Fra kapitlet Mindsteløn og beskæftigelse Dansk Økonomi, juni 1994

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Mindsteløn og beskæftigelse Dansk Økonomi, juni 1994"

Transkript

1 194 De beskæftigede og virksomhederne har ikke tilstrækkelige incitamenter til at aftale lave lønninger ved lønforhandlingerne og de, der er ledige på grund af for høje mindste- og startlønninger, har intet økonomisk incitament til at presse lønnen ned for at få beskæftigelse ved den nuværende kompensationsgrad. Derfor er der ikke sket nogen nævneværdig ændring i lønspredningen i de sidste 15 år til trods for den vedvarende høje og skævt fordelte ledighed. Fra kapitlet Mindsteløn og beskæftigelse Dansk Økonomi, juni 1994

2 Dansk energi- og klimapolitik i globalt perspektiv Af Bjørn Lomborg 1 Den danske klima-politik betyder næsten intet men koster overordentligt meget. Dette skyldes en lang række myter omkring miljø, ressourcer, priser og forsyningssikkerhed. Det er en skam, vi gør det så ringe, fordi vi kunne betale meget mindre, og hjælpe indsatsen for verdens klima langt mere. Danmark fik sidste år en ny regering, som har sat sig nogle klare klima og energi-mål i regeringsgrundlaget. Overraskende nok deles de fleste mål af oppositionen, på trods af at den totale omkostning for Danmarks klima-mål på langt sigt overstiger de samlede omkostninger på stort set alle de områder, hvor regering og opposition er uenige. Der burde være langt mere politisk diskussion omkring disse mål, men som situationen er, behøver vi desværre kun se på den nuværende regerings mål. (Det er klart, at ikke alle målene er blevet indfriet på den korte bane, men her viser de stadig det bærende Danmarks forståelse for, hvad der bør gøres.) Fordi klima-diskussionen er så overordentligt følelsesladet er det nok værd at gentage, hvad jeg udfordrer og hvad jeg ikke udfordrer i denne artikel. Global opvarmning er rigtig, i stor grad menneskeskabt (primært gennem afbrænding af fossile brændstoffer og udledning af CO 2 ) og vil på langt sigt have overvejende negative konsekvenser. Derfor er det vigtigt at finde en løsning på problemet. 1 Adjungeret professor, CBS, og direktør Copenhagen Consensus Center.

3 196 Men det er også vigtigt at holde fast i, at ligesom der er omkostninger ved klimaforandringerne, så er der omkostninger ved forskellige løsninger til klimaforandringerne. Det er vigtigt, at vi ikke i vores iver og med gode intentioner ender med at påføre os selv og vores efterkommere større omkostninger fra løsninger, der delvist reducerer global opvarmning, end disse undgåede omkostninger ved klimaforandringerne. Dette er ikke anderledes end den snusfornuftige pointe, at vi ikke nødvendigvis skal betale milliarder af kroner for et lægemiddel, der kun marginalt reducerer en patients symptomer. Så ja, vi skal se, hvordan vi billigt og effektivt kan reducere CO 2 -udledningen. Desværre er mange af de midler, Regeringen (og oppositionen) foreslår stærkt problematiske. De gode forbedringer opnår vi kun, hvis vi vælger løsninger, der faktisk tackler problemerne og ikke blot flotte politikker, som lyder godt og får os til at føle os godt tilpas. Og eftersom vi over de kommende år har meget begrænsede ressourcer til rådighed til de mange tiltag, vi ønsker at gennemføre på alle mulige områder, fra miljø til skole, sundhed, uddannelse osv., så betyder dårlige politikker på det grønne område, at vi har færre penge til at gøre godt med på de øvrige. Grøn økonomi Det er oplagt, at regeringens væsentligste politiske kortsigtede udfordring er at tackle den økonomiske krise og sikre arbejdspladser og vækst. I regeringsgrundlaget er det tydeligt, at meget af svaret skal komme igennem en plan for en omstilling til grøn økonomi. På den måde regner regeringen med at øge den økonomiske vækst, beskæftigelse og sikre miljøet og klimaet. En del af regeringsgrundlagets foreslåede politiker er desværre ikke særligt effektive. En vigtig grund til, at ineffektive politikker kan overleve i regeringens hårde prioritering skyldes, at de ofte baserer sig i temmelig problematiske påstande omkring hvordan miljøet får det stadig ringere. På mange måder opsummerer regeringen Danmarks udfordring således: Verden står overfor to alvorlige kriser. Den økonomiske krise og klima/miljøkrisen. Regeringens svar ligger i en omfattende grøn omstilling af Dan-

4 mark. Vil et sådant tiltag give os vækst og arbejdspladser? Vil det sikre mere miljø? Desværre er det korte er svar nej. Men heldigvis er der også måder, hvor en gennemtænkt tilgang kan ændre svaret til et betinget ja. Det er de effektive løsninger, vi bør fokusere på. Tiltag i Danmark ubetydelige For det første vil danske tiltag ofte gøre overordentligt lidt eller slet intet i en internationaliseret verden. Regeringen satser massivt på udbygning af vindenergi fra vindmøller men eftersom Danmark er med i EU s kvotehandel betyder flere vindmøller i Danmark indtil 2020 faktisk lige præcis intet for verdens samlede udledning af CO 2. Faktisk er det sandsynligt at større krav i Danmark vil føre til en delvis udflytning af CO 2 -udledningen til fx Kina (hvor der produceres mindre klima-effektivt) og derfor kan en stramning i Danmark paradoksalt medføre en total forøgelse af verdens CO 2 -udledning. Siden 1990 har EU godt nok reduceret CO 2 -udledningen, men samtidig er så meget af produktion flyttet til udlandet, at bare CO 2 -indholdet i vores forøgede import fra Kina udligner besparelserne. 197 hvad kan økonomer sige noget om Regeringen understreger, at det er derfor vi skal gennemføre en global Kyoto-lignende aftale om udledninger. Men som vi så i København i 2009 er en sådan aftale et fatamorgana. Med et USA, der selv under en demokratisk præsident og kongres ikke kunne gennemføre en klimaaftale og med et Kina og Indien, der har over to milliard mennesker, der venter på at komme ind i middelklassen er der tydeligt ikke politisk opbakning til en ny aftale. Alt tyder på at Danmark og EU kommer til at stå alene med sine aggressive stramninger. Grøn vækst er en myte For det andet, hævdes det ofte, at grønne ambitioner leder til mere vækst. Desværre er dette ikke rigtigt der er globalt set en klar sammenhæng mellem højere vækst-rater og højere CO 2 -vækst-rater. Vi brænder jo ikke fossile brændstoffer af for at genere Al Gore. Vi gør det derimod

5 198 Figur 1. Vækst i BNP og CO 2 -udledning på tværs af lande Årlig vækstrate i CO Årlig vækstrate i BNP Anm.: Højere vækstrater hænger nøje sammen med højere CO 2 -vækstrater. Data er fra Verdensbanken for 155 lande: fordi fossile brændstoffer muliggør stort set alle de fordele ved civilisation, som vi har opnået de sidste par hundrede år de giver os adgang til mad, transport, medicin, lys, varme og kulde. Så længe grøn energi er langt dyrere, så vil en overgang til disse naturligvis gøre os mindre rige, alt andet lige. (Naturligvis skal man også indregne omkostningerne ved fossil forurening og CO 2, men selv da er næsten alle grønne energi-kilderlangt dyrere.) Når danskerne på grund af høje afgifter betaler verdens markant højeste elpriser, betyder det ikke, at vores velfærd vokser hurtigere. Det er rigtigt, som det ofte bliver gentaget fra fx Connie Hedegaard, at Danmark siden 1981 er blevet 70 pct. rigere uden vi har forøget vores CO 2 -udledning. Men ser vi på fx USA, er deres udledninger vokset med 29 pct. og deres BNP vokset med 39 procentpoint mere end Danmarks.

6 Figur 2. Energipriser fra 2011 i udvalgte OECD-lande 199 Ører pr. kwh hvad kan økonomer sige noget om 0 USA GRC FRA POL SLV GBR CZE FIN LUX HUN NLD SVK PRT SWE IRL JPN BEL AUT ITA ESP DEU DNK Anm.: Data er fra International Energy Agency, tabuleret af UK Department of Energy and Climate Change (Quarterly Energy Prices, september 2012). Vi blev ikke fattige af at mindske vores CO 2 -udslip, men vi fik mindre vækst end vi kunne have haft og det koster velfærd og jobs. Grønne jobs er en myte For det tredje argumenterer regeringen, at grøn omstilling vil kunne bevare og udvikle tusindvis af nye grønne arbejdspladser. Men økonomiske analyser viser, at tilskud til grøn energi nok øger beskæftigelse indenfor grøn energi, men desværre fører til et tilsvarende fald i beskæftigelsen andre steder. Det er ikke overraskende fordi tilskuddet skal finansieres og det er enten kunderne eller staten der skal gøre det. Prisen på el går op, produktionsomkostningerne stiger, vi mister konkurrenceevne og almindelige gode jobs forsvinder. I forbindelse med vindmølleparken i Anholt var politikerne begejstrede for at beskrive den

7 200 som en grøn vækstpakke, der kunne give op til job. Men som Energistyrelsens egen analyse viste, ville de arbejdspladser være kort-sigtede og ville forsvinde efter blot 4 år. Omvendt med den højere elpris, som vil betyde et fald i konkurrenceevne og efterspørgsel og ville koste tilsvarende jobs andre steder i økonomien. Så er der selvfølgelig den idé at vores industri kunne nyde godt af andre landes tilskud ved at de køber fx danske vindmøller. Det kunne i princippet hjælpe Danmark. Det har bl.a. været argumentet bag støtten til Vestas, selvom det Økonomiske Råd i 2004 fandt at selv når man indregnede den fordel, havde Danmark brugt så mange støttekroner, at støtten totalt set var en dårlig forretning. Men det langt mere reelle problem er at fx sol- og vindindustrien, som så mange industrier, flytter produktionen til Kina eller Indien. Som Bloomberg skrev tidligere i 2012: Denmark s Green Europe Meets Chinese Wall on Vestas Cuts. Det betød at Vestas i 2010 fyrede 2000 og 1300 i 2012 blot i Danmark. Effekt af danske ambitioner Der er en stor risiko for at regeringens sats på en omfattende, grøn omstilling hverken vil gavne miljøet, økonomien eller beskæftigelsen. Den vil formentlig snarere øge udledningerne i Kina, reducere væksten i Danmark og sende en del af beskæftigelsen til Indien. I bedste fald vil enkelte heldig danske og udenlandske investorer nyde godt af tilskuddene. Dette budskab er der ikke mange, der ønsker at høre. Sådan var det også i slutningen af 1990erne, hvor jeg og flere andre påpegede, at Kyoto-aftalen ville være en overordentlig dyr skåltale, der næsten intet godt ville gøre for klimaet. Dengang blev det betragtet som at bande i kirken. Skældsord og mistænkeliggørelse væltede ned over de formastelige. I dag er den samme konklusion næsten selvfølgelig for de fleste. Beklageligvis spildte vi over et årti med at forfølge en politisk og økonomisk urealistisk politik, hvor vi følte os gode. Når vi egentlig ønskede at gøre godt, havde vi stået os bedre ved allerede dengang at have fokuseret på bedre politikker. Det kunne være et godt argument for at droppe myterne og finde bedre strategier, så vi ikke igen om et årti står og ønsker, vi havde gjort det anderledes.

8 Hvorfor bliver vi ved med feel-good, do-little politik? 201 Som jeg ser det, er der to væsentlige årsager til at klima (og miljø generelt) bliver så dårligt prioriteret. For det første er der en gruppe af ubegrundet pessimistiske myter, der fortæller hvor galt det går, hvis vi ikke gør noget. For det andet er der en gruppe ubegrundet optimistiske myter omkring omkostningerne ved at lave grønne politikker. De første myter angår ideerne om miljøet i forfald og udtømte ressourcer, som stammer helt tilbage fra 1972 med Rom-klubben og grænser for vækst (og endnu længere tilbage). Den pessimistiske bekymring var både fremherskende i 1990erne og er igen ved at få medvind hos mange beslutningstagere. Det var det grundlæggende tankesæt, jeg tog et opgør med, ved at præsentere de relevante data i mine kronikker og Verdens Sande Tilstand. hvad kan økonomer sige noget om Myte 1.1: Miljøet får det stadig værre Illustrationen finder vi igen fint i Regeringens grundlag, hvor man maler et dystert billede af en verden, der på mange måder går økologisk galt: Vi står overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer. Det er som sagt helt rigtigt, at der er et klimaproblem, vi skal tackle, men retorikken omkring stigende forurening og ressourcemangel er lige så forkert som det var i 1970erne. I den vestlige verden har luftforureningen (ikke medtaget CO 2, der jo ikke er lokalt forurenende) været faldende længe og for stort set alle områder siden 1970erne, hvor OECD har lavet statistik. Det gælder også for Danmark, hvor luftforureningen for NOx, skadelig ozon, CO, bly, benzen, toluen og partikler har været faldende. Det samme gælder for havforureningen, hvor både kvælstof og coli-bakterier har været faldende. Myte 1.2: Knappe ressourcer Regeringsdokumentet bekymrer sig også om knappe energiressourcer og at reserverne af særligt olie og gas blive[r] koncentreret på stadig færre lande, hvilket bruges som argument for at ville gøres sig uafhængige af fossile brændsler. Men på trods af vi globalt bruger stadig mere

9 202 olie, har vi på grund af stadig flere fund og stadig bedre teknologi, flere og flere års olieforbrug tilbage. I 2009 havde verden olie til næsten 48 år ved 2009-forbruget, et tal der har været stigende og aldrig været så højt siden Med ikke-konventionelle olie-kilder har vi nok olie, ikke bare til verdens nuværende olie-forbrug, men til det totale energi-forbrug til over 4000 år. Og særligt på gas-området har vi over de sidste år set en dramatisk 40 pct. forøgelse i ressourcerne på grund af adgang til skiffer-gas, der også har udvidet den geografiske spredning i ressourcerne til traditionelle gas-importører som Polen, Tyrkiet, Ukraine, Sydafrika og Chile. Og endelig er der ingen mangel på det mest udbredte fossile brændstof, kul, som vi har nok af til flere hundrede år. Figur 3. Antal års olieforbrug med de kendte, tilbageværende reserver Antal års forbrug Anm.: Figuren viser antal års forbrug tilbage , givet vurderingen af de kendte, tilbageværende ressourcer delt med det årlige forbrug. Figuren er baseret på data fra Lomborg, Skeptical Environmentalist 2001 p. 124 og Simon, Julian L., G. Weinrauch and S. Moore 1994 The reserves of extracted resources: historical data. Non-Renewable Resources , opdateret med EIA data fra 2006 og 2009, Oil & Gas Journal estimate.

10 Disse to myter om forurening og ressourceknaphed udgør tilsammen ideen om to væsentlige årsager til at regeringen (og mange i oppositionen) vil lave en grøn omstilling af Danmark, men ingen af dem holder til en nærmere analyse. Samtidig trives der en stærk idé om at omkostningerne ved at droppe fossile brændstoffer bliver næsten gratis, mens de grønne energikilder bare falder i pris. Myte 2.1: Den næsten gratis CO2-reduktion Det bedste eksempel på en bevidst minimeringen af omkostningerne ved en væsentlig reduktion af CO 2 finder vi i Klimakommissionen under den sidste regering. Her vurderede man mulighederne for at Danmark kunne blive fossilfrit i 2050, hvilket også er blevet pejlemærket for den nuværende regering ( Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050 ). 203 hvad kan økonomer sige noget om Klimakommissionens formand, Katherine Richardson, meldte klart ud ved fremlæggelsen, at det ville være næsten gratis for Danmark blive et fossilfrit samfund i JyllandsPosten fortalte os, at Fremtiden er grøn og gratis og Politikens leder fortalte os, at det er sund fornuft at skifte til vedvarende kilder, der leverer gratis strøm. Problemet er, at denne myte om den næsten gratis CO 2 reduktion simpelthen er fænomenalt ude af trit med økonomisk forskning. Estimaterne fra nogle af de mest anerkendte energiøkonomiske modeller fra Stanford Energy Modeling Forum viser, at blot en 80 pct. reduktion af CO 2 udledningerne i 2050 typisk vil koste ca. 5 pct. af vores bruttonationalprodukt 2. For Danmark svarer det i 2050 til ca. 175 mia. kr. årligt. Vi taler altså om meget store omkostninger, der vil efterlade vores børn og børnebørn 175 mia. kr. fattigere hver eneste år. Det er en omstilling, der bygger på at tvinge industri og forbrugere til at erstatte billige fossile brændstoffer med meget dyrere vedvarende energi, som vindkraft og biobrændsel. Og det vil koste. Det er da også sympto- 2 Se eventuelt Tol: An Analysis of Mitigation as a Response to Climate Change, 2010:31 og IPCC 2007 report, WGIII:206.

11 204 matisk, at Klimakommissionens forslag består af en værktøjskasse af nye afgifter, regler, standarder, love, skatter, tilskud og ligefrem tvungen opsparing som de håndtag, der skal hjælpe os med den næsten gratis omstilling. Hårdt presset indrømmede Richardson da også, at det faktisk bliver enormt dyrt at lave omstillingen til et fossilfrit Danmark. Budskabet er altså på en og samme gang at det bliver næsten gratis og samtidig overordentligt dyrt. Hvordan i alverden kan man rimeligvis påstå at en omkostning i størrelsesordenen 175 mia. kr. om året er næsten gratis? Klimakommissionens arbejde viser, hvordan en sådan manøvre ofte gennemføres, om end på bekostning af fuld intellektuel hæderlighed. Klimakommissionen sammenligner deres meget dyre plan for udfasning af fossile brændstoffer i 2050 med et alternativ, hvor verden vil reducere udledningerne med pct. og hvor fossile brændstoffer er pålagt en voldsom afgift på kr pr. ton CO 2. Det betyder, at når resten af verden først har valgt at brandbeskatte fossile brændstoffer, så bliver de meget dyre og derfor er det naturligvis næsten gratis at udfase dem. Problemet er naturligvis, at man simpelthen har flyttet omkostningerne fra ens eget forslag til en hypotetisk verden, hvor alle allerede har besluttet sig for at reducere CO 2 udledningen dramatisk. Klimakommissionen finder derfor, at omkostningerne kun beløber sig til mellem milliarder (og i dens præsentation omtalte den konsekvent kun det lave tal). Men disse tal ignorerer den langt større reelle omkostning, der kommer ved samtidig at vælge en fænomenalt høj CO 2 -skat, som i øvrigt et helt usandsynlig i USA, Kina og Indien. Myte 2.2: Stadig billigere grøn energi Mange påstår, at fossile brændstoffer bliver stadig dyrere, mens den alternative energi kun bliver billigere og billigere. Påstanden om de stadig dyrere fossile brændsler er naturligvis baseret på ideen om, at vi snart løber tør, men helt klart modbevist i det dramatiske prisfald på gas vi har set i USA efter fracking-teknologien har vundet indpas (prisen faldt i første del af 2012 til den laveste siden nogensinde, siden det amerikanske energi-agentur begyndte at opgøre prisen i 1975).

12 Men måske mere relevant er det, at prisen på fx vindmøller er steget det sidste halve årti. Dette står naturligvis i direkte modsætning til den historie, vi i årevis har hørt fra vindmølleindustrien og forskellige politikere, hvor de har fortalt os at bare lidt mere hjælp og lidt mere støtte vil gøre vindmølleparker konkurrencedygtige. Herhjemme kender vi bedst til sagen, fordi vi har betalt mere og mere for vind-energi. I 2005 betalte vi 51,8 øre pr. kilowatttime for vindmølleparken ved Horns Rev II. I 2008 var prisen for den næste havmøllepark, Rødsand II, steget med 20 pct. Og med Anholt Havmøllepark i 2010 blev prisen 105,1 øre pr. kilowatttime mere end 100 pct. dyrere end for fem år siden. Dette er en vurdering, som FNs klimapanel også nikkede genkendende til i deres oversigt over vedvarende energi i 2011 (side 587): Wind power plant investment costs rose from 2004 to 2009 og som de også viste i deres figur for både land- og hav-vindmøller i USA og Danmark. 205 hvad kan økonomer sige noget om Det virker faktisk som om vores store tilskud har den omvendte effekt: flere støttekroner betyder dyrere strøm for forbrugerne. Konsekvenserne for Dansk energi- og klima-politik Myterne om den stadig værre situation for verdens ressourcer og miljø, sammenholdt med myterne om billige løsninger og faldende grønne omkostninger har medført, at den Danske energi- og klimapolitk mildt sagt har været dyr men ineffektiv. Både den tidligere og nuværende regering har for at løse klimaproblemet forslået, at få EU til ikke blot at reducere dets CO 2 -udledning med 20 pct. i 2020, men med 30 pct. EU s politiske enegang er allerede astronomisk dyr. Prisen for EU s 20 pct.-reduktion ligger på omkring milliarder kroner om året, beregnet som et gennemsnit af de tilgængelige modeller på Stanford Energy Modelling Forum. 3 Desværre er effekten kun en reduktion af den globale opvarmning i år 2100 med umålelige 0,05 C. Den totale fordel for verden 3 Jf. Tol, The Costs And Benefits Of EU Climate Policy For 2020, 2012:21.

13 206 Figur 4. Omkostninger for land-vindmøller i Danmark og USA over tid, Investment Cost [USD 2005 /kw] 5,000 4,500 4,000 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1, Average Project Investment Cost Investment Cost [USD 2005 /kw] 5,000 4,500 4,000 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1, Individual Project Investment Cost Capacity-Weighted Average Project Investment Cost Polynomial Trend Line Anm.: Figuren viser investeringsomkostninger for landvindmøller i (øverste panel) Danmark (kilde: Nielsson et al, 2010) og (nederste panel) USA (kilde: Wiser og Bolinger, Figuren er gengivet fra FNs Klimapanel (2011): Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation, p. 585.

14 ved en sådan reduktion ligger på omkring 50 milliarder kroner årligt. Det svarer til at hver gang vi investerer én krone får vi 3 ører igen i form af færre klimaskader ikke en imponerende investering. Beregningerne viser tilsvarende, at omkostningen for Danmark alene ligger på omkring 23 milliarder kroner om året som altså vil gøre mindre end 1 milliard kroner godt i hele verden. Vi kunne, blot for den danske pris af EU s klimapolitik, bygge næsten 5 Rigshospitaler hvert eneste år. Og den danske effekt på klimaet hvis vi holder fast i politikken de næste 90 år betyder en reduktion i temperaturen i år 2100 på blot 0,0007 C. Men målet er altså at reducere endnu mere, og få hele EU s reduktion op til 30 pct. Så vil omkostningen i stedet ligge på milliarder kroner om året. Og den ekstra udgift på milliarder kroner årligt vil totalt formindske opvarmningen om 90 år med blot 0,01 C. Der synes mildt sagt ikke at være nogen sammenhæng mellem omkostning og fordele. 207 hvad kan økonomer sige noget om Som noget nyt ønsker regeringen også at gennemføre en klima-lov, efter britisk forbillede selvom briterne nu er ved at opgive deres lov, fordi den har vist sig at være håbløst dyr og ganske umulig at leve op til. Og briterne har kun forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningerne med 80 pct., hvorimod regeringen lover 100 pct. FNs modeller viser at alene en 80 pct. reduktion af udledningerne i 2050 vil koste ca. 5 pct. af BNP. For Danmark svarer dette som sagt i 2050 til ca. 175 mia. kr. årligt, som vi vil efterlade vores børn og børnebørn fattigere. Og selv hvis Danmark skulle beslutte sig for at påføre sig den omkostning og ikke udlede ét eneste gram CO 2 efter 2050, ville effekten på klimaet næsten ikke kunne måles for alle de mange milliarder vil vi samlet udsætte den globale opvarmning med 2 uger i år Alternativet Givet de overordentligt store omkostninger, der er forbundet med den danske klima-politik, og de ekstraordinært små fordele, disse vil give, var det måske værd at kigge efter alternativer, der både ville være billigere og mere effektive.

15 208 I 2009 bad Copenhagen Consensus Center 27 af verdens førende klimaøkonomer at se på, hvilke løsninger, der ville give det bedste klima-resultat per investeret krone (se fixtheclimate.com). 5 topøkonomer, inklusive 3 Nobel-pristagere rangordnede løsningerne fra bedst til værst. Ikke overraskende faldt løsningsforslag som EU s 20 pct. reduktion i 2020 helt i bund. Men det bedste, langsigtede tiltag viste en langt bedre effektivitet det var omkring 500 gange bedre end de typiske, danske politikers tiltag. Grundlæggende ligger problemet i en omstilling til grøn energi i, at vi er meget langt fra den situation, hvor alternativ energi bliver billigere end fossile brændstoffer. Og det er helt centralt. Klodens klimaproblemer løses ikke før alternativ CO 2 -neutral energi er billigere end fossile brændstoffer. Indtil det sker, vil verdens største forurenere med USA, Kina og Indien i spidsen fortsætte med at bruge fossile brændstoffer. Og hvad Danmark gør på egen hånd påvirker ikke den globale opvarmning. Det, der betyder noget er, hvor hurtigt vi kan udvikle alternativ, markedsklar CO 2 -neutral energi, der uden statsstøtte, tilskud, lovgivning, kvoter og tvang er billigere end fossile brændstoffer. Når det sker, vil alle skifte over til vedvarende energi. De store forurenere vil skifter til fossil-fri energi, fordi det kan betale sig. De sidste 18 års klimaforhandlinger og tomme løfter viser alt for tydeligt, at økonomisk dyre løsninger som høje CO 2 -skatter og regler ikke bringer os nærmere en løsning. Se på computerrevolutionen siden 1950erne. Den blev ikke skabt gennem kvoter på skrive-maskiner eller skatter på regnestokke. Den blev heller ikke skabt ved at alle hjem i 1960erne fik deres egen kælder fyldt med en elektronhjerne, der blev massivt statsstøttet. I stedet blev revolutionen båret af massive investeringer i forskning og udvikling. Da computer-komponenterne blev billige nok, kom Apple og IBM og lavede computere, som alle ville købe. Tilsvarende skal vi styrke forskningen, så grønne energikilder indenfor de næste 20, 30 eller 40 år bliver så billige, at alle ønsker at købe dem. Det kræver mange flere penge til forskning, men stadig langt mindre end

16 de omkostninger, som Regeringen, oppositionen og EU er i gang med at spendere på borgernes vegne. Dette forslag var top-forslaget blandt Nobelpristagerne, og forudser, at Danmark, ligesom alle andre nationer, bør binde sig til at bruge 0,2 pct. af BNP til forskning og udvikling af grøn energi. I sidste ende er det, der betyder noget for klimaet ikke, hvad Danmark gør, men hvor hurtigt vi er med til at udvikle alternativ, markedsklar CO 2 -neutral energi. En energi, der uden statsstøtte, tilskud, lovgivning, kvoter og tvang er billigere end fossile energi. Når det sker, vil alle, også Kina, Indien og USA, skifte over til vedvarende energi. Men det sker først når teknologierne er blevet langt, langt billigere, og det sker ikke først og fremmest gennem afgifter og kvoter, men igennem ny teknologi. 209 hvad kan økonomer sige noget om Nobelpristagernes forslag vil for Danmark koste omkring 3,6 mia kroner årligt, eller omkring en fire-dobling af den nuværende indsats på 1 mia kroner. Alligevel vil omkostningen være blot 4 pct. af den nuværende politik og langt lavere end de ekstravagante løfter som både denne og den tidligere regering har lavet. Og samtidig vil en sådan politik have en langt større chance for rent faktisk at levere en bæredygtig klimapolitik. Vi kan altså bruge færre ressourcer, håndtere klimaudfordringen og samtidig efterlade flere ressourcer til alle de andre velfærdsprioriteter. Det er den diskussion, Danmark mangler. Vi bliver nødt til at prioritere, og hvis vi vælger de dyre og ineffektive feel-good politikker, vil vi ikke være nået ret langt i Jeg håber, vi bliver bedre til at vælge de billige og effektive løsninger, der vil sætte Danmark på verdenskortet, ikke for skåltaler, men for en reel indsats.

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere