TEXTIL BOG TEXTIL BOG

Transkript

1 TEXTIL BOG TEXTIL BOG

2

3 Kvalitetsbegrebet Textiler udgør en dominerende del af vore daglige omgivelser. Vi går klædt i tøj af textiler i rum med textiler på gulv og vægge; om dagen sidder vi på textilbetrukne møbler, og om natten hviler vi mellem textiler. Derved bliver textilerne også en vigtig post på budgettet, og selv om vi ofte er tilbøjelige til at købe tøj og andre ting overvejende ud fra farve, mønster, struktur, snit, mode - kort sagt efter varens udseende - nærer vi dog som regel visse forventninger om f.eks. holdbarhed, strygefrihed, farveægthed o.s.v. I den forbindelse anvender man - ofte lidt svævende og ubestemt - ordet kvalitet. Men først når man gør sig klart, at det er egnetheden til netop det, den pågældende vare skal bruges til, der afgør om den er af god eller mindre god kvalitet, får ordet praktisk betydning, og en relevant»oversættelse«af ordet kvalitet må derfor være noget i retning af brugsegnethed. For eksempel er en textilvare med god draperingsevne, som tåler sollys i længere tid uden at falme og mørne og som kan vaskes uden at krympe eller smitte af, en god kvalitet gardinstof, men ikke nødvendigvis en god kvalitet kjolestof (dertil kræves nemlig desuden, at farverne har en god svedægthed og f.eks., at stoffet er nogenlunde krølægte - til gengæld kan der slækkes på kravene til lysmodstandsdygtighed). Brugskravene til en sengeforligger er selvsagt ikke de samme som kravene til en trappeløber, en god kvalitet dekorationsstof er måske en dårlig kvalitet møbelstof o.s.v., o.s.v. Det vil sige, at det første man må gøre sig klart, er hvilke påvirkninger en vare skal kunne modstå i brug. Dernæst melder sig så spørgsmålet, hvad det er ved selve varen, der afgør, om den modstår brugspåvirkningerne mere eller mindre godt. Umiddelbart vil mange nok hævde, at det kommer an på, hvad varen består af - om det er bomuld eller nylon, uld eller viskose etc. Det er også rigtigt, at det anvendte råmateriale spiller en væsentlig rolle, men det er absolut ikke det eneste, der har betydning for den færdige textilvares brugsegenskaber.

4 Tager man som eksempel gardinstof, hvor brugskravene, som tidligere nævnt, er god draperingsevne, god modstandsdygtighed over for sollys, god rense- eller vaskbarhed samt god krympeægthed, vil man konstatere, at draperingsevnen ikke alene er afhængig af råmaterialets (fibrenes) smidighed og elasticitet, men også i høj grad af garnets karakter og den måde varen er vævet eller strikket på; hvor meget sol stoffet kan tåle, afhænger dels af råmaterialet (mørning), dels af farvestoffet (falmning); om gardinet skal vaskes eller renses - og hvordan det skal gøres - kommer især an på råmateriale og farvning, og tilbøjelighed til krympning afhænger først og fremmest af råmateriale og efterbehandling. At vurdere en textilvares kvalitet og at vælge den bedst egnede til et bestemt formål kræver således et vist kendskab til textilfibrenes egenskaber og modstandsdygtighed, garntypens, varekonstruktionens og de forskellige efterbehandlingers indflydelse på varens karakter og brugsegenskaber samt til farvernes brugsægtheder. Derfor hedder de følgende afsnit i denne bog: RÅMATERIALER GARNER VAREKONSTRUKTIONER EFTERBEHANDLING FARVNING/BLEGNING

5 Råmaterialer (textilfibre) De textile råmaterialer kaldes under et textilfibre og kan kort beskrives som ganske tynde»trævler«eller tråde af mellem få centimeters og mange kilometers længde. Efter længden skelner man mellem stapelfibre, der er så korte, at en parallelisering (kartning) og sammensnoning (spinding) er nødvendig for at fremstille et garn af dem, og filamentfibre, der er så lange, at et garn kan dannesved simpel sammenlægning af' fibrene. Som det fremgår af fiberoversigten side 6-7, inddeles textilfibrene i naturfibre, der findes i naturen, på planter eller dyr, i den form de anvendes som spindemateriale, og kemofibre, der fremstilles på kemiske fabrikker af cellulose (de regenererede) eller af forskellige kemiske forbindelser (de syntetiske). Danmarks medlemskab af EF har medført, at EF's regler om mærkning af textiler med fiberindhold også gælder i Danmark. EF-fiberreglerne er indført som et led i at harmonisere landenes forskellige regler, forbud og benævnelser, som vanskeliggør salget af et produkt i alle EFlandene. Fiberreglerne er indviklede, men foreskriver groft sagt, at alle textilprodukter skal mærkes med fiberindhold, f.eks. polyester, kokos eller 80 % uld, 20 % polyamid. I denne bog er de forskellige fiberarter betegnet med de navne, der kræves efter EF's regler, og som for nogle kemofibres vedkommende afviger fra de hidtil anvendte. For naturfibrene er der ingen ændringer. Reglerne betyder, at alle fiberarter kun har en betegnelse bortset fra polyamid, der også må kaldes nylon, da denne betegnelse har vundet indpas i Danmark. Reglerne har betydet følgende navneændringer: F.F-betegnelse Tidligere anvendt betegnelse cupro elasthan modal polyacryl polychlorid viskose kobberrayon syntetiske elastomerfibre (f.eks. Lycra) polynose, HWM acryl polyvinylchlorid, PVC (f.eks. Rhovyl) rayon, viskoserayon

6

7

8 Naturfibre Bomuld Bomuld er frøhår af bomuldsplanten, som dyrkes i det tropiske og subtropiske bælte mellem de to 40. breddegrader. Bomuldsfiberen er op til 60 mm lang og ret fin (tynd) og er, når den er moden, flad og spiralformet, nærmest som et snoet bændel. Bomuldsfibre i forstørrelse (ca. 200 gange) Tværsnit af bomuldsfibre (merceriseret) Bomuld består af næsten ren cellulose (84 90 %) og kun få procent voks, fedt og naturlige farvestoffer; resten (6 8 %) er vand. For bomuldens kvalitet som textilmateriale spiller længde og finhed den største rolle. Disse forhold bestemmes først og fremmest af bomuldsarten, og man skelner mellem 3 hovedarter, hvor den fineste (tyndeste) også er den længste. Æ'gytisk bomuld, Sea Island (fra Florida) og Peru-bomuld er eksempler på finfibret bomuld. Amerikansk bomuld, som har den største betydning på verdensmarkedet, er sammen med bomuld fra flere andre lande eksempel på bomuld af middelkvalitet med hensyn til fiberlængde og - finhed. Indisk og kinesisk bomuld er den groveste og korteste bomuldsart. Trods fremkomsten af de mange nye kemofibre i de senere år udgør bomuldens andel af verdens totale forbrug af textilfibre stadig omkring 50 %. Bomuld er et relativt billigt materiale, som ved hjælp af moderne efterbehandlinger kan bibringes brugsegenskaber, som gør bomuld særdeles alsidigt anvendeligt, såvel til beklædning som til husholdnings- og boligtextiler.

9 Egenskaber og behandling Slid Bomuld er et robust materiale, hvis slidstyrke kun overgås af visse af de syntetiske fibre; det er således velegnet til f.eks. arbejdstøj, sengelinned o.l. varetyper, som udsættes for ret kraftigt slid i brug. Sollys Sammenlignet med andre naturfibre vil bomuld være relativt længe om at mørne. Bomuld er således egnet til gardiner, telte, markiser m.v. Krympning Da bomuld opsuger meget vand, vil bomuldsvarer, der ikke er forkrympet, krympe en del i vask. Ved vævede varer regner man i almindelighed med krympeprocenter på 10 i længden og 5 i bredden, men i nogle tilfælde kan man komme ud for endnu større krympninger. Krøl Da bomuldsfiberen er temmelig uelastisk, vil bomuldsvarer, som ikke er specielt krølbehandlet, krølle meget. Absorbering Bomulds evne til at absorbere fugtighed (fordampning, sved) overgås i væsentlig grad kun af uld og silke. I direkte berøring med vand har bomuld en sugeevne, som kun overgås af hør. Tilsmudsning Bomuldsfiberen har på grund af den snoede form en ru overflade, som fine støv- og smudspartikler vil være tilbøjelige til at sætte sig fast i. Den store sugedygtighed gør bomuldsstof ret modtagelig for pletter. Varmeisolation Størst betydning for en textilvares evne til at»holde på varmen«har fibrenes fyldighed, d.v.s. deres evne til at danne et fyldigt garn med et stort, isolerende luftindhold. Bomuld har ikke fra naturens hånd en sådan fyldighed, og bomuldsstoffer vil, i samme varetyper, være mindre varmeisolerende end stofler af f.eks. uld eller acryl. Vask I modsætning til de fleste andre fibre er bomuld stærkere i våd tilstand end i tør, og da det samtidig er et robust materiale også over for kemiske påvirkninger, tåler det en kraftig mekanisk bearbejdning, anvendelse af selvvirkende vaskemidler og vask 95 Cº vel at mærke når det drejer sig om ufarvede bomuldsvarer eller varer, som er farvet med hedvaskeægte farvestoffer. Glatning temperatur. Presning, rulning og strygning kan foretages ved høj

10 Rensning Bomuldsvarer kan, forudsat at eventuelle efterbehandlinger og farvestoffer også kan, renses i alle de af renserierne anvendte rensevæsker A. KAPOK Selv om kapok hyppigt er medtaget i textilfiber-oversigte, har det som spindemateriale slet ingen betydning. Det anvendes udelukkende som fyld i puder, madrasser, legetøjsdyr m.v. og er endda også på dette felt ved at være fortrængt af(billigere) genanvendte og; eller syntetiske materialer. Kapok er det tropiske kapoktræs indtil 4 cm lange frøhår. Det er glatte, glans, fulde. tyndvæggede og luftfyldte fibre, der ikke er stærke nok som spindemateriale. KOKOS Kokosfibre er de cm lange, grove træagtige trevler fra det tykke lag frugtkød, som omgiver kokosnøden. I virkeligheden er der tale om taver (lige som hør, jute m.fl.) af ½ -1 mm lange elementarfibre, der er»kittet«sammen af lignin m.v. til de nævnte cm lange spindeenheder. Kokospalmen vokser overalt i troperne, og et af de vigtigste dyrkningssteder er Ceylon. Kokos anvendes til fremstilling af textile gulvbelægninger, måtter og tovværk. Det er et robust og slidstærkt materiale, der udmærket tåler sollys og fugtighed og som ikke nedbrydes så let af mikroorganismer som de fleste andre cellulosefibre. HØR Hørplanten er en etårig plante på mellem en halv og en meters højde; den tindes i flere sorter eller varianter og dyrkes dels for frøenes skyld (linolie m.v.), dels for hørtavernes skyld. Til spindehør skal planternes stængel være så glat, uforgrenet og lige som muligt. Strået indeholder taver, der sidder fordelt rundt i strået lige under den ganske tynde primærbark. Selve hørtaven er cm lang. Den består af ½ - 7 cm lange hørfibre af cellulose (elementarfibre), som er sammenklæbel af lignin og pektin og danner en glat forgrenet tave af styrke. Gennem de senere år er hørrens betydning som textilmateriale blevet stærkt reduceret, men den anvendes dog stadig i en vis udstrækning til dækketøj og gardiner, hvor hørrens særlige glans og struktur giver varen en speciel dekorativ karakter. Også til beklædning anvendes hør, ofte i blandinger med andre fibre.

11 Egenskaber og behandling: Tværsnit af hørtave med kun 7 elementarfibre. Normalt vil man i et sådant snit kunne iagttage af de kantede hørfibre i hver tave. Derunder to hørtaver med de karakteristiske»knækstriber«, som er»ar«fra brydningen (en af udvindingsprocesserne). Slid Hør har en meget høj trækstyrke, men modstandsdygtigheden mod gentagne bøjninger er mindre god. I praksis kan man sige, at hørvarer modstår almindeligt brugsslid ganske godt, hvorimod den mekaniske bearbejdning i våd tilstand, som tøjet udsættes for i vaskemaskiner, vil slide en hørvare op længe før en bomuldsvare. Sollys Hør modstår sollys godt - omtrent som bomuld. Krympning Som alle andre stoffer af cellulosefibre vil også ubehandlede hørvarer krympe i vask, og der må regnes med samme krympeprocenter som for ubehandlede bomuldsvarer. Krøl Da hørtaven er uelastisk, vil ubehandlede stoffer af hør krølle meget. Absorbering Hør har en god absorberingsevne. Dette i forbindelse med hørrens gode varmeledende egenskaber gjorde, at hør en overgang anvendtes meget og stadig i nogen udstrækning anvendes til tropetøj. Hørviskestykker værdsættes især på grund af den gode sugeevne og fordi de lange hørtaver er mindre tilbøjelige til at fnugge end de korte bomuldsfibre. Tilsmudsning På grund af hørrens gode sugeevne»bider«pletter godt på hør, mens tørt smuds har mindre mulighed for at fæstne sig på de glatte hørtaver. Varmeisolation Hørgarner og dermed hørvarer er på grund af de grove, glatte taver kompakte og meget lidt luftholdige. Samtidig er hør i sig selv en god varmeleder, hvorfor hørrens varmeisolationsevne må betegnes som temmelig ringe. Vask Ved vask i maskine bør man sørge for, at den mekaniske bearbejdning er så skånsom som mulig (høj vandstand, lav fyldning, kort vasketid), og der bør ikke anvendes selvvirkende vaskemidler 95 C.

12 Glatning Gammeldags koldrulning er den glatningsmetode, der bevarer hørvarers glans og glathed længst. Varmrulning vil hurtigt ændre f.eks. en hørdugs glans og karakter. Hørvarer tåler håndstrygning. Rensning Hørvarer tåler alle de rensevæsker, der anvendes af renserier i dag A. I forbindelse med hørvarer forekommer en række forskellige betegnelser som f.eks.. Heglehør: Lange, ordnede taver udvundet ved hegling (kæmning) af skættehør. Lingarn: Garn fremstillet af heglehør. Anvendes til gode hellinnede stoffer. Blårgarn: Garn fremstillet af skætte- eller hegleblår, som er kortere, grovere og uordnede taver. Anvendes til billige og grovere hørstoffer og ofte til halvlinnede varer. Hellinned: Vævet stof udelukkende af hørgarn i kæde og skud. Halvlinned: Vævet stof af bomuldskæde og hørskud, hvor hørrens vægtandel udgør mindst 40 1 %. HAMP Hamp er basttaver fra hampeplanten, der dyrkes i troperne såvel som i den temperede zone. De vigtigste produktionslande er Rusland og Balkanlandene, men italiensk hamp er kendt for at være af særlig fin kvalitet. Udvinding af taverne foregår på samme måde som udvinding af hørtaver, og man får et spindemateriale, der minder meget om hør, blot længere, grovere og mere mat. JUTE Jute er en stængeltave fra juteplanten, der vokser i Indien og Bangladesh. Jutetaverne er ca. 3 m lange og består af % cellulose, mens resten er lignin og forskellige andre substanser. Udvindingen foregår på tilsvarende måde som for hør, dog noget forenklet. Det er en af de billigste textilfibre og den næstvigtigste plantefiber efter bomuld. Jute anvendes især til emballage og polsterlærred, undergarner i gulvtæpper, grundvæv i linoleum og nålefilt og meget andet.

13 Det er ikke noget robust materiale, og fiberen vil ved gentagne bøjninger knække, ligesom sollys hurtigt vil nedbryde den. Jute er vanskelig at blege og vil oftest forekomme i naturfarven, der er lysebrun. Jute har ringe modstandsevne mod syrer og stærke alkaliske opløsninger, ligesom den let angribes af forrådnelsesbakterier. Jute vil ligesom bomuld og hør krympe kraftigt i våd tilstand. RAMIE Ramie kaldes også rhea eller kinagræs og er 7-25 cm lange fibre, som udvindes af taverne fra en nældeart. Der vokser i hele det tropiske og subtropiske bælte og dyrkes i f.eks. Kina, Indien, Philippinerne og Brasilien. Udvindingen af ramlefibre er en omstændelig, tidkrævende og derfor ret kostbar proces, men til gengæld får man et spindemateriale med fortrinlige egenskaber. De meget lange fibre består af næsten ren cellulose og er hvide og glansfulde med en meget høj trækstyrke, men knap så fremragende bøjestyrke. SISAL Sisal er en bladfiber fra en agaveart, der vokser i Central- og Sydamerika og som har fået navn efter den mexikanske udskibningshavn Sisal. De vigtigste produktionssteder er Mexico og Brasilien. Fiberen er glat og hård og har en god slidstyrke, ligesom den tåler fugtighed og sollys udmærket. Sisal anvendes dels til reb og tovværk, dels til løbere og gulvtæpper. MANILAHAMP Manilahamp er bladfibre fra Musa textilis-planten, der er nær beslægtet med bananplanten. De 2-3 m lange taver har en højere trækstyrke end sisal, tåler havvand, sol og andre vejrpåvirkninger udmærket og er - ligesom sisal - ikke særlig ømfindtlig over for mikroorganismeangreb. Manila anvendes hovedsagelig til fremstilling af reb, især skibstovværk, og kun i meget begrænset omfang til textilgarner.

14 ULD Uld er det eneste af alle textilmaterialerne, der fra naturens side er skabt til at opfylde et beklædningsformål. Det er skabt med henblik på at yde dyrene den mest hensigtsmæssige beskyttelse mod temperatursvingninger og vejrlig og er således i besiddelse af de til beklædning mest værdifulde egenskaber. Ved uld forstås fårets hårbeklædning. Andre dyrehår, som også anvendes til textiler, betegnes ved deres navn, f.eks. mohair (fra angorageden), alpaka (fra en lama), kameluld o.s.v. Uldfiberen er fra ca. 3 til ca. 40 cm lang, mere eller mindre kruset, beklædt med skæl og består overvejende af æggehvidestoffet keratin. Der findes mange fareracer, men kun nogle få har betydning som leverandører af uld til industrien. Merino Crossbred Grov uld

15 Størst betydning har merino-fåret, som i dag holdes på store farme i Australien, Sydafrika og Sydamerika. Merino-uld er relativt kort, fin, stærkt kruset og derfor en blød og fyldig uldtype, som navnlig anvendes til beklædningstextiler. Crossbred-racen er især udbredt på New Zealand og i Sydamerika. Crossbreduld er en grovere, længere og mindre kruset, men til gengæld mere robust uldtype. Det er et velegnet materiale til møbelstoffer og gulvtæpper, hvor slidstyrke og spændstighed spiller en stor rolle, men det anvendes også til tweed o.l. grovere beklædningsstoffer. Grove uldtyper fra forskellige primitive fåreracer anvendes også. Som eksempel kan nævnes det skotske Blackface-får og det asiatiske Karakul-får. Grov uld har nogenlunde samme anvendelsesområder som Crossbred. Udsnit af en uldfiber. Bemærk skællene, der vender de åbne kanter op mod uldhårets spids og som er årsag til, at uld ene af alle textilfibre kan filtes til metervare uden spinding og vævning og valkes til tætte frakkestoffer, men jo altså også vaskes til halv størrelse, hvis man bærer sig forkert ad ved vask af f.eks. uldne strikvarer. Foruden fåreuld anvendes som nævnt også uld fra forskellige andre pattedyr: Angora er de meget fine hår fra angorakaninen. Kasmir, der stammer fra kasmirgeden, er finere end den fineste merinould. Det er en blød, glansfuld uldtype, som anvendes til strikvarer, halstørklæder, frakkestoffer og andre beklædningsstoffer, ofte blandet med merinould, da det er et ret kostbart og ikke særligt robust materiale. Mohair er lange, glatte, glansfulde hår fra angorageden. Mohairfibrenes store udretningsdygtighed gør dem særligt egnede til møbelvelour og til lette habitstoffer (modstandsdygtige mod krøl). Mohair anvendes desuden til frakkestoffer, plaider o.m.a. Alpaka er den almindeligste lamauld. Den minder i karakter lidt om mohair, men er gennemgående finere og mere ensartet. Alpaka anvendes fortrinsvis til beklædningstextiler som f.eks. frakkestoffer, kjolestoffer m.v.

16 Vicunja, som også er lamauld, er den fineste (tyndeste) af alle uldtyper og et meget dyrt textilmateriale, som anvendes til eksklusive frakker og trikotagevarer, ofte i blandinger med merinould. Kameluld har finheder som den fineste merinould og anvendes til trikotagevarer og frakkestoffer, undertiden blandet med merinould. Kaninhår bruges mest til filtfremstilling (hattefilt) og kun meget lidt som spindemateriale. Fæhår er hår fra køer, heste m.fl. Disse ret grove hår er oftest i mørke farver, som ikke kan bleges uden fare for beskadigelse. Derfor er hårgarner i reglen ufarvede eller indfarvet i mørke nuancer; fæhår bruges til gulvtæpper og indlægsstoffer. Kradsuld Foruden klipuld, der er uld klippet af levende får, anvender uldindustrien en hel del kradsuld, som er uld udvundet af klude, både nye (affald fra konfektionsfabrikker, rester o.l.) og brugte (kasseret tøj, tæpper o.s.v.). Kradsuld kaldes ofte shoddy og vil hyppigst forekomme i tunge varer som frakke- og møbelstoffer, hvor anvendelsen af et billigt materiale vil have væsentlig indflydelse på vareprisen. Ud over kradsuld anvendes også en del skinduld, der er uld fjernet fra skind af slagtede får. Ifølge Handelsministeriets»Bekendtgørelse om betegnelse og mærkning af textilvarer«skal betegnelsen»friskklippet uld«fra den være garanti for, at det således deklarerede textil ikke indeholder uldfibre, der tidligere har været forarbejdet, anvendt eller beskadiget. d.v.s. at deklarationen»friskklippet uld«svarer til det tidligere benyttede»ren uld«, medens det i forbindelse med Woolmark anvendte»ren ny uld«også kan omfatte skinduld. Egenskaber og behandling: Slid Uldfibrenes trækstyrke er temmelig lav, men på grund af deres store elasticitet og evne til at tåle gentagne bøjninger kan der fremstilles varer af uld med tilfredsstillende slidstyrke selv til møbelstoffer og gulvtæpper, som jo udsættes for kraftige slidpåvirkninger. Man opnår naturligvis større slidstyrke ved at anvende en grov, robust uldtype end ved at vælge en fin, blød merino.

17 Sollys Som alle textilmaterialer nedbrydes uld efterhånden af sollys, men den er dog så modstandsdygtig, at uld udmærket kan anvendes til gardinstoffer. Krympning Rigtigt behandlet krymper uldne varer ikke ret meget, men ved en for kraftig mekanisk bearbejdning i vask kan der opstå en filtning, der skyldes uldfibrenes skælklædte overflade. Filtningskrympning forårsaget af forkert vask kan være så voldsom, at varen bliver uanvendelig. Krøl Alle textiler krøller, men uldne stoffer hører på grund af uldfiberens elasticitet og udretningsevne til de mest krølmodstandsdygtige. Presholdbarhed Uldne stoffers presholdbarhed overgås kun af de termoplastiske kemofibres. Absorbering Uld har i højere grad end nogen anden fiber evnen til at optage og indeholde fugtighed (indtil % vand) uden at føles våd, hvilket har den største betydning for uldne beklædningsstoffers gode komfortegenskaber. Varmeisolation På grund af uldfiberens krusning vil uldne stoffer altid have en meget luftholdig struktur, som de vil bevare i brug, fordi uldfiberen er elastisk, og det er luftlaget, der giver uld den uovertrufne varmeisolationsevne. Mølangreb At uld er alle møllarvers livret, bør man altid være opmærksom på; det behøver imidlertid ikke at volde problemer, idet man i dag har effektive og permanente imprægneringsmidler mod møl. Vask Textiler af uld, der ikke er antifiltbehandlet, bør håndvaskes skånsomt eller finvaskes i maskine på et program med meget lille vaskeintensitet 40 Cº. Centrifugering kan anvendes, men ikke tørretumbler. Glatning Til presning af uldne stoffer anvendes et fugtigt stykke og et middelvarmt jern. Rensning De fleste uldne stoffer tåler rensning i alle almindelige rensevæsker, men bør ikke affedtes for meget. A til særligt snavset tøj, P i almindelighed. Løstvævede varer kan det være nødvendigt at begrænse til P.

18 SILKE Silke er en animalsk fiber, der ligesom uld består af æggehvidestof (fibroin); men mens uld vokser ud af hårsækken på fårets hud, er silke morbærsommerfuglelarvens spind, af hvilket den danner sin kokon. Hver kokon består af en 3-4 km lang dobbelttråd, som dog kun kan afhaspes i længder op til ca. 900 m, såkaldt haspesilke. Af resten af silketråden, som er mere eller mindre gennembrudt, fremstilles schappesilke med en fiberlængde på 5-30 cm og bourettesilke med under 5 cm lange fibre. Afhaspet silke, som er det kostbareste materiale, anvendes fortrinsvis til kjoleog blusestoffer, tørklæder og andre beklædningstextiler. Schappesilke anvendes hovedsagelig til sytråd, men også i nogen udstrækning til beklædningsstoffer. Bourettesilke anvendes til kjole- og kostumestoffer, som minder mere om uldne stoffer end om silke. Tværsnit af silkefibre omgivet af silkelim. Betyngning Omkostningerne ved silkeavl er store, og udbyttet af et kilo veludviklede kokoner er kun g afhaspet silke, hvoraf endda ca. 25 % er silkelim, som er brugt til at klæbe silketrådene sammen ved fremstillingen af kokonen. Det er derfor fristende at»strække«silken ved at betynge den med f.eks. metalsalte. Nøjes man med en betyngning svarende til vægten af den afkogte silkelim, får man parisilke, men silkefiberen lader sig betynge indtil 400 %. En moderat betyngning gør ingen skade; tværtimod forbedres de florlette silkestoffers draperingsevne. Derimod øges silkens lys- og kemikaliefølsomhed med betyngningsgraden. Betynget silke forekommer sjældnere i dag end tidligere. Vild silke Foruden den opdrættede morbærsommerfugl findes der et antal sommerfuglearter, der ved forpupning spinder en silketråd til at danne puppen. Nogle enkelte, bl.a. en egespinder, leverer den vilde silke tussahsilken.

19 Tussah er efterhånden blevet betegnelsen for al vild silke. Den består af ujævne, matte fibre, der ikke betynges. Tussahsilke er mere slidstærk og modstandsdygtig over for sollys, medens de øvrige egenskaber er som for morbærsilke. Et kendt varenavn er Shantung. Egenskaber og behandling: Slid Silke har en god trækstyrke, som gør den velegnet til sytråd. Slidstyrken må sammenlignet med de øvrige fibre nærmest betegnes middel. Sollys Modstandsdygtigheden overfor sollys er ikke særlig god, og lysfølsomheden er endnu større, hvis silken er betynget. Krympning Behandlet rigtigt vil silke ikke krympe i vask. Krøl Silke er væsentligt mere krølmodstandsdygtig end bomuld, men mindre krølægte end uld. Presholdbarhed Silke har en ret god presholdbarhed, men overgås dog af uld, nylon og polyester. Absorbering Silke er næsten lige så absorberende som uld og kan optage indtil 30 % fugtighed uden at føles våd. Varmeisolation Silke er en dårlig varmeleder og derfor selv i lette stoffer udmærket varmeisolerende. Vask tørretumbler. Glatning Rensning rensning. P Silkevarer bør finvaskes 40 Cº el. "Håndvask" Undgå Strygning kan foretages ved middel temperatur. Silke bør behandles med forsigtighed ved kemisk ASBEST Asbest er mineralske fibre opbygget af forskellige silikater. Det er fine, som regel korte (1-3 cm) fibre, der først og fremmest har fundet anvendelse på grund af materialets overordentlig gode varmeisolationsevne og uantændelighed; desuden er asbest særdeles modstandsdygtig over for de fleste kemikalier, vejrlig, insekt- og mikroorganismeangreb. Asbest udvindes ved bjergværksdrift i Canada, Rusland, Sydafrika, Italien m.fl. lande.

20

21 Kemofibre - Regenererede fibre De første kemofibre blev opfundet i slutningen af forrige århundrede som resultat af halvandet hundrede års forsøg på at fremstille en kunstig silke. I begyndelsen kaldte man disse garner og fibre kunstsilke og celluld. Senere kom de til at hedde rayon og rayonuld. I dag skal de kaldes viskose og viskosefibre, cupro, acetat etc. iflg. EF's fiberregler. I dag fremstilles tre hovedtyper regenererede fibre, nemlig viskose, acetat og triacetat. En fjerde fiber, cupro, produceres stort set ikke længere. De er alle fremstillet af cellulose, men mens viskose er af ren cellulose, består acetat og triacetat af kemiske forbindelser af cellulose og eddikesyre, hvilket giver visse forskelle i karakter og egenskaber. Her ses selve udspindingen af kemofibre. Derunder er vist tre spindedyser, der, som det ses, kan have forskellige udformninger og et varierende antal huller (op til ca. 3500). Dysernes størrelse fremgår af den afbildede enkrone.

22 VISKOSE Viskose er den vigtigste af de regenererede fibre. Det hænger sammen med, at både udgangsmaterialet og de nødvendige kemikalier er billigere end for cupro og acetat. Selve fremstillingen fra træcellulose til fiber foregår i korte træk på følgende måde: Cellulosen renses omhyggeligt, og ved tilsætning af forskellige hjælpekemikalier fremstilles en tyktflydende (viskos) masse, som efter modning og udluftning presses ud gennem spindedysens huller som fine stråler. Ved at lade udspindingen foregå i et såkaldt fældebad, der bl.a. indeholder svovlsyre, størkner strålerne og bliver til filamenter af ren cellulose, som efter udvaskning og tørring spoles direkte op på nøgler. Et sådant garn, bestående af et antal filamenter, d.v.s. fibre der er lige så lange som garnet, giver glatte, glansfulde, silkelignende varer. Viskose anvendes også som stapelfibre til såvel beklædnings- som boligtextiler. Til nogle formål er fibrenes stærkt skinnende glans uønsket, hvorfor man også fremstiller matterede viskosefibre ved tilsætning af farveløse pigmenter (f.eks. zinkhvidt) til spindeopløsningen. Textiler af matterede fibre er mere lysfølsomme (mørner hurtigere). Egenskaber og behandling: Slid I tør tilstand har viskose en ret god slidstyrke, men trækstyrken nedsættes med indtil 50 % i våd tilstand. Sollys Som andre cellulosefibre vil viskose, vel at mærke umatteret, være relativt længe om at mørne og er således udmærket til gardiner. Krympning Viskose opsuger en del vand og vil krympe som stoffer af andre cellulosefibre. Krøl Viskose er ret uelastisk og vil, hvis den ikke er»krølbehandlet«, krølle meget. Absorbering Evnen til at absorbere fugtighed er god. Tilsmudsning På grund af fibrenes rynkede overflade vil smuds og støv let sætte sig fast, og den gode absorberingsevne gør textiler af viskose ret pletmodtagelige.

23 Varmeisolation Viskose er, som de naturlige cellulosefibre, temmelig glat, lige og uelastisk og derfor ikke særlig varmeisolerende. Vask Ved maskinvask bør viskose vaskes forholdsvis skånsomt, da styrken nedsættes med indtil 50 %, 95 C el. 60 C Glatning Viskose tåler strygning ved høj temperatur. Rensning Viskose tåler alle kendte rensevæsker. A MODAL Modal er en modificeret viskose, der blev udviklet i Fibrene strækkes inden størkningen, hvilket gør, at man kan fremstille finere og især langt stærkere garn end ved den normale metode. I modsætning til viskose, der mister indtil 50 % af sin styrke i våd tilstand, vil modal kun miste ca. 25 %. Modal anvendes alene eller blandet med bomuld, uld eller syntetiske fibre, til yderbeklædning, undertøj, sengelinned og boligtextiler. CUPRO Cupro er ligesom viskose en ren cellulosefiber. Det er en fibertype, som gennem de senere år har fået stadig mindre betydning, og det er i dag sjældent, man støder på textiler af cupro. Cuprofibre har især været anvendt til beklædningstcxtiler. ACETAT Acetat har ry for at være den af»kunstsilketyperne«, der ligner silke mest, især med hensyn til glans og draperingsevne, og det er derfor ikke mærkeligt, at acetat først og fremmest anvendes til beklædning og dekorationsstoffer i efterligninger af de klassiske silkestoffer. Egenskaber og behandling: Slid Acetat er et temmeligt sart materiale. Slidstyrken er ikke fremragende, og følsomheden over for varme, sollys og kemiske påvirkninger er temmelig stor. Vask Acetat bør vaskes skånsomt ved lav temperatur. Ved maskinvask bør anvendes skånevask med høj vandstand, 40 C Glatning Strygning kan foretages ved lav temperatur.

24 Rensning Acetat er ømfindtlig overfor visse kemiske påvirkninger, og der bør iagttages særlige rensehensyn P F F Acetone opløser fiberen fuldstændigt. TRIACETAT Selv om triacetat og acetat kemisk set er meget nær beslægtede, er der dog væsentlige forskelle i egenskaberne. Triacetat er mindre følsomt end acetat over for varme og sollys; desuden er det termoplastisk og meget lidt tilbøjeligt til at opsuge fugtighed, og stoffer af triacetat har presholdbarhed og»wash & Wear«- egenskaber omtrent som nylon. Textiler af triacetat kan tåle almindelig varm vask ved 60 C men man bør være opmærksom på, at materialet ikke hører til de stærkeste. Strygning kan om nødvendigt foretages med et 150 C varmt jern, medens rensning kun må ske i perchlor eller»mildere«rensevæsker. Syntetiske fibre er den senest tilkomne gruppe af textilfibre. Mens de regenererede fibre fremstilles af naturprodukter som f.eks. cellulose, der ikke undergår egentlige kemiske ændringer, er de syntetiske fibre resultatet af kemiske synteser, der giver et materiale, som i både fysisk og kemisk henseende er vidt forskelligt fra udgangsmaterialet. Den første syntetiske fiber, der fik virkelig betydning, var nylon, der er udviklet i USA og som kom i kommerciel produktion i Siden er der kommet flere typer til, og det forhold, at disse fibre bringes på markedet under de enkelte producenters indregistrerede navne, gør hele området syntetiske fibre temmelig uoverskueligt for forbrugeren. De efterhånden flere tusinde indregistrerede navne dækker dog heldigvis ikke over lige så mange forskellige fibre. I virkeligheden er der kun fem - seks forskellige, der indtil nu har vundet større udbredelse, og af dem er det især tre, der dominerer, nemlig

25 Polvaroid, f:eks. Rilsan, Perlon, Enkalon. Polyester, f.eks. Terylene, Tetoron, Diolen. Polyacryl, f.eks. Orlon, Dralon, Courtelle. De syntetiske fibre anvendes i dag på utallige områder indenfor textilindustrien til beklædning, boligtextiler, gulvtæpper og tekniske textiler. I 1982 dækkede de syntetiske fibre 34% af det samlede verdensforbrug af textilfibre. Egenskaber og behandling: POLYAMID ELLER NYLON Polyamidfiberen er en af de mest anvendte syntetiske fibre. Den er robust, elastisk og har gode termoplastiske egenskaber. Den anvendes til beklædning og boligtextiler enten alene eller i blanding med andre fibre. Især til strømper er polyamid blevet det helt dominerende materiale. Slid Polyamidfiberen har en meget høj trækstyrke, ligesom modstandsevnen mod gentagne bøjninger er særdeles god; alt i alt er slidstyrken væsentlig større end naturfibrenes. Styrketabet i fugtig tilstand er uden praktisk betydning. Sollys Polyamid nedbrydes relativt hurtigt af solens lys og er derfor ikke anvendeligt til gardiner og andre varer, der udsættes for meget lys. Krympning Da vand kun vanskeligt trænger ind i selve fiberen, kryber polyamid ikke, når det behandles forskriftsmæssigt. Krøl Polyamid er et meget elastisk materiale og derfor ret krølmodstandsdygtigt. Krøl eller folder kan naturligvis forekomme, men kan som regel let fjernes ved strygning.

26 Presholdbarhed Polyamidfibre er termoplastiske, d.v.s. at deved opvarmning bliver bløde og kan formes. Plisseer og pressefolder kan presses i varen og vil efter afkøling være permanente. Absorbering Evnen til at opsuge fugtighed er meget lille, hvilket gør, at polyamid er tilbøjelig til at oplade statisk elektrisk, så det ligefrem kan knitre og klæbe til kroppen. Tilsmudsning I kraft af den statiske opladning vil støv- og smudspartikler tiltrækkes, men de lader sig forholdsvis let fjerne i vask. Varmeisolation Polyamidfiberen vil normalt give et glat og kompakt garn med et meget lille luftindhold. Man kan imidlertid fremstille strukturgarner, der er mere luftholdige og dermed mere varmeisolerende. Vask Ofte er finvask 40 C tilstrækkelig, i nogle tilfælde er varmvask 60 C nødvendig. Formindsket vaskeintensitet vil mindske behovet for strygning. Glatning Ved korrekt vask og dryptørring kan strygning normalt undgås. Skønnes en glatning nødvendig, da ved middel temperatur. Rensning Polyamid kan renses med alle gængse rensevæsker A POLYESTER Polyesterfibrenes egenskaber er på nogle områder som polyamidfibrenes, men på visse punkter er de forskellige. De anvendes hovedsageligt som stapelfibre i blandinger med andre fibre, selv om der også fremstilles stoffer af 100 % polyester filamentfibre, f.eks. gardiner og kjolestoffer. Egenskaber og behandling: Slid Polyester tåler gentagne bøjninger og gnidning godt og er et overordentligt slidstærkt materiale. Sollys Polyester er i modsætning til polyamid udmærket modstandsdygtigt over for sollys, hvorfor man ofte ser det anvendt til gardiner. Krympning Stoffer af polyester krymper ikke. Krøl Polyester er i besiddelse af stor springelasticitet og er meget modstandsdygtigt overfor krøl, selv om der også her kan ske en varmefixering, f.eks. i vask.

27 Presholdbarhed I polyester kan opnås permanente plisseer og pressefolder. Absorbering Polyester optager endnu mindre fugtighed end polyamid, hvorfor man har de samme problemer med statisk opladning. Tilsmudsning Som polyamid. Varmeisolation Som polyamid. Vask 60 C Ved maskinvask lav fyldning og høj vandstand for at undgå fixering af krøl. Textiler af bomuld-polyesterblandinger, som bl.a. anvendes til skjorter, kitler og sengelinned, kan om nødvendigt vaskes ved højere temperatur 95 C Glatning Strygning vil normalt ikke være nødvendig, men kan foretages ved middeltemperatur, d.v.s. 150 C. Rensning Polyester tåler alle kendte rensevæsker A. POLYACRYL De første acrylfibre, der kom på markedet, adskilte sig i høj grad fra de typer, der i dag anvendes til beklædning. De første fibre bestod af ren polyacrylnitril, men ved at iblande forskellige andre kemiske forbindelser har man fået en række fibre med mere hensigtsmæssige egenskaber. Imidlertid har tilsætningen af andre kemiske forbindelser gjort, at ikke alle fibre i gruppen har så ens egenskaber, som det gælder indenfor grupperne polyamid og polyester. Polyacryl anvendes især til strikket overbeklædning, men også i vid udstrækning til gardiner, møbelstoffer, gulvtæpper m.m. Egenskaber og behandling: Slid Slidstyrken er tilfredsstillende, men kommer ikke på højde med polyamid- og polyesterfibrenes. Sollys Acrylfibrene udmærker sig ved en fremragende lys- og vejrbestandighed. Krympning Varer af acryl vil ikke krympe i forskriftsmæssig vask. Derimod kan varme bevirke en temmelig kraftig krympning. Krøl Polyacryl er som de øvrige syntetiske fibre ret elastisk og derfor rimeligt krølmodstandsdygtig. Presholdbarhed I modsætning til polyamid og polyester er acryl ikke varmefixerbar og har derfor ikke særlig god presholdbarhed.

28 Absorbering Evnen til at opsuge fugtighed er ringe, og acryl har derfor de samme ulemper som polyamid og polyester. Tilsmudsning Som for de øvrige syntetiske fibre. Varmeisolation Varer af acryl vil være fyldigere og have større luftindhold end polyamid og polyester og derfor være mere varmeisolerende. Vask Acryl bør finvaskes. Ved maskinvask skånevask med haj vandstand 40 C. Tumblertørring skal undgås. Glatning Som de øvrige syntetiske fibre bør vævede acrylstoffer dryptørre, medens strikkede kan centrifugeres. Strygning bør undgås, men kan om nødvendigt foretages ved lav temperatur. Rensning Rensning bør kun foretages i perchlor eller»mildere«rensevæsker, og ved varmlufttørring må kun benyttes meget lav temperatur P. POLYCHLORID Polychlorid anvendes såvel til beklædning (f.eks. trikotage) som til boligtextiler. Polychloridfibre er lysmodstandsdygtige og svært antændelige og derfor især egnet til gardin- og dekorationsstoffer til lokaler, hvor brandsikkerhed prioriteres højt. Behandling: Vask vandstand. Glatning Finvask 40 C Ved maskinvask skånevask med høj Tåler ikke strygning, selv ved lav temperatur. Rensning Polychlorid bør renses i benzin, er følsom overfor andre rensevæsker. Varmlufttørring må ikke anvendes F. POLYPROPYLEN Polypropylenfiberen anvendes hovedsagelig til møbelstoffer og gulvtæpper. I tuftede gulvtæpper og nålefilt anvendes det både som bund- og luvmateriale. Det har udmærket formstabilitet. Slidstyrken er god, dog lidt mindre end polyamid.

29 Behandling: Vask Finvask 40 C. Tumbleritørring frarådes. Glatning Strygning frarådes. Rensning Der bør iagttages særlige rensehensyn. ELASTHAN er en fibertype med usædvanligt gode og holdbare elasticitetsegenskaber, som overgår selv den bedste gummitråd. Fiberen anvendes især til korsettering, støttestrømper, badedragter og lign., men også blandet med andre fibre i textiler, hvor elasticitet er ønskelig. Behandling: Vask Finvask 40 c Glatning Rensning Lav strygetemperatur. Alle kendte rensemidler kan anvendes A. Uorganiske fibre Glas fremstilles både som filamenter og som stapelfibre og anvendes til badeforhæng, gardin- og dekorationsstoffer, duge, armering af plast, industrifiltre og andre tekniske artikler, men ikke til beklædning; det er det hverken stærkt nok eller smidigt nok til. Glasfibre har i øvrigt høj trækstyrke og udmærket modstandsdygtighed mod ild, varme, sollys, råd og alle almindeligt anvendte kemikalier. Metalfibre har antagelig været kendt lige så længe som metallerne selv og har op igennem historien været anvendt dekorativt i såvel klædedragt som i håndknyttede tæpper. Den dekorative anvendelse af metal i textiler er nok stadig den væsentligste, men der anvendes efterhånden metalfibre også med andre formål for øje, for eksempel rustfri stålfibre i gulvtæppegarner for at undgå elektrostatisk opladning. Under 1% stålfibre er som regel tilstrækkeligt.

30 2. GENERATIONS-FIBRE Foruden de seks foran omtalte grupper af syntetiske fibre findes lige så mange mindre betydningsfulde grupper, som kun har vundet begrænset udbredelse. Men derudover er gennem de senere år udviklet nye fibertyper, de såkaldte 2. og 3. generations-fibre, der dels er de»gamle«kendte kemofibre med ændrede egenskaber på grund af ændret indre struktur (f.eks. modal) eller ny overfladestruktur og profil (f.eks. soil hiding), dels modificerede fibre, hvor der ved kemiske indgreb er bibragt fiberen særlige egenskaber (f.eks. flammehæmmende acrylfibre, modacryl, lysmodstandsdygtige polyamidfibre m.fl.) og endelig bikomponentfibre, hvor to fibersubstanser kombineres på en af nedenstående beskrevne måder. På denne måde kan man udspinde en fiber, hvis to halvdele gennem hele fiberens længde består af to substanser med forskellig varmekrympningstendens. Ved en senere varmebehandling vil den mest varmefølsomme del trække sig sammen, hvilket vil resultere i en uregelmæssig fiber med noget i retning af uldfiberens krusninger. Denne kombination kan f.eks. bestå af en kærne med,tor styrke omgivet af en mindre stærk kappe, der til gengæld har bedre komfortegenskaber end den stærke kærne. Ved at blande en fibersubstans i en anden kan man uden at reducere dette fibermateriales øvrige gode egenskaber fremstille fibre, der er egnet til bestemte formål. Man kan f.eks. ændre styrke, elasticitet, hygroskopicitet, farvningsegenskaber m.m.

31 Garner For at kunne fremstille stof er det nødvendigt at omdanne fibrene til garn. Naturfibre findes i forskellig længde, og kemofibre skæres i længder svarende til naturfibrenes. Den korteste spindbare fiber er ca. 10 mm, og spindbarheden er desuden afhængig af fibrenes form og overflade: en kruset fiber med ru overflade er lettere at spinde end en lige, glat fiber. Spinding Når man skal fremstille et garn, lader man råmaterialet gennemgå en række processer, der har til formål at åbne og rense materialet, strække og parallelisere fibrene og samle dem til bånd; på den sidste maskine, spindemaskinen, strækkes båndene til den ønskede tykkelse på garnet; samtidig snos fibrene sammen for at give garnet styrke. Man skelner mellem kartegarn (strøggarn), der er et ret låddent garn, fordi fibrene ofte har ret varierende længde og kun har gennemgået relativt få paralleliseringsprocesser, og kamgarn, som er mere glat og jævnt, fordi fibrene har en større og mere ensartet længde og paralleliseringen er mere gennemført. Kamgarn Kartegarn

32 Tvundet garn Såfremt man ønsker et stærkere og mere jævnt garn, kan man sno to, evt. flere garner sammen til et garn. De små ujævnheder, der kan forekomme i spundet garn, udlignes ved tvinding. Filamentgarn Kemofibre udspindes som endeløse fibre, de såkaldte filamenter. De anvendes enten direkte som filamentgarner eller skæres op til korte fibre. For filamentgarnernes vedkommende skelner man mellem to typer, monofilamentgarn, der er en enkelt fiber, i reglen ret kraftig og som anvendes alene, og multifilamentgarn, der består af flere fine tråde, der udspindes samtidig og snoes ganske let. Stapelfibergarn Som nævnt tidligere skærer man ofte de udspundne filamenter i korte længder til de såkaldte stapelfibre. Dette sker for at kunne spinde kemofibre på de spindemaskiner, som anvendes til uld og bomuld, men også for at kunne blande natur- og kemofibre, f.eks. uld/polyester. Blandinger af natur- og kemofibre bliver mere og mere almindelige, idet man herved opnår færdigvarer, som er mere slidstærke og lettere at vedligeholde end varer af rene naturfibre. Snoningsgrad Et garn kan snoes meget eller lidt; ønsker man et blødt og fyldigt garn som f.eks. strikkegarn, må det ikke være snoet så kraftigt; ønsker man derimod et stærkt og tæt garn, må dette gives flere snoninger. Snoningsgraden har altså betydning for såvel garnets styrke som dets fyldighed. Man kan sno et garn til et vist punkt, hvor garnet vil have sin maximale styrke; hvis man øger snoningen, vil garnets styrke langsomt blive mindre, ligesom garnet vil begynde at sno sig om sig selv og danne kinker. Denne effekt udnytter man ved fremstilling af garner til bestemte formål, de såkaldte crepegarner, hvor man fastholder en vis oversnoning. Disse garner er fremstillet af f.eks. uld, og må ikke forveksles med crepegarner som SPINLON o.s.v. Texturering Til mange formål er syntetiske filamentgarner for tætte og glatte. Da de syntetiske fibre er termoplastiske, d.v.s. at de er formbare ved en vis, temmelig høj temperatur, kan man foretage en texturering. Ved textureringen snos filamenterne samtidig med, at de opvarmes; man opnår herved en permanent krusning, der får fibrene til, ved en efterfølgende modsat rettet snoning, at fylde mere, hvilket giver en større isoleringsevne og et mere behageligt greb i den færdige vare.

33 Man skelner mellem streteh-garner, som har stor elasticitet, og bulkgarner, som er fyldige, men uden eller med kun lidt elasticitet. De texturerede garner fremstilles og sælges under forskellige varemærker, f.eks.: Spinlon, Helanca, Crimplene, Ban-Lon, Taslan, Diolen Loft. Stretchgarner anvendes til undertøj, strømper, badedragter, slacks, skibenklæder og overbeklædning. Bulkgarner anvendes f.eks. til undertøj, bluser, jumpers og cardigans samt textile gulvbelægninger, d.v.s. varer som gerne må være fyldige. Garnnumre Garnnummeret er et udtryk for garnets finhed. Da man ikke kan bruge garnets tykkelse som et direkte mål på dets finhed, benytter man sig af forholdet mellem garnets længde og garnets vægt. Der findes en række forskellige nummereringssystemer; de deles i to grupper: længdenummerering og vægtnummerering. Længde- nummerering I dette system angiver garnnummeret den længde garn, der går på en bestemt vægt. Det metriske garnnummer Nm, der f.eks. anvendes til uldgarner, angiver det antal meter, der går på I gram. Eks.: Nm 10 betyder, at 10 m garn vejer 1 gram: Nm 24 betyder, at 24 m garn vejer 1 gram. Det engelske bomuldsgarnnummer Ne går ud fra helt andre tal for mal og vægt. Eks.: Ne 10 betyder, at 10x840 yds. vejer 1 engelsk pund: Ne 24 betyder, at 24x840 yds. vejer 1 engelsk pund. (1 yard= m, 1 engelsk pund (Ib)=453,6 g). Det samme garnnummer i forskellige systemer betegner ikke samme finhed på garnet. F.eks. svarer et Ne 10 til et Nm 17. Vægt- nummerering I dette system angiver garnnummeret, hvor mange gram en bestemt længde garn vejer. Denier, der anvendes på filamentgarner som f.eks. afhaspet silke og kemofibre, angiver det antal gram 9000 m vejer. Eks.: 20 denier: 9000 m vejer 20 gram; 180 denier: 9000 m vejer 180 gram.

34 Internationalt garnnummer tex er et system, som officielt indføres som erstatning for alle andre garnnummereringssystemer. Tex angiver det antal gram 1000 m vejer. Eks.: 50 tex: 1000 m vejer 50 gram. 240 tex: 1000 m vejer 240 gram. Sammenligner man de to grupper, længde- og vægtnummerering, er den karakteristiske forskel denne: Ved længdenummerering betyder højere nummer finere garn, ved vægtnummerering betyder højere nummer grovere garn. Garntykkelser. Tegningen viser forholdet mellem tre garnnumre udtrykt dels i det internationale vægtnummereringssystem tex, dels i længdenummereringssystern Nm. Tvindegarnsnummerering Ved længdenummerering betegnes et tvindegarn f.eks. Nm 24/2; 24 er nummeret på hvert af enkeltgarnerne, 2 er antallet af enkeltgarner. Skråstregen kan ved sammenligning af tykkelsen med enkeltgarner eller andre tvindegarner benyttes som brøkstreg, idet Nm 24/2 svarer til Nm 12. Nm 24/2/2 er et sammensat tvindegarn; først er to garner Nm 24 tvundet sammen; derefter er disse Nm 24/2 tvundet sammen til Nm 24/2/2; brøkstregen kan igen benyttes; det resulterende garnnummer er Nm 6. Ved vægtnummerering multipliceres garnnummeret med antallet af garner; tvindes f.eks. 2 garner tex 20 er tvindegarnnummeret tex 20 x 2; det resulterende garnnummer er tex 40. Tvindegarner. Længst til venstre et spundet garn, også kaldet enkeltgarn: derefter tvindegarner tvundet af dette spundne garn i totrådet, tretrådet og firetrådet udgave. Længst til højre et sammensat tvindegarn, som også betegnes slået garn.

35 Glat filamentgarn Textureret garn med begrænset elasticitet Textureret stretchgarn Spundet stapelfibergarn

36 Vævning Princippet for vævning er det samme i dag som for tusind år siden, selv om den tekniske udvikling har været enorm. I dag arbejder de fleste væverier med helautomatiske væve, der kun kræver en lille arbejdsstyrke. Det er ikke noget særsyn, at vævere betjener automatiske væve, der arbejder så hurtigt, at man vil have svært ved at følge skudtråden frem og tilbage. Hvis man ser på et stykke stof, vil der i stoffets længderetning løbe tråde - de såkaldte kædetråde - parallelt ved siden af hinanden. Vinkelret på de langsgående tråde løber andre parallelle tråde. Disse går skiftevis over og under kædetrådene og kaldes skudtråde. I alle vævede varer, selv i mere indviklede mønstre, vil trådene gå vinkelret på hinanden. De følgende tre skitser af vævens bevægelige dele viser vævningens princip. På skitse I er hver anden kædetråd (= trend) hævet og hver anden sænket; skytten er netop passeret gennem sprunget (= skellet) og har efterladt en skudtråd (= islæt) mellem de af skafterne adskilte kædetråde. På skitse II står skafterne i hvileskel, så kædetrådene ligger parallelt; laden (_ slagbordet) føres frem mod brystbommen (= forbommen) og slår skudtråden til varekanten. Skitse III viser samme situation som I, blot er de kædetråde, der på I er hævet, her sænket og omvendt.

37

38 Kæde- og skudtråde Det kan tit være svært at bestemme, hvad der er kæde- og skudtråde i en vare, hvis man kun har en mindre prøve at undersøge. Der kan gives følgende vejledning: 1. Har man en prøve med ægkant (stofkanten), vil de tråde, der er parallelle med denne, være kædetråde. 2. Strækkelighed og elasticitet er størst i skudretningen. 3. Kædetrådene ligger ofte tættere end skudtrådene. 4. Indeholder stoffet i en retning tvundne garner og i den anden enkeltgarn, vil det tvundne garn angive kæderetningen. 5. Findes der både løst og hårdt spundne garner i prøven, er det hårdt spundne garn almindeligvis kædetråden. 6. I et stof med stribet mønster vil striberne i reglen løbe i kædens retning. Bindinger Den måde, trådene i stoffet krydser hinanden på, kaldes binding. Skudtrådene kan gå over eller under kædetrådene på mange forskellige måder, hvorved der opstår et utal af bindinger. Denne binding er den almindeligste og enkleste af alle bindinger. I den går skudtråden skiftevis over og under kædetråden og danner bindingen. Lærredsbindingen er ens på begge sider. Den er stærk, da den har det maximale antal bindepunkter. Panama er en anden binding i lærredsgruppen; den er mere smidig, da kæde- og skudtråde følges parvis. Af andre bindinger i denne gruppe kan nævnes reps, ravndug, poplin og bygkornbinding. Lærredsbinding Panama

39 Køper Denne gruppe, som også kaldes kiper, kendetegnes ved de diagonale striber, bindingen danner. Diagonalerne fremkommer ved, at bindepunkterne flyttes en kædetråd for hver skudtråd. Denne binding kendetegnes ved, at diagonalerne er mest synlige på retsiden. Bindingen kaldes også uligesidet køper. Enkelt køper Denne binding kaldes også ligesidet køper, idet kæde- og skudtråde er ligelig fordelt på ret- og vrangside. Sildebensvævning er også en køperbinding, hvor man skilter mellem højre- og venstrediagonaler, hvorved ligheden med»sildeben«fremkommer. Antallet af bindepunkter er færre i køperbindingen end i lærred, og den kan derfor væves tættere. Dobbelt køper Satin Stof i denne binding kendetegnes ved udpræget ret- og vrangside, da enten kæde- eller skudtrådene vil danne slidfladen. Satinvævet stofkendetegnes ved en jævn, glat og ofte glansfuld overflade. Skudtrådene vil i denne binding dominere retsiden af varen, og skudtætheden vil være større end kædetætheden. Skudsatin

40 Kædesatin Kædestatin er betegnelsen for en vare, hvor kædetrådene dominerer retsiden af varen. I sådanne varer er kædetætheden oftest 2-4 gange så tæt som skudtætheden. Satinvævede varer kan fremstilles tættere end varer i andre bindinger, og smidigheden bevares selv ved meget store tætheder. Ved skiftevis at veksle mellem kæde- og skudsatin i et stof kan der opnås en stribet effekt, f.eks. stribet dynesatin. Ved kombination af to eller flere af de her omtalte bindinger vil det være muligt at variere mønstre i det uendelige. Jacquard-vævning Jacquardvævning er en særlig teknik, der anvendes, når man ønsker stof med dyremotiver, blomster o.lign. For at kunne væve disse store og ofte indviklede mønstre er det nødvendigt at kunne hæve og sænke den enkelte kædetråd, hvilket er umuligt på en almindelig væv. Dette sker ved hjælp af jacquardmaskinen, der er ophængt over væven. Af typiske jacquardvævede varer kan nævnes: blomstret dynesatin, duge, dekorationsstoffer, kjolestof, brocade m.m. Damask kan også væves på en jacquardvæv. Bindingerne alene kan ikke give et stof de ønskede egenskaber. Garntype og materiale har lige så stor betydning for varens egenskaber.

41 Strikning Trikotage Medens vævede textiler altid består af mindst to trådsystemer (kæde og skud), som flettes vinkelret ind i hinanden, opbygges en trikotagevare ved, at man af et garn (eller flere paralleltløbende) danner masker, som række for række hægtes på hinanden. I almindelige strikvarer kalder man en stribe masker på tværs af produktionsretningen en maskerække (svarende til skudretning i vævet stol) og en stribe masker langs med produktionsretningen (svarende til kæden i vævet stof) en maskestav. Medens vævning muliggør fremstilling af varer med stor slidstyrke (materialekoncentration), stor tæthed og fasthed (dimensionsstabilitet), kan man med strikning opnå produkter med stor smidighed, porøsitet, varmeisolerende evne og flexibilitet (størrelse og pasform). Grundelementet i en strikkemaskine er nålene, der findes i to hovedtyper, spidsnål og tungenål. Moderne strikkemaskiner har gennemgående højere produktionshastighed end væve, og trikotagestoffer trænger da også mere og mere ind på områder, hvor vævede textiler før var enerådende eller dominerende. Fladstrikning På en fladstrikkemaskine sidder nålene ved siden af hinanden, og tråden løber frem og tilbage. Ved hjælp af forskellige anordninger kan visse maskiner indstilles til selv at»tage ind og ud«, det vil sige formindske eller forøge nåleantallet under strikningen, og på den måde strikke en vare i en bestemt facon. De enkelte stykker må bagefter samles til den færdige vare, der kendetegnes ved synlige maskeindtag ved ærmer og evt. i siderne. Disse varer vil have den bedste pasform. Rundstrikning På denne strikkemaskine sidder nålene i rundkreds omkring en roterende cylinder. Den strikkede vare får facon som et rundt hylster, hvis diameter bestemmes af cylinderen. Der er ikke på denne maskine mulighed for at forøge eller formindske antallet af masker. Færdigvarer af rundstrik må altid tilskæres og derefter konfektioneres.

42 Grundtyper Efter den retning garnerne har i varen, skelner man mellem almindelig strikning (garnet ligger i»skudretningen«ligesom ved håndstrikning) og kædestrikning, der opbygges af flere garner, som ligger i varens længderetning (kæde), men griber ind i hinanden fra siderne, hvorved der dannes et sammenhængende stof. På samme måde som der findes vævede varer med forskellige bindinger, findes der også forskellige maskebindinger. består udelukkende af retmasker på den ene og vrangmasker på den anden side. Retsiden kendetegnes af smalle ribber af retmasker, der går i længderetningen, medens maskerne på bagsiden danner mere eller mindre markerede buer (vrangmasker). Glatstrikning er den almindeligste strikkemetode, og fremstilles både i flad- og rundstrikning. Maskerne vil let løbe ved trådbrud, men glatstrikning er den almindeligste til damestrømper, cardigans, bluser og undertøj. Ribstrikning strikkes med hver anden maske ret og hver anden maske vrang, hvorved varen bliver ribbet, og dens udseende vil være ens på ret- og vrangside. Strikningen er meget elastisk. Glatstrikning Ribstrikning

43 kan kort betegnes som to ribstrikkede varer, der strikkes sammen på en sådan måde, at man kun ser retmasker på begge varesider. Interlock virker derfor mere glat end ribvarer og har omtrent samme elasticitet. Anvendes især til underbeklædning. har tydeligt markerede render. Strikningen udføres med 2 garner. Det ene danner maskerne, medens det andet ligger som en løkke på bagsiden af hver maske. Den færdige vare indeholder mere garn end de før omtalte og er velegnet til kraftige vintervarer. Anvendes i dag som betegnelse for mange typer strikvarer til yderbeklædning. Den originale vare fremstilles på specielle maskiner, men fremstilles nu også på almindelige rundstrikkemaskiner. Varen er meget lidt elastisk, og strikket af fine garner har den megen lighed med vævede varer. Interlock Patentstrikning Jersey

44 er den almindeligste form for kædestrikning og kendetegnes ved, at retsiden har tydelige furer i længderetningen, hvorimod vrangsiden virker tværstribet. Modsat de foregående strikkemetoder kan kædestrikningens masker ikke løbe, ligesom den i bedre kvaliteter er meget formbestandig. Det er forkert at tro, at man i dag ikke anvender charmeuse, men da man hovedsagelig anvender syntetiske fibre til fremstillingen, vil det være navne som nylonskjorte eller nylonunderkjole, der anvendes, selv om det stadig er charmeuse, der er tale om. Charmeuse

45 Efterbehandling Den råvare, der kommer fra væven eller strikkemaskinen, vil almindeligvis ikke kunne anvendes af en forbruger. Den savner foruden de for anvendelsen nødvendige egenskaber også et tiltalende udseende og greb. Derfor gennemgår råvaren mere eller mindre omfattende efterbehandlinger, der kan være af såvel kemisk som mekanisk art. I visse tilfælde foretages op mod 20 arbejdsprocesser, før man har en vare med de ønskede egenskaber; alle disse behandlinger er meget tidkrævende og influerer væsentligt på varens pris. Før efterbehandlingerne begynder, er det nødvendigt at efterse råvaren for fejl (trådbrud, hul i stoffet, tykke tråde o.l.). Disse fejl udbedres og vil være usynlige, når varen er færdigbehandlet. Ligeledes er det nødvendigt at udvaske varen for at fjerne snavs og oliestænk, der kan være påført varen under vævningen eller strikningen, samt for vævede varers vedkommende også for at fjerne slettemidler på kædegarnet. Efterbehandlingerne giver stofferne særlige, tilsigtede egenskaber såsom bedre dimensionsstabilitet, krølægthed, regnskyende evne, forbedret modstandsdygtighed mod mølangreb, råd, jordslåethed og brand, mindre elektrostatisk opladning m.m. Gennem efterbehandling kan man også give stoffet den nødvendige blødhed eller fasthed og gøre overfladen blank eller mat, glat eller lådden. De forskellige kategorier stof kræver naturligvis specielle efterbehandlinger, afhængig af råmaterialets egenskaber og færdigvarens anvendelse. F.eks. vil stoffer af natursilke og andre filamenter i almindelighed ikke kræve særlig omfattende efterbehandling, medens f.eks. et velourfrakkestof af uld vil kræve et stort antal processer. Det er forbløffende, så mange færdigvarer med forskellige egenskaber man ved hjælp af efterbehandling kan fremstille af den samme råvare. Nedenfor gives en liste over ofte brugte betegnelser for forskellige efterbehandlinger. Ammoniakbehandling Behandling af bomuldsvarer i flydende ammoniak ved - 33 C. Giver forbedret dimensionsstabilitet, en vis krølægthed samt glansforbedring, dog mindre end mercerisering. Antifiltbehandling Gør textiler af uld maskinvaskbare ved at eliminere uldens skælstruktur. Metoderne er chlornedbrydning og eller kunstharzovertræk. Antistatiskimprægnering Kan f.eks. foretages med hygroskopiske (fugtsugende) midler, således at ulemperne (stød, tilsmudsningstendens) ved elektrostatisk opladning nedsættes. Anvendes på varer af syntetiske fibre, især gulvbelægninger.

46 Appretur Fyldstof, stivelse eller blødgøringsmidler, der ændrer varens greb. De fleste appreturmidler er let udvaskelige. Basolan Crease-resistant Kemikalium brugt i forbindelse med antifiltbehandling. Engelsk betegnelse for strygefri (s. d.). Dekatering Er en pressekrympning af uldvarer, der foretages ved en dampning med efterfølgende afkøling i afslappet tilstand. Durable Press Se Permanent Press. Dylan Antifiltbehandling, der består i en kemisk ændring af uldfibrenes overflade. Dylan behandlede varer kan vaskes i maskine uden risiko for filtningskrympning. Eulan Imprægneringsmiddel mod møl. Tåler vask og rensning. Fixering En behandling, hvorved varens spændingsfrie tilstand bringes til at svare til en ganske bestemt form for varen, som den derefter normalt vil søge at fastholde. Flameproof Hercosett Engelsk betegnelse for varer, der er imprægneret mod brand. Antifiltbehandling (s. d.). Kalandring Behandling af stof mellem valser, der med glatte valser giver glathed og glans og med prægede valser et mønster (gaufrering). Koratron Krølægte Indregistreret navn for visse»permanent Press«varer. En anden betegnelse for strygefri (s. (.d.). London Shrunk En effektiv krympning af uldne stoffer, som giver gode, dimensionsstabile varer. Mercerisering Er i princippet en behandling af bomuldsgarn eller bomuldsmetervarer i stærk natronlud under samtidig strækning. Mercerisering forøger bomuldens glans og styrke; virkningen er permanent. Mini-care Mitin Engelsk betegnelse for strygefri (s. d.). Imprægneringsmiddel mod møl. Tåler vask og rensning. Moirering Udføres almindeligvis ved at lade en dubleret vare passere mellem 2 kalandervalser. Trådbilledet i det ene varelag frembringer derved et aftryk i det andet og omvendt. Derved opstår den tilstræbte moire-effekt. Moire kendes fra gaufrè ved at være uden gentagelser i mønstret, medens gaufrè-mønstret gentages med en afstand, der svarer til prægevalsens omkreds. Non-iron Engelsk betegnelse for strygefri (s. d.).

47 Permanent Press Imprægnering af varer af cellulosefibre med kunstharpiks i forbindelse med en særlig varmebehandling. En sådan fremgangsmåde giver glathed, formstabilitet og strygefri egenskaber (se strygefri). Proban Brandhæmmende imprægnering på textiler af cellulosefibre. Vaske- og rensebestandig. Pyrovatex CP Brandhæmmende imprægnering på textiler af cellulosefibre. Vaske- og rensebestandig. Sanforisering Varemærke for en forkrympningsproces for vævede bomuldsstoffer, der giver meget dimensionsstabile varer. Sanitized vask og rensning. Imprægnering mod bakterier og andre mikroorganismer. Tåler Scotchgard Varemærke for en smudsafvisende imprægnering, som får vandeller olieholdigt smuds til at perle af. Behandlingen er ret rense- og vaskebestandig. Shower-proof Engelsk betegnelse for regnskyende imprægnering. Siliconeimprægnering Giver regnskydende egenskaber og forbedret greb. Anvendes til cottoncoats og lign. Behandlingen er vaske- og renseægte (uden renseforstærker). Soil Release Engelsk betegnelse for»smudsløsende«, d.v.s. at smudset af sig selv løsnes fra varen i vask og rensning. Soil Resistant Engelsk betegnelse for smudsafvisende imprægnering. Strygefri / Strygelet Med disse udtryk angives almindeligvis, at stoffet er behandlet med kunstharpiks, så det kun behøver en ganske let eller slet ingen strygning efter vask. Alle kunstharpiksimprægneringer medfører styrketab, hvilket der dog kan kompenseres for f.eks. ved mercerisering og / eller iblanding af forstærkende syntetiske fibre. Superwash Indregistreret betegnelse for antifiltbehandlede uldvarer, der kan vaskes i maskine og centrifugeres. Wash & Wear Engelsk betegnelse for strygefri (s. d.). Waterproof Engelsk betegnelse for en imprægnering, der gør textilet vandtæt og dermed også helt eller næsten luft- og vanddampuigennemtrængelig. Vaterrepellent Engelsk betegnelse for en imprægnering, der gør textilet vandafvisende men alligevel tillader luft og vanddamp at trænge igennem. Wrinkle- resistant Engelsk betegnelse for strygefri (s. d.). Zepel Zirpro rensebestandig. Varemærke for en smudsafvisende imprægnering. Brandhæmmende imprægnering på textiler af uld. Vaske- og

48 Farvning Så langt tilbage i tiden man har kunnet spinde og væve, har man også kunnet farve. Den gang anvendte man udelukkende naturlige farvestoffer såsom purpur, karminfarve og indigo. I dag anvendes hovedsageligt syntetiske farvestoffer, hvoraf de vigtigste fremstilles af destillationsprodukter fra den petrokemiske industri. Den opfattelse, at de naturlige farvestoffer skulle være bedre end de syntetiske, er uberettiget, idet man aldrig har haft så gode muligheder for at farve som i dag. I store træk foregår farvning således: Et farvestof med eller uden tilsætning af kemikalier opløses i vand og tilsættes farvebadet, hvori textilmaterialet skal farves. Farvestoffet må være af en sådan beskaffenhed, at det under farveprocessen kan»vandre«ind i fibrene og binde sig til disse, helst så godt, at det ikke senere kan vaskes ud igen. Farvningen begynder ofte ved lav temperatur, og ved stadig opvarmning af farvebadet fortsætter farvningen indtil den ønskede farvedybde og jævnhed er opnået. I mange tilfælde kan det være svært at få en jævn og pæn farve, hvorfor der tilsættes forskellige kemiske hjælpemidler i farvebadet. Særligt vigtige er befugtningsmidler og egaliseringsmidler. Befugtningsmidler sikrer gennemvædning, så farven optages bedre, og egaliseringsmidlerne skal gøre farven jævnere. Farveægtheder Farveren skelner mellem fabrikationsægtheder og brugsægtheder. Fabrikationsægtheder betyder modstandsevne mod farveforandring under textilvarens efterbehandlinger efter farvningen, f.eks. imprægnering mod krøl, vaskebestandig mønsterprægning o.lign. Disse efterbehandlinger medfører ofte kraftige påvirkninger, og farvestofferne skal være i stand til at modstå disse samt tåle stærk ophedning og neutralisering i soda.

49 Med brugsægtheder mener man farvens evne til at modstå påvirkninger, som en textilvare udsættes for i brug og vedligeholdelse. Eksempler på brugskrav til farven er: Lys-, vaske-, stryge-, vand-, sved-, gnide-, chlor-, rense- og havvandsægthed. Et farvestof, der modstår alle tænkelige påvirkninger, findes ikke. Et farvestof med en god ægthed i en henseende viser ofte en mindre god ægthed i en anden. Ved valg af farvestof og farvemetode må man derfor altid tage hensyn til, hvilken anvendelse stoffet er beregnet for, og hvilke farveægtheder der er nødvendige til dette brug. Et gardinstofskal f.eks. have høj lysægthed og vaske- eller renseægthed, et møbelstof bør være lysægte, men frem for alt gnideægte, et ærmefoer bør have høj svedægthed o.s.v. En farver bør også skele til økonomien, idet det vil fordyre varen væsentligt, hvis man anvender farver med de højst opnåelige ægtheder til alle textiler. Det vil være meningsløst at give et foerstof samme ægtheder som et gardin. Til at angive graden af ægthed anvendes i de fleste lande normalskalaer til angivelse af farveægtheder. Lysægthed Alle andre ægtheder I. meget ringe 1. ringe 2. ringe 2. ret ringe 3. middel 3. temmelig god 4. temmelig god 4. god 5. god 5. fremragende 6. meget god 7. udmærket 8. fremragende Jo større krav man stiller til ægthed, des færre farvestoffer er der til rådighed; også derfor vil man tage hensyn til varens anvendelse. Overskudsfarve forveksles undertiden med ringe ægthed, men afsmitningen hører hurtigt op og er som regel let at fjerne, når det drejer sig om ægte farver. Farver kan forandres ved forkert behandling, især i vask. Man bør derfor ikke hedvaske kulørte varer, med mindre det udtrykkeligt er angivet, at de kan tåle det, ligesom de bør vaskes separat første gang. Kulørte garner, der anvendes til f.eks. håndklæder, bør kunne tåle hedvask. Farvemetoder Textiler kan indfarves på forskellig måde, og de mest anvendte metoder er: Fiberfarvning: Løse fibre farves i et specielt farveapparat, hvorefter de spindes til garn. Man har mulighed for at blande fibre af forskellig farve og derved få et meleret garn.

50 Garnfarvning: Garner kan farves efter spinding (ensfarvede garner). Ønsker man et flerfarvet garn, må man tvinde to eller flere enkeltgarner af forskellige farve sammen (moulinegarn). Stykfarvning: Farvning af vævet eller strikket stof. Varen vil oftest være ensfarvet med en Jævn overflade. Man har med denne metode mulighed for at have råvarer liggende på lager og indfarve i ønskede farver, efterhånden som varen sælges. Man kan ikke sige, at den ene farvemetode er bedre end den anden, idet farveægthederne afhænger af farvestoffet. TRYKNING Trykning af textiler er den enkleste og i reglen også billigste måde at opnå kulørte mønstre på. 1 modsætning til vævning i farver, hvor der arbejdes med forskellige farver garn, går man ved trykning ud fra ufarvede eller ensfarvede stoffer og fremstiller mønstret ved stedvis at påføre eller fjerne farve. Derved er det fremstillede mønster uafhængig af vævemetoden. Textiltryk er i princippet en stedvis farvning / affarvning. Trykmetoder 1. Håndtryk er den ældste form for textiltryk, og princippet er stadig det samme. Man udskærer et mønster i en træklods, som påføres farve og trykkes ned mod det stof, hvorpå man ønsker mønstret overført. Da trykklodserne er ret små, vil produktionen være lille og varerne dyre. 2. Filmtryk. Ved filmtryk bliver trykfarven overført til varen gennem en tynd gaze, som er spændt over en ramme af metal. I gazen er maskerne åbne, hvor farven skal trænge igennem og ned på varen. Den øvrige gaze er lukket af en beskyttelseslak. Hver farve, der skal påføres varen, må have sin egen skabelon, hvor det parti er åbent, hvor farven skal påføres stoffet. Metoden anvendes til små eller middelstore produktioner. 3. Rotationstryk. I princippet påføres trykfarven på samme måde som ved filmtryk, men skabelonerne er»rullet sammen«til rør. Trykfarven er anbragt inden i disse rørformede skabeloner, som hviler ned mod stofbanen og som»ruller«på stoffet, når banen føres frem gennem maskinen; herved overføres trykpastaen i det ønskede mønster til stoffet. Som ved filmtryk findes en skabelon for hver farve. Rotationstryk har vundet stor udbredelse i de senere år. 4. Rouleauxtryk er den trykkemetode, der giver den største produktion med ca m pr. time, og den kan arbejde med indtil farver i en arbejdsgang.

51 For hver farve, der skal påføres stoffet, er der en graveret kobbervalse på maskinen. Hver valse er forsynet med sit eget farvetrug, således at farven under rotationen overføres til trykkevalsen. 5. Transfertryk. Her trykkes det ønskede mønster først på papir, hvorfra det overføres til textil ved at papiret presses mod textilet under varmepåvirkning. Kun visse farvestoffer kan overføres på denne måde, og metoden er derfor stort set begrænset til anvendelse på polyester eller polyesterblandinger samt acetat og visse andre kemofibre. Ofte, især ved kraftige varer, vil farven ikke trænge helt igennem stoffet, således at disse vil have tydelig ret- og vrangside. Det er forkert at tro, at trykte varer skulle have dårligere ægtheder end farvede. Ved begge metoder er det muligt at give varerne de nødvendige brugsægtheder. BLEGNING Medens farvning er påføring af farvestof, går blegning ud på det modsatte, nemlig at fjerne de farvestoffer, som alle naturfibre indeholder og som giver dem den gullige eller brunlige farve, der kendes fra ublegede textiler. Blegning anvendes ikke alene på de garner og metervarer, som skal leveres i hvidt, men er også en nødvendig forbehandling af de stoffer, som skal indfarves i pastelfarver. Der anvendes som regel iltende og undertiden reducerende blegemidler. Til blegning af hør- og bomuldsvarer bruges oftest natriumhypochlorit, også kendt som»blegevand«eller»chlor«. Også brintperoxyd,»brintoverilte«, er et meget anvendt blegemiddel i textilindustrien. Ofte benyttes en kombinationsblegning, der består af to blegninger, først i natriumhypochlorit og derefter i brintperoxyd, og som - samtidig med at være forholdsvis billig - giver en god, holdbar hvidhed. At hvidhedens lagerbestandighed i al almindelighed kan være et problem, har sikkert de fleste oplevet, f.eks. med den hvide sommerkjole, den 12 personers hvide dug eller andet, som, selvom det var opbevaret i et mørkt skab, alligevel gulnede. Da blegning som nævnt er en proces, der går ud på at fjerne noget, har blegemidlerne en nedbrydende virkning, desværre også på selve textilfibrene. Det er derfor overordentlig vigtigt far textilernes holdbarhed og levetid, at blegeprocessen foregår under omhyggelig kontrol af nedbrydningsgraden i fibrene. Et almindeligt benyttet udtryk for blegede bomuldsvarers kvalitet er, fluiditeten, der i tal angiver cellulosens nedbrydningsgrad. Flulditetsskalaen begynder ved 1-2 for ubleget eller meget skånsomt bleget bomuld og går til for bomuld, der er så kemisk nedbrudt, at varen simpelthen falder fra hinanden. En normal blegning på en textilfabrik giver den samme fluiditetsstigning som 50 gange normal vask, nemlig 3-5.

52 Optisk hvidt Blegede varer kan bibringes en ekstra hvidhed ved hjælp af en slags farveløst farvestof, der påføres på samme måde som ved almindelig farvning og som kaldes optisk hvidt. Optisk hvidt er kemiske forbindelser, som er i stand til at optage de usynlige ultraviolette stråler og omdanne dem til synligt lys. Det er billige og nemt anvendelige, meget vaskebestandige, men knapt så lysbestandige midler, som ikke alene anvende.,, på textilfabrikkerne, men også forekommer i de allerfleste moderne vaskemidler. Misfarvning af textiler kan have mange forskellige årsager, men en del af dem kan være de optiske blegemidler. En blålig til violet anfarvning kan f.eks. være forårsaget af en efterhånden opstået»overmætning«af optisk hvidt; gulning kan skyldes den ringe lysmodstandsdygtighed, og en rødlig misfarvning kan være en følge af chlorblegning i forbindelse med vask.

53 Indkøb og varevurdering Med de sidste 20 års voldsomme udvikling af nye råmaterialer og nye behandlinger og det deraf følgende udbud af nye og hastigt vekslende textilprodukter kan det være vanskeligt ikke blot for forbrugeren, men også for fagmanden at foretage en vurdering af en textilvares kvalitet eller brugsegnethed. Kvalitetsmærkning Der har imidlertid fra producent- og forhandlerside, i nogle tilfælde i samarbejde med forbrugerorganisationer, været taget initiativer til mærkeordninger, hvoraf nogle har fungeret i en årrække som nyttige hjælpemidler i indkøbssituationen. Eksempler på sådanne garantimærker er: Woolmark er Det internationale Uldsekretariats (IWS) garanti for, at det pågældende textil er fremstillet af ren ny uld, med ikke over 5 % effektgarn af andre fibre, og at visse minimumskrav med hensyn til vigtige brugsegenskaber, som f.eks. farveægthed, mølægthed, vaskbarhed m.v. er opfyldt. Woolblend er Det internationale Uldsekretariats (IWS) kvalitetsmærke for varer af ny uld med iblanding af andre fibre. Woolblend angiver det procentvise indhold af ny uld og andre fibre i varen og er underkastet IWS's kvalitetskontrol. Superwash er Det internationale Uldsekretariats (IWS) betegnelse for antifiltbehandlede uldvarer (garner og færdigvarer), der tåler vask i vaskemaskine ved en temperatur på 40. Varefakta er navnet på de forbrugeroplysninger, som bærer Dansk Varedeklarations-Nævns bomærke. Er især udbredt for levnedsmidler, husgeråd, vaskemidler og elhusholdningsartikler, men også sengeudstyr, telte, gulvtæpper, andre textiler og beklædning kan VAREFAKTA-mærkes. Beskrivelserne af varens indhold og eller egenskaber kontrolleres ved forudgående prøvning og stikprøvekontrol. Herudover findes forskellige firma-garantier, der som regel anvendes på specielle vareområder (f.eks. lntertestmærket på gulvtæpper).

54 Deklaration Først i de senere år er der begyndt at ske noget lovmæssigt vedrørende deklaration og mærkning af textiler. Som nævnt på side 5 er der med gyldighed fra 1. juli 1976 vedtaget bestemmelser om betegnelse og mærkning af textilvarer. Det er Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 2. maj 1975, der med udgangspunkt i markedsføringsloven fastsætter de nærmere regler. Baggrunden er et EF-direktiv fra 1971 om fælles retsregler for textilprodukter. Bestemmelserne, som nu er gældende i alle medlemslandene, beskæftiger sig med definitioner og betegnelser for textilfibre og textilprodukter samt deklarations- og etiketteringsregler. Hensigten med denne harmonisering er dels at lette samhandelen EF-landene imellem (f.eks. ved toldbehandling o.l.), dels at gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne og vurdere textilprodukter. Loven omfatter ethvert produkt af textilfibre, forarbejdet eller uforarbejdet, hvor fibrenes vægtandel udgør mindst 80 % eller hvor man ønsker at fremhæve textilandelen i et produkt. F.eks. gælder bestemmelserne også møbelbetræk, stoffet i paraplyer, solskærme og fodtøj, foer i beklædning og meget mere. Ved ethvert udbud til salg til forbruger, i kataloger og brochurer, på emballage og etiketter skal fiberindhold anføres med let læselige og tydeligt synlige, ensartede bogstaver - på dansk, med mindre betegnelserne på det fremmede sprog kun ved uvæsentlige forskelle i stavemåde adskiller sig fra dansk. Særlig velkommen er måske reglen om, at fiberindhold skal angives med de vedtagne fibertypebetegnelser og ikke, som det tidligere i vid udstrækning blev gjort, med et af de uoverskueligt mange registrerede handelsnavne (Se»Oversigt over fibernavne på EF-sprogene«, side 59). Endnu er der på området textilmærkning kun lovgivet om deklaration af fiberindhold. Ikke desto mindre bruges der naturligvis mere eller mindre omfattende deklarationer fra producent, grossist og detaillist til offentlige og private storaftagere. F.eks. kan en deklaration på textile gulvbelægninger, der udbydes på»kontraktmarkedet«(d.v.s. til brug i erhvervs-, skole- og institutionslokaler), være en ret udførlig beskrivelse af gulvbelægningen omfattende dels egenskaber dokumenteret ved laboratorieprøvning (slidstyrke, tilbøjelighed til elektrostatisk opladning, farveægtheder etc.), dels angivelse af visse produktdata (fiberindhold, kvadratmetervægt, luvhøjde, efterbehandlinger m.m.). Om vedligeholdelsesdeklaration se side 56.

55 Reklarrtationssager Selv om langt de fleste reklamationer bringes ud af verden i al fordragelighed. kan der opstå tilfælde af uenighed om en reklamations berettigelse eller ansvarets placering. I sådanne tilfælde kan sagen indbringes for: Forbrugerklagenævnet, Axeltorv 6, 1609 København V. Tlf. (01) 12 2-t 66 (kl. 10-I5 og 13-15). Behandler tvistigheder mellem forbruger og detailhandler samt mellem forbruger og vaskerier/renserier om textilvarer af værdi indtil kr ,- (og normalt mindst kr. 100,-). Forbrugere kan indsende sager. Gebyr: kr. 25,00 (der ikke tilbagebetales). Besvarelsestid: 2-6 måneder. Ved møder i nævnet deltager 2 forbrugere, 2 erhvervsfolk, I jurist, der bistås af 1 textilsagkyndig. Nævnet søger at placere ansvaret og fastsætter en eventuel erstatning. Afgørelsen beror på et skøn. I tvivlstilfælde sendes sagen til teknisk undersøgelse på Dansk Textil Institut. Dansk Textil Institut, Gregersensvej 5, 2630 Tåstrup. Tlf. (02) Behandler alle textiltekniske problemer. Alle, undtagen private forbrugere, kan indsende sager; således almindeligvis textilfabrikanter, konfektionsfabrikker, detailhandlere, Forbrugerklagenævnet, Dantest og andre laboratorier. Behandlingen koster fra ca. kr. 500,00 til ca. kr ,00 afhængig af sagens art. Besvarelsestid: 1-2 måneder. Instituttet fastsætter ingen erstatning, men søger at opklare sagen ud fra en teknisk undersøgelse.

56 Behandlingssymboler I 1975 blev der opnået international enighed om behandlingsanvisninger for vask, blegning, strygning og rensning, men det var ikke muligt at opnå enighed om tørringssymboler, da mange lande under varmere himmelstrøg betragter tumblertørring som unødvendig luksus. I Danmark er man dog blevet enige om at anvende nedenstående, oprindeligt canadiske, symboler for tørring i den danske standard DS 2128: Tumblertørring ved høj temperatur (udgangsluft max. 8O C ). Samtlige tørremåder kan anvendes. Tumblertørring ved middel temperatur (udgangsluft max. 60 C ). Tumblertørring ved høj temperatur skal undgås. Tumblertørring ved middel og lav temperatur samt hænge-, dryp og liggetørring kan anvendes. Tumblertørring ved lav temperatur (udgangsluft max. 40 C ). Hængetørring - også i varmeskab. Tumblertørring skal undgås. Dryp- og liggetørring kan anvendes. Dryptørring. Tumbler-, hænge- og liggetørring skal undgås. Liggetørring. Tumbler-, hænge- og dryptørring skal undgås. På de følgende to sider ses de internationale behandlingssymboler, der er udarbejdet af den internationale standardiseringsorganisation ISO og af Dansk Standardiseringsråd udgivet som Dansk Standard, DS Baljesymbolet for vask er en kombination af de tidligere engelske og kontinentale symboler. Tallet over den bølgede vandlinie beskriver bestemte kombinationer af mekanisk vaskeintensitet samt skylle- og centrifugeringsmåde. Under vandoverfladen er vasketemperaturen angivet i C ).

57

58

59 Oversigt over fibernavne på EF-sprogene samt de af Comitextil foreslåede hulkortkoder ( 9, stk. 3) Dansk Tysk Fransk Nederlandsk Italiensk Engelsk Kod Uld W'olle Laine Wol Lana Wool WO Alpaka Alpaka Alpaga Alpaca Alpaca Alpaca WP Lama Lama Lama Lama Lama Llama WL Kamel Kamel Chameau Kameel Camello Camel WK Kasmir Kaschmir Caschemire Kasjmier Kashmir Cashmere WS Mohair Mohair Mohair Mohair Mohair Mohair WM Angora Angora (Kanin) Angora Angora Angora Angora WA Vicunja Vikunja Vigogne Vigogne Vigogna Vicuna WG Yak Yak Yack Jak Yack Yak WY Guanaco Guanako Guanaco Guanaco Guanaco Guanaco WU Bæver Biber Castor Bever Castroro Beaver WB Odder Fischotter Loutre Otter Lontra Otter WT Hår Haar Poil Haar Pelo Animalhair HA Crin Grofhaar Crine Horsehair Silke Seide Soie Zijde Seta Silk SE Bomuld Baumwolle Coton Katoen Cotone Cotton CO Kapok Kapok C'apoc Kapok Kapok Kapok KP Hør Flachs Lin Vlas Lino Flax LI Leinen Linnen Hamp Hanf Chanvre Hennep Canapa Hemp CA Jute Jute Jute Jute Juta Jute JU Manila Manila Abaca Abaca Abaca Abaca AB Alfa Alfa Alfa Alfa Alfa Alfa AL Kokos Kokos Coco Kokos Cocco Coir CC Gyvel Ginster Genet Brem Cinestra Broom GI Kenaf Kenaf Kenaf Kenaf Kenaf Kenaf KE

60 Dansk Tysk Fransk Nederlandsk Italiensk Engelsk Kode Ramie Ramic Ramie Ramee Ramie Ramie RA Sisal Sisal Sisal Sisal Sisal Sisal SI Sunn Sunn Sunn Sunn Sunn Sunn SN Henequen Henequen Henequen Henequen Henequen Henequcn HE Maguey Maguey Maguey Maguey Maguey Maguey MG Acetat Acetat Ac~tate Acetaat Acetato Acetate AC Alginat Alginat Alginate Alginaat Alginica Alginate AG Cupro Cupro Cupro Cupro Cupro Cupro CU Modal Modal Modal Modal Modal Modal MD Regenererede Regenerierte Proteinique Proteine Proteica Protein PR proteinfibre Proteinfaser Triacetat Triacetat Triacetate Triacetaat Triacetato Triacetate TA Viskose Viskose Viscose Viscose Viscosa Viscose VI Polyacryl Polyacryl Acrylique Acryl Acrilica Acrylic PC Polychlorid Polychlorid Chlorofibre Chloorvezel Clorofibra Chlorofibre CL Fluorfibre Fluorfaser Fluorfibre Fluorvezel Fluorof'ibra Fluorofibre FL Modacryl Modacryl Modacrylique Modacryl Modacrilica M9odacrylic MA Polyamid eller Polyamid Polyamide Polyamide Poliammidica Nylon PA Nylon Polyester Polyester Polyester Polyester Poliestere Polyester PL Polyethylen Polyåthylen Polyethylene Polyetheen Polietilencia Polyethylene PE Polypropylen Polypropylen Polypropylene Polypropeen Polipropilenica Polypropylene PP Polyurinstof Polyharnstoff Polycarbamide Polycarbamide Poliureica Polycarbamide PB Polyurethan Polyurethan Polyurethane Polyurethaan Poliuretanica Polyurethane PU Vinylal Vinylal Vinylal Vinylal V'inilal Vinylal VY Trivinyl 'f rivinyl Trivinyl Trivinyl Trivinilica Trivinyl TV Elastodien Elastodien Elastodiene Elastodieen Gomma Elastodiene EL

61 Elasthan Elasthan Elasthanne Polyurethaan- Elastan Elastane EA elastomeer Glasfibre Glasfaser Verre textile Glasvezel Vetro tessile Glass fibre GL Metal Metall Metal Metaal Metallo Metal ME Metallisk Metallisch Metallique Metallica Metallic Metalliseret Mietallisiert Metallise Metallizzata Metallised Asbest Asbest Amianta Asbest Arnianto Asbestos AS Papir Papier Papier Papier Carta tessile Paper PI Særlige bemærkninger Ny uld, Schurwolle Laine vierge, Scheerwol Lana vergine, Virgin wool, WV Friskklippet Laine de tonte Lana di tosa New wool uld Andre fibre Sonstige Fasern Autres fibres Andere vezels Altre fibre Other fibres AF Halvlinned Halbleinen M~tris Haltlinnen Mistro lino Cotton Linen Union HL Textilrester Textilreste Residus tex- Textilresten Residui tes- Mixed fibers TR tiles sile Ubestemt Erzeugnis Composition Onbepaalde Composizione Unspecified sammensæt- unbestimmter non determinee samenstelling non determinata composition ning Zusammenset zung

62

63 Stikordsregister A. Acetat Acrilan... 7 Acryl... 5 Alpaka Amerikansk bomuld... 8 Ammoniakbehandling Anden generations fibre Angora Animalske fibre... 6 Antifiltbehandling Antistatisk imprægnering Appretur Asbest B. Banlon Basolan Behandlingssymboler Betyngning Bikomponentfibre Bindinger Bladfibre... 6 Blegesymboler Blegning Blårgarn Bomuld... 8 Bourette Bulkgarn C. Celluloseesterfibre... 7 Cellulosefibre... 7 Charmeuse Courtelle... 7 Crease-resistant Crimplene Crossbred Crylor... 7 Cupro D. Darron Danaklon Dansk Textil Institut Deketering Deklaration Diolen Diolen Loft Dobbelt koper Dolan Dorlastan... 7 Dralon Dryptørring, Behandlingssymbol...56 Durable Press...46 Dylan...46 Dyse...21 E. Efterbehandling Elasthan Enkalon... 7 Enkelt køper Eulan F. Farvemetoder... 9 Farveægtheder Farvning...48 Fiberbetegnelse på EF-sprog...59 Fiberfarvning Fibravyl Filamentfibre Filamentgarn...32 Filmtryk...50 Fixering...46 Fladstrikning...41 Flameproof...46 Fluiditet...51 Forbrugerklagenævnet...55 Friskklippet uld...16 Frugtfibre... 6 Fæhår...16 G. Garner...31 Garnfarvning...50 Garnnumre...33 Glasfibre...29 Glatstrikning...42 Grilon... 7 Grov uld...15 H. Halvlinned...12 Hamp...12 Heglehør...12 Helanca...33 Hellinned...12 Hercosett...46 Hængetørring, Behandlingssymbol...56 Hør...10 Hår... 6 I. Indisk bomuld... 8 Interlock...43

64 Internationale Uldsekretariat, Det IWS (International Wool Secretariat) J. Jacquardvævning Jersey Jute K. Kalandring Kameluld Kamgarn Kaninhår Kapok Kartegarn Kasmir Kemofibre Kinagræs Kiper Kobberrayon... 5 Kokonfibre... 6 Kokos Koratron Kradsuld Krølægte Kvalitetsbegrebet... 3 Kvalitetsmærkning Kædesatin Kædetråd Køper L. Lamauld Leacril... 7 Liggetørring, Behandlingssymbol Lingarn Lycra... 7 Længdenummerering Lærredsbinding M. Manila Meraklon... 7 Mercerisering Merino Metallibre Mineralske fibre... 6 Mini-care Mitin Modal Modacryl Modificerede fibre Mohair Moirering Monofilamentgarn...32 Movil... 7 Multifilamentgarn...32 Mærkeordninger...53 Mølangreb...17 N. Non-iron...46 Nylon...25 O. Optisk hvidt...52 Orlon... 7 Overskudsfarve...49 P. Panama...38 Parisilke...18 Patentstrikning...43 Perlon... 7 Permanent Prcss...47 Peru-bomuld... 8 Polyacryl...27 Polyamid...25 Polychlorid...28 Polyester...26 Palynose... 5 Polypropylen...28 Polyvinylchlorid... 5 Proban...47 PVC... 5 Pyrovatex...47 R. Ramie...13 Ramin...13 Rayon... 5 Regenererede fibre...21 Reklamationssager...55 Rensesymboler...58 Rhea...13 Rhovyl Ribstrikning...42 Rotationstryk...50 Roulcauxtrvk...51 Rundstrikning...41 Råmaterialer... 5 S. Sanforisering...47 Sanitized...47 Satin...39 Schappesilke...18 Scotchgard...47 Sea Island-bomuld... 8

65 Shoddy Shower-proof Siliconeimprægnering Silke Sisal Skinduld Skudsatin Skudtråd Snoningsgrad Soli Hiding Soil Release Soli Resistant Spanzelle... 7 Spidsnål Spindedyse Spinding Spinlon Stapelfibre... 5 Strechgarn Strikning Strygefri Strygelet Strygesymboler Strøggarn Stykfarvning Stængelfibre... 6 Superwash Syntetiske fibre Vegatabilske fibre...6 Vestan...7 Vicunja Vild silke Viskose Vyrene...7 Vægtnummerering Vævning Wash And Wear Waterproof Waterrepellent Woolblend Woolmark Wrinkle-resistant Z. Zepel Zirpio Æ. Ægyptisk bomuld...8 T. Tergal... 7 Terital... 7 Terlenka... 7 Terylene... 7 Tetoron... 7 Teviron... 7 Texturering Thermovyl... 7 Transfertryk Trevira... 7 Triacetat Trikotage Tumblertømng, behandlingssymboler Tungenål Tvindegarns Nummerering Tvundet garn Tørringssymboler U. Uld Uorganiske fibre V. W. Varefakta Varevurdering Vaskesymboler... 57

66 RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER RÅMATERIALER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER GARNER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER VAREKONSTRUKTIONER EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING EFTERBEHANDLING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING FARVNING BLEGNING