Bæredygtighed. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe

Transkript

1 Bæredygtighed Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe

2 - Hvad er bæredygtighed i byggeriet? - Certificeringer og mærkninger, herunder DGNB - Mærkningsordninger og projektering - Når energioptimering skal lykkes - Cases

3 Hvad er bæredygtighed i byggeriet? Bæredygtighed handler om at etablere vilkår af minimum samme kvalitet for planetens fremtidige beboere, som vi selv har haft, dvs. at fremtiden ikke skal lide under, at vi bruger for mange ressourcer i dag. Derfor skal ressourceforbruget under kontrol, da det er det centrale indsatsområde for bæredygtig tankegang i tre dimensioner, også kaldet bæredygtighedsbegrebets tre søjler:

4 Social bæredygtighed - handler om at skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os til at føle os godt tilpas. Miljømæssig bæredygtighed - handler om at bygge og renovere byer og bygninger med henblik på at bruge så få ressourcer som muligt. Økonomisk bæredygtighed - handler om at etablere de hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering.

5 Bæredygtighed i byggeprojekter kan betragtes som en samordning af økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Samt byggeteknisk/teknologiske forhold og procestænkning. Alt samles i et helhedsmæssigt, funktionelt og arkitektonisk grundlag for et projekt, så det bliver så generelt bæredygtigt som overhovedet muligt, inden for de givne rammer.

6 Den økonomiske vinding ved at bygge bæredygtigt er demonstreret i Green buildings pay af Professor Brian W Edwards, PhD, MSc, RIBA, som siger: Green offices produce tangible business benefits. These benefits are improved with certification: The benefits are found mainly in increased business performance and productivity Green offices have marketing and image appeal Energy savings are relatively small but good energy design leads to factors enjoyed by users Life cycle model has to consider social, economic and environmental factors, not just energy performance.

7 Certificeringsordninger herunder DGNB.

8 Certificeringsordninger herunder DGNB. Mange LCA Green guide to specification BVD Passive house BR10 CO2 neutralitet Få Produktion/ byggevarer Komponente r/systemer Byggeri Ejendomsudvikling Planlægning

9 Deutsches Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen German Sustainable Building Council Tyskland 2008 Ecological quality Economical quality Sociocultural & functional quality Technical quality Process quality Quality of location

10

11

12

13 Anvendelighed, transformerbarhed, arealeffektivitet 17 Termisk komfort, vinter 18 Termisk komfort, sommer 19 Indeklima / hygiejne - VOC, luftkvalitet, mikrobiologi, ventilationsfrekvens 20 Akustisk kvalitet - lydniveau og rumlyd 21 Visuel Komfort - dagslys, udsyn, blænding (ved dagslys og kunstlys), kunstlys, lysfordeling, farvekvalitet Brugers indflydelse på eget nærmiljø / brugervenlighed 23 Eksteriør kvalitet - Tagformer, balkon, loggia, atrium, nære udearealer, ly, læ, 24 skygge, rekreative nærarealer Sikkerhed Tilgængelighed 26 Areal / volumenminimering 27 Egnethed til omdannelse 28 Offentlig tilgængelighed / åbenhed mod omgivelserne 29 Cykler 30 Arkitektkonkurrence / arkitekturpris 31 Kunst 32

14

15 Global opvarmning - lca indikator 1 Nedbringning af ozon - lca indikator 2 Nedbringning af fotokemisk ozon - lca indikator 3 Nedbringning af forsuring - lca indikator 4 Nedbringning af kvælstofudledning - lca indikator 5 Risiko på lokalt miljø - klimaforandringer, 6 humantoksikologi, økotoksikologi, påvirkninger af luftvejssygdomme og andre påvirkninger på helbred Træ / Bæredygtig brug af ressourcer 8 Primærenergiforbrug, ikke fornyelig - lca indikator 10 Totalt primærenergiforbrug og % fornyelig heraf - lca 11 indikator Forbrug af drikkevand og mængde af spildevand 14 Brug af arealer 15

16

17 LCC 16 Anvendelighed, transformerbarhed, arealeffektivitet 17

18

19 Brandforhold 33 Støj, isolering 34 Klimaskærmens kvalitet m.h.t. Performance og fugt 35 Vedligeholdelses- og rengøringsvenlighed 40 Demonterbarhed og genbrugspotentiale 42

20

21 Forudsætninger (programmering, aftale om mål, konkurrence, energiforbrug) Integreret design (teamsammensætning, kvalifikationer, proces, brugerinddragelse) Integreret design - Optimering og kompleksitet (koncepter for Sikkerhed & Sundhed, energi, vand, dagslys, affald, monitorering, fleksibilitet, rengøringsvenlighed, drift, ekstern KS og afprøvning af alternativer) Udbud med synlig fokus på energi / Bæredygtighed 46 Manualer for optimeret anvendelse og drift - facilities management og bruger. 47 Bæredygtig byggeplads - minimering af affald, støj, støv og anden miljøpåvirkning 48 KS i prækvalifikation af entreprenører 49 KS i udførelse 50 Samordnet Idriftsættelse af byggeri og bygningsinstallationer 51

22

23 Risici i mikroklima (jordskælv, skovbrande, tørke, jordskredssejr, tsunami, oversvømmelse, ekstreme temperaturer, laviner, vulkaner, storm + teknologisk påvirkning (flytrafik mm) o. lign.) Påvirkninger fra omgivelser til bygning (luftkvalitet, støj, jordkvalitet (forurening), elektromagnetisme (antenner, master mm), bymæssighed/landskab (kvalitativt), radon) Herlighedsværdi / attraktion, synergi potentiale, kriminalitet, tilstand 58 Tilgængelighed til transport (nærmeste station, nærmeste offentlig transport, cykelstier) Nærliggende attraktive faciliteter (gastronomi, butikker, parker, åbne pladser, uddannelse, offentlige kontorer, sygehuse, sportsfaciliteter, underholdning, service (post, bank, skrædder, skomager, låsesmede, apotek mm) Forsyning/afledning/infrastruktur (energinet, sol/skygge (i.f.t aktivsolenergi) IT, regnvandsnedsivning)

24 Mærkningsordninger og projektering. Byggeprogram Byggeprogrammet handler om at specificere krav i f.t. DGNB s seks indsatsområder. Der skal beskrives overordnede krav til hvordan rådgiverne kan indfri og dokumentere bæredygtighedskravene. Udfordringerne ligger i at tilpasse kravene til en DGNB certificering i forhold til et konkret projekts omstændigheder der skal ske en oversættelse af DGNB-kravspecifikationerne til den aktuelle sag, som gør at de rådgivere og udførende, der skal gennemføre det, kan give et reelt bud, udførelsesmæssigt og økonomisk, på DGNB ydelsen.

25 Mærkningsordninger og projektering. Projektering og udførelse Når byggeprogrammet er udarbejdet, er der en god ramme for hvad der skal stå i konkurrenceprogrammet. Konkurrenceprogrammet vil dog kræve en yderligere tilpasning til den konkrete situation, idet der skal ske en reel sammenholdning med krav til arkitektur, rumprogram, lokalplaner mv.mv. Konkurrenceprogram (konsulentbistand) Medlemskab af DK-GBC (associeret eller styregruppemedlem) Præcertificering (registrering I DK-GBC) Præcerticering (konsulentbistand)

26 Mærkningsordninger og projektering. Projektering og udførelse I projekterings- og udførelsesfaserne bør bygherren/bygherrerådgiveren enten i sin egen organisation have en DGNB-uddannet procesleder, eller der bør være et tæt samarbejde mellem bygherren/bygherrerådgiveren og en DGNB-uddannet procesleder el. lign., der er medlem af det konsortium, der skal projektere/udføre. DGNB-proceslederen skal hele tiden være på forkant med situationen, dvs. drive processen omkring bæredygtighed m.h.p. at dokumentationen for indfrielse af byggeprogrammets krav leveres løbende og ikke efterfølgende.

27 Mærkningsordninger og projektering. Projektering og udførelse DGNB-proceslederen skal samle al dokumentationen for indfrielse af DGNBkravspecifikationerne, m.h.p. at overlevere den til DK-GBC, der skal verificere og berigtige projektet. Dette kan for bygherren udløse omkostninger til: Meromkostninger til projektering Meromkostninger til udførelse DGNB-procesledelse (en fordel, hvis dette ligger hos bygherren/bygherrerådgiveren) Samling af dokumentation Certificering, DK-GBC

28 Mærkningsordninger og projektering. Omkostninger: 6-10% merpris (plakette, medlemskab i DK-GBC, gebyrer til DGNB for præevaluering og evaluering, kvalitetstjek af skærpet programmering/projektering/udbud/idriftsættelse/drift, dokumentation heraf). Omfanget af merpris er afhængigt af om der gås efter guld/sølv/bronze. Benefits: Højere udlejningsgrad Højere lejeindtægter Højere lejeværdi Sparede driftsomkostninger Længere levetid Bedre indeklima Mindre afdunstning Mindre miljømæssig belastning Stor betydning for velvære og produktivitet, hvilket kan have betydning for lejeres/investorers CSR politik

29 Når Energioptimering skal lykkes!

30 Når Energioptimering skal lykkes! Procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Guide og tjekliste til en integreret proces, mellem de rådgivere, arkitekter og ingeniører, som er involverede i projekteringsprocessen. En særlig indsats omkring energikoordinering kan fremme processen. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

31 God husholdning Drift og vedligehold Styring Anlæg Proces Behov PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

32 Proces PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

33 Tænk i helheder! Planlægning Organisering - Aktører og tidsplan Bygherre Brugere Rådgivere Udførende og leverandører Driftspersonale Tidsplan PLANLÆGNING Organisering BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

34 Tænk i helheder! Planlægning Organisering - Aktører og tidsplan Bygherre Brugere Rådgivere Udførende og leverandører Driftspersonale Tidsplan PLANLÆGNING Organisering BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

35 Tænk i helheder! Planlægning Forudsætninger Realitetsvurdering Investering og rentabilitet Myndigheder Beliggenhed analyse Energiforbrug og indeklimaforhold i eksisterende bygninger analyse Arkitektur, bygningsfysik og funktion i eksisterende bygninger analyse Anvendelse, adfærd og kultur i eksisterende bygninger - analyse PLANLÆGNING Forudsætninger BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

36 Byggeprogram Fremtidige forhold Energiforbrug og indeklima Arkitektur, bygningsfysik og funktion Anvendelse, adfærd og kultur PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

37 Projektering og udbud Forslag Skitseforslag Dispositionsforslag Projektforslag Projekt Forprojekt/myndighedsprojekt Hovedprojekt/udbud PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

38 Projektopfølgning og udførelse Vær realistisk i projektopfølgningen og ved ændringer af projektet - så det undgås, at der fx vælges en billig solafskærmning, som ikke kan bruges når det blæser hvilket medfører kølebehov (og energiforbrug), når det blæser. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

39 Aflevering / idriftsættelse For at imødekomme at bygninger ikke i praksis får det lave forbrug, som er sat som forudsætninger i byggeprogrammet, er idriftsættelse og indregulering vigtigt at fokusere på. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

40 Drift Til at sikre mulighed for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid er måling og monitorering en rigtig god investering. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE OG UDFØRELSE DRIFT

41 Cases

42 Bygninger opføres ikke for at være bæredygtige eller m.h.p. at reducere energiforbruget. Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre (Closing the Loop: Benchmarks for Sustainable Buildings, Susan Roaf (RIBA)