Oversigt. Besættelsestidens historie forsøg på en status HANS KIRCHHOFF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. Besættelsestidens historie forsøg på en status HANS KIRCHHOFF"

Transkript

1 Oversigt Besættelsestidens historie forsøg på en status AF HANS KIRCHHOFF Da Den danske historiske Forening indbød mig til at gøre status over udforskningen af besættelsestidens historie, takkede jeg straks ja. 1 For jeg følte det som en ære at få lov til at indlede historikermødet i København år Men jeg fik meget hurtigt voldsomme tømmermænd. For hvordan på den ene side forholde sig til et problem, som jeg har været så dybt engageret i gennem fyrre år, uden at det hele blev alt for privat og alt for subjektivt og hvorledes på den anden side undgå, at mit bidrag blev alt for generelt og derfor uinteressant og uden perspektiver. For oversigter over besættelsestidens historieskrivning har vi jo efterhånden en del af. Jeg valgte til slut ikke at underspille egne synspunkter og præferencer, men tværtimod lade disse træde frem som det strukturerende princip. Og jeg bestemte mig til først og fremmest at fokusere på den store politik og på det tema, der især har beskæftiget mig gennem årene, nemlig konfrontationen mellem samarbejds- og modstandssynspunktet. Det betyder, at andre og vigtige spørgsmål falder ud. Men jeg har alligevel håbet om, at en sådan disponering vil indfange centrale punkter i diskussionen om besættelsestidens historie. Som en start og for at dementere kritikken af dansk besættelsesforskning som provinsiel vil jeg indledningsvis give et kort og skitsemæssigt overblik over nogle fællestræk i det besatte Europa, træk som det er mit 1 Teksten er med tillempelser til den skriftlige form og med et par mindre tilføjelser identisk med min forelæsning på det danske historikermøde den 22. august Til almindelig orientering er der til slut anført en liste over den litteratur, der er henvist til.

2 Besættelsestidens historie forsøg på en status 163 postulat, at vi genfinder i Danmark, og som vil forme de ydre rammer for det følgende. To hovedtemaer tegner de tyskbesatte landes historie under II Verdenskrig. Det ene er kampen for statens overlevelse og nationens eksistens. Det andet er den interne kamp om den politiske magt og det politiske system. De to temaer eller handlingslinjer fletter sig ind i hinanden, i situationer eller i perioder trak de i samme retning, i andre konfliktede de med hinanden og kunne udløse borgerkrige. Og overalt var verdenskrigen den store motor, og den tyske imperialisme både forløser og ødelægger. De besatte førkrigsregimer eller deres substitutter havde som det primære mål at bevare mest muligt at statssuveræniteten imod okkupanternes ideologiske indbrud og deres udplyndring og terror. Det skete via en kollaboration med besættelsesmagten og en tilpasning til de autoritære styreformer, som i situationen l940/4l syntes alle andre overlegne i styrke og vitalitet. Strategien blev at undgå at blive drevet ind i den krig, der én gang var tabt, og i stedet at vinde tid indtil afgørelsen faldt på slagmarken. Samtidig gjaldt det om at fastholde partnerskabet med besættelsesmagten for derigennem at forhindre, at de indre fjender til højre og venstre kom til magten. I de første krigsår da Værnemagten synes uovervindelig gjaldt det truslen fra de nationale nazipartier og andre fascistiske grupperinger med deres brogede følgeskab af antidemokrater, antikommunister og antisemitter, der i et ideologisk samarbejde med Tyskland så den chance til at erobre magten, som deres beskedne indflydelse ikke havde givet dem før krigen. Siden, da krigskonjunkturerne afgørende vendte i 1942/43, var det modstanden der blev den store udfordring både til kollaborationen og til kollaborationsregimerne. Det er den udbredte mening blandt forskerne i dag at modstandsbevægelsernes historiske rolle mindre blev den militære sådan som de illegale gerne så det i deres selvforståelse under og efter krigen end den politiske og psykologisk/moralske betydning for den nationale helingsproces. Set fra den synsvinkel kom modstandskampen til at fungere som integrationsfaktor og myte for de store dele af befolkningerne, der følte sig svigtet og orienteringsløse under først nederlaget og siden kollaborationens ydmygelser. Men modstandsbevægelserne betød også splittelse. Det skyldtes i høj grad kommunistpartiernes dominerende indflydelse og her taler jeg om Nord- og Vesteuropa og om Italien og Grækenland. Takket vær den Røde Hærs sejre og deres egen heroisme og via en nationalfrontstrategi, der appellerede til både arbejderne og til borgerlige nationalister, fik kommunisterne placeret sig centralt i den militære modstandskamp

3 164 Hans Kirchhoff og senere politisk i frigørelsesfasen. De var forrest i etableringen af de nationale frihedsråd, og de var drivkraften bag de opstande, der i krigens sidste timer skulle markere den nye og regenererede nation over for de allierede hære. Nationalfrontstrategien underspillede de revolutionære mål for ikke at bryde enheden. Men kommunisternes fremfærd i Østeuropa, Titos sejr i Jugoslavien og den mislykkede opstand i Grækenland overbeviste ikke reformisterne i arbejderbevægelserne og de borgerlige om kommunisternes metamorfose og skabte et trusselsscenario i Vesten, der uddybede fredskrisen og fik modstandsbevægelserne til at brække over. Således kunne euforien efter sejren og den genvundne frihed ikke skjule, at Tysklands nederlag efterlod et Europa med nationer, der var dybt splittede i højre og venstre, i kollaboratører og modstandsfolk, og i vindere og tabere med den store masse midt imellem. Medicinen til at hele folket og opruste det moralsk til fredens og genopbygningens store projekt blev den mentalterapi, vi kender så godt fra Danmark, nemlig etableringen af en national konsensus, der mytologiserede krigen som folkets samlede modstand, som lukkede øjnene for den første lange tids samarbejde med Hitler og fokuserede på det sidste års heroisme i stedet. Og som kastede sand over splittelsen ved at udgrænse en større eller mindre gruppe landsmænd som forrædere og dømme dem eller sende dem i glemslens eksil. Der lå en klar politisk manipulation bag den nationale konsensus, mest markant og bevidst bedrevet af de Gaulle i Frankrig. Men det er vigtigt at bemærke, at denne mentale proces ikke kun var et resultat af politiske hensyn. Den blev også båret oppe af og imødekom et vældigt psykologisk behov hos besættelsesgenerationen for at se verdenskrigen som»the good war» og forsone sig med dens moralske og eksistentielle udfordringer. Måske er dette en hovedforklaring på at mytologiseringen blev så vejrbestandig som tilfældet var. Det var inden for denne konsensustradition, at Jørgen Hæstrup, selv aktiv modstandsmand under krigen, i slutningen af 1940 erne startede karrieren som den helt dominerende historiker i den første besættelsesgeneration. Med sine store værker om modstandsbevægelsen og departementschefstyret videnskabeliggjorde han udforskningen af besættelsens historie og skabte det fundament for studiet af den illegale kamp, som alle senere har bygget på. Samtidig blev han den inspirerende igangsætter og læremester for anden generation af besættelseshistorikere. Jeg synes, at det er vigtigt at fastholde dette overfor tredje og fjerde generation, for slet ikke at tale om vore historiestuderende,

4 Besættelsestidens historie forsøg på en status 165 for hvem Hæstrup kun er et navn blandt andre, og som alt for ofte opfatter hans projekt og hans resultater som hørende fortiden til. Hæstrup var fagets store formidler, ja, vel sin tids største. Der er næppe det forsamlingshus i Danmark, han ikke aflagde besøg, og hans bøger blev bestsellere selvom der ikke altid er tale om let stof. Hans forskning er en hyldest til den danske nations overlevelseskamp og demokratiets overlevelsesevne. Han fremholdt folkets fundamentale enighed fremfor splittelsen også i forholdet mellem modstandsbevægelsen og politikerne. Og bl.a. af den grund blev hans bøger i enestående grad udtryk for en hel generations selvforståelse. Det skabte en ganske usædvanlig symbiose mellem faghistorikeren og nationens kollektive erindring, en symbiose som senere sprængtes, og som aldrig er blevet retableret igen. Hæstrup var i mange år den ensomme ulv i dansk forskning. Han så sig selv som en outsider, og blev også opfattet som en sådan af det historiske establishment i København. Han kompenserede herfor ved at blive den mest skrivende historiker i sin generation og ved at skaffe sig en offentlig position og en mediebevågenhed, som vel ingen dansk historiker før ham. Men i 1960 skiftede han spor og blev institutionaliseret i det faglige miljø som videnskabelig vejleder og fremmeste medarbejder i Udgiverselskabet for Danmark Nyeste Historie også kaldet DNH. Der er gennem årene sagt meget uvenligt om DNH. Om monopol på forskning og kilder. Om planløshed. Og om politisk tilpasning det der fik den charmerende landsretssagfører Carl Madsen til at kalde os kgl. autoriserede socialdemokratiske frisører! Han havde også de historiestuderendes forening med sig og et følgeskab langt ind i fagfællers rækker. Men jeg mener i dag, at meget af kritikken bundede i almindeligt ukendskab, blandet op med politiske fordomme eller med misundelse over at se så store forskningsmidler, uhørte for den tid, kanaliseret over i besættelsestidens historie. DNH er efter sin bortgang blevet emne for et universitetsspeciale og så kan man da vist ikke nå højere! Det drejer sig om en afhandling, skrevet af Peter Brunbech ved Aarhus Universitet, der dementerer de fleste af de nævnte anklagepunkter. Nu behøver hans konklusioner jo ikke at være sidste ord, Claus Bryld har taget til genmæle, og jeg føler mig heller ikke overbevist, når Brunbech mener at kunne dokumentere, at der ikke lå noget direkte politisk initiativ bag besættelsesprojektet. Jeg tror gerne, at DNH s arkiver ikke siger noget herom, men det vil være svært at afvise, at der ikke bag bevillingen og åbningen af statens arkiver lå klare politiske interesser i at få sat et forstående og sympatisk fokus på samarbejdslinjen. Som en af topfigurerne bag DNH s dannelse, under-

5 166 Hans Kirchhoff visningsminister Jørgen Jørgensen, formulerede det under et vigtigt møde med Hæstrup så havde modstandsbevægelsen nu fået sit, nemlig gennem Hæstrups værker, nu var det politikernes tur til at få deres! Leverede DNH så varen? Svaret må blive et både ja og nej. Politikerne fik en række bøger, der afdæmoniserede samarbejdspolitikken og dokumenterede, at denne var båret frem af danske statsinteresser. Som i vidt omfang afspejlede politikernes selvforståelse af det snævre danske spillerum og den fodslæbende tilpasning. Og som fokuserede på partiernes faste forankring i dansk folkestyre og demokrati. I den forstand blev der altså tale om en rehabilitering. I denne sammenhæng er det dog værd at bemærke, at den bog der gav mest genlyd i pressen i disse år, og kom til at fremstå som det stærkeste forsvar for samarbejdspolitikken, ikke var en DNH-publikation, men Viggo Sjøqvists glorificerende Scavenius-biografi fra 1973, der gjorde det klart for den interesserede offentlighed, at den mest udskældte politiker i Danmarks nyeste historie hverken havde været tyskervenlig eller quisling, men en dansk patriot og statsmand af de helt store. Man skal nok være fortrolig med stemningerne i 1950 erne og 60 erne for rigtigt at kunne forstå, hvad denne bog betød i retning af at flytte hegnspæle. Sjøqvist skrev som nævnt ikke sin biografi i DNH s regi, men han skrev under Selskabets overordnede konsensus-paradigme. Det var der imidlertid andre der udfordrede og brød med, som det blev demonstreret af Folketingets daværende formand, K.B. Andersen, under min disputatshandling i l979, og af Frode Jakobsen under Palle Roslyng- Jensens forsvar i Jeg skal om lidt komme nærmere ind herpå. Men foreløbig konstatere, at DNH s opdragsgivere altså fik meget, men ikke alt! Der blev i polemikken om DNH talt en hel del om censur og selvcensur og monopolisering. Jeg mener ikke, at der er fugls føde på den sag og har i hvert fald ikke selv oplevet nogen form for censur. Ministerierne havde krav på at gennemlæse vore manuskripter inden publicering. Det gav vist anledning til en mindre korrektion i en af bøgerne. I min disputats blev der ikke rettet et komma selvom den forholdt sig kritisk til samarbejdslinjen. Men måske var de 1100 sider også en umulig opgave for selv den mest energiske bureaukrat. Mange vil måske huske affæren med Carl Madsen, der blev forment adgang til Selskabet og dermed til statens arkiver. Principielt kan vi vel alle være enige om, at han burde have haft adgang. Men selv har jeg i dag svært ved at kritisere Styrelsen for ikke at ville blåstemple en mand, der åbent proklamerede, at målet for hans historieskrivning var at demaskere politiker-

6 Besættelsestidens historie forsøg på en status 167 nes som tyskerlakajer og få åbnet låget på den spand med lort, der stod parkeret i Justitsministeriets lokaler! Langt væsentligere synes mig kritikken af DNH for manglende styring og planlægning og prioritering. For det strukturerede besættelsesforskningen mange år fremover. Nu var det jo en stor lykke for os unge at få friheden til at vælge sin egen opgave og gennemføre den uden nævneværdig indblanding udefra. Det skabte en motivation og en begejstring, som ikke kan undervurderes, når man ser på resultaterne. Og så var manglende styring vist ikke noget specielt for DNH. Måske kan man oven i købet tale om en dansk forskningstradition på godt og ondt. Jeg tænker bl.a. på det store projekt om magtudredningen, der går over scenen i disse år. Det er mit indtryk, set udefra, at man heller ikke her har opereret efter den store forkromede plan, men primært ladet sig lede af forskernes interesser og jagten på frikøb. Kronologisk sammenfaldende med DNH-projektet gennemførte svenskerne deres undersøgelse af Sverige under den Anden Verdenskrig, kaldet SUAV. Den blev finansieret af den svenske Riksbanks mange millioner, havde altså langt større økonomiske ressourcer i ryggen og en medarbejderstab på omkring 40 hvor vi var 5 til 6. Her var plan og styring, så det battede. Det gav gode resultater, men også en lang række perspektivløse, uvæsentlige og kedsommelige disputatser. Og projektet står i dag, hvor vinden også er vendt i Sverige, som én lang kritikløs hyldest til den svenske regerings småstatsrealisme. Kritikken af DNH for manglende prioritering er nok den mest velfunderede. Men også denne kræver et par bemærkninger med på vejen. Således var valget af undersøgelsesfelter nok tilfældigt, bestemt som det i høj grad blev af medarbejdernes ønsker og interesser. Men temaerne stod alle i det opgavekatalog, som Styrelsen udarbejdede i starten, og ingen vil vel benægte, at de emner der faktisk blev taget op, dækkede væsentlige problemer inden for besættelsens historie. Henrik Nissen og Henning Poulsen skrev om den nationale vækkelse, om Dansk Ungdoms Samvirke og om den antinazistiske afværgekamp i 1940/41. Nissen fortsatte studierne i det turbulente første besættelsesår hvor alt kunne ske med en række undersøgelser over besættelsessystemets etablering, om partierne under presset fra højre, og om forholdet mellem indenrigs- og udenrigspolitikken generelt. Poulsen tog afsæt i sit universitetsspeciale og skrev om besættelsesmagten og DNSAP, et hovedproblem for den danske politik i de første besættelsesår. Sjøqvist beskrev detaljeret udenrigspolitikken o, Finn Løkkegård behandlede den frie danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, og Hæstrup skrev de to bind om Departementschefstyret, der tog alle vig-

7 168 Hans Kirchhoff tige politiske spørgsmål op i den regeringsløse periode fra 1943 til 45. Jeg undersøgte Augustoprøret 1943 i en fremstilling, der dækkede de politiske hovedlinjer fra efteråret 1942 til efteråret Palle Roslyng- Jensen var endnu mere tværgående i sin undersøgelse af militærets stilling under hele besættelsen, og Ditlev Tamm, der kørte sit eget løb, men med afsæt i DNH, gennembrød besættelsesparantesen og skrev om Retsopgøret med både tilbageblik til 40 erne og udblik til 50 erne. Der kom faktisk seks disputatser ud af anstrengelserne. Jeg ved godt, at ikke alle vil opfatte dette som et kvalitetsstempel. Men det borger dog for en vis faglig tyngde og relevans. Skal vi vurdere DNHs intentioner, må vi naturligvis også se på de studier, der blev påbegyndt, men aldrig færdiggjort. Jeg ved ikke om tabsprocenten i DNH var større end ved andre tilsvarende projekter. Men både en undersøgelse af Dansk Samling og af forspillet til den 9. april 1940 gik på gulvet. Og det gjaldt også det mest ambitiøse projekt af dem alle, om jeg så må sige kronen på DNH-værket, nemlig bogen om politikerne under besættelsen i øvrigt i sig selv et halsløst foretagende i betragtning af manglen på detaljstudier. Det blev i stedet ved en række perspektivløse og stort set ubrugelige interviews på Christiansborg. Og så var der naturligvis de bevidste fravalg. Der var ikke enighed i Styrelsen om, hvad modstand var. Således mente Hæstrup, at hans arbejde med departementscheferne var en bog om modstand. Men ellers afviste Styrelsen klart at tage egentlige modstandsemner op. Hæstrup havde samlet et lille team af gymnasielærere fra Odense, der beskæftigede sig med den illegale kamps historie. Aage Trommer var en af dem. Vi kaldte dem gerne Hæstrups»sabotagebande«. De fik den fulde adgang til arkiverne men blev ellers holdt en arms længde fra DNH s publiceringsprogram. Naturligvis i sig selv et indicium på, at man ikke var i tvivl om opdragets karakter. Jeg kender intet til den interne diskussion, der måtte være ført i Styrelsen, om presset for at tage betændte emner som politiets stilling og kommunistinterneringen op. Men tvivler da ikke på, at man har følt spørgsmålet som politisk inopportunt. I øvrigt kan der jo argumenteres for, at hvis en sådan undersøgelse skulle nå ud over den offentlige stereotyp af politiet som tyskvenligt og fascistisk, måtte det kræve en oparbejdning af besættelsessystemets historie og struktur, der på det tidspunkt endnu ikke var gennemført. Det er denne proces journalister har så svært ved at forstå, når de kritiserer faghistorikerne for altid at komme for sent. Der skulle dog gå tyve år, før vi fik de to»politidisputatser«fra henholdsvis Henning Kochs og Henrik Stevnsborgs hånd! Naturligvis rummede DNH-projektet sine begrænsninger som alle

8 Besættelsestidens historie forsøg på en status 169 forskningsprojekter gør det. Vi havde studeret under den Kolde Krigs mest kuldskære fase, og havde under professor Sven Henningsens myndige taktstok lært at politisk samtidshistorie var sagen. Derfor skrev vi politisk historie som i øvrigt Hæstrup og mange af hans generation gjorde det. Og så bør man jo heller ikke glemme, at politisk historie var det den interesserede opinion ville have på reolen. Det var det politiske der havde været underlagt censur under krigen det man ikke vidste noget om. At bønderne tjente penge, at der var mørklægning og Sortbørs, at brændslet var dårligt og tobakken hjemmegjort det havde de fleste oplevet. Der var ingen nyhedsværdi i det! Gennembruddet for arbejderhistorie og for socialhistorien kom først senere. DNH glemte ikke økonomien. Men måske er det nok så typisk, at den bog der kom ud af undersøgelsen, primært beskæftigede sig med de dansk-tyske handelsforhandlinger selvom den blev markedsført under en langt bredere titel. Igen kan det lyde som en dårlig undskyldning at sige, at tiden ikke var moden til den store kulegravning af erhvervslivet under besættelsen, som først er blevet taget op på Handelshøjskolen her på det sidste. Den forudsætter blandt andet adgang til firmaarkiverne, som har været hermetisk tillukkede indtil 1990 erne. Jeg husker endnu daværende stadsarkivar Sigurd Jensen forfatteren til bogen om de dansk-tyske handelsforhandlinger fortælle om sin kamp med Landbrugsrådet om at få adgang til arkiverne. Han fik adgangen, men forbud imod at referere til akterne! Sluttelig har man kritiseret DNH-projektet for dets teoriløshed og manglen på et samlet koncept. Det er en berettiget, men også noget abstrakt kritik. Vi var ikke særlig teoribevidste efter en universitetsuddannelse i 50 erne. Og noget samlet koncept for vores forskning blev vi aldrig præsenteret for. I øvrigt mener jeg, at talrige projekter viser, hvor vanskeligt det er at samle en forfattergruppe herom og hvor problematisk det også kan være. Men først og fremmest må man ikke glemme, at vores opdrag var at klargøre forhold og fortælle en historie, som skulle læses af den interesserede lægmand. Jeg husker, hvordan Hæstrup fremholdt dette gang på gang. Det lå indbygget i kravet om relevans og klar formidling. Jeg er ikke den rette til at fælde dommen over DNH s besættelsesprojekt. Men jeg tænker tilbage på DNH-tiden med glæde. Ved en af de mange tilfældigheder som livet er så rigt på, var jeg dugfrisk kandidat, da DNH søgte efter medarbejdere i 196l, og jeg fik chancen. Det ledte mig ind på en karriere, der ellers ikke lå lige for og gav mig en række gode forskerår i et inspirerende miljø. Når jeg iagttager, hvor splittede institutionerne fungerer i dag, og hører vore phd.-studerende råbe

9 170 Hans Kirchhoff deres forladthed ud over universiteterne, kan jeg se, hvor vigtigt for forskermiljøet vore daglige frokoster i Niels Juels Gade var, hvor vi samledes omkring madpakkerne og en kop kaffe og drøftede det løbende arbejde. Naturligvis blev der ikke sparet på den gode historie og de mange fortællinger fra den legale og illegale verden, som man desværre ikke kunne skrive uden at få injurieloven på halsen. Men vigtigere var naturligvis muligheden for at udveksle erfaringer og materiale og afprøve teorier. Og så havde vi jo oceaner af tid sammenlignet med de stramme arbejdsprogrammer, der eksisterer i dag. Jeg tænker på mit feltarbejde om Augustoprøret, der krævede måneders ophold i provinsen, og som havde været umuligt at gennemføre under de økonomiske konditioner i dag. Men det har selvfølgelig haft den fordel, at ingen længere har tid eller råd til at gå mig efter i bedene. Jeg har dvælet længe ved DNH. Fordi Selskabet var en nydannelse indenfor dansk historieforskning, fordi det politiske initiativ var så åbenbart og usædvanligt for den tid, og fordi projektets resultater fik betydning for vores viden om og vort syn på besættelsen i dag. Men DNH havde jo også en anden funktion, der allerede er kort berørt: Selskabet blev rugekasse for den nye generation af besættelseshistorikere, der efter Hæstrup kom til at udfolde deres virksomhed fra universiteterne. Jeg skal ikke forsøge at give noget gruppeportræt af anden generation. Den var i temavalg og i besættelsessyn nok så forskellig eller blev det i hvert fald med årene. Derimod vil jeg gerne udskille og fokusere på den retning, der mere bevidst gjorde op med første generations konsensussyn, og som skrev sig ind i det såkaldte konfliktparadigme. Jeg tilhører selv denne retning og skal ikke påberåbe mig upartiskhed i analysen. Men jeg vil mene og det er vel også bredt accepteret at konfliktsynet blev skoledannende fremover. Begrebsparret konsensus konflikt blev med et lån fra den amerikanske historikerdebat introduceret af mig i Som bekendt vil konsensushistorien fokusere på det der samler nationen eller kollektivet fremfor det der splitter, enten fordi den vægter dette sidste mindre, eller fordi den finder det ubekvemt. Konfliktsynspunktet fokuserer modsat og behøver vist ingen nærmere præsentation. Begreberne er blevet kritiseret for at være falske, i bedste fald alt for skematiske. Jeg har fundet dem som nyttige orienteringspunkter i historiografien og vil også mene, at de har været klargørende for den faglige debat. Helt overordnet falder konsensus- og konflikt-paradigmet ofte sammen med et forskelligt syn på okkupationssystemet. Her har vi de historikere, der på grund af fredsbesættelsen ser Danmark som et unikum i

10 Besættelsestidens historie forsøg på en status 171 Hitlers Europa og derfor også vil nedspille konfliktintensiteten og dér de historikere, der opfatter besættelsesforholdet som en del af den europæiske kollaboration, og som finder, at konfliktpotentialet her ikke mindst på de indre fronter også satte sine spor, om end svagere, i Danmark. Slagsmålet mellem brugere af henholdsvis begrebet forhandlingspolitik og samarbejdspolitik for regerings- og Rigsdagspolitikken 1940 til 43, der kan virke noget komisk i dag, må også ses på baggrund af konsensus-konfliktparadigmet. Begge begreber er politisk belastede ved at overtage henholdsvis politikernes og den illegale presses selvforståelse. Men ser vi mere analytisk på det, er der tale om en intentionalistisk overfor en funktionalistisk betragtningsmåde for nu igen at låne begreberne udenlands, denne gang fra den tyske historikerdebat. Gør vi brug af ordet forhandlingspolitik, ser vi primært på hensigterne bag. Benytter vi ordet samarbejdspolitik, fokuseres der på funktionen, på regeringspolitikkens konsekvenser. Det nye konfliktsynspunkt blev som nævnt ikke delt af alle i andengenerationen. Men det blev ledetråden for flere. Trommer torpederede den almindelige enighed om modstandsbevægelsens militære effektivitet ved at vise jernbanesabotagens såre begrænsede taktiske og strategiske betydning. Og han demonstrerede i sit store, men mindre kendte værk om udviklingen af det illegale arbejde i den sydjyske region, at modstandsbevægelsen ikke udgjorde den enhed og ikke var det gennemsnit af befolkningen, som selvforståelsen proklamerede. Han vendte sig imod den hæstrupske spontanitetsteori, hvorefter alle danske i virkeligheden sad på spring for at melde sig til modstandskampen, og demonstrerede at rekrutteringen foregik gennem ganske bestemte politiske og nationale miljøer, og at initiativerne kom oppefra og ikke fra bunden. Jeg dokumenterede det folkelige oprør imod samarbejdspolitikken, der gik forud for Rigsdagens nej til det tyske ultimatum den 28. august 1943, og konkluderede, at de politiske partier modsat den officielle opfattelse ikke havde været for bruddet, men tværtimod bekæmpet det, så godt de kunne. Palle Roslyng-Jensen fremstillede i sin bog om militæret politikernes og hærens manipulationer imod Frihedsrådet, og Ditlev Tamm skrev om skævhederne i retsopgøret og om frihedsbevægelsens hævntogt i befrielsesdagene. Billedet vi efterlod i kølvandet på vor forskning var et dybt splittet Danmark, i en latent borgerkrig mellem de legale og illegale kræfter. Billedet skabte voldsomme reaktioner i medierne og i opinionen og fra tid til anden også blandt gamle modstandsfolk, der følte deres indsats nedgjort, eller som var forbitret over at se kommunisterne løbe med det hele. Vore disputatser kom til at fremstå som én lang offensiv imod den

11 172 Hans Kirchhoff store myte om det danske folk i kamp, der beherskede den offentlige mening endnu i 70 erne og 80 erne. Derfor blev de heller ikke folkeeje som Hæstrups bøger var det. Hvis ikke vi direkte fik at vide, at vi var historieforfalskere, lød det fra aktørerne den gang, at vi havde forlæst os på de støvede dokumenter, og at vi manglede indfølingsevne. Alt det der stod mellem linjerne, nemlig besættelsens virkelighed, forstod vi ikke et dyt af! Sikkert var konflikten uundgåelig, fordi vi havde forskellige roller. Men set fra den praktisk arbejdende historikers værksted var der tale om en meningsløs konfrontation. For historikerne og aktørerne, først og fremmest dem fra modstandsbevægelsen, havde jo brug for hinanden. Trommer, i bogen om modstanden i den sydjyske region, og jeg i Augustoprøret, interviewede hundredvis af tidens vidner, der gav værdifulde oplysninger, som vi aldrig havde kunnet opspore i det samtidige materiale. Til gengæld gav vi dem klarhed og perspektiv og måske tør jeg også sige fra tid til anden mening i et arbejde, der efter sin natur var tilskoddet og fragmenteret og uoverskueligt. Hæstrup fortæller i sine faglige erindringer om den afvisende holdning han mødte i Rigsarkivet, da han i slutningen af 40 erne troppede op og tilbød at indsamle beretninger fra den tidligere modstands historie. Det var de beretninger han senere udnyttede i sin disputats. Arkivarerne var endnu ganske gennemsyret af den positivistiske ånd, der først og fremmest fokuserede på dokumentet som den guldrandede kilde. Heldigvis var man da tolerant nok til at åbne døren for den ukendte gymnasielærer fra Odense, og i dag kan vi så konstatere, at interviewet er blevet et af samtidshistorikerens vigtigste værktøjer. Forholdet mellem historieforskningen og den enkeltes erindring er et varmt tema internationalt ikke mindst inden for studiet af Holocaust. Disciplinen har sit eget tidsskrift, kaldet»memory & History«, og afholder egne konferencer. Mange, der har kritiseret besættelsesforskningen for at være alt for traditionel historieskrivning, glemmer, at vi faktisk var på forkant med de internationale strømninger, da vi introducerede oral history i Danmark. Hæstrups disputats fra 1954 var næsten udelukkende baseret på beretninger, hvad han da også fik at høre for af opponenterne. Og som nævnt interviewede også anden generation i hundredvis af aktører, og tredje generation fortsatte dermed. Skal jeg som repræsentant for konfliktsynspunktet vurdere resultaterne og øve selvkritik, må jeg nok konstatere, at der røg en del ud med badevandet. Vi havde et skarpt blik for det politiske der skilte. Men underbelyste nok det nationale der bandt. I dag er vore vagthunde i besættelsesgenerationen næsten væk, og

12 Besættelsestidens historie forsøg på en status 173 konfliktsynspunktet har sejret måske ad helvede til, som det er blevet udtrykt af Palle Roslyng-Jensen med et kendt citat fra den politiske debat. Jeg er nu ikke så sikker på, at dette er rigtigt. For konsensus-traditionen har dybe rødder, og det skulle undre mig, om ikke en ny bølge er på vej. Derimod kan det være rigtigt, at den revisionisme som konfliktsynspunktet repræsenterede, har overlevet sig selv. Det skyldes, at hele offentlighedens syn på besættelsestiden har ændret sig. Den almindelige forestilling i opinionen om et enigt folk i kamp mod tyskerne fra den første besættelsesdag begyndte nemlig at krakelere allerede i 1990 erne. Måske har historikerne hjulpet til vi vil jo så gerne tro at vi har en smule betydning, men især skyldes skiftet nok ændringer i vor omverdensforståelse med ophøret af den Kolde Krig, de kommunistiske regimers fald og ideologiernes såkaldte sammenbrud. Det betød, at fjendebilledet forsvandt, og at modstandssynspunktet blev gratis. Samarbejdspolitikken mistede sin raison d être og blev forkastet og fordømt. Samtidig meldte tredje og fjerde generation af besættelsesforskere sig på banen. Roskilde Universitetscenter har været en vigtig motor i denne sammenhæng. Især tænker jeg på Claus Brylds og Anette Warrings bog om»besættelsen som kollektiv erindring«fra 1998, som jeg opfatter som en form for kulmination på konflikthistorikernes arbejde. Den har mange kvaliteter, bl.a. den at have bragt vigtige internationale strømninger til dansk besættelsesforskning. Jeg har egentlig kun den bekymring, at bogens ensidigt negative kritik af og opgør med myten om the good war vil forhindre den rette forståelse af den inspiration og de ressourcer, som besættelsesgenerationen og det nationale fællesskab hentede og siden har hentet derfra. Flere af tredje og fjerde generation har videreudviklet konfliktsynspunktet i den forstand, at de tog de marginaliserede gruppers historie op, dem som besættelsesgenerationen og senere den kollektive erindring havde udstødt af det nationale fællesskab: tyskerpigerne, tysklandsarbejderne, frikorps- og schalburg-folkene, nazisterne, og senest repræsentanterne for herrefolket selv, de tyske flygtninge, der kom til Danmark i De på den forkerte side var blevet opfattet som sociale udskud, som småkriminelle og dumme. De havde fungeret som nationens alibi og prügelknabe. Nu blev de rehabiliteret i den forstand, at det kunne dokumenteres, at deres profil ikke afveg fra gennemsnittet af befolkningen, og at deres skæbne, i hvert fald når det gjaldt medlemmer af DNSAP og af de væbnede korps, oftest havde været et bevidst ideologisk valg. Mange i min generation har haft svært ved at acceptere denne tema-

13 174 Hans Kirchhoff kreds som relevant uanset at vi som universitetslærere har været med til at hjælpe de nye historikere på vej. Vi var i vores forskning optaget af de store politiske spørgsmål om nationens eksistens, om demokrati og diktatur, om konfrontationen med den tyske imperialisme, og om sammenstødet mellem samarbejds- og modstandssynspunktet med alle de politiske og moralske og eksistentielle konsekvenser, dette førte med sig. Og vi syntes nok, at det nye projekt efterhånden kom til at fylde vel meget i det samlede billede af besættelsesårenes historie. Måske følte vi også en vis proportionsforvrængning og et ubehag ved den moralske forargelse, der ofte slår igennem i fremstillingerne. Pludselig befandt vi os i en gammelkendt situation, men nu på den anden side der kritiserede de unge for ikke at tage tidsånden med i deres forklaringer. Men jeg må nok i dag erkende, at også dette opgør er nødvendigt, hvis vi skal nå frem til en dybere forståelse af besættelsestidens samfund og dens forskellige reaktionsmønstre og undgå at hænge fast i de primitive forestillinger om de fem onde år som en kamp mellem det gode og det onde, mellem sort og hvidt. Apropos dette at indfange tiden, dens stemninger og mentaliteter som en forudsætning for at forstå hvorfor mennesker handlede som de gjorde så ligger der en stor pædagogisk opgave for historikerne i disse år, hvor medierne bobler over af moralisme og uvidenhed, og krigen og besættelsen samtidig er mere populært stof end nogensinde siden sommeren Jeg skal ikke tage det vigtige spørgsmål om forholdet mellem massemedierne og historieforskningen op her. Imod journalisternes kritik vil jeg mene, at min generation har taget sin tørn i både de trykte og elektroniske medier og rundt om i forsamlingshusene. Naturligvis er det frustrerende altid at skulle begyndte med den 9. april. Men det er åbenbart konditionerne og så kan man jo være så naiv at tro, at vi alligevel har fat i den lange ende til slut. Selv har jeg altid følt, at det var et privilegium at beskæftige mig med et stykke Danmarkshistorie, der er levende samtid, og som mange, forbløffende mange, danske stadigvæk er intenst optaget af. Men heraf følger naturligvis også en forpligtelse til at fortælle, så det kan forstås! Hvor langt vi skal spille med på mediernes præmisser, vil jeg overlade til den enkelte selv at bedømme. Men kendsgerninger er jo, at hvis vi ikke springer på vognen, kører toget uden os! Når man er nået pensionsalderen, som jeg er det, melder der sig let en form for Jeronimus-attitude i retning af, at alt var bedre i gamle dage, og alt er ad helvede til i dag! Men når jeg ser på forskningen i besættelsestidens historie, finder jeg ingen grund til at trække sortsynet af stalden. For den blomstrer som aldrig før. Bare indenfor de sidste år

14 Besættelsestidens historie forsøg på en status 175 har vi fået afsluttet Knud J. V. Jespersens store værk om den britiske sabotageorganisation, SOE, vi har fået Steen Andersens bog om Danmark i det tyske Storrum, der gav genlyd i medierne, vi fik John T. Lauridsens omfattende studier i den danske nazismes historie, og vi har fået Claus Bundgaard Christensens undersøgelse af den Sorte Børs, med vigtige økonomiske og socialhistoriske perspektiver. Sidste år kom Gad s store besættelsesleksikon, skrevet af alle der kan krybe og gå inden for feltet samtidig med John T. Lauridsens og Det Kongelige Biblioteks, man tør nok sige, totale bibliografi. Ingen journalist og ingen underviser kan for fremtiden undskylde sin uvidenhed med mangel på let tilgængelig oplysning og litteratur. Til efteråret kommer der nye bøger om jødeaktionen i oktober 43, om Gestapo i Danmark, og om antisemitismen i 30 erne og 40 erne. På Handelshøjskolen er et millionprojekt i gang om erhvervslivet under besættelsen, og på Holocaust-centret er man nær færdiggørelse af den store flygtningeundersøgelse fra 1933, der også rækker ind i besættelsen. Og endelig kan jeg da fortælle, at startskuddet er gået til en besættelsens Hvem-er-hvem, der skal udkomme i 2005, og som vil portrættere ikke blot de kendte, men også de mindre kendte ansigter fra de fem års historie. Anmelderne glæder sig over de mange unge forskere, der markerer sig i disse år. Det gør vi ældre også. For det betyder, at forskerinteressen er sikret fremover. Jeg skal i sagens natur ikke udtale mig om, hvor stort et hul, vi der i disse år træder af, efterlader på universiteterne. Men vi har da lov til at glæde os over, at vore stillinger er blevet fyldt med ny ekspertise, der kan sikre disciplinens professionalisering fremover. Gang på gang slår man fast, at besættelsestiden er den mest gennemforskede periode i Danmarkshistorien. Derfor spørger folk og gode kolleger, der gerne ser ressourcerne anvendt andre steder, om der overhovedet er mere at forske i? Svaret må blive et ja! Det er rigtigt at det politiske landskab er gennemarbejdet i sine hovedtræk selvom vi mangler en række overordnede problemstillinger. Det gælder også det illegale landskab selvom der nok kan gøres noget mere regionalt. Og så savner vi den store undersøgelse af den illegale presse som opinionsfaktor et spørgsmål der er blevet stadig mere centralt alt eftersom modstandskampens militære aspekter nedspilles til fordel for de politiske. Økonomien er kommet sent med, men ligger foreløbig i gode hænder. Men hvad vi i den grad mangler, er en besættelsens hverdags- og socialhistorie. Hvordan levede den ganske almindelige dansker det normale liv under de unormale forhold, som en fjendtlig besættelse er? Vi ved det kun stykkevist

15 176 Hans Kirchhoff og delt. Og det er egentlig en fallit, og måske et meget godt udtryk for hvor lidt eller hvor meget vi har nået, at måtte konstatere, at det eneste alvorlige forsøg på en sådan besættelsens hverdags- og kulturhistorie er gjort af Erik Kjersgaard for over tyve år siden. Kilderne ligger strøet overalt, forlagene vil aftage alt så det er bare om at komme i gang med et projekt, der vil rumme den opløftende mulighed, at forskningen og den folkelige erindring vil kunne mødes igen for første gang siden bruddet i 1970 erne. I sammenhæng med en sådan hverdagshistorie kommer også opinionsspørgsmålet ind som en vigtig faktor. Hvad tænkte mændene på gaden og kvinderne i køkkenet om krigens gang, om kapitulationen den 9. april, om besættelsessituationen i almindelighed, og om samarbejdet og regeringens politik? Hvordan så man på sabotagen og anden form for»terrorisme«? Hvilke forhåbninger havde man til freden hvilken frygt og hvilke bekymringer? Vi kender godt nok befolkningens reaktioner under nogle af de store kriser, som under folkestrejkerne i 1943 og 44. Men vi mangler en systematisk undersøgelse af stemningerne og opinionens udvikling over længere tidsforløb. Det bliver ingen let opgave. For vi mangler de lange sammenhængende serier af stemningsrapporter, som vi finder dem i Tyskland og Frankrig. Var folk overhovedet så politiserede, som besættelseshistorikere har gjort dem til, når vi har undret os over, at man i den længste periode efterlevede kongens og regeringens bud om ro og orden, indtil man tilsyneladende uden de store komplikationer sluttede op bag Frihedsrådet, da modstandsbevægelsen tog over? Eller er der tale om en falsk problemstilling, proppet ned i halsen på en befolkning, der interesserede sig for helt andre og jordnære ting som maksimaltøj, våde tørv og rationeringsmærker og overlod det til den illegale presse og BBC at diskutere samarbejde og modstand? Vi ved det ikke men det skal nok blive et projekt med overraskelser! Og så kan vi jo starte vores hverdagshistorien hos humoristen Finn Søeborg i erkendelsen af at vi historikere altid halter et godt stykke bagefter forfatterne. Han skriver om krigsårene, at de først og fremmest var»en række grå, halvtriste hverdage med mørkelægning, halvkolde stuer, ustandselig punkteringer og evindelige kævlerier med handlende om at blive anerkendt som såkaldt»fast kunde«med deraf følgende ret til ugentlige rationer af tobak, øl og andre livsfornødenheder. Nu og da kunne det ske, at særlig voldsomme begivenheder rev en ud af ens hverdagstrummerum, som f.eks. 29. august, jødeforfølgelserne, arrestationen af politiet eller Shellhusets bombardement, men efter nogle dages ophidselse var man igen tilbage i hverdagen, gik i biografen, eller til

16 Besættelsestidens historie forsøg på en status 177 gilder, hamstrede de besynderligste varer, avlede børn og passede i øvrigt sit arbejde, som man altid havde gjort.«de allerfleste i Hitlers Europa forsøgte at tilpasse sig. De var ikke helte, men bange og bekymrede mennesker, der først og fremmest levede for de nære ting. Som den amerikanske politolog og historiker Stanley Hoffmann bemærker han måtte som jøde flygte med sin familie fra Frankrig i 1940 er selvopholdelsesdriften ikke det ædleste af alle mål. Men det er det mest elementære! Litteratur: K.B. Andersen:»Opposition ved Hans Kirchhoffs disputats«i: Historie XIII, Steen Andersen: Danmark i det tyske storrum, Peter Brunbech: Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Histories besættelsesprojekt. En casestudie i forholdet mellem politik og videnskab, upubliceret speciale ved Aarhus Universitet, Peter Brunbech:»Politiske og videnskabelige mål bagom stiftelsen af Udgiverselskabet for Danmarks Nyeste Historie«i: Den jyske Historiker nr. 97, Claus Bryld og Anette Warring: Besættelsen som kollektiv erindring, Claus Bryld:»DNH og Hjalf-sagen et svar til Peter Brunbech«i: Den jyske historiker nr. 100, Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith: Under Hagekors og Dannebrog, Danskere i Waffen SS , Stig Ekmann:»Sverige under andra världskriget erfarenheter från arbetet i eet projekt«i: (Sv.) Historisk tidskrift, 1979, 2. Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, Jørgen Hæstrup: Hemmelig Alliance, Jørgen Hæstrup: Til landets bedste Hovedtræk af departementschefsstyrets virke , Jørgen Hæstrup: Dørene åbnes, Frode Jakobsen:»Ved Palle Roslyng-Jensens disputats den 14. november 1980«i: Historisk Tidsskrift Sigurd Jensen: Levevilkår under besættelsen, Knud J. V. Jespersen: Med hjælp fra England. Special Operations Executive og den danske modstandskamp, Hans Kirchhoff: Augustoprøret 1943, Hans Kirchhoff: Samarbejde og modstand under besættelsen, Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer (red.): Gads lek-

17 178 Hans Kirchhoff sikon om dansk besættelsestid , Erik Kjersgaard: Besættelsen ,1980. John T. Lauridsen: Dansk nazisme og derefter, John T. Lauridsen: Samarbejde og modstand. Danmark under den tyske besættelse En bibliografi Kirsten Lylloff:»Kan lægeløftet gradbøjes?«i: Historisk Tidsskrift Henrik Lundtofte: Gestapo. Tysk politi og terror i Danmark , Finn Løkkegaard: Det danske gesandtskab i Washington ,1968. Henrik S. Nissen og Henning Poulsen: På dansk friheds grund, Henrik S. Nissen: Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken, 1972 Andreas Monrad Pedersen: Schalburgkorpset, Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister, 1970 Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik politikernes værn, Palle Roslyng-Jensen:»Befrielsesjubilæet og den nyeste besættelseslitteratur«i: Historisk Tidssskrift Hans Sode-Madsen (red.): I Hitler-Tysklands skygge. Dramaet om de danske jøder , Therkel Stræde:» Deutschlandarbeiter. Dänen in der deutschen Kriegswirtschaft, «i: Ulrich Herbert (red): Europa und der»reichseinsatz«, Viggo Sjøqvist: Danmarks Udenrigspolitik , Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius. En biografi, 1973 Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen, Aage Trommer: Jernbanesabotagen i Danmark under den anden verdenskrig, 1971 Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede. Det illegale arbejde i Syd- og Sønderjylland under den tyske besættelse , Anette Warring: Tyskerpiger, 1994.

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Af Claus Gyldendal Tandrup og Jana Semenova. Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden befrielsen1945.dk

Af Claus Gyldendal Tandrup og Jana Semenova. Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden befrielsen1945.dk Af Claus Gyldendal Tandrup og Jana Semenova Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden befrielsen1945.dk Roskilde Universitet 2009 1 Formidlingen af Danmarks besættelseshistorie på hjemmesiden

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Ugebrev Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Besættelsen I uge 46 bliver Danmark besat af Tyskerne på ØE, og eleverne få mulighed for at afgøre Danmarks efterkrigsskæbne i et ubekvemt spil, hvor

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere