Et integrativt bæredygtighedsparadigme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et integrativt bæredygtighedsparadigme"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Et integrativt bæredygtighedsparadigme En undersøgelse af hvordan økologisk rationalitet, økonomi og demokrati kan integreres i en bæredygtigt omstilling Af Liv la Cour Belling Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Vejleder: Theresa Scavenius Afleveret: 2. September 2013 Antal ord:

2 Forkortelser CIDEA: Citizen Driven Environmental Action CM: Climate Marketisation (theory) DN: Danmarks Naturfredningsforening EEA: European Environmental Agency EM: Ecological Modernisation (theory) GNH: Gross National Happiness (index) HPI: Happy Planet Index IEA: International Energy Agency IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change ISEW: Index of Sustainable Economic Welfare LAMP: Living Asset Management Performance (index) MLP: Multi- level perspectives on socio- technical transitions (theory) MPI: Multidimensional Poverty Index NASA: National Aeronautics and Space Administration NEF: New Economics Foundation NIMBY: Not In My Backyard (koncept) OPP: Offentlig Privat Partnerskab UNDP: United Nations Development Programme UNEP: United Nations Environmental Programme WHO: World Health Organisation WWF: World Wildlife Fund 2

3 Oversigt over figurer og bilag Figurer Side 15 Side 24 Side 34 Side 35 Side 42 Side 44 Side 48 Side 54 Side 66 Side 76 Figur 1: Kvadrantmodellen Figur 2: Abduktion Figur 3: Brundtlandrapportens bæredygtige treklang Figur 4: De fire overordnede bæredygtighedspositioner Figur 5: Integrativ bæredygtighed Figur 6: En integrativ bæredygtig treklang Figur 7: Økonomiens indlejring i det økologiske og sociale system Figur 8: Afsættet for et bæredygtigt øko-øko system Figur 9: Afsættet for bæredygtig adfærd og trivsel Figur 10: Afsættet for et bæredygtigt demokrati Bilag Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Transskriberede interviews 3

4 INDHOLDSFORTENGELSE ABSTRACT...6 KAPITEL 1. INDLEDNING: ÉN FORBUNDET KRISE OG DENS UDFORDRINGER FRA EN KLIMAKRISE TIL EN SYSTEMKRISE UDEN RESPONS BEHOV FOR PARADIGMESKIFT PROBLEMFORMULERING OG STRUKTUR KAPITEL 2: EN FORNYET METATEORETISK RAMME ET INTEGRATIVT FRAMEWORK MULTIPLE BESKRIVELSESNIVEAUER MLP: HVORDAN PARADIGMESKIFT FINDER STED DELKONKLUSION KAPITEL 3: METODE OG EMPIRI EN ABDUKTIV ANALYSERAMME UDVÆLGELSE AF EMPIRI PIONERENDE KOMMUNER STRATEGISKE ILDSJÆLE INTERVIEW: SAMTALEN SOM ERKENDELSE UDFØRELSE AF INTERVIEWS DELKONKLUSION KAPITEL 4: KRITIK AF DE EKSISTERENDE BÆREDYGTIGHEDSDISKURSER BRUNDTLANDSK BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIGE KONFLIKTLINJER DELKONKLUSION KAPITEL 5: BEHOV FOR GENTÆNKNING: EN ANALYTISK OPERATIONALISERING AF ET INTEGRATIVT BÆREDYGTIGHEDSBEGREB UDVIKLINGEN AF EN INTEGRATIV BÆREDYGTIGHEDSMODEL ØKOLOGISK RATIONALITET, DEMOKRATI OG ØKONOMI DELKONKLUSION KAPITEL 6: ET INTEGRATIVT BÆREDYGTIGHEDSPARADIGME ET HOLISTISK UDGANGSPUNKT ET BÆREDYGTIGT ØKO- ØKO SYSTEM En afkoblingsdiagnose: det økonomiske systems ubæredygtighed Økologisk økonomi og ressourcebevidsthed Økonomisk profit eller livsprofit Bæredygtige partnerskaber Et spørgsmål om etik Afrunding BÆREDYGTIG ADFÆRD OG TRIVSEL Vækst og trivsel: ikke forbundne størrelser Systemets kolonisering af livsverden

5 6.3.3 Økologisk rationalitet og kollektivt ansvar Afrunding BÆREDYGTIGT DEMOKRATI Processuel retfærdighed og et bæredygtigt demokratis udfordringer Genskabelse af den demokratiske beslutningsproces: og hvordan inklusion og bemyndigelse kan modvirke deadlocks Glokalitet og social bæredygtighed: og hvordan NIMBY og nærsynethed kan modvirkes Nye roller. Og om at turde give slip Afrunding DELKONKLUSION OG KRITIK KAPITEL 7. KONKLUSION: ÉN FORBUNDET KRISE OG DENS POTENTIALER RESPONS PÅ SYSTEMKRISEN ET MULIGT PARADIGMESKIFT LITTERATURLISTE BILAG 1: INTERVIEWGUIDE INTERVIEWGUIDE FOR DE TRE CASES STRATEGISKE ILDSJÆLE INTERVIEWGUIDE TIL EKSPERTINTERVIEW MED STEEN HILDEBRANDT BILAG 2: TRANSSKRIBEREDE INTERVIEWS PETER RATHJE, DIREKTØR I SØNDERBORGS PROJECTZERO AASE NYGAARD, BORGMESTER SØNDERBORG KOMMUNE SØREN HERMANSEN, DIREKTØR FOR SAMSØ ENERGIAKADEMI STEEN CHRISTIANSEN, BORGMESTER ALBERTSLUND KOMMUNE POVL MARKUSSEN, CHEF FOR AGENDACENTER ALBERTSLUND STEEN HILDEBRANDT, PROFESSOR VED HANDELSHØJSKOLEN I AARHUS

6 Abstract The master thesis engages in the debate about climate change, wondering why there is not a greater alliance between the natural sciences consensus and the social sciences responses. The dominant climate policy is state- or market based and has not proven adaptable because it does not address the interlocking connection between climate change and other global crises. To avoid the serious consequences climate scientists estimate, we consequently need to understand the condition as a systemic crisis caused by unsustainable development. Based on that I deem it necessary to rethink the dominant discourses about sustainability, which have forgotten the holistic principles defined by the Brundtland report (1987). The first analytical step is thus to establish a framework that can entail the complexity for which I use an integrative approach with a broad interdisciplinary frame. This meta- theoretical shift enables me to rethink the report s sustainable triad between nature, economics and the social as well as their interconnected goals: viable, bearable and equitable/social justice, and transform them into three objectives for a holistic sustainable paradigm shift: a sustainable eco-eco system, sustainable behaviour and well-being, and a sustainable democracy. With inspiration from system transformation theory (MLP) I thus set out to explore how these objectives in practice are realised in three Danish municipalities; Samsø, Sønderborg and Albertslund, and how they also develop through global transformations challenging the dominant discourse. The aim is to analyse how transitions work in interaction between micro-, meso- and macro- level actors, and how the empirical experiments through an abductive method can contribute to academia. My main focus is how a deliberative process can function in a paradigm shift and thus fills out the democratic deficit in climate policy. This is explored through renewed citizen- participation in the municipalities, which also changes the role of leaders and hence the balance between top- down and bottom- up. The conclusion is that the empirical examples combining all three objectives form a possible sustainable transition. That is not to say we are facing a paradigm shift tomorrow, but what is happening in practice does imply that the unsustainable policies the world has followed for too long are changing. We are still at an experimental level, but due to the complexity of the systemic crisis, experimental and innovative processes might characterize the new normal. 6

7 Kapitel 1. Indledning: Én forbundet krise og dens udfordringer For most of the last century, economic growth was fuelled by what seemed to be a certain truth: the abundance of natural resources Those days are gone Climate change is also showing us that the old model is more than obsolete. It has rendered it extremely dangerous...we need a revolution It is easy to mouth the words sustainable development, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life. (Ki- Moon, 2011) Ordene fra FN s generalsekretær, Ban Ki- Moon, udtrykker sammenhængen mellem den nuværende finansielle krise og den eskalerende klima- og miljøkrise. Ki- Moon bruger ordet revolution om det nødvendige skift af den gamle model. Jeg vil kalde det et bæredygtigt paradigmeskift. Men hvad betyder bæredygtighed? hvordan kan vi make it happen? og hvilke konsekvenser har det for den demokratiske beslutningsproces at skulle håndtere så komplekse kriser? Disse undringsspørgsmål er omdrejningspunktet for nærværende speciale. 1.1 Fra en klimakrise I 2012 publicerede Verdensbanken en rapport der indledte med ordene: Vi er på kurs mod en fire grader varmere verden præget af ekstreme hedebølger, skrumpende globale fødevarelagre, tab af økosystemer og biologisk mangfoldighed samt livstruende stigning af verdens have når den globale opvarmning nærmer sig og overskrider to grader, stiger risikoen for at krydse tærsklen til ikke- lineære tippingpoints i det globale system med abrupte virkninger af klimaændringer og klimatiske højtemperaturforhold uden fortilfælde (Verdensbanken, Oversat af Nielsen, 2012b). Fra en position på den nordlige halvkugle hvor tilværelsen, trods reformer og besparelser, konkurser og redningspakker, ikke synes eksistenstruet, og hvor stigende temperaturer i 7

8 teorien nok ville være velkomne, kan alvoren af de overhængende kriser måske virke uhåndgribelig eller overdreven. Men Verdensbankens dystre forudsigelser bunder i en efterhånden flerårig naturvidenskabelig konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer 1. Dertil bliver scenarierne for omfanget, intensiteten og tempoet til stadighed mere alarmerende (IPCC, 2007; Hansen et al 2012; Verdensbanken, 2012; EEA, 2012; IEA, 2013; WWF, 2012). Ifølge en ny rapport fra den britiske tænketank, Carbon Tracker, har nationale regeringer og de globale finansmarkeder desuden investeret i klimaskadelige brændstoffer som olie, kul og gas, for hvad der svarer til fem gange den CO2- mængde naturvidenskaben siger der må udledes inden hvis der altså fortsat skal være håb om at undgå farlige klimaforandringer. Det mulige håb betyder konkret at procent af de kendte fossile energireserver skal forblive urørt (Carbon Tracker, 2013:4). Fra et naturvidenskabeligt perspektiv er det derfor sandsynligvis ikke et spørgsmål om peak oil, dvs. hvornår kloden løber tør for olie, men om peak carbon, dvs. hvornår biosfæren ikke kan rumme mere forurening, hvis den fortsat skal kunne understøtte tålelige liv. Det er ikke svært at forestille sig de fatale økonomiske (recessions- ) rystelser der vil gå gennem systemet, hvis disse klimavidenskabelige beregninger finder sted uden seriøse forberedelser. Men verden styres stadig - globalt og nationalt - af en markedskapitalistisk politik, hvor mantraet hos liberale såvel som socialdemokrater er øget vækst. Spørgsmålet er om det fysisk er muligt ret lang tid endnu? Da rapporten og ikke mindst argumenterne om Grænser for vækst blev publiceret af Rom- klubben 2 i 1972 var det et uønsket og stærkt modsagt budskab. Det er stadig uønsket (Røpke, 1 Der er selvfølgelig skeptikere, som fx Bjørn Lomborg, men flere studier dokumenterer udbredt konsensus. Fx en undersøgelse af over peer reviewed artikler (sammenlagt over forfattere) hvor kun 24 udtrykte skepsis vedr. de menneskeskabte klimaforandringer (Powell, 2011), hvilket er blevet bekræftet af et nyligt publiceret studie af forskeres resultater, der konkluderer at kun 0,7 procent er skeptiske (Cook et al, 2013). 2 Baseret på en videnskabelig analyse fra en forskergruppe ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) ledet af Dr. Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og William W. Behrens III. 8

9 i Nielsen, 2012c), men efterhånden svært at modsige at der ikke er (en vis grad af) grænser. 3 For det er netop overskridelsen af grænser som kort fortalt er årsagen til de menneskeskabte klimaforandringer. Menneskeheden bruger planetens ressourcer med en hastighed det ville kræve 1,5 planet at understøtte på bæredygtig vis og konsekvensen er derfor bl.a. at der udledes mere CO2 end hvad biosfæren kan optage (Global Footprint Network, 2013a). 1.2 til en systemkrise uden respons Klimapolitik foregår primært på det globale eller regionale plan, enten via samarbejde (eller mangel på samme) mellem stater eller på markedets betingelser, fx gennem CO2- kvoter som i EU. Men begge niveauer synes hverken leveringsdygtige eller omstillingsparate. Staterne kan ikke blive enige om en forpligtende aftale og the marketization of climate governance (Bulkeley & Newell, 2010:31) er også problematisk fordi krisens kompleksitet overstiger markedets rammer 4. Når klimakrise har kunnet komme så vidt at vi sandsynligvis har overskredet mulighederne for at stabilisere niveauet til den 2 C s varmestigning man besluttede ved COP15 i 2009 og bevæger os mod en 4 C s temperaturstigning med de deraf omfattende konsekvenser, er det fordi krisen ikke bare er økologisk. Den er også økonomisk og politisk, med en grundlæggende ubæredygtig udvikling (overforbrug) som årsag og en nærmest handlingslammet klimapolitisk strategi som konsekvens. Sagt med andre ord står vi over for én forbundet krise; en systemkrise. Mandag Morgen benævner den globale krisetilstand de syv forbundne megakriser, hvilket dækker: Finanskrisen, Klimakrisen, Fødevarekrisen, Sundhedskrisen, Fattigdomskrisen, Ressourcekrisen samt Sikkerhedskrisen og argumenterer for at én krise ikke kan løses isoleret, men kræver sammenhængende svar på de øvrige megakriser (Mandag Morgen, 2013: 60). Diagnosticeringen synes på en gang ny i den offentlige såvel som akademiske debat der behandler klima- og miljøkrisen enten isoleret (naturvidenskabeligt) eller ensidigt 3 Adskillige undersøgelser har efterprøvet Romklubbens beregninger og sammenlignet dem med den efterfølgende globale udvikling hvilket har kunnet bekræfter deres resultater. Se fx Sverdrup, Ragnarsdóttir & Koca, 2011 og Turner, Det nuværende finansielle system kan også ses som en del af selve problemet når dets succes eller vækst er bundet op på investeringer i fossile brændstoffer som klimatisk set ikke bør udvindes. 9

10 økonomisk (Stehr & von Storch, 2009:56, Hilde, 2012:893), og på samme tid reflekterer den en gammel indsigt. Fokus for Brundtlandrapporten (1987) 5 der satte bæredygtighed på den global- politiske dagsorden var nemlig de interlocking crises mellem bl.a. miljø, fattigdom, energi og befolkningstilvækst (Brundtland et al, 1987: 4-5). Det dannede grundlag for at kommissionen definerede bæredygtighed som et resultat af en ligeværdig treklang mellem natur, økonomi og det sociale (ibid ). Ud fra et brundtlandsk bæredygtighedsbegreb kan vi således ikke skabe miljømæssig bæredygtighed uden at integrere de to andre dimensioner (sociale og økonomi). Det betyder også at vi ikke kan løse klima-, miljø- og ressourcekrisen uden at gøre det i samspil med de andre kriser. Denne helhedstankegang er inspirationen til at jeg i specialet vil bruge den brundtlandske treklang som en art idealtype for bæredygtighedsbegrebet. Og det valg har konsekvenser. For hvis vi accepterer den holistiske præmis, fordrer det at samfundsvidenskaben i langt højere grad engageres i bæredygtighedsdebatten. Den naturvidenskabelige erkendelse af sammenhængen mellem den økologiske og økonomiske krise er ikke ensbetydende med at der kun er én samfundsvidenskabelig løsning. Den dominerende bæredygtighedsdiskurs er grøn vækst (Dryzek & Stevenson, 2011:1868, Stehr & von Storch, 2009:56) der betyder at den økonomiske dimension overskygger det sociale og det miljømæssige. Samtidig er en eco-authoritarian diskurs taget til i styrke blandt klimaforskere som resultat af at den klimapolitiske strategi har fejlet; at hverken markedet eller verdens stater har været i stand til at forvalte klodens ressourcer bæredygtigt. Klimaforskerne fremfører på denne baggrund nødvendigheden af en autoritativ styreform fordi situationen er så alvorlig at vi befinder os i en undtagelsestilstand hvor menneskeheden vil have større gavn af effektive bæredygtige beslutninger end af demokratiske værdier (fx Plumwood, 1996; Sherman & Smith, 2007; Lovelock 2010; Beeson 2010). 5 Rapporten Our Common Future: from One Earth to One World blev udformet af FN s Verdenskommission for miljø og udvikling (nedsat i 1983) og ledet af den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Brundtlandrapporten, som den hurtigt blev døbt, var fundamentet for det første internationale klimatopmøde i Rio i 1992 og det senere Agenda 21- program for bæredygtig udvikling (UNEP, 2013). 10

11 Vi står således i dag over for det interessante dilemma at der er udbredt naturvidenskabelig enighed om alvoren af den økologiske krise (klima-, miljø- og ressourcekrisen), men stor politisk- økonomisk uenighed om konsekvenserne samt hvilken strategi der er den rette. Den manglende rettidige politiske handling og de deraf eco-authoritarian argumenter vidner således om at systemkrisen også indebærer en demokratisk krise. For når selv udviklede demokratiske stater ikke responderer på klimavidenskabens opråb om politisk forandring (bl.a. IPCC, 2007; Hansen et al 2012; Verdensbanken, 2012; IEA 2013), kan man med rette spørge om demokratiet er den bedst egnede styreform til at håndtere de hyperkomplekse udfordringer menneskeheden har bragt sig selv i? Behov for paradigmeskift På baggrund af ovenstående refleksioner over den globale ubæredygtige tilstand er mit argument at der er behov for et paradigmeskift, dels i den videnskabelige tilgang med større grad af helhedsforståelse, dels i det empiriske fokus i retning af det lokale. Fordi policy of climate protection is predominantly onesided. It is not the appropriate way to deal with the problem. (Stehr & von Storch, 2009:57). Formålet med specialet er således at undersøge en holistisk tilgang til at løse de forbundne kriser. Første skridt er at skabe et fornyet fundament for vidensdannelse der gør op med disciplinære grænser hvilket kan ske ud fra en integrativ tilgang (uddybes i kapitel 2). Det begrundes med at en undersøgelse af den komplekse virkelighed systemkrisen betegner, fordrer en teoretisk ramme der søger at rumme frem for at reducere kompleksiteten. Andet skridt er at belyse hvordan et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb i praksis fungerer hvilket primært sker i en analyse af tre danske kommuner, der er pionerer inden for bæredygtig omstilling: Samsø, Sønderborg og Albertslund (uddybes i kapitel 3). Motivationen for at udforske det lokale er at det i høj grad har været negligeret, vurderet som at have fine, 6 Ikke- demokratiske stater har heller ikke iværksat en bæredygtig omstilling, men ud fra en konstatering af at det internationale samfund, trods Kina mfl. s udvikling, primært styres af vestlige demokratier såvel som at disse stater har ansvaret for størstedelen af den globale økonomiske udvikling og deraf CO 2 - udledning, fokuserer jeg på disse stater og deres demokratiske styreform. 11

12 men ikke afgørende effekter (Bulkeley, 2013b) 7. Men med afsæt i en helhedsorienteret tilgang er både det globale, nationale og lokale nødvendigt. Det betyder at undersøgelsen dels er et forsøg på at bidrage til den akademiske diskussion om bæredygtighed som bærer præg af en ensidig tilgang, og dels er en analyse af hvordan en helhedsorienteret bæredygtig omstilling i praksis kan udfoldes. 8 Fordi By focusing on the effects or goals of political action rather than its conditions, the contentious issue of climate change is reduced from a sociopolitical to a technical issue (Stehr, 2013:58). Hensigten er således at få klimadebatten til også at dreje sig om de sociopolitiske forhold der opretholder, men som også kan løse, krisen hvilket også begrunder fokus på selve omstillingsprocessen og de deraf demokratiske udfordringer. Specialets analytiske fokus har således et normativt afsæt. Jeg vil påstå at al vidensdannelse har en indlejret normativitet, da selve valget af et bestemt fokus og metodologi prioriterer nogle vinkler frem for andre. Ikke desto mindre er der forskel på om forskning søger at være deskriptiv eller normativ, og her placeres specialet tættest på sidstnævnte kategori fordi jeg har en antagelse om at den bæredygtige krise menneskeheden står over for, ikke alene kan løses af stater og markedet, men også må have en demokratisk lokal forankring. De tre danske cases er i forlængelse heraf eksempler på en helhedsorienteret bæredygtighed der ikke kun handler om klima, men også om økonomi, ressourcer, mennesker, fællesskab og demokrati. 7 Specialets fokus følger således den spirende forskning om bæredygtig udvikling i lokalsamfund og i samspil mellem det offentlige og civilsamfundet (Bulkeley, 2013a: 7). 8 I Danmark blev FNs Agenda 21 ligesom i mange andre lande omsat til en Lokal Agenda 21. Lokal Agenda 21 er interessant fordi programmet har en holistisk og demokratisk optik, konkretiseret ud fra 5 søjler: 1) helhedssyn og tværsektoriel tænkning, 2) aktiv borgerinddragelse, 3) kredsløbstankegang, 4) inddragelse af globale hensyn og 5) styrkelse af langsigtede perspektiver. Lokal Agenda 21 blev i 2000 indskrevet i planloven således at kommunerne blev forpligtet til at inkorporerer strategien (Miljøstyrelsen, 2002). Ordlyden af Lokal Agenda 21 udtrykker således meget præcist den lokale helhedstankegang der mangler i den nuværende bæredygtighedsdebat. Ikke desto mindre er det meget få steder at programmet er realiseret, bl.a. fordi regeringsskiftet i 2001 betød at bæredygtighedsområdet blev kraftigt nedprioriteret således at programmet blev mindre forpligtende (BU, 2013). Selvom en holistisk demokratisk strategi derfor ikke som er direkte nyt, kalder den mislykkedes realisering på en gentænkning af hvordan bæredygtighed kan omsættes i praksis. 12

13 1.4 Problemformulering og struktur På baggrund af ovenstående refleksioner er hensigten med specialet at udforske et helhedsorienteret bæredygtighedsparadigme som qua sit ikke kun naturvidenskabelige, men også økonomiske, politiske og sociale fokus, indebærer demokratiske udfordringer. Problemformuleringen er følgelig: Hvordan kan man udvikle den naturvidenskabelige klimakonsensus til et samfundsvidenskabeligt bæredygtighedsparadigme der i praksis kan udfolde Brundtlandrapportens bæredygtige treklang mellem natur, økonomi og det sociale? Problemstillingens spørgsmål danner strukturen for specialet således at jeg først vil undersøge selve bæredygtighedsbegrebet og dernæst hvordan det kan realiseres. Efter at have introduceret den fornyede metateoretiske ramme i kapitel 2 og metoden og empirien i kapitel 3, vil jeg i kapitel 4 præsentere Brundtlandrapportens bæredygtighedsbegreb samt undersøge konfliktlinjerne mellem de forskellige bæredygtighedsdiskurser. På baggrund af en kritik deraf vil jeg i kapitel 5 skabe en model for at udfolde Brundtlandrapportens forening af økologisk, økonomisk og social bæredygtighed. På denne baggrund bevæger specialet sig i kapitel 6 over i analysen som undersøger mulige realiseringer af paradigmet med det mere specifikke undersøgelsesspørgsmål: Hvordan realiseres et holistisk bæredygtighedsparadigme i praksis i Albertslund, Sønderborg og på Samsø, og tegner dette, i samspil med internationale initiativer såvel som videnskabelige udviklinger, konturerne af et paradigmeskift? Med denne struktur vil jeg således forsøge at besvare problemstillingen og undersøge et integrativt paradigmeskift med afsæt i Brundtlandrapportens bæredygtige treklang, men i en fornyet metateoretisk ramme der åbner for nye forståelseshorisonter og deraf målsætninger for bæredygtighed. 13

14 Kapitel 2: En fornyet metateoretisk ramme Forsøget på at bidrage til at gøre bæredygtighedsdebatten mindre ensidig indebærer en ny metodologisk tilgang til selve begrebet bæredygtighed. En integrativ analyseramme er et bud på en videnskabsteoretisk nytænkning der gennem tværfaglighed søger at skabe et fundament for mere holistisk vidensdannelse. Frameworket indeholder dog ikke bud på hvilke forandringsdynamikker der driver værket hvilket er årsagen til, at jeg supplerer den integrative model med systemtransformationsteori, også kaldet multi- level perspectives on socio- technical transitions (MLP). MLP angiver nemlig et begrebsmæssigt fundament for at undersøge hvordan et samfundsmæssigt paradigmeskift kan finde sted. Jeg vil nu udforske de præmisser som denne kombinerede metateoretiske ramme bygger på. 2.1 Et integrativt framework Begrebet integrativ er sammensat af det latinske integrare der betyder at genoplive eller forny, og af integer, som er en betegnelse for helhed (Den Store Danske, 2013). En integrativ forståelse handler derfor grundlæggende om at skabe eller genetablere helhed(en), og derfor anvender jeg begrebet integrativ som fundament og betegnelse for et helhedsorienteret bæredygtighedsparadigme. Den integrative tilgang trækker på traditioner inden for både vestlig og østlig filosofi og er udviklet af Ken Wilber 9. Tilgangen betragtes som et holistisk videnskabeligt meta- paradigme og er således ikke en teori, men et framework der integrerer allerede eksisterende forskellige videnskaber (Esbjörn- Hargens & Zimmerman, 2009a: 5). Dette sker med afsæt i en kvadrantmodel der identificerer fire irreducible realitetsdomæner: objektiv, subjektiv, inter- objektiv og inter- subjektiv, der opfattes som fundamentet for alle former for erkendelse af virkeligheden (illustreret i figur 1). For videnskaben betyder det, at man ud fra kvadrantmodellen kan anlægge videnskabelige synsvinkler, og deraf metodologier, på ethvert fænomen man måtte søge at udforske (Tønnesvang et al, 2009: 2). 9 Ken Wilber er leder af The Integral Institute i Boulder, Colorado. Tilgangen er (endnu) ikke så udbredt, men i 2006 blev det peer- reviewed tidsskrift, Journal of Integral Theory and Practice, etableret, og integrative studier findes inden for adskillige videnskabelige discipliner, særligt inden for psykologi, men fx også økologi som har været inspirationen til dette speciale (Esbjörn- Hargens S. & Zimmerman, 2009a + b). Instituttet har desuden et tæt samarbejde, herunder et integrativt studieprogram, med John F. Kennedy Universitet, Californien. 14

15 De fire felter er derved blot forskellige perspektiver på helheden. Når jeg taler om den integrative model er det således nedenstående kvadrantmodel. Figur 1: Kvadrantmodellen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Subjek(v!!!!!!!!!!!!!!!!!Objek(v!!!!!!(oplevelse)!!!!!!!!!!(fakta)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Inter7subjek(v!!!!!!!!!!!Inter7objek(v!!!!!!!!!!(kultur,!normer)!!!!!!!!!!!!!!!!(system,!strukturer)!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Integrativ vidensdannelse kan være snæver i den forstand at den tager afsæt i en bestemt kvadrant, fx måling af specifikke økologiske ændringer som følge af klimaforandringer (objektiv), men med vished om at det kun er en vinkel af helheden. En bred integrativ vidensdannelse betyder derimod at forskning og indsigt direkte skabes i relation til de andre kvadranters viden. Søger man en bred vidensdannelse er det essentielle at afdække relationer mellem kompleksitetsniveauer såvel indenfor de enkelte kvadranter som mellem disse. (ibid. 3). I forhold til specialets problemstilling betyder det at bæredygtighed grundlæggende kan undersøges ud fra fire divergente, men forbundne horisonter, og det er netop forbundenheden der er i fokus. Det tværfaglige udgangspunkt har til hensigt at søge en holistisk videnskabelig optik der kan bygge bro mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben således, at klimavidenskabens konsensus om udfordringerne kan få et samfundsvidenskabeligt respons, der kan skabe de nødvendige løsninger. Det grundlæggende argument for bred vidensdannelse hviler på den antagelse at the mind is not a mirror that reflects a pregiven reality (Esbjörn- Hargens & Zimmerman, 2009a:8) og 15

16 derfor er tværfaglighed essentiel. Det betyder man arbejder ud fra en integral metodologisk pluralisme som betyder at der inden for de enkelte kvadranter eksisterer mangfoldige tilgange til vidensdannelse og metodologi (ibid ). Integrativ forståelse forbinder således forskellige vidensdiscipliner på trods af eller rettere på grund af - deres divergente epistemologiske afsæt fordi hvert perspektiv bidrager til en mere nuanceret helhedsforståelse. Det betyder også at en integrativ tilgang sætter sig ud over den typisk isolerede forskning hvor hver disciplin opererer inden for sit eget videnskabsteoretiske paradigme, og hvor samtænkning og samarbejde derfor udfordres af forskellige grundantagelser om viden 10. At arbejde med bred vidensdannelse er således ikke ensbetydende med at én metode skal rumme det hele. Men pointen er, at metodisk reduktion ikke må forveksles med eller legitimere ontologisk reduktion. Ontologisk reduktion kompleksitetsreducerer den virkelighed man arbejder i og med og afskærer derved forskeren mulighed for at begribe og danne begreber om helheden. Som Einstein har udtrykt det lærer relativitet os forbindelsen mellem de forskellige beskrivelser af én og samme virkelighed (Hartnack, 2002). I en integrativ kontekst kan det forstås således, at den pluralistiske metodologi blot er forskellige vinkler på den samme virkelighed. Ontologien er derfor gennemgående holistisk, men kombineret med det den integrative model kalder paradigmatisk non- reduktionisme, dvs. hvor ingen metodologiske tilgange ekskluderes, men hvor man søger at rumme kompleksiteten via metodisk reduktion (Tønnesvang et al, 2009: 4). Man kan forstå de videnskabsteoretiske aspekter af integrativ vidensdannelse i bred forstand i relation til hermeneutikkens helhedshorisont som begrebsliggjort med den hermeneutiske cirkel, indikerer delelementernes forbundenhed og den nødvendige vekslen mellem synsvinkler (svarende til kompleksitetsniveauer og kvadranter) for at opnå størst mulig indsigt i helheden (Berg- Sørensen, 2010:151). En integrativ tilgang til viden er ydermere 10 Ud fra en mere klassisk opdelt videnskabelig tradition kunne man forestille sig at den tværfaglige interaktion ikke opfattes som videnskabelig mulig eller korrekt med argumentet om at divergerende epistemologiske videnskaber ikke kan samtænkes. Det har dog ikke været muligt for mig at finde publicerede videnskabelige argumenter imod den integrative model generelt set - ud over at den vil indlemme for meget (De Quiencey, 2001). Ellers er kritikken primært fokuseret omkring Wilbers (transpersonelle) psykologiske teorier. Men frem for at være fri for kritik er det nok nærmere udtryk for at den integrative model som nævnt endnu ikke er udbredt inden for så mange andre discipliner (se evt. Visser, 2013 for en liste over kritiske artikler). 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel.

Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Kvadrantmodellen anvendt på bæredygtighed og bæredygtig trivsel. Med kvadrant-guidet samtale ang. psykologiske, religiøse og spirituelle bud på udvikling af bæredygtig trivsel V. Simon Elsborg Nygaard,

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv En vurdering af bærekraftsbegrebet med eksempler på forskellige tilnærmelser Af Hanne Weichel Carlsen Dividing an elephant in half does not produce two small elephants

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere