Karsten Sand Iversen er født i Sønderborg i 1944 og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karsten Sand Iversen er født i Sønderborg i 1944 og"

Transkript

1 Vermehren Holm Karsten Sand Iversen Virkeligheden er ordenes skygge Korrespondance med Karsten Sand Iversen angående»den andens værk, arbejdet med oversættelsen som arbejdet med et grundvilkår og oversættelsen som en dialogisk relation«. Påbegyndt den 17 april 2011 Afsluttet den 14 juni 2011 Karsten Sand Iversen er født i Sønderborg i 1944 og er kendt og værdsat som oversætter fra tysk, engelsk, fransk, svensk og norsk. Af den enorme mængde værker og forfatterskaber han har arbejdet med, kan nævnes Elias Canetti, Robert Musil, Herta Müller, Ingeborg Bachmann, Rainer Marie Rilke, William Faulkner, James Joyce (Ulysses under udarbejdelse), Samuel Beckett, Ursula K. Le Guin, Olof Lagercrantz, Sara Lidman, Gunnar Ekelöf, Horace Engdahl, Lars Norén. Han har arbejdet som oversætter siden 1972 og fik i 1994 tildelt livsvarig kunstnerydelse på finansloven. 17 april 2011 Kære Karsten, Af hjertet tak for den bog der lå tungt på min posthylde forleden, din oversættelse af Herta Müllers Atemschaukel (Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig), det var en usædvanlig glædelig overraskelse. Jeg løber et usædvanligt ærinde i dag : Jeg vil spørge dig, hvorvidt du vil være interesseret i at indlede en mindre korrespondance med mig angående: 1) arbejdet med oversættelsen af litterære værker, som en slags sprogarbejde der indeholder en dialog med selve sprogets vilkår, og 2) den andens tekst, den andens værk, det andet værk før ens eget, samt 3) arbejdets principper, samt dets etiske og filosofiske perspektiver. Jeg kunne stille et spørgsmål, og du kunne svare, hvorefter jeg kunne stille endnu et spørgsmål, hvortil du kunne svare? Alt sammen i god tid, med god ro og mulighed for eftertanke og koncentration. Korrespondancens form kunne variere lige fra korte og irriterede svar, til lange og eftertænksomme, udarbejdende overvejelser. Først og fremmest tak for bogen. Bedste hilsner,

2 17 april 2011 Kære, Det var så lidt med hensyn til bogen. Jeg håber du får skyllet øjnene rene under læsningen. Herta har i hvert fald gjort sit. Din plan Jeg blev straks alarmeret: Gud, beder han mig skrive noget, for jeg har ikke tid! men det, du foreslår, kan jeg sagtens afse tid til. En artikel el. lign. ville kræve noget ganske andet. Jeg er med på legen. Siden vi sidst skrev sammen har jeg påbyltet mig endnu et par lækre opgaver, en lille sjov bog af Stendhal (som opfølgning af den netop udkomne større, hos Basilisk) og en nyoversættelse af Kafkas Amerika (som til sin tid vil få den korrekte titel, nemlig Den forsvundne. Og Samlede Tranströmer er udkommet for 2 dage siden, under min medvirken. Mange gode hilsener værker ændret sig i takt med din øgede erfaring? Hvis man betragter oversættelsesarbejdet som et sprogarbejde, der dels indeholder muligheden for at styrke oversætterens eget sprog, samt muligheden for at ryste det (i dets grundvold) fremkalde dets svagheder og begrænsninger bliver det muligt at skimte, hvad man kunne beskrive som en fundamental tilgang til både litteraturen, sproget, men (måske) også den anden i et mere klassisk filosofisk perspektiv? Oversættelsesarbejdet fremstår, hvis man betragter dit arbejde udefra gennem den optik, som et arbejde der indeholder en grundlæggende tilgang til litteraturen der indebærer valget af, at lade den andens værk komme før ens eget? Det andet sprog før ens eget? Hvordan vil du beskrive relationen mellem oversætterens eget sprog og det respektive litterære værks sprog? Bedste hilsner, Karsten 21 april april 2011 Kære Karsten, Kafka, Müller, Tranströmer og Stendhal. Mine første spørgsmål længes tilbage: 1. Hvad var det første værk du oversatte, hvorfor valgte du netop dét værk, og i hvilken sammenhæng gik det for sig? 2. Havde du en formuleret tilgang til, hvad oversættelsesarbejdet står for, indebærer og bibringer til det sprogarbejde og den samtale som litteraturen er, da du for første gang begyndte et oversættelsesarbejde? 3. Har din opfattelse af arbejdet med oversættelsen af litterære Kære, 1. Mine første oversættelser var enkelte digte og fortællinger som gav en forsmag på hvad et skønlitterært værk kræver af sin oversætter. Da jeg i 1972 nåede til at skulle oversætte hele bøger, var der to så at sige samtidige: Erik Beckman Kameler dricker vatten, som forlaget Arena havde valgt at udgive, og et udvalg af kortprosa af tyskeren Wolf Wondratschek, som kom til at hedde Svinenes oktober og som jeg havde foreslået. Jeg var fascineret af Wondratscheks velsagtens i grunden Frankfurterskole-inspirerede aforistiske, kulturkritiske, hårdtslående sætninger, sylespidse. I dag ville jeg, næppe overraskende, se anderledes på den teksttype. 2. Jeg havde næppe et klart formuleret program eller en filosofi, men jeg ved, at jeg allerede da bestræbte mig på

3 den størst mulige præcision i gengivelsen hvilket ikke er ensbetydende med bogstavelighed. Det var og er vigtigt for mig at præcisionen ikke anses for udtømt i og med semantikken. Lige så vigtige er en teksts lydlige og rytmiske aspekter, stemmen, tale-måden. Skal man, som jeg har skullet, for eksempel gengive Robert Musils skarpslebne prosa, må man ikke henfalde til dansk uldenhed eller brug af flere ord end strengt nødvendigt, man skal bevare en kompleks syntaks, men helst, i samme bevægelse, afgermanisere den. Grundlæggende har min opfattelse af arbejdets idealkrav næppe ændret sig: Det siger sig selv, at man semantisk skal holde sig til forfatterens valg. Det er ikke legitimt som den tyske og svenske oversætter af Becketts Mercier et Camier at knibe uden om ordet»stank«og skrive noget eufemistisk, blot for tage et enkelt eksempel. Alt hvad der hedder fagudtryk, terminologi bør undersøges, om nødvendigt ved hjælp af eksterne eksperter. Det er den banale side af arbejdet. Semantisk præcision er imidlertid kun fundamentet for en gyldig oversættelse. Den mere kunstneriske side af sprogarbejdet, gennemlysningen af sætningerne, disses rejsning og musik, syntaksens klarhed alt dette afgør om oversættelsen formår at leve op til originalen (og her forudsættes stiltiende at talen er om højt bevidste kunstneres værk, ikke en jasket kriminalroman el. lign.) 3. Forholdet mellem originalens og oversættelsens sprog: Der er to hovedforståelser af hvad en god oversættelse indebærer. Én, i vore dage vistnok i hovedsagen miskrediteret om end fortsat hyldet i den angelsaksiske verden, mener at det fremmede værk skal assimileres, dvs. befris for sin fremmedhed og paradere som om det var skrevet eller kunne være skrevet af en indfødt. En anden som, modsat, mener at vel skal en oversættelse være læselig i sit nye sprog og i et vist, i virkeligheden meget vidt, omfang adlyde dets love, men spor af dens fremmedhed bør ikke udviskes uden stor omtanke. Peter Handke har i sine oversættelser af en slovenskskrivende østriger, Florjan Lipuš, ordret gengivet visse faste vendinger i slovensk. Det er blot ét markant eksempel på hvad der her sigtes til: Man kan og bør strække på sit modersmål under importen af fremmed litteratur. Walter Benjamin og andre med ham har ment at man for eksempel ikke kunne bede germanske sprog om at bære de indviklede og lange sætninger hos Proust. Som om alle franske forfattere skrev lige så komplekst som Proust, som om det var en naturlov i fransk, at man frit laver ranker og guirlander. Ud fra den strategi jeg hylder, er sætningsstrukturen netop sakrosankt. Kun i yderste bekneb tør man erstatte et komma med et semikolon hvis behovet for at trække vejret bliver overvældende. Med filosoffen Schleiermachers berømte ord: man bør trække læseren til det fremmede trug, ikke den fremmede forfatter til den (dovne, hjemmevante) læser. Ethvert sprog favoriserer og dyrker særlige tankeformer og tale-måder og de bør ikke nivelleres, udslettes. Man kan, konkluderende, hævde at oversættelser skrives på et tredje sprog, at oversætteren i én og samme sætning taler med to tunger, med spaltet tunge. Vægtningerne i accentueringerne, rytmerne, leddenes rækkefølge m.m. er naturligvis ikke en objektiv proces men beror på den givne oversætters skøn og evner. Der er således tale om en dialogisk relation, og det er originalteksten der har det største ord at skulle have sagt. Det er altafgørende at oversætteren ikke svækker og sløver de små særtræk der indgår i en given stil, dvs. ikke normaliserer men tør følge forfatteren. En oversættelse må aldrig blive til gråmeleret leverståhej. bh Karsten 22 april 2011 Er det at oversætte lig at gå ind i en dialogisk relation, som atypisk er kendetegnet ved, at den anden stemme altid kommer før ens egen. Hvor oversætterens terræn bliver den anden stemme, hvor oversætteren kun har det sprog, den anden stemme tillader. Er det en dialogisk relation, hvor det ikke er muligt selv at ytre sig

4 1) Man går i dialog med værket på den ene side, samt ens konception af værket på den anden side.»svarer«man værket eller skaber man et»tilsvarende«værk. 2) Man går i dialog med værket, men værket går også i dialog med ens eget sprog. Kan du beskrive oplevelsen af den dialogiske relation vedrørende arbejdet med Joyce og Ulysses? 23 april 2011 På de nederste spørgsmål, 1 & 2, fristes jeg til at svare: Man svarer idet man tilsvarer. Hvad det i alle tilfælde og på alle niveauer af teksten, lige fra den enkleste sætning:»manden går hen ad gaden«til intrikate ordspil, vidtstrakte metaforkæder der lever af hinanden (Proust) etc., gælder det for den seriøst/ kunstnerisk arbejdende oversætter om at forløse et maksimum af tekstens betydningsdannelse med tekstens givne simultaniteter, dvs. at tætheden i en tekst skal bevares hvor det overhovedet er muligt men her er oversætteren underlagt den grumme guddom Kronos: Hvor Kafka kan dynge læs oven på læs af konstruktioner som»den af manden forventede og længe attråede...«med et par relative bisætninger eller, bedre, præsens participier, i kølvandet, er den nutidige oversætter ude af stand til at bevare disse strukturer på dansk skønt de teknisk selvfølgelig ville være mulige (og engang var i anvendelse også i dansk). Ikke sjældent støder man på netop sådanne barrierer (der kan også være tale om semantiske sammenstød der udelukker den i princippet ideelle løsning) som er dikteret af de sprognormer der gælder i oversætterens samtid. Blandt andet derfor skal der nyoversættes med regelmæssige mellemrum. Hvad jeg måske burde have skrevet tidligere: En vigtig evne, et vigtigt aspekt af oversætterens gehør gælder naturligvis forholdene mellem en (perciperet) norm, og de normbrud, som enhver digter som en selvfølge begår, inklusive bevidst fejlagtige eller skurrende ordforbindelser. Oversætteren må have et præcist øre/øje for de mindste skred. Et eksempel fra de seneste dage, vedrørende min endnu utrykte fordanskning af Torgny Lindgren: Minnen: TL mindes sin barndoms diskussioner med en påståelig, vanartet slægtning, som TL vil imødegå med et opslag i et leksikon. Han skriver da at»mozart var«i leksikonet. Min udmærkede redaktør foreslog»var omtalt«el. lign. men det lykkedes hende ikke at lede mig på afveje. Drengen TL oplever konkret at Mozart VAR i den store bog. Af den slags detaljer opstår digterværker, her et lille bitte hjørne af barnets psykologi, oplevelsesmåde - uden pegefingre (og uden emsige redaktører). Jeg er endnu for lidt inde i arbejdet med Joyce til at kunne sige ret meget, men jeg kan give et enkelt eksempel på hvordan man til forskel fra de andre oversættelser jeg har set, danske, norsk, tysk ikke alene kan matche JJ men eventuelt give ham et lille ekstra, fornøjeligt pift: I 1. kap. står de berømte ord om Thalassa, havet,»the scrotum-tightening sea«som i den seneste danske version er blevet til det virkelig sindsoprivende, ih så korrekte»det pungstrammende hav«. Nu er denne dødbiderkorrekthed jo ikke ensbetydende med flugt og poesi. Det er rigtigt at mens scrotum, lægeordet, er gængs engelsk, ville vi i enhver normal tekst foretrække at oversætte ved (testikel)pung. Som det står her, begynder jeg at spekulere på om det er en af de gammeldags læderpunge der lignede en lille sæk med lædersnøring om toppen? Scrotum er ikke gængs dansk talesprog, bevares, men Buck Mulligan, der bruger ordet, er medicinstuderende. Hvad mere er, vi befinder os i homerisk farvand, dette er et epitet à la»den kvieøjede Hera«og da falder pungstrammeren sgu noget pladask på halen. Der skal schwung i sætningen, den skal LYDE, synge og i min version hedder den derfor:»det scrotumskrumpende hav.«det dialogiske hos digtere som James Joyce og Dylan Thomas er dikteret af nødvendighed, de tvinger en til frihed! Bogstavelighed, når det virkelig brænder på, is not an option. Her må forløses. Tyskernes verbum er passende > ENT- BINDEN

5 Og vedrørende det dialogiske i oversættelse: Allerede af det forhold at ikke to personer vil oversætte selv en relativt enkel tekst helt ens, fremgår det velsagtens at oversætterens eget sprog, perception, sans for ækvivalenter og syntaks og accenter, er afgørende for den tekst der ender med at blive forelagt et læsende publikum. Det er klart at der må være tale om en dialog på ulige vilkår, når oversætteren bør opfatte sig som digterens stedfortræder og forløser, men her, som overalt i kunst og i humaniora, er der aldrig kun ét gyldigt svar. Den oversatte tekst er derfor i et vist omfang i høj grad oversætterens samtidig med at denne ideelt talt skal stå usynlig bag forfatteren. Det både skal han og kan han ikke, men læseren skal TRO det. I bare lidt ældre tid var det ikke fremmed for oversættere at gribe ind MOD en forfatters ordlyd, for eksempel med moralsk censur. Jeg nævner blot et, ikke så gammelt tilfælde: I 1981 blev jeg tilbudt romanen Malafrena af Ursula K. Le Guin, men den havde først været hos Mogens Boisen som imidlertid ville skære en del lunser ud af teksten, fordi han betragtede dem som noget feministisk sludder. Til forlagets ros skal siges, at man ikke var med på dén spøg, og værket ville være blevet skændigt skamferet, ja, værket havde mistet hele sin faktisk subtile pointe. Man kan i sjældne tilfælde føle sig nødsaget til at udelade et enkelt ord eller en del af et ord når en gengivelse stort set kun er mulig i form af en forklarende note, fordi fænomenet måske er helt lokalt, og sammenhængen i øvrigt ikke lider væsentlig overlast. Men kan også og jeg understreger: også dette i yderst sjældne tilfælde føje lidt til som ikke står i originalen. Jeg husker fra min egen virksomhed to tilfælde i 40 års virksomhed men disse eksempler illustrerer at oversætteren kan, måske endog BØR, digte med hvorved han jo griber ind i værket. I alle sådanne tilfælde bør det ske med en vis bæven og stor vished for at det»u-autor-iserede«føjer sig sømløst ind i digterværket OG tilfører det noget. I Elias Canettis roman Die Blendung (Forblindelsen) optræder en værelsesudlejende værtinde som har en fast litani af banale beklagelser over priser og ungdommens umoral, et lille monster af sure fordomme. Ind i denne svada føjede jeg halvdelen af en dansk talemåde (»når skidt kommer til ære, ved det ikke hvor det skal være«) af to grunde: noget sådant findes mig bekendt ikke i tysk, OG: talemåden rammer værtinden i nakken som en boomerang. Jeg bilder mig ind at EC ville have klukket (skønt jeg kunne have gjort det, spurgte jeg ham ikke). Det andet eksempel (nej, pluralis) vedrører min fordanskning af Dylan Thomas»uoversættelige«, flittigt ordspillende Under Milk Wood (Under Mælkeskoven), fuld af sjofelheder og halvkvædede seksuelle viser. Her var en traditionel,»trofast«metode uanvendelig, for dels skulle der leges med sprogets flertydigheder, dels var der udtalte rytmiske hensyn at tage. Det vil sige at en del elementer i dette»spil for stemmer«ikke er mere eller mindre bogstavelige gengivelser, for her er den slags (som trods alt er det man hyppigst kan afstedkomme i romanprosa) helt hjælpeløst. Netop et sådant sted har oversætteren temmelig frit slag men hele tiden inden for digterværkets overordnede ramme, tone, intention. (Jeg kunne eksemplificere med lignende også fra Ulysses hvis første kapitel jeg foreløbig har fordansket men snart skal videre med.) Man oversætter i disse mere ekstreme opgaver ånden nok så meget som bogstaven hvad jeg knap kan sige uden at slå mig selv for munden, for selvfølgelig er det aldrig kun bogstaven man oversætter. Det er ånden men ånden består af bogstaver. Bh Karsten 24 april 2011 Kære Karsten, Hvis du har lyst må du meget gerne eksemplificere mere ud fra arbejdet med Ulysses. Eksemplificere den dialogiske relation, hvor oversætteren pludselig skal være vaks og være i live, for at bringe ånden ind i sproget? Det er afsindigt spændende! Nu nævner du selv, hvordan principperne har skiftet voldsomt siden Boisen og 1981, og kan du i den forbindelse beskrive yderligere, hvordan du har oplevet udviklingen af de

6 kriterier, hvorpå folk vurderer»den gode oversættelse«? Det bilingvale er moderne, måske især i antologier, men indfører det ikke et negativt moment af kontrol under læsningen, komparative og hæmmende læsestrategier? Bedste hilsner 25 april 2011 Kære, Jeg vil nødig gå mere ind på Joyce på denne side af publikationen, dels er det omstændeligt (så spændende det end er, og det er vi enige om), dels vil jeg ikke plapre ud med alle de gode vittigheder. Det ville nu heller ikke på det principielle plan føre til noget nyt i forhold til det allerede nævnte vedr. havet. Der er simpelt hen tale om at ordspil, undertiden intrikate, skal genskabes ikke verbatim, for det er meget sjældent muligt men strukturelt. Det vil sige: det semantiske skal i videst muligt omfang bevares intakt, evt. parallelforskudt, og mekanikken i ordspillet skal matches, evt. overgås hvad jeg mener at have gjort i Ulysses: Hvor katolikken JJ ikke skulle gribe særlig dybt i blasfemiposen for at lægge sig ud med præsteskabet og det helliges vogtere, skal protestanten KSI i den protestantiske kontekst og i en tid hvor det er så meget sværere at forarge, nikke den en ekstra skalle for at genskabe (noget af) virkningen. Den slags kan naturligvis ikke beregnes eksakt, men er som så meget i denne kunstart baseret på intuition og gehør. Mogens Boisen er måske et særtilfælde i oversætteriets danske historie jeg tror han i nogen grad fik for høje tanker om sig selv og på visse forlag ikke blev holdt tilstrækkeligt i ørerne. Vi skal nok lidt længere tilbage for at finde en helt anden filosofi nemlig den der tænkte langt mere på den kommende (danske) læser end på en vederhæftig gengivelse af originalen. Der er næppe nogen moderne oversætter eller noget forlag der ville satse på den fremgangsmåde i dag. I takt med at digtningen har vundet i realisme og verisme, inddrager dialekter og særudtryk og mm uden hensyntagen til tekstens oversættelighed (i stedet for at have en slags ophøjet, universelt parlando), har oversættere måttet stræbe efter at følge digterne ud i de fjerneste afkroge. Jeg har ikke et professionelt synspunkt på det bilingvale udgivelsesprincip. Jeg synes som gemen læser, at det kan have stor rimelighed med hensyn til poesi (og velsagtens kun dér) også hvor læseren måske ikke lige forstår estisk eller rumænsk. Man kan om ikke andet se på lyde, stavelser, linjers længde og lignende. Jeg ved at man kan have udbytte af den slags med f. eks. Ungaretti og Montale med deres ueftergørlige ultrakorthed. Håber at dette svarer på lidt af det ønskede, Bh Karsten 13 juni 2011 Kære Karsten, 1) Angående den semantiske del af arbejdet hvilket selvfølgelig skal undersøges og bemestres, det vil sige, forstås fuldt ud forbliver spørgsmålet imidlertid: Hvor langt skal man gå eller for den sags skyld rejse, for at være sikker på sin forståelse. For eksempel i forbindelse med Musil Wien og Joyce Dublin. Personligt føler jeg ikke, at jeg kunne have oversat Linus Gårdfeldts Men gulvet har ingen mund uden selv bare én gang, at have mødt rådyrene i den svenske (ur)skov, set træet på den anden side af vandet, jagtet rævenes glimtende øjne; hvis ikke jeg selv havde festet indtil benene blev blanke, og ledt efter det, som ikke var forsvundet. Samtidig er det dog også paradoksalt: Joyces Dubliners foruden Ulysses og Musils Der Man ohne Eigenschaften er jo alle værker der stiller

7 et erfaringsmateriale til rådighed for læseren? Joyce var mig bekendt uhyre opmærksom angående hver enkelt detalje omkring Dublin, det er klart at Musil var? Jeg sigter til din lange erfaring - om du har nogle oplevelser, nogle erfaringer i forbindelse med dit arbejde med konkrete værker, der kan belyse dette spørgsmål: Hvor langt kan man risikere at skulle gå, at skulle rejse, hvor langt bør man være villig til at gå for den semantiske præcisions skyld. Skal man følge i hælene (det være sig på google, en mail til en ekspert eller simpelthen på flyveren) på Handke til USA Der kurrze Brief zum langen Abschied eller Noch einmal für Thukydides? 2) Rent praktisk er det nemmere end nogensinde før at oversætte fra ét sprog til et andet. Alene i kraft af internettet med dets søgefunktioner og hukommelse. For omtrent et år siden var jeg til en salon afholdt af Det Fria Seminariet på det tidspunkt med Magnus William Olsson i spidsen, hvor det primære spørgsmål var: Hvorfor bliver der ikke oversat mere litteratur internt i Skandinavien? Hvad er din oplevelse af vilkåret for oversættelsen, oversættelsesarbejdet, samt det unikke element af litteraturens samtale som netop det arbejde indeholder? Bedste hilsner, 14 juni 2011 Kære, 1. I princippet kan man næppe gå for langt i sin søgen efter det præcise ord, le mot juste. Men oversættelse er på den anden side ikke en eksakt videnskab hvilket indebærer at bogstavelighed undertiden er uhensigtsmæssig, resp. forkert. Hvis en plante- eller dyreart f.eks. har særlige konnotationer (fra ordsprog eller anden tradition) i ét sprog, men de konkrete substantiver ikke giver den form for mening i det sprog der oversættes til, kan det groft og helt vilkårligt sagt være nødvendigt at oversætte»elephant«med»mus«. Et nært beslægtet forhold: alle kulturer og derfor sprog har fænomener/navne som ikke findes i andre sprog. I værste fald må man da undlade at oversætte, i praksis: indføre et nyt låneord. Vi er vant til gloser som ratatouille og camembert, men Torgny Lindgrens pölsa er ny i danske sammenhæng (ingen læsere af den danske oversættelse vil nogen sinde glemme dén ret!) og netop uoversættelig. For nylig skulle jeg i TLs seneste roman gengive en samisk madret,»renskrapssoppa«og måtte spørge forfatteren: Stegt rensdyrlever der rives med rivejern ned i en suppe. Hvad hedder det på dansk, venner?! Ingenting, jo. (For at udngå en lang pædagogisk omskrivning (hate them!) eller en note (som TL faktisk foreslog) har jeg lavet et ord der er lige så gådefuldt for den danske læser som det svenske ord for 99,9% af svenskerne, altså:»revetleversuppe«som har en vis, beskeden musikalitet. Værsgo og spis.) I al oversættelse mistes nuancer. Da du nu nævner Musil: et adjektiv som»ärarisch«eller verbet»fortwursteln«kan kun tilnærmelsesvis gengives på ikke-østrigsk (k u k). Her er vi meget tæt på dialekt, som er noget af det værste at have at gøre med, og som man i bedste fald kan antyde men oftest brænder fingrene på (dog ikke altid HELT muligt at ignorere, jfr. Sara Lidmans Jernbaneepos). I skåltaler og erklæringer hedder det gerne at en oversætter skal kende det land en tekst foregår i, natur, kultur, hele læsset. Nogle oversættere valfarter til deres forfatteres steder (Sara Koch har beskrevet en sådan norsk rejse i en artikel i Politiken Bøger for 3 dage siden i hælene på modefænomenet Knausgård). I princippet er det jo alt sammen meget smukt og rigtigt, og det KAN være særdeles nyttigt i enkelte detaljer (men her er Nettet jo nu en ofte god stedfortræder). Jeg ville skulle tilbringe halvdelen af året i 5 forskellige sprogområder, hvis jeg skulle dyrke denne turisme og hvor meget fik jeg så oversat? I praksis må man hjælpe sig med andre metoder ved kontakter til forfatteren eller særlig kyndige. Vis mig den oversætter som ikke gang på gang har måttet ulejlige fagfolk i de mest obskure discipliner

8 Det er en rutinemæssig og i grunden ret banal del af arbejdet en slags udvidet brug af ordbog. (De fleste ord i de fleste bøger fra min hånd er oversat med røven solidt plantet i kontorstolen. Den såkaldte virkelighed kan vel have sin berettigelse indimellem, men litterære værker består jo af ord. Som Bruno Schulz skrev:»virkeligheden er ordenes skygge.«) Oversætterens allervigtigste bagage er en stor fortrolighed med sit eget sprog og dets historiske dyb, ligesom en oversætter fra eksempelvis tysk naturligvis meget gerne skulle kunne høre eksempelvis det goetheske eller hölderlinske ekko hvor det måtte dukke op OG SÅ VIDERE. Det kan siges ret kortfattet: En oversætter skal realisere (gengive) et maksimum af originaltekstens konnotationer (denotationerne siger sig selv). Det sker ikke altid i absolut bogstavtro trofasthed: Det er altid sådan at ånden er vigtigere end bogstaven. undertiden henvende sig til små forlag (ofte de bedste!), men hvis bogen er noget værd, kommer den og så er det i sidste ende ligegyldigt om den, som anmeldere ynder at skrive,»kommer tyve år for sent«eller ej. Stor kunst kommer aldrig for sent. Bh Karsten 2. Som flittig oversætter fra svensk og nynorsk (blandt andet) kunne jeg spørge modsat: Hvorfor pokker kan nordiske læsere ikke bekvemme sig til at læse hinanden på originalsprogene? OG oversættes der trods alt ikke temmelig meget internt? Jeg synes da at Danmark, i hvert fald, er en flittig importør af nordisk litteratur. (Den store mangel er læsere.) Betingelserne for oversættelse er ikke de bedste, og en meget stor del af, om ikke al, skylden for det er de nordiske sprogs ringe udbredelse: markedet er lille og så sidder vi tilmed og laver hver sin oversættelse til norsk, dansk, svensk af de samme amerikanske middelmådigheder! Det nærmer sig det tumpede for visse bøgers vedkommende. I andre tilfælde, de ægte perlers tilfælde, bør hvert sprog selvsagt have dem indlejret i deres modersmål, befrugtende, ekspanderende. Oversættelsernes trange kår er primært et forlagsproblem: skidtet kan alt for ofte ikke sælges. Man kan ikke tvinge publikum, og en gang imellem opleves så alligevelet gennembrud, helt uforudsigeligt. I øvrigt udgives der for mange skønlitterære bøger til at den dannede læser kan følge med. Erfaringen har lært mig at der (næsten) altid er en vej hvis man brænder for en bog. Det kan tage år, og man skal

Moderne litteratur efter 1900. i Dybbøl præstegård 2015 2016

Moderne litteratur efter 1900. i Dybbøl præstegård 2015 2016 Moderne litteratur efter 1900 i Dybbøl præstegård 2015 2016 Moderne litteratur efter 1900 i Dybbøl præstegård 2015-2016 Kirkeladen i Dybbøl præstegård bliver til vinter ramme om en foredragsrække og studiekreds

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok.

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok. Teknisk analyse for de fundamentalt orienterede investorer. Langt hovedparten af de investorer der har en merkantil uddannelse, benytter sig hovedsagligt eller udelukkende af fundamental analyse. De splitter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere