Karsten Sand Iversen er født i Sønderborg i 1944 og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karsten Sand Iversen er født i Sønderborg i 1944 og"

Transkript

1 Vermehren Holm Karsten Sand Iversen Virkeligheden er ordenes skygge Korrespondance med Karsten Sand Iversen angående»den andens værk, arbejdet med oversættelsen som arbejdet med et grundvilkår og oversættelsen som en dialogisk relation«. Påbegyndt den 17 april 2011 Afsluttet den 14 juni 2011 Karsten Sand Iversen er født i Sønderborg i 1944 og er kendt og værdsat som oversætter fra tysk, engelsk, fransk, svensk og norsk. Af den enorme mængde værker og forfatterskaber han har arbejdet med, kan nævnes Elias Canetti, Robert Musil, Herta Müller, Ingeborg Bachmann, Rainer Marie Rilke, William Faulkner, James Joyce (Ulysses under udarbejdelse), Samuel Beckett, Ursula K. Le Guin, Olof Lagercrantz, Sara Lidman, Gunnar Ekelöf, Horace Engdahl, Lars Norén. Han har arbejdet som oversætter siden 1972 og fik i 1994 tildelt livsvarig kunstnerydelse på finansloven. 17 april 2011 Kære Karsten, Af hjertet tak for den bog der lå tungt på min posthylde forleden, din oversættelse af Herta Müllers Atemschaukel (Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig), det var en usædvanlig glædelig overraskelse. Jeg løber et usædvanligt ærinde i dag : Jeg vil spørge dig, hvorvidt du vil være interesseret i at indlede en mindre korrespondance med mig angående: 1) arbejdet med oversættelsen af litterære værker, som en slags sprogarbejde der indeholder en dialog med selve sprogets vilkår, og 2) den andens tekst, den andens værk, det andet værk før ens eget, samt 3) arbejdets principper, samt dets etiske og filosofiske perspektiver. Jeg kunne stille et spørgsmål, og du kunne svare, hvorefter jeg kunne stille endnu et spørgsmål, hvortil du kunne svare? Alt sammen i god tid, med god ro og mulighed for eftertanke og koncentration. Korrespondancens form kunne variere lige fra korte og irriterede svar, til lange og eftertænksomme, udarbejdende overvejelser. Først og fremmest tak for bogen. Bedste hilsner,

2 17 april 2011 Kære, Det var så lidt med hensyn til bogen. Jeg håber du får skyllet øjnene rene under læsningen. Herta har i hvert fald gjort sit. Din plan Jeg blev straks alarmeret: Gud, beder han mig skrive noget, for jeg har ikke tid! men det, du foreslår, kan jeg sagtens afse tid til. En artikel el. lign. ville kræve noget ganske andet. Jeg er med på legen. Siden vi sidst skrev sammen har jeg påbyltet mig endnu et par lækre opgaver, en lille sjov bog af Stendhal (som opfølgning af den netop udkomne større, hos Basilisk) og en nyoversættelse af Kafkas Amerika (som til sin tid vil få den korrekte titel, nemlig Den forsvundne. Og Samlede Tranströmer er udkommet for 2 dage siden, under min medvirken. Mange gode hilsener værker ændret sig i takt med din øgede erfaring? Hvis man betragter oversættelsesarbejdet som et sprogarbejde, der dels indeholder muligheden for at styrke oversætterens eget sprog, samt muligheden for at ryste det (i dets grundvold) fremkalde dets svagheder og begrænsninger bliver det muligt at skimte, hvad man kunne beskrive som en fundamental tilgang til både litteraturen, sproget, men (måske) også den anden i et mere klassisk filosofisk perspektiv? Oversættelsesarbejdet fremstår, hvis man betragter dit arbejde udefra gennem den optik, som et arbejde der indeholder en grundlæggende tilgang til litteraturen der indebærer valget af, at lade den andens værk komme før ens eget? Det andet sprog før ens eget? Hvordan vil du beskrive relationen mellem oversætterens eget sprog og det respektive litterære værks sprog? Bedste hilsner, Karsten 21 april april 2011 Kære Karsten, Kafka, Müller, Tranströmer og Stendhal. Mine første spørgsmål længes tilbage: 1. Hvad var det første værk du oversatte, hvorfor valgte du netop dét værk, og i hvilken sammenhæng gik det for sig? 2. Havde du en formuleret tilgang til, hvad oversættelsesarbejdet står for, indebærer og bibringer til det sprogarbejde og den samtale som litteraturen er, da du for første gang begyndte et oversættelsesarbejde? 3. Har din opfattelse af arbejdet med oversættelsen af litterære Kære, 1. Mine første oversættelser var enkelte digte og fortællinger som gav en forsmag på hvad et skønlitterært værk kræver af sin oversætter. Da jeg i 1972 nåede til at skulle oversætte hele bøger, var der to så at sige samtidige: Erik Beckman Kameler dricker vatten, som forlaget Arena havde valgt at udgive, og et udvalg af kortprosa af tyskeren Wolf Wondratschek, som kom til at hedde Svinenes oktober og som jeg havde foreslået. Jeg var fascineret af Wondratscheks velsagtens i grunden Frankfurterskole-inspirerede aforistiske, kulturkritiske, hårdtslående sætninger, sylespidse. I dag ville jeg, næppe overraskende, se anderledes på den teksttype. 2. Jeg havde næppe et klart formuleret program eller en filosofi, men jeg ved, at jeg allerede da bestræbte mig på

3 den størst mulige præcision i gengivelsen hvilket ikke er ensbetydende med bogstavelighed. Det var og er vigtigt for mig at præcisionen ikke anses for udtømt i og med semantikken. Lige så vigtige er en teksts lydlige og rytmiske aspekter, stemmen, tale-måden. Skal man, som jeg har skullet, for eksempel gengive Robert Musils skarpslebne prosa, må man ikke henfalde til dansk uldenhed eller brug af flere ord end strengt nødvendigt, man skal bevare en kompleks syntaks, men helst, i samme bevægelse, afgermanisere den. Grundlæggende har min opfattelse af arbejdets idealkrav næppe ændret sig: Det siger sig selv, at man semantisk skal holde sig til forfatterens valg. Det er ikke legitimt som den tyske og svenske oversætter af Becketts Mercier et Camier at knibe uden om ordet»stank«og skrive noget eufemistisk, blot for tage et enkelt eksempel. Alt hvad der hedder fagudtryk, terminologi bør undersøges, om nødvendigt ved hjælp af eksterne eksperter. Det er den banale side af arbejdet. Semantisk præcision er imidlertid kun fundamentet for en gyldig oversættelse. Den mere kunstneriske side af sprogarbejdet, gennemlysningen af sætningerne, disses rejsning og musik, syntaksens klarhed alt dette afgør om oversættelsen formår at leve op til originalen (og her forudsættes stiltiende at talen er om højt bevidste kunstneres værk, ikke en jasket kriminalroman el. lign.) 3. Forholdet mellem originalens og oversættelsens sprog: Der er to hovedforståelser af hvad en god oversættelse indebærer. Én, i vore dage vistnok i hovedsagen miskrediteret om end fortsat hyldet i den angelsaksiske verden, mener at det fremmede værk skal assimileres, dvs. befris for sin fremmedhed og paradere som om det var skrevet eller kunne være skrevet af en indfødt. En anden som, modsat, mener at vel skal en oversættelse være læselig i sit nye sprog og i et vist, i virkeligheden meget vidt, omfang adlyde dets love, men spor af dens fremmedhed bør ikke udviskes uden stor omtanke. Peter Handke har i sine oversættelser af en slovenskskrivende østriger, Florjan Lipuš, ordret gengivet visse faste vendinger i slovensk. Det er blot ét markant eksempel på hvad der her sigtes til: Man kan og bør strække på sit modersmål under importen af fremmed litteratur. Walter Benjamin og andre med ham har ment at man for eksempel ikke kunne bede germanske sprog om at bære de indviklede og lange sætninger hos Proust. Som om alle franske forfattere skrev lige så komplekst som Proust, som om det var en naturlov i fransk, at man frit laver ranker og guirlander. Ud fra den strategi jeg hylder, er sætningsstrukturen netop sakrosankt. Kun i yderste bekneb tør man erstatte et komma med et semikolon hvis behovet for at trække vejret bliver overvældende. Med filosoffen Schleiermachers berømte ord: man bør trække læseren til det fremmede trug, ikke den fremmede forfatter til den (dovne, hjemmevante) læser. Ethvert sprog favoriserer og dyrker særlige tankeformer og tale-måder og de bør ikke nivelleres, udslettes. Man kan, konkluderende, hævde at oversættelser skrives på et tredje sprog, at oversætteren i én og samme sætning taler med to tunger, med spaltet tunge. Vægtningerne i accentueringerne, rytmerne, leddenes rækkefølge m.m. er naturligvis ikke en objektiv proces men beror på den givne oversætters skøn og evner. Der er således tale om en dialogisk relation, og det er originalteksten der har det største ord at skulle have sagt. Det er altafgørende at oversætteren ikke svækker og sløver de små særtræk der indgår i en given stil, dvs. ikke normaliserer men tør følge forfatteren. En oversættelse må aldrig blive til gråmeleret leverståhej. bh Karsten 22 april 2011 Er det at oversætte lig at gå ind i en dialogisk relation, som atypisk er kendetegnet ved, at den anden stemme altid kommer før ens egen. Hvor oversætterens terræn bliver den anden stemme, hvor oversætteren kun har det sprog, den anden stemme tillader. Er det en dialogisk relation, hvor det ikke er muligt selv at ytre sig

4 1) Man går i dialog med værket på den ene side, samt ens konception af værket på den anden side.»svarer«man værket eller skaber man et»tilsvarende«værk. 2) Man går i dialog med værket, men værket går også i dialog med ens eget sprog. Kan du beskrive oplevelsen af den dialogiske relation vedrørende arbejdet med Joyce og Ulysses? 23 april 2011 På de nederste spørgsmål, 1 & 2, fristes jeg til at svare: Man svarer idet man tilsvarer. Hvad det i alle tilfælde og på alle niveauer af teksten, lige fra den enkleste sætning:»manden går hen ad gaden«til intrikate ordspil, vidtstrakte metaforkæder der lever af hinanden (Proust) etc., gælder det for den seriøst/ kunstnerisk arbejdende oversætter om at forløse et maksimum af tekstens betydningsdannelse med tekstens givne simultaniteter, dvs. at tætheden i en tekst skal bevares hvor det overhovedet er muligt men her er oversætteren underlagt den grumme guddom Kronos: Hvor Kafka kan dynge læs oven på læs af konstruktioner som»den af manden forventede og længe attråede...«med et par relative bisætninger eller, bedre, præsens participier, i kølvandet, er den nutidige oversætter ude af stand til at bevare disse strukturer på dansk skønt de teknisk selvfølgelig ville være mulige (og engang var i anvendelse også i dansk). Ikke sjældent støder man på netop sådanne barrierer (der kan også være tale om semantiske sammenstød der udelukker den i princippet ideelle løsning) som er dikteret af de sprognormer der gælder i oversætterens samtid. Blandt andet derfor skal der nyoversættes med regelmæssige mellemrum. Hvad jeg måske burde have skrevet tidligere: En vigtig evne, et vigtigt aspekt af oversætterens gehør gælder naturligvis forholdene mellem en (perciperet) norm, og de normbrud, som enhver digter som en selvfølge begår, inklusive bevidst fejlagtige eller skurrende ordforbindelser. Oversætteren må have et præcist øre/øje for de mindste skred. Et eksempel fra de seneste dage, vedrørende min endnu utrykte fordanskning af Torgny Lindgren: Minnen: TL mindes sin barndoms diskussioner med en påståelig, vanartet slægtning, som TL vil imødegå med et opslag i et leksikon. Han skriver da at»mozart var«i leksikonet. Min udmærkede redaktør foreslog»var omtalt«el. lign. men det lykkedes hende ikke at lede mig på afveje. Drengen TL oplever konkret at Mozart VAR i den store bog. Af den slags detaljer opstår digterværker, her et lille bitte hjørne af barnets psykologi, oplevelsesmåde - uden pegefingre (og uden emsige redaktører). Jeg er endnu for lidt inde i arbejdet med Joyce til at kunne sige ret meget, men jeg kan give et enkelt eksempel på hvordan man til forskel fra de andre oversættelser jeg har set, danske, norsk, tysk ikke alene kan matche JJ men eventuelt give ham et lille ekstra, fornøjeligt pift: I 1. kap. står de berømte ord om Thalassa, havet,»the scrotum-tightening sea«som i den seneste danske version er blevet til det virkelig sindsoprivende, ih så korrekte»det pungstrammende hav«. Nu er denne dødbiderkorrekthed jo ikke ensbetydende med flugt og poesi. Det er rigtigt at mens scrotum, lægeordet, er gængs engelsk, ville vi i enhver normal tekst foretrække at oversætte ved (testikel)pung. Som det står her, begynder jeg at spekulere på om det er en af de gammeldags læderpunge der lignede en lille sæk med lædersnøring om toppen? Scrotum er ikke gængs dansk talesprog, bevares, men Buck Mulligan, der bruger ordet, er medicinstuderende. Hvad mere er, vi befinder os i homerisk farvand, dette er et epitet à la»den kvieøjede Hera«og da falder pungstrammeren sgu noget pladask på halen. Der skal schwung i sætningen, den skal LYDE, synge og i min version hedder den derfor:»det scrotumskrumpende hav.«det dialogiske hos digtere som James Joyce og Dylan Thomas er dikteret af nødvendighed, de tvinger en til frihed! Bogstavelighed, når det virkelig brænder på, is not an option. Her må forløses. Tyskernes verbum er passende > ENT- BINDEN

5 Og vedrørende det dialogiske i oversættelse: Allerede af det forhold at ikke to personer vil oversætte selv en relativt enkel tekst helt ens, fremgår det velsagtens at oversætterens eget sprog, perception, sans for ækvivalenter og syntaks og accenter, er afgørende for den tekst der ender med at blive forelagt et læsende publikum. Det er klart at der må være tale om en dialog på ulige vilkår, når oversætteren bør opfatte sig som digterens stedfortræder og forløser, men her, som overalt i kunst og i humaniora, er der aldrig kun ét gyldigt svar. Den oversatte tekst er derfor i et vist omfang i høj grad oversætterens samtidig med at denne ideelt talt skal stå usynlig bag forfatteren. Det både skal han og kan han ikke, men læseren skal TRO det. I bare lidt ældre tid var det ikke fremmed for oversættere at gribe ind MOD en forfatters ordlyd, for eksempel med moralsk censur. Jeg nævner blot et, ikke så gammelt tilfælde: I 1981 blev jeg tilbudt romanen Malafrena af Ursula K. Le Guin, men den havde først været hos Mogens Boisen som imidlertid ville skære en del lunser ud af teksten, fordi han betragtede dem som noget feministisk sludder. Til forlagets ros skal siges, at man ikke var med på dén spøg, og værket ville være blevet skændigt skamferet, ja, værket havde mistet hele sin faktisk subtile pointe. Man kan i sjældne tilfælde føle sig nødsaget til at udelade et enkelt ord eller en del af et ord når en gengivelse stort set kun er mulig i form af en forklarende note, fordi fænomenet måske er helt lokalt, og sammenhængen i øvrigt ikke lider væsentlig overlast. Men kan også og jeg understreger: også dette i yderst sjældne tilfælde føje lidt til som ikke står i originalen. Jeg husker fra min egen virksomhed to tilfælde i 40 års virksomhed men disse eksempler illustrerer at oversætteren kan, måske endog BØR, digte med hvorved han jo griber ind i værket. I alle sådanne tilfælde bør det ske med en vis bæven og stor vished for at det»u-autor-iserede«føjer sig sømløst ind i digterværket OG tilfører det noget. I Elias Canettis roman Die Blendung (Forblindelsen) optræder en værelsesudlejende værtinde som har en fast litani af banale beklagelser over priser og ungdommens umoral, et lille monster af sure fordomme. Ind i denne svada føjede jeg halvdelen af en dansk talemåde (»når skidt kommer til ære, ved det ikke hvor det skal være«) af to grunde: noget sådant findes mig bekendt ikke i tysk, OG: talemåden rammer værtinden i nakken som en boomerang. Jeg bilder mig ind at EC ville have klukket (skønt jeg kunne have gjort det, spurgte jeg ham ikke). Det andet eksempel (nej, pluralis) vedrører min fordanskning af Dylan Thomas»uoversættelige«, flittigt ordspillende Under Milk Wood (Under Mælkeskoven), fuld af sjofelheder og halvkvædede seksuelle viser. Her var en traditionel,»trofast«metode uanvendelig, for dels skulle der leges med sprogets flertydigheder, dels var der udtalte rytmiske hensyn at tage. Det vil sige at en del elementer i dette»spil for stemmer«ikke er mere eller mindre bogstavelige gengivelser, for her er den slags (som trods alt er det man hyppigst kan afstedkomme i romanprosa) helt hjælpeløst. Netop et sådant sted har oversætteren temmelig frit slag men hele tiden inden for digterværkets overordnede ramme, tone, intention. (Jeg kunne eksemplificere med lignende også fra Ulysses hvis første kapitel jeg foreløbig har fordansket men snart skal videre med.) Man oversætter i disse mere ekstreme opgaver ånden nok så meget som bogstaven hvad jeg knap kan sige uden at slå mig selv for munden, for selvfølgelig er det aldrig kun bogstaven man oversætter. Det er ånden men ånden består af bogstaver. Bh Karsten 24 april 2011 Kære Karsten, Hvis du har lyst må du meget gerne eksemplificere mere ud fra arbejdet med Ulysses. Eksemplificere den dialogiske relation, hvor oversætteren pludselig skal være vaks og være i live, for at bringe ånden ind i sproget? Det er afsindigt spændende! Nu nævner du selv, hvordan principperne har skiftet voldsomt siden Boisen og 1981, og kan du i den forbindelse beskrive yderligere, hvordan du har oplevet udviklingen af de

6 kriterier, hvorpå folk vurderer»den gode oversættelse«? Det bilingvale er moderne, måske især i antologier, men indfører det ikke et negativt moment af kontrol under læsningen, komparative og hæmmende læsestrategier? Bedste hilsner 25 april 2011 Kære, Jeg vil nødig gå mere ind på Joyce på denne side af publikationen, dels er det omstændeligt (så spændende det end er, og det er vi enige om), dels vil jeg ikke plapre ud med alle de gode vittigheder. Det ville nu heller ikke på det principielle plan føre til noget nyt i forhold til det allerede nævnte vedr. havet. Der er simpelt hen tale om at ordspil, undertiden intrikate, skal genskabes ikke verbatim, for det er meget sjældent muligt men strukturelt. Det vil sige: det semantiske skal i videst muligt omfang bevares intakt, evt. parallelforskudt, og mekanikken i ordspillet skal matches, evt. overgås hvad jeg mener at have gjort i Ulysses: Hvor katolikken JJ ikke skulle gribe særlig dybt i blasfemiposen for at lægge sig ud med præsteskabet og det helliges vogtere, skal protestanten KSI i den protestantiske kontekst og i en tid hvor det er så meget sværere at forarge, nikke den en ekstra skalle for at genskabe (noget af) virkningen. Den slags kan naturligvis ikke beregnes eksakt, men er som så meget i denne kunstart baseret på intuition og gehør. Mogens Boisen er måske et særtilfælde i oversætteriets danske historie jeg tror han i nogen grad fik for høje tanker om sig selv og på visse forlag ikke blev holdt tilstrækkeligt i ørerne. Vi skal nok lidt længere tilbage for at finde en helt anden filosofi nemlig den der tænkte langt mere på den kommende (danske) læser end på en vederhæftig gengivelse af originalen. Der er næppe nogen moderne oversætter eller noget forlag der ville satse på den fremgangsmåde i dag. I takt med at digtningen har vundet i realisme og verisme, inddrager dialekter og særudtryk og mm uden hensyntagen til tekstens oversættelighed (i stedet for at have en slags ophøjet, universelt parlando), har oversættere måttet stræbe efter at følge digterne ud i de fjerneste afkroge. Jeg har ikke et professionelt synspunkt på det bilingvale udgivelsesprincip. Jeg synes som gemen læser, at det kan have stor rimelighed med hensyn til poesi (og velsagtens kun dér) også hvor læseren måske ikke lige forstår estisk eller rumænsk. Man kan om ikke andet se på lyde, stavelser, linjers længde og lignende. Jeg ved at man kan have udbytte af den slags med f. eks. Ungaretti og Montale med deres ueftergørlige ultrakorthed. Håber at dette svarer på lidt af det ønskede, Bh Karsten 13 juni 2011 Kære Karsten, 1) Angående den semantiske del af arbejdet hvilket selvfølgelig skal undersøges og bemestres, det vil sige, forstås fuldt ud forbliver spørgsmålet imidlertid: Hvor langt skal man gå eller for den sags skyld rejse, for at være sikker på sin forståelse. For eksempel i forbindelse med Musil Wien og Joyce Dublin. Personligt føler jeg ikke, at jeg kunne have oversat Linus Gårdfeldts Men gulvet har ingen mund uden selv bare én gang, at have mødt rådyrene i den svenske (ur)skov, set træet på den anden side af vandet, jagtet rævenes glimtende øjne; hvis ikke jeg selv havde festet indtil benene blev blanke, og ledt efter det, som ikke var forsvundet. Samtidig er det dog også paradoksalt: Joyces Dubliners foruden Ulysses og Musils Der Man ohne Eigenschaften er jo alle værker der stiller

7 et erfaringsmateriale til rådighed for læseren? Joyce var mig bekendt uhyre opmærksom angående hver enkelt detalje omkring Dublin, det er klart at Musil var? Jeg sigter til din lange erfaring - om du har nogle oplevelser, nogle erfaringer i forbindelse med dit arbejde med konkrete værker, der kan belyse dette spørgsmål: Hvor langt kan man risikere at skulle gå, at skulle rejse, hvor langt bør man være villig til at gå for den semantiske præcisions skyld. Skal man følge i hælene (det være sig på google, en mail til en ekspert eller simpelthen på flyveren) på Handke til USA Der kurrze Brief zum langen Abschied eller Noch einmal für Thukydides? 2) Rent praktisk er det nemmere end nogensinde før at oversætte fra ét sprog til et andet. Alene i kraft af internettet med dets søgefunktioner og hukommelse. For omtrent et år siden var jeg til en salon afholdt af Det Fria Seminariet på det tidspunkt med Magnus William Olsson i spidsen, hvor det primære spørgsmål var: Hvorfor bliver der ikke oversat mere litteratur internt i Skandinavien? Hvad er din oplevelse af vilkåret for oversættelsen, oversættelsesarbejdet, samt det unikke element af litteraturens samtale som netop det arbejde indeholder? Bedste hilsner, 14 juni 2011 Kære, 1. I princippet kan man næppe gå for langt i sin søgen efter det præcise ord, le mot juste. Men oversættelse er på den anden side ikke en eksakt videnskab hvilket indebærer at bogstavelighed undertiden er uhensigtsmæssig, resp. forkert. Hvis en plante- eller dyreart f.eks. har særlige konnotationer (fra ordsprog eller anden tradition) i ét sprog, men de konkrete substantiver ikke giver den form for mening i det sprog der oversættes til, kan det groft og helt vilkårligt sagt være nødvendigt at oversætte»elephant«med»mus«. Et nært beslægtet forhold: alle kulturer og derfor sprog har fænomener/navne som ikke findes i andre sprog. I værste fald må man da undlade at oversætte, i praksis: indføre et nyt låneord. Vi er vant til gloser som ratatouille og camembert, men Torgny Lindgrens pölsa er ny i danske sammenhæng (ingen læsere af den danske oversættelse vil nogen sinde glemme dén ret!) og netop uoversættelig. For nylig skulle jeg i TLs seneste roman gengive en samisk madret,»renskrapssoppa«og måtte spørge forfatteren: Stegt rensdyrlever der rives med rivejern ned i en suppe. Hvad hedder det på dansk, venner?! Ingenting, jo. (For at udngå en lang pædagogisk omskrivning (hate them!) eller en note (som TL faktisk foreslog) har jeg lavet et ord der er lige så gådefuldt for den danske læser som det svenske ord for 99,9% af svenskerne, altså:»revetleversuppe«som har en vis, beskeden musikalitet. Værsgo og spis.) I al oversættelse mistes nuancer. Da du nu nævner Musil: et adjektiv som»ärarisch«eller verbet»fortwursteln«kan kun tilnærmelsesvis gengives på ikke-østrigsk (k u k). Her er vi meget tæt på dialekt, som er noget af det værste at have at gøre med, og som man i bedste fald kan antyde men oftest brænder fingrene på (dog ikke altid HELT muligt at ignorere, jfr. Sara Lidmans Jernbaneepos). I skåltaler og erklæringer hedder det gerne at en oversætter skal kende det land en tekst foregår i, natur, kultur, hele læsset. Nogle oversættere valfarter til deres forfatteres steder (Sara Koch har beskrevet en sådan norsk rejse i en artikel i Politiken Bøger for 3 dage siden i hælene på modefænomenet Knausgård). I princippet er det jo alt sammen meget smukt og rigtigt, og det KAN være særdeles nyttigt i enkelte detaljer (men her er Nettet jo nu en ofte god stedfortræder). Jeg ville skulle tilbringe halvdelen af året i 5 forskellige sprogområder, hvis jeg skulle dyrke denne turisme og hvor meget fik jeg så oversat? I praksis må man hjælpe sig med andre metoder ved kontakter til forfatteren eller særlig kyndige. Vis mig den oversætter som ikke gang på gang har måttet ulejlige fagfolk i de mest obskure discipliner

8 Det er en rutinemæssig og i grunden ret banal del af arbejdet en slags udvidet brug af ordbog. (De fleste ord i de fleste bøger fra min hånd er oversat med røven solidt plantet i kontorstolen. Den såkaldte virkelighed kan vel have sin berettigelse indimellem, men litterære værker består jo af ord. Som Bruno Schulz skrev:»virkeligheden er ordenes skygge.«) Oversætterens allervigtigste bagage er en stor fortrolighed med sit eget sprog og dets historiske dyb, ligesom en oversætter fra eksempelvis tysk naturligvis meget gerne skulle kunne høre eksempelvis det goetheske eller hölderlinske ekko hvor det måtte dukke op OG SÅ VIDERE. Det kan siges ret kortfattet: En oversætter skal realisere (gengive) et maksimum af originaltekstens konnotationer (denotationerne siger sig selv). Det sker ikke altid i absolut bogstavtro trofasthed: Det er altid sådan at ånden er vigtigere end bogstaven. undertiden henvende sig til små forlag (ofte de bedste!), men hvis bogen er noget værd, kommer den og så er det i sidste ende ligegyldigt om den, som anmeldere ynder at skrive,»kommer tyve år for sent«eller ej. Stor kunst kommer aldrig for sent. Bh Karsten 2. Som flittig oversætter fra svensk og nynorsk (blandt andet) kunne jeg spørge modsat: Hvorfor pokker kan nordiske læsere ikke bekvemme sig til at læse hinanden på originalsprogene? OG oversættes der trods alt ikke temmelig meget internt? Jeg synes da at Danmark, i hvert fald, er en flittig importør af nordisk litteratur. (Den store mangel er læsere.) Betingelserne for oversættelse er ikke de bedste, og en meget stor del af, om ikke al, skylden for det er de nordiske sprogs ringe udbredelse: markedet er lille og så sidder vi tilmed og laver hver sin oversættelse til norsk, dansk, svensk af de samme amerikanske middelmådigheder! Det nærmer sig det tumpede for visse bøgers vedkommende. I andre tilfælde, de ægte perlers tilfælde, bør hvert sprog selvsagt have dem indlejret i deres modersmål, befrugtende, ekspanderende. Oversættelsernes trange kår er primært et forlagsproblem: skidtet kan alt for ofte ikke sælges. Man kan ikke tvinge publikum, og en gang imellem opleves så alligevelet gennembrud, helt uforudsigeligt. I øvrigt udgives der for mange skønlitterære bøger til at den dannede læser kan følge med. Erfaringen har lært mig at der (næsten) altid er en vej hvis man brænder for en bog. Det kan tage år, og man skal

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Efterår 2011 LÆSE LYST

Aarhus Kommunes Biblioteker Efterår 2011 LÆSE LYST Aarhus Kommunes Biblioteker Efterår 2011 LÆSE LYST Louis Jensen Forfatter Louis Jensen er oprindeligt uddannet som arkitekt, men har levet af sit forfatterskab siden 1993. Han skriver både for børn og

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Moderne litteratur efter 1900. i Dybbøl præstegård 2015 2016

Moderne litteratur efter 1900. i Dybbøl præstegård 2015 2016 Moderne litteratur efter 1900 i Dybbøl præstegård 2015 2016 Moderne litteratur efter 1900 i Dybbøl præstegård 2015-2016 Kirkeladen i Dybbøl præstegård bliver til vinter ramme om en foredragsrække og studiekreds

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83 Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Leonard Cohen - et liv Leonard Cohen - et liv

Leonard Cohen - et liv Leonard Cohen - et liv Leonard Cohen - et liv 1 / 10 Leonard Cohen gennem et halvt århundrede eller mere Ira B. Nadel Leonard Cohen - et liv Oversat af Steen Fiil Omslagslayout: Christian Hvid 2 / 10 334 sider - 299 kroner Forlaget

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk. udarbejdet af Niels Bruun

Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk. udarbejdet af Niels Bruun 1 2 Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk Det krævede omfang (en side er 200 ord): Obligatorisk niveau 2-4 sider. Højniveau 3-5 sider. udarbejdet af Niels Bruun Du skal stile mod maximumstallet

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere