Mod en optimal model for afhøring af børn i sager om seksuelt misbrug. Forslag fra Red Barnet, Børnesagens Fællesråd og Børnerådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod en optimal model for afhøring af børn i sager om seksuelt misbrug. Forslag fra Red Barnet, Børnesagens Fællesråd og Børnerådet"

Transkript

1 Mod en optimal model for afhøring af børn i sager om seksuelt misbrug Forslag fra Red Barnet, Børnesagens Fællesråd og Børnerådet København

2 Mod en optimal model for afhøring af børn i sager om seksuelt misbrug Forord side 3 Anbefalinger: Mod en optimal dansk model for afhøring af børn side 4 1. Fakta og baggrund for den aktuelle problemstilling side 7 2. Hvilke forpligtelser har vi over for børn i disse sager? side Børn som vidner psykologisk og retligt side 13 Konsekvenserne af den ny procedure 4. Udenlandske modeller side 22 Bilag side 28 Litteraturliste side 37 2

3 Forord Når et barn skal afgive en erklæring for retten, er der tre ting, det lærer: At voksne kan lyve og på den måde slippe fri. At folk ikke tror på dig, når du fortæller sandheden, og at myndighederne ikke altid vil beskytte dig. Jan Seidel i Overgreb mod børn Børnesagens Fællesråd, Red Barnet og Børnerådet har med bekymring iagttaget udviklingen siden Højesterets kendelser i marts 2000, der tillader, at sigtede/mistænkte fra monitorrummet kan følge afhøringen af barnet i videorummet, og nedsatte derfor i maj 2001 en samarbejdsgruppe om videoafhøring af børn 1. Samarbejdsgruppen ønsker med de vedlagte forslag at bringe et konstruktivt bidrag til den debat, der løbende foregår om emnet. Debatten vil blive yderligere aktualiseret med offentliggørelsen af den betænkning fra Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn, der er varslet med udgangen af dette år. Forslagene er fremsat med baggrund i respekten for børns særlige forudsætninger, og vi har det håb, at de vil tjene som udgangspunkt for en skånsom praksis på området. Børnesagens Fællesråd, Red Barnet og Børnerådet takker cand.psych. Bodil Dichow og stud.psych., lærer Susanne M. Nielsen, begge Thora Center, professor Niels Michelsen, Rigshospitalet og dommer Peter Garde, Hillerød Kriminalret for deres deltagelse og væsentlige bidrag til resultatet. 1 Samarbejdsgruppens kommissorium og deltagere fremgår af bilag 1. 3

4 Mod en optimal model for afhøring af børn Samarbejdsgruppen om videoafhøring af børn er af den opfattelse, at børn, der optræder i sager om seksuelt misbrug, på forhånd i de fleste henseender er afmægtige, og at retssalen eller afhøringsrummet er den scene, hvor magtesløsheden manifesterer sig med størst tydelighed for såvel barnet som omverdenen. Den oprindelige videoafhøringsordning afspejlede retsvæsnets erkendelse heraf og indtil Højesterets kendelser i marts 2000 var fremgangsmåden i overensstemmelse hermed passende skånsom. Efter kendelserne er det Samarbejdsgruppens opfattelse, at en forholdsvis velfungerende metode er blevet forvandlet til en vanskeligt håndterbar ordning, hvis konsekvenser ud over en evt. skadevirkning på de involverede børn også kan give forsinkelser i afhøringerne, fordi formalia og procedure nu er blevet et hovedtema for såvel forsvarer som retten. Beviserne risikerer dermed at forsvinde. I argumentationen for at skabe nye regler har Højesteret endvidere skrevet, at de ville mindske behovet for genafhøring af barnet. Argumentet savner hold i virkeligheden. Der foreligger ikke oplysninger der tyder på, at antallet af genafhøringer er blevet mindre med de nye regler. Man kan stille det spørgsmål, om mere omhyggelig hensyntagen til barnet automatisk betyder mindre hensyntagen til sigtedes retssikkerhed. Et bekræftende svar herpå forudsætter en forestilling om retfærdighed som et sparsomt gode eller om retfærdighed efter de forbundne kars princip. En sag skal imidlertid ses som en helhed: den sigtede beskyttes af forskellige rettigheder, som ikke hver for sig har en sådan absolut vægt, at et indgreb i blot een af dem kan bringe hele sagen til at falde. I debatten har det været nævnt, at Danmark med de nye regler undgår konflikt med Den Europæiske Menneskeretskonvention, særligt reglerne om artikel 6 i EMK om retten til modafhøring. Arbejdsgruppen er klar over, at der på dette område kan foreligge et sammenstød mellem EMK og FN s Konvention om Barnets rettigheder. Det ligger uden for arbejdsgruppens rækkevidde at behandle dette spørgsmål indgående. Gruppen savner imidlertid argumenter for EMKs principielle eneret til at afgøre kriterierne for, om menneskerettighederne er opfyldt. Samtidig ønsker gruppen at påpege, at der ikke foreligger sikre afgørelser på dette område. Danmark står internationalt set isoleret med regler, der i disse henseender ikke tilgodeser almindelige hensyn til barnet. Juridisk og etisk overordnede hensyn og krav i internationale konventioner, som Danmark har forpligtet sig til at iagttage, påpeger, at børn i disse sager skal behandles skånsomt og med respekt for deres særlige forudsætninger. Børn har ret til beskyttelse, mens en sag om seksuelt misbrug undersøges og efterforskes, de har ret til at blive hørt i sager om seksuelt misbrug, og de har endelig ret til at vidne under forhold, som tilgodeser deres bedste. Disse hensyn gør sig gældende uanset om barnet har været udsat for overgreb eller ej: Barnets blotte tilstedeværelse i retsprocessen stiller krav om særlig hensyntagen. På den baggrund ønsker Samarbejdsgruppen om videoafhøring af børn hermed at fremsætte følgende anbefalinger og forslag til en optimal model for afhøring af børn. Gruppen er klar over, at den kun berører et hjørne af hele det område, der vedrører børn i strafferetssager. Vi må i det følgende af ressourcemæssige årsager nøjes med at påpege 4

5 visse muligheder uden at gå i detaljer, men i den hensigt at henvise til tankegods og praksis, der også ville kunne præge udviklingen i positiv retning i Danmark. 1. Samarbejdsgruppen anbefaler, at der lovreguleres for hele området, der vedrører straffesager om seksuelt misbrug af børn. Der er behov for et sæt retsregler, der tager udgangspunkt i børns særlige forudsætninger og som angiver klare procedurer for, hvorledes sagerne skal behandles i retsvæsnet. Højesteret har uden overbevisende argumentation med kendelserne i marts 2000 skabt nye regler, og landsretsafgørelser siden offentliggørelsen af de ny retningslinjer har endvidere været særdeles restriktive, særligt hvad angår procedurefejl fra anklagemyndighedens side. 2. Samarbejdsgruppen foreslår, at anvendelsen af videoafhøring som metode i retssager lovfæstes. Denne metodes skånsomhed kan ikke anfægtes. Hertil kommer, at den materielle sandhed fremmes langt bedre ved afhøring til videobånd end ved klassisk afhøring, bl.a. fordi beviset herved sikres hurtigt. Ordningen skal som hidtil omfatte børn op til 12 år efter individuel modenhed. Nogle større børn ønsker at aflægge indenretligt vidnesbyrd, og der bør derfor indføres en procedure, efter hvilken barnet høres om sit ønske. 3. Samarbejdsgruppen ønsker lovgivet således, at sigtede/mistænktes tilstedeværelse i monitorrummet ikke tillades. Gruppen kan ikke acceptere, at børn stilles ringere end voksne i afhøringssituationen. Hensyn baseret på anerkendt psykologisk viden peger på, at barnet i retsprocessen ikke må belastes yderligere. De rigt dokumenterede skadevirkninger af seksuelt misbrug risikerer, med tilstedeværelsen af sigtede/mistænkte i monitorrummet, at forstærkes og forlænges tidsubestemt. Når børns muligheder for at afgive vidnesbyrd med de nye retningslinjer afgørende svækkes, er hensynet til det materielle sandheds princip reelt rykket i baggrunden til fordel for den sigtedes retssikkerhed. 4. Afhøringen skal ikke foregå på en politistation, men på steder, der er særligt indrettet til formålet, og som ikke har stemning og præg af myndighedsudøvelse. Ofte er misbrugte børn blevet truet af krænkeren med at blive sendt i fængsel eller at komme på politistationen. Det udgør derfor en særlig belastning at skulle afhøres på en politistation i uvante og meget lidt børnevenlige omgivelser. 2 Der henvises med det ovenfor nævnte forslag i korthed bl.a. til forslaget fra Dansk Pædiatrisk Selskab 3 om etablering af 5 regionale centre, placeret på sygehusenes pædiatriske afdelinger. Centrene skal rumme det samlede procesforløb i sager vedrørende seksuelt misbrug af børn og skal etablere formaliseret samarbejde med forvaltninger, politi og domstole. Afhøring af børn vil her kunne foregå i omgivelser særligt indrettet med hensyn til barnet, og som ikke indebærer negative associationer for barnet i samme grad som en politistation. 2 Indsatsområder vedr. seksuelt misbrug af børn, Foreningen Forældre for Børns Beskyttelse, København Den pædiatriske indsats for børn udsat for seksuelle overgreb eller mistænkt herfor, Dansk Pædiatrisk Selskab, juni

6 Med forslaget henvises også til beskrivelsen af den islandske Children s House model (se kap. 4), der ligeledes indebærer muligheden for afhøring af barnet i trygge omgivelser. Der henvises endvidere til den mere fyldige beskrivelse af San Diego modellen i bilag 4. Denne model er beslægtet med såvel Dansk Pædiatrisk Selskabs forslag som med den islandske model. Fælles for dem er, at de løser problemerne vedr. en tværfaglig indsats på området. San Diego modellens løsning mht. interviewpersonen, som ikke er politipersonale, finder arbejdsgruppen endvidere inspirerende (se forslag 5). Indtil etableringen af regionale centre ell. lign. er en realitet, vil et nærhedsprincip indebære ønsket om forholdsvis kort transport for barnet til afhøringsstedet (afhøring evt. ved hjælp af mobilt videoudstyr med transmissionsmuligheder). Dette ønske må imidlertid kombineres med det klare krav, at afhøringen skal foregå et neutralt sted, dvs. at barnet ikke risikerer at blive genkendt i nærmiljøet eller f.eks. som i et konkret tilfælde at skulle afhøres i den daginstitution, hvor et overgreb kan være foregået. 5. Samarbejdsgruppen om videoafhøring af børn erfarer med glæde, at der i efteråret 2001 på Politiskolen er etableret en særlig uddannelse, der specialiserer udvalgt politipersonale i afhøring af børn. Gruppen understreger, at professionel afhøring af børn stiller endog meget store krav til evner, viden, erfaring og uddannelse på området, og at dette også omfatter kundskaber om normale børns udvikling. Afhøringspersonalet må endvidere tilbydes løbende supervision og efteruddannelse. Der henvises endvidere til forholdene i San Diego-modellen: Her er der ansat interviewspecialister, sagkyndige i afhøring af børn, som har kompetence til vurdering af et barns udvikling og trivsel, herunder traumatisering m.m. Gruppen lægger endvidere stor vægt på, at personale, der ikke har gennemgået den særlige uddannelse, ikke må forestå afhøring af børn. 6. Samarbejdsgruppen foreslår på det sociale område, at barnet tilknyttes en særligt uddannet bisidder, som følger barnet gennem og efter retssagen. I tilfælde af interessemodsætninger mellem barn og forældremyndighedens indehaver foreslås endvidere en lettelse af adgangen til udpegning af bisidderen som værge ad hoc for barnet. I kraft af de dermed forbundne regler vil barnet også hermed lettes adgangen til bl.a. klage over sagsforløbet. Der forekommer i praksis hyppigt tilfælde, hvor politiet ikke drager omsorg for, at barnet tildeles en bistandsadvokat. I det følgende belyses Samarbejdsgruppens anbefalinger nærmere. 6

7 1. Baggrund og problemstilling Siden 1987 har politiet med hjemmel i Retsplejelovens regler om politiets efterforskning videooptaget mindre børns forklaringer i sager om seksuelt misbrug. Dette sker dels som et efterforskningsskridt m.h.p. eventuel sigtelse, dels for at sikre beviser i sagen. Om muligt foretages der kun én afhøring af barnet snarest muligt efter anmeldelsen. Hensigten med denne form for afhøring i trygge omgivelser med få tilstedeværende er dels at undgå gentagne afhøringer af barnet, dels at forhindre påvirkning af barnet fra omgivelserne. Hertil kommer endelig ønsket om at skåne mindre børn (i praksis i alderen op til 12 år) for den belastning, som en afhøring i retten medfører. Videooptagelsen af afhøringen kan efterfølgende med rettens tilladelse bruges som bevis under domsforhandlingerne. Der er med andre ord ingen garanti for, at barnet skånes for afhøring i retten. Praksis har længe været, at alene forsvareren for den mistænkte/sigtede fra monitorrummet har kunnet følge afhøringen, der foretages af en politiassistent. Under en pause går politiassistenten ind i monitorrummet og spørger, om forsvarer eller anklager ønsker at få stillet yderligere spørgsmål; efter pausen stiller politiassistenten barnet de eventuelt tilføjede spørgsmål. I marts 2000 har Højesteret imidlertid afsagt to kendelser om, at den mistænkte eller sigtede i sædelighedssager skal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet fra et monitorrum. Højesterets begrundelse var dels et ønske om at forbedre forsvarerens mulighed for straks at stille relevante supplerende spørgsmål efter samtale med den mistænkte, dels at skåne barnet både for genafhøring i videorummet og for afhøring i retten. Da afhøringen skulle erstatte afhøringen af barnet under domsforhandlingen, var det nødvendigt at skabe retssikkerhedsmæssige garantier svarende til dem, der gælder ved indenretlige afhøringer. Rigsadvokaten udsendte herefter til statsadvokaterne og landets politimestre nye retningslinjer for videoafhøringer i overensstemmelse med disse kendelser. Videre har Rigsadvokaten på Justitsministeriets anmodning undersøgt og i december 2000 offentliggjort en redegørelse for de nye reglers anvendelse og funktion i praksis 4. Rigsadvokaten finder ikke anledning til at ændre de omtalte retningslinjer på baggrund af de resultater, undersøgelsen har frembragt. Der er imidlertid god grund til en nøjere gennemgang af Rigsadvokatens undersøgelse. Redegørelsen bygger på 107 videoafhøringer af børn i sædelighedssager gennemført i 7 måneder af Sigtede overværede afhøringen fra monitorrummet i 58 tilfælde, ca. 54 %. I 31 af disse tilfælde blev barnet ikke oplyst om, at sigtede overværede afhøringen. I 18 tilfælde, svarende til 31 %, blev barnet orienteret om, at sigtede overværede afhøringen. I 12 ud af de 18 tilfælde gav barnets kendskab til sigtedes tilstedeværelse ikke problemer. I 6 tilfælde gav tilstedeværelsen problemer i form af, at barnet var nervøst i begyndelsen (to børn), at barnet ikke ville udtale sig i begyndelsen (to børn), eller at barnet slet ikke ville udtale sig (to børn). 4 Rigsadvokatens Redegørelse om videoafhøring af børn efter Højesterets kendelser af 16. marts 2000, 22. december 2000, Justitsministeriet 7

8 Samarbejdsgruppen finder Rigsadvokatens konklusion forhastet. Den bygger på en sammenligning med det samlede antal afhøringer, hvor sigtede har været til stede, ikke på det antal, hvor barnet har været informeret herom. Man savner overbevisende argumenter for, at barnet skulle kunne reagere på oplysninger, det ikke har fået udleveret. Sammenligningen må rettelig foretages mellem de 18 tilfælde med information og de 6 tilfælde, hvor informationen gav anledning til problemer. Så er det altså tilfældet, at i hver tredje sag giver tilstedeværelsen anledning til små eller store problemer, i hver niende sag vil barnet slet ikke udtale sig. Rigsadvokatens konklusion holder ikke: Sigtedes tilstedeværelse giver anledning til problemer i et omfang, at det må antages at indebære problemer for afhøringsformen som sådan. Samarbejdsgruppen har forelagt undersøgelsen for lektor Svend Kreiner, Biostatistisk afdeling på Københavns Universitet. Han finder grundlaget for Rigsadvokatens undersøgelse spinkelt og råder til forsigtige konklusioner, når materialets omfang betænkes. Der bør derfor fortsat foretages undersøgelser af videoafhøringerne. Der opstår i denne sammenhæng et ømtåleligt spørgsmål om orientering til barnet om, hvem der er til stede i monitorrummet. Af indlysende etiske årsager må barnet under hensyntagen til modenhed og alder oplyses om formålet med optagelsen, samt om hvem der overværer forklaringen fra siderummet. Det er i sig selv uforsvarligt at forholde nogen sandheden, og dette må antages særligt at have betydning i denne situation, hvor en vital del af seancen udgøres af den såkaldte sandhedsformaning barnet får at vide, at det ikke må lyve. Endvidere kan den rette sammenhæng ikke undgå at komme ud før eller senere, og så vil barnet for alvor og med god grund føle sig snydt. Højesterets afgørelser har skabt flere problemer, end de har løst. I Højesterets kendelser anføres, at der i almindelighed (bør) gives den mistænkte eller sigtede adgang til at være til stede i monitorrummet, og at den mistænkte eller sigtede som udgangspunkt bør have en sådan adgang til at følge afhøringen 5 (vor kursivering). Det er ikke konkretiseret, i hvilket omfang dette måske kan fraviges. Nogle ideer til praksis gives af Rigsadvokaten i retningslinjerne af 21. marts samt i redegørelsen til Justitsministeriet 22. december Helt oplagt er tilfældet, hvor gerningsmanden ikke er identificeret. Naturligvis skal afhøringen ikke afvente, at man finder ham. Et andet eksempel: Når afhøringen ikke kan udsættes og den mistænkte ikke kan komme til stede eller politiet ikke kan indkalde ham. I praksis skal man dog være mere end forsigtig med denne undtagelse: Retten vil være meget lidt tilbøjelig til at anerkende, at politiet afhører uden mistænkte om mandagen, hvis han kunne være til stede om tirsdagen. En undtagelse foreligger også, hvis den mistænkte ikke ønsker at være til stede. Politiet hverken kan eller skal tvinge ham til at overvære afhøringen. I praksis er dette den hyppigste grund, jf. Rigsadvokatens redegørelse. Man skal dog her passe på flere muligheder, først og fremmest, at der ikke senere må kunne rejses tvivl om, hvorvidt mistænkte overhovedet har fået tilbudet eller måske har misforstået det. Afkaldet bør derfor gives skriftligt. 5 Se bilag 2, Peter Garde: Hvornår kan et barn afhøres til videoapparat uden sigtedes tilstedeværelse? 6 Rigsadvokaten informerer 6/2000 8

9 Der er videre en risiko for, at mistænkte fortryder sit afkald og kræver fornyet afhøring med tilstedeværelse. Anklageren må herefter omgående tage stilling til, om ønsket skal imødekommes, eller om det skal afslås. Et afslag skal hurtigst muligt indbringes for retten, typisk på den måde, at man anmoder retten om at afgøre, om der kan føres bevis ved den første afhøring. Endelig skal mistænkte gøres bekendt med både udskrift og videofilm så hurtigt som overhovedet muligt, for at undgå senere klage over, at han har set den for sent. Hvis han afslår at se den, er det også her klogt at sikre sig afslaget skriftligt. Endelig kan reglerne fraviges, når det skønnes, at den mistænktes tilstedeværelse vil være traumatiserende for barnet. Spørgsmålet skal da forelægges den beskikkede forsvarer, og hvis han modsætter sig, at afhøringen skal foretages uden mistænkte i monitorrummet, må spørgsmålet indbringes for retten, der kan afgøre tvisten i medfør af Retsplejelovens 746, stk. 1. Dette er dog en teknisk-juridisk kompleks situation. Retten vil formentlig være villig til at afgøre spørgsmålet med virkning for den senere domsforhandling. Landsretten vil muligvis også kunne afgøre spørgsmålet, hvis det indbringes som kæremål af den tabende part. Usikkerheden skyldes, at der ikke er udtrykkelig hjemmel hertil i Retsplejeloven. Også praktisk er denne situation indviklet. Det kan ikke på forhånd siges med sikkerhed, hvornår retten vil tillade afhøringen. Der kan kun angives spredte kriterier: - Jo mere traumatiseret barnet er, des snarere vil afhøringen kunne tillades foretaget uden den mistænkte i monitorrummet. Her må kræves omhyggelige lægeerklæringer, psykologiske udtalelser etc. - Jo fjernere barnet står den formentlige krænker, jo bedre kan barnet tåle den mistænktes tilstedeværelse i monitorrummet. Dommeren vil alt andet lige snarere tillade, at den mistænkte udelukkes, når det drejer sig om den hjemmeboende fader, end hvis det er en vildt fremmed. Når stedfader eller en pædagog er den mistænkte, vil det afhænge af en konkret bedømmelse. I en tvivlssituation vil den mistænkte komme i monitorrummet. Som det fremgår af det ovenstående, er der kun meget ringe sandsynlighed for, at mistænkte på forhånd kan udelukkes fra at overvære afhøringen fra monitorrummet. Der foreligger i skrivende stund ingen afgørelser, og grænserne for tilladeligheden af udelukkelse, bl.a. i forhold til spørgsmålet om karakteren og graden af traumatisering, henstår derfor endnu i det uvisse. 9

10 2. Hvilke forpligtelser har vi over for børn i disse sager? FN s konvention om Barnets Rettigheder FN s konvention om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) er udarbejdet med henblik på at sikre børns basale rettigheder samt at sikre det enkelte barns ret til at blive beskyttet. Børnekonventionen er det første bindende folkeretlige dokument om barnets rettigheder. Danmark har forpligtet sig til at leve op til Børnekonventionen. Beskyttelse af det enkelte barn Når sager om seksuelt misbrug af børn behandles, er Børnekonventionens hovedprincipper væsentlige. Danmarks ratificering af Børnekonventionen er imidlertid ikke alene nok til at sikre, at barnet får tilgodeset disse rettigheder. Den nationale lovgivning og praksis er altafgørende, når konkrete sager om seksuelt misbrug af et barn undersøges og efterforskes. Når børn er udsat for seksuelle overgreb, eller når der er mistanke om seksuelle overgreb eller krænkelser af et barn, er der et udtalt behov for at beskytte barnet som følge af, at barnet er den svage part. Børn, som er seksuelt misbrugt, vil ofte være traumatiserede, og mange børn vil have oplevet trusler fra krænkerens side om at fortie overgreb. I incestsager er barnet ofte splittet som følge af en loyalitetskonflikt, da krænkeren her også er barnets omsorgsperson. Afsløring af incest vil kunne afstedkomme splittelse af en hel familie, hvilket kan være et voldsomt pres for det enkelte barn. En kort gennemgang af Børnekonventionens artikler viser de forpligtelser, staten har i behandlingen af sager om seksuelt misbrug af børn. Når en sag undersøges, og barnet afhøres, er Børnekonventionens artikler 3, 12, 34 og 36 særlig relevante. Artikel 3 - Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger, og staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet. Artikel 12 Retten til at udtrykke meninger: Barnets ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Artikel 34 Seksuel udnyttelse: Barnets ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken i pornografi. Artikel 36 Andre former for udnyttelse: Barnets ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse. Barnets rettigheder Set fra et børnerettighedsperspektiv afspejler dansk lov og praksis alvorlige mangler i beskyttelsen af børn udsat for seksuelle overgreb. Danmark er ved flere lejligheder blevet kritiseret for ikke at leve op til FN s Konvention om Barnets Rettigheder i sager om seksuelt misbrug. Der blev også i forbindelse med Danmarks anden periodiske rapport til FN s Børnekomité udarbejdet 3 såkaldte skyggerapporter, som påpeger fejl 10

11 og mangler i den nuværende håndtering af sager om seksuelt misbrug af børn. Disse rapporter indeholder en række forslag til en bedre praksis. 7 Som følge af den danske regerings officielle rapport til FN s Børnekomité samt den danske stats eksamination i Geneve, har FN-komitéen i juni 2001 peget på en række forhold, som bør forbedres. En del af Børnekomitéens anbefalinger vedrører direkte eller indirekte beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug. Specifikke anbefalinger fra FN s Børnekomité: At udvikle og implementere en politik, der omfatter et effektivt afrapporteringsog referencesystem om alle sager vedr. svigt af og overgreb mod børn, incl. seksuelt misbrug. Regelmæssig evaluering af de anvendte forholdsregler; lovgivning der sikrer hensyntagende og tværfaglige procedurer, der gennemføres af veluddannet personale, i den hensigt at undgå yderligere traumatisering af barnet At tage de nødvendige forholdsregler for at forhindre personer, dømt for forbrydelser begået mod børn, i at arbejde i institutioner, hvor der er børn. I lyset af artikel 34 og andre relevante artikler i Konventionen anbefaler Børnekomitéen, at staten Danmark styrker den gældende politik og de eksisterende forholdsregler, også mht. omsorg og rehabilitering, for at forebygge og bekæmpe disse fænomener. Komitéen anbefaler Danmark at tage relevante initiativer til at introducere eller forstærke uddannelsen af det personale, der arbejder med og for børn, der har været udsat for misbrug og udnyttelse (vor oversættelse). Dansk lov og praksis må afspejle, at Danmark konkret tager børns retssikkerhed og beskyttelsen af børn alvorligt. EU og beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb Også i Den Europæiske Union er der enighed om, at seksuel udnyttelse af børn er et afskyvækkende fænomen, som skal tildeles betydelig opmærksomhed. I erkendelse heraf har EU siden 1996 været aktivt engageret i at udvikle metoder til forebyggelse og bekæmpelse af problemet og Rådet har bl.a. iværksat programmerne STOP og DAPHNE. Endvidere vedtog Rådet i 1997 en såkaldt fælles aktion om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn, hvori medlemsstaterne gik ind på at modernisere lovgivningen for at sikre, at visse former for adfærd på området blev anset for strafbare, samt for at fremme retligt samarbejde over grænserne. Amsterdam-traktatens artikel 29 7 Red Barnet, (2001) Supplementary Report to the Second Danish periodic Report to the UN Committee on the rights of the Child; Danish Association of Parents for the Protection of Children (Foreningen Forældre for Børns Beskyttelse) Child Sexual Abuse in Denmark: Report to the Un Committee on the Rights of the Child, 2001; Rapport til FN s Komité om Barnets Rettigheder. Supplerende rapport til Danmarks 2. periodiske rapport, Børnerådet

12 refererer eksplicit til problemet og Wien-handlingsplanen af 1999 tager også initiativ til en forøget indsats. Kommissionen mener imidlertid, at udviklingen går for langsomt. Den har nu til Det Europæiske Råd og til EU-parlamentet sendt forslag til rammeafgørelser om bekæmpelse af menneskehandel og om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Rammeafgørelser er et nyt instrument i EU-regi, opstået med indgåelsen af Amsterdam-traktaten i De anvendes til at skabe en stærkere fælles holdning på områder, hvor der i forvejen er enighed blandt medlemsstaterne, og kan f.eks. omhandle emner som regler for, hvad der er strafbart, straffene og andre sanktioner, skærpende omstændigheder, kompetence og udlevering. Med forslagene sigtes på nationale (lov)ændringer allerede med udgangen af Udkastet omfatter 11 artikler med definitioner og samarbejdsprocedurer m.m., samt først og fremmest forslag, der udvider strafferammerne ganske betydeligt, på nogle områder helt op til en fordobling. På den baggrund vil ganske mange af forslagene forudsætte danske lovændringer. Forslaget til artikel 9 har stor relevans for spørgsmålet om afhøring af børn: Medlemsstaterne sørger for, at et offer for en af de i denne rammeafgørelse omhandlede lovovertrædelser sikres tilstrækkelig retsbeskyttelse og en forsvarlig behandling under retsproceduren. Navnlig sikrer medlemsstaterne, at strafferetlige undersøgelser og retsprocedurer ikke påfører ofret yderligere overlast (vor fremhævning). Hensigten med artiklen er bl.a. at gøre ofrene for disse forbrydelser i stand til at genoptage et normalt liv. Det er indlysende, at der opstår fare for yderligere traumatisering af barnet, når det opdager eller bliver gjort bekendt med, at mistænkte/sigtede umiddelbart overværer afhøringen, evt. befinder sig i et nærliggende lokale. Se herom senere. En retstilstand, der tillader sigtedes/mistænktes tilstedeværelse i monitorrummet, er derfor ikke forenelig med artikel 9, og Danmark vil ikke kunne tiltræde denne artikel uden ændringer i gældende ret. 12

13 3. Børn som vidner Børn som vidner psykologisk og retligt Konsekvenserne af den ny procedure Den offentlige debat om sandhedsværdien af børns udsagn, når de optræder som vidner, har været ufrugtbar og delvis påvirket af usaglige og ideologiske hensyn. Som eksempel kan det nævnes, at spørgsmålet om børns troværdighed stadigt hyppigere stilles af forsvarsadvokater i den legitime hensigt at skabe tvivl hos retten. Diskussionen vil næppe nogen sinde finde en bredt accepteret og videnskabeligt funderet afslutning. Stephen J. Ceci Ofte henvises til udenlandsk forskning, når spørgsmålet om børn som vidner og børns troværdighed debatteres. Blandt andet har professor Stephen J. Ceci foretaget en række forsøg, hvor børn præsenteres for opdigtede begivenheder, alene med det formål, at vurdere om det er muligt, at påvirke børn i en sådan grad, at de ændrer deres forklaring. Ceci har blandt andet foretaget et eksperiment, hvor mindre børn bliver præsenteret for en til lejligheden opdigtet hændelse om, at de har fået deres fingre i klemme i en musefælde. Intervieweren spørger børnene om de har oplevet denne hændelse vel vidende at det ikke er hændt. Samtlige børn kan i det første interview i Ceci s forsøg klart meddele, at de ikke har oplevet en sådan hændelse; børnene taler entydigt sandt. Under gentagne interviews med børnene, som strækker sig over 8-12 uger, bliver børnene i Ceci s eksperiment gang på gang præsenteret for den opdigtede hændelse om, at de skulle have klemt deres fingre i en musefælde. Ceci kan efter en længere periode konstatere, at nogle af børnene ændrer deres forklaringer og så at sige imødekommer intervieweren ved at svare bekræftende på, at de har oplevet noget med en musefælde. Ceci s eksperiment, som viser at det er muligt at pådutte nogle børn ikke-hændte begivenheder bliver ofte anvendt som argumentation for, at børn ikke er troværdige. Imidlertid bliver Ceci s musefælde-eksperiment ofte anvendt vildledende i debatten om børns troværdighed i sager om seksuelt misbrug. Forhastede konklusioner og Cecis eget syn For det første er det betænkeligt at sammenligne børns reaktion på en opdigtet historie om at have klemt fingrene i en musefælde med tilfælde, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb. Når forsøgsbørnene i Ceci s eksperiment over en længere periode bevidst bliver påtvunget en usand historie, er det en væsentlig pointe, at børn som udsættes for utroværdige voksne her intervieweren i nogle tilfælde bliver forvirrede og dermed kan svare inkonsistent på spørgsmål. Ceci lægger da også vægt på, at interviewpersonerne i de kontrollerede laboratorieforsøg ikke er neutrale interviewere, men netop bevidst har indbygget løgnagtige bias i testen. Således vil de fleste børn, til trods for at de udsættes for mange og lange og usande påstande, holde sig til sandheden. Ceci konkluderer: vi overraskes til tider af børnenes modstandsdygtighed mod interviewerens påvirkning 8 (vor oversættelse). 8 Ceci, Stephen J. and Bruck, Maggie, Jeopardy in the Courtroom. A scientific analysis of children s testimony, American Psychological Association, Washington. DC 1995 p

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001 Videoafhøring af børn i sædelighedssager, recovered memory m.v. Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Debatoplæg. Seksuelt misbrug af børn - Børnerådets forslag til national strategi.

Debatoplæg. Seksuelt misbrug af børn - Børnerådets forslag til national strategi. Debatoplæg Seksuelt misbrug af børn - Børnerådets forslag til national strategi. 1 Forord Dette debatoplæg rummer tre bidrag. For det første Børnerådets forslag til en national strategi mod seksuelt misbrug

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Betænkning om om videoafhøring af af børn børn og og unge unge i straffesager i i Betænkning nr. nr. 1554

Betænkning om om videoafhøring af af børn børn og og unge unge i straffesager i i Betænkning nr. nr. 1554 Betænkning om om videoafhøring af af børn børn og og unge unge i straffesager i i Betænkning nr. nr. 1554 1554 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2010 1513 Betænkning om optagelse og protokollering

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere