Vejledning til Dyrkningsaftale

Transkript

1 Vejledning til Dyrkningsaftale

2 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning - der er udarbejdet i samarbejde imellem de to vandværksforeninger og landbrugets organisationer - kan anvendes som guide ved indgåelse af dyrkningsaftaler. Kapitel 1 beskriver udgangspunktet for indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler mellem landmænd og vandværker, amter eller kommuner. Kapitel 2 beskriver, hvilke dyrkningsaftaler, der kan anvendes til beskyttelse af grundvandet. Kapitel 3 beskriver udgangspunktet for opgørelse af den økonomiske kompensation. Kapitel 4 indeholder en detaljeret beskrivelse af mulige dyrkningsrestriktioner. Kapitel 5 indeholder bemærkninger til aftaleudkastet. Aftaleudkast Opgørelse af kompensation Godkendelse af aftalen Som bilag til vejledningen er der vedlagt et udkast til en aftale, som parterne selv kan udfylde med de dyrkningsvilkår m.v., der skal gælde for ejendommen. Der er ligeledes vedlagt Vejledning til opgørelse af kompensation, der kan bruges til beregning af landmandens kompensation. Vejledningen indeholder en række tabeller, beregningsskemaer og vejledende takster, ligesom den beskriver beregningsmetoder, der kan anvendes som grundlag i aftalen. Det er ikke umiddelbart muligt, at fastsætte vejledende takster for den enkelte ejendom. De endelige tal i aftalen bør derfor tilpasses de individuelle forhold på en ejendom, ligesom forhold, der ikke er omfattet af de vejledende takster i forslaget, vurderes fra sag til sag. Aftaler, der indgås som led i en indsatsplan (se kapitel 1), skal indsendes til amtsrådet, der indenfor 2 uger kan gøre indsigelse mod aftalen. Såfremt amtsrådet ikke har gjort indsigelse mod aftalen indenfor denne frist er aftalen godkendt.

3 3 1 Grundvandsbeskyttelse og frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Med den nye vandforsyningslov er det nu muligt for amter, kommuner og almene vandforsyninger på baggrund af en indsatsplan at indgå en frivillig aftale med den enkelte landmand om at dyrke jorden efter nogle retningslinier, der tager hensyn til områdets sårbarhed og dannelsen af grundvand. En aftale skal så vidt muligt sikre, at landmanden fortsat kan dyrke sine arealer på en faglig tilfredsstillende måde. Aftalen skal ligeledes sikre, at landmanden modtager fuld erstatning for det tab, han fremover vil få på bedriften som en følge af de ændrede dyrkningsvilkår. Andre former for miljøvenlig drift Der eksisterer i dag flere muligheder for tilskud til miljøvenlig drift. Som eksempler kan nævnes tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, tilskud til privat skovrejsning eller lignende. For at sikre drikkevandsforsyningen til de kommende generationer udpeger amterne i den kommende regionplan Nitratfølsomme nitratfølsomme indvindingsområder. indvindingsområder Fra en del af disse områder vil det fortsat uden yderligere begrænsninger være muligt at forsyne forbrugerne med rent drikkevand, blot ved at pumpe vandet op fra grundvandsmagasinet. Indenfor disse områder vil der være sårbare arealer, hvor det ikke vil være muligt at opnå en tilfredsstillende sikkerhed for den fremtidige vandforsyning uden yderligere begrænsninger på arealanvendelsen. Indsatsområder Indsatsplaner Amterne skal derfor udpege generelle indsatsområder og prioritere disse med henblik på en detailkortlægning. På baggrund af denne kortlægning skal amtet udpege de områder, hvor der skal ske en indsats og udarbejde en indsatsplan for disse. Indsatsplanen - der skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer - skal bl.a. beskrive, hvordan man kan opretholde grundvandskvaliteten i de følsomme områder. Hvis retningslinjerne eller prioriteringen i vandressource

4 4 Dyrkningsaftaler Frivillige aftaler planlægningen og regionplanen er utilstrækkelige til at sikre en kommunes eller et vandforsyningsanlægs interesser, har den pågældende kommune og/eller vandværk mulighed for selv at udarbejde en indsatsplan for et lokalt indvindingsområde. Indsatsplanen skal godkendes af amtsrådet. Med udgangspunkt i indsatsplaner kan det i nogle områder blive aktuelt at indgå frivillige aftaler med landmænd i området om at ændre dyrkningspraksis mod kompensation. Vejledningen kan i denne forbindelse bruges som inspiration. Aftaler om ændret dyrkningspraksis bør som udgangspunkt indgås som frivillige aftaler. Det er derfor op til hver af de to aftaleparter at vurdere aftalens varighed, og om niveauet for kompensation er acceptabelt. Der kan således typisk opnås en bedre beskyttelse af drikkevandet ved indgåelse af aftaler af forholdsvis lang varighed, men disse vil typisk også pålægge landmanden et forholdsvist større tab end dyrkningsaftaler af forholdsvis kort varighed. Generelle regler indført efter aftalens indgåelse kan give anledning til hel eller delvis bortfald af aftalen. Ved regler forstås i denne forbindelse generelle regler indført ved ny lov eller bekendtgørelse. Regler i denne forbindelse omfatter således ikke vilkår stillet i en VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 5. Påbudt rådighedsindskrænkning Hvis det ikke har været muligt at opnå den ønskede drikkevandskvalitet i form af frivillige aftaler, kan kommuner og amter påbyde rådighedsindskrænkninger iht. 26a i Miljøbeskyttelsesloven: "Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter Vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan amtsrådet, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod nitrat eller pesticider. Pålæg kan tillige meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens 13a". Frivillige dyrkningsaftaler bør altid baseres på konstaterede

5 5 Hvornår er nitrat og pesticider et problem? problemer i området eller problemer, man fremover med rimelig sikkerhed kan forvente at få i det pågældende indvindingsområde. I områder hvor nitrat og pesticider giver problemer for vandforsyningen, kan dyrkningsaftalerne bruges som redskaber for at minimere risikoen for udvaskning til grundvandet. Nedenstående liste er en oversigt over de problemer, som et vandværk kan få med nitrat. Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandet. Nitratkoncentrationer på 5 mg/l med stigende tendens i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandet. En ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Punkt 1 og 2 påpeger, at der er et problem for vandforsyningen, mens punkt 3 advarer om, at vandværket evt. kan forvente et problem i fremtiden, som man må overveje konsekvenserne af. Med hensyn til pesticider, kan følgende konstateres: 1. Godkendelsesproceduren for pesticider tillader ikke pesticider, der kan gå i grundvandet. 2. Der er meget langt til afslutning af zonering for så vidt angår pesticider. Der vil derfor gå nogle år inden der foreligger en indsatsplan med hensyn til pesticider, hvis en sådan overhovedet kommer. De foreslåede dyrkningsvilkår i kapitel 2 vil normalt være tilstrækkelige til at sikre den fremtidige vandforsyning.

6 6 2 Dyrkningsvilkår De frivillige dyrkningsaftaler indeholder vilkårene for den fremtidige dyrkning af de berørte arealer. I kapitel 4 beskrives forskellige dyrkningsrestriktioner mere detaljeret. Kvælstofreduktioner Dyrkningsaftaler til reduktion af nitratudvaskningen til grundvandet kan bestå af: Reduktion af kvælstoftilførslen (40% reduktion i forhold til det økonomisk optimale) Omlægning til vedvarende græs med reduceret (80kg N) eller ingen kvælstof For de ovennævnte forslag foreligger der forslag til opgørelse af kompensation. Det bemærkes, at der er valgt en reduktion på 40 pct. i forhold til den økonomisk optimale kvælstofmængde frem for til de officielle gødningsnormer, da førstnævnte er en mere fast størrelse. Landmanden skal vide, hvad kvælstoftildelingen bliver i fremtiden, når han indgår aftalen. Forestiller man sig, at de officielle gødningsnormer bliver reduceret fra 10 til 25 pct. under den økonomisk optimale kvælstofmængde, og landmanden skal reducere kvælstofmængden herudfra med 40 pct., kan dette blive meget dyrt for landmanden på grund af udbyttekurvens form. Endvidere kan følgende kvælstofreduktioner tænkes: Effektiv græsbevoksning om efteråret. Korsblomstrede efterafgrøder. Min. 5 årige græsmarker med loft over afgræsning og gødningstilførsel. Udtagning af agerjord. Reduktion af tilførslen af husdyrgødning. En kombination af ovennævnte muligheder. Pesticidreduktioner Dyrkningsaftaler til reduktion af pesticidudvaskningen til grundvandet kan bestå af: Konventionel dyrkning uden anvendelse af pesticider Omlægning til vedvarende græs uden anvendelse af pesticider For de ovennævnte forslag foreligger der forslag til opgørelse af kompensation.

7 7 Endvidere kan følgende pesticidrestriktioner tænkes: Omlægning til økologisk jordbrug Udtagning af agerjord Reduktion af pesticidanvendelsen (receptordning) Kombinering af restriktioner Kontrol Endeligt kan der tænkes kombinationer af kvælstof- og pesticidreduktioner. For konventionel dyrkning uden anvendelse af pesticider og en 40 % nedsættelse af kvælstoftilførslen foreligger der forslag til opgørelse af kompensation, mens der ikke foreligger forslag til kompensation for øvrige tænkelige kombinationer. I forbindelse med kontrol af efterlevelse af dyrkningsvilkårene i aftalen, skal ejeren/brugeren udlevere det relevante materiale, som ejeren/brugeren i kraft af gældende regler eller denne aftale er forpligtet til at være i besiddelse af. Dette materiale kan eksempelvis være sprøjtejournaler, markplan og gødningsplan m.m.

8 8 3 Opgørelse af kompensation Økonomisk kompensation Som led i de frivillige dyrkningsaftaler skal parterne finde frem til et beløb, som vandværk eller myndigheder skal betale til landmanden som erstatning for de ændrede dyrkningsvilkår på ejendommen. Beløbet vil variere fra ejendom til ejendom i forhold til de ændringer, der skal gennemføres på bedriften. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til følgende forhold: Aftalens længde Dyrkningsvilkår på ejendommen Begrænsninger i landmandens råderet Landmandens økonomisk tab i forhold til situationen før aftalens indgåelse i henholdsvis Marken Besætningen Maskinparken Harmoniarealerne samt ved en eventuel værdiforringelse af ejendommen. Erstatningen beregnes som den nedgang i udbytte, der er en følge af de ændrede dyrkningsvilkår på ejendommen. Niveauet er så vidt muligt fastlagt i forsøg, der er gennemført over hele landet på alle jordtyper. Grundlaget for erstatningernes niveau fastsættes og reguleres løbende af organisationerne bag aftalen, dvs. de to vandværksforeninger og landbrugets organisationer. Der tages udgangspunkt i Vejledning til opgørelse af kompensationen samt rapporten Dyrkningsaftaler og kompensationer af Alex Dubgaard og Lars Ole Mortensen, KVL.

9 9 4 Dyrkningsrestriktioner I det følgende gennemgås en række eksempler på ændringer af dyrkningspraksis, som kan indgå i aftaler med henblik på at nedbringe nitrat og/eller pesticidbelastningen. Tekst, der er understreget på de følgende sider, kan direkte overføres til dyrkningsaftalen. Dyrkningsrestriktioner, for hvilke der i Kompensationsopgørelsen er foretaget beregninger er markeret med *. Nitrat I forhold til normal landbrugspraksis kan nitratudvaskningen reduceres ved at ændre dyrkningspraksis på arealet. Reduceret kvælstoftilførsel * Reduceret kvælstoftilførsel En reduktion i kvælstoftilførslen vil alt andet lige give en reduktion i nitratudvaskningen. Reduktion i kvælstoftilførslen kan ske efter følgende normer, der indgår i dyrkningsaftalen. Kvælstoftilførslen reduceres med 40 pct. under den økonomisk optimale N-mængde. Tilførsel af kvælstof i husdyrgødning indregnes med tilført kvælstof x det på aftaletidspunktet gældende krav til udnyttelsesprocenten for totalkvælstof i husdyrgødning. Vedvarende græs - min 5 årig * Vedvarende græs -min 5 årig * A: Med tilførsel af maksimalt 80 kg N/ha Græsmarkerne må maksimalt omlægges hvert 5. år. Arealerne må maksimalt tilføres 80 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning eller totalkvælstof i husdyrgødning. Arealerne må i gns. maksimalt afgræsses med 1,4 storkreatur pr. ha. i gns. af græsningsperioden. B: Uden tilførsel af kvælstof i handelsgødning Græsmarkerne må maksimalt omlægges hver 5. år. Arealerne må ikke tilføres kvælstof i handels- eller totalkvælstof i husdyrgødning. Arealerne må i gns. maksimalt afgræsses med 1,4 storkreatur pr. ha i

10 10 Udtagning af agerjord Græsbevoksning på arealet om efteråret græsningsperioden. Arealet udtages af dyrkning. Tilførsel af gødning og anvendelse af pesticider er ikke tilladt. Der skal være etableret et varigt plantedække på arealet senest 1. oktober i det første aftaleår, og det skal opretholdes i hele aftaleperioden. Det må ikke etableres af fremspiret ukrudt, men skal f.eks. være græsudlæg. Arealet må plejes med slåning og rydning, men ikke benyttes til produktion. Arealet må skovrejses, og der må etableres vandhuller. Græsbevoksning En græsafgrøde optager kvælstof om efteråret. Det er derfor en effektiv måde at reducere kvælstofudvaskningen på. Følgende græsafgrøder kan anvendes i dyrkningsaftalerne. Udlæg af græs sået senest 1. august (f.eks. græs forårsudlagt i vårsæd eller vintersæd eller græs sået efter vinterbyg eller grøntsager). Græs efter høst af frøgræs, slætgræs af rent græs, brak mv. Græsbevoksningen skal være effektiv over hele arealet og være etableret efter almindelige driftsmæssige principper. Arealerne må ikke tilføres kvælstof i perioden 1. august - 1. februar. Afgræsning må i perioden 1. august - 1. februar kun ske med en belægning svarende til 0,5 dyreenhed pr. ha (som gns. for døgnet). Græs på JB 1-4 må ikke ompløjes før 1. februar. På JB 5-9 må ompløjning ske efter 1. december. Korsblomstrede efterafgrøder Korsblomstrede afgrøder Etablering af korsblomstrede afgrøder (raps, gul sennep, ræddike mv.) er effektive til at reducere nitratudvaskningen. Korsblomstrede efterafgrøder kan anvendes i dyrkningsaftalerne på følgende måde: Efterafgrøden skal være sået senest 20. august efter normale driftsmæssige principper Efterafgrøden må først nedpløjes efter 1. februar på JB 1-4 og efter 1. december på JB 5-9. Reduktion i anvendelsen af husdyrgødning Reduktion i anvendelse af husdyrgødning Tilførsel af husdyrgødning forøger alt andet lige nitratudvaskningen, fordi tilført organisk kvælstof ikke kan udnyttes direkte. Reduktion i organisk kvælstoftilførsel kan ske efter følgende norm, der

11 11 indgår i dyrkningsaftalen Maksimaltilførsel af 30 kg organisk kvælstof pr. ha pr. år svarende til svinegylle fra 1 dyreenhed pr. ha eller kvæggylle fra 0,8 dyreenhed pr. ha. Samtidig tilført ammonium-kvælstof skal indregnes i gødningsplanen til en effekt på 100 pct. Dyrkningsaftaler kan indgås med krav om en bestemt driftsform på arealet eller med krav om en beregnet maksimal udvaskning af nitrat pr. år. Den maksimale udvaskning af nitrat som følge af dyrkningsrestriktioner kan beregnes på grundlag af modelberegninger udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Pesticider I sårbare områder kan der være behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening af drikkevandet med pesticider. For at opnå dette kan de følgende forslag til dyrkningsrestriktioner anvendes. Ingen pesticidanvendelse Konventionel dyrkning uden pesticider * Vedvarende græs Ingen pesticidanvendelse er tilladt. Lovpligtig bekæmpelse af flyvehavre må kun foretages ved mekanisk bekæmpelse. Bekæmpelse af ukrudt må kun ske med mekaniske bekæmpelsesmetoder. Der er ingen restriktioner med hensyn til valg af afgrøder. Gødning må tilføres ifølge gældende regler for gødningsanvendelse. Der skal dog være mulighed for aftale om dispensation til pesticidanvendelse mod angreb af flyvehavre og bjørneklo m.v., hvis mekanisk bekæmpelse er uoverskuelig. Ingen pesticidanvendelse er tilladt. Bekæmpelse af ukrudt må kun ske med mekaniske bekæmpelsesmetoder. Gødning må tilføres ifølge gældende regler for gødningsanvendelse. Der må ske omlægning af græs/kløvergræs hvert 5. år. Græs/kløvergræs kan udlægges i en anden afgrøde. Der må ikke anvendes pesticider i forbindelse med omlægning. Der skal dog være mulighed for aftale om dispensation til pesticidanvendelse mod angreb af flyvehavre og bjørneklo m.v., hvis mekanisk bekæmpelse er uoverskuelig.

12 12 Udtagning af agerjord Arealet udtages af dyrkning. Tilførsel af gødning og pesticider er ikke tilladt. Der skal være etableret et varigt plantedække på arealet senest 1. oktober i det første aftaleår, og det skal opretholdes i hele aftaleperioden. Det må ikke etableres af fremspiret ukrudt, men kan f.eks. være græsudlæg,. Arealet må plejes med slåning og rydning, men ikke benyttes til produktion. Arealet må skovrejses, og der må etableres vandhuller. Økologisk produktion Pesticidfri dyrkning kan ske gennem omlægning til økologisk produktion. Ved omlægning til økologisk produktion er der normalt kun mulighed for omlægning af hele bedriften. Der kan inden for rammerne af det økologiske regelsæt aftales en tidsplan for omlægningen. Økologisk produktion Produktionen omlægges, så de til enhver tid gældende regler for økologisk produktion overholdes. Begrænset pesticidanvendelse Receptordning Med henblik på at undgå de største udbyttetab kan parterne indgå aftale om en receptordning, der tillader brug af visse midler ved dokumenteret behov. Ordningen bør normalt begrænses til bekæmpelse af nogle få skadevoldere. Eksempelvis kan nævnes kvikbekæmpelse med glyphosat og lovpligtig bekæmpelse af flyvehavre. Bekæmpelsen kan udføres, når der foreligger en erklæring fra en planteavlskonsulent ansat i en landøkonomisk forening.

13 13 5 Tinglysning Bemærkninger til udkast til dyrkningsaftale Tinglysning af en dyrkningsaftale kan ske med respekt af de på ejendommen tidligere tinglyste rettigheder, eller med prioritet forud for alle tidligere rettigheder i ejendommen eller én eller flere af disse rettigheder. I aftaleudkastet er der medtaget tre muligheder. Med hensyn til formulering c skal det bemærkes, at 13d, stk.6, i loven om vandforsyning giver mulighed for at tinglyse dyrkningsaftaler med prioritet forud for alle rettigheder i den pågældende ejendom, hvis aftalen indgås for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter 13 eller 13a i lov om vandforsyning. Hvis denne mulighed anvendes, kan panthaveren og indehaveren af andre rettigheder, hvis ret er tinglyst før dyrkningsaftalen tinglyses, kræve erstatningen udbetalt til sig. Dette følger af 64 i lov om offentlige veje. Erstatningsbeløbet kan dog udbetales til ejendommens ejer uden samtykke fra panthavere eller andre rettighedshavere, når den, der skal udbetale erstatningen, skønner, at aftalen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig og ikke indebærer nogen fare for pantsikkerheden. Erstatningen skal udbetales uden unødigt ophold. Hvis der sker udbetaling af erstatningen til panthavere eller indehavere af andre rettigheder, skal disse fordringer over for ejeren naturligvis reduceres tilsvarende. Indeksregulering dyrkningsaftaler Til brug ved indeksregulering af dyrkningsaftaler beregnes et af årligt indeks for hvert kalenderår på grundlag af kapiteltaksten for det foregående år (den korrigerede kapiteltakst). Beregningen foretages, når kapiteltaksten offentliggøres i begyndelsen af året. I beregningen indgår følgende elementer: 1) Kapiteltaksten for amt for byg/hvede som beregnet af Danmarks Statistik 2) Et udbyttetal på hkg byg/hvede pr. ha (standardbonitet) 3) Den for det foregående høstår af EU fastsatte

14 14 hektarstøtte for korn og brak (samme år som kapitelstaksten gælder for) 1) Den for det foregående høstår gældende udtagningsprocent i henhold til EU s braklægningsordning (samme år som kapiteltaksten gælder for). Beregning af indeks (korrigeret kapiteltakst) : Kapiteltakst x (100 - udtagningsprocent) = 100 Hektarstøtte korn x (100 - udtagningsprocent) = + udbyttetal 100 Hektarstøtte brak x udtagningsprocent = + udbyttetal 100 Indeks (korrigeret kapitelstakst) = Forslaget til indeksberegningen indebærer, at korrektionen foretages med udgangspunkt i afsætnings- og produktionsvilkår i det foregående dyrkningsår. Korrektionen er således et år forsinket. Over en længere årrække giver dette formodentlig ikke et væsentlig anderledes resultat end hvis man vælger at udbetale et acontobeløb og efterfølgende korrigere i forhold til produktionsvilkårene i det pågældende år.