Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?"

Transkript

1 Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

2 1 1. Den svære samtale Årsager til at holde den svære samtale Hver dag gennemføres mange samtaler på danske virksomheder; fx om nye ordrer, om arbejdsplanlægning eller om løsning af konkrete opgaver. Ved sådanne almindelige samtaler er det som regel ikke nødvendigt at reflektere over, hvordan selve samtalen skal gennemføres, og hvordan man når frem til den bedst mulige løsning. Men der findes også samtaler om vanskelige emner. Samtaler, som derfor er svære at gennemføre, og hvor det er en fordel at kunne håndværket: at mestre den svære samtale. Den hyppigste svære samtale er samtalen om sygefravær. Hvis en medarbejder har meget sygefravær, er det lederens opgave i virksomhedens interesse at finde en løsning. Et skridt på vejen til løsning af sygefraværet er at indkalde den sygemeldte til en samtale, bl.a. for at få klarlagt årsagerne til fraværet. De redskaber, som kan kvalificere en sygesamtale, kan også bruges til at kvalificere samtaler om andre emner, fx Uhensigtsmæssig adfærd over for kolleger eller kunder Konflikt eller uoverensstemmelse mellem to eller flere på arbejdspladsen Mistanke om alkoholmisbrug, ludomani eller andet, hvor misbruget påvirker arbejdsindsatsen Problemer på hjemmefronten, som gør det vanskeligt at yde en tilfredsstillende arbejdsindsats En medarbejder, som isolerer sig socialt på arbejdspladsen En medarbejder, som virker stresset i dagligdagen. Redskaber til at holde den svære samtale Ved en sygesamtale er det er en fordel, hvis lederens og medarbejderens roller og ansvar på forhånd er beskrevet i en sygefraværspolitik eller i en personalehåndbog for virksomheden. Og at roller og ansvar er klare og kendt af alle på virksomheden. Det kan være med til at reducere bekymringer og uro hos en medarbejder forud for samtalen. Hvis den svære samtale drejer sig om andre emner end sygdom, er det også en fordel, hvis man som leder og medarbejder har nogle retningslinier at holde sig til fx om alkohol på virksomheden, om mobning eller andet. Hvis der ikke er retningslinier, må man holde sig til virksomhedens værdier, traditioner eller sin almindelige sunde fornuft. Som leder kan man lære sig det håndværk, det er at gennemføre den svære samtale. Dette materiale er et værktøj til den personaleansvarlige leder. Værktøjet ruster lederen til bedre at håndtere den svære samtale. I værktøjet er der konkrete vejledninger til hvordan man forbereder sig til samtalen hvordan man afholder samtalen hvordan man følger op på samtalen. Der er også et skema senere i hæftet, som lederen kan bruge som skabelon eller guide for afholdelse af den svære samtale.

3 2 2. Forberedelse til samtalen Formålet med den svære samtale Der er flere formål med at afholde en samtale. Dels skal personalelederen have informationer og viden om fx årsagerne til sygemeldingen eller fx en forklaring på uheldig adfærd over for kolleger eller kunder. Dels skal samtaleparterne gerne nå frem til en fælles forståelse af situationen og ikke mindst nå frem til en fælles beslutning eller løsning på problemet. For at opnå optimal informationsudveksling, fælles forståelse og fælles beslutning, er det en fordel, hvis man som leder forbereder sig til samtalen. Man kan på forhånd gøre sig nogle tanker om, hvilke emner og temaer man skal igennem, og hvad målet med samtalen er. Skriv det ned på et stykke papir og tage det med til samtalen. Og også om eventuelle bekymringer ved at skulle gennemføre samtalen. Du kan fx stille dig selv følgende spørgsmål før samtalen: 1. Hvad er baggrunden for samtalen? 2. Hvad ved jeg på forhånd, og hvad ønsker jeg mere viden om? 3. Hvad skal jeg have sagt eller spurgt om i samtalen? 4. Hvad er det værste, der kan ske i samtalen? 5. Hvad er alternativet til samtalen? Fast procedure for afholdelse af en samtale Hvis virksomheden har en sygefraværspolitik eller en personalehåndbog, bør det fremgå, hvem der indkalder til en sygesamtale, hvornår, i hvilke situationer, samt hvem der skal deltage. På den måde er alle parter klar over deres rolle og ansvar. Det kan medvirke til at reducere bekymringer og uro hos den, der er indkaldt til samtalen. Hvem skal med? Ansvaret for indkaldelse til samtalen skal ligge hos den leder, som har personaleansvaret. Naturligvis skal den medarbejder, som er genstand for samtalen deltage, sammen med virksomhedens personaleleder. Hvis medarbejderen synes, det er en god ide, kan den tillidsvalgte eller en medarbejderrepræsentant deltage; dels for at skabe tryghed under afholdelse af samtalen, og dels for at flere hører, hvad der bliver aftalt. Hvordan indbyder man til samtalen? Afhængig af almindelig praksis i virksomheden kan indkaldelse ske skriftligt eller mundtligt. Vær i god tid, men ikke for tidligt ude. Fra 3 dage til max en uge, så medarbejderen kan nå at forberede sig, men ikke har for lang tid til at blive nervøs. Hvor skal samtalen foregå? Samtalen kan foregå på arbejdspladsen i arbejdstiden, eller om nødvendigt i medarbejderens hjem eller på sygehuset. Samtalen bør foregå i et ugenert lokale, hvor man ikke bliver afbrudt af telefoner, og hvor andre ikke umiddelbart kan se ind, fx gennem et glasparti ud mod produktionshallen. Sæt god tid af til samtalen; mindst en time. Hvis det ikke er en sygesamtale, men en samtale om et andet vanskeligt emne, gælder de samme anbefalinger. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at tage en samtale med det samme, når det er en konkret situation som fx lugt af alkohol, stressreaktioner som gråd o.a., der er årsagen. Så kan man måske aftale at tale sammen igen efter et par dage, når begge parter har haft tid til at tænke.

4 3 3. Afholdelse af selve samtalen Samtalens 3 faser Den svære samtale falder i tre faser; en begyndelse, en midte og en afslutning. 1. Samtalens begyndelse: Selve samtalen har en indledende fase, hvor lederen bl.a. skal forklare, hvorfor der skal afholdes en samtale (hvad årsagen er), og hvad samtalen skal dreje sig om (hvad målet er). Det er også vigtigt at få etableret en god kontakt og tryghed og så vidt muligt få skabt en positiv stemning. 2. Samtalens midte: Undervejs i samtalen udveksles viden og informationer. Det er vigtigt, at man som leder viser respekt for medarbejderens egne forklaringer og egen forståelse af situationen. Undgå at fortolke det, der bliver sagt. Hvis der er forhold, som ligger i luften, men som ikke bliver sagt direkte af medarbejderen, kan du prøve at formulere det med dine egne ord. Spørg åbent. Hvis der er uklarheder, så bed medarbejderen om at forklare sig igen på en anden måde. Hvis problemet er fnidder eller dårlig stemning mellem to eller flere kolleger, kan du begynde med at skitsere, hvilken løsning I gerne skulle frem til, og derefter gå baglæns og finde frem til, hvordan I når frem til løsningen. 3. Samtalens afslutning: Ved samtalens afslutning skal lederen summere op, konkludere på selve samtalen og ikke mindst fremhæve det fremadrettede perspektiv, en fælles beslutning eller løsning. Så får alle en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Afslut samtalen med en konkret aftale om de ændringer, der skal ske. Det er også vigtigt at afslutte samtalen ordentligt og få sagt farvel på en god måde. Samtalen I samtalen er det vigtigt at man fremlægger sine synspunkter og stiler spørgsmål på en produktiv måde. En produktiv dialog er, når man argumenterer for sine egne synspunkter, er konkret, åben og lyttende, undgår at fortolke og drage forhastede konklusioner og prøver at sætte sig ind i sin samtalepartners situation og synspunkter. Et par gode råd til at få en produktiv dialog Vær imødekommende med dit kropssprog og vis, at du lytter Fremsæt anmodninger og krav positivt, konkret og fremadrettet Nævn også det positive, og vær ikke nærig med ros. Eksempler på spørgsmål: Jeg kan se, at du virker stresset op til deadline kl.15, og det påvirker både dig og hele din afdeling. Hvordan oplever du selv det? Du har haft 8 sygedage spredt ud på hele måneden, og det er usædvanligt for dig. Hvad mener du, forklaringen er på dine sygemeldinger? Jeg har lagt mærke til, at du er begyndt at isolere dig og sidde alene i pauserne. Hvad er forklaringen på det? Husk! Man kan træne spørgeteknik og øve sig i samtalens kunst, men det er mindst lige så vigtigt, at man oprigtigt ønsker at høre den andens forklaringer og synspunkter, og at man signalerer, at man ønsker en god løsning for alle parter.

5 4 4. Skabelon til afholdelse af samtalen Præcisering af problemet og afklaring af årsager Lederen kan strukturere den svære samtale ud fra nedenstående punkter. Punkterne svarer til punkterne i samtaleskemaet på næste side 1. Data: Den formelle indgang til samtalen. Informér om, hvad skemaet skal bruges til. Noter navn, dato og sted for afholdelse af samtalen. 2. Mål: Begynd med at fortælle, hvorfor du mener, det er nødvendigt med en samtale. Og hvad målet med samtalen er, set fra din stol. Fortæl om dine observationer så præcist som muligt. Undgå at anklage medarbejderen eller selv fortolke adfærden, men sig i stedet, hvad du har set/fået fortalt, og bed om en forklaring. 3. Forklaring: Hvis medarbejderen ikke selv bringer det på bane, er det oplagt at spørge, om det er arbejdsopgaverne, eller det sociale på arbejdspladsen eller måske ændringer i familielivet, der kan være forklaring på fraværet eller den ændrede adfærd. Arbejdsopgaverne: Er der brug for kompetenceløft eller variation i arbejdsopgaverne? Ændring i indretning af arbejdspladsen eller i samarbejdet med kollegerne? Det sociale: Hvordan er forholdet til kolleger og nærmeste leder? Omgangstonen på arbejdspladsen, opbakning, drillerier, mobning etc.? Familieliv: Er der sket ændringer i familien? Hvordan er opbakningen fra familie og venner? Hvad med børnepasning o.a.? Konklusion og aftale om opfølgning 4. Konklusion: Når du vurderer, at I har været omkring hele emnet, er det tid til at sikre, at I har en fælles forståelse af problemet. Foretag en endelig konklusion på samtalen og bed medarbejderen om at bekræfte, at han/hun er enig, så du kan fastslå, at det er en fælles beslutning. 5. Aftale: Samtalen bør så vidt muligt afsluttes med en konkret aftale om de ændringer, der skal ske. Det kan være ændringer af medarbejderens adfærd, arbejdsforhold eller samarbejdsformer på virksomheden. En handlingsplan er en hjælp til at få klargjort, hvad der skal sættes i værk, hvornår og hvem, der har hvilke opgaver og ansvar i forløbet. Fx Vi aftaler, at du i en periode på 2 måneder fritages for den arbejdsopgave, du synes, er med til at stresse dig. Så kan du færdiggøre dine andre opgaver. Jeg sørger for at informere dine kolleger. Og så taler vi sammen igen om 2 måneder. 6. Opfølgning: Opfølgning på samtalen er nødvendigt. Slut samtalen af med at aftale en dato for en opfølgende samtale. Den formelle udgang på samtalen. Der kan jo også ske det, at samtalen ender med, at samarbejdet må ophøre. Her er det vigtigt, at man som leder arbejder på, at det så vidt muligt sker på en ordentlig måde for begge parter. Man skal helst kunne se hinanden i øjnene igen.

6 5 Samtaleskema til den svære samtale 1 Navn Dato og sted for afholdelse af samtalen Deltagere i samtalen 2 Fortæl om dine iagttagelser eller om det, du har fået fortalt, fx øget fravær eller ændret adfærd over for kolleger eller kunder. Fortæl dernæst om målet med samtalen 3 Spørg, om det er arbejdsopgaverne, det sociale på arbejdspladsen eller ændringer i familielivet, som er forklaring på fraværet eller ændret adfærd 4 Konkludér, og bed vedkommende bekræfte det, du konkluderer, så I har en fælles forståelse af problemet 5 Beslutninger, aftaler om ændringer og forbedringer, herunder en konkret plan for, hvem der har hvilke opgaver og ansvar for aftalte tidspunkter eller forløb 6 Dato for opfølgningssamtale

7 6 5. Opfølgning på samtalen Aftale om ny samtale Det er vigtigt, at der ved afslutningen af en samtale bliver truffet en aftale om, hvordan der bliver fulgt op på samtalen. Fx kan man aftale tidspunkt for en ny samtale om, hvorvidt der er sket en forbedring eller en forværring af situationen, eller om der er tale om status quo. Hvor lang tid der skal gå inden den opfølgende samtale, afhænger naturligvis af problemets karakter, men generelt er det bedre at følge op for tidligt end for sent. Samtidig skal der dog være så lang tid mellem de to samtaler, at beslutninger og eventuelle ændringer kan nå at virke i praksis. Hvis problemet er meget alvorligt, kan man fx aftale en kort samtale hver dag eller hver uge i en periode, indtil problemet er løst. Aftalen kan altså afhængigt af problemet og situationen blive en opfølgende samtale fra dag til dag, hver uge, hver 2. måned eller efter ½ - 1 år. Klar rollefordeling på opfølgningen Der skal være en klar rollefordeling på, hvem der har ansvaret for at følge op på den første samtale. Det er bedst, at det er den leder, som deltog i den første samtale, som også har ansvaret for at følge op. Ellers kan opfølgningen let smuldre, og problemet risikerer at dukke op igen. Lav en aftale om, hvad kollegerne skal have at vide, og sørg for at informere de rette personer om, hvad der er besluttet. Vis omsorg i dagligdagen, og vær opmærksom på, om aftalerne føres ud i livet. Det værste, der kan ske, er, at tingene flyder ud uden, at der bliver fulgt op på beslutninger og ændringer. Afholdelse af en ny samtale En opfølgende samtale kan gennemføres efter samme princip og samme skabelon som den første samtale. Begynd dog altid en opfølgende samtale med at opsummere, hvad der blev aftalt til den foregående samtale; og redegør for, hvad du har observeret af eventuelle forbedringer. Og derefter eventuelle forværringer.

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Effektive omsorgssamtaler Workshop

Effektive omsorgssamtaler Workshop Effektive omsorgssamtaler Workshop Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi Mobil: 40385474 Mail: ah@cabiweb.dk Anette Hansen Seniorkonsulent Bl.a.: - Analyse af de langtidsfraværende i virksomheden Region

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Baggrund for den nye sygefraværsindsats Falck Healthcare udarbejder analyse af det samlede sygefravær i Horsens Kommune i 2007 Rapportens konklusion er, at det totale

Læs mere

Rudersdal kommunes alkoholpolitik

Rudersdal kommunes alkoholpolitik Alkoholpolitik Rudersdal kommunes alkoholpolitik Medarbejderne er den vigtigste ressource for Rudersdal kommune og indtagelse af alkohol samt brug af rusmidler er ikke foreneligt med arbejdspladsen mål

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Den svære samtale - ØVELSER

Den svære samtale - ØVELSER Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Alkohol- og Misbrugspolitik for Vej, Park og Havn, Langeland Kommune

Alkohol- og Misbrugspolitik for Vej, Park og Havn, Langeland Kommune Bilag 2 Revideret nov. 2014 Alkohol- og Misbrugspolitik for Vej, Park og Havn, Langeland Kommune Af hensyn til medarbejdernes trivsel, sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdspladsens image og effektivitet,

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard! PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Vejledning. - om sygdom

Vejledning. - om sygdom Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Trepartssamtale - lederens rolle

Trepartssamtale - lederens rolle Trepartssamtale - lederens rolle Formål med Trepartssamtalen Trepartssamtalen er en samtale mellem medarbejderen (der har været igennem et samtaleforløb), hans eller hendes nærmeste leder og psykologen.

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Retningslinier for håndtering af sygdom

Retningslinier for håndtering af sygdom 2011 Retningslinier for håndtering af sygdom Lene Anitta Kærgaard Banedanmark 24 08 2011 INDHOLD Forord...3 Hv orfor arbejde med fravær?...4 Hå ndtering af sygemeldte medarbejdere...4 Me darbejderens 1.

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune 1. Formål med alkoholpolitikken Generelt er der en god og fornuftig alkoholkultur på kommunens arbejdspladser, som understøtter et godt og sundt arbejdsmiljø.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012 APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere