Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune. Februar 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune. Februar 2008"

Transkript

1 Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune Februar 2008

2 2 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

3 Indhold Nye muligheder Deltag i debatten Lolland et fremtidsscenarium Planstrategi og temaer Erhverv Vedvarende energi og klimatilpasning Bosætning Turisme Kultur og fritid Sundhed Børn og unge Uddannelse og beskæftigelse Seniorer og ældre Natur og miljø Lovgrundlag Tids- og handleplan Bilag A: Redegørelse for hidtidig planlægning B: Statistik til planstrategi C: Tematillæg: Lollands kyster, havne og turistudbygning Bilagene findes på lolland.dk. Udgivet af Lolland Kommune 2008 Udvikling og Erhverv Tekst: Kommuneplangruppen Akvarel: Peder Wood-Pedersen Foto: Annette Greenfort (BaSS), Jan Steving m.fl. Layout: Ann Thorbjørn PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 3

4 Borgmester Stig Vestergaard Nye muligheder Lolland Kommune tog sin begyndelse den 1. januar Allerede i 2007 har Lolland Kommune på mange måder sat nye aftryk i vores egen og omverdenens bevidsthed. Vi er blevet kendt nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik, og vi har fået en længe ventet beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt. Vi har ligeledes set en udvikling i beskæftigelsen, der betyder, at Lolland Kommune ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. Det er gode og meget vigtige milepæle, der åbner mange døre for vores udvikling. Vi skal i den kommende tid bruge beslutningen om den kommende faste forbindelse til Tyskland som en anledning til at optimere udvikling og vækst for området. Både før, under og efter broen. Lolland skal i endnu højere grad optimere sin centrale placering i Østersøområdet. Og internationalt kan vi slå igennem som demonstrationsområde for vedvarende energi. Vi har dog fortsat en række udfordringer, der kræver særlig opmærksomhed. Vores alderssammensætning er skæv med en overvægt af ældre. Uden nye kræfter betyder det, at befolkningstallet, herunder antallet af erhvervsaktive, fortsat vil være i tilbagegang. I by og på land er der områder, hvor fornyelse, sanering og oprydning er en nødvendighed. Sundhedstilstanden er for ringe, og der er behov for en mangesidig indsats omkring forebyggelse og behandling. Klimatilpasninger er ligeledes en udfordring, som vi på Lolland skal tage alvorligt i de kommende år. Sammenholdt med de gode udviklingsmuligheder kræver disse udfordringer, at vi sikrer en fokuseret og helhedsorienteret udvikling, hvor vi også tænker og investerer i det lange perspektiv. Med strukturreformen har kommunerne fået nye muligheder for selv at forme vores udvikling og planlægning for kommunen. Men også nye forpligtelser i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling for de kommende generationer. Planstrategien er kommunens overordnede udviklingsstrategi, der beskriver, hvordan kommunen skal udvikle sig, så det også i fremtiden er godt at bo, leve, arbejde og drive virksomhed i Lolland Kommune. Vi har i debatoplægget valgt at fokusere på en række temaer. Temaerne er ikke tilfældige, men afspejler de temaer, som Lolland Byråd allerede har sat fokus på i Den politiske aftale, som blev vedtaget af byrådet maj Temaerne repræsenterer områder, hvor vi med en proaktiv og fokuseret indsats kan skabe den ønskede vækst og udvikling, som er vigtig for Lolland Kommunes fremtid. Temaer eller politikområder, som ikke er nævnt, er ikke glemt! Men disse vil udvikles i takt med den almindelige udvikling og planlægning af kommunens indsatser. Vi ønsker en fortsat god dialog med borgerne om kommunens udvikling. I 2007 har der været gennemført forskellige arrangementer, der har åbnet mulighed for, at borgerne kunne bidrage til planstrategien tidligt i processen. Som noget helt nyt deltog kommunen med en stand på både Døllefjelde-Musse-markedet og Reventlowmarkedet, hvor borgere kunne komme med input og få en direkte dialog med politikerne. Der har også været gennemført en postkortkampagne, hvor borgerne kunne indsende gode idéer. Med dette oplæg til Planstrategien for Lolland Kommune vil vi fortsætte den gode dialog og supplere den offentlige høringsperiode med cafémøder. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat med alle kommunens borgere. På vegne af Lolland Byråd Stig Vestergaard Borgmester 4 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

5 Deltag i debatten Med dette debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune indledes en offentlig debat om Lolland Kommunes fremtidige udvikling. Høring og debat For at understøtte den fortsatte dialog og borgerinddragelse vil der i sammenhæng med den offentlige høringsperiode fra 10. marts til 5. maj 2008 blive afholdt offentlige cafémøder. Cafémøderne afholdes lokalt i Lolland Kommune. På møderne vil der være mulighed for dialog med politikere og embedsmænd fra kommunen. På kan du se, hvor og hvornår møderne foregår. På disse møder håber vi, at rigtig mange af kommunes borgere vil møde op og deltage i debatten om kommunens fremtidige udvikling. Beslutning om planstrategien og videre proces Resultaterne af debatten vil indgå i det endelige oplæg til Lolland Kommunes planstrategi, der vedtages i byrådet juni Næste skridt bliver selve kommuneplanen (Kommuneplan 09) med fastlæggelse af kommunens hovedstruktur, retningslinjer for benyttelse og beskyttelse samt udlæg af arealer til boliger, erhverv, infrastruktur og turisme. Også i forbindelse med kommuneplanen vil der blive åbnet for borgerinddragelse ud over den lovpligtige høring. Kommuneplanen vil blive endelig vedtaget i slutningen af Yderligere information Der er udarbejdet en redegørelse for den hidtidige planlægning og en vurdering af udviklingen. Redegørelsen kan ses på kommunens hjemmeside under Politik og planer. Høringssvar, idéer og forslag skal sendes inden den 5. maj 2008 til: Lolland Kommune Udvikling og Erhverv Jernbanegade Maribo Mailadresse: PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 5

6 Lolland et fremtidsscenarium Kendt i verden Lolland Kommune har grundet sin strategiske satsning på udvikling og demonstration inden for vedvarende energi markeret sig i det internationale samfund som en fremsynet og moderne destination. Øen får mange besøgende fra nær og fjern, både turister, erhvervsfolk og uddannelsessøgende med interesse for vedvarende energi og klimatilpasning. Centrum i Østersøregionen Lolland Kommune har forstået at bruge sin centrale placering i Sydskandinavien og fremstår som centrum i den ny Østersøregion placeret mellem Ørestadsregionen og Nordeuropa. Der er blandt andet med Femern Bælt-forbindelsen skabt infrastrukturelle løsninger, der muliggør en let adgang til og fra Skandinavien til Europa. Den lette adgang har været dynamo for integration, kulturelt, i forhold til beskæftigelse, erhverv mv. Befolkning Den negative befolkningstilvækst, der prægede Lolland Kommune i starten af dette årtusinde, blev allerede vendt omkring En offensiv strategi for at tiltrække nye befolkningsgrupper både fra syd og nord har betydet, at Lolland Kommune har en multikulturel profil bestående af ca indbyggere. Befolkningen afspejler landsgennemsnittet i alderssammensætning, uddannelsesniveau mv. Købstæderne Byerne Nakskov og Maribo er levende handelsbyer med et varieret udbud af butikker og specialbutikker, især inden for fødevarer, restauranter, caféer og kultur- og fritidsmuligheder. Nakskov har forstået at optimere sin position som katalysator for miljø- og energieffektive teknologier gennem industriel symbiose. Maribo by er centrum for uddannelsesaktiviteter inden for klima og vedvarende energi og repræsenterer "Porten til Skandinavien" med en multikulturel profil. Rødby og Rødbyhavn har udnyttet fordelene omkring Femern Bæltforbindelsen til at blive et infrastrukturelt knudepunkt med en stor udbygget erhvervshavn. Landsbyerne Grundet en proaktiv indsats er det lykkedes at fastholde indbyggertallet i landområder uændret, men med større centralisering i færre landsbyer. Til gengæld er landsbyerne præget af stor aktivitet og nære servicefaciliteter, herunder kulturcentre mv. Klimaet Det er lykkedes ved en fremsynet planlægning at sikre øen mod oversvømmelser, samtidig med at naturen har fået større indhold gennem skov, flere søer og bedre vandløb. Indsatsen omkring klimatilpasningen går hånd i hånd med kommunens satsning på at være centrum for udvikling og Lolland - et brohoved mellem Skandinavien og det øvrige Europa Lolland har med sin geografiske placering og den kommende Femern Bælt-forbindelse alle muligheder for en stærk placering både på Danmarkskortet og på Europakortet. Lolland vil udnytte fordelene med samarbejde nationalt og internationalt: Med nabokommunen Guldborgsund og med det sydfynske område Med Region Sjælland Med øvrige områder i Danmark, hvor der er fælles interesser Med de tyske områder i en fælles Femern Bæltregion Med det øvrige Skandinavien og Europa. Gennem samarbejdet fremmes erhvervs- og turistudvikling, samtidig med at den kulturelle forståelse og det generelle vidensniveau højnes. 6 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

7 demonstration for en lang række energiteknologier til minimering af CO 2 -udslippet. Erhverv Både mens Femernbæltbroen blev bygget, men også efter åbningen af broen har en lang række erhvervsvirksomheder inden for forskellige brancher nedsat sig på Lolland. Til fælles er imidlertid en grøn profil i deres produktion. Erhvervet er primært placeret i området omkring Nakskov, Holeby og Rødby. Kultur og fritid Lolland Kommune byder på mange forskelligartede kulturog fritidsaktiviteter. I byerne er der mulighed for at bruge det offentlige rum til bl.a. at dyrke en række forskellige udendørs og indendørs aktiviteter. Er man mere til kulturaktiviteter, byder Lolland på rige muligheder, bl.a. besøg på herregårde, museer, festivaler og markeder. Lolland har et rigt foreningsliv, hvor en stor del af borgerne er aktive. Der er gode muligheder for at dyrke forskellige sportsgrene såsom løb, fodbold, golf, kajak og sejlsport. Herudover kan Lolland Kommune byde på mange kilometer vandre-, cykel- og ridestier. Landbrug Landbruget har i et bredt samarbejde forstået at drage nytte af den frugtbare jord på Lolland. Lolland er kendt for sin produktion af højværdiafgrøder som frugt, grøntsager, frøavl, blomsterløg og økologiske produkter. Der er etableret energi- og miljøklynger inden for halm, bioethanol, biodiesel og biogas. Den økologiske produktion har fået en dominerede plads i landbrugsproduktionen. Turisme Lolland er kendt som en turistattraktion, der byder på flere oplevelser. Fra oplevelser til familien til oplevelser for seniorer. Fælles for turister, der besøger Lolland, er lysten til gode oplevelser i naturen, til lands og vands. Lolland Kommune har over 1 mio. overnatninger årligt. Turismen spreder sig over hele året med vægt på højsæsonen. Service Lolland Kommune tilbyder en sammenhængende hjælp målrettet den enkelte borger inden for de enkelte serviceområder ældre, ungdom og arbejdsmarked. Servicen er blandt de ti bedste af landets kommuner, målt på brugertilfredshed. PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 7

8 Planstrategi og temaer Planstrategien Lolland Byråd skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde byrådets politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. I tilknytning til dette oplæg til planstrategi er der således udarbejdet en redegørelse for den hidtidige planlægning og vurdering af udviklingen. Redegørelsen kan ses på kommunens hjemmeside under Politik og planer. Lolland Byråd har i forbindelse med udsendelse af dette oplæg samtidig besluttet, at der skal udarbejdes en helt ny kommuneplan for Lolland Kommune. Lokal Agenda 21 Lolland Byråd skal inden for samme tidsfrist som Planstrategien vedtage og offentliggøre en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (Lokal Agenda 21). Strategien for Lolland Kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling er integreret i Planstrategien. Planstrategi og Den politiske aftale Lolland Byråd har valgt, at Planstrategien skal have en tæt kobling til Den politiske aftale. Den politiske aftale er byrådets strategiske værktøj, der skal sikre en politisk og administrativ fokusering på indsatser og politikområder, der er særlig vitale for, at Lolland bliver økonomisk bæredygtig inden for en kort årrække. Den politiske aftale danner grundlag for den administrative styring, der udmøntes gennem decentrale aftaler med Lolland Kommunes decentrale enheder - skoler, dagtilbud m.v. I praksis betyder det, at der er stort sammenfald mellem temaer, mål og indsatser i Den politiske aftale og i Planstrategien. Den politiske aftale skal revideres årligt, hvor Planstrategien først skal revideres inden udgangen af Planstrategien er således "overordnet" Den politiske aftale, og mål og indsatser tilsvarende beskrevet, så der er mulighed for årlige justeringer og tilpasninger i Den politiske aftale og underliggende strategier. Temaer i Planstrategien I planstrategien er sat fokus på følgende temaer: Erhverv Vedvarende energi og klimatilpasning Bosætning Turisme Kultur og fritid Sundhed Børn og unge Uddannelse og beskæftigelse Seniorer og ældre Natur og miljø 8 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

9 I strategien er temaerne behandlet hver for sig. I praksis vil de imidlertid udmøntes i politikker og strategier, der tager hensyn til, at de gode resultater skabes gennem en tværsektoriel og koordineret indsats. Et eksempel på en sådan helhedsorienteret tilgang er et miks mellem en på en gang offensiv erhvervsstrategi, en aktiv bosætningsstrategi og en satsning på fornyelse og udvikling af kultur og fritidstilbud. Herudover er der temaer, som rækker ind i andre temaer for at få deres fulde udbredelse og ønskede effekt. Det kunne fx være et tema som energi, hvor virkningen først fuldbyrdes, hvis man indtænker konkrete aktiviteter i øvrige temaer: i måden hvorpå vi indretter byer, skaber boliger, fører forsyning til virksomheder, udvikler attraktioner for turister og besøgende mv. Temaerne er desuden udvalgt, fordi de i sammenhæng repræsenterer en langsigtet og balanceret udvikling for Lolland. Det nytter for eksempel ikke meget at satse ensidigt på at skaffe erhverv og arbejdspladser her og nu, hvis ikke der samtidig er en indsats rettet på at skaffe indbyggere og arbejdskraft til området. Hvert afsnit i oplæg til Planstrategi er opbygget efter en fast skabelon. Hvert afsnit indledes med generelle betragtninger for området, og afsnittet afsluttes med forslag til overordnede mål og indsatser. Under indsatser er der anført konkrete indsatser for den Lokale Agenda 21-indsats. De overordnede mål og indsatser vil efterfølgende være retningsgivende for selve kommuneplanen (Kommuneplan 09). Hovedbudskaber Beslutningen om en fast forbindelse over Femern Bælt indgår i strategien som et gennemgående tema. Både før, under og efter anlægsperioden vil broen åbne en række nye muligheder for Lolland Kommune. Broen er med andre ord en anledning til at skabe nye visioner for Lolland, der rækker ud over det faktum, at Lolland Kommune i sig selv med strukturreformen er en nyskabelse på landkortet. Byrådet vil med denne strategi markere, at Lolland Kommune kan være andet end et yderområde i Danmark. Med den faste forbindelse skal Lolland manifesteres som et centrum mellem Ørestaden og Hamburg. Lolland Kommune vil synliggøre de store muligheder, placeringen giver for erhvervslivet, turismeudviklingen og for fastboende såvel som potentielle tilflyttere fra nord og syd. Lolland Kommune vil starte en proces, hvor den lokale identitet og omverdenens forståelse af Lolland i højere grad bliver præget af, at Lolland som en del af en ny region -- Femern Bælt-regionen -- er et af Danmarks og Nordeuropas nye vækstområder. En vigtig løftestang for denne vision og udvikling er Lolland Kommunes satsning på vedvarende energi og klimatilpasning. Allerede nu har Lolland Kommune et forspring, som i de kommende år skal udbygges og raffineres. Lolland er i dag kendt som demonstrationsområde for flere vedvarende energiteknologier. I de kommende år vil Lolland Byråd arbejde for, at denne satsning udbredes og integreres bredt, så både befolkningen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. bliver foregangseksempler for anvendelse, udvikling og formidling af de gode erfaringer. Vedvarende energi er herudover en selvstændig del af kom- PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 9

10 munens erhvervssatsning, og Lolland Kommune vil med gode rammebetingelser bruge forspringet til at tiltrække virksomheder, der vil være på forkant med udviklingen af teknologier baseret på vedvarende energikilder. Truslen om ændrede vejrforhold er særlig betydningsfuld for Lolland Kommune, da Lolland er en lavtliggende ø, som før har oplevet store oversvømmelser. Lolland Byråd vil derfor proaktivt forbedre og udvikle værn mod blandt andet storme og øget nedbør. Disse initiativer skal gå hånd i hånd med langsigtede tiltag i form af naturgenopretning og beskyttelse af naturen, som er afgørende for en langsigtet beskyttelse. Rammebetingelser for arbejdskraften er afgørende for virksomhedernes placering. Lolland Kommune kan derfor ikke sikre en kommende vækst og indtægter uden samtidig at investere i forhold, som har umiddelbar betydning for befolkningen, herunder boliger, adgang til gode servicefaciliteter, uddannelse, kultur og fritidsaktiviteter mv. Byrådet vil med målrettede indsatser inden for sundheds-, kultur- og fritids- og uddannelsesområdet derfor understøtte, at Lolland Kommune er et attraktivt bosætningsområde både for nuværende borgere og kommende tilflyttere. Især inden for sundheds- og uddannelsesområdet skal den nuværende tilstand, der beklageligvis placerer Lolland blandt de kommuner med dårligst sundhedstilstand og lavest uddannelsesniveau, vendes. Det skal være attraktivt at bo i Lolland Kommune og derfor vil Lolland Kommune have fokus på at udvikle servicetilbudene. Lolland Kommune skal have fokus på at udvikle "det gode børneliv". Lolland Kommune vil rådgive og vejlede forældre med fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer. Når tidspunktet for behov for offentlig støtte indtræder, skal Lolland Kommune tilbyde kvalitativt gode serviceydelser til de ældre. Uanset om det drejer sig om boliger, personlig pleje, kost m.v. Børn og unge skal have gode faglige kundskaber, arbejdsstyrken skal kunne svare behovene. De unge skal have mulighed for at udvikle sig, blive livsduelige, og de skal lære at handle kompetent i tillid til deres evner og muligheder. I forhold til bosætning skal Lolland Kommune aktivt medvirke til at forskønne og udvikle vores byer og landdistrikter. Byrådet vil samtidig gennemføre nye initiativer med henblik på at tiltrække nye borgere og arbejdskraft til området. I den forbindelse skal Lolland Kommune udnytte sin unikke position som grænsekommune og spejde både mod nord og syd. Lolland Kommune har mange lokale fortrin, der skal synliggøres, blandt andet vores natur og rige kulturliv. Det er centralt for borgernes opfattelse af "det gode liv", at der er nem adgang til oplevelser, og vi skal derfor aktivt medvirke til at udvikle kulturen og fritidstilbud i tråd med borgernes krav og behov. Nye og ambitiøse visioner og mål er et. Noget andet er at realisere disse. Lolland Kommune vil med disse visioner og mål sætte en ny ramme for vores fælles udvikling. Lolland Byråd vil med en proaktiv og offensiv indsats indlede en proces, hvor der til stadighed kan ske en udvikling og forbedring af vores mål og indsatser. Byrådet vil i denne proces sikre løbende dialog med borgere og andre interessenter. 10 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

11 Erhverv ERHVERVSSERVICE OG SAMARBEJDE Lolland Kommune vil have en kompetent og effektiv service af erhvervsvirksomheder og vil udvikle gode rammebetingelser for erhvervslivet. Virksomheder Der er sket mere end en firedobling af nye virksomhedsetableringer på Lolland de seneste 5 år, og der tegner sig en eksplosiv vækst i iværksætterlysten på Lolland-Falster. På Lolland findes der mange mikrovirksomheder, især enkeltmandsvirksomheder. Denne erhvervsstruktur betyder - i modsætning til tidligere, hvor store virksomheder var dominerende - at Lolland er mindre sårbar ved virksomhedslukninger. Der findes imidlertid også store virksomheder som Vestas, Danisco, Knuthenborg Park og Lalandia på Lolland, men det er som sagt ikke den type virksomheder, der dominerer erhvervslandskabet. Det vil dog bl.a. være den type virksomheder, der vil finde vej til Lolland som følge af en brobeslutning. Flere forskellige faktorer har betydning for, hvor en virksomhed vælger at placere sig. Generelt set vil virksomhedslokaliseringen øges ved kombination af højt vidensniveau, god infrastruktur og højt offentligt serviceniveau. Den opgradering af infrastrukturen, der vil være en følge af brobeslutningen både syd- og nordover langs motorvejen samt togforbindelserne, kan blive en væsentlig parameter for tiltrækningen af fremtidige virksomheder. Lolland Kommunes satsning på vedvarende energi og udviklingen af et højkvalitetsforsyningsnet baseret på alternativ energi vil også være væsentlige lokaliseringsparametre. Lolland Kommune har siden starten af 2007 allerede fået mange henvendelser fra interesserede erhvervsvirksomheder, hvoraf enkelte virksomheder har meldt ud, at de ser det som en fordel, at broen kommer. Enkelte har tilkendegivet, at de vil søge herned, når anlægsloven er vedtaget. Lolland Kommune skal gennem en aktiv og hurtig sagsbehandling understøtte denne udvikling. Detailhandel Detailhandel er en særlig del af erhvervslivet, der har stor betydning for bosætning, turisme og bymiljøet og omvendt. Et spændende bymiljø med fine handelsgader virker tiltrækkende for nye tilflyttere, mens flere indbyggere giver flere kunder i butikkerne og udvikler handelsmiljøet. Planloven stiller særlige krav til udlæg af nye arealer med mulighed for detailhandel. Der skal derfor udarbejdes en detailhandelsplan for hele kommunen, hvor det fastlægges, hvor og hvordan der kan udlægges areal til detailhandel. En sådan detailhandelsplan skal indgå i den nye kommuneplan. Byrådet har ikke kompetence i forhold til etablering og drift af butikker, men kommunen kan påvirke vilkårene for handelslivet. Det kan blandt andet ske ved at tiltrække flere indbyggere. Det kan også ske ved forbedringer i by- og handelsmiljøet, så flere får lyst til handle i kommunen. I Kommuneplan 09 vil byrådet fastlægge de indsatser og målsætninger, som kan udvikle handelen i kommunen. Mål At virksomhederne oplever Lolland Kommune som en solid sparringspartner og rammeskaber for stadig vækst og udvikling. At Lolland Kommune skal være kendt for et levende og varieret handelsliv. Indsats Lolland Kommune skal etablere en effektiv modtageorganisation til virksomheder og synliggøre modtageorganisationen for virksomheder, der ønsker at placere sig i området. Lolland Kommune vil udarbejde en konkret erhvervsstrategi i første kvartal af 2008, der præciserer indsatser og handlinger. Lolland Kommune skal udarbejde en detailhandelsplan. Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen. Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området. PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 11

12 INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI OG ARBEJDSKRAFT Lolland Kommune vil medvirke til at styrke samspillet mellem kulturliv, erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne om innovation i de eksisterende virksomheder og i forhold til at skabe gode rammer for etablering af nye virksomheder. Virksomheder Lolland Kommune vil styrke iværksætterkulturen og understøtte etablerede virksomheder i deres fortsatte udvikling og vækst. Lolland Kommune vil endvidere arbejde på at tiltrække flere arbejdskraftsintensive og videnstunge virksomheder til Lolland Kommune. Lolland Kommune har - ud over rådgivning og henvisning til samarbejdspartnere - mulighed for at give virksomhederne information om lokalisering i kommunen, udarbejdelse af forretningsplaner, vejledning om EUprogrammer etc. Energi For at fastholde sin fremtrædende position som producent af vedvarende energi skal Lolland investere i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration og produktion inden for vedvarende energi. Lolland Kommunes forspring inden for energi- og miljøteknologi danner god basis for i samarbejde med en række offentlige og private aktører at være den drivende kraft i etableringen af erhvervsklynger inden for energiområdet. Landbrug og fiskeri Inden for landbrugserhvervet viser arealanvendelsen, at afgrødevalget er forholdsvis traditionelt med en stor overvægt af sukkerroer, vinterhvede og vårbyg. Lolland har en bedre jord og et mildere klima end Danmark som helhed - og også end den øvrige region. Det giver samlet en dyrkningsmæssig fordel med mulighed for produktion af højværdiafgrøder som frugt, grøntsager, frøavl, blomsterløg, økologiske produkter og andre specialprodukter. Den vigtigste landbrugsproduktion er planteavl. På Lolland optages ca. 86% af landbrugsarealet af jordbruget, og heraf 19% af sukkerroerne. EU vedtog en sukkerreform 1. juli Målet er at tage seks millioner tons - eller en tredjedel af den totale produktion - ud frem til Det er svært at forudse konsekvensen af sukkerreformen. Alle danske aktører synes imidlertid at være enige om, at produktionen i Danmark vil blive opretholdt i et omfang tæt på den nuværende danske sukkerkvote, men med en betragteligt lavere indtjening. Det forudsætter imidlertid en fortsat strukturudvikling også i den danske sukkersektor, der vil samle produktionen på færre og større bedrifter. Sammenholdes den ensidige struktur i det lollandske landbrug og de gode forudsætninger i form af bedre jord og mildere klima med stadigt mere krævende efterspørgsel efter special- og højkvalitetsvarer og økologiske produkter i såvel Danmark som på eksportmarkederne, er der et uudnyttet potentiale i det lollandske landbrug. Set på baggrund af sukkerreformen skal det undersøges nærmere, hvordan produktion af højværdiafgrøder som halm, bioethanol, biodiesel, biogas, biologisk vandrensning og andre specialprodukter kan fremmes i Lolland Kommune. Fiskeriet er et gammelt erhverv på Lolland. Fiskeriets beskæftigelsesmæssige betydning er begrænset, men erhvervet er med til at skabe en særlig kultur i havnebyerne, som gør stederne attraktive at bosætte sig i og besøge som turist. Derfor vil Lolland Kommune medvirke til en sikring af dette erhverv. Særlige initiativer for tiltrækning af arbejdskraft Alt i alt står Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune over for det meget sandsynlige scenarium, at landsdelens økonomiske opsving bliver alvorligt svækket på grund af manglen på arbejdskraft - medmindre der sættes målrettet ind. Mulighederne for at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft alene fra andre dele af Danmark er beskedne, hvilket også er baggrunden for at virksomheder og jobcentrene i området er begyndt at rekruttere arbejdskraft fra Polen og Tyskland. Denne udvikling rummer flere interessante muligheder for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Ikke blot for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet og offentlig service, men også for at vende den negative udvikling med faldende befolkningstal og stigende andel af ældre i befolkningen. Mål At Lolland Kommune skal være kendt for at være et godt sted at starte en ny virksomhed. At Lolland Kommune skal være kendt for at være et godt sted at starte og drive økologisk landbrug og drive højteknologisk landbrug. At Lolland Kommune skal være åben og førende i forhold til nye produkter og produktionsformer. At Lolland Kommune fortsat skal være førende erhvervs- 12 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

13 destination inden for vedvarende energi. At Lolland Kommune kan tilbyde tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft Indsats Lolland Kommune vil styrke indsatsen i forhold til iværksætterkulturen, understøtte etablerede virksomheder i deres fortsatte udvikling og vækst samt tiltrække flere arbejdskraftsintensive og videnstunge virksomheder til Lolland Kommune. Lolland Kommune vil promovere økologiske produkter i større fora og markeder. Lolland Kommune vil understøtte produktion, formidling af viden og opbygning af klynger om bioethanol, biodiesel, biogas og biologisk vandrensning. Lolland Kommune vil satse på fastholdelse og tiltrækning af arbejdskraft. Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen. Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området. INFRASTRUKTUR OG ERHVERVSAREALER Lolland Kommune vil sikre, at der er attraktive erhvervsarealer til alle former for erhverv, og arbejde for en bedre tilgængelighed til erhvervsområderne. Bredbånd i Lolland Kommune Lolland Kommunes borgere har i dag en meget forskelligartet adgang til bredbånd. I de større byer findes muligheder for bredbånd med nogenlunde hastighed, medens landdistrikterne typisk kun har adgang til de dårligste forbindelsestyper på markedet. Det er af vital betydning for udviklingen i bosætning, uddannelse og erhvervsliv i fremtidens samfund, at der findes tilstrækkeligt gode muligheder for tilslutning til bredbåndsnettet. Bredbåndsnettet udbygges i dag via markedskræfterne, og branchen vurderer, at de større byer vil blive forsynet inden for en kortere årrække. Det er dog usandsynligt, at bredbåndsnettet vil blive udbredt til landdistrikterne inden for en overskuelig fremtid. Kommunen har som områdets største virksomhed mulighed for at påvirke både hastigheden, men også omfanget af bredbåndsnettets udbredelse. Det primære virkemiddel er kommunens egne indkøb af bredbåndsydelser og telefoni, som kan målrettes, så disse skaber et marked som sikrer rentabiliteten i en udbygning. Kollektive trafik Den kollektive trafik på Lolland er indirekte bundet op på hovedfærdselsåren mod København, hvilket betyder, at passagererne skal skifte i Nykøbing Falster. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke attraktivt at pendle til og fra Lolland med den kollektive trafik. En smidig kollektiv trafikbetjening kan være med til at lette tilgængeligheden til erhvervsvirksomhederne. En smidig kollektiv trafikbetjening kan også være med til at styrke kommunens bestræbelser på at få personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet i arbejde. Det er ofte personer, der er afhængige af bus og tog til og fra arbejde eller beskæftigelsestilbud. Tilsvarende forhold gør sig gældende for at opnå, at så mange af kommunens unge som muligt tilmeldes og vigtigst af alt afslutter en ungdomsuddannelse. PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 13

14 Veje Med kommunesammenlægningen er der behov for at revurdere kommunens interne veje, deres antal, betydning og belastning, ligesom der er behov for at revurdere vejnettet i forhold til trafikafvikling (fremkommelighed), trafiksikkerhed og miljøpåvirkning. Det trafikale stinet bør indgå i denne revurdering med henblik på at øge anvendelsen og trafiksikkerheden for den bløde trafik. Korridoren København - Rødbyhavn Brobeslutningen giver en enestående chance for at udvikle korridoren Rødbyhavn - København og på den anden side en chance for at udvikle Østersøregionen. Lolland Kommune vil være en drivende kraft i Østersøregionen og skal sammen med både indenlandske og udenlandske regionale aktører arbejde for at få det optimale udbytte i form af øget vækst og udvikling i området. Korridoren mellem København og Hamburg over Sydmotorvejen vil blive så vigtig en færdselsåre, når biler og tog kan køre over Femernbæltbroen, at det vil blive attraktivt for en lang række virksomheder at etablere sig tæt på den. Det skønnes, at der alene i virksomheder, som etablerer sig på motorvejsstrækningen fra Rødbyhavn til København, vil blive skabt nye arbejdspladser. Dertil kommer de arbejdspladser, der opstår længere væk fra motorvejen, men stadig i relation til Femernbæltbroen. Både produktionsvirksomheder med stort transportbehov og servicevirksomheder vil finde det attraktivt at placere sig tæt på motorvejen. Udbygning af aksen Rødbyhavn - Maribo Lolland Kommune har i forlængelse af traktaten om bygningen af Femernbæltbroen iværksat en løbende dialog med Transportministeriet og Femern Bælt A/S for at påvirke den politiske proces, så broprojektet bliver til langvarig fordel for kommunen - ikke kun i byggefasen. I forbindelse med etablering og ilandføringen af broen er der en række spørgsmål, som Lolland Kommune skal tage stilling til. Det drejer sig om placering af ny jernbanestation, placering af servicecenter for bilister, etablering af arbejdshavn, opfyldning af areal ud for kysten til anvendelse af arbejdsområde for entreprenører og endelig planlægning af arealer på landjorden til arbejdsområdet. Der er flere perspektiver i udvikling af området: Området vil være oplagt til opbygning af et trafikalt knudepunkt nord- og sydfra, hvorfra hele Lolland kan nås og betjenes. Etablering af faciliteter til rekreative formål i Rødbyhavn f.eks. en lagune. Etablering af prøveboliger med opvarmning fra nye energiformer frem for konventionelle energiformer såsom olie. Etablering af erhvervsareal langs med aksen Rødbyhavn- Med færdiggørelsen af motorvejen fra Ønslev til Sakskøbing i oktober 2007 blev de gamle planer om et dansk motorvejsnet med en grundstamme i form af et stort H til virkelighed. Hermed er der skabt forudsætninger for, at Lolland kan fastholde den positive erhvervsudvikling, idet erfaringen viser, at en stor del af den erhvervsmæssige vækst i Danmark de seneste mange år er sket langs "Det store H". Det gælder hele vejen ned gennem Jylland, over Fyn til Sjælland og hele hovedstadsområdet. 14 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

15 Maribo med henblik på etablering af virksomheder inden for især energiområdet. Havne Nakskovs og Rødbys havne har stor betydning for kommunens og regionens økonomiske udvikling, arbejdspladser og vækstmuligheder. Nogle af de erhverv, der skaber størst lokal vækst, er netop knyttet til Nakskov Havn. Aktiviteterne på Nakskov Havn bidrager således direkte og indirekte med arbejdspladser, en årlig værditilvækst for regionen på godt 1 milliard kr. og et skattegrundlag på 277 mio. kr. ifølge Syddansk Universitet. Det gælder først og fremmest Nakskov Sukkerfabrik og de virksomheder, der knytter sig til den. Men også Vestas' vindmølleproduktion, grovvareselskaber og virksomheder inden for reparation og vedligeholdelse er stærkt repræsenteret. De skaber værdi og beskæftigelse. Af fremtidige initiativer for havnen set med henblik på fremtidens krav kan nævnes uddybningen af Nakskov Havn og sejlrenden samt opfyldning af dokken, så det opfyldte areal kan indgå som en del af det eksisterende industriareal. I forbindelse med beslutningen om at bygge Femernbæltbroen skal der i Rødbyhavn anlægges en arbejdshavn. Lolland Kommune vil arbejde for, at arbejdshavnen kan indgå i Lolland Kommunes fremtidige tilbud til nye virksomheder. Etablering af erhvervsarealer Interessen for at investere i Lolland Kommune er meget stor. Allerede i 2007 blev der solgt erhvervsarealer på i alt kvadratmeter. Prognoser viser, at interessen vil forsætte i 2008 med uformindsket styrke. Blandt køberne af erhvervsjord er bl.a. fire større produktionsvirksomheder, som alene vil betyde 250 nye arbejdspladser i direkte beskæftigelseseffekt. Der er såkaldte afledte beskæftigelseseffekter, som hurtigt kan bringe den samlede effekt af jordsalget op på nye arbejdspladser. Ikke mindst aftalen om en fast forbindelse over Femern Bælt har sat skub i salget, men også Lollands tydelige satsning på vedvarende energi og miljøteknologi har betydning. Mål At Lolland Kommune skal være kendt for en smidig trafikbetjening og stor trafiksikkerhed for den bløde trafik. At aktiviteten i industrihavnene i Lolland Kommune skal øges. At Lolland Kommune skal optimere de muligheder, som følger med brobyggeriet over Femern Bælt, til at understøtte kommunens igangværende udviklingsaktiviteter inden for erhverv, turisme, bosætning mv. At Lolland Kommune skal optimere de muligheder, som anlægshavnen ved Rødbyhavn giver. At Lolland Kommune skal knytte netværk og skabe samarbejder på tværs af Østersøen, både erhvervsmæssigt, kulturelt og i forhold til uddannelse, forskning og turisme. Indsats Lolland Kommune skal udarbejde en plan for infrastrukturen på Lolland, herunder kollektiv trafik, havne, veje m.v. Lolland Kommune skal sikre, at anlægshavnen i Rødby udnyttes optimalt til udvikling af erhverv og kultur. Lolland Kommune skal udarbejde en plan for udlægning af erhvervsarealer i kommunen, herunder arealer i tilknytning til det store motorvejs-h. Lolland Kommune skal benytte sin centrale placering i Femern Bælt-regionen til at profilere sig i Østersøområdet og i det øvrige internationale samfund. Samarbejde med Guldborgsund Kommune om udlæg af erhvervsarealer langs motorvejen. Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 15

16 Vedvarende energi og klimatilpasning Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt forbillede takket være handlekraft, sund økonomi og lokalt ejerskab til innovative totalløsninger på globale miljø- og energiudfordringer. Det sker gennem en lokalpolitisk satsning, hvis internationale tilsnit bryder med en politisk tradition for at reagere på kriser og i stedet sætte proaktive mål for fremtiden. Lolland Byråd har allerede i 2007 formuleret klare målsætninger, der skal understøtte Lolland Kommunes position og fortsatte udvikling inden for området. Erhvervsudvikling Inden 2015 skal energi- og miljøteknologien i Lolland Kommune skabe en markant erhvervsklynge og minimum 400 arbejdspladser inden for energiteknologi og energiproduktion. Markedsføring af energiaktiviteter I 2015 er Lolland kendt og anerkendt som betydelig aktør inden for mindst to nøgleteknologier på energiområdet. Lokal forankring af energiaktiviteter Inden 2010 er der skabt minimum tre nye uddannelsesretninger inden for energiteknologi. Private og offentlige energibesparelser Inden 2020 er Lollands elforbrug reduceret med mindst 25% i forhold til Kommunens energiforbrug reduceres, så Lolland kan vælges til Danmarks energisparekommune mindst én gang. Lolland Kommune har som en del af udmøntningen indgået partnerskabsaftaler med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (2007), Santa Cruz i Californien (2007) samt en række vidensinstitutioner og private energiaktører. Disse aftaler er med til at cementere Lollands satsning og sikre den nødvendige lokale aktion. Målsætningerne er forankret i internationale og nationale energi- og miljøpolitikker, og de udmøntes lokalt gennem Grøn Energi Lolland-Falster (2006), Lolland CTF - Community Test Facilities (2007) og i en kommende klimastrategi - en målrettet satsning for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, der baserer sig på naturen. Herudover integreres temaerne i en række af kommunens øvrige politikker for at sikre optimal effekt. Grønt Lolland-Falster Inden 2015 skal mindst 90% af private og offentlige bygninger varmes op af vedvarende energi. Private husstande og virksomheder skal tilbydes CO 2 -neutrale alternativer til opvarmning med olie. 16 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

17 gælder produktion af vedvarende energi. Denne position skal fastholdes gennem investeringer i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration og produktion inden for vedvarende energi. Lolland er det sted i verden, hvor der produceres mest energi fra vindmøller pr. indbygger. Verdens første og største offshorevindmøllefelter findes på Lolland. Der planlægges nye offshorefelter og en ny generation af færre og større landbaserede vindmøller til afløsning af de mange små til såvel testfunktioner som produktion. Lolland Kommune samarbejder med International Wind Academy Lolland (IWAL) om fortsat udvikling af vindmøller som energiform. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen og borgmester Stig Vestergaard underskriver aftale om Lolland som Klimakommune. Klimaaftaler I oktober 2007 indgik Lolland Kommune en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indebærer, at kommunen har forpligtet sig til at reducere sit udslip af klimagasser med 3% årligt frem til 2025 samt udarbejde en klimaplan. Klimaplanen skal anvise, hvordan kommunen vil opnå sit mål. Samme måned indgik Lolland Kommune en klimaaftale med Santa Cruz i Californien, der forpligter parterne til inden 1. marts 2008 at udpege fælles projekter med henblik på reduktion af klimagasser. Inden 1. januar 2009 skal parterne præsentere en handlingsplan for reduktion af CO 2. Det er centralt for Lolland Kommune, at initiativerne har et lokalt udgangspunkt, hvor borgere og lokale interesser deltager og tager ansvar i udviklingen. Kun herigennem vil det lykkes for Lolland at sikre en fælles bæredygtig fremtid. Vedvarende energi Lolland har allerede nu en fremtrædende position, når det IWAL International Wind Academy Lolland (IWAL) er en af kommunens strategiske samarbejdspartnere. IWAL arbejder for udvikling og test af vindmøller i samarbejde med virksomheder på området. Som en kommende aktivitet etableres der i regi af IWAL et Videns- og Teknologicenter, der har til formål at samle og udbrede viden om vindmølledrift til gavn for de mange interessenter på området. På tegnebrættet er ligeledes etablering af House of Energy - et oplevelsescenter for vedvarende energiformer. Også på andre områder for vedvarende energi har Lolland erfaring. Nye initiativer omfatter brint- og brændselscelle- PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 17

18 teknologi. I maj 2007 blev der åbnet et testanlæg i Nakskov - Brintsamfund Lolland - der omdanner overskydende energi fra vindmøllerne til brint. I den kommende tid er det forventningen, at brinten skal distribueres direkte til borgere - forbrugere - i Vestenskov som et forsøg på installation af vedvarende energi i husholdningerne. Lolland har endvidere lange traditioner på miljøområdet og enhedsløsninger, blandt andet i samarbejde med Lollands sukkerfabrik Danisco Sugar. Principperne i Lokal Agenda 21 (LA21) er gennemgående i kommunens forsyningstjenester - specielt på områderne affald og vand- og spildevand. Lolland CTF Lolland Kommune har indgået samarbejde med Baltic Sea Solutions (BaSS) om udvikling af Lolland Kommune som testområde for vedvarende energi. Indsatsen benævnes Lolland - CTF (Community Test Facilities). CTF er en erhvervspolitisk satsning, der har til formål at udvikle miljøeffektiv teknologi inden for vind, brint/brændselsceller, vand/spildevand, biomasse og bioteknologi. Lolland CTF udmøntes konkret gennem test og demonstration inden for de nævnte energiformer og gennem national og international branding over for virksomheder, nationalt og internationalt. I 2009 afholdes FN s klimatopmøde i København. I den anledning er Lolland Kommune udpeget af Region Sjælland som spydspids i regionen i forhold til udstilling af vedvarende energiformer over for et internationalt publikum. Det er forventningen, at Lolland herigennem kan medvirke til at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til regionen. Ud over at kunne fremvise konkrete teknologier inden for vedvarende energiformer er det et selvstændigt mål at udbrede temaet i andre dele af kommunens aktiviteter, herunder turisme, uddannelse, bygninger m.v. Ved at udvikle og opbygge kompetencer i nye og tværgående aktiviteter understøttes Lollands førerposition i forhold til temaet energi. De tværgående aktiviteter er tilsvarende afgørende for at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for temaet. Mål At udnytte energiteknologi og energiproduktion optimalt som en vækstdriver, der skaber varige arbejdspladser, tiltrækker nye arbejdspladser og styrker etablerede. At blive en kendt i national og international sammenhæng som førende demonstrations- og udviklingsområde for energiteknologi og produktion af energi baseret på vedvarende eller fornybare ressourcer. Indsats At udvikle en helhedsorienteret og tværfaglig tænkning i kommunens egne aktiviteter - "feje for egen dør". At skabe positiv omtale af kommunens energiaktiviteter i danske og internationale medier på en måde, der giver afledte effekter i form af vækst i erhvervsudvikling, bosætning og turisme. At positionere Lolland Kommune optimalt som demonstrationsområde op til og under FN s klimakonference i 2009 for derigennem at cementere Lolland Kommunes profil som innovativt centrum for vedvarende energi. At medvirke aktivt til at sikre plangrundlag og rammebetingelser for energi- og miljøprojekter og -anlæg på Lolland (vindmøller mv.). Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området Klimatilpasning I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaændringer, som allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen. Klimatruslen er et globalt anliggende, som kræver lokal handling og strategiske samarbejder på flere planer. Lolland Kommune har derfor indgået forpligtende klimaaftaler med konkrete målsætninger, både i regi af Danmarks Naturfredningsforening og gennem transatlantisk samarbejde med Santa Cruz i Californien. FN's klimapanel (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) har i sin fjerde hovedrapport konkluderet, at den globale opvarmning i de sidste 50 år med mere end 90% sandsynlighed skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Den globale opvarmning foregår langt hurtigere nu end tidligere vurderet, hvilket viser, at vi går en varmere fremtid i møde, uanset om vi griber ind eller ej. Konsekvenserne af den globale opvarmning betyder, at der på kloden vil opstå flere ekstreme hændelser i form af tørkeperioder, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere. Det er forebyggelse og 18 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

19 Det er imidlertid afgørende, at det allerede nu i planlægningen sikres, at der ikke bliver bygget i områder, hvor der er risiko for oversvømmelser. Disse områder kunne i stedet sættes under vand og/eller udlægges som nye naturområder som en del af Lolland Kommunes klimatilpasning. Det gælder også inden for eksisterende byområder. Det er derfor vigtigt, at der i al fysisk planlægning sikres plads til forsinkelsesbassiner til overfladevand - og/eller områder, der kan overlades til oversvømmelsen, når kloakkerne løber over, uden at det volder skader på bygninger og anlæg. værn over for disse vejrsituationer, som Lolland Kommune vil forholde sig proaktivt til. Til sikring mod oversvømmelse fra havet forudsætter vi, at diget langs Sydlollands kyst skal forhøjes og forstærkes, og at det sker, uden at digets linjeføring ændres, og på en sådan måde at naturindholdet i landskabet langs med diget ikke blot sikres, men også forbedres. Hele strækningen er udlagt som økologisk korridor, og det indgår i strategien for natur og miljø at oprette økologiske forbindelser og dermed bidrage til en forøget biologisk mangfoldighed. For nordkystens og øernes vedkommende skal det afgøres, hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring. Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg, taler det for beskyttelse af nuværende kyst med diger. Kystbeskyttelse er et privat anliggende, hvor Staten er godkendelsesmyndighed. Men over for den stigende vandstand skal kystbeskyttelsen indgå som en del af den kommunale planlægning. En særlig udfordring ligger i beskyttelsen af Nakskov og Rødby Havn og de mindre byer og havne langs kysten og på øerne (f.eks. Bandholm, Onsevig, Langø og Dybvig) mod den stigende vandstand. Den øgede nedbør og de voldsommere skybrud vil medføre, at der er vandløb, der går over deres bredder, og kloaksystemer, der løber over og dermed oversvømmer bebyggelser og landbrugsjord. I nogen grad kan oversvømmelserne undgås med forsinkelsesbassiner og regulering af vandløb, og private kan bidrage med at tilbageholde eget overfladevand i faskiner. Som følge af miljømålsloven skal der vedtages bindende vand- og naturplaner. I oplægget til disse planer indgår klimatilpasningen ikke, men planerne vil kunne indeholde elementer, som også griber ind i planlægning for ny bebyggelse og infrastruktur. Temperaturstigningen og det ændrede nedbørsmønster vil sætte naturen under et stærkt pres. En række planter og dyr vil forsvinde fra Danmark, og andre vil være meget udsatte. Nogle nye arter vil indvandre; men nogle af dem vil være dominerende og ødelæggende for vor natur. Der skal gøres en indsats nu for at styrke naturindholdet i Lolland Kommune for at imødegå virkningen af klimaændringen. Derfor vil det indgå i strategien for naturen, at der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed. Ikke kun i de udlagte naturområder, men også med skabelse af meget mere natur i hele Lolland Kommune. Det vil også styrke grundlaget for bosætning, befolkningens sundhed og trivsel samt turismen og understøtter dermed PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 19

20 Lolland Byråds visioner. Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21-arbejdet handler om at sikre livsgrundlaget for de kommende generationer ved at tænke globalt og handle lokalt på et bæredygtigt grundlag. I snæver forstand handler bæredygtig udvikling om at passe på miljøet gennem mindre forurening og ressourceminimering og ved at skåne naturen og fremme biodiversiteten. Men bæredygtig udvikling er langt mere komplekst. Det handler om bedre levevilkår og livskvalitet for alle. For at skabe bæredygtig udvikling kræves det, at der sker en kobling af økonomisk udvikling med social retfærdighed og miljøbeskyttelse. Samtidig forudsættes det, at demokratiet styrkes gennem involvering af borgerne og forbedring af samarbejdet mellem forskellige aktører i samfundet på tværs af sektorer og interesser. Med de hastige ændringer i klimasituationen er en bred og koordineret indsats mere nødvendig end nogensinde. Regeringen har lavet et debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling i juni 2007: "Grønt ansvar". Udspillet "Grønt ansvar" fra Regeringen bygger på fire fundamentale principper: Afkobling - ikke afvikling. Vi skal fortsat skabe en balanceret økonomisk vækst, uden at vi samtidig ødelægger vores naturressourcer. Dette princip kaldes "afkobling". Globalt ansvar. Vi skal i Danmark være bevidste om vores globale fodaftryk, og vi skal udnytte det potentiale, som Danmark og danske virksomheder har for at påvirke udviklingen, dels gennem aktiv deltagelse i det internationale miljøsamarbejde, dels gennem samhandelsrelationer og partnerskaber med virksomheder og regeringer i udviklingslande. Samarbejde og ansvar på alle niveauer. Alle parter i samfundet vedkender sig et personligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det gælder naturligvis politikerne og regeringen - men det gælder også erhvervslivet og den enkelte borger. Sektorintegration. Et bæredygtigt samfund skabes ikke ét sted alene. Det er et klart ansvar for regeringen at sikre en integration af miljømæssige hensyn i alle de sektorer, hvor det er relevant. Lolland Kommune har med en særlig målrettet satsning og investering inden for temaerne vedvarende energi og klimatilpasning mange konkrete aktiviteter, der modsvarer Regeringens intentioner. Herudover har Lolland Kommune udarbejdet en demokratistrategi, der anviser kommunens indsatser og metoder i forhold til at sikre bred inddragelse af interessenter (borgere/brugere, foreninger, erhvervsliv m.fl.) i anliggender, hvor disse har naturlig interesse. Det er derfor naturligt, at den lokale Agenda 21-indsats også fremadrettet integreres fuldt ud i kommunens øvrige strategier og planer, og at dette arbejde vil gennemføres i et tæt samspil med borgere, sektorer og øvrige interessenter. I forhold til nedbringelse af miljøbelastningen er der -- med indgåelse af klimaaftaler med henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og Santa Cruz -- allerede i 2007 sat ambitiøse mål for reduktion af CO 2 -belastningen. Det kommende arbejde med udmøntningen af aftalerne vil involvere kommunen både som virksomhed, myndighed og samarbejdspartner over for erhvervslivet m.fl. og kræve et tæt samspil med en række interne og eksterne samarbejdspartnere for at realisere målsætningerne. Indsatsen i forhold til fremme af biologisk mangfoldighed, fx gennem skovrejsningsprojekter og dannelse af økologiske forbindelser, vil integreres i kommunens plan for Natur og miljø. For at sikre forankring og opbakning til en fælles og målrettet indsats vil indsatsen gennemføres i en tæt dialog med borgere, foreninger, Grønt Råd m.fl. I det kommende arbejde med kommuneplanen vil hensynet til miljøbelastningen indgå bredt, bl.a. i forhold til udlægning af arealer, byomdannelse og udvikling, infrastruktur m.v. I forhold til kommunen som virksomhed vil der i første omgang blive set på kommunens bygningsmasse og taget initiativer for at sikre både sundhedsmæssige og miljørigtige renoveringer og byggeri. Herudover er det en målsætning i Lolland Kommune, at tiltag rettet mod nedsættelse af miljøbelastningen skal udvikles i mere utraditionelle og tværgående aktiviteter. Bl.a. er der allerede søsat et projekt om udvikling af turismetilbud med fokus på oplysning og oplevelser inden for energi og miljø. Mål At efterleve de formulerede målsætninger (klimaaftalerne) om reduktion af miljøbelastningen gennem nedbringelse af CO 2 -udslip gennem konkrete strategier og handlinger 20 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune. Februar 2008

Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune. Februar 2008 Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune Februar 2008 2 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE Indhold Nye muligheder Deltag i debatten Lolland 2030 - et fremtidsscenarium Planstrategi og temaer Erhverv

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Klima og energi. Strategi for klima- og energiindsats i Lolland Kommune

Klima og energi. Strategi for klima- og energiindsats i Lolland Kommune Klima og energi Strategi for klima- og energiindsats i Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vision og mål 2 s strategi 2.1 Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning 2.2 Reduktion af

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere