KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012"

Transkript

1 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER 17 KAPITEL i: KLIMADEBA1TEN I SOCIOLOGISKE, JOURNALISTISKE OG NATURVIDENSKABELIGE SAMMENHÆNGE 21 Global miljøbevidsthed 21 Hvorfra opstod den ny miljøbevidsthed? 24 Miljøsociologien 29 Miljødiskurser 35 Forskellige naturopfattelser 40 Debat i Danmark i 1970'erne - mellem istid og global opvarmning 57 Klimaet på dagsordenen i 1980'erne - drivhuseffekt og global opvarmning 61 Agenda setting - eller det at sætte dagsordenen 78 Den politiske beslutningsproces 87 Hvorfor kom den globale opvarmning på den internationale politiske dagsorden? 92 Naturvidenskabeligt engagement og bekymring i perioden før : Dagsordensættende fase i politisk forstand : Tidlig forhandlingsperiode med involvering af regeringer : Internationaliseret periode frem til Klimakonventionen 105 Analyse af klimadagsordenen 107 Risiko og usikkerhed i klimadebatten 110 Klimaet - hvilke faktorer bestemmer Jordens klima? 119 Tidligere tiders klima 122 Det biogeokemiske kredsløb og den globale gennemsnitlige strålingspåvirkning 125 Klimamodeller 129 Klimamodellerne som videnskab 134 Kritikere og skeptikere 144 Meteorologisk og geofysisk skepsis i Danmark 150 Sol-Jord forskningens forklaringer 156 Kritisk vurdering af IPCC's vandstandsstigninger 160 5

3 Danmarks optimistiske skeptiker - Bjørn Lomborg 161 Omfattende kritik fra britiske og amerikanske skeptikere 170 Hockey staven 170 Himalayas gletsjere 176 Amazon regnskoven 177 Vedvarende energi er fremtiden 179 Climate-gate 180 Kommunikation om det usikre 183 Opsamling og diskussion 190 Noter og referencer til kapitel KAPITEL 2: KLIMAVIDENSKABEN UNDER BEHANDLING I Information OC, Weekendavisen zij Klimavurderinger i Weekendavisen og Information - med den internationale klimaforskning som baggrund 217 IPCC's første rapport: Climate Change. The IPCC Scientific Assessment 218 Weekendavisen og Information vurderer klimaspørgsmålene: Klimaforskningens usikre grundlag i fokus i perioden 1992 til 1995: 227 Klimadebatten breder sig i årene Solen som klimaansvarlig 236 Isen som vidne fra fortiden og El Nino som nutidig alarmsignal 245 Klimapanelets tredje vurderings-rapport 254 Solen, isen og havet i Weekendavisen 266 Smeltende is, hedebølger, orkaner og oversvømmelser i Information 271 Klimapanelets samlede vurdering i Isen, havet og orkanerne i Weekendavisen og Information 290 Klimaforskningen i Information og Weekendavisen op til COP 15 i København 298 Klimadebatten efter COP 15 i København 304 Klimajournalistik i Information og Weekendavisen en sammenlignende opsamling 312 Noter og referencer til Kapitel 2 320

4 KAPITEL 3: DE MEGET LANGE FORHANDLINGERS VEJ - FRA STOCKHOLM, OVER RIO OG KYOTO TIL KØBENFIAVN OG DOHA 327 Begyndelsen i Stockholm i FN's Konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro Danmark forbereder sig 348 Opsamlende: Hvordan præsenterede aviserne klimakonferencen i Rio? 367 COP 1 i Berlin COP 2 i Geneve Undervejs til Kyoto 389 COP 3 i Kyoto Kyoto-protokollen - resultatet 410 COP 4 i Buenos Aires Færdiggørelsen af Kyoto-protokollen - COP 5 til COP Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg 434 COP 8 i New Delhi Små skridt på sidste del af vejen til Kyoto 449 COP 9 i Milano COP 10 i Buenos Aires COP 11 i Montreal COP 12 i Nairobi COP 13 på Bali COP 14 i Poznan COP 15 i København Copenhagen Accord - aftalen fra COP 15 i København 521 COP 16 i Cancun COP 17 i Durban Rio+20: United Nations Conference on Sustainable Development i Rio de Janeiro COP 18 i Doha Opsamling og diskussion 566 Kyoto-mekanismerne set miljøsociologisk 571 Nye veje i klimaspørgsmålene 574 Klimaforhandlingerne med journalisternes blik 579 Noter og referencer til Kapitel 3 586

5 KAPITEL 4: OMSTILLINGEN TIL LAVKULSTOFSAMFUNDET - EN SKITSE 6.II Noter og referencer til Kapitel SAMMENFATNING 630 ABSTRACT 637 KILDER, METODER OG VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 640 KLIMAKONVENTIONEN, UNFCCC: LANDEFORDELING 645 LITTERATUR I: BØGER, RAPPORTER OG VIDENSKABELIGE ARTIKLER 647 Netsider 659 LITTERATUR II: AVISARTIKLER 664 KODEDE HOVEDBUDSKABER 689 NAVNEREGISTER 715

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 16.7.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om klimakonferencen

Læs mere

Det lange spil om klimaet

Det lange spil om klimaet Det lange spil om klimaet Historien om de internationale klimaforhandlinger Historien om de internationale klimaforhandlinger er historien om handlingslammede politikere, om magtens magtesløshed og om

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 18.9.2014 B8-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0000/2014 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5, om

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimaet på dagsordenen Dansk klimadebat Czeskleba-Dupont, Rolf

Klimaet på dagsordenen Dansk klimadebat Czeskleba-Dupont, Rolf Klimaet på dagsordenen Dansk klimadebat 1988-2012 Czeskleba-Dupont, Rolf Published in: Det ny Clarté Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Czeskleba-Dupont,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer. Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand

Læs mere

AT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE

AT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Model United Nations Climate Conference

Model United Nations Climate Conference Model United Nations Climate Conference Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-Forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Model United Nations Climate Conference (MUNCC) er et rollespil

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 12.7.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2012 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om klimakonferencen

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING

DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING BESLUTNING: Handel og klimaændringer vedtaget på baggrund af betænkning fra Udvalget om Økonomiske, Finansielle og Handelsmæssige Anliggender EP-ordfører:

Læs mere

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030 NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA

Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA SE OGSÅ: HTTP://NORDICADAPTATION2018.NET/ FOKUS & FORMÅL DELTAGELSE I KLIMAKONFERENCEN Klimakonferencen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: sommer 2017 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse HFe Fag og niveau

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Internationale klimaforhandlinger og sammenhængen med videnskaben og ny viden

Internationale klimaforhandlinger og sammenhængen med videnskaben og ny viden Internationale klimaforhandlinger og sammenhængen med videnskaben og ny viden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 3 temaer Klimamøderne Den nyeste klimavidenskab Anvendelse af klimaviden i forhandlingerne

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D-24939 Flensburg

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D-24939 Flensburg Klima- forandringen - Hvordan vil vi tackle de globale og lokale udfordringer i Norden og Slesvig-Holsten? Temakonference for beslutningstagere og interesserede fra Norden og Slesvig-Holsten 1. marts 2008

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen

Læs mere

Synopsis. Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer

Synopsis. Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer Synopsis Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer Tværfagligt kursus på Københavns Universitet forår 2009 Klimaforandringer som wicked problem Kilde: Mohan

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Ikke overraskende stod der to fronter med klimaforskere på den ene side og klimabenægtere på den anden og til de sidste hører præsident Trumps stab.

Ikke overraskende stod der to fronter med klimaforskere på den ene side og klimabenægtere på den anden og til de sidste hører præsident Trumps stab. Kendelse afsagt den 6. februar 2018 Sag nr. 2017-80-0032 [Klager] mod FORSKERforum [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Forvreden fremstilling af klimaproblem bragt den 28. september 2017

Læs mere

Borgerinvolvering Hvad er det? Hvad vil og kan I med det? Digitale værktøjer Affaldsdage 2018

Borgerinvolvering Hvad er det? Hvad vil og kan I med det? Digitale værktøjer Affaldsdage 2018 Borgerinvolvering Hvad er det? Hvad vil og kan I med det? Digitale værktøjer Affaldsdage 2018 Lars Klüver, Direktør Fonden Teknologirådet Fonden Teknologirådet Fælles om samfundets udvikling Almennyttig

Læs mere

At gribe chancen: Et nyt syn på klimaudfordringen.

At gribe chancen: Et nyt syn på klimaudfordringen. At gribe chancen: Et nyt syn på klimaudfordringen. Indledende betragtninger fra Det Internationale Bahá'í Samfund. Poznan, Polen 1. December 2008 Fra engang at have været forbeholdt videnskabsfolk og forhandlere,

Læs mere

10458/17 jb/jb/ikn 1 DG E LIMITE DA

10458/17 jb/jb/ikn 1 DG E LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. juni 2017 (OR. en) 10458/17 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: LIMITE PV/CONS 37 ENV 630 CLIMA 194 3550. samling i Rådet for Den Europæiske Union (miljø) den

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

forsker Klimabekymrede kontra skeptikerne DM S DJØF S JA S DF S DDD S oktober 2009 228 Magtkamp om dagsordenen: Hvem citeres mest?

forsker Klimabekymrede kontra skeptikerne DM S DJØF S JA S DF S DDD S oktober 2009 228 Magtkamp om dagsordenen: Hvem citeres mest? DM S DJØF S JA S DF S DDD S forsker oktober 2009 228 Udlicitering 5 Så kom den første sag for sektorforskningen, hvor et ministerium vil udlicitere: 19 mio. kr s myndighedsbetjening fra DMU Værdidebat

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Synopsis. Indledning. Problemformulering

Synopsis. Indledning. Problemformulering Synopsis Indledning Aldrig har debatten om klimapolitik været større i Danmark såvel som i resten af verden, hvilket primært tager udgangspunkt i den stigende globale opvarmning og herunder de følgevirkninger,

Læs mere

10699/19 1 TREE.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 17. juli 2019 (OR. en) 10699/19 PV CONS 39 ENV 661 CLIMA 197

10699/19 1 TREE.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 17. juli 2019 (OR. en) 10699/19 PV CONS 39 ENV 661 CLIMA 197 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2019 (OR. en) 10699/19 PV CONS 39 ENV 661 CLIMA 197 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (miljø) 26. juni 2019 10699/19 1 INDHOLD 1.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

World Wide Views om. Klima og Energi. Informationsmateriale Juni 2015

World Wide Views om. Klima og Energi. Informationsmateriale Juni 2015 World Wide Views om Klima og Energi Informationsmateriale Juni 2015 Publikation Dette informationshæfte er fremstillet med det specifikke formål at informere deltagere af World Wide Views om Klima og Energi.

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere