Niels Tengberg. Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Tengberg. Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig"

Transkript

1 Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Roskilde Universitetscenter - Institut for historie og samfundsforhold

2 Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig Institut for historie og samfundsforhold Roskilde Universitetscenter

3 Niels Tengberg Sagen mod Tempelherrerne i Frankrig, ph.d.-afhandling, historie, Roskilde Universitetscenter 1997

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Indledning. Projekt- og metodebeskrivelse...7 DRAMAETS TRE AKTER Prolog Den historiske baggrund I, Investiturstriden og Filip den Smukke, Den historiske baggrund II, Tempelherreordenen, Den historiografiske baggrund, Historieskrivningen om sagen akt. Arrestation Planen om sammenlægning af ordnerne, Jakob af Molays svar til paven, 1306/ /71 Arrestordren, Filips ordre om arrestation af Tempelherrerne i Frankrig, /85 De første forhør, Forhørsprotokoller fra fire af de indledende afhøringer, / akt. Konsultation Råd om fremgangsmåden i sagen, Filips spørgsmål - og eksperternes svar, /123 Indkaldelse til stænderforsamling i Tours, Kongens skrivelse til stænderne, /135 Vilhelm af Plaisians' tale, Udkast til en tale til paven og konsistoriet i Poitiers, / akt. Eksekution Sagen mod personerne, Biskoppens instruks om fremgangsmåden, /159 Vidneudsagn om ordenen, Fra den pavelige kommissions protokoller, Jakob af Molay...169/177 Ponsard af Gizy...183/189 Johan af Cochiaco...193/197 En gruppe Tempelherrer...201/207 Aimery af Villiers-le-Duc...211/215 Peter af Palud...219/223 Epilog Filips breve, Til Klemens om ordenens opløsning, /235 AFSLUTNING Konklusion. Om sagen, historiografien og den historiske antropologi Fontografi. Oversigt over sagens akter og lidt af deres historie Litteraturliste. Liste over den anvendte og den omtalte litteratur Bilag 1. Anklager. De 127 anklagepunkter i sagen Bilag 2. Rolleliste. Oversigt over sagens hovedpersoner

5

6 INDLEDNING Tempelherreordenen og Kong Filip Siden den beskedne begyndelse først i 1100-tallet havde Tempelherrernes orden udviklet sig til en mægtig organisation med stor betydning for den kristne kamp mod saracenerne i Det hellige Land. Den kom også til at eje store rigdomme, og den virkede blandt andet som bank i store dele af den kristne verden. Alligevel eller måske netop derfor lod den franske konge, Filip IV, de franske Tempelherrer arrestere i 1307 under anklage for kætteri i forbindelse med ordenens optagelsesritual. Sagen begyndte egentlig allerede i 1291, da kristenhedens sidste bastion i Levanten, Acre, faldt og Tempelherrerne blev 'arbejdsløse', idet de mistede deres primære opgave og eksistensberettigelse som den kristne tros forkæmpere hinsides havet. Ordenen fortsatte sin eksistens indtil den blev opløst i 1314, men virkede nu kun i forhold til sekundære opgaver som økonomi, finans og administration. Medens Tempelherrerne levede videre 'på renommeet', blev dette angrebet af vedholdende rygter om forhold inden for ordenen som ikke tålte dagens lys. Filip, der var konge i ordenens europæiske kerneområde, Frankrig, indledte en undersøgelse på baggrund af disse rygter. 7

7 Undersøgelsen mundede ud i alvorlige anklager om blasfemi og perversitet, og Filip slog til ved at lade ordenens medlemmer i Frankrig arrestere og forhøre. Under tortur eller trusler om tortur tilstod de fleste Tempelherrer, at de havde gjort sig skyldige i anklagepunkterne i forbindelse med deres optagelse i ordenen. Det handlede især om, at de nye medlemmer fornægtede Christus, spyttede på et kors og erklærede sig indforstået med i givet fald at omgås kønsligt med deres ordensbrødre. Arrestationen af de mægtige Tempelherrer og ikke mindst deres tilståelsers antal og omfang vakte en stor skandale. Efter forhandling og politisk og ideologisk magtkamp mellem de verdslige og gejstlige myndigheder blev der nedsat biskoppelige inkvisitionsdomstole til at fastslå de arresteredes skyld, medens selve ordenen og dens videre skæbne skulle undersøges af pavelige kommissioner og afgøres i forbindelse med et kirkemøde i Desuden skulle paven, Klemens V, selv tage sig af ordenens ledere. Da sagen kom i gejstligt regi, og da Tempelherrerne var kommet sig over det første chok, trak mange af dem deres tilståelser tilbage. Det blev dog kun til et midlertidigt afbræk i Filips proces mod ordenen. I 1310 lod ærkebiskoppen af Sens (som havde nære forbindelser til kongen) 54 af dem der havde trukket deres tilståelser tilbage brænde på bålet; og i 1312 suspenderede Klemens kirkemødet i Vienne, da der var optræk til flertal for at ordenen skulle have lov til at forsvare sig. Resultatet blev, at alt videre forsvar smuldrede. De allerfleste Tempelherrer lod sig overbevise om deres skyld - og måtte så leve med det. Ordenen som sådan blev opløst af Klemens i 1312, og lederne blev idømt livsvarigt fængsel i Sagen fik et sidste dramatisk højdepunkt, da stormesteren sammen med en af de andre ledere ved den lejlighed offentligt trak sine tilståelser tilbage endnu en gang. Konsekvensen var, at de blev brændt på bålet som relapsi 1, forhærdede kættere. Dermed var ordenen ophørt med at eksistere; de overlevende medlemmer spredtes og forsvandt ud af historien, medens ordenens store besiddelser overgik til det oprindelige formål: kampen for Det hellige Land. Formelt blev formuen overført til Johannitterordenen; men i Frankrig måtte denne betale at klækkeligt beløb til Filip til dækning af sagens omkostninger, hvorefter Filip og hans efterfølger på tronen alligevel forsinkede afleveringen af Templets ejendomme. 8

8 Investiturstrid og inkvisition Det var ikke første gang, at kongemagten og pavemagten var uenige om hinandens interesseområde og autoritet. Sagen mod Tempelherrerne havde form af en pavelig inkvisition, men med kongen som primus motor. Der var dermed etableret en uklar situation, idet kongen med sin verdslige magt ganske vist skulle stille sig til rådighed for gejstligheden og for paven i sådanne undersøgelser, men bestemt ikke skulle overtage føringen og i stedet bruge inkvisitionen som sit redskab. Det stred i hvert fald mod den verdensorden, som de stærkeste af paverne havde opbygget i løbet af højmiddelalderen. Sagen er dermed en udløber eller snarere et væsentligt element i den såkaldte investiturstrid 2. Derfor skal den også analyseres og forstå som sådan og i den kontekst. Historieskrivningen om Tempelherreordenen Tempelherreordenens oprettelse, udvikling, storhed og især dens fald er tidligere blevet behandlet mange gange. Men især dens fald er oftest blevet behandlet som en enestående retssag, hvor synspunktet har været mere juridisk end historisk. Forskellen er, at i en 'ægte' historisk behandling indsættes fænomenet i dets tidslige kulturelle kontekst, medens 'juristen' behandler sagen på sin egen tids præmisser uden at opdage, at han ikke skelner mellem sine egne og datidens opfattelser af lov, ret, religion og verdensanskuelse. Dertil kommer, at indsættelsen i og overblikket over den større sammenhæng oftest har manglet eller fejlet. Men den væsentligste svaghed ved den tidligere historieskrivning om ordenens fald er nok, at de rigtige spørgsmål til sagen og dens kilder endnu ikke er blevet stillet og endnu ikke er blevet forholdt til en konsekvent gennemgang af kildematerialet. Der mangler med andre ord stadig en tilfredsstillende analyse af og forklaring på den mærkelige retssag. Mange enkeltpunkter i sagen er snarere blevet mystificerede i forgæves forsøg på at forklare dem, og jo mere historikerne har belyst sagen, jo mere dunkel synes den at være blevet. Også fordi eftertidens historikere oftest har haft en mere eller mindre erkendt politisk eller religiøs overbevisning at skrive ud fra. Nogle har søgt at hvidvaske kongens og pavens forhold til sagen, medens mange andre ret ukritisk har sværtet Filip og ynket Klemens. Og først sent har man formået at lægge en egentlig historisk distance til begivenhederne for at se dem om ikke objektivt så i hvert fald mere uhildet. Spørgsmål at undersøge I forhold til den netop skitserede kontekst, hvor sam- og modspillet mellem orden, kirke og kongemagt er det centrale tema, rejser sagen mod Tempelherrerne spørgsmål som disse: Var det en inkvisition, det vil sige et udtryk for pavekirkens 'selvjustits', var det en udløber af investiturstriden mellem de gejstlige og de verdslige magthavere, eller var det 'bare' et spørgsmål om økonomi og politisk magt? Men før sådanne overordnede spørgsmål kan diskuteres eller besvares, må tilsyneladende elementære spørgsmål som 9

9 disse besvares: Hvorfor indledte kongen sagen mod Tempelherrrerne? Hvorfor fik retssagen det forløb, som den fik? Hvordan gik det til at de anklagede bukkede under? Hvad fik især kongen og paven og deres folk til at agere som de gjorde - og hvad fik stormesteren og de andre Tempelherrer til at reagere som de gjorde i de forskellige faser af forløbet? Om undersøgelsens metode Undersøgelsen er udsprunget af et misforhold mellem sagen, kilderne og historieskrivningen på området. Metodisk bliver historiografien anledningen til en reformulering af spørgsmålene til kilderne, medens kilderne selv bliver kernen og strukturen i gennemgangen af sagens forløb. Begivenhederne beskrives og forklares ud fra såvel sekundære som primære kilder, så det sekundære materiale indrammer og sammenkæder læsningen, analysen og fortolkningen af de primære kilder. Sidstnævnte ses og bearbejdes både i deres selvgyldighed og i deres sammenhæng. Kilde- og sagsgennemgangens resultater samles til sidst op i en overordnet forklaring, hvor der anvendes en kombination af forklaringsmodeller. Her de magtpolitiske forhold er centralt placeret, medens sagens egen udviklingsdynamik og de implicerede parters opfattelser også medtænkes. Denne sidstnævnte forklaringsmodel er udtryk for en historisk antropologisk tilgang, hvor de historiske agenters adfærd ikke kun forklares ud fra personlige karaktertræk og individuelle intentioner, men også ud fra fælleskulturelle opfattelser og verdensbilleder. Når historikeren vil forstå og forklare fortidige begivenheder, er det nyttigt for ham at beskæftige sig med de umiddelbare bevæggrunde til folks opførsel og handlinger. Det betyder, at hele spektret af menneskelige sindsstemninger, overbevisninger, værdier og moraldomme skal indgå i den historiske forklaringsstruktur. Folks opfattelser og følelser i et givet samfund eller i en given samfundsgruppe om liv, tro, sociale og humane værdier, oplevelser af tid og rum, ideer om døden og det hinsidige etc. danner en helhed, et verdensbillede, som hænger sammen med den sociale og økonomiske virkelighed og med deres kulturelle traditioner. Denne 'subjektive virkelighed' er en integreret del af folks liv, som er med til at bestemme deres individuelle eller kollektive handlen. 3 Denne tilgang erstatter selv sagt ikke kildekritikken, men udvider dens forklaringspotentiale og værdi. Opmærksomheden over for kildernes ophavssituation, sproglighed, tendens etc. er stadig det nødvendige grundlag i historien. Læsevejledning Med denne kontekst og metodik får min undersøgelsen af sagen mod Tempelherrerne denne udformning: Den korte indledning efterfølges af det egentlige hovedafsnit, der er udformet som et drama i tre akter med dertil hørende prolog og epilog. Prologen er en skitsering af 10

10 den forhistorie der hører til dramaets hovedpersoner, Filip IV, paverne og Tempelherrerne. Det er baseret på brede, sekundære fremstillinger og har til formål at etablere den nødvendige historiske kontekst. Prologen rummer dernæst et historiografisk afsnit, som redegør for udvalgte og repræsentative forklaringer og behandlinger af sagen mod Tempelherrerne. Denne del har en dobbelt funktion, idet den fortsætter introduktionen af den tematiske problemstilling, samtidig med at den motiverer den efterfølgende kildeanalyse. Historiografien leder direkte over i dramaets tre akter, Arrestation, Konsultation og Eksekution. Opdelingen i akter skyldes at hele sagen med fordel kan anskues som et socialt drama 4, hvor Filip er hovedaktøren, og hvor Tempelherrerne er ofrene. Forløbet er handling - forhandling - handling; det følger begivenhederne, men er også præget af kildematerialet og udvælgelsen. De valgte kilder er styrende for fremstillingen, og de giver de tre akter dette indhold: 1. akt 'Arrestationen' er optakten med forslaget om sammenlægning med Johanniterne samt det første dramatiske højdepunkt, anklagerne, arrestationerne og de indledende forhør og tilståelser. 2. akt 'Forhandlingerne' er et mellemspil, hvor Filip rådfører sig med den teologiske og juridiske ekspertise og indkalder til stænderforsamling, og hvor hans minister, Vilhelm af Plaisians, taler ved et topmøde mellem de verdslige og gejstlige myndigheder, som inkluderer paven, prælaterne, kongen, baronerne og ridderne. 3. akt 'Eksekutionen' er det andet dramatiske højdepunkt, hvor Tempelherrernes orden møder sin skæbne i Filips skikkelse. Her drejer det sig om pariserbiskoppens instruks om forhør af og mod ordenens medlemmer og om disses vidneudsagn til undersøgelseskommissionen. Til slut kommer Filips breve til paven om ordenens nedlæggelse. Denne epilog fortæller også kort det begivenhedshistoriske efterspil: Hvad der blev af Filip og hvad der blev af Tempelherrerne. Efter dette hovedafsnit følger det afsluttende, diskuterende og konkluderende afsnit. Her skal for det første fremlægges og vægtes de opnåede resultater ved anvendelsen af netop denne metode på netop dette emne, og det skal vurderes, hvordan metoden har bidraget til at kaste lys over den svært forståelige sag. For det andet skal resultatet forholdes til den tidligere og anderledes forskning i sagen mod Tempelherrerne. 11

11 Noter 1. Relapsi kommer fra latin (relabor) og betyder 'en der er gledet tilbage', det vil her sige 'en der har trukket sin tilståelse tilbage og er gledet tilbage i forhærdet kætteri'. 2. Begrebet 'investiturstriden' dækker oprindeligt striden mellem kejseren, Henrik IV, og paven, Gregor VII, om retten til at besætte de kirkelige embeder der var forlenet med verdsligt gods. Siden bruges betegnelsen mere bredt om det politiske modsætningsforhold mellem kejser/konge og pave i middelalderen i almindelighed. 3. Min forståelse af den historiske antropologis væsen og til en vis grad også min formulering af dens program er hentet hos A. Gurevich' Historical Anthropology of the Middle Ages, Se for eksempel s. 4 & Begrebet 'socialt drama' bruges af Peter Burke i hans The historical anthropology of early modern Italy,

12 PROLOG DEN HISTORISKE OG HISTORIOGRAFISKE BAGGRUND Efter de korte indledende overvejelser gælder det nu selve sagen, dramaet i tre akter. Dog er det først nødvendigt at redegøre for dramaets historiske baggrund og for historieskrivningen om sagen. Den overordnede historiske kontekst beskrives først. Det er den politiske og ideologiske magtkamp mellem de gejstlige og verdslige myndigheder i højmiddelalderen i almindelighed og mellem Filip den Smukke og Bonifacius VIII i årene frem til sagens begyndelse. Dernæst beskrives Tempelordenens historie frem til dens fald. En sådan gennemgang af ordenens historie frem til selve sagen er en uundværlig del af forståelsesrammen. Endelig følger så den historiografiske redegørelse, som er den tredje og sidste forudsætning for at dramaet kan begynde. 13

13 14

14 Investiturstriden og Filip den Smukke Den politiske og ideologiske magtkamp mellem Filip den Smukke og Bonifacius VIII kan ses som begyndelsen til afslutningen på pavekirkens storhedstid. Pave Bonifacius VIII ( ) er den tredje og sidste af de store personligheder blandt middelalderens paver. Sammen med Gregor VII ( ) og Innocent III ( ) repræsenterer han den fløj inden for den middelalderlige kristne kirke, som havde intentioner om en verdenskirke og som gjorde krav på kirkens og pavens absolutte overhøjhed i både gejstlige og verdslige sager. Kong Filip er tilsvarende en bemærkelsesværdig historisk skikkelse som (selvfølgelig) har en fremtrædende placering i den lidt ældre personcentrerede og kongefikserede historieskrivning. Han er imidlertid også centralt placeret i den nyere social- og strukturhistorie, fordi han står for nogle samfundsmæssige og strukturelle forandringstendenser i overgangen fra feudalisme til nationalstat. Man kan sige det på den måde, at samtidig med at pavens position svækkedes, styrkedes de verdslige herskeres; men det der egentlig skete var, at den franske befolkning og den franske kirke støttede og sluttede op om kongen og begyndte at undsige paven i de situationer, hvor et valg mellem de to instanser var uundgåeligt. 15

15 Sagen havde imidlertid sit udspring allerede tre hundrede år tidligere. Omkring år 1000 begyndte verden langsomt at forandre sig, først i kongeriget Frankrig, hvor det feudale system blev etableret som en ny samfundsstruktur. Kongen mistede gradvis magten, og de lokale stormænd overtog opretholdelsen af orden og sikkerhed. Magten decentraliseredes fra kongen til hertugerne, til greverne og til de enkelte borgherrer. Samtidig blev krigsførelsen specialiseret, idet adelen blev en krigeradel. Men de lokale herrer var ikke salvede og hellige som kongen. Derfor opstod der en splittelse og modsætning inden for den herskende klasse mellem adel og gejstlighed. Kongens militære og magiske magt deltes. Ridderne var ukultiverede, så kongens religiøse, magiske og æstetiske ansvar overgik til kirken. 1 Dermed kunne kirken ikke alene selvstændiggøre sig i forhold til konge- og kejsermagten, men også hævde sin overhøjhed. Men det er værd at bemærke, at kirkens voksende magt fandt sted i et magttomrum. Det drejede sig om at påtage sig et ansvar og om at sikre sig den nødvendige magtbasis. Kejser og pave, striden begynder Den store omvæltning med hensyn til pavemagt og pavepolitik begyndte med Leo IX ( ) og med den tysk-romerske kejser, Henrik III, som var ophavsmand uden selv at vide det. Henrik drog i 1046 til Italien for at ordne forholdene omkring pavestolen og pavevalgene. Problemet var, at det lokale romerske aristokrati brugte kontrollen over pavestolen som en brik i et spil om familiestridigheder. Det måtte fromme mennesker opfatte som en besmittelse af en vigtig kristen institution; og som overhoved for den europæiske kirke skulle Henrik III gøre noget ved det. Efter Henriks død i 1056 måtte paven og hans rådgivere selv forsvare den nye orden. Pave Nikolaus II ( ) bestemte nye regler for pavevalg, hvor kardinalerne fik den afgørende stemme; og ikke alene den romerske adels, men også den tyske kejsers godkendelse blev nu nedprioriteret. Betydningen af disse regler fra 1059 må understreges; det var en slags uafhængighedserklæring og begyndelsen til et nyt system, der skulle gøre kirken til herre over den autoritet, som den tidligere havde været underlagt. Det måtte føre til sammenstød mellem den nye pavestol og den tyske kejser; og det blev en af middelalderkirkens største ledere, Gregor VII ( ), der kom til at møde krisen. I forbindelse med udpegelsen af en ny ærkebiskop i Milano måtte han vælge mellem enten at give efter for kejserens (Henrik IVs) krav eller søge at opretholde kirkens frihed til at vælge sine egne ledere. Det var et dilemma, for hvis han gav efter, ville han risikere at sætte resultatet af tyve års bestræbelser over styr, og hvis han stod fast, var situationen lige så truende. Så risikerede han at miste kejserens 16

16 støtte og beskyttelse mod de italienske fjender. For at reformere og anstændiggøre paveinstitutionen havde Henrik III installeret dens selvstændighed over for italienerne uden at tænke på, at en sådan selvstændighed logisk kunne udstrækkes til at gælde over for verdslige magthavere i almindelighed. Og Nikolaus havde regelsat uafhængigheden uden tanke for det dilemma, han derved kunne komme til at sætte sine efterfølgere i. Især de efterfølgere, som ikke var til sinds at give efter for modpartens politiske pres. Men hele denne konflikt og dette skel mellem åndelig og verdslig magt var dengang stadig ukendt og uklart. Selv om den verdslige magt traditionelt var religiøst funderet, var den blevet verdsliggjort, og Gregor kunne derfor hævde, at den højeste myndighed ikke længere lå hos kejseren, men hos paven, som var Peters stedfortræder. I 1075 formulerede han dette standpunkt klart. Henrik svarede igen ved at anklage Gregor for at have ranet pavetronen, hvorefter Gregor ekskommunikerede Henrik. Det var et stort skridt at tage. Kejserens autoritet blev dermed frataget enhver religiøs basis. Det svarede næsten til at afsætte ham, hvilket Gregor da også gjorde formelt i Det var et brud på et to hundrede år gammelt fællesskab. Gregor VII havde opregnet sin juridiske stilling i Dictatus Papae. Ifølge dette skrift, hvis officielle og juridiske status ikke er sikker 2, har paven absolut myndighed, fuldstændig og direkte kontrol over kirken samt overhøjhed over den verdslige magt, først og fremmest kejseren. Det er formuleret så direkte: 'Paven kan afsætte kejsere' 3. Skriftet hviler på ældgammel tradition, hvoraf meget stammer fra dokumenter der var forfalskede i 700- og 800-tallet. Heriblandt var Konstantins gavebrev, som foregav at den verdslige magt i Italien var overdraget til paverne. Gregor og hans samtidige vidste ikke at dokumenterne var falske, derfor kunne 1000-tallets kejserlige overherredømme komme til at fremstå som en uretmæssig magtovertagelse af nyere dato. Politisk stod Gregor svagere end juridisk. Men Henrik 'havde ikke sit bagland i orden', mange af hans tyske vasaller ledte efter en lejlighed til at opsige deres troskab, og med Henriks ekskommunikation havde de fundet den. Resultatet blev som bekendt, at Henrik IV måtte gå den tunge gang til Canossa i 1077 og stå barfodet og angrende i sneen i tre dage, før Gregor forbarmede sig over ham og tog ham til nåde igen. Men efter Henrik var kommet til hægterne og magten igen, vaklede han ikke; han stod lige så fast på den nye tradition, som paven stod på den falske. Ingen af dem skelnede mellem verdslig og åndelig magt; begge krævede overhøjhed. Kejseren brugte militær magt, erklærede Gregor afsat og indsatte Klemens III ( ). Men efter Henrik havde forladt Rom på grund af tysk borgerkrig, indsatte Gregors kardinaler Urban II ( ), da Gregor døde i Klemens fik så status af modpave. 17

17 Urban II gik et skridt videre ved også at forbyde gejstlige at afgive lenshylding til lægfolk. På den måde overførte han pavens uafhængighedskrav og udvidede det til at gælde hele kirken. I England valgte de gejstlige deres leder i kongens nærværelse, hvorefter den valgte hyldede kongen for det medfølgende len; derved blev hans to egenskaber holdt adskilte: han var verdsligt kongens undersåt og åndeligt kirkens. I 1122 blev dette kompromis gældende for hele kejserdømmet ved konkordatet i Worms. Dermed var skellet mellem gejstlighed og verdslighed etableret og formaliseret på alle niveauer. Samtidig var den egentlige investiturstrid afsluttet. Det forhindrede dog ikke, at der fortsat opstod tilsvarende stridigheder, således at man kan tale om en investiturstrid i bredere forstand, der strakte sig ud over tidsrummet På den ene side havde paverne ikke opnået fuld frihed for hele kirken: biskopper og abbeder aflagde hyldingsed til lægmænd. På den anden side var pavesædet nu universalt anerkendt som den højeste religiøse autoritet, og ikke kun i åndelige sager: Urban II havde kaldt til korstog, hvorved han kom til at fremstå som leder over hele kristenheden, medens kejseren kæmpede for at opretholde sit lokale tyske kongedømme. 4 Canossa 1077 var blevet et vendepunkt og et grundlag for pavemagtens senere storhed. Den kristne kirke kunne fra da af postulere uafhængighed af statsmagten, indtil den nogle hundrede år senere blev trukket ind i statsapparatet igen. Innocent III, paven sejrer Innocents IIIs tid ( ) bliver ofte betragtet som den middelalderlige pavemagts absolutte højdepunkt, hvor den magtfulde pave krævede at bestemme hele Europas politik, højt hævet over kejsere og konger. I årene efter det fjerde korstog ( ) nåede romerkirken en udstrækning og en religiøs og politisk enhed som aldrig siden, hvilket i høj grad må tilskrives Innocent IIIs geniale ledelse. For ham var kirken en moralsk og åndelig magt der arbejdede for fred, orden og frelse i hele den kristne verden. Men han forstod også, at pavens magt ikke kunne tillade en endelig deling af det åndelige og det verdslige i to adskilte sfærer. Hans kompromisløse hævdelse af den pavelige overhøjhed blev mildnet af hans kloge forståelse af at de verdslige fyrster havde deres egne opgaver at udføre. Hans statsmandsagtige egenskaber er nøglen til hans succes. Sagt med andre ord (i et moderne ledelsessprog) forstod Innocent at varetage den øverste ledelse uden at kompromittere den ved at blande sig unødigt i underafdelingernes funktionsområder. Eller måske snarere uden at underkende sine mellemledere direkte. 18

18 Et eksempel viser det: Den franske konge, Filip August, var trængt ind i Normandiet, som var den engelske konges len. Innocent ville mægle, men de franske biskopper hævdede, at paven ingen ret havde til at dømme i en feudal sag. Innocent svarede tilbage, at han ikke havde til hensigt at blande sig i den feudale strid, men i kongens syndige adfærd. Filip August havde ikke alene brudt en højtidelig ed, men det havde også ført til krig, og det var pavens særlige pligt at forsvare freden. Dertil kom, at en højtidelig ed hørte ind under kirkens jurisdiktion. Innocent forstod at udnytte, at en feudal ed både havde et politisk og et religiøst aspekt. På den måde kunne han intervenere i politiske sager uden direkte at påberåbe sig sin erklærede overhøjhed over alle konger. Og sådan kunne han nå målet uden at sætte midlet på spil. Kejservalg var et af de områder kristenhedens højeste leder nødvendigvis måtte blande sig i, i hvert fald hvis han havde Innocents format og selvforståelse. Et af principperne i Innocents håndtering af kejserskift var således, at paven skulle vurdere kandidatens egnethed til at regere over et kejserrige. Det gjaldt vedkommendes moralske karakter samt hans magt og midler til at få sine undersåtter til at respektere og adlyde sig. Uden en stærk og god kejser ville det ikke være muligt at opretholde Innocents og kirkens program om fredelige og ordnede tilstande i kristenheden. I 1215 udtalte Innocent sig til fordel for Frederik (II) og demonstrede derved offentligt pavens absolutte autoritet. Frederik havde til gengæld måttet give afkald på at blande sig i valgene af biskopper og abbeder i Tyskland, hvilket han svor allerede i Men Innocent satte ikke hårdt mod hårdt. I sit dekret Venerabilem anerkendte han først, at retten til at vælge kejseren hørte fyrsterne til. Men så tilføjede han, at eftersom paven skulle indvie og krone kejseren, havde han også ret og pligt til at bestemme, om den valgte egnede sig til kronen. Og hvis fyrsterne ikke kunne blive enige, så måtte paven bestemme, hvem der var den mest egnede: "Vi anerkender sandelig som vi skulle, at fyrsterne, hvem det med rette og efter gammel sædvane tilkommer, har retten og magten til at vælge en konge, der bagefter ophøjes til kejser, så meget mere som denne ret kom til dem fra det apostolske sæde, der overdrog det romerske imperium fra grækerne til germanerne ved Karl den Stores person. Men fyrsterne skulle anerkende, og det gør de da også, at retten og myndigheden til at undersøge den kongevalgte person, der skal ophøjes til kejserværdigheden, tilhører os, som salver, vier og kroner ham; for det er almindeligt iagttaget, at undersøgelsen af en person angår den, som håndspålæggelsen hører til. Hvis fyrsterne valgte en vanhellig, en ekskommunikeret, en tyran, en tåbe eller en kætter til konge, og det enstemmigt, skulle vi så salve, vie og krone en sådan mand? Selvfølgelig ikke." 5 I hele den kristne verden greb Innocent således ind uden frygt og uden tøven i politik og i privatliv. Han holdt Europas politiske tråde i sin hånd, men hans håndtering af dem var måske lidt for behændig for en præst. Ved det fjerde Lateranmøde i Rom i 1215 var alle 19

19 der betød noget i Europa samlet. Her var hele den pavelige magtfuldkommenhed i synlig funktion. Innocent styrede åndelige og verdslige sager og afgjorde teologiske spørgsmål, vurderede kandidaterne til kejsertronen, afgjorde retten til grevskabet Toulouse og dømte mellem engelske kong John og hans baroner. Endnu mere indtryk gjorde hans skridt til at reformere kirken ved hjælp af intern opstramning. For ikke at tale om det nye korstogsprojekt, som han dog ikke nåede at se løbe ud i sandet. Hele kleresiet var knyttet sammen til det mest effektive administrative system datiden havde kendt; den kirke Innocent III styrede udgjorde en universal magt inden for hele den kristne verden. Det var en kirke, der var i stand til at rumme de materielle, spirituelle og intellektuelle dynamiske kræfter, som virkede og omformede menneskers liv og syn på livet. Det fremtidige problem var så, om kirken kunne blive ved med at rumme dem, når de fortsat udviklede sig. 6 Bonifacius VIII, krisen begynder Innocent III havde i 1200-tallet demonstreret pavemagtens potentiale og ambitionsniveau. I slutningen af samme århundrede stod hans efterfølgere over for en række alvorlige og påtrængende problemer. Italien var hjemsted for megen ufred, hvori kirkefyrsterne også var indblandet, franciskanerordenen var splittet på grund af uoverensstemmelser mellem spiritualerne og konventualerne, hvor begge parter havde pavebuller der støttede dem, og med tabet af Acre i 1291 faldt korsfarernes sidste bastion i Levanten. Da kardinalerne i 1294 valgte eremitten Peter som pave Cølestin V, var det et tegn på deres rådvildhed og desperation. Da denne ulærde hellige mand gik af igen efter et halvt år, var situationen nærmest kaotisk, i hvert fald inden for institutionens administration. Umiddelbart syntes det nærliggende at vælge hans modsætning til at rette op på denne uorden; men på længere sigt var det nok ikke klogt at vælge kardinal Benedetto Caetani som hans efterfølger, Bonifacius VIII ( ). Han var ganske vist duelig, men også arrogant, ubøjelig og meget ambitiøs. Dertil kom, at han holdt hårdt på pavens principielle krav på overhøjhed over hele den kristne verden, og på hans ubetvivlelige ret til at føre den åndelige og den verdslige magts to sværd. Da denne rigide og juridiske holdning blev konfronteret med vanskelige politiske problemer, gjorde den ham hvervet umuligt. Gennem længere tid havde konflikten med kejserriget og begivenhederne i Italien tilsløret, hvor afgørende betydning det havde, at Frankrig og England bidrog med penge og våben til kirkens sag. Det udsprang af at Gregor IX ( ) havde påbegyndt den praksis, at hele Europas kleresi skulle beskattes, når korstog skulle finansieres. Dertil kom at korstogbegrebet af politiske og finansielle grunde blev udvidet til også at omfatte andre og mere indirekte mål end Det hellige Land. Således var krigen mod 20

20 Hohenstauferne og Aragonerne blevet ført og finansieret som korstog. Og da paven kaldte Frankrig og England til hjælp, var det nærliggende at finansiere deres bistand på lignende vis ved at tillade dem at beskatte de nationale gejstligheder. Det utilsigtede resultat var, at de to konger med en vis ret kunne mene, at de havde vundet hævd på denne indtægtskilde, nårsomhelst deres diplomatiske og militære forpligtelser gjorde det nødvendigt, at de fik støtte fra deres undersåtter. Denne beskatning var med til at få kirkens folk til at arbejde tættere sammen med kongen i hans sekulære politik; den havde nu ikke alene ideologisk interesse for dem, men også økonomisk. Andre forhold var med til at sætte dem op mod romerkirken og dens repræsentanter. Paven lagde således større byrder på kirkerne i Frankrig og England for at lette trykket på sine italienske støtter. De henvendte sig derfor til deres respektive konger for at få beskyttet deres interesser mod de fremmede fra kurien. Tendensen var således, at båndene mellem konger og nationalkirker styrkedes, medens båndene til Rom løsnedes. På en måde betalte paven for kongernes støtte med tabet af ikke alene afgifter fra de to landes gejstlige, men også loyalitet. Fremmedgørelsen i forhold til Rom var større i den sekulære gejstlighed end i den regulære, som i sin natur var mere internationalt og romersk orienteret. Så de rige munkeordener klagede til Rom over den kongelige beskatning, medens præsterne klagede til deres konge over den pavelige beskatning. Så længe de to landes konger var allierede med paven, havde alle parter fælles interesser. Hvadenten skatterne gik til Rom, Paris eller London, blev de dog brugt i den samme gode sag, kunne skatteyderne mene. Men i 1294, da der udbrød krig mellem Frankrig og England, kom disse problemer for dagen, og Bonifacius' krise blev fremskyndet. Både den franske og den engelske konge skulle bruge penge til deres indbyrdes krig, og krige plejede som nævnt at blive finansieret ved beskatning af såvel de verdslige som de gejstlige vasaller. Tidligere var beskatningen af den nationale gejstlighed gennemført med pavens autoritet enten i korstogets navn eller til gengæld for kongelig bistand ved indkrævning af tiende fra kirken til paven. Men for Bonifacius drejede de to kongers krav sig både om indgreb mod kirkens uafhængighed og mod pavens eneret til at udnytte kirkens rigdomme. Dertil kom, at nogle af de italienske byer var begyndt at beskatte deres gejstlige på linje med andre borgere - til pavens vrede. Den fransk-engelske krig havde i øvrigt intet at gøre med paven eller pavens politik i sit udspring. Men selv om begge konger hver for sig kunne se krigen som et korstog, kunne paven ikke anerkende, at to af kristenhedens støttepiller førte korstog mod hinanden. Det ville kræve et paveligt skisma, sådan som det så sørgeligt skete mindre end hundrede år senere. Så vidt var det endnu ikke kommet; Bonifacius måtte intervenere, og det gjorde han i første omgang ved at udstede bullen Clericis laicos i

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V

Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V Magtkampen mellem kong Filip IV og pave Klemens V Skrevet af: Camilla Ahrensbøll, Loke Barrett, Karen Kristensen, Tobias Lehmann og Morten Steffens Vejleder: Brian P. McGuire Roskilde Universitet, Historie,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv

Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv Luthers øvrighedsskrift i historisk perspektiv af Thorkild C. Lyby Baggrunden I 1520 var Luther i en række temperamentsfulde kampskrifter fremtrådt som en så uforsonlig modstander af den romersk-katolske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol

fantasiens hersker Forord Udklædningskrav Om sortelveren L'elamshin d'lil Ilythiiri zhah ulu har'luth jal L'alurl gol zhah elghinyrr gol fantasiens hersker Sortelver hæftet v. 1,1 Forord En del af det, der bliver beskrevet her i dette hæfte, er information fra Dungeons & Dragons universet og nogle hjemmesider. Husk på at dette kun er en

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere