingerne tildeles grovfoder, fra de er tre dage gamle. Grovfoder kan være frisk, afklippet græs, ensilage eller andet grønt. Halm er ikke defineret som grovfoder. Kyllingerne kan æde store mængder friskt afklippet grønt, og de er især glade for ensilage. Grønfoderet skal dog kun betragtes som et tilskud til kyllingernes foder og indgår derfor ikke direkte i beregningerne af den samlede fodersammensætning til kyllingerne. Det er kun i de første seks uger grovfoderet gives afklippet til kyllingerne. Fra de er seks uger og selv har adgang til græsdækkede udearealer, afgræsser kyllingerne selv en vis mængde græs om dagen. Som nævnt er den økologiske fodermængde, som er til rådighed, mindre end den fodermængde, som de danske økologiske husdyr kan æde. Det betyder, at en del af det økologiske foder købes i udlandet. Der er i bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion fra Plantedirektoratet ingen regler om selvforsyning og dermed ingen krav om at den enkelte producent avler en vis Kyllingerne skal tildeles grovfoder fra de er tre dage gamle. 12

13 andel af sit foder selv. Dette spørgsmål har LØJ imidlertid taget stilling til. Fra år 2002 skal foderforsyningen i den enkelte LØJ-godkendte bedrift være baseret på, at minimum 50 % af foderet er dyrket på denne eller andre bedrifter inden for en radius af 25 km. Foderopbevaring... Kyllingerne har brug for en start - blanding de første tre til fire uger og en vokse -blanding til den sidste del af forløbet. Der anvendes to forskellige foderblandinger, fordi kyllingernes relative behov for protein falder, jo ældre kyllingerne bliver. Derfor er der også behov for to opbevaringsmuligheder. Foderet kan købes som sækkevarer, men dette er væsentligt dyrere end at købe større mængder ad gangen. Jo større mængder foder der indkøbes, desto lavere er kiloprisen. Har man kun et hold kyllinger på ejendommen ad gangen, er en enkelt silo til opbevaring af foder nok. Vælger man derimod løsningen med unge kyllinger inde i klimastalden og ældre kyllinger på marken, kan to siloer ikke undværes. 13

14 Sundhedsforhold De forhold, de økologiske slagtekyllinger bliver produceret under i kombination med en produktionstid på 81 dage, svarer stort set til den måde, man producerede slagtekyllinger på i 1950 erne. Det betyder, at de økologiske slagtekyllinger kan blive ramt af gammeldags sygdomme. En af de sygdomme, som ofte ses hos de økologiske slagtekyllinger, er coccidiose. Sygdommen skyldes coccidier, som er små parasitter i kyllingernes nærmiljø, det vil sige i stalden og specielt i strøelsen. Coccidierne kan give kyllingerne tarmbetændelse, og tarmbetændelsen kan blive så voldsom, at kyllingerne dør af det. Coccidiose kan ikke udryddes, men på den enkelte bedrift kan man arbejde på at få risikoen for et udbrud bragt ned. Det er ikke tilladt at anvende forebyggende medicinering i den økologiske produktion. Ved et sygdomsudbrud, som for eksempel coccidiose, skal kyllingerne straks behandles, ellers lider kyllingerne unødigt, og dødeligheden bliver alt for høj. Ved behandling af de økologiske slagtekyllinger skal man være opmærksom på, at tilbageholdelsestiden efter behandling med medicin er tre gange så lang, som i den konventionelle produktion, inden kyllingerne må slagtes. Vælger man at have kyllinger i to forskellige aldersgrupper samtidig, stiller det krav om smittebeskyttelse imellem de to hold. Man skal blandt andet altid fodre, strø og tilse de yngste kyllinger først, og de to aldersgrupper skal under alle omstændigheder være fysisk adskilt. 14

15 Dødelighed... Fra rugeriet medsendes altid 2% flere kyllinger, end der er bestilt. I den første uge efter ankomsten vil de svageste kyllinger gå til. Antallet af døde kyllinger i den første uge vil under normale forhold ikke overstige de ekstra kyllinger, som rugeriet sender med. Set over hele produktionsforløbet bør dødeligheden ikke overstige 5% i alt. Dette gælder for et hold uden væsentlige sygdomsproblemer. Ved sygdomsudbrud, som for eksempel coccidiose, kan dødeligheden stige kraftigt i løbet af få dage, hvis kyllingerne ikke behandles. Ved forøget dødelighed kan der enten indsendes døde kyllinger til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) i Århus, eller man kan kontakte en dyrlæge fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning. Salmonellakontrol... I en slagtekyllingeproduktion under kyllinger pr. hold er det ikke lovpligtigt at foretage salmonellakontrol af kyllingerne. Af hensyn til afsætningen af kyllingerne er det dog altid en god idé at få dem undersøgt. De økologiske slagtekyllinger, som produceres af medlemmerne af ØSA 99, testes 2 gange for salmonella. Den første test udføres, mens kyllingerne stadig er hos producenten. Producenten indsender gødningsprøver fra stalden til SVS, som undersøger, om kyllingerne har salmonella. Gødningsprøverne indsendes ca. 3 uger før slagtning. Ved selve slagtningen undersøges kyllingerne også for salmonella. På slagteriet udtages prøver af halsskindet på de slagtede kyllinger, og denne prøve testes igen for salmonella. 15

16 i Økonomi i produktionen Anlægsudgifter... Der skal påregnes følgende anlægsudgifter: Stalden skal indrettes (eventuelt ombygges) til kyllinger. Der skal opstilles fodertrug og vandere i stalden. Der skal eventuelt indkøbes fodersilo samt system til opvarmning af stalden. Hvis kyllingerne flyttes til udearealerne ved seks ugers alderen, skal der investeres i flytbare hytter, som er anvendelige til kyllinger. Udearealerne skal indhegnes, og der skal derfor også investeres i hegn. Daglig drift... Ved den daglige drift er der løbende udgifter til kyllingernes foder, vand, lys, varme og strøelse. Salmonellaprøven, som skal tages på ejendommen, skal producenten selv betale. Hertil kommer uforudsete udgifter for eksempel til undersøgelse af døde kyllinger og eventuelt efterfølgende medicinering. Det økonomiske resultat er desuden påvirket af dødeligheden i det enkelte hold og kyllingernes vægt ved slagtning. Forhandling af foder- og afregningspriser for kyllingerne varierer i løbet af året. Landskontoret for Fjerkrærådgivning kan levere en aktuel dækningsbidragskalkule for den økologiske slagtekyllingeproduktion. 16

17 I forretningerne er prisen for en økologisk kylling betydelig højere end en konventionel, men omkostningerne pr. kylling igennem det lange produktionsforløb er også højere end ved produktion af konventionelle kyllinger, og en økologisk slagtekylling skal betragtes som en højværdi-vare. Arbejdstid... Igennem hele produktionsforløbet skal beregnes gennemsnitligt én til to timer i stalden pr. dag ved en produktion på kyllinger. Kyllingerne skal dagligt tilses og hvis fodringen foregår manuelt, det vil sige, at der ikke er tilsluttet et fodringsanlæg, skal der afses tid til udfodring. I praksis vil udfodring ske samtidig med, at kyllingerne tilses. På de tidspunkter, hvor kyllingerne skal flyttes, for eksempel fra klimastald til udearealer eller ved indfangning før slagtning, skal beregnes væsentlig mere tid. Efter kyllingerne er sendt til slagteriet, skal der beregnes omkring 30 arbejdstimer til rengøring og klargøring til næste hold. Dette er igen med udgangspunkt i et hold på slagtekyllinger. En økologisk slagtekylling skal betragtes som en højværdi-vare. 17

18 Oplysninge Generelle oplysninger Før du går igang... Produktion af økologiske slagtekyllinger er ikke nødvendigvis et fuldtidsarbejde men på de tidspunkter, hvor der er mest at lave, kræver det mange sammenhængende arbejdstimer. Derfor er en af de vigtige overvejelser, om du har tid til at passe kyllingerne. Det er selvfølgelig en fordel at vide noget om kyllingeproduktion, før man går igang. Har man ingen erfaring med pasning af kyllinger, kan det være en god idé at forsøge sig med et lille hold kyllinger og dermed få en fornemmelse af, om den økologiske slagtekyllingeproduktion lever op til forventningerne. Det er altid en god idé at besøge en erfaren økologisk slagtekyllingeproducent, inden man selv går i gang, for at få afklaret nogle tvivlsspørgsmål i forbindelse med opstart af produktionen. Brancheforeningen, ØSA 99 eller Landskontoret for Fjerkrærådgivning kan formidle kontakten til en producent. Før produktionen af økologiske slagtekyllinger igangsættes er det vigtigt, at Plantedirektoratet modtager besked om produktionen. Hvis Plantedirektoratet ikke får de rigtige oplysninger i tide, kan kyllingerne i værste fald underkendes som økologiske. Afsætning og rådgivning... Det er vigtigt at have gjort sig nogle tanker om, hvordan kyllingerne skal afsættes, inden produktionen går i gang. Det kan for eksempel være afsætning i egen eller andres gårdbutik, eller der kan være truffet aftale med den lokale slagter, restaurant eller daginstitution om køb af kyllingerne. For at kunne sælge kyllingerne, skal slagtningen være foregået på et slagteri, som er godkendt til at slagte økologisk fjerkræ. Brancheforeningen for økologiske og biodynamiske æg- og fjerkræproducenter samt ØSA 99 kan være behjælpelige med gode idéer til afsætningen af de slagtede kyllinger. Igennem produktionsforløbet kan du støde på både sundheds-, pasnings- og fodringsmæssige problemer med kyllingerne. Ved problemer eller faglige spørgsmål igennem produktionsforløbet, kan der rettes henvendelse til Landskontoret for Fjekrærådgivning i Skejby. Her kan du også få svar på uddybende spørgsmål, inden du bestemmer dig for at gå igang

19 Adresseliste Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf ØSA 99 Henvendelse rettes til Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf Landskontoret for Fjekrærådgivning Udkærsvej Århus N Tlf Plantedirektoratet Skovbrynet Lyngby Tlf Statens Veterinære Serumlaboratorium Hangøvej Århus N Tlf Mulighederne for afsætning bør afklares, inden man går i gang med produktionen af kyllinger

20 KOLO ISKE LAGTE YLLLI 2 Brancheforeningen Gfor Økologiske Eog Biodynamiske R Æg- og Fjerkræproducenter Økologiens Hus Frederiksgade Århus C Tlf