Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst Trafik NOAHs økonomi i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst... 11 Trafik... 12 NOAHs økonomi i 2012..."

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012

2 Indhold: Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst Trafik NOAHs økonomi i Generalforsamlingen d. 14. april 2013 genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Safania Eriksen og Dan Boding-Jensen. Forsidebillede: Nej til grøn kapitalisme! læs mere her. Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 Forord Finanskrise, jobkrise, tillidskrise 2012 blev året, hvor den nytiltrådte regering for alvor skulle træde i karakter og indfri vælgernes forventninger, men ingen vil vel i dag påstå, at det lykkedes. For NOAH var det spændende at finde ud af, hvor højt på regeringens prioriteringslisten miljø og klima ligger. Og selv om der har været gode takter, er det åbenbart, at det vigtigste for regeringen stadig er at få gang i hjulene i Danmark gennem et øget privatforbrug og stigende eksport. Det er jo ikke ligefrem en miljøvenlig dagsorden. Året var ikke gammelt, da regeringen opgav trængselsringen omkring København. Løftebrud, blev der råbt, også af dem der hadede ideen om at skulle betale for at krydse ringen. I NOAH ærgrer vi os over, at projektet blev opgivet der er fortsat brug for at begrænse biltrafikken ind og ud af hovedstaden. Vi kan så glæde os over at have fået sæde i Trængselskommissionen, der skal finde alternativer til trængselsringen. Men det vigtigste, regeringen fik gennemført, var energiaftalen. Den havde NOAH en masse kommentarer til, som du kan læse om i denne beretning. Uanset regeringens farve vil der være masser at gøre for NOAH, desværre. Og vi kan fortsat bruge al den støtte, vi kan få. Tusind tak til vores trofaste støttekreds, som gør vores arbejde muligt. NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Safania Eriksen Dan Boding-Jensen 3

4 Energi og klima Status for klimaloven Hvad er status for klimalove i andre europæiske lande? Hvilke målsætninger skal en dansk klimalov have? Hvordan skal klimalovens drivhusgasbudgetter se ud? Hvilken rolle og sammensætning skal klimakommissionen have? Hvad betyder allerede indgåede forlig for loven? Hvordan forpligtes kommende regeringer til at følge loven? Det var nogle af de spørgsmål, NOAHs Energi- og Klimagruppe forsøgte at få besvaret på en velbesøgt høring på Nationalmuseet den 11. oktober. Regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 indeholdt et løfte om, at Danmark skal have en klimalov efter inspiration fra den britiske og den skotske klimalov. Disse love udmærker sig ved at de pålægger den til enhver tid siddende regering, at opfylde klimalovens mål, de indeholder bindende reduktionsmål helt frem til 2050, opstiller nationale drivhusgasbudgetter der konkretiserer indsatsen på kort sigt, og etablerer en uafhængig klimakommission der skal være rådgivende og holde den til enhver tid siddende regering i ørerne mht. målopfyldelse og rapportering. Spørgsmålet er, hvordan en tilsvarende dansk lov kan se ud, hvis Danmark vil fastholde ambitionen om at ligge i front på klimaområdet og give erhvervslivet vished om udviklings- og investeringsretningen. Den britiske hhv. skotske lov går kun efter en 80 % drivhusgasreduktion i 2050 og giver mulighed for at benytte A-kraft og/eller CO 2 -lagring. Til sammenligning har Danmark nu muligheden for at beslutte en 2050-målsætning, der sikrer et fossilfrit og drivhusgasneutralt Danmark udelukkende forsynet med vedvarende energi. Høringen var støttet økonomisk af Europanævnet og European Climate Foundation. Læs mere om NOAHs forslag til en dansk klimalov på NOAH.dk. 4

5 Kommentar til energiaftalen af 22. marts 2012 Energiaftalen mellem S, RV, SF, V, DF, EL og KF indeholder en række gode forslag, som peger i den rigtige retning. Ved at gå efter det brede forlig med V, DF og K udvandede S-RV-SF-regeringen imidlertid sit eget oplæg Vores Energi på en række punkter. F.eks. medfører aftalen mindre energibesparelser, mindre CO2-reduktion til 2020 og udfasningen af alle oliefyr til 2030 er opgivet. Aftalen åbner desuden for storstilet brug af udenlandsk ikke-bæredygtig biomasse samt omfattende produktion af biogas baseret på den miljøproblematiske svinegylle. Vi ser en lang række muligheder, der slet ikke udnyttes samt direkte miljøskadelige elementer så som biobrændstoffer, biogas på svinegylle og omfanget af brug af biomasse. Energibesparelser på under 7 % af det endelige energiforbrug frem til 2020 (2010-basis) er ikke ambitiøst. Der afsættes f.eks. 30 mio. kr. til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, hvilket svarer til lidt under kr. per kommune fordelt på 8 år! I NOAHs Energihandlingsplan 2050 har vi redegjort for et besparelsespotentiale, som er væsentlig større. Vi finder det stærkt kritisabelt, at solvarme stort set ikke er med i aftalen. Solvarme bør være en central del af den individuelle såvel som den kollektive varmeforsyning, hvor solfangeranlæg kan reducere brugen af biomasse specielt i sommerhalvåret. Der er behov for målrettede informationskampagner, pakkeløsninger og gode finansieringsmuligheder for øget brug af solvarme. Solceller til elproduktion bør påbydes ved nybyggeri. Regeringen kan også lempe restriktionerne i forbindelse med den såkaldte nettomålerordning, så det bliver muligt for husstande med varmepumper uden for fjernvarmeområder og elbiler at dække deres årsforbrug. Der bør også gives mulighed for at boligselskaber og andelsejede anlæg o.l. kan komme ind under nettomålerordningen. Mulighederne for geotermisk varme til fjernvarme bør prioriteres højere. Hvor der er muligheder for geotermisk varme i nærheden af byer bør denne ressource udnyttes til fjernvarme og prioriteres højere end afbrænding af biomasse og affald. Forskning og udvikling vedrørende varmelagring indgår slet ikke i energiforliget det gælder korttidslagre såvel som sæsonvarmelagre. Det er også en stor fejl, at energiforliget ukritisk inddrager VE-direktivets målsætning om 10 % biobrændstof i transportsektoren til Vi er opmærksomme på, at der er tale om et EU-krav, men reglerne åbner for at opfylde kravet med vedvarende energi generelt. 10 % biobrændstof i transportsektoren vil uden kraftige tiltag for reduktion af transportens samlede energiforbrug medføre øget import og dermed øget arealbeslaglæggelse og fortrængning af fødevareproduktion og natur i andre lande. Der bør derfor arbejdes for en hurtig indfasning af el i transportsektoren kombineret med en reduktion i den individuelle biltransport. Med hensyn til biogas mener vi, at bioforgasning af den frasorterede organiske fraktion i husholdningsaffaldet skal fremmes. Energiaftalen lægger imidlertid op til storstilet produktion af biogas baseret på svinegylle. At kaste investeringer til biogasanlæg og infrastruktur efter så ubæredygtig en produktion, som den konventionelle danske svineproduktion, er efter vores mening forkastelig. Biogas fra svinegylle vil aldrig blive bæredygtig, fordi den for en meget stor dels vedkommende baseres på importeret GMO-foder som svinene opfostres med på dyreetisk uanstændig vis. Svineproduktionen bør af hensyn til global bæredygtighed og dansk miljø reduceres kraftigt. Derfor er det ikke forsvarligt at binde energiproduktionen til en stor produktion af gylle, og tilskudsmidlerne kan bruges bedre på energieffektiviseringer og solenergi. 5

6 Energiforliget forventes at reducere CO2-udledningen med 34 % frem til En kommende klimaplan, der omfatter transport og jordbrug, skal levere yderligere 6 % så den samlede drivhusgasreduktion bliver 40 % i 2020 i forhold til Forudsat de 40 % er reelle reduktioner med brug af mindre mængder biomasse af kontrollerbar indenlandsk oprindelse, så låser energiforliget os ind på en sti der peger på et samlet drivhusgasbudget på mindst 1035 Mt CO2-eq ved lineær reduktion fra de tilbageværende 60 % i 2020 til omtrent 0 % i 2050 (målet er fossilfri ikke drivhusgasneutral i 2050!). Til sammenligning viser beregningerne i notatet til NOAHs forslag til klimalov, at en retfærdig dansk indsats indebærer, at de samlede drivhusgasudledninger begrænses til 650 Mt CO2-eq, og at den initiale reduktion skal op omkring 7 % år for år. Der er altså behov for yderligere tiltag på energiområdet samt en effektiv indsats overfor trafik og landbrug i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende klimaplan.. 6

7 Landbrug og fødevarer Bioenergi en falsk løsning på klimaudfordringerne Når regeringen i forhandlinger om en ny energiaftale lagde så stor vægt på biomasse til el- og varmeproduktionen, overså den de enorme problemer, der er med bioenergi. Bioenergi er langt fra den rene løsning på klimaudfordringen, som regeringen lægger op til. For omstillingen til fossilfri energiforsyning giver ikke en tilsvarende reduktion af CO2-udledninger. Det er klimamæssigt set en risikabel affære at erstatte fossile brændstoffer med biomasse til el- og varmeproduktionen. For hvis vi inddrager de samlede emissioner fra produktionen af bioenergi, ville billedet langt fra se så grønt ud, som regeringen fremstiller det. Regeringen for handlede en energiaftale på plads, uden at den er koblet sammen med en klimaplan. Og ved at satse så kraftigt på bioenergi, der helt fejlagtigt får lov til at figurere som en CO2-neutral energikilde, flyttes fokus fra behovet for langt større energibesparelser end dem, som regeringen foreslår det i planen Vores Energi. Regeringen skriver i Vores Energi, at planens initiativer frem til 2020 vil resultere i en reduktion af drivhusgasudledninger på 35 procent i forhold til Men dette forudsætter, at afbrænding af biomasse skulle være CO2-neutralt. Men det er det ikke, og omstil lingen til fossilfri energiforsyning vil ikke give en automatisk reduktion af CO2-udledninger. Man kan risikere, at de udledninger, der sker som følge af skovhugst, ændret areal anvendelse og indirekte ændringer i arealanvendelsen, ikke medregnes noget sted, når de globale udledninger opgøres. Det er nemlig ikke alle lande, der medregner disse emissioner. Samtidig vil et meget højt forbrug af biomasse til el- og varmeproduktion kræve øget import og dermed beslaglægge andre landes ressourcer. Argumentet for at anvende biomasse i kraftvarme-sektoren har i en del år været, at vi har brug for en energikilde, der kan supplere sol og vind. Men det er jo ikke det, som regeringen stiler imod. Udbygningen med biomasse sker ikke parallelt med udbygningen med sol og vind. Regeringen er i gang med en storstilet udskiftning af kul med biomasse, og dermed erstattes én problematisk energikilde med en anden. Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komite konkluderer på linje med en række andre eksperter, at det kun er, hvis kulstofpuljen kan bevares eller øges på de arealer, hvor man etablerer en energiproduktion, at vi kan tale om, at afbrænding af biomasse er CO2-neutralt. I en dansk kontekst vil det kræve, at vi etablerer skov på marker, der nu står med enårige foder afgrøder og samtidig sætter den animalske produkt ion tilsvarende ned, så vi ikke skal øge importen af foder. 7

8 Behov for opbremsning vedrørende anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren I forbindelse med de igangværende klimaforhandlinger har NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe har sendt et papir til Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard. Papiret uddyber, hvorfor det er nødvendigt at begrænse benyttelsen af biomasse som primær energikilde i kraftvarmesektoren i forhold til det, der foreslås i Regeringens energihandlingsplan Vores Energi. Biomasse bør anvendes med langt større forsigtighed, end Vores Energi lægger op til. Anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren som en primær energikilde kan ikke leve op til den reduktion i emissioner, Vores Energi giver forhåbninger om. Der er ingen reel begrundelse for at lade afbrænding af biobrændsler figurere som CO2-neutrale. 8

9 Bæredygtighed NOAHs projekt i Ghana er slut i områderne. Befolkningen har sikret sig en del af kagen I fem år har NOAH samarbejdet med Friends of the Earth Ghana om projektet Community Based Action (CBA). Projektet fandt sted i to områder med produktionsskov i Ashantiregionen. I denne type skov udbydes skovbruget i koncession blandt private tømmerfirmaer. Hvert år udvælger en statsansat skovfoged, hvad og hvor der må fælles efter et princip om, at der kun må fældes i en parcel hvert halvtredsindstyvende år. Desværre sker der også ulovlig tømmerhugst Tømmerfirmaerne, som har koncession, er ved lov forpligtet til at bruge en del af deres indtægter på lokal udvikling i de samfund, der findes rundt om skovene. Dette indebærer, at firmaerne indgår en aftale med den lokale befolkning, en såkaldt Social Responsibility Agreement (SRA). Aftalerne bliver dog sjældent indgået/overholdt. Indtil nu er der kun lavet ganske får SRA er, men med projektet er der blevet underskrevet 10 mere. Desuden har vi kapacitetsopbygget en række komiteer i to skovområder til selv at forhandle med tømrerfirmaerne, næste gang det bliver aktuelt. SRA er forhandles nemlig kun med de landsbyer, som ligger i nærheden af de steder, hvor tømmerarbejdet foregår. Så det har ikke været muligt at sørge for SRA er til alle landsbyer i projektområderne. Befolkningen i områder med skov samler og jager traditionelt en række forskellige materialer, planter og dyr i skovene. Men i skove, hvor et firma har koncession, er det ikke tilladt for den lokale befolkning at samle disse ressourcer, medmindre der på forhånd er lavet en aftale med det pågældende firma. Projektet har hjulpet med at få sådanne aftaler på plads. Ved projektets afslutning var der aftaler på plads eller ved at blive forhandlet for 35 landsbyer. Naturbeskyttelse gennem lokal modstand Illegal skovhugst i er udbredt i Ghana, hvilket betyder, at det er svært at drive bæredygtigt skovdrift. Modstanden fra den lokale befolkning mod den ulovlige skovhugst er lille, blandt andet fordi det er svært for den lokale befolkning, at se hvad glæde de har af skoven. Ved at undervise befolkningen i, hvilke rettigheder de har i forhold til den skov, de lever af og med, håber vi, at de vil hjælpe med stoppe den illegale skovhugst. Og det kan være en god ide at alliere sig med den lokale befolkning, for ingen ved hvad der foregår i skoven bedre end den lokale befolkning. Og hvis den kan se en fordel i at forhindre den ulovlige skovhugst, bliver det nemmere at få den stoppet. Befolkningen har derfor også fået støtte til at monitorere, om der sker illegal skovhugst i områderne, og om firmaerne giver korrekte oplysninger om, hvad de fælder. 9

10 Desuden har vi arbejdet på at øge bevidstheden på såvel regionalt som nationalt plan i Ghana om at forvalte skoven og fordele skovenes goder bæredygtigt. Blandt andet har FoE Ghana haft møde med parlamentets skovudvalg. Og som afslutning på projektet er der blevet skrevet en lesson learned-rapport, der blandt andet fastslår, at det i højere grad bliver myndighedernes ansvar at de lovpligtige SRA er bliver underskrevet. Projektet har modtaget økonomisk støtte gennem Projektrådgivningen. Følg dette link til en film om projektet. 10

11 Modvækst Grænser for vækst Vækst er blevet nøgleordet i dagens politiske og økonomiske debat. Uden vækst er vi i krise, som truer vores velstand og bringer hele samfundet ud af balance. Men der er grænser for, hvor lang tid vores forbrug af jordens begrænsede ressourcer kan fortsætte og belastningen af klima og miljø kan blive ved at vokse. NOAH Modvækst har produceret en film, som forklarerer hvorfor vækst langt fra er løsningen på verdens tilstand tværtimod! Se filmen ved at klikke på dette link. Download Modvækst omstilling til fremtiden gratis Et år efter udgivelsen af Modvækst omstilling til fremtiden er bogen frigivet til gratis download på vores hjemmeside. Her kan også downloades filmene Modvækst og Grænser for vækst med tilhørende hæfte, ligesom du kan blive abonnent på nyhedsbrevet fra NOAH Modvækst. Midt i en finans- og miljøkrise, hvor vores politikere fortsat synes ude af stand til at hjælpe os ud af kriserne, rummer bogen 15 danske debattørers ydmyge, håbefulde, radikale og kontroversielle bud på, hvordan vi tager fat på at omstille samfundet til nutidens og fremtidens krav. 11

12 Trafik Gratis parkering er støtte til bilpendling Danske bilister sparer årligt flere milliarder af kroner på at parkere gratis ved arbejdspladsen i vore store byer. NOAH-Trafik skrev til Folketingets Transportudvalg samt Skatte- og Afgiftsudvalg og gjorde opmærksom på, at fri parkering indebærer en urimelig favorisering af biltrafikken og indebærer voldsomme miljømæssige konsekvenser, idet en sådan begunstigelse stimulerer pendlerne til at tage bilen med på arbejde. Et skøn for værdien af fri parkering for bilpendlere, der arbejder i hele Københavns Kommune, viser et løntilskud på ca. 2,2 milliarder kroner om året. Der mangler data til at beregne løntilskuddet for bilpendlere der kører til Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Støtten til bilpendling til tætte byområder må stoppe, mener NOAH-Trafik, der finder støtte herfor i forskning fra Transportøkonomisk Institut i Norge. Adgang til fri eller billig parkering er et frynsegode, der bør beskattes ligesom fri telefon og fri privatbil. Efter at det ikke lykkedes at få begrænset trafikmængden og miljøbelastningen hovedstadsområdet med en betalingsring (bybelastningsafgift) må andre tiltag benyttes. Et relativt effektivt middel til at dæmpe biltrafikken er parkeringspolitikken, som påpeget af blandt andre Professor Otto Anker Nielsen DTU-Transport. Opfordring til Folketingets partier: Sæt benzin- og dieselafgiften op med en krone hurtigst muligt Benzinafgiften er i løbende kroner kun 1 kr. højere pr. liter end i 1989 for 23 år siden. At øge afgiften vil give både tiltrængte penge i statskassen og miljøforbedringer. Der lyder konstant advarsler om, at de stigende benzinpriser vil mindske mobiliteten på arbejdmarkedet. Men NOAH har i samarbejde med CASA for nylig vist, at det er blevet væsentligt billigere de senere år at være bilpendler i forhold til 1990 såvel som i forhold til år Bilisterne har over en årrække fået tildelt meget store lempelser i udgiften til at anskaffe og bruge bil og forhøjede befordringsfradrag. Du kan læse rapporten her. Manglende pristalsregulering af benzin- og dieselafgifterne siden 2001, gav alene i 2011 et indtægtstab på i alt 3,4 mia. kr. NOAH har endvidere beregnet at hvis benzinafgiften siden 1980 var blevet reguleret, så den havde fulgt udviklingen i prisen på et gult klip, ville benzinprisen i dag være ca. 39 kr. pr. liter. Den koster ca kr. pr. liter. En undersøgelse fra Finansdepartementet i Norge fra 2011 har vist, at den danske benzinpris, set i forhold til lønningerne, er den laveste blandt 15 EU-lande. Tilsvarende konkluderer Nykredit 3. april i år: Set i lyset af dagens højere lønninger, og det faktum at bilerne i dag kører væsentligt længere på literen, synes de nuværende benzinpriser altså ingenlunde høje tværtimod. 12

13 NOAHs økonomi i 2012 Projektmidler udgør hovedparten af NOAHs økonomi. Dertil er vores støttekredsindtægter med til at finansiere driften af NOAH. På udgiftssiden har vi igen i 2012 brugt egne penge på organisationsudvikling, men på trods af det havde vi et likke overskud. Driftsomkostningerne er stabile. Kopi af revideret regnskab kan downloades fra NOAHs hjemmeside. 13

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere