Et integrativt bæredygtighedsparadigme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et integrativt bæredygtighedsparadigme"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Et integrativt bæredygtighedsparadigme En undersøgelse af hvordan økologisk rationalitet, økonomi og demokrati kan integreres i en bæredygtigt omstilling Af Liv la Cour Belling Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Vejleder: Theresa Scavenius Afleveret: 2. September 2013 Antal ord:

2 Forkortelser CIDEA: Citizen Driven Environmental Action CM: Climate Marketisation (theory) DN: Danmarks Naturfredningsforening EEA: European Environmental Agency EM: Ecological Modernisation (theory) GNH: Gross National Happiness (index) HPI: Happy Planet Index IEA: International Energy Agency IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change ISEW: Index of Sustainable Economic Welfare LAMP: Living Asset Management Performance (index) MLP: Multi- level perspectives on socio- technical transitions (theory) MPI: Multidimensional Poverty Index NASA: National Aeronautics and Space Administration NEF: New Economics Foundation NIMBY: Not In My Backyard (koncept) OPP: Offentlig Privat Partnerskab UNDP: United Nations Development Programme UNEP: United Nations Environmental Programme WHO: World Health Organisation WWF: World Wildlife Fund 2

3 Oversigt over figurer og bilag Figurer Side 15 Side 24 Side 34 Side 35 Side 42 Side 44 Side 48 Side 54 Side 66 Side 76 Figur 1: Kvadrantmodellen Figur 2: Abduktion Figur 3: Brundtlandrapportens bæredygtige treklang Figur 4: De fire overordnede bæredygtighedspositioner Figur 5: Integrativ bæredygtighed Figur 6: En integrativ bæredygtig treklang Figur 7: Økonomiens indlejring i det økologiske og sociale system Figur 8: Afsættet for et bæredygtigt øko-øko system Figur 9: Afsættet for bæredygtig adfærd og trivsel Figur 10: Afsættet for et bæredygtigt demokrati Bilag Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Transskriberede interviews 3

4 INDHOLDSFORTENGELSE ABSTRACT...6 KAPITEL 1. INDLEDNING: ÉN FORBUNDET KRISE OG DENS UDFORDRINGER FRA EN KLIMAKRISE TIL EN SYSTEMKRISE UDEN RESPONS BEHOV FOR PARADIGMESKIFT PROBLEMFORMULERING OG STRUKTUR KAPITEL 2: EN FORNYET METATEORETISK RAMME ET INTEGRATIVT FRAMEWORK MULTIPLE BESKRIVELSESNIVEAUER MLP: HVORDAN PARADIGMESKIFT FINDER STED DELKONKLUSION KAPITEL 3: METODE OG EMPIRI EN ABDUKTIV ANALYSERAMME UDVÆLGELSE AF EMPIRI PIONERENDE KOMMUNER STRATEGISKE ILDSJÆLE INTERVIEW: SAMTALEN SOM ERKENDELSE UDFØRELSE AF INTERVIEWS DELKONKLUSION KAPITEL 4: KRITIK AF DE EKSISTERENDE BÆREDYGTIGHEDSDISKURSER BRUNDTLANDSK BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGE KONFLIKTLINJER DELKONKLUSION KAPITEL 5: BEHOV FOR GENTÆNKNING: EN ANALYTISK OPERATIONALISERING AF ET INTEGRATIVT BÆREDYGTIGHEDSBEGREB UDVIKLINGEN AF EN INTEGRATIV BÆREDYGTIGHEDSMODEL ØKOLOGISK RATIONALITET, DEMOKRATI OG ØKONOMI DELKONKLUSION KAPITEL 6: ET INTEGRATIVT BÆREDYGTIGHEDSPARADIGME ET HOLISTISK UDGANGSPUNKT ET BÆREDYGTIGT ØKO- ØKO SYSTEM En afkoblingsdiagnose: det økonomiske systems ubæredygtighed Økologisk økonomi og ressourcebevidsthed Økonomisk profit eller livsprofit Bæredygtige partnerskaber Et spørgsmål om etik Afrunding BÆREDYGTIG ADFÆRD OG TRIVSEL Vækst og trivsel: ikke forbundne størrelser Systemets kolonisering af livsverden

5 6.3.3 Økologisk rationalitet og kollektivt ansvar Afrunding BÆREDYGTIGT DEMOKRATI Processuel retfærdighed og et bæredygtigt demokratis udfordringer Genskabelse af den demokratiske beslutningsproces: og hvordan inklusion og bemyndigelse kan modvirke deadlocks Glokalitet og social bæredygtighed: og hvordan NIMBY og nærsynethed kan modvirkes Nye roller. Og om at turde give slip Afrunding DELKONKLUSION OG KRITIK KAPITEL 7. KONKLUSION: ÉN FORBUNDET KRISE OG DENS POTENTIALER RESPONS PÅ SYSTEMKRISEN ET MULIGT PARADIGMESKIFT LITTERATURLISTE BILAG 1: INTERVIEWGUIDE INTERVIEWGUIDE FOR DE TRE CASES STRATEGISKE ILDSJÆLE INTERVIEWGUIDE TIL EKSPERTINTERVIEW MED STEEN HILDEBRANDT BILAG 2: TRANSSKRIBEREDE INTERVIEWS PETER RATHJE, DIREKTØR I SØNDERBORGS PROJECTZERO AASE NYGAARD, BORGMESTER SØNDERBORG KOMMUNE SØREN HERMANSEN, DIREKTØR FOR SAMSØ ENERGIAKADEMI STEEN CHRISTIANSEN, BORGMESTER ALBERTSLUND KOMMUNE POVL MARKUSSEN, CHEF FOR AGENDACENTER ALBERTSLUND STEEN HILDEBRANDT, PROFESSOR VED HANDELSHØJSKOLEN I AARHUS

6 Abstract The master thesis engages in the debate about climate change, wondering why there is not a greater alliance between the natural sciences consensus and the social sciences responses. The dominant climate policy is state- or market based and has not proven adaptable because it does not address the interlocking connection between climate change and other global crises. To avoid the serious consequences climate scientists estimate, we consequently need to understand the condition as a systemic crisis caused by unsustainable development. Based on that I deem it necessary to rethink the dominant discourses about sustainability, which have forgotten the holistic principles defined by the Brundtland report (1987). The first analytical step is thus to establish a framework that can entail the complexity for which I use an integrative approach with a broad interdisciplinary frame. This meta- theoretical shift enables me to rethink the report s sustainable triad between nature, economics and the social as well as their interconnected goals: viable, bearable and equitable/social justice, and transform them into three objectives for a holistic sustainable paradigm shift: a sustainable eco-eco system, sustainable behaviour and well-being, and a sustainable democracy. With inspiration from system transformation theory (MLP) I thus set out to explore how these objectives in practice are realised in three Danish municipalities; Samsø, Sønderborg and Albertslund, and how they also develop through global transformations challenging the dominant discourse. The aim is to analyse how transitions work in interaction between micro-, meso- and macro- level actors, and how the empirical experiments through an abductive method can contribute to academia. My main focus is how a deliberative process can function in a paradigm shift and thus fills out the democratic deficit in climate policy. This is explored through renewed citizen- participation in the municipalities, which also changes the role of leaders and hence the balance between top- down and bottom- up. The conclusion is that the empirical examples combining all three objectives form a possible sustainable transition. That is not to say we are facing a paradigm shift tomorrow, but what is happening in practice does imply that the unsustainable policies the world has followed for too long are changing. We are still at an experimental level, but due to the complexity of the systemic crisis, experimental and innovative processes might characterize the new normal. 6

7 Kapitel 1. Indledning: Én forbundet krise og dens udfordringer For most of the last century, economic growth was fuelled by what seemed to be a certain truth: the abundance of natural resources Those days are gone Climate change is also showing us that the old model is more than obsolete. It has rendered it extremely dangerous...we need a revolution It is easy to mouth the words sustainable development, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life. (Ki- Moon, 2011) Ordene fra FN s generalsekretær, Ban Ki- Moon, udtrykker sammenhængen mellem den nuværende finansielle krise og den eskalerende klima- og miljøkrise. Ki- Moon bruger ordet revolution om det nødvendige skift af den gamle model. Jeg vil kalde det et bæredygtigt paradigmeskift. Men hvad betyder bæredygtighed? hvordan kan vi make it happen? og hvilke konsekvenser har det for den demokratiske beslutningsproces at skulle håndtere så komplekse kriser? Disse undringsspørgsmål er omdrejningspunktet for nærværende speciale. 1.1 Fra en klimakrise I 2012 publicerede Verdensbanken en rapport der indledte med ordene: Vi er på kurs mod en fire grader varmere verden præget af ekstreme hedebølger, skrumpende globale fødevarelagre, tab af økosystemer og biologisk mangfoldighed samt livstruende stigning af verdens have når den globale opvarmning nærmer sig og overskrider to grader, stiger risikoen for at krydse tærsklen til ikke- lineære tippingpoints i det globale system med abrupte virkninger af klimaændringer og klimatiske højtemperaturforhold uden fortilfælde (Verdensbanken, Oversat af Nielsen, 2012b). Fra en position på den nordlige halvkugle hvor tilværelsen, trods reformer og besparelser, konkurser og redningspakker, ikke synes eksistenstruet, og hvor stigende temperaturer i 7

8 teorien nok ville være velkomne, kan alvoren af de overhængende kriser måske virke uhåndgribelig eller overdreven. Men Verdensbankens dystre forudsigelser bunder i en efterhånden flerårig naturvidenskabelig konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer 1. Dertil bliver scenarierne for omfanget, intensiteten og tempoet til stadighed mere alarmerende (IPCC, 2007; Hansen et al 2012; Verdensbanken, 2012; EEA, 2012; IEA, 2013; WWF, 2012). Ifølge en ny rapport fra den britiske tænketank, Carbon Tracker, har nationale regeringer og de globale finansmarkeder desuden investeret i klimaskadelige brændstoffer som olie, kul og gas, for hvad der svarer til fem gange den CO2- mængde naturvidenskaben siger der må udledes inden hvis der altså fortsat skal være håb om at undgå farlige klimaforandringer. Det mulige håb betyder konkret at procent af de kendte fossile energireserver skal forblive urørt (Carbon Tracker, 2013:4). Fra et naturvidenskabeligt perspektiv er det derfor sandsynligvis ikke et spørgsmål om peak oil, dvs. hvornår kloden løber tør for olie, men om peak carbon, dvs. hvornår biosfæren ikke kan rumme mere forurening, hvis den fortsat skal kunne understøtte tålelige liv. Det er ikke svært at forestille sig de fatale økonomiske (recessions- ) rystelser der vil gå gennem systemet, hvis disse klimavidenskabelige beregninger finder sted uden seriøse forberedelser. Men verden styres stadig - globalt og nationalt - af en markedskapitalistisk politik, hvor mantraet hos liberale såvel som socialdemokrater er øget vækst. Spørgsmålet er om det fysisk er muligt ret lang tid endnu? Da rapporten og ikke mindst argumenterne om Grænser for vækst blev publiceret af Rom- klubben 2 i 1972 var det et uønsket og stærkt modsagt budskab. Det er stadig uønsket (Røpke, 1 Der er selvfølgelig skeptikere, som fx Bjørn Lomborg, men flere studier dokumenterer udbredt konsensus. Fx en undersøgelse af over peer reviewed artikler (sammenlagt over forfattere) hvor kun 24 udtrykte skepsis vedr. de menneskeskabte klimaforandringer (Powell, 2011), hvilket er blevet bekræftet af et nyligt publiceret studie af forskeres resultater, der konkluderer at kun 0,7 procent er skeptiske (Cook et al, 2013). 2 Baseret på en videnskabelig analyse fra en forskergruppe ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) ledet af Dr. Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og William W. Behrens III. 8

9 i Nielsen, 2012c), men efterhånden svært at modsige at der ikke er (en vis grad af) grænser. 3 For det er netop overskridelsen af grænser som kort fortalt er årsagen til de menneskeskabte klimaforandringer. Menneskeheden bruger planetens ressourcer med en hastighed det ville kræve 1,5 planet at understøtte på bæredygtig vis og konsekvensen er derfor bl.a. at der udledes mere CO2 end hvad biosfæren kan optage (Global Footprint Network, 2013a). 1.2 til en systemkrise uden respons Klimapolitik foregår primært på det globale eller regionale plan, enten via samarbejde (eller mangel på samme) mellem stater eller på markedets betingelser, fx gennem CO2- kvoter som i EU. Men begge niveauer synes hverken leveringsdygtige eller omstillingsparate. Staterne kan ikke blive enige om en forpligtende aftale og the marketization of climate governance (Bulkeley & Newell, 2010:31) er også problematisk fordi krisens kompleksitet overstiger markedets rammer 4. Når klimakrise har kunnet komme så vidt at vi sandsynligvis har overskredet mulighederne for at stabilisere niveauet til den 2 C s varmestigning man besluttede ved COP15 i 2009 og bevæger os mod en 4 C s temperaturstigning med de deraf omfattende konsekvenser, er det fordi krisen ikke bare er økologisk. Den er også økonomisk og politisk, med en grundlæggende ubæredygtig udvikling (overforbrug) som årsag og en nærmest handlingslammet klimapolitisk strategi som konsekvens. Sagt med andre ord står vi over for én forbundet krise; en systemkrise. Mandag Morgen benævner den globale krisetilstand de syv forbundne megakriser, hvilket dækker: Finanskrisen, Klimakrisen, Fødevarekrisen, Sundhedskrisen, Fattigdomskrisen, Ressourcekrisen samt Sikkerhedskrisen og argumenterer for at én krise ikke kan løses isoleret, men kræver sammenhængende svar på de øvrige megakriser (Mandag Morgen, 2013: 60). Diagnosticeringen synes på en gang ny i den offentlige såvel som akademiske debat der behandler klima- og miljøkrisen enten isoleret (naturvidenskabeligt) eller ensidigt 3 Adskillige undersøgelser har efterprøvet Romklubbens beregninger og sammenlignet dem med den efterfølgende globale udvikling hvilket har kunnet bekræfter deres resultater. Se fx Sverdrup, Ragnarsdóttir & Koca, 2011 og Turner, Det nuværende finansielle system kan også ses som en del af selve problemet når dets succes eller vækst er bundet op på investeringer i fossile brændstoffer som klimatisk set ikke bør udvindes. 9

10 økonomisk (Stehr & von Storch, 2009:56, Hilde, 2012:893), og på samme tid reflekterer den en gammel indsigt. Fokus for Brundtlandrapporten (1987) 5 der satte bæredygtighed på den global- politiske dagsorden var nemlig de interlocking crises mellem bl.a. miljø, fattigdom, energi og befolkningstilvækst (Brundtland et al, 1987: 4-5). Det dannede grundlag for at kommissionen definerede bæredygtighed som et resultat af en ligeværdig treklang mellem natur, økonomi og det sociale (ibid ). Ud fra et brundtlandsk bæredygtighedsbegreb kan vi således ikke skabe miljømæssig bæredygtighed uden at integrere de to andre dimensioner (sociale og økonomi). Det betyder også at vi ikke kan løse klima-, miljø- og ressourcekrisen uden at gøre det i samspil med de andre kriser. Denne helhedstankegang er inspirationen til at jeg i specialet vil bruge den brundtlandske treklang som en art idealtype for bæredygtighedsbegrebet. Og det valg har konsekvenser. For hvis vi accepterer den holistiske præmis, fordrer det at samfundsvidenskaben i langt højere grad engageres i bæredygtighedsdebatten. Den naturvidenskabelige erkendelse af sammenhængen mellem den økologiske og økonomiske krise er ikke ensbetydende med at der kun er én samfundsvidenskabelig løsning. Den dominerende bæredygtighedsdiskurs er grøn vækst (Dryzek & Stevenson, 2011:1868, Stehr & von Storch, 2009:56) der betyder at den økonomiske dimension overskygger det sociale og det miljømæssige. Samtidig er en eco-authoritarian diskurs taget til i styrke blandt klimaforskere som resultat af at den klimapolitiske strategi har fejlet; at hverken markedet eller verdens stater har været i stand til at forvalte klodens ressourcer bæredygtigt. Klimaforskerne fremfører på denne baggrund nødvendigheden af en autoritativ styreform fordi situationen er så alvorlig at vi befinder os i en undtagelsestilstand hvor menneskeheden vil have større gavn af effektive bæredygtige beslutninger end af demokratiske værdier (fx Plumwood, 1996; Sherman & Smith, 2007; Lovelock 2010; Beeson 2010). 5 Rapporten Our Common Future: from One Earth to One World blev udformet af FN s Verdenskommission for miljø og udvikling (nedsat i 1983) og ledet af den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Brundtlandrapporten, som den hurtigt blev døbt, var fundamentet for det første internationale klimatopmøde i Rio i 1992 og det senere Agenda 21- program for bæredygtig udvikling (UNEP, 2013). 10

11 Vi står således i dag over for det interessante dilemma at der er udbredt naturvidenskabelig enighed om alvoren af den økologiske krise (klima-, miljø- og ressourcekrisen), men stor politisk- økonomisk uenighed om konsekvenserne samt hvilken strategi der er den rette. Den manglende rettidige politiske handling og de deraf eco-authoritarian argumenter vidner således om at systemkrisen også indebærer en demokratisk krise. For når selv udviklede demokratiske stater ikke responderer på klimavidenskabens opråb om politisk forandring (bl.a. IPCC, 2007; Hansen et al 2012; Verdensbanken, 2012; IEA 2013), kan man med rette spørge om demokratiet er den bedst egnede styreform til at håndtere de hyperkomplekse udfordringer menneskeheden har bragt sig selv i? Behov for paradigmeskift På baggrund af ovenstående refleksioner over den globale ubæredygtige tilstand er mit argument at der er behov for et paradigmeskift, dels i den videnskabelige tilgang med større grad af helhedsforståelse, dels i det empiriske fokus i retning af det lokale. Fordi policy of climate protection is predominantly onesided. It is not the appropriate way to deal with the problem. (Stehr & von Storch, 2009:57). Formålet med specialet er således at undersøge en holistisk tilgang til at løse de forbundne kriser. Første skridt er at skabe et fornyet fundament for vidensdannelse der gør op med disciplinære grænser hvilket kan ske ud fra en integrativ tilgang (uddybes i kapitel 2). Det begrundes med at en undersøgelse af den komplekse virkelighed systemkrisen betegner, fordrer en teoretisk ramme der søger at rumme frem for at reducere kompleksiteten. Andet skridt er at belyse hvordan et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb i praksis fungerer hvilket primært sker i en analyse af tre danske kommuner, der er pionerer inden for bæredygtig omstilling: Samsø, Sønderborg og Albertslund (uddybes i kapitel 3). Motivationen for at udforske det lokale er at det i høj grad har været negligeret, vurderet som at have fine, 6 Ikke- demokratiske stater har heller ikke iværksat en bæredygtig omstilling, men ud fra en konstatering af at det internationale samfund, trods Kina mfl. s udvikling, primært styres af vestlige demokratier såvel som at disse stater har ansvaret for størstedelen af den globale økonomiske udvikling og deraf CO 2 - udledning, fokuserer jeg på disse stater og deres demokratiske styreform. 11

12 men ikke afgørende effekter (Bulkeley, 2013b) 7. Men med afsæt i en helhedsorienteret tilgang er både det globale, nationale og lokale nødvendigt. Det betyder at undersøgelsen dels er et forsøg på at bidrage til den akademiske diskussion om bæredygtighed som bærer præg af en ensidig tilgang, og dels er en analyse af hvordan en helhedsorienteret bæredygtig omstilling i praksis kan udfoldes. 8 Fordi By focusing on the effects or goals of political action rather than its conditions, the contentious issue of climate change is reduced from a sociopolitical to a technical issue (Stehr, 2013:58). Hensigten er således at få klimadebatten til også at dreje sig om de sociopolitiske forhold der opretholder, men som også kan løse, krisen hvilket også begrunder fokus på selve omstillingsprocessen og de deraf demokratiske udfordringer. Specialets analytiske fokus har således et normativt afsæt. Jeg vil påstå at al vidensdannelse har en indlejret normativitet, da selve valget af et bestemt fokus og metodologi prioriterer nogle vinkler frem for andre. Ikke desto mindre er der forskel på om forskning søger at være deskriptiv eller normativ, og her placeres specialet tættest på sidstnævnte kategori fordi jeg har en antagelse om at den bæredygtige krise menneskeheden står over for, ikke alene kan løses af stater og markedet, men også må have en demokratisk lokal forankring. De tre danske cases er i forlængelse heraf eksempler på en helhedsorienteret bæredygtighed der ikke kun handler om klima, men også om økonomi, ressourcer, mennesker, fællesskab og demokrati. 7 Specialets fokus følger således den spirende forskning om bæredygtig udvikling i lokalsamfund og i samspil mellem det offentlige og civilsamfundet (Bulkeley, 2013a: 7). 8 I Danmark blev FNs Agenda 21 ligesom i mange andre lande omsat til en Lokal Agenda 21. Lokal Agenda 21 er interessant fordi programmet har en holistisk og demokratisk optik, konkretiseret ud fra 5 søjler: 1) helhedssyn og tværsektoriel tænkning, 2) aktiv borgerinddragelse, 3) kredsløbstankegang, 4) inddragelse af globale hensyn og 5) styrkelse af langsigtede perspektiver. Lokal Agenda 21 blev i 2000 indskrevet i planloven således at kommunerne blev forpligtet til at inkorporerer strategien (Miljøstyrelsen, 2002). Ordlyden af Lokal Agenda 21 udtrykker således meget præcist den lokale helhedstankegang der mangler i den nuværende bæredygtighedsdebat. Ikke desto mindre er det meget få steder at programmet er realiseret, bl.a. fordi regeringsskiftet i 2001 betød at bæredygtighedsområdet blev kraftigt nedprioriteret således at programmet blev mindre forpligtende (BU, 2013). Selvom en holistisk demokratisk strategi derfor ikke som er direkte nyt, kalder den mislykkedes realisering på en gentænkning af hvordan bæredygtighed kan omsættes i praksis. 12

13 1.4 Problemformulering og struktur På baggrund af ovenstående refleksioner er hensigten med specialet at udforske et helhedsorienteret bæredygtighedsparadigme som qua sit ikke kun naturvidenskabelige, men også økonomiske, politiske og sociale fokus, indebærer demokratiske udfordringer. Problemformuleringen er følgelig: Hvordan kan man udvikle den naturvidenskabelige klimakonsensus til et samfundsvidenskabeligt bæredygtighedsparadigme der i praksis kan udfolde Brundtlandrapportens bæredygtige treklang mellem natur, økonomi og det sociale? Problemstillingens spørgsmål danner strukturen for specialet således at jeg først vil undersøge selve bæredygtighedsbegrebet og dernæst hvordan det kan realiseres. Efter at have introduceret den fornyede metateoretiske ramme i kapitel 2 og metoden og empirien i kapitel 3, vil jeg i kapitel 4 præsentere Brundtlandrapportens bæredygtighedsbegreb samt undersøge konfliktlinjerne mellem de forskellige bæredygtighedsdiskurser. På baggrund af en kritik deraf vil jeg i kapitel 5 skabe en model for at udfolde Brundtlandrapportens forening af økologisk, økonomisk og social bæredygtighed. På denne baggrund bevæger specialet sig i kapitel 6 over i analysen som undersøger mulige realiseringer af paradigmet med det mere specifikke undersøgelsesspørgsmål: Hvordan realiseres et holistisk bæredygtighedsparadigme i praksis i Albertslund, Sønderborg og på Samsø, og tegner dette, i samspil med internationale initiativer såvel som videnskabelige udviklinger, konturerne af et paradigmeskift? Med denne struktur vil jeg således forsøge at besvare problemstillingen og undersøge et integrativt paradigmeskift med afsæt i Brundtlandrapportens bæredygtige treklang, men i en fornyet metateoretisk ramme der åbner for nye forståelseshorisonter og deraf målsætninger for bæredygtighed. 13

14 Kapitel 2: En fornyet metateoretisk ramme Forsøget på at bidrage til at gøre bæredygtighedsdebatten mindre ensidig indebærer en ny metodologisk tilgang til selve begrebet bæredygtighed. En integrativ analyseramme er et bud på en videnskabsteoretisk nytænkning der gennem tværfaglighed søger at skabe et fundament for mere holistisk vidensdannelse. Frameworket indeholder dog ikke bud på hvilke forandringsdynamikker der driver værket hvilket er årsagen til, at jeg supplerer den integrative model med systemtransformationsteori, også kaldet multi- level perspectives on socio- technical transitions (MLP). MLP angiver nemlig et begrebsmæssigt fundament for at undersøge hvordan et samfundsmæssigt paradigmeskift kan finde sted. Jeg vil nu udforske de præmisser som denne kombinerede metateoretiske ramme bygger på. 2.1 Et integrativt framework Begrebet integrativ er sammensat af det latinske integrare der betyder at genoplive eller forny, og af integer, som er en betegnelse for helhed (Den Store Danske, 2013). En integrativ forståelse handler derfor grundlæggende om at skabe eller genetablere helhed(en), og derfor anvender jeg begrebet integrativ som fundament og betegnelse for et helhedsorienteret bæredygtighedsparadigme. Den integrative tilgang trækker på traditioner inden for både vestlig og østlig filosofi og er udviklet af Ken Wilber 9. Tilgangen betragtes som et holistisk videnskabeligt meta- paradigme og er således ikke en teori, men et framework der integrerer allerede eksisterende forskellige videnskaber (Esbjörn- Hargens & Zimmerman, 2009a: 5). Dette sker med afsæt i en kvadrantmodel der identificerer fire irreducible realitetsdomæner: objektiv, subjektiv, inter- objektiv og inter- subjektiv, der opfattes som fundamentet for alle former for erkendelse af virkeligheden (illustreret i figur 1). For videnskaben betyder det, at man ud fra kvadrantmodellen kan anlægge videnskabelige synsvinkler, og deraf metodologier, på ethvert fænomen man måtte søge at udforske (Tønnesvang et al, 2009: 2). 9 Ken Wilber er leder af The Integral Institute i Boulder, Colorado. Tilgangen er (endnu) ikke så udbredt, men i 2006 blev det peer- reviewed tidsskrift, Journal of Integral Theory and Practice, etableret, og integrative studier findes inden for adskillige videnskabelige discipliner, særligt inden for psykologi, men fx også økologi som har været inspirationen til dette speciale (Esbjörn- Hargens S. & Zimmerman, 2009a + b). Instituttet har desuden et tæt samarbejde, herunder et integrativt studieprogram, med John F. Kennedy Universitet, Californien. 14

15 De fire felter er derved blot forskellige perspektiver på helheden. Når jeg taler om den integrative model er det således nedenstående kvadrantmodel. Figur 1: Kvadrantmodellen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Subjek(v!!!!!!!!!!!!!!!!!Objek(v!!!!!!(oplevelse)!!!!!!!!!!(fakta)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Inter7subjek(v!!!!!!!!!!!Inter7objek(v!!!!!!!!!!(kultur,!normer)!!!!!!!!!!!!!!!!(system,!strukturer)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Integrativ vidensdannelse kan være snæver i den forstand at den tager afsæt i en bestemt kvadrant, fx måling af specifikke økologiske ændringer som følge af klimaforandringer (objektiv), men med vished om at det kun er en vinkel af helheden. En bred integrativ vidensdannelse betyder derimod at forskning og indsigt direkte skabes i relation til de andre kvadranters viden. Søger man en bred vidensdannelse er det essentielle at afdække relationer mellem kompleksitetsniveauer såvel indenfor de enkelte kvadranter som mellem disse. (ibid. 3). I forhold til specialets problemstilling betyder det at bæredygtighed grundlæggende kan undersøges ud fra fire divergente, men forbundne horisonter, og det er netop forbundenheden der er i fokus. Det tværfaglige udgangspunkt har til hensigt at søge en holistisk videnskabelig optik der kan bygge bro mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben således, at klimavidenskabens konsensus om udfordringerne kan få et samfundsvidenskabeligt respons, der kan skabe de nødvendige løsninger. Det grundlæggende argument for bred vidensdannelse hviler på den antagelse at the mind is not a mirror that reflects a pregiven reality (Esbjörn- Hargens & Zimmerman, 2009a:8) og 15

16 derfor er tværfaglighed essentiel. Det betyder man arbejder ud fra en integral metodologisk pluralisme som betyder at der inden for de enkelte kvadranter eksisterer mangfoldige tilgange til vidensdannelse og metodologi (ibid ). Integrativ forståelse forbinder således forskellige vidensdiscipliner på trods af eller rettere på grund af - deres divergente epistemologiske afsæt fordi hvert perspektiv bidrager til en mere nuanceret helhedsforståelse. Det betyder også at en integrativ tilgang sætter sig ud over den typisk isolerede forskning hvor hver disciplin opererer inden for sit eget videnskabsteoretiske paradigme, og hvor samtænkning og samarbejde derfor udfordres af forskellige grundantagelser om viden 10. At arbejde med bred vidensdannelse er således ikke ensbetydende med at én metode skal rumme det hele. Men pointen er, at metodisk reduktion ikke må forveksles med eller legitimere ontologisk reduktion. Ontologisk reduktion kompleksitetsreducerer den virkelighed man arbejder i og med og afskærer derved forskeren mulighed for at begribe og danne begreber om helheden. Som Einstein har udtrykt det lærer relativitet os forbindelsen mellem de forskellige beskrivelser af én og samme virkelighed (Hartnack, 2002). I en integrativ kontekst kan det forstås således, at den pluralistiske metodologi blot er forskellige vinkler på den samme virkelighed. Ontologien er derfor gennemgående holistisk, men kombineret med det den integrative model kalder paradigmatisk non- reduktionisme, dvs. hvor ingen metodologiske tilgange ekskluderes, men hvor man søger at rumme kompleksiteten via metodisk reduktion (Tønnesvang et al, 2009: 4). Man kan forstå de videnskabsteoretiske aspekter af integrativ vidensdannelse i bred forstand i relation til hermeneutikkens helhedshorisont som begrebsliggjort med den hermeneutiske cirkel, indikerer delelementernes forbundenhed og den nødvendige vekslen mellem synsvinkler (svarende til kompleksitetsniveauer og kvadranter) for at opnå størst mulig indsigt i helheden (Berg- Sørensen, 2010:151). En integrativ tilgang til viden er ydermere 10 Ud fra en mere klassisk opdelt videnskabelig tradition kunne man forestille sig at den tværfaglige interaktion ikke opfattes som videnskabelig mulig eller korrekt med argumentet om at divergerende epistemologiske videnskaber ikke kan samtænkes. Det har dog ikke været muligt for mig at finde publicerede videnskabelige argumenter imod den integrative model generelt set - ud over at den vil indlemme for meget (De Quiencey, 2001). Ellers er kritikken primært fokuseret omkring Wilbers (transpersonelle) psykologiske teorier. Men frem for at være fri for kritik er det nok nærmere udtryk for at den integrative model som nævnt endnu ikke er udbredt inden for så mange andre discipliner (se evt. Visser, 2013 for en liste over kritiske artikler). 16

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME Henrik Rosenberg Seiding Executive Director hers@ramboll.com +45 51618255 Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S Morten Bøgebjerg Managing Consultant motb@ramboll.com

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Aarhus Nordiske Folkemøde 2015

Aarhus Nordiske Folkemøde 2015 Aarhus Folkemøde Aarhus Nordiske Folkemøde 2015 Nordic City Network og Aarhus Kommune Per Riisom Vi er et borger /politiker forum om byudvikling i nordiske byer. Det er aldrig set før. De byer vi ønsker!

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Globaliseringens klimatiske udfordringer

Globaliseringens klimatiske udfordringer Globaliseringens klimatiske udfordringer Indlæg den 3.9.2008 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Klimasekretariatet Aarhus Universitet www.klima.au.dk Regionens globaliseringsstategi Hvor påvirker

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Forretning med mening og effekt

Forretning med mening og effekt Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk Forretning med mening

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik DEN GODE BORGERINDDRAGELSE Nana & Salik BORGERINDDRAGELSE DEFINITION Public participation is not just providing information to the public. There is interaction between the organization making de decision

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025.

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025. 10.00 GENERALFORSAMLING Alle DI s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen, der finder sted i Skuespilhuset. Der er check-in fra kl. 09.00. 11.30 FROKOST OG EVENTS 13.00 TRANSFORMING DENMARK

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv En vurdering af bærekraftsbegrebet med eksempler på forskellige tilnærmelser Af Hanne Weichel Carlsen Dividing an elephant in half does not produce two small elephants

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling

Læs mere