BILAG 4 Høringssvarenes fulde ordlyd

Transkript

1 BILAG 4 Høringssvarenes fulde ordlyd Høringssvar modtaget i offentlighedsperioden 19. april til den 12. juli 2012 vedr. Forslag til Indsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af Beder indsatsområde. November Høringssvarene er angivet med deresu fulde ordlyd. HØRINGSVAR OVERSIGT: Dato Navn Gård/Adresse By 29/ Poul Rasmussen Testrupgaard Testrupvej Mårslet 20/ Lasse Beck Meinicke Hørret Byvej Mårslet 8/ Bent Vange Nielsen Starupvej Malling 11/ Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Med faglige bemærkninger fra: Boulevarden Odder Videncentret for Landbrug (VFL) Agro Food Park 15 Skejby 8200 Aarhus N 11/ Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergaard Tandergårdsvej Mårslet 11/ Fællesrådet Beder, Malling og Ajstrup V/ Jørgen Friis Bak Kirkebakken Beder 11/ Anne Arentoft Kristensen Kysinggaard Kystvejen Odder 12/ Ole og Stine Aagaard Nielsen Aagaarden Fuldenvej Beder

2 aard.dk Til Natur og miljø To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=MTM-NaturogMiljo1 cc: Subject: vedr. indsatsplaner i århus syd Kravet om pesticidfri dyrkning af landbrug, i århus syd synes jeg ikke er nogen god ide. I løbet af 4-5 år er det hele groet til af ukrudt, og jorden er værdiløs til landbrugsdrift, når man har en svinebedrift, og forfærdelig at se på. Jeg kan se at nogle stykker som komunen ejer, og landmænd har opsagt, fordi det er beskidt af ukrudt. Nu har i været ude at slå, højst sansynlig, fordi nogle naboer har klaget over alle de frø, som sådanne marker smider. Komunen kunne jo starte med, at slå vejgrøfter og rabatter inden ukrudtet smider frø, så kan landmanden nøjes med, at sprøjte langs veje og rabatter een gang om året, i stedet for som nu, hvor vi er nød til at sprøjte 2 gange, fordi alt det frø spirer over lang tid. Det samme er gældende langs vandløb, og bræmmer som jo også smider en masse frø. Det som er sprøjtet med i fortiden, kan vi jo ikke rette op på nu, hvorfor skal vi lide under det? Det var jo godkendte midler som blev brugt dengang. De midler der bliver brugt nu om dage, er meget mere skånsomme, og små doser. Jeg er ikke intereseret, i at lave frivillige aftaler, om pesticidfri dyrkning til den pris som man tilbyder. Jorden er værdiløs til landbrugsdrift bagefter, det enneste det kan bruges til, er byggegrunde elller veje. I bebyggede områder forbyder man ikke at sprøjte, og de der sprøjter på gårdspladser, og indkørseler bruger rigeligt, fordi det skal virke, og betyder ikke så meget økonomisk, på så lille et areal. Iøvrigt kunne jeg godt tænke mig, at få at vide, hvilke vandløb der er højt målsat. For nogle år siden spurgte jeg komunen, men fik ikke noget svar, fordi ingen rigtig vidste det, fik jeg at vide. Det var nu rart, at få det opklaret, så vi ved hvor der skal være 2 m. bræmmer og randzoner, mon det kan lade sig gøre nu? For 4-5 år år siden, blev der lavet en cykelsti langs med testrupvej. Den bruger rigtig mange nu, men der er en rabat på ca.6 m, mellem vejen og cykelstien, den kan nå at smide rigtig mange frø, når den ikke bliver slået. Hvorfor skulle den være så bred når der kun er til skidtet at gro på? Det ser forfædeligt ud lige nu!!! Med venlig hilsen, Poul Rasmussen kamma-poul@testrupgaard.dk

3 hotmail.co m Kære vandfolk To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=MTM-VandmiljoogLa ndbrugnaturogmiljo1 cc: Subject: pesticidfri drift og økonomi Jeg har med glæde modtaget jeres brev om pestidfri drift. Det er dejligt, at det skal kunne betale sig at passe på vores vand. Jeg vil derfor gerne høre, hvad den økonomiske kompensation består i på 2,2 hektar jord, der skal drives økologisk. vh Lasse Beck Meinicke Hørret Byvej Mårslet

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14 Indsigelse mod indsatsplan Beder: Vi er stærkt imod indsatsplan Beder, ikke kun fordi den får store konsekvenser for landbruget men også fordi vi er overbevist om at den er uden virkning. Først og fremmest forstår vi ikke den beslutning der tilsyneladende er taget om, at landbruget pålægges mange krav for at gennemføre denne plan og virksomheder kun opfordres til at forbedre deres forhold, det må vel alt andet lige, være en mere effektiv indsats hvis vi alle skal bidrage. Landbruget har i mange år været med til nye tiltag for at sikre grundvandet, hvilket man jo også kan se resultater af i dag, som I selv nævner i jeres indsatsplan er nitrat og pesticid mængden faldet siden 2007, derudover blev der i 2009 vedtaget flere tiltag som f.eks. efterafgrøder for at mængden af nitrat og pesticider kan falde endnu mere. Når nu nitrat og pesticider mængden er faldet de seneste år, tyder dette vel også på, at de mængder man finder i vandboringer og drikkevandet kommer af sprøjtemidler der ikke er blevet brugt i en årrække. F.eks. kan man flere steder i indsatsplane læse at der er fundet BAM forskellige steder, men BAM har ikke været brugt i landbruget siden 1982 og i det offentlige/private siden 1996 og derfor viser dette, at det der bliver fundet i vores grundvand i dag, desværre kommer fra folk der ikke vidste bedre for mange år siden. Landbruget har fået meget ny viden siden 2007, da brugte vi halvdelen af det kemi vi gjorde i 1984 og vi tror på, at det er det der begynder at vise dig nu med fald i mængderne af nitrat og pesticider og derfor mener vi, at denne indsatsplan er unødvendig og uden virkning, for som der er skrevet i indsatsplanen kvaliteten af grundvandet i området er overvejende god og dette er fordi vi allerede nu begynder at se indsatsen af de sidste mange års arbejde med at beskytte vores vand. Derudover bliver der meget flot nævnt en kompensation i planen, vi synes dog det er meget uheldigt, at for at få denne kompensation, som er et engangsbeløb, kræves det, at man tinglyser indsatsplanen på sin jord. Det betyder, at lige meget hvad der kommer at vandskånende teknologier og nye midler i fremtiden, kan dette aldrig bruges på det tinglyste jord. Da man jo som sagt aldrig ved hvad fremtiden vil bringe er dette en yderst uheldig kompensation. Da denne kompensation som nævnt er et engangsbeløb der udbetales her og nu, kommer dette til at ramme de fremtidige generationer hård, da det er dem der kommer til at stå med jord der ikke kan få gavn af nye teknologier og øget produktion i en verden der mangler fødevare. Vi må endnu engang slå fast er vi er meget imod Indsatsplan Beder som den foreligger nu og håber på, at vi kan få en bedre dialog mellem alle parter, da vi tror på dette er det eneste der kan sikre en virkningsfuld løsning for vores vand og virksomheder. Med venlig hilsen: Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergårdsvej Mårslet

15

16 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 11. juli 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Valdemarsgade Aarhus C vandmiljo@mtm.aarhus.dk Høringssvar Indsatsplan Beder Forretningsudvalget for Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup har på sit møde den 13. juni 2012 diskuteret det af Aarhus Kommune udarbejdede forslag til Indsatsplan Beder og vil gerne komme med følgende kommentarer: Fællesrådet hilser det velkomment, at Aarhus Kommune vil forsøge at beskytte drikkevandet i vort område, der rummer betydelige drikkevandsressourcer. Det fremsendte forslag er dog efter vor opfattelse på nogle områder mangelfuldt og på andre områder unødigt belastende for de berørte borgere. Det fremgår af Indsatsplanen side 21, at der i Beder Indsatsområde i 2011 var i alt ha, der ikke er sikret modanvendelse af pesticider. Heraf er 623 ha landbrugsareal, 310 ha boligområder, virksomheder, veje og anlæg samt 97 ha natur m.v. I Indsatsplanen lægges der op til at gennemtvinge ophør med brug af pesticider på landbrugsarealer, hvis der ikke opnås et tilstrækkeligt stort areal af frivillighedens vej. Indsatsen over for haver og andre private arealer i byområder der som nævnt udgør op mod 1/3 af det ikke sikrede areal består (side 22) i oplysning om pesticidfri drift og opfordring om at undlade brug af pesticider i sårbare områder. Vi vil foreslå, at Aarhus Kommune tilbyder private borgere og virksomheder i de berørte områder gratis tinglysning af en servitut på deres arealer, der forbyder brug af pesticider. Det vil være en god og forholdsvis billig måde for Aarhus Kommune at sikre en stor del af de 310 ha boligområder m.m. mod brug af pesticider og en gratis måde for private borgere at vise deres opbakning til planen for beskyttelse af drikkevandet i området. Der er i området landbrug med store husdyrproduktioner (især svin), for hvem dyrkningen af landbrugsjorden er en helt nødvendig forudsætning for produktionens rentabilitet. Aarhus Kommune har i nogle tilfælde inden for de senere år givet tilladelse til en udvidelse af disse husdyrproduktioner. Det virker urimeligt, at disse landbrug først i en længere årrække skal leve med usikkerhedens om et muligt indgreb, og dernæst hvis restriktionerne i arealanvendelsen gennemføres må se de foretagne investeringer forringes og i værste fald risikere at se deres eksistens truet.

17 For landbrugsarealerne er der krav om, at brugerne skal have uddannelse (sprøjtecertifikat) med løbende tvungen ajourføring, mens private uden uddannelse frit kan købe pesticider. Derfor virker det urimeligt, at man overfor private blot oplyser om og opfordrer til pesticidfri drift, mens man vil tvinge en løsning igennem over for landbrugere. Vi vil derfor opfordre til, at man i stedet for at bruge tvangsmidler indgår frivillige aftaler med de berørte jordejere. Med venlig hilsen Jørgen Bak, formand Kirkebakken Beder tlf mobil jorgen.friis.bak@gmail.com

18

19

20 Aarhus Kommune Aagaarden, Fulden d. 12. juli 2012 Vandmiljø og Landbrug Natur og Miljø Valdemarsgade 18 Postboks Aarhus C vandmiljo@mtm.aarhus.dk Høringssvar Forslag til Indsatsplan Beder. Min mand og jeg har en mindre gård, Fuldenvej 50, 8330 Beder på ca. 40 ha. Vi mødte op til Lodsejermøde mandag d. 14. maj 2012 i Jordbrugets uddannelsescenter Århus. Vi var vældig frustreret, da vi gik fra mødet, og meget pessimistiske, hvis forslaget bliver vedtaget. Til mødet var vi meget skuffet over, at der ikke var nogen politikere/folk fra vandværkerne mødt op, og syntes ikke embedsmændene kunne svare fyldest gørende! Vi har læst høringssvaret fra Jens Gammelgaard (formand DLMØ) med bilag fra Poul Henning Petersen fra viden centeret Skejby. Og bakker op om det der er skrevet. Vi har lavet 2 små test, ud fra 2 af vores drænrør, fra 2 forskellige marker, som er involveret som følsomme områder. De 2 test er sendt til analyse hos DANAK. Prøve fra13913 er analyseret d og viser det ene sted Nitrat mg/l 30 (max 50). Den anden mark Nitrat 23 mg/l og Total N 6,4. Vi ved godt disse prøver ikke har nogen juridisk effekt, da vi selv har udtaget dem osv., men alligevel. Vi driver en konventionel hobby landbrug, uden brug af maskinstation. Vi har begge fuldtidsarbejde ved siden af gården. Byggede i 2007 nyt maskinhus, hvori vi har plads til al vores avl. Vi ønsker ikke at overgå til økologi, og forstår ikke, hvordan det skal finansieres/drives, hvis der skal være skovrejsning. - Hvor er økonomien henne, hvis noget af det her skal blive en realitet? - Hvis det bliver en realitet, og der bliver udbetalt en kompensation, hvordan skal vores landbrug være bæredygtig/attraktivt fremover. - Ønsker I at se et landbrug, som bliver drevet på Moesgård, af forpagter Morten Laursen (hvilket er en skændsel for dansk landbrug, at se på!) - Hvor er byboerne henne i alt det her, det er kendt for enhver, at byboer,(i modsætning til landmænd), ikke kender til de præcise målinger af diverse ukrudtsmidler. Venlig hilsen Ole og Stine Aagaard Nielsen