Oversigt. Besættelsestidens historie forsøg på en status HANS KIRCHHOFF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. Besættelsestidens historie forsøg på en status HANS KIRCHHOFF"

Transkript

1 Oversigt Besættelsestidens historie forsøg på en status AF HANS KIRCHHOFF Da Den danske historiske Forening indbød mig til at gøre status over udforskningen af besættelsestidens historie, takkede jeg straks ja. 1 For jeg følte det som en ære at få lov til at indlede historikermødet i København år Men jeg fik meget hurtigt voldsomme tømmermænd. For hvordan på den ene side forholde sig til et problem, som jeg har været så dybt engageret i gennem fyrre år, uden at det hele blev alt for privat og alt for subjektivt og hvorledes på den anden side undgå, at mit bidrag blev alt for generelt og derfor uinteressant og uden perspektiver. For oversigter over besættelsestidens historieskrivning har vi jo efterhånden en del af. Jeg valgte til slut ikke at underspille egne synspunkter og præferencer, men tværtimod lade disse træde frem som det strukturerende princip. Og jeg bestemte mig til først og fremmest at fokusere på den store politik og på det tema, der især har beskæftiget mig gennem årene, nemlig konfrontationen mellem samarbejds- og modstandssynspunktet. Det betyder, at andre og vigtige spørgsmål falder ud. Men jeg har alligevel håbet om, at en sådan disponering vil indfange centrale punkter i diskussionen om besættelsestidens historie. Som en start og for at dementere kritikken af dansk besættelsesforskning som provinsiel vil jeg indledningsvis give et kort og skitsemæssigt overblik over nogle fællestræk i det besatte Europa, træk som det er mit 1 Teksten er med tillempelser til den skriftlige form og med et par mindre tilføjelser identisk med min forelæsning på det danske historikermøde den 22. august Til almindelig orientering er der til slut anført en liste over den litteratur, der er henvist til.

2 Besættelsestidens historie forsøg på en status 163 postulat, at vi genfinder i Danmark, og som vil forme de ydre rammer for det følgende. To hovedtemaer tegner de tyskbesatte landes historie under II Verdenskrig. Det ene er kampen for statens overlevelse og nationens eksistens. Det andet er den interne kamp om den politiske magt og det politiske system. De to temaer eller handlingslinjer fletter sig ind i hinanden, i situationer eller i perioder trak de i samme retning, i andre konfliktede de med hinanden og kunne udløse borgerkrige. Og overalt var verdenskrigen den store motor, og den tyske imperialisme både forløser og ødelægger. De besatte førkrigsregimer eller deres substitutter havde som det primære mål at bevare mest muligt at statssuveræniteten imod okkupanternes ideologiske indbrud og deres udplyndring og terror. Det skete via en kollaboration med besættelsesmagten og en tilpasning til de autoritære styreformer, som i situationen l940/4l syntes alle andre overlegne i styrke og vitalitet. Strategien blev at undgå at blive drevet ind i den krig, der én gang var tabt, og i stedet at vinde tid indtil afgørelsen faldt på slagmarken. Samtidig gjaldt det om at fastholde partnerskabet med besættelsesmagten for derigennem at forhindre, at de indre fjender til højre og venstre kom til magten. I de første krigsår da Værnemagten synes uovervindelig gjaldt det truslen fra de nationale nazipartier og andre fascistiske grupperinger med deres brogede følgeskab af antidemokrater, antikommunister og antisemitter, der i et ideologisk samarbejde med Tyskland så den chance til at erobre magten, som deres beskedne indflydelse ikke havde givet dem før krigen. Siden, da krigskonjunkturerne afgørende vendte i 1942/43, var det modstanden der blev den store udfordring både til kollaborationen og til kollaborationsregimerne. Det er den udbredte mening blandt forskerne i dag at modstandsbevægelsernes historiske rolle mindre blev den militære sådan som de illegale gerne så det i deres selvforståelse under og efter krigen end den politiske og psykologisk/moralske betydning for den nationale helingsproces. Set fra den synsvinkel kom modstandskampen til at fungere som integrationsfaktor og myte for de store dele af befolkningerne, der følte sig svigtet og orienteringsløse under først nederlaget og siden kollaborationens ydmygelser. Men modstandsbevægelserne betød også splittelse. Det skyldtes i høj grad kommunistpartiernes dominerende indflydelse og her taler jeg om Nord- og Vesteuropa og om Italien og Grækenland. Takket vær den Røde Hærs sejre og deres egen heroisme og via en nationalfrontstrategi, der appellerede til både arbejderne og til borgerlige nationalister, fik kommunisterne placeret sig centralt i den militære modstandskamp

3 164 Hans Kirchhoff og senere politisk i frigørelsesfasen. De var forrest i etableringen af de nationale frihedsråd, og de var drivkraften bag de opstande, der i krigens sidste timer skulle markere den nye og regenererede nation over for de allierede hære. Nationalfrontstrategien underspillede de revolutionære mål for ikke at bryde enheden. Men kommunisternes fremfærd i Østeuropa, Titos sejr i Jugoslavien og den mislykkede opstand i Grækenland overbeviste ikke reformisterne i arbejderbevægelserne og de borgerlige om kommunisternes metamorfose og skabte et trusselsscenario i Vesten, der uddybede fredskrisen og fik modstandsbevægelserne til at brække over. Således kunne euforien efter sejren og den genvundne frihed ikke skjule, at Tysklands nederlag efterlod et Europa med nationer, der var dybt splittede i højre og venstre, i kollaboratører og modstandsfolk, og i vindere og tabere med den store masse midt imellem. Medicinen til at hele folket og opruste det moralsk til fredens og genopbygningens store projekt blev den mentalterapi, vi kender så godt fra Danmark, nemlig etableringen af en national konsensus, der mytologiserede krigen som folkets samlede modstand, som lukkede øjnene for den første lange tids samarbejde med Hitler og fokuserede på det sidste års heroisme i stedet. Og som kastede sand over splittelsen ved at udgrænse en større eller mindre gruppe landsmænd som forrædere og dømme dem eller sende dem i glemslens eksil. Der lå en klar politisk manipulation bag den nationale konsensus, mest markant og bevidst bedrevet af de Gaulle i Frankrig. Men det er vigtigt at bemærke, at denne mentale proces ikke kun var et resultat af politiske hensyn. Den blev også båret oppe af og imødekom et vældigt psykologisk behov hos besættelsesgenerationen for at se verdenskrigen som»the good war» og forsone sig med dens moralske og eksistentielle udfordringer. Måske er dette en hovedforklaring på at mytologiseringen blev så vejrbestandig som tilfældet var. Det var inden for denne konsensustradition, at Jørgen Hæstrup, selv aktiv modstandsmand under krigen, i slutningen af 1940 erne startede karrieren som den helt dominerende historiker i den første besættelsesgeneration. Med sine store værker om modstandsbevægelsen og departementschefstyret videnskabeliggjorde han udforskningen af besættelsens historie og skabte det fundament for studiet af den illegale kamp, som alle senere har bygget på. Samtidig blev han den inspirerende igangsætter og læremester for anden generation af besættelseshistorikere. Jeg synes, at det er vigtigt at fastholde dette overfor tredje og fjerde generation, for slet ikke at tale om vore historiestuderende,

4 Besættelsestidens historie forsøg på en status 165 for hvem Hæstrup kun er et navn blandt andre, og som alt for ofte opfatter hans projekt og hans resultater som hørende fortiden til. Hæstrup var fagets store formidler, ja, vel sin tids største. Der er næppe det forsamlingshus i Danmark, han ikke aflagde besøg, og hans bøger blev bestsellere selvom der ikke altid er tale om let stof. Hans forskning er en hyldest til den danske nations overlevelseskamp og demokratiets overlevelsesevne. Han fremholdt folkets fundamentale enighed fremfor splittelsen også i forholdet mellem modstandsbevægelsen og politikerne. Og bl.a. af den grund blev hans bøger i enestående grad udtryk for en hel generations selvforståelse. Det skabte en ganske usædvanlig symbiose mellem faghistorikeren og nationens kollektive erindring, en symbiose som senere sprængtes, og som aldrig er blevet retableret igen. Hæstrup var i mange år den ensomme ulv i dansk forskning. Han så sig selv som en outsider, og blev også opfattet som en sådan af det historiske establishment i København. Han kompenserede herfor ved at blive den mest skrivende historiker i sin generation og ved at skaffe sig en offentlig position og en mediebevågenhed, som vel ingen dansk historiker før ham. Men i 1960 skiftede han spor og blev institutionaliseret i det faglige miljø som videnskabelig vejleder og fremmeste medarbejder i Udgiverselskabet for Danmark Nyeste Historie også kaldet DNH. Der er gennem årene sagt meget uvenligt om DNH. Om monopol på forskning og kilder. Om planløshed. Og om politisk tilpasning det der fik den charmerende landsretssagfører Carl Madsen til at kalde os kgl. autoriserede socialdemokratiske frisører! Han havde også de historiestuderendes forening med sig og et følgeskab langt ind i fagfællers rækker. Men jeg mener i dag, at meget af kritikken bundede i almindeligt ukendskab, blandet op med politiske fordomme eller med misundelse over at se så store forskningsmidler, uhørte for den tid, kanaliseret over i besættelsestidens historie. DNH er efter sin bortgang blevet emne for et universitetsspeciale og så kan man da vist ikke nå højere! Det drejer sig om en afhandling, skrevet af Peter Brunbech ved Aarhus Universitet, der dementerer de fleste af de nævnte anklagepunkter. Nu behøver hans konklusioner jo ikke at være sidste ord, Claus Bryld har taget til genmæle, og jeg føler mig heller ikke overbevist, når Brunbech mener at kunne dokumentere, at der ikke lå noget direkte politisk initiativ bag besættelsesprojektet. Jeg tror gerne, at DNH s arkiver ikke siger noget herom, men det vil være svært at afvise, at der ikke bag bevillingen og åbningen af statens arkiver lå klare politiske interesser i at få sat et forstående og sympatisk fokus på samarbejdslinjen. Som en af topfigurerne bag DNH s dannelse, under-

5 166 Hans Kirchhoff visningsminister Jørgen Jørgensen, formulerede det under et vigtigt møde med Hæstrup så havde modstandsbevægelsen nu fået sit, nemlig gennem Hæstrups værker, nu var det politikernes tur til at få deres! Leverede DNH så varen? Svaret må blive et både ja og nej. Politikerne fik en række bøger, der afdæmoniserede samarbejdspolitikken og dokumenterede, at denne var båret frem af danske statsinteresser. Som i vidt omfang afspejlede politikernes selvforståelse af det snævre danske spillerum og den fodslæbende tilpasning. Og som fokuserede på partiernes faste forankring i dansk folkestyre og demokrati. I den forstand blev der altså tale om en rehabilitering. I denne sammenhæng er det dog værd at bemærke, at den bog der gav mest genlyd i pressen i disse år, og kom til at fremstå som det stærkeste forsvar for samarbejdspolitikken, ikke var en DNH-publikation, men Viggo Sjøqvists glorificerende Scavenius-biografi fra 1973, der gjorde det klart for den interesserede offentlighed, at den mest udskældte politiker i Danmarks nyeste historie hverken havde været tyskervenlig eller quisling, men en dansk patriot og statsmand af de helt store. Man skal nok være fortrolig med stemningerne i 1950 erne og 60 erne for rigtigt at kunne forstå, hvad denne bog betød i retning af at flytte hegnspæle. Sjøqvist skrev som nævnt ikke sin biografi i DNH s regi, men han skrev under Selskabets overordnede konsensus-paradigme. Det var der imidlertid andre der udfordrede og brød med, som det blev demonstreret af Folketingets daværende formand, K.B. Andersen, under min disputatshandling i l979, og af Frode Jakobsen under Palle Roslyng- Jensens forsvar i Jeg skal om lidt komme nærmere ind herpå. Men foreløbig konstatere, at DNH s opdragsgivere altså fik meget, men ikke alt! Der blev i polemikken om DNH talt en hel del om censur og selvcensur og monopolisering. Jeg mener ikke, at der er fugls føde på den sag og har i hvert fald ikke selv oplevet nogen form for censur. Ministerierne havde krav på at gennemlæse vore manuskripter inden publicering. Det gav vist anledning til en mindre korrektion i en af bøgerne. I min disputats blev der ikke rettet et komma selvom den forholdt sig kritisk til samarbejdslinjen. Men måske var de 1100 sider også en umulig opgave for selv den mest energiske bureaukrat. Mange vil måske huske affæren med Carl Madsen, der blev forment adgang til Selskabet og dermed til statens arkiver. Principielt kan vi vel alle være enige om, at han burde have haft adgang. Men selv har jeg i dag svært ved at kritisere Styrelsen for ikke at ville blåstemple en mand, der åbent proklamerede, at målet for hans historieskrivning var at demaskere politiker-

6 Besættelsestidens historie forsøg på en status 167 nes som tyskerlakajer og få åbnet låget på den spand med lort, der stod parkeret i Justitsministeriets lokaler! Langt væsentligere synes mig kritikken af DNH for manglende styring og planlægning og prioritering. For det strukturerede besættelsesforskningen mange år fremover. Nu var det jo en stor lykke for os unge at få friheden til at vælge sin egen opgave og gennemføre den uden nævneværdig indblanding udefra. Det skabte en motivation og en begejstring, som ikke kan undervurderes, når man ser på resultaterne. Og så var manglende styring vist ikke noget specielt for DNH. Måske kan man oven i købet tale om en dansk forskningstradition på godt og ondt. Jeg tænker bl.a. på det store projekt om magtudredningen, der går over scenen i disse år. Det er mit indtryk, set udefra, at man heller ikke her har opereret efter den store forkromede plan, men primært ladet sig lede af forskernes interesser og jagten på frikøb. Kronologisk sammenfaldende med DNH-projektet gennemførte svenskerne deres undersøgelse af Sverige under den Anden Verdenskrig, kaldet SUAV. Den blev finansieret af den svenske Riksbanks mange millioner, havde altså langt større økonomiske ressourcer i ryggen og en medarbejderstab på omkring 40 hvor vi var 5 til 6. Her var plan og styring, så det battede. Det gav gode resultater, men også en lang række perspektivløse, uvæsentlige og kedsommelige disputatser. Og projektet står i dag, hvor vinden også er vendt i Sverige, som én lang kritikløs hyldest til den svenske regerings småstatsrealisme. Kritikken af DNH for manglende prioritering er nok den mest velfunderede. Men også denne kræver et par bemærkninger med på vejen. Således var valget af undersøgelsesfelter nok tilfældigt, bestemt som det i høj grad blev af medarbejdernes ønsker og interesser. Men temaerne stod alle i det opgavekatalog, som Styrelsen udarbejdede i starten, og ingen vil vel benægte, at de emner der faktisk blev taget op, dækkede væsentlige problemer inden for besættelsens historie. Henrik Nissen og Henning Poulsen skrev om den nationale vækkelse, om Dansk Ungdoms Samvirke og om den antinazistiske afværgekamp i 1940/41. Nissen fortsatte studierne i det turbulente første besættelsesår hvor alt kunne ske med en række undersøgelser over besættelsessystemets etablering, om partierne under presset fra højre, og om forholdet mellem indenrigs- og udenrigspolitikken generelt. Poulsen tog afsæt i sit universitetsspeciale og skrev om besættelsesmagten og DNSAP, et hovedproblem for den danske politik i de første besættelsesår. Sjøqvist beskrev detaljeret udenrigspolitikken o, Finn Løkkegård behandlede den frie danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, og Hæstrup skrev de to bind om Departementschefstyret, der tog alle vig-

7 168 Hans Kirchhoff tige politiske spørgsmål op i den regeringsløse periode fra 1943 til 45. Jeg undersøgte Augustoprøret 1943 i en fremstilling, der dækkede de politiske hovedlinjer fra efteråret 1942 til efteråret Palle Roslyng- Jensen var endnu mere tværgående i sin undersøgelse af militærets stilling under hele besættelsen, og Ditlev Tamm, der kørte sit eget løb, men med afsæt i DNH, gennembrød besættelsesparantesen og skrev om Retsopgøret med både tilbageblik til 40 erne og udblik til 50 erne. Der kom faktisk seks disputatser ud af anstrengelserne. Jeg ved godt, at ikke alle vil opfatte dette som et kvalitetsstempel. Men det borger dog for en vis faglig tyngde og relevans. Skal vi vurdere DNHs intentioner, må vi naturligvis også se på de studier, der blev påbegyndt, men aldrig færdiggjort. Jeg ved ikke om tabsprocenten i DNH var større end ved andre tilsvarende projekter. Men både en undersøgelse af Dansk Samling og af forspillet til den 9. april 1940 gik på gulvet. Og det gjaldt også det mest ambitiøse projekt af dem alle, om jeg så må sige kronen på DNH-værket, nemlig bogen om politikerne under besættelsen i øvrigt i sig selv et halsløst foretagende i betragtning af manglen på detaljstudier. Det blev i stedet ved en række perspektivløse og stort set ubrugelige interviews på Christiansborg. Og så var der naturligvis de bevidste fravalg. Der var ikke enighed i Styrelsen om, hvad modstand var. Således mente Hæstrup, at hans arbejde med departementscheferne var en bog om modstand. Men ellers afviste Styrelsen klart at tage egentlige modstandsemner op. Hæstrup havde samlet et lille team af gymnasielærere fra Odense, der beskæftigede sig med den illegale kamps historie. Aage Trommer var en af dem. Vi kaldte dem gerne Hæstrups»sabotagebande«. De fik den fulde adgang til arkiverne men blev ellers holdt en arms længde fra DNH s publiceringsprogram. Naturligvis i sig selv et indicium på, at man ikke var i tvivl om opdragets karakter. Jeg kender intet til den interne diskussion, der måtte være ført i Styrelsen, om presset for at tage betændte emner som politiets stilling og kommunistinterneringen op. Men tvivler da ikke på, at man har følt spørgsmålet som politisk inopportunt. I øvrigt kan der jo argumenteres for, at hvis en sådan undersøgelse skulle nå ud over den offentlige stereotyp af politiet som tyskvenligt og fascistisk, måtte det kræve en oparbejdning af besættelsessystemets historie og struktur, der på det tidspunkt endnu ikke var gennemført. Det er denne proces journalister har så svært ved at forstå, når de kritiserer faghistorikerne for altid at komme for sent. Der skulle dog gå tyve år, før vi fik de to»politidisputatser«fra henholdsvis Henning Kochs og Henrik Stevnsborgs hånd! Naturligvis rummede DNH-projektet sine begrænsninger som alle

8 Besættelsestidens historie forsøg på en status 169 forskningsprojekter gør det. Vi havde studeret under den Kolde Krigs mest kuldskære fase, og havde under professor Sven Henningsens myndige taktstok lært at politisk samtidshistorie var sagen. Derfor skrev vi politisk historie som i øvrigt Hæstrup og mange af hans generation gjorde det. Og så bør man jo heller ikke glemme, at politisk historie var det den interesserede opinion ville have på reolen. Det var det politiske der havde været underlagt censur under krigen det man ikke vidste noget om. At bønderne tjente penge, at der var mørklægning og Sortbørs, at brændslet var dårligt og tobakken hjemmegjort det havde de fleste oplevet. Der var ingen nyhedsværdi i det! Gennembruddet for arbejderhistorie og for socialhistorien kom først senere. DNH glemte ikke økonomien. Men måske er det nok så typisk, at den bog der kom ud af undersøgelsen, primært beskæftigede sig med de dansk-tyske handelsforhandlinger selvom den blev markedsført under en langt bredere titel. Igen kan det lyde som en dårlig undskyldning at sige, at tiden ikke var moden til den store kulegravning af erhvervslivet under besættelsen, som først er blevet taget op på Handelshøjskolen her på det sidste. Den forudsætter blandt andet adgang til firmaarkiverne, som har været hermetisk tillukkede indtil 1990 erne. Jeg husker endnu daværende stadsarkivar Sigurd Jensen forfatteren til bogen om de dansk-tyske handelsforhandlinger fortælle om sin kamp med Landbrugsrådet om at få adgang til arkiverne. Han fik adgangen, men forbud imod at referere til akterne! Sluttelig har man kritiseret DNH-projektet for dets teoriløshed og manglen på et samlet koncept. Det er en berettiget, men også noget abstrakt kritik. Vi var ikke særlig teoribevidste efter en universitetsuddannelse i 50 erne. Og noget samlet koncept for vores forskning blev vi aldrig præsenteret for. I øvrigt mener jeg, at talrige projekter viser, hvor vanskeligt det er at samle en forfattergruppe herom og hvor problematisk det også kan være. Men først og fremmest må man ikke glemme, at vores opdrag var at klargøre forhold og fortælle en historie, som skulle læses af den interesserede lægmand. Jeg husker, hvordan Hæstrup fremholdt dette gang på gang. Det lå indbygget i kravet om relevans og klar formidling. Jeg er ikke den rette til at fælde dommen over DNH s besættelsesprojekt. Men jeg tænker tilbage på DNH-tiden med glæde. Ved en af de mange tilfældigheder som livet er så rigt på, var jeg dugfrisk kandidat, da DNH søgte efter medarbejdere i 196l, og jeg fik chancen. Det ledte mig ind på en karriere, der ellers ikke lå lige for og gav mig en række gode forskerår i et inspirerende miljø. Når jeg iagttager, hvor splittede institutionerne fungerer i dag, og hører vore phd.-studerende råbe

9 170 Hans Kirchhoff deres forladthed ud over universiteterne, kan jeg se, hvor vigtigt for forskermiljøet vore daglige frokoster i Niels Juels Gade var, hvor vi samledes omkring madpakkerne og en kop kaffe og drøftede det løbende arbejde. Naturligvis blev der ikke sparet på den gode historie og de mange fortællinger fra den legale og illegale verden, som man desværre ikke kunne skrive uden at få injurieloven på halsen. Men vigtigere var naturligvis muligheden for at udveksle erfaringer og materiale og afprøve teorier. Og så havde vi jo oceaner af tid sammenlignet med de stramme arbejdsprogrammer, der eksisterer i dag. Jeg tænker på mit feltarbejde om Augustoprøret, der krævede måneders ophold i provinsen, og som havde været umuligt at gennemføre under de økonomiske konditioner i dag. Men det har selvfølgelig haft den fordel, at ingen længere har tid eller råd til at gå mig efter i bedene. Jeg har dvælet længe ved DNH. Fordi Selskabet var en nydannelse indenfor dansk historieforskning, fordi det politiske initiativ var så åbenbart og usædvanligt for den tid, og fordi projektets resultater fik betydning for vores viden om og vort syn på besættelsen i dag. Men DNH havde jo også en anden funktion, der allerede er kort berørt: Selskabet blev rugekasse for den nye generation af besættelseshistorikere, der efter Hæstrup kom til at udfolde deres virksomhed fra universiteterne. Jeg skal ikke forsøge at give noget gruppeportræt af anden generation. Den var i temavalg og i besættelsessyn nok så forskellig eller blev det i hvert fald med årene. Derimod vil jeg gerne udskille og fokusere på den retning, der mere bevidst gjorde op med første generations konsensussyn, og som skrev sig ind i det såkaldte konfliktparadigme. Jeg tilhører selv denne retning og skal ikke påberåbe mig upartiskhed i analysen. Men jeg vil mene og det er vel også bredt accepteret at konfliktsynet blev skoledannende fremover. Begrebsparret konsensus konflikt blev med et lån fra den amerikanske historikerdebat introduceret af mig i Som bekendt vil konsensushistorien fokusere på det der samler nationen eller kollektivet fremfor det der splitter, enten fordi den vægter dette sidste mindre, eller fordi den finder det ubekvemt. Konfliktsynspunktet fokuserer modsat og behøver vist ingen nærmere præsentation. Begreberne er blevet kritiseret for at være falske, i bedste fald alt for skematiske. Jeg har fundet dem som nyttige orienteringspunkter i historiografien og vil også mene, at de har været klargørende for den faglige debat. Helt overordnet falder konsensus- og konflikt-paradigmet ofte sammen med et forskelligt syn på okkupationssystemet. Her har vi de historikere, der på grund af fredsbesættelsen ser Danmark som et unikum i

10 Besættelsestidens historie forsøg på en status 171 Hitlers Europa og derfor også vil nedspille konfliktintensiteten og dér de historikere, der opfatter besættelsesforholdet som en del af den europæiske kollaboration, og som finder, at konfliktpotentialet her ikke mindst på de indre fronter også satte sine spor, om end svagere, i Danmark. Slagsmålet mellem brugere af henholdsvis begrebet forhandlingspolitik og samarbejdspolitik for regerings- og Rigsdagspolitikken 1940 til 43, der kan virke noget komisk i dag, må også ses på baggrund af konsensus-konfliktparadigmet. Begge begreber er politisk belastede ved at overtage henholdsvis politikernes og den illegale presses selvforståelse. Men ser vi mere analytisk på det, er der tale om en intentionalistisk overfor en funktionalistisk betragtningsmåde for nu igen at låne begreberne udenlands, denne gang fra den tyske historikerdebat. Gør vi brug af ordet forhandlingspolitik, ser vi primært på hensigterne bag. Benytter vi ordet samarbejdspolitik, fokuseres der på funktionen, på regeringspolitikkens konsekvenser. Det nye konfliktsynspunkt blev som nævnt ikke delt af alle i andengenerationen. Men det blev ledetråden for flere. Trommer torpederede den almindelige enighed om modstandsbevægelsens militære effektivitet ved at vise jernbanesabotagens såre begrænsede taktiske og strategiske betydning. Og han demonstrerede i sit store, men mindre kendte værk om udviklingen af det illegale arbejde i den sydjyske region, at modstandsbevægelsen ikke udgjorde den enhed og ikke var det gennemsnit af befolkningen, som selvforståelsen proklamerede. Han vendte sig imod den hæstrupske spontanitetsteori, hvorefter alle danske i virkeligheden sad på spring for at melde sig til modstandskampen, og demonstrerede at rekrutteringen foregik gennem ganske bestemte politiske og nationale miljøer, og at initiativerne kom oppefra og ikke fra bunden. Jeg dokumenterede det folkelige oprør imod samarbejdspolitikken, der gik forud for Rigsdagens nej til det tyske ultimatum den 28. august 1943, og konkluderede, at de politiske partier modsat den officielle opfattelse ikke havde været for bruddet, men tværtimod bekæmpet det, så godt de kunne. Palle Roslyng-Jensen fremstillede i sin bog om militæret politikernes og hærens manipulationer imod Frihedsrådet, og Ditlev Tamm skrev om skævhederne i retsopgøret og om frihedsbevægelsens hævntogt i befrielsesdagene. Billedet vi efterlod i kølvandet på vor forskning var et dybt splittet Danmark, i en latent borgerkrig mellem de legale og illegale kræfter. Billedet skabte voldsomme reaktioner i medierne og i opinionen og fra tid til anden også blandt gamle modstandsfolk, der følte deres indsats nedgjort, eller som var forbitret over at se kommunisterne løbe med det hele. Vore disputatser kom til at fremstå som én lang offensiv imod den

11 172 Hans Kirchhoff store myte om det danske folk i kamp, der beherskede den offentlige mening endnu i 70 erne og 80 erne. Derfor blev de heller ikke folkeeje som Hæstrups bøger var det. Hvis ikke vi direkte fik at vide, at vi var historieforfalskere, lød det fra aktørerne den gang, at vi havde forlæst os på de støvede dokumenter, og at vi manglede indfølingsevne. Alt det der stod mellem linjerne, nemlig besættelsens virkelighed, forstod vi ikke et dyt af! Sikkert var konflikten uundgåelig, fordi vi havde forskellige roller. Men set fra den praktisk arbejdende historikers værksted var der tale om en meningsløs konfrontation. For historikerne og aktørerne, først og fremmest dem fra modstandsbevægelsen, havde jo brug for hinanden. Trommer, i bogen om modstanden i den sydjyske region, og jeg i Augustoprøret, interviewede hundredvis af tidens vidner, der gav værdifulde oplysninger, som vi aldrig havde kunnet opspore i det samtidige materiale. Til gengæld gav vi dem klarhed og perspektiv og måske tør jeg også sige fra tid til anden mening i et arbejde, der efter sin natur var tilskoddet og fragmenteret og uoverskueligt. Hæstrup fortæller i sine faglige erindringer om den afvisende holdning han mødte i Rigsarkivet, da han i slutningen af 40 erne troppede op og tilbød at indsamle beretninger fra den tidligere modstands historie. Det var de beretninger han senere udnyttede i sin disputats. Arkivarerne var endnu ganske gennemsyret af den positivistiske ånd, der først og fremmest fokuserede på dokumentet som den guldrandede kilde. Heldigvis var man da tolerant nok til at åbne døren for den ukendte gymnasielærer fra Odense, og i dag kan vi så konstatere, at interviewet er blevet et af samtidshistorikerens vigtigste værktøjer. Forholdet mellem historieforskningen og den enkeltes erindring er et varmt tema internationalt ikke mindst inden for studiet af Holocaust. Disciplinen har sit eget tidsskrift, kaldet»memory & History«, og afholder egne konferencer. Mange, der har kritiseret besættelsesforskningen for at være alt for traditionel historieskrivning, glemmer, at vi faktisk var på forkant med de internationale strømninger, da vi introducerede oral history i Danmark. Hæstrups disputats fra 1954 var næsten udelukkende baseret på beretninger, hvad han da også fik at høre for af opponenterne. Og som nævnt interviewede også anden generation i hundredvis af aktører, og tredje generation fortsatte dermed. Skal jeg som repræsentant for konfliktsynspunktet vurdere resultaterne og øve selvkritik, må jeg nok konstatere, at der røg en del ud med badevandet. Vi havde et skarpt blik for det politiske der skilte. Men underbelyste nok det nationale der bandt. I dag er vore vagthunde i besættelsesgenerationen næsten væk, og

12 Besættelsestidens historie forsøg på en status 173 konfliktsynspunktet har sejret måske ad helvede til, som det er blevet udtrykt af Palle Roslyng-Jensen med et kendt citat fra den politiske debat. Jeg er nu ikke så sikker på, at dette er rigtigt. For konsensus-traditionen har dybe rødder, og det skulle undre mig, om ikke en ny bølge er på vej. Derimod kan det være rigtigt, at den revisionisme som konfliktsynspunktet repræsenterede, har overlevet sig selv. Det skyldes, at hele offentlighedens syn på besættelsestiden har ændret sig. Den almindelige forestilling i opinionen om et enigt folk i kamp mod tyskerne fra den første besættelsesdag begyndte nemlig at krakelere allerede i 1990 erne. Måske har historikerne hjulpet til vi vil jo så gerne tro at vi har en smule betydning, men især skyldes skiftet nok ændringer i vor omverdensforståelse med ophøret af den Kolde Krig, de kommunistiske regimers fald og ideologiernes såkaldte sammenbrud. Det betød, at fjendebilledet forsvandt, og at modstandssynspunktet blev gratis. Samarbejdspolitikken mistede sin raison d être og blev forkastet og fordømt. Samtidig meldte tredje og fjerde generation af besættelsesforskere sig på banen. Roskilde Universitetscenter har været en vigtig motor i denne sammenhæng. Især tænker jeg på Claus Brylds og Anette Warrings bog om»besættelsen som kollektiv erindring«fra 1998, som jeg opfatter som en form for kulmination på konflikthistorikernes arbejde. Den har mange kvaliteter, bl.a. den at have bragt vigtige internationale strømninger til dansk besættelsesforskning. Jeg har egentlig kun den bekymring, at bogens ensidigt negative kritik af og opgør med myten om the good war vil forhindre den rette forståelse af den inspiration og de ressourcer, som besættelsesgenerationen og det nationale fællesskab hentede og siden har hentet derfra. Flere af tredje og fjerde generation har videreudviklet konfliktsynspunktet i den forstand, at de tog de marginaliserede gruppers historie op, dem som besættelsesgenerationen og senere den kollektive erindring havde udstødt af det nationale fællesskab: tyskerpigerne, tysklandsarbejderne, frikorps- og schalburg-folkene, nazisterne, og senest repræsentanterne for herrefolket selv, de tyske flygtninge, der kom til Danmark i De på den forkerte side var blevet opfattet som sociale udskud, som småkriminelle og dumme. De havde fungeret som nationens alibi og prügelknabe. Nu blev de rehabiliteret i den forstand, at det kunne dokumenteres, at deres profil ikke afveg fra gennemsnittet af befolkningen, og at deres skæbne, i hvert fald når det gjaldt medlemmer af DNSAP og af de væbnede korps, oftest havde været et bevidst ideologisk valg. Mange i min generation har haft svært ved at acceptere denne tema-

13 174 Hans Kirchhoff kreds som relevant uanset at vi som universitetslærere har været med til at hjælpe de nye historikere på vej. Vi var i vores forskning optaget af de store politiske spørgsmål om nationens eksistens, om demokrati og diktatur, om konfrontationen med den tyske imperialisme, og om sammenstødet mellem samarbejds- og modstandssynspunktet med alle de politiske og moralske og eksistentielle konsekvenser, dette førte med sig. Og vi syntes nok, at det nye projekt efterhånden kom til at fylde vel meget i det samlede billede af besættelsesårenes historie. Måske følte vi også en vis proportionsforvrængning og et ubehag ved den moralske forargelse, der ofte slår igennem i fremstillingerne. Pludselig befandt vi os i en gammelkendt situation, men nu på den anden side der kritiserede de unge for ikke at tage tidsånden med i deres forklaringer. Men jeg må nok i dag erkende, at også dette opgør er nødvendigt, hvis vi skal nå frem til en dybere forståelse af besættelsestidens samfund og dens forskellige reaktionsmønstre og undgå at hænge fast i de primitive forestillinger om de fem onde år som en kamp mellem det gode og det onde, mellem sort og hvidt. Apropos dette at indfange tiden, dens stemninger og mentaliteter som en forudsætning for at forstå hvorfor mennesker handlede som de gjorde så ligger der en stor pædagogisk opgave for historikerne i disse år, hvor medierne bobler over af moralisme og uvidenhed, og krigen og besættelsen samtidig er mere populært stof end nogensinde siden sommeren Jeg skal ikke tage det vigtige spørgsmål om forholdet mellem massemedierne og historieforskningen op her. Imod journalisternes kritik vil jeg mene, at min generation har taget sin tørn i både de trykte og elektroniske medier og rundt om i forsamlingshusene. Naturligvis er det frustrerende altid at skulle begyndte med den 9. april. Men det er åbenbart konditionerne og så kan man jo være så naiv at tro, at vi alligevel har fat i den lange ende til slut. Selv har jeg altid følt, at det var et privilegium at beskæftige mig med et stykke Danmarkshistorie, der er levende samtid, og som mange, forbløffende mange, danske stadigvæk er intenst optaget af. Men heraf følger naturligvis også en forpligtelse til at fortælle, så det kan forstås! Hvor langt vi skal spille med på mediernes præmisser, vil jeg overlade til den enkelte selv at bedømme. Men kendsgerninger er jo, at hvis vi ikke springer på vognen, kører toget uden os! Når man er nået pensionsalderen, som jeg er det, melder der sig let en form for Jeronimus-attitude i retning af, at alt var bedre i gamle dage, og alt er ad helvede til i dag! Men når jeg ser på forskningen i besættelsestidens historie, finder jeg ingen grund til at trække sortsynet af stalden. For den blomstrer som aldrig før. Bare indenfor de sidste år

14 Besættelsestidens historie forsøg på en status 175 har vi fået afsluttet Knud J. V. Jespersens store værk om den britiske sabotageorganisation, SOE, vi har fået Steen Andersens bog om Danmark i det tyske Storrum, der gav genlyd i medierne, vi fik John T. Lauridsens omfattende studier i den danske nazismes historie, og vi har fået Claus Bundgaard Christensens undersøgelse af den Sorte Børs, med vigtige økonomiske og socialhistoriske perspektiver. Sidste år kom Gad s store besættelsesleksikon, skrevet af alle der kan krybe og gå inden for feltet samtidig med John T. Lauridsens og Det Kongelige Biblioteks, man tør nok sige, totale bibliografi. Ingen journalist og ingen underviser kan for fremtiden undskylde sin uvidenhed med mangel på let tilgængelig oplysning og litteratur. Til efteråret kommer der nye bøger om jødeaktionen i oktober 43, om Gestapo i Danmark, og om antisemitismen i 30 erne og 40 erne. På Handelshøjskolen er et millionprojekt i gang om erhvervslivet under besættelsen, og på Holocaust-centret er man nær færdiggørelse af den store flygtningeundersøgelse fra 1933, der også rækker ind i besættelsen. Og endelig kan jeg da fortælle, at startskuddet er gået til en besættelsens Hvem-er-hvem, der skal udkomme i 2005, og som vil portrættere ikke blot de kendte, men også de mindre kendte ansigter fra de fem års historie. Anmelderne glæder sig over de mange unge forskere, der markerer sig i disse år. Det gør vi ældre også. For det betyder, at forskerinteressen er sikret fremover. Jeg skal i sagens natur ikke udtale mig om, hvor stort et hul, vi der i disse år træder af, efterlader på universiteterne. Men vi har da lov til at glæde os over, at vore stillinger er blevet fyldt med ny ekspertise, der kan sikre disciplinens professionalisering fremover. Gang på gang slår man fast, at besættelsestiden er den mest gennemforskede periode i Danmarkshistorien. Derfor spørger folk og gode kolleger, der gerne ser ressourcerne anvendt andre steder, om der overhovedet er mere at forske i? Svaret må blive et ja! Det er rigtigt at det politiske landskab er gennemarbejdet i sine hovedtræk selvom vi mangler en række overordnede problemstillinger. Det gælder også det illegale landskab selvom der nok kan gøres noget mere regionalt. Og så savner vi den store undersøgelse af den illegale presse som opinionsfaktor et spørgsmål der er blevet stadig mere centralt alt eftersom modstandskampens militære aspekter nedspilles til fordel for de politiske. Økonomien er kommet sent med, men ligger foreløbig i gode hænder. Men hvad vi i den grad mangler, er en besættelsens hverdags- og socialhistorie. Hvordan levede den ganske almindelige dansker det normale liv under de unormale forhold, som en fjendtlig besættelse er? Vi ved det kun stykkevist

15 176 Hans Kirchhoff og delt. Og det er egentlig en fallit, og måske et meget godt udtryk for hvor lidt eller hvor meget vi har nået, at måtte konstatere, at det eneste alvorlige forsøg på en sådan besættelsens hverdags- og kulturhistorie er gjort af Erik Kjersgaard for over tyve år siden. Kilderne ligger strøet overalt, forlagene vil aftage alt så det er bare om at komme i gang med et projekt, der vil rumme den opløftende mulighed, at forskningen og den folkelige erindring vil kunne mødes igen for første gang siden bruddet i 1970 erne. I sammenhæng med en sådan hverdagshistorie kommer også opinionsspørgsmålet ind som en vigtig faktor. Hvad tænkte mændene på gaden og kvinderne i køkkenet om krigens gang, om kapitulationen den 9. april, om besættelsessituationen i almindelighed, og om samarbejdet og regeringens politik? Hvordan så man på sabotagen og anden form for»terrorisme«? Hvilke forhåbninger havde man til freden hvilken frygt og hvilke bekymringer? Vi kender godt nok befolkningens reaktioner under nogle af de store kriser, som under folkestrejkerne i 1943 og 44. Men vi mangler en systematisk undersøgelse af stemningerne og opinionens udvikling over længere tidsforløb. Det bliver ingen let opgave. For vi mangler de lange sammenhængende serier af stemningsrapporter, som vi finder dem i Tyskland og Frankrig. Var folk overhovedet så politiserede, som besættelseshistorikere har gjort dem til, når vi har undret os over, at man i den længste periode efterlevede kongens og regeringens bud om ro og orden, indtil man tilsyneladende uden de store komplikationer sluttede op bag Frihedsrådet, da modstandsbevægelsen tog over? Eller er der tale om en falsk problemstilling, proppet ned i halsen på en befolkning, der interesserede sig for helt andre og jordnære ting som maksimaltøj, våde tørv og rationeringsmærker og overlod det til den illegale presse og BBC at diskutere samarbejde og modstand? Vi ved det ikke men det skal nok blive et projekt med overraskelser! Og så kan vi jo starte vores hverdagshistorien hos humoristen Finn Søeborg i erkendelsen af at vi historikere altid halter et godt stykke bagefter forfatterne. Han skriver om krigsårene, at de først og fremmest var»en række grå, halvtriste hverdage med mørkelægning, halvkolde stuer, ustandselig punkteringer og evindelige kævlerier med handlende om at blive anerkendt som såkaldt»fast kunde«med deraf følgende ret til ugentlige rationer af tobak, øl og andre livsfornødenheder. Nu og da kunne det ske, at særlig voldsomme begivenheder rev en ud af ens hverdagstrummerum, som f.eks. 29. august, jødeforfølgelserne, arrestationen af politiet eller Shellhusets bombardement, men efter nogle dages ophidselse var man igen tilbage i hverdagen, gik i biografen, eller til

16 Besættelsestidens historie forsøg på en status 177 gilder, hamstrede de besynderligste varer, avlede børn og passede i øvrigt sit arbejde, som man altid havde gjort.«de allerfleste i Hitlers Europa forsøgte at tilpasse sig. De var ikke helte, men bange og bekymrede mennesker, der først og fremmest levede for de nære ting. Som den amerikanske politolog og historiker Stanley Hoffmann bemærker han måtte som jøde flygte med sin familie fra Frankrig i 1940 er selvopholdelsesdriften ikke det ædleste af alle mål. Men det er det mest elementære! Litteratur: K.B. Andersen:»Opposition ved Hans Kirchhoffs disputats«i: Historie XIII, Steen Andersen: Danmark i det tyske storrum, Peter Brunbech: Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Histories besættelsesprojekt. En casestudie i forholdet mellem politik og videnskab, upubliceret speciale ved Aarhus Universitet, Peter Brunbech:»Politiske og videnskabelige mål bagom stiftelsen af Udgiverselskabet for Danmarks Nyeste Historie«i: Den jyske Historiker nr. 97, Claus Bryld og Anette Warring: Besættelsen som kollektiv erindring, Claus Bryld:»DNH og Hjalf-sagen et svar til Peter Brunbech«i: Den jyske historiker nr. 100, Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith: Under Hagekors og Dannebrog, Danskere i Waffen SS , Stig Ekmann:»Sverige under andra världskriget erfarenheter från arbetet i eet projekt«i: (Sv.) Historisk tidskrift, 1979, 2. Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, Jørgen Hæstrup: Hemmelig Alliance, Jørgen Hæstrup: Til landets bedste Hovedtræk af departementschefsstyrets virke , Jørgen Hæstrup: Dørene åbnes, Frode Jakobsen:»Ved Palle Roslyng-Jensens disputats den 14. november 1980«i: Historisk Tidsskrift Sigurd Jensen: Levevilkår under besættelsen, Knud J. V. Jespersen: Med hjælp fra England. Special Operations Executive og den danske modstandskamp, Hans Kirchhoff: Augustoprøret 1943, Hans Kirchhoff: Samarbejde og modstand under besættelsen, Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer (red.): Gads lek-

17 178 Hans Kirchhoff sikon om dansk besættelsestid , Erik Kjersgaard: Besættelsen ,1980. John T. Lauridsen: Dansk nazisme og derefter, John T. Lauridsen: Samarbejde og modstand. Danmark under den tyske besættelse En bibliografi Kirsten Lylloff:»Kan lægeløftet gradbøjes?«i: Historisk Tidsskrift Henrik Lundtofte: Gestapo. Tysk politi og terror i Danmark , Finn Løkkegaard: Det danske gesandtskab i Washington ,1968. Henrik S. Nissen og Henning Poulsen: På dansk friheds grund, Henrik S. Nissen: Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken, 1972 Andreas Monrad Pedersen: Schalburgkorpset, Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister, 1970 Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik politikernes værn, Palle Roslyng-Jensen:»Befrielsesjubilæet og den nyeste besættelseslitteratur«i: Historisk Tidssskrift Hans Sode-Madsen (red.): I Hitler-Tysklands skygge. Dramaet om de danske jøder , Therkel Stræde:» Deutschlandarbeiter. Dänen in der deutschen Kriegswirtschaft, «i: Ulrich Herbert (red): Europa und der»reichseinsatz«, Viggo Sjøqvist: Danmarks Udenrigspolitik , Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius. En biografi, 1973 Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen, Aage Trommer: Jernbanesabotagen i Danmark under den anden verdenskrig, 1971 Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede. Det illegale arbejde i Syd- og Sønderjylland under den tyske besættelse , Anette Warring: Tyskerpiger, 1994.

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Antisemitisme i Danmark?

Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5 Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Red.: Michael Mogensen Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Svar til Jespersen, Kirchhoff og Trommer

Svar til Jespersen, Kirchhoff og Trommer AF PETER EDELBERG Mit diskussionsoplæg om Hæstrup og hans efterfølgere i feltet har affødt reaktioner fra de tre nulevende historikere, som jeg kritiserede i artiklen. Det er jeg glad for. Det værste er

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Danske tilstande norske tilstande 251

Danske tilstande norske tilstande 251 Danske tilstande norske tilstande 251 periode generelt opfattet som nedbrydende for det nationale fællesskab, men i den senere periode opfattet som styrkende for fællesskabet. Det er et af bogens vigtigste

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2008

Nyhedsbrev for juli 2008 Nyhedsbrev for juli 2008 Indhold i denne udgave Hvor vigtige er dine medarbejdere? 1 Sårede hunde 1 Nu er den gal med anerkendelsen igen 2 Hvad den lokale bager godt ved 3 Fremtidsvisionen - når du ikke

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde

Læs mere

Virkeligheden er klog?...

Virkeligheden er klog?... Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Indhold Indledning...2 Øjenvidneskildring fra Kurt...3 Metalarbejderformandens tale på TV

Indhold Indledning...2 Øjenvidneskildring fra Kurt...3 Metalarbejderformandens tale på TV 1989 Indhold Indledning...2 Øjenvidneskildring fra Kurt...3 Metalarbejderformandens tale på TV 14-07-1989...5 Indledning Vi har på redaktionen netop modtaget en del materiale fra forskellig side om den

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere