Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune. Februar 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune. Februar 2008"

Transkript

1 Debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune Februar 2008

2 2 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

3 Indhold Nye muligheder Deltag i debatten Lolland et fremtidsscenarium Planstrategi og temaer Erhverv Vedvarende energi og klimatilpasning Bosætning Turisme Kultur og fritid Sundhed Børn og unge Uddannelse og beskæftigelse Seniorer og ældre Natur og miljø Lovgrundlag Tids- og handleplan Bilag A: Redegørelse for hidtidig planlægning B: Statistik til planstrategi C: Tematillæg: Lollands kyster, havne og turistudbygning Bilagene findes på lolland.dk. Udgivet af Lolland Kommune 2008 Udvikling og Erhverv Tekst: Kommuneplangruppen Akvarel: Peder Wood-Pedersen Foto: Annette Greenfort (BaSS), Jan Steving m.fl. Layout: Ann Thorbjørn PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 3

4 Borgmester Stig Vestergaard Nye muligheder Lolland Kommune tog sin begyndelse den 1. januar Allerede i 2007 har Lolland Kommune på mange måder sat nye aftryk i vores egen og omverdenens bevidsthed. Vi er blevet kendt nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik, og vi har fået en længe ventet beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt. Vi har ligeledes set en udvikling i beskæftigelsen, der betyder, at Lolland Kommune ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. Det er gode og meget vigtige milepæle, der åbner mange døre for vores udvikling. Vi skal i den kommende tid bruge beslutningen om den kommende faste forbindelse til Tyskland som en anledning til at optimere udvikling og vækst for området. Både før, under og efter broen. Lolland skal i endnu højere grad optimere sin centrale placering i Østersøområdet. Og internationalt kan vi slå igennem som demonstrationsområde for vedvarende energi. Vi har dog fortsat en række udfordringer, der kræver særlig opmærksomhed. Vores alderssammensætning er skæv med en overvægt af ældre. Uden nye kræfter betyder det, at befolkningstallet, herunder antallet af erhvervsaktive, fortsat vil være i tilbagegang. I by og på land er der områder, hvor fornyelse, sanering og oprydning er en nødvendighed. Sundhedstilstanden er for ringe, og der er behov for en mangesidig indsats omkring forebyggelse og behandling. Klimatilpasninger er ligeledes en udfordring, som vi på Lolland skal tage alvorligt i de kommende år. Sammenholdt med de gode udviklingsmuligheder kræver disse udfordringer, at vi sikrer en fokuseret og helhedsorienteret udvikling, hvor vi også tænker og investerer i det lange perspektiv. Med strukturreformen har kommunerne fået nye muligheder for selv at forme vores udvikling og planlægning for kommunen. Men også nye forpligtelser i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling for de kommende generationer. Planstrategien er kommunens overordnede udviklingsstrategi, der beskriver, hvordan kommunen skal udvikle sig, så det også i fremtiden er godt at bo, leve, arbejde og drive virksomhed i Lolland Kommune. Vi har i debatoplægget valgt at fokusere på en række temaer. Temaerne er ikke tilfældige, men afspejler de temaer, som Lolland Byråd allerede har sat fokus på i Den politiske aftale, som blev vedtaget af byrådet maj Temaerne repræsenterer områder, hvor vi med en proaktiv og fokuseret indsats kan skabe den ønskede vækst og udvikling, som er vigtig for Lolland Kommunes fremtid. Temaer eller politikområder, som ikke er nævnt, er ikke glemt! Men disse vil udvikles i takt med den almindelige udvikling og planlægning af kommunens indsatser. Vi ønsker en fortsat god dialog med borgerne om kommunens udvikling. I 2007 har der været gennemført forskellige arrangementer, der har åbnet mulighed for, at borgerne kunne bidrage til planstrategien tidligt i processen. Som noget helt nyt deltog kommunen med en stand på både Døllefjelde-Musse-markedet og Reventlowmarkedet, hvor borgere kunne komme med input og få en direkte dialog med politikerne. Der har også været gennemført en postkortkampagne, hvor borgerne kunne indsende gode idéer. Med dette oplæg til Planstrategien for Lolland Kommune vil vi fortsætte den gode dialog og supplere den offentlige høringsperiode med cafémøder. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat med alle kommunens borgere. På vegne af Lolland Byråd Stig Vestergaard Borgmester 4 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

5 Deltag i debatten Med dette debatoplæg til Planstrategi for Lolland Kommune indledes en offentlig debat om Lolland Kommunes fremtidige udvikling. Høring og debat For at understøtte den fortsatte dialog og borgerinddragelse vil der i sammenhæng med den offentlige høringsperiode fra 10. marts til 5. maj 2008 blive afholdt offentlige cafémøder. Cafémøderne afholdes lokalt i Lolland Kommune. På møderne vil der være mulighed for dialog med politikere og embedsmænd fra kommunen. På kan du se, hvor og hvornår møderne foregår. På disse møder håber vi, at rigtig mange af kommunes borgere vil møde op og deltage i debatten om kommunens fremtidige udvikling. Beslutning om planstrategien og videre proces Resultaterne af debatten vil indgå i det endelige oplæg til Lolland Kommunes planstrategi, der vedtages i byrådet juni Næste skridt bliver selve kommuneplanen (Kommuneplan 09) med fastlæggelse af kommunens hovedstruktur, retningslinjer for benyttelse og beskyttelse samt udlæg af arealer til boliger, erhverv, infrastruktur og turisme. Også i forbindelse med kommuneplanen vil der blive åbnet for borgerinddragelse ud over den lovpligtige høring. Kommuneplanen vil blive endelig vedtaget i slutningen af Yderligere information Der er udarbejdet en redegørelse for den hidtidige planlægning og en vurdering af udviklingen. Redegørelsen kan ses på kommunens hjemmeside under Politik og planer. Høringssvar, idéer og forslag skal sendes inden den 5. maj 2008 til: Lolland Kommune Udvikling og Erhverv Jernbanegade Maribo Mailadresse: PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 5

6 Lolland et fremtidsscenarium Kendt i verden Lolland Kommune har grundet sin strategiske satsning på udvikling og demonstration inden for vedvarende energi markeret sig i det internationale samfund som en fremsynet og moderne destination. Øen får mange besøgende fra nær og fjern, både turister, erhvervsfolk og uddannelsessøgende med interesse for vedvarende energi og klimatilpasning. Centrum i Østersøregionen Lolland Kommune har forstået at bruge sin centrale placering i Sydskandinavien og fremstår som centrum i den ny Østersøregion placeret mellem Ørestadsregionen og Nordeuropa. Der er blandt andet med Femern Bælt-forbindelsen skabt infrastrukturelle løsninger, der muliggør en let adgang til og fra Skandinavien til Europa. Den lette adgang har været dynamo for integration, kulturelt, i forhold til beskæftigelse, erhverv mv. Befolkning Den negative befolkningstilvækst, der prægede Lolland Kommune i starten af dette årtusinde, blev allerede vendt omkring En offensiv strategi for at tiltrække nye befolkningsgrupper både fra syd og nord har betydet, at Lolland Kommune har en multikulturel profil bestående af ca indbyggere. Befolkningen afspejler landsgennemsnittet i alderssammensætning, uddannelsesniveau mv. Købstæderne Byerne Nakskov og Maribo er levende handelsbyer med et varieret udbud af butikker og specialbutikker, især inden for fødevarer, restauranter, caféer og kultur- og fritidsmuligheder. Nakskov har forstået at optimere sin position som katalysator for miljø- og energieffektive teknologier gennem industriel symbiose. Maribo by er centrum for uddannelsesaktiviteter inden for klima og vedvarende energi og repræsenterer "Porten til Skandinavien" med en multikulturel profil. Rødby og Rødbyhavn har udnyttet fordelene omkring Femern Bæltforbindelsen til at blive et infrastrukturelt knudepunkt med en stor udbygget erhvervshavn. Landsbyerne Grundet en proaktiv indsats er det lykkedes at fastholde indbyggertallet i landområder uændret, men med større centralisering i færre landsbyer. Til gengæld er landsbyerne præget af stor aktivitet og nære servicefaciliteter, herunder kulturcentre mv. Klimaet Det er lykkedes ved en fremsynet planlægning at sikre øen mod oversvømmelser, samtidig med at naturen har fået større indhold gennem skov, flere søer og bedre vandløb. Indsatsen omkring klimatilpasningen går hånd i hånd med kommunens satsning på at være centrum for udvikling og Lolland - et brohoved mellem Skandinavien og det øvrige Europa Lolland har med sin geografiske placering og den kommende Femern Bælt-forbindelse alle muligheder for en stærk placering både på Danmarkskortet og på Europakortet. Lolland vil udnytte fordelene med samarbejde nationalt og internationalt: Med nabokommunen Guldborgsund og med det sydfynske område Med Region Sjælland Med øvrige områder i Danmark, hvor der er fælles interesser Med de tyske områder i en fælles Femern Bæltregion Med det øvrige Skandinavien og Europa. Gennem samarbejdet fremmes erhvervs- og turistudvikling, samtidig med at den kulturelle forståelse og det generelle vidensniveau højnes. 6 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

7 demonstration for en lang række energiteknologier til minimering af CO 2 -udslippet. Erhverv Både mens Femernbæltbroen blev bygget, men også efter åbningen af broen har en lang række erhvervsvirksomheder inden for forskellige brancher nedsat sig på Lolland. Til fælles er imidlertid en grøn profil i deres produktion. Erhvervet er primært placeret i området omkring Nakskov, Holeby og Rødby. Kultur og fritid Lolland Kommune byder på mange forskelligartede kulturog fritidsaktiviteter. I byerne er der mulighed for at bruge det offentlige rum til bl.a. at dyrke en række forskellige udendørs og indendørs aktiviteter. Er man mere til kulturaktiviteter, byder Lolland på rige muligheder, bl.a. besøg på herregårde, museer, festivaler og markeder. Lolland har et rigt foreningsliv, hvor en stor del af borgerne er aktive. Der er gode muligheder for at dyrke forskellige sportsgrene såsom løb, fodbold, golf, kajak og sejlsport. Herudover kan Lolland Kommune byde på mange kilometer vandre-, cykel- og ridestier. Landbrug Landbruget har i et bredt samarbejde forstået at drage nytte af den frugtbare jord på Lolland. Lolland er kendt for sin produktion af højværdiafgrøder som frugt, grøntsager, frøavl, blomsterløg og økologiske produkter. Der er etableret energi- og miljøklynger inden for halm, bioethanol, biodiesel og biogas. Den økologiske produktion har fået en dominerede plads i landbrugsproduktionen. Turisme Lolland er kendt som en turistattraktion, der byder på flere oplevelser. Fra oplevelser til familien til oplevelser for seniorer. Fælles for turister, der besøger Lolland, er lysten til gode oplevelser i naturen, til lands og vands. Lolland Kommune har over 1 mio. overnatninger årligt. Turismen spreder sig over hele året med vægt på højsæsonen. Service Lolland Kommune tilbyder en sammenhængende hjælp målrettet den enkelte borger inden for de enkelte serviceområder ældre, ungdom og arbejdsmarked. Servicen er blandt de ti bedste af landets kommuner, målt på brugertilfredshed. PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 7

8 Planstrategi og temaer Planstrategien Lolland Byråd skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde byrådets politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. I tilknytning til dette oplæg til planstrategi er der således udarbejdet en redegørelse for den hidtidige planlægning og vurdering af udviklingen. Redegørelsen kan ses på kommunens hjemmeside under Politik og planer. Lolland Byråd har i forbindelse med udsendelse af dette oplæg samtidig besluttet, at der skal udarbejdes en helt ny kommuneplan for Lolland Kommune. Lokal Agenda 21 Lolland Byråd skal inden for samme tidsfrist som Planstrategien vedtage og offentliggøre en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (Lokal Agenda 21). Strategien for Lolland Kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling er integreret i Planstrategien. Planstrategi og Den politiske aftale Lolland Byråd har valgt, at Planstrategien skal have en tæt kobling til Den politiske aftale. Den politiske aftale er byrådets strategiske værktøj, der skal sikre en politisk og administrativ fokusering på indsatser og politikområder, der er særlig vitale for, at Lolland bliver økonomisk bæredygtig inden for en kort årrække. Den politiske aftale danner grundlag for den administrative styring, der udmøntes gennem decentrale aftaler med Lolland Kommunes decentrale enheder - skoler, dagtilbud m.v. I praksis betyder det, at der er stort sammenfald mellem temaer, mål og indsatser i Den politiske aftale og i Planstrategien. Den politiske aftale skal revideres årligt, hvor Planstrategien først skal revideres inden udgangen af Planstrategien er således "overordnet" Den politiske aftale, og mål og indsatser tilsvarende beskrevet, så der er mulighed for årlige justeringer og tilpasninger i Den politiske aftale og underliggende strategier. Temaer i Planstrategien I planstrategien er sat fokus på følgende temaer: Erhverv Vedvarende energi og klimatilpasning Bosætning Turisme Kultur og fritid Sundhed Børn og unge Uddannelse og beskæftigelse Seniorer og ældre Natur og miljø 8 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

9 I strategien er temaerne behandlet hver for sig. I praksis vil de imidlertid udmøntes i politikker og strategier, der tager hensyn til, at de gode resultater skabes gennem en tværsektoriel og koordineret indsats. Et eksempel på en sådan helhedsorienteret tilgang er et miks mellem en på en gang offensiv erhvervsstrategi, en aktiv bosætningsstrategi og en satsning på fornyelse og udvikling af kultur og fritidstilbud. Herudover er der temaer, som rækker ind i andre temaer for at få deres fulde udbredelse og ønskede effekt. Det kunne fx være et tema som energi, hvor virkningen først fuldbyrdes, hvis man indtænker konkrete aktiviteter i øvrige temaer: i måden hvorpå vi indretter byer, skaber boliger, fører forsyning til virksomheder, udvikler attraktioner for turister og besøgende mv. Temaerne er desuden udvalgt, fordi de i sammenhæng repræsenterer en langsigtet og balanceret udvikling for Lolland. Det nytter for eksempel ikke meget at satse ensidigt på at skaffe erhverv og arbejdspladser her og nu, hvis ikke der samtidig er en indsats rettet på at skaffe indbyggere og arbejdskraft til området. Hvert afsnit i oplæg til Planstrategi er opbygget efter en fast skabelon. Hvert afsnit indledes med generelle betragtninger for området, og afsnittet afsluttes med forslag til overordnede mål og indsatser. Under indsatser er der anført konkrete indsatser for den Lokale Agenda 21-indsats. De overordnede mål og indsatser vil efterfølgende være retningsgivende for selve kommuneplanen (Kommuneplan 09). Hovedbudskaber Beslutningen om en fast forbindelse over Femern Bælt indgår i strategien som et gennemgående tema. Både før, under og efter anlægsperioden vil broen åbne en række nye muligheder for Lolland Kommune. Broen er med andre ord en anledning til at skabe nye visioner for Lolland, der rækker ud over det faktum, at Lolland Kommune i sig selv med strukturreformen er en nyskabelse på landkortet. Byrådet vil med denne strategi markere, at Lolland Kommune kan være andet end et yderområde i Danmark. Med den faste forbindelse skal Lolland manifesteres som et centrum mellem Ørestaden og Hamburg. Lolland Kommune vil synliggøre de store muligheder, placeringen giver for erhvervslivet, turismeudviklingen og for fastboende såvel som potentielle tilflyttere fra nord og syd. Lolland Kommune vil starte en proces, hvor den lokale identitet og omverdenens forståelse af Lolland i højere grad bliver præget af, at Lolland som en del af en ny region -- Femern Bælt-regionen -- er et af Danmarks og Nordeuropas nye vækstområder. En vigtig løftestang for denne vision og udvikling er Lolland Kommunes satsning på vedvarende energi og klimatilpasning. Allerede nu har Lolland Kommune et forspring, som i de kommende år skal udbygges og raffineres. Lolland er i dag kendt som demonstrationsområde for flere vedvarende energiteknologier. I de kommende år vil Lolland Byråd arbejde for, at denne satsning udbredes og integreres bredt, så både befolkningen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. bliver foregangseksempler for anvendelse, udvikling og formidling af de gode erfaringer. Vedvarende energi er herudover en selvstændig del af kom- PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 9

10 munens erhvervssatsning, og Lolland Kommune vil med gode rammebetingelser bruge forspringet til at tiltrække virksomheder, der vil være på forkant med udviklingen af teknologier baseret på vedvarende energikilder. Truslen om ændrede vejrforhold er særlig betydningsfuld for Lolland Kommune, da Lolland er en lavtliggende ø, som før har oplevet store oversvømmelser. Lolland Byråd vil derfor proaktivt forbedre og udvikle værn mod blandt andet storme og øget nedbør. Disse initiativer skal gå hånd i hånd med langsigtede tiltag i form af naturgenopretning og beskyttelse af naturen, som er afgørende for en langsigtet beskyttelse. Rammebetingelser for arbejdskraften er afgørende for virksomhedernes placering. Lolland Kommune kan derfor ikke sikre en kommende vækst og indtægter uden samtidig at investere i forhold, som har umiddelbar betydning for befolkningen, herunder boliger, adgang til gode servicefaciliteter, uddannelse, kultur og fritidsaktiviteter mv. Byrådet vil med målrettede indsatser inden for sundheds-, kultur- og fritids- og uddannelsesområdet derfor understøtte, at Lolland Kommune er et attraktivt bosætningsområde både for nuværende borgere og kommende tilflyttere. Især inden for sundheds- og uddannelsesområdet skal den nuværende tilstand, der beklageligvis placerer Lolland blandt de kommuner med dårligst sundhedstilstand og lavest uddannelsesniveau, vendes. Det skal være attraktivt at bo i Lolland Kommune og derfor vil Lolland Kommune have fokus på at udvikle servicetilbudene. Lolland Kommune skal have fokus på at udvikle "det gode børneliv". Lolland Kommune vil rådgive og vejlede forældre med fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer. Når tidspunktet for behov for offentlig støtte indtræder, skal Lolland Kommune tilbyde kvalitativt gode serviceydelser til de ældre. Uanset om det drejer sig om boliger, personlig pleje, kost m.v. Børn og unge skal have gode faglige kundskaber, arbejdsstyrken skal kunne svare behovene. De unge skal have mulighed for at udvikle sig, blive livsduelige, og de skal lære at handle kompetent i tillid til deres evner og muligheder. I forhold til bosætning skal Lolland Kommune aktivt medvirke til at forskønne og udvikle vores byer og landdistrikter. Byrådet vil samtidig gennemføre nye initiativer med henblik på at tiltrække nye borgere og arbejdskraft til området. I den forbindelse skal Lolland Kommune udnytte sin unikke position som grænsekommune og spejde både mod nord og syd. Lolland Kommune har mange lokale fortrin, der skal synliggøres, blandt andet vores natur og rige kulturliv. Det er centralt for borgernes opfattelse af "det gode liv", at der er nem adgang til oplevelser, og vi skal derfor aktivt medvirke til at udvikle kulturen og fritidstilbud i tråd med borgernes krav og behov. Nye og ambitiøse visioner og mål er et. Noget andet er at realisere disse. Lolland Kommune vil med disse visioner og mål sætte en ny ramme for vores fælles udvikling. Lolland Byråd vil med en proaktiv og offensiv indsats indlede en proces, hvor der til stadighed kan ske en udvikling og forbedring af vores mål og indsatser. Byrådet vil i denne proces sikre løbende dialog med borgere og andre interessenter. 10 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

11 Erhverv ERHVERVSSERVICE OG SAMARBEJDE Lolland Kommune vil have en kompetent og effektiv service af erhvervsvirksomheder og vil udvikle gode rammebetingelser for erhvervslivet. Virksomheder Der er sket mere end en firedobling af nye virksomhedsetableringer på Lolland de seneste 5 år, og der tegner sig en eksplosiv vækst i iværksætterlysten på Lolland-Falster. På Lolland findes der mange mikrovirksomheder, især enkeltmandsvirksomheder. Denne erhvervsstruktur betyder - i modsætning til tidligere, hvor store virksomheder var dominerende - at Lolland er mindre sårbar ved virksomhedslukninger. Der findes imidlertid også store virksomheder som Vestas, Danisco, Knuthenborg Park og Lalandia på Lolland, men det er som sagt ikke den type virksomheder, der dominerer erhvervslandskabet. Det vil dog bl.a. være den type virksomheder, der vil finde vej til Lolland som følge af en brobeslutning. Flere forskellige faktorer har betydning for, hvor en virksomhed vælger at placere sig. Generelt set vil virksomhedslokaliseringen øges ved kombination af højt vidensniveau, god infrastruktur og højt offentligt serviceniveau. Den opgradering af infrastrukturen, der vil være en følge af brobeslutningen både syd- og nordover langs motorvejen samt togforbindelserne, kan blive en væsentlig parameter for tiltrækningen af fremtidige virksomheder. Lolland Kommunes satsning på vedvarende energi og udviklingen af et højkvalitetsforsyningsnet baseret på alternativ energi vil også være væsentlige lokaliseringsparametre. Lolland Kommune har siden starten af 2007 allerede fået mange henvendelser fra interesserede erhvervsvirksomheder, hvoraf enkelte virksomheder har meldt ud, at de ser det som en fordel, at broen kommer. Enkelte har tilkendegivet, at de vil søge herned, når anlægsloven er vedtaget. Lolland Kommune skal gennem en aktiv og hurtig sagsbehandling understøtte denne udvikling. Detailhandel Detailhandel er en særlig del af erhvervslivet, der har stor betydning for bosætning, turisme og bymiljøet og omvendt. Et spændende bymiljø med fine handelsgader virker tiltrækkende for nye tilflyttere, mens flere indbyggere giver flere kunder i butikkerne og udvikler handelsmiljøet. Planloven stiller særlige krav til udlæg af nye arealer med mulighed for detailhandel. Der skal derfor udarbejdes en detailhandelsplan for hele kommunen, hvor det fastlægges, hvor og hvordan der kan udlægges areal til detailhandel. En sådan detailhandelsplan skal indgå i den nye kommuneplan. Byrådet har ikke kompetence i forhold til etablering og drift af butikker, men kommunen kan påvirke vilkårene for handelslivet. Det kan blandt andet ske ved at tiltrække flere indbyggere. Det kan også ske ved forbedringer i by- og handelsmiljøet, så flere får lyst til handle i kommunen. I Kommuneplan 09 vil byrådet fastlægge de indsatser og målsætninger, som kan udvikle handelen i kommunen. Mål At virksomhederne oplever Lolland Kommune som en solid sparringspartner og rammeskaber for stadig vækst og udvikling. At Lolland Kommune skal være kendt for et levende og varieret handelsliv. Indsats Lolland Kommune skal etablere en effektiv modtageorganisation til virksomheder og synliggøre modtageorganisationen for virksomheder, der ønsker at placere sig i området. Lolland Kommune vil udarbejde en konkret erhvervsstrategi i første kvartal af 2008, der præciserer indsatser og handlinger. Lolland Kommune skal udarbejde en detailhandelsplan. Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen. Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området. PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 11

12 INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI OG ARBEJDSKRAFT Lolland Kommune vil medvirke til at styrke samspillet mellem kulturliv, erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne om innovation i de eksisterende virksomheder og i forhold til at skabe gode rammer for etablering af nye virksomheder. Virksomheder Lolland Kommune vil styrke iværksætterkulturen og understøtte etablerede virksomheder i deres fortsatte udvikling og vækst. Lolland Kommune vil endvidere arbejde på at tiltrække flere arbejdskraftsintensive og videnstunge virksomheder til Lolland Kommune. Lolland Kommune har - ud over rådgivning og henvisning til samarbejdspartnere - mulighed for at give virksomhederne information om lokalisering i kommunen, udarbejdelse af forretningsplaner, vejledning om EUprogrammer etc. Energi For at fastholde sin fremtrædende position som producent af vedvarende energi skal Lolland investere i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration og produktion inden for vedvarende energi. Lolland Kommunes forspring inden for energi- og miljøteknologi danner god basis for i samarbejde med en række offentlige og private aktører at være den drivende kraft i etableringen af erhvervsklynger inden for energiområdet. Landbrug og fiskeri Inden for landbrugserhvervet viser arealanvendelsen, at afgrødevalget er forholdsvis traditionelt med en stor overvægt af sukkerroer, vinterhvede og vårbyg. Lolland har en bedre jord og et mildere klima end Danmark som helhed - og også end den øvrige region. Det giver samlet en dyrkningsmæssig fordel med mulighed for produktion af højværdiafgrøder som frugt, grøntsager, frøavl, blomsterløg, økologiske produkter og andre specialprodukter. Den vigtigste landbrugsproduktion er planteavl. På Lolland optages ca. 86% af landbrugsarealet af jordbruget, og heraf 19% af sukkerroerne. EU vedtog en sukkerreform 1. juli Målet er at tage seks millioner tons - eller en tredjedel af den totale produktion - ud frem til Det er svært at forudse konsekvensen af sukkerreformen. Alle danske aktører synes imidlertid at være enige om, at produktionen i Danmark vil blive opretholdt i et omfang tæt på den nuværende danske sukkerkvote, men med en betragteligt lavere indtjening. Det forudsætter imidlertid en fortsat strukturudvikling også i den danske sukkersektor, der vil samle produktionen på færre og større bedrifter. Sammenholdes den ensidige struktur i det lollandske landbrug og de gode forudsætninger i form af bedre jord og mildere klima med stadigt mere krævende efterspørgsel efter special- og højkvalitetsvarer og økologiske produkter i såvel Danmark som på eksportmarkederne, er der et uudnyttet potentiale i det lollandske landbrug. Set på baggrund af sukkerreformen skal det undersøges nærmere, hvordan produktion af højværdiafgrøder som halm, bioethanol, biodiesel, biogas, biologisk vandrensning og andre specialprodukter kan fremmes i Lolland Kommune. Fiskeriet er et gammelt erhverv på Lolland. Fiskeriets beskæftigelsesmæssige betydning er begrænset, men erhvervet er med til at skabe en særlig kultur i havnebyerne, som gør stederne attraktive at bosætte sig i og besøge som turist. Derfor vil Lolland Kommune medvirke til en sikring af dette erhverv. Særlige initiativer for tiltrækning af arbejdskraft Alt i alt står Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune over for det meget sandsynlige scenarium, at landsdelens økonomiske opsving bliver alvorligt svækket på grund af manglen på arbejdskraft - medmindre der sættes målrettet ind. Mulighederne for at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft alene fra andre dele af Danmark er beskedne, hvilket også er baggrunden for at virksomheder og jobcentrene i området er begyndt at rekruttere arbejdskraft fra Polen og Tyskland. Denne udvikling rummer flere interessante muligheder for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Ikke blot for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet og offentlig service, men også for at vende den negative udvikling med faldende befolkningstal og stigende andel af ældre i befolkningen. Mål At Lolland Kommune skal være kendt for at være et godt sted at starte en ny virksomhed. At Lolland Kommune skal være kendt for at være et godt sted at starte og drive økologisk landbrug og drive højteknologisk landbrug. At Lolland Kommune skal være åben og førende i forhold til nye produkter og produktionsformer. At Lolland Kommune fortsat skal være førende erhvervs- 12 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

13 destination inden for vedvarende energi. At Lolland Kommune kan tilbyde tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft Indsats Lolland Kommune vil styrke indsatsen i forhold til iværksætterkulturen, understøtte etablerede virksomheder i deres fortsatte udvikling og vækst samt tiltrække flere arbejdskraftsintensive og videnstunge virksomheder til Lolland Kommune. Lolland Kommune vil promovere økologiske produkter i større fora og markeder. Lolland Kommune vil understøtte produktion, formidling af viden og opbygning af klynger om bioethanol, biodiesel, biogas og biologisk vandrensning. Lolland Kommune vil satse på fastholdelse og tiltrækning af arbejdskraft. Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen. Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området. INFRASTRUKTUR OG ERHVERVSAREALER Lolland Kommune vil sikre, at der er attraktive erhvervsarealer til alle former for erhverv, og arbejde for en bedre tilgængelighed til erhvervsområderne. Bredbånd i Lolland Kommune Lolland Kommunes borgere har i dag en meget forskelligartet adgang til bredbånd. I de større byer findes muligheder for bredbånd med nogenlunde hastighed, medens landdistrikterne typisk kun har adgang til de dårligste forbindelsestyper på markedet. Det er af vital betydning for udviklingen i bosætning, uddannelse og erhvervsliv i fremtidens samfund, at der findes tilstrækkeligt gode muligheder for tilslutning til bredbåndsnettet. Bredbåndsnettet udbygges i dag via markedskræfterne, og branchen vurderer, at de større byer vil blive forsynet inden for en kortere årrække. Det er dog usandsynligt, at bredbåndsnettet vil blive udbredt til landdistrikterne inden for en overskuelig fremtid. Kommunen har som områdets største virksomhed mulighed for at påvirke både hastigheden, men også omfanget af bredbåndsnettets udbredelse. Det primære virkemiddel er kommunens egne indkøb af bredbåndsydelser og telefoni, som kan målrettes, så disse skaber et marked som sikrer rentabiliteten i en udbygning. Kollektive trafik Den kollektive trafik på Lolland er indirekte bundet op på hovedfærdselsåren mod København, hvilket betyder, at passagererne skal skifte i Nykøbing Falster. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke attraktivt at pendle til og fra Lolland med den kollektive trafik. En smidig kollektiv trafikbetjening kan være med til at lette tilgængeligheden til erhvervsvirksomhederne. En smidig kollektiv trafikbetjening kan også være med til at styrke kommunens bestræbelser på at få personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet i arbejde. Det er ofte personer, der er afhængige af bus og tog til og fra arbejde eller beskæftigelsestilbud. Tilsvarende forhold gør sig gældende for at opnå, at så mange af kommunens unge som muligt tilmeldes og vigtigst af alt afslutter en ungdomsuddannelse. PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 13

14 Veje Med kommunesammenlægningen er der behov for at revurdere kommunens interne veje, deres antal, betydning og belastning, ligesom der er behov for at revurdere vejnettet i forhold til trafikafvikling (fremkommelighed), trafiksikkerhed og miljøpåvirkning. Det trafikale stinet bør indgå i denne revurdering med henblik på at øge anvendelsen og trafiksikkerheden for den bløde trafik. Korridoren København - Rødbyhavn Brobeslutningen giver en enestående chance for at udvikle korridoren Rødbyhavn - København og på den anden side en chance for at udvikle Østersøregionen. Lolland Kommune vil være en drivende kraft i Østersøregionen og skal sammen med både indenlandske og udenlandske regionale aktører arbejde for at få det optimale udbytte i form af øget vækst og udvikling i området. Korridoren mellem København og Hamburg over Sydmotorvejen vil blive så vigtig en færdselsåre, når biler og tog kan køre over Femernbæltbroen, at det vil blive attraktivt for en lang række virksomheder at etablere sig tæt på den. Det skønnes, at der alene i virksomheder, som etablerer sig på motorvejsstrækningen fra Rødbyhavn til København, vil blive skabt nye arbejdspladser. Dertil kommer de arbejdspladser, der opstår længere væk fra motorvejen, men stadig i relation til Femernbæltbroen. Både produktionsvirksomheder med stort transportbehov og servicevirksomheder vil finde det attraktivt at placere sig tæt på motorvejen. Udbygning af aksen Rødbyhavn - Maribo Lolland Kommune har i forlængelse af traktaten om bygningen af Femernbæltbroen iværksat en løbende dialog med Transportministeriet og Femern Bælt A/S for at påvirke den politiske proces, så broprojektet bliver til langvarig fordel for kommunen - ikke kun i byggefasen. I forbindelse med etablering og ilandføringen af broen er der en række spørgsmål, som Lolland Kommune skal tage stilling til. Det drejer sig om placering af ny jernbanestation, placering af servicecenter for bilister, etablering af arbejdshavn, opfyldning af areal ud for kysten til anvendelse af arbejdsområde for entreprenører og endelig planlægning af arealer på landjorden til arbejdsområdet. Der er flere perspektiver i udvikling af området: Området vil være oplagt til opbygning af et trafikalt knudepunkt nord- og sydfra, hvorfra hele Lolland kan nås og betjenes. Etablering af faciliteter til rekreative formål i Rødbyhavn f.eks. en lagune. Etablering af prøveboliger med opvarmning fra nye energiformer frem for konventionelle energiformer såsom olie. Etablering af erhvervsareal langs med aksen Rødbyhavn- Med færdiggørelsen af motorvejen fra Ønslev til Sakskøbing i oktober 2007 blev de gamle planer om et dansk motorvejsnet med en grundstamme i form af et stort H til virkelighed. Hermed er der skabt forudsætninger for, at Lolland kan fastholde den positive erhvervsudvikling, idet erfaringen viser, at en stor del af den erhvervsmæssige vækst i Danmark de seneste mange år er sket langs "Det store H". Det gælder hele vejen ned gennem Jylland, over Fyn til Sjælland og hele hovedstadsområdet. 14 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

15 Maribo med henblik på etablering af virksomheder inden for især energiområdet. Havne Nakskovs og Rødbys havne har stor betydning for kommunens og regionens økonomiske udvikling, arbejdspladser og vækstmuligheder. Nogle af de erhverv, der skaber størst lokal vækst, er netop knyttet til Nakskov Havn. Aktiviteterne på Nakskov Havn bidrager således direkte og indirekte med arbejdspladser, en årlig værditilvækst for regionen på godt 1 milliard kr. og et skattegrundlag på 277 mio. kr. ifølge Syddansk Universitet. Det gælder først og fremmest Nakskov Sukkerfabrik og de virksomheder, der knytter sig til den. Men også Vestas' vindmølleproduktion, grovvareselskaber og virksomheder inden for reparation og vedligeholdelse er stærkt repræsenteret. De skaber værdi og beskæftigelse. Af fremtidige initiativer for havnen set med henblik på fremtidens krav kan nævnes uddybningen af Nakskov Havn og sejlrenden samt opfyldning af dokken, så det opfyldte areal kan indgå som en del af det eksisterende industriareal. I forbindelse med beslutningen om at bygge Femernbæltbroen skal der i Rødbyhavn anlægges en arbejdshavn. Lolland Kommune vil arbejde for, at arbejdshavnen kan indgå i Lolland Kommunes fremtidige tilbud til nye virksomheder. Etablering af erhvervsarealer Interessen for at investere i Lolland Kommune er meget stor. Allerede i 2007 blev der solgt erhvervsarealer på i alt kvadratmeter. Prognoser viser, at interessen vil forsætte i 2008 med uformindsket styrke. Blandt køberne af erhvervsjord er bl.a. fire større produktionsvirksomheder, som alene vil betyde 250 nye arbejdspladser i direkte beskæftigelseseffekt. Der er såkaldte afledte beskæftigelseseffekter, som hurtigt kan bringe den samlede effekt af jordsalget op på nye arbejdspladser. Ikke mindst aftalen om en fast forbindelse over Femern Bælt har sat skub i salget, men også Lollands tydelige satsning på vedvarende energi og miljøteknologi har betydning. Mål At Lolland Kommune skal være kendt for en smidig trafikbetjening og stor trafiksikkerhed for den bløde trafik. At aktiviteten i industrihavnene i Lolland Kommune skal øges. At Lolland Kommune skal optimere de muligheder, som følger med brobyggeriet over Femern Bælt, til at understøtte kommunens igangværende udviklingsaktiviteter inden for erhverv, turisme, bosætning mv. At Lolland Kommune skal optimere de muligheder, som anlægshavnen ved Rødbyhavn giver. At Lolland Kommune skal knytte netværk og skabe samarbejder på tværs af Østersøen, både erhvervsmæssigt, kulturelt og i forhold til uddannelse, forskning og turisme. Indsats Lolland Kommune skal udarbejde en plan for infrastrukturen på Lolland, herunder kollektiv trafik, havne, veje m.v. Lolland Kommune skal sikre, at anlægshavnen i Rødby udnyttes optimalt til udvikling af erhverv og kultur. Lolland Kommune skal udarbejde en plan for udlægning af erhvervsarealer i kommunen, herunder arealer i tilknytning til det store motorvejs-h. Lolland Kommune skal benytte sin centrale placering i Femern Bælt-regionen til at profilere sig i Østersøområdet og i det øvrige internationale samfund. Samarbejde med Guldborgsund Kommune om udlæg af erhvervsarealer langs motorvejen. Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 15

16 Vedvarende energi og klimatilpasning Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt forbillede takket være handlekraft, sund økonomi og lokalt ejerskab til innovative totalløsninger på globale miljø- og energiudfordringer. Det sker gennem en lokalpolitisk satsning, hvis internationale tilsnit bryder med en politisk tradition for at reagere på kriser og i stedet sætte proaktive mål for fremtiden. Lolland Byråd har allerede i 2007 formuleret klare målsætninger, der skal understøtte Lolland Kommunes position og fortsatte udvikling inden for området. Erhvervsudvikling Inden 2015 skal energi- og miljøteknologien i Lolland Kommune skabe en markant erhvervsklynge og minimum 400 arbejdspladser inden for energiteknologi og energiproduktion. Markedsføring af energiaktiviteter I 2015 er Lolland kendt og anerkendt som betydelig aktør inden for mindst to nøgleteknologier på energiområdet. Lokal forankring af energiaktiviteter Inden 2010 er der skabt minimum tre nye uddannelsesretninger inden for energiteknologi. Private og offentlige energibesparelser Inden 2020 er Lollands elforbrug reduceret med mindst 25% i forhold til Kommunens energiforbrug reduceres, så Lolland kan vælges til Danmarks energisparekommune mindst én gang. Lolland Kommune har som en del af udmøntningen indgået partnerskabsaftaler med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (2007), Santa Cruz i Californien (2007) samt en række vidensinstitutioner og private energiaktører. Disse aftaler er med til at cementere Lollands satsning og sikre den nødvendige lokale aktion. Målsætningerne er forankret i internationale og nationale energi- og miljøpolitikker, og de udmøntes lokalt gennem Grøn Energi Lolland-Falster (2006), Lolland CTF - Community Test Facilities (2007) og i en kommende klimastrategi - en målrettet satsning for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, der baserer sig på naturen. Herudover integreres temaerne i en række af kommunens øvrige politikker for at sikre optimal effekt. Grønt Lolland-Falster Inden 2015 skal mindst 90% af private og offentlige bygninger varmes op af vedvarende energi. Private husstande og virksomheder skal tilbydes CO 2 -neutrale alternativer til opvarmning med olie. 16 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

17 gælder produktion af vedvarende energi. Denne position skal fastholdes gennem investeringer i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration og produktion inden for vedvarende energi. Lolland er det sted i verden, hvor der produceres mest energi fra vindmøller pr. indbygger. Verdens første og største offshorevindmøllefelter findes på Lolland. Der planlægges nye offshorefelter og en ny generation af færre og større landbaserede vindmøller til afløsning af de mange små til såvel testfunktioner som produktion. Lolland Kommune samarbejder med International Wind Academy Lolland (IWAL) om fortsat udvikling af vindmøller som energiform. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen og borgmester Stig Vestergaard underskriver aftale om Lolland som Klimakommune. Klimaaftaler I oktober 2007 indgik Lolland Kommune en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indebærer, at kommunen har forpligtet sig til at reducere sit udslip af klimagasser med 3% årligt frem til 2025 samt udarbejde en klimaplan. Klimaplanen skal anvise, hvordan kommunen vil opnå sit mål. Samme måned indgik Lolland Kommune en klimaaftale med Santa Cruz i Californien, der forpligter parterne til inden 1. marts 2008 at udpege fælles projekter med henblik på reduktion af klimagasser. Inden 1. januar 2009 skal parterne præsentere en handlingsplan for reduktion af CO 2. Det er centralt for Lolland Kommune, at initiativerne har et lokalt udgangspunkt, hvor borgere og lokale interesser deltager og tager ansvar i udviklingen. Kun herigennem vil det lykkes for Lolland at sikre en fælles bæredygtig fremtid. Vedvarende energi Lolland har allerede nu en fremtrædende position, når det IWAL International Wind Academy Lolland (IWAL) er en af kommunens strategiske samarbejdspartnere. IWAL arbejder for udvikling og test af vindmøller i samarbejde med virksomheder på området. Som en kommende aktivitet etableres der i regi af IWAL et Videns- og Teknologicenter, der har til formål at samle og udbrede viden om vindmølledrift til gavn for de mange interessenter på området. På tegnebrættet er ligeledes etablering af House of Energy - et oplevelsescenter for vedvarende energiformer. Også på andre områder for vedvarende energi har Lolland erfaring. Nye initiativer omfatter brint- og brændselscelle- PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 17

18 teknologi. I maj 2007 blev der åbnet et testanlæg i Nakskov - Brintsamfund Lolland - der omdanner overskydende energi fra vindmøllerne til brint. I den kommende tid er det forventningen, at brinten skal distribueres direkte til borgere - forbrugere - i Vestenskov som et forsøg på installation af vedvarende energi i husholdningerne. Lolland har endvidere lange traditioner på miljøområdet og enhedsløsninger, blandt andet i samarbejde med Lollands sukkerfabrik Danisco Sugar. Principperne i Lokal Agenda 21 (LA21) er gennemgående i kommunens forsyningstjenester - specielt på områderne affald og vand- og spildevand. Lolland CTF Lolland Kommune har indgået samarbejde med Baltic Sea Solutions (BaSS) om udvikling af Lolland Kommune som testområde for vedvarende energi. Indsatsen benævnes Lolland - CTF (Community Test Facilities). CTF er en erhvervspolitisk satsning, der har til formål at udvikle miljøeffektiv teknologi inden for vind, brint/brændselsceller, vand/spildevand, biomasse og bioteknologi. Lolland CTF udmøntes konkret gennem test og demonstration inden for de nævnte energiformer og gennem national og international branding over for virksomheder, nationalt og internationalt. I 2009 afholdes FN s klimatopmøde i København. I den anledning er Lolland Kommune udpeget af Region Sjælland som spydspids i regionen i forhold til udstilling af vedvarende energiformer over for et internationalt publikum. Det er forventningen, at Lolland herigennem kan medvirke til at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til regionen. Ud over at kunne fremvise konkrete teknologier inden for vedvarende energiformer er det et selvstændigt mål at udbrede temaet i andre dele af kommunens aktiviteter, herunder turisme, uddannelse, bygninger m.v. Ved at udvikle og opbygge kompetencer i nye og tværgående aktiviteter understøttes Lollands førerposition i forhold til temaet energi. De tværgående aktiviteter er tilsvarende afgørende for at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for temaet. Mål At udnytte energiteknologi og energiproduktion optimalt som en vækstdriver, der skaber varige arbejdspladser, tiltrækker nye arbejdspladser og styrker etablerede. At blive en kendt i national og international sammenhæng som førende demonstrations- og udviklingsområde for energiteknologi og produktion af energi baseret på vedvarende eller fornybare ressourcer. Indsats At udvikle en helhedsorienteret og tværfaglig tænkning i kommunens egne aktiviteter - "feje for egen dør". At skabe positiv omtale af kommunens energiaktiviteter i danske og internationale medier på en måde, der giver afledte effekter i form af vækst i erhvervsudvikling, bosætning og turisme. At positionere Lolland Kommune optimalt som demonstrationsområde op til og under FN s klimakonference i 2009 for derigennem at cementere Lolland Kommunes profil som innovativt centrum for vedvarende energi. At medvirke aktivt til at sikre plangrundlag og rammebetingelser for energi- og miljøprojekter og -anlæg på Lolland (vindmøller mv.). Vurdering af, hvordan der kan gennemføres initiativer med henblik på reduktion af miljøbelastningen Samspil og dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og øvrige interessenter på området om fortsat udvikling af området Klimatilpasning I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaændringer, som allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen. Klimatruslen er et globalt anliggende, som kræver lokal handling og strategiske samarbejder på flere planer. Lolland Kommune har derfor indgået forpligtende klimaaftaler med konkrete målsætninger, både i regi af Danmarks Naturfredningsforening og gennem transatlantisk samarbejde med Santa Cruz i Californien. FN's klimapanel (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) har i sin fjerde hovedrapport konkluderet, at den globale opvarmning i de sidste 50 år med mere end 90% sandsynlighed skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Den globale opvarmning foregår langt hurtigere nu end tidligere vurderet, hvilket viser, at vi går en varmere fremtid i møde, uanset om vi griber ind eller ej. Konsekvenserne af den globale opvarmning betyder, at der på kloden vil opstå flere ekstreme hændelser i form af tørkeperioder, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau fra smeltende gletschere. Det er forebyggelse og 18 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

19 Det er imidlertid afgørende, at det allerede nu i planlægningen sikres, at der ikke bliver bygget i områder, hvor der er risiko for oversvømmelser. Disse områder kunne i stedet sættes under vand og/eller udlægges som nye naturområder som en del af Lolland Kommunes klimatilpasning. Det gælder også inden for eksisterende byområder. Det er derfor vigtigt, at der i al fysisk planlægning sikres plads til forsinkelsesbassiner til overfladevand - og/eller områder, der kan overlades til oversvømmelsen, når kloakkerne løber over, uden at det volder skader på bygninger og anlæg. værn over for disse vejrsituationer, som Lolland Kommune vil forholde sig proaktivt til. Til sikring mod oversvømmelse fra havet forudsætter vi, at diget langs Sydlollands kyst skal forhøjes og forstærkes, og at det sker, uden at digets linjeføring ændres, og på en sådan måde at naturindholdet i landskabet langs med diget ikke blot sikres, men også forbedres. Hele strækningen er udlagt som økologisk korridor, og det indgår i strategien for natur og miljø at oprette økologiske forbindelser og dermed bidrage til en forøget biologisk mangfoldighed. For nordkystens og øernes vedkommende skal det afgøres, hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring. Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg, taler det for beskyttelse af nuværende kyst med diger. Kystbeskyttelse er et privat anliggende, hvor Staten er godkendelsesmyndighed. Men over for den stigende vandstand skal kystbeskyttelsen indgå som en del af den kommunale planlægning. En særlig udfordring ligger i beskyttelsen af Nakskov og Rødby Havn og de mindre byer og havne langs kysten og på øerne (f.eks. Bandholm, Onsevig, Langø og Dybvig) mod den stigende vandstand. Den øgede nedbør og de voldsommere skybrud vil medføre, at der er vandløb, der går over deres bredder, og kloaksystemer, der løber over og dermed oversvømmer bebyggelser og landbrugsjord. I nogen grad kan oversvømmelserne undgås med forsinkelsesbassiner og regulering af vandløb, og private kan bidrage med at tilbageholde eget overfladevand i faskiner. Som følge af miljømålsloven skal der vedtages bindende vand- og naturplaner. I oplægget til disse planer indgår klimatilpasningen ikke, men planerne vil kunne indeholde elementer, som også griber ind i planlægning for ny bebyggelse og infrastruktur. Temperaturstigningen og det ændrede nedbørsmønster vil sætte naturen under et stærkt pres. En række planter og dyr vil forsvinde fra Danmark, og andre vil være meget udsatte. Nogle nye arter vil indvandre; men nogle af dem vil være dominerende og ødelæggende for vor natur. Der skal gøres en indsats nu for at styrke naturindholdet i Lolland Kommune for at imødegå virkningen af klimaændringen. Derfor vil det indgå i strategien for naturen, at der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed. Ikke kun i de udlagte naturområder, men også med skabelse af meget mere natur i hele Lolland Kommune. Det vil også styrke grundlaget for bosætning, befolkningens sundhed og trivsel samt turismen og understøtter dermed PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE 19

20 Lolland Byråds visioner. Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21-arbejdet handler om at sikre livsgrundlaget for de kommende generationer ved at tænke globalt og handle lokalt på et bæredygtigt grundlag. I snæver forstand handler bæredygtig udvikling om at passe på miljøet gennem mindre forurening og ressourceminimering og ved at skåne naturen og fremme biodiversiteten. Men bæredygtig udvikling er langt mere komplekst. Det handler om bedre levevilkår og livskvalitet for alle. For at skabe bæredygtig udvikling kræves det, at der sker en kobling af økonomisk udvikling med social retfærdighed og miljøbeskyttelse. Samtidig forudsættes det, at demokratiet styrkes gennem involvering af borgerne og forbedring af samarbejdet mellem forskellige aktører i samfundet på tværs af sektorer og interesser. Med de hastige ændringer i klimasituationen er en bred og koordineret indsats mere nødvendig end nogensinde. Regeringen har lavet et debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling i juni 2007: "Grønt ansvar". Udspillet "Grønt ansvar" fra Regeringen bygger på fire fundamentale principper: Afkobling - ikke afvikling. Vi skal fortsat skabe en balanceret økonomisk vækst, uden at vi samtidig ødelægger vores naturressourcer. Dette princip kaldes "afkobling". Globalt ansvar. Vi skal i Danmark være bevidste om vores globale fodaftryk, og vi skal udnytte det potentiale, som Danmark og danske virksomheder har for at påvirke udviklingen, dels gennem aktiv deltagelse i det internationale miljøsamarbejde, dels gennem samhandelsrelationer og partnerskaber med virksomheder og regeringer i udviklingslande. Samarbejde og ansvar på alle niveauer. Alle parter i samfundet vedkender sig et personligt ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Det gælder naturligvis politikerne og regeringen - men det gælder også erhvervslivet og den enkelte borger. Sektorintegration. Et bæredygtigt samfund skabes ikke ét sted alene. Det er et klart ansvar for regeringen at sikre en integration af miljømæssige hensyn i alle de sektorer, hvor det er relevant. Lolland Kommune har med en særlig målrettet satsning og investering inden for temaerne vedvarende energi og klimatilpasning mange konkrete aktiviteter, der modsvarer Regeringens intentioner. Herudover har Lolland Kommune udarbejdet en demokratistrategi, der anviser kommunens indsatser og metoder i forhold til at sikre bred inddragelse af interessenter (borgere/brugere, foreninger, erhvervsliv m.fl.) i anliggender, hvor disse har naturlig interesse. Det er derfor naturligt, at den lokale Agenda 21-indsats også fremadrettet integreres fuldt ud i kommunens øvrige strategier og planer, og at dette arbejde vil gennemføres i et tæt samspil med borgere, sektorer og øvrige interessenter. I forhold til nedbringelse af miljøbelastningen er der -- med indgåelse af klimaaftaler med henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og Santa Cruz -- allerede i 2007 sat ambitiøse mål for reduktion af CO 2 -belastningen. Det kommende arbejde med udmøntningen af aftalerne vil involvere kommunen både som virksomhed, myndighed og samarbejdspartner over for erhvervslivet m.fl. og kræve et tæt samspil med en række interne og eksterne samarbejdspartnere for at realisere målsætningerne. Indsatsen i forhold til fremme af biologisk mangfoldighed, fx gennem skovrejsningsprojekter og dannelse af økologiske forbindelser, vil integreres i kommunens plan for Natur og miljø. For at sikre forankring og opbakning til en fælles og målrettet indsats vil indsatsen gennemføres i en tæt dialog med borgere, foreninger, Grønt Råd m.fl. I det kommende arbejde med kommuneplanen vil hensynet til miljøbelastningen indgå bredt, bl.a. i forhold til udlægning af arealer, byomdannelse og udvikling, infrastruktur m.v. I forhold til kommunen som virksomhed vil der i første omgang blive set på kommunens bygningsmasse og taget initiativer for at sikre både sundhedsmæssige og miljørigtige renoveringer og byggeri. Herudover er det en målsætning i Lolland Kommune, at tiltag rettet mod nedsættelse af miljøbelastningen skal udvikles i mere utraditionelle og tværgående aktiviteter. Bl.a. er der allerede søsat et projekt om udvikling af turismetilbud med fokus på oplysning og oplevelser inden for energi og miljø. Mål At efterleve de formulerede målsætninger (klimaaftalerne) om reduktion af miljøbelastningen gennem nedbringelse af CO 2 -udslip gennem konkrete strategier og handlinger 20 PLANSTRATEGI - LOLLAND KOMMUNE

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Lolland Kommunes Erhvervsstrategi. December 2008

Lolland Kommunes Erhvervsstrategi. December 2008 Lolland Kommunes Erhvervsstrategi December 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lollands udgangspunkt 4 1.2 Udmøntning af erhvervspolitik og handlingsplan 6 2 Vision, mål og indsatsområder...7

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:

4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder: 4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne.

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Byrådet ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

Byrådet ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 Byrådet ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 1 INDHOLD VÆKST KRÆVER SAMARBEJDE 3 FORORD 4 BYRÅDETS VISION 5 AMBITION FOR DEN ERHVERVSPOLITISKE INDSATS FREM MOD 2018 6 POLITISKE MÅLSÆTNINGER OG SUCCESKRITERIER 7 FOKUSERET

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere