Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst Trafik NOAHs økonomi i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst... 11 Trafik... 12 NOAHs økonomi i 2012..."

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012

2 Indhold: Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst Trafik NOAHs økonomi i Generalforsamlingen d. 14. april 2013 genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Safania Eriksen og Dan Boding-Jensen. Forsidebillede: Nej til grøn kapitalisme! læs mere her. Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 Forord Finanskrise, jobkrise, tillidskrise 2012 blev året, hvor den nytiltrådte regering for alvor skulle træde i karakter og indfri vælgernes forventninger, men ingen vil vel i dag påstå, at det lykkedes. For NOAH var det spændende at finde ud af, hvor højt på regeringens prioriteringslisten miljø og klima ligger. Og selv om der har været gode takter, er det åbenbart, at det vigtigste for regeringen stadig er at få gang i hjulene i Danmark gennem et øget privatforbrug og stigende eksport. Det er jo ikke ligefrem en miljøvenlig dagsorden. Året var ikke gammelt, da regeringen opgav trængselsringen omkring København. Løftebrud, blev der råbt, også af dem der hadede ideen om at skulle betale for at krydse ringen. I NOAH ærgrer vi os over, at projektet blev opgivet der er fortsat brug for at begrænse biltrafikken ind og ud af hovedstaden. Vi kan så glæde os over at have fået sæde i Trængselskommissionen, der skal finde alternativer til trængselsringen. Men det vigtigste, regeringen fik gennemført, var energiaftalen. Den havde NOAH en masse kommentarer til, som du kan læse om i denne beretning. Uanset regeringens farve vil der være masser at gøre for NOAH, desværre. Og vi kan fortsat bruge al den støtte, vi kan få. Tusind tak til vores trofaste støttekreds, som gør vores arbejde muligt. NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Safania Eriksen Dan Boding-Jensen 3

4 Energi og klima Status for klimaloven Hvad er status for klimalove i andre europæiske lande? Hvilke målsætninger skal en dansk klimalov have? Hvordan skal klimalovens drivhusgasbudgetter se ud? Hvilken rolle og sammensætning skal klimakommissionen have? Hvad betyder allerede indgåede forlig for loven? Hvordan forpligtes kommende regeringer til at følge loven? Det var nogle af de spørgsmål, NOAHs Energi- og Klimagruppe forsøgte at få besvaret på en velbesøgt høring på Nationalmuseet den 11. oktober. Regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 indeholdt et løfte om, at Danmark skal have en klimalov efter inspiration fra den britiske og den skotske klimalov. Disse love udmærker sig ved at de pålægger den til enhver tid siddende regering, at opfylde klimalovens mål, de indeholder bindende reduktionsmål helt frem til 2050, opstiller nationale drivhusgasbudgetter der konkretiserer indsatsen på kort sigt, og etablerer en uafhængig klimakommission der skal være rådgivende og holde den til enhver tid siddende regering i ørerne mht. målopfyldelse og rapportering. Spørgsmålet er, hvordan en tilsvarende dansk lov kan se ud, hvis Danmark vil fastholde ambitionen om at ligge i front på klimaområdet og give erhvervslivet vished om udviklings- og investeringsretningen. Den britiske hhv. skotske lov går kun efter en 80 % drivhusgasreduktion i 2050 og giver mulighed for at benytte A-kraft og/eller CO 2 -lagring. Til sammenligning har Danmark nu muligheden for at beslutte en 2050-målsætning, der sikrer et fossilfrit og drivhusgasneutralt Danmark udelukkende forsynet med vedvarende energi. Høringen var støttet økonomisk af Europanævnet og European Climate Foundation. Læs mere om NOAHs forslag til en dansk klimalov på NOAH.dk. 4

5 Kommentar til energiaftalen af 22. marts 2012 Energiaftalen mellem S, RV, SF, V, DF, EL og KF indeholder en række gode forslag, som peger i den rigtige retning. Ved at gå efter det brede forlig med V, DF og K udvandede S-RV-SF-regeringen imidlertid sit eget oplæg Vores Energi på en række punkter. F.eks. medfører aftalen mindre energibesparelser, mindre CO2-reduktion til 2020 og udfasningen af alle oliefyr til 2030 er opgivet. Aftalen åbner desuden for storstilet brug af udenlandsk ikke-bæredygtig biomasse samt omfattende produktion af biogas baseret på den miljøproblematiske svinegylle. Vi ser en lang række muligheder, der slet ikke udnyttes samt direkte miljøskadelige elementer så som biobrændstoffer, biogas på svinegylle og omfanget af brug af biomasse. Energibesparelser på under 7 % af det endelige energiforbrug frem til 2020 (2010-basis) er ikke ambitiøst. Der afsættes f.eks. 30 mio. kr. til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, hvilket svarer til lidt under kr. per kommune fordelt på 8 år! I NOAHs Energihandlingsplan 2050 har vi redegjort for et besparelsespotentiale, som er væsentlig større. Vi finder det stærkt kritisabelt, at solvarme stort set ikke er med i aftalen. Solvarme bør være en central del af den individuelle såvel som den kollektive varmeforsyning, hvor solfangeranlæg kan reducere brugen af biomasse specielt i sommerhalvåret. Der er behov for målrettede informationskampagner, pakkeløsninger og gode finansieringsmuligheder for øget brug af solvarme. Solceller til elproduktion bør påbydes ved nybyggeri. Regeringen kan også lempe restriktionerne i forbindelse med den såkaldte nettomålerordning, så det bliver muligt for husstande med varmepumper uden for fjernvarmeområder og elbiler at dække deres årsforbrug. Der bør også gives mulighed for at boligselskaber og andelsejede anlæg o.l. kan komme ind under nettomålerordningen. Mulighederne for geotermisk varme til fjernvarme bør prioriteres højere. Hvor der er muligheder for geotermisk varme i nærheden af byer bør denne ressource udnyttes til fjernvarme og prioriteres højere end afbrænding af biomasse og affald. Forskning og udvikling vedrørende varmelagring indgår slet ikke i energiforliget det gælder korttidslagre såvel som sæsonvarmelagre. Det er også en stor fejl, at energiforliget ukritisk inddrager VE-direktivets målsætning om 10 % biobrændstof i transportsektoren til Vi er opmærksomme på, at der er tale om et EU-krav, men reglerne åbner for at opfylde kravet med vedvarende energi generelt. 10 % biobrændstof i transportsektoren vil uden kraftige tiltag for reduktion af transportens samlede energiforbrug medføre øget import og dermed øget arealbeslaglæggelse og fortrængning af fødevareproduktion og natur i andre lande. Der bør derfor arbejdes for en hurtig indfasning af el i transportsektoren kombineret med en reduktion i den individuelle biltransport. Med hensyn til biogas mener vi, at bioforgasning af den frasorterede organiske fraktion i husholdningsaffaldet skal fremmes. Energiaftalen lægger imidlertid op til storstilet produktion af biogas baseret på svinegylle. At kaste investeringer til biogasanlæg og infrastruktur efter så ubæredygtig en produktion, som den konventionelle danske svineproduktion, er efter vores mening forkastelig. Biogas fra svinegylle vil aldrig blive bæredygtig, fordi den for en meget stor dels vedkommende baseres på importeret GMO-foder som svinene opfostres med på dyreetisk uanstændig vis. Svineproduktionen bør af hensyn til global bæredygtighed og dansk miljø reduceres kraftigt. Derfor er det ikke forsvarligt at binde energiproduktionen til en stor produktion af gylle, og tilskudsmidlerne kan bruges bedre på energieffektiviseringer og solenergi. 5

6 Energiforliget forventes at reducere CO2-udledningen med 34 % frem til En kommende klimaplan, der omfatter transport og jordbrug, skal levere yderligere 6 % så den samlede drivhusgasreduktion bliver 40 % i 2020 i forhold til Forudsat de 40 % er reelle reduktioner med brug af mindre mængder biomasse af kontrollerbar indenlandsk oprindelse, så låser energiforliget os ind på en sti der peger på et samlet drivhusgasbudget på mindst 1035 Mt CO2-eq ved lineær reduktion fra de tilbageværende 60 % i 2020 til omtrent 0 % i 2050 (målet er fossilfri ikke drivhusgasneutral i 2050!). Til sammenligning viser beregningerne i notatet til NOAHs forslag til klimalov, at en retfærdig dansk indsats indebærer, at de samlede drivhusgasudledninger begrænses til 650 Mt CO2-eq, og at den initiale reduktion skal op omkring 7 % år for år. Der er altså behov for yderligere tiltag på energiområdet samt en effektiv indsats overfor trafik og landbrug i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende klimaplan.. 6

7 Landbrug og fødevarer Bioenergi en falsk løsning på klimaudfordringerne Når regeringen i forhandlinger om en ny energiaftale lagde så stor vægt på biomasse til el- og varmeproduktionen, overså den de enorme problemer, der er med bioenergi. Bioenergi er langt fra den rene løsning på klimaudfordringen, som regeringen lægger op til. For omstillingen til fossilfri energiforsyning giver ikke en tilsvarende reduktion af CO2-udledninger. Det er klimamæssigt set en risikabel affære at erstatte fossile brændstoffer med biomasse til el- og varmeproduktionen. For hvis vi inddrager de samlede emissioner fra produktionen af bioenergi, ville billedet langt fra se så grønt ud, som regeringen fremstiller det. Regeringen for handlede en energiaftale på plads, uden at den er koblet sammen med en klimaplan. Og ved at satse så kraftigt på bioenergi, der helt fejlagtigt får lov til at figurere som en CO2-neutral energikilde, flyttes fokus fra behovet for langt større energibesparelser end dem, som regeringen foreslår det i planen Vores Energi. Regeringen skriver i Vores Energi, at planens initiativer frem til 2020 vil resultere i en reduktion af drivhusgasudledninger på 35 procent i forhold til Men dette forudsætter, at afbrænding af biomasse skulle være CO2-neutralt. Men det er det ikke, og omstil lingen til fossilfri energiforsyning vil ikke give en automatisk reduktion af CO2-udledninger. Man kan risikere, at de udledninger, der sker som følge af skovhugst, ændret areal anvendelse og indirekte ændringer i arealanvendelsen, ikke medregnes noget sted, når de globale udledninger opgøres. Det er nemlig ikke alle lande, der medregner disse emissioner. Samtidig vil et meget højt forbrug af biomasse til el- og varmeproduktion kræve øget import og dermed beslaglægge andre landes ressourcer. Argumentet for at anvende biomasse i kraftvarme-sektoren har i en del år været, at vi har brug for en energikilde, der kan supplere sol og vind. Men det er jo ikke det, som regeringen stiler imod. Udbygningen med biomasse sker ikke parallelt med udbygningen med sol og vind. Regeringen er i gang med en storstilet udskiftning af kul med biomasse, og dermed erstattes én problematisk energikilde med en anden. Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komite konkluderer på linje med en række andre eksperter, at det kun er, hvis kulstofpuljen kan bevares eller øges på de arealer, hvor man etablerer en energiproduktion, at vi kan tale om, at afbrænding af biomasse er CO2-neutralt. I en dansk kontekst vil det kræve, at vi etablerer skov på marker, der nu står med enårige foder afgrøder og samtidig sætter den animalske produkt ion tilsvarende ned, så vi ikke skal øge importen af foder. 7

8 Behov for opbremsning vedrørende anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren I forbindelse med de igangværende klimaforhandlinger har NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe har sendt et papir til Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard. Papiret uddyber, hvorfor det er nødvendigt at begrænse benyttelsen af biomasse som primær energikilde i kraftvarmesektoren i forhold til det, der foreslås i Regeringens energihandlingsplan Vores Energi. Biomasse bør anvendes med langt større forsigtighed, end Vores Energi lægger op til. Anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren som en primær energikilde kan ikke leve op til den reduktion i emissioner, Vores Energi giver forhåbninger om. Der er ingen reel begrundelse for at lade afbrænding af biobrændsler figurere som CO2-neutrale. 8

9 Bæredygtighed NOAHs projekt i Ghana er slut i områderne. Befolkningen har sikret sig en del af kagen I fem år har NOAH samarbejdet med Friends of the Earth Ghana om projektet Community Based Action (CBA). Projektet fandt sted i to områder med produktionsskov i Ashantiregionen. I denne type skov udbydes skovbruget i koncession blandt private tømmerfirmaer. Hvert år udvælger en statsansat skovfoged, hvad og hvor der må fælles efter et princip om, at der kun må fældes i en parcel hvert halvtredsindstyvende år. Desværre sker der også ulovlig tømmerhugst Tømmerfirmaerne, som har koncession, er ved lov forpligtet til at bruge en del af deres indtægter på lokal udvikling i de samfund, der findes rundt om skovene. Dette indebærer, at firmaerne indgår en aftale med den lokale befolkning, en såkaldt Social Responsibility Agreement (SRA). Aftalerne bliver dog sjældent indgået/overholdt. Indtil nu er der kun lavet ganske får SRA er, men med projektet er der blevet underskrevet 10 mere. Desuden har vi kapacitetsopbygget en række komiteer i to skovområder til selv at forhandle med tømrerfirmaerne, næste gang det bliver aktuelt. SRA er forhandles nemlig kun med de landsbyer, som ligger i nærheden af de steder, hvor tømmerarbejdet foregår. Så det har ikke været muligt at sørge for SRA er til alle landsbyer i projektområderne. Befolkningen i områder med skov samler og jager traditionelt en række forskellige materialer, planter og dyr i skovene. Men i skove, hvor et firma har koncession, er det ikke tilladt for den lokale befolkning at samle disse ressourcer, medmindre der på forhånd er lavet en aftale med det pågældende firma. Projektet har hjulpet med at få sådanne aftaler på plads. Ved projektets afslutning var der aftaler på plads eller ved at blive forhandlet for 35 landsbyer. Naturbeskyttelse gennem lokal modstand Illegal skovhugst i er udbredt i Ghana, hvilket betyder, at det er svært at drive bæredygtigt skovdrift. Modstanden fra den lokale befolkning mod den ulovlige skovhugst er lille, blandt andet fordi det er svært for den lokale befolkning, at se hvad glæde de har af skoven. Ved at undervise befolkningen i, hvilke rettigheder de har i forhold til den skov, de lever af og med, håber vi, at de vil hjælpe med stoppe den illegale skovhugst. Og det kan være en god ide at alliere sig med den lokale befolkning, for ingen ved hvad der foregår i skoven bedre end den lokale befolkning. Og hvis den kan se en fordel i at forhindre den ulovlige skovhugst, bliver det nemmere at få den stoppet. Befolkningen har derfor også fået støtte til at monitorere, om der sker illegal skovhugst i områderne, og om firmaerne giver korrekte oplysninger om, hvad de fælder. 9

10 Desuden har vi arbejdet på at øge bevidstheden på såvel regionalt som nationalt plan i Ghana om at forvalte skoven og fordele skovenes goder bæredygtigt. Blandt andet har FoE Ghana haft møde med parlamentets skovudvalg. Og som afslutning på projektet er der blevet skrevet en lesson learned-rapport, der blandt andet fastslår, at det i højere grad bliver myndighedernes ansvar at de lovpligtige SRA er bliver underskrevet. Projektet har modtaget økonomisk støtte gennem Projektrådgivningen. Følg dette link til en film om projektet. 10

11 Modvækst Grænser for vækst Vækst er blevet nøgleordet i dagens politiske og økonomiske debat. Uden vækst er vi i krise, som truer vores velstand og bringer hele samfundet ud af balance. Men der er grænser for, hvor lang tid vores forbrug af jordens begrænsede ressourcer kan fortsætte og belastningen af klima og miljø kan blive ved at vokse. NOAH Modvækst har produceret en film, som forklarerer hvorfor vækst langt fra er løsningen på verdens tilstand tværtimod! Se filmen ved at klikke på dette link. Download Modvækst omstilling til fremtiden gratis Et år efter udgivelsen af Modvækst omstilling til fremtiden er bogen frigivet til gratis download på vores hjemmeside. Her kan også downloades filmene Modvækst og Grænser for vækst med tilhørende hæfte, ligesom du kan blive abonnent på nyhedsbrevet fra NOAH Modvækst. Midt i en finans- og miljøkrise, hvor vores politikere fortsat synes ude af stand til at hjælpe os ud af kriserne, rummer bogen 15 danske debattørers ydmyge, håbefulde, radikale og kontroversielle bud på, hvordan vi tager fat på at omstille samfundet til nutidens og fremtidens krav. 11

12 Trafik Gratis parkering er støtte til bilpendling Danske bilister sparer årligt flere milliarder af kroner på at parkere gratis ved arbejdspladsen i vore store byer. NOAH-Trafik skrev til Folketingets Transportudvalg samt Skatte- og Afgiftsudvalg og gjorde opmærksom på, at fri parkering indebærer en urimelig favorisering af biltrafikken og indebærer voldsomme miljømæssige konsekvenser, idet en sådan begunstigelse stimulerer pendlerne til at tage bilen med på arbejde. Et skøn for værdien af fri parkering for bilpendlere, der arbejder i hele Københavns Kommune, viser et løntilskud på ca. 2,2 milliarder kroner om året. Der mangler data til at beregne løntilskuddet for bilpendlere der kører til Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Støtten til bilpendling til tætte byområder må stoppe, mener NOAH-Trafik, der finder støtte herfor i forskning fra Transportøkonomisk Institut i Norge. Adgang til fri eller billig parkering er et frynsegode, der bør beskattes ligesom fri telefon og fri privatbil. Efter at det ikke lykkedes at få begrænset trafikmængden og miljøbelastningen hovedstadsområdet med en betalingsring (bybelastningsafgift) må andre tiltag benyttes. Et relativt effektivt middel til at dæmpe biltrafikken er parkeringspolitikken, som påpeget af blandt andre Professor Otto Anker Nielsen DTU-Transport. Opfordring til Folketingets partier: Sæt benzin- og dieselafgiften op med en krone hurtigst muligt Benzinafgiften er i løbende kroner kun 1 kr. højere pr. liter end i 1989 for 23 år siden. At øge afgiften vil give både tiltrængte penge i statskassen og miljøforbedringer. Der lyder konstant advarsler om, at de stigende benzinpriser vil mindske mobiliteten på arbejdmarkedet. Men NOAH har i samarbejde med CASA for nylig vist, at det er blevet væsentligt billigere de senere år at være bilpendler i forhold til 1990 såvel som i forhold til år Bilisterne har over en årrække fået tildelt meget store lempelser i udgiften til at anskaffe og bruge bil og forhøjede befordringsfradrag. Du kan læse rapporten her. Manglende pristalsregulering af benzin- og dieselafgifterne siden 2001, gav alene i 2011 et indtægtstab på i alt 3,4 mia. kr. NOAH har endvidere beregnet at hvis benzinafgiften siden 1980 var blevet reguleret, så den havde fulgt udviklingen i prisen på et gult klip, ville benzinprisen i dag være ca. 39 kr. pr. liter. Den koster ca kr. pr. liter. En undersøgelse fra Finansdepartementet i Norge fra 2011 har vist, at den danske benzinpris, set i forhold til lønningerne, er den laveste blandt 15 EU-lande. Tilsvarende konkluderer Nykredit 3. april i år: Set i lyset af dagens højere lønninger, og det faktum at bilerne i dag kører væsentligt længere på literen, synes de nuværende benzinpriser altså ingenlunde høje tværtimod. 12

13 NOAHs økonomi i 2012 Projektmidler udgør hovedparten af NOAHs økonomi. Dertil er vores støttekredsindtægter med til at finansiere driften af NOAH. På udgiftssiden har vi igen i 2012 brugt egne penge på organisationsudvikling, men på trods af det havde vi et likke overskud. Driftsomkostningerne er stabile. Kopi af revideret regnskab kan downloades fra NOAHs hjemmeside. 13

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser.

21% Solceller Mobilitet. Reduktion af CO2-udledning fra energiforbrug ud af den samlede reduktion og fordelt på indsatser. - ENERGIFORBRUG I 2010 stod varme- og elforbruget i bygningerne i København for, hvad der svarer til 64 pct. af den samlede CO2-udledning i København. Med forventninger om, at København vil vokse med knap

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere