Effektvurdering. af Bornholms Vækstforums strategiske indsatser i perioden

Transkript

1 Effektvurdering af Bornholms Vækstforums strategiske indsatser i perioden

2 Indhold Indledning... 3 Bornholm som erhvervs-ø Bornholm som uddannelses-ø Bornholm som grøn test-ø Bornholm som oplevelses-ø Vurdering og anbefaling Udarbejdet af Vækstforumsekretariatet afsluttet marts

3 Indledning Samlet set konkluderes det i Erhvervsstyrelsens kvantitative effektmåling af Bornholms Vækstforums strategiske satsninger, der er medfinansieret af den europæiske strukturfond, at: Deltagervirksomhederne har oplevet en positiv udvikling i såvel beskæftigelse som omsætning i Den positive beskæftigelsesudvikling delvist kan tilskrives den bornholmske strukturfondsindsats. At der ikke er tegn på omsætningseffekter (endnu). Selvom effektmålingen påviser disse effekter kan vi ikke løbe fra, at dokumentationen for opfyldelsen af de strategiske målsætninger er en udfordring. Det kan skyldes to ting: A) At de rette data ikke er til stede, eller B) At målopfyldelse ikke har fundet sted. I realiteten er der nok tale om en kombination af begge forhold. Vækstforum begyndte sin første periode ( ) i en tid, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft syntes at være den største udfordring, men sluttede i en tid, der blev præget af en finansiel krise af historiske dimensioner. Perioden har lært os, at det bornholmske erhvervsliv på godt og ondt er integreret i den åbne globaliserede markedsøkonomi og at såvel en høj- som en lavkonjunktur derfor også kan mærkes på Bornholm. Udfordringen for Vækstforum består i, at støtte erhvervslivet i de skiftende behov, som den aktuelle situation fordrer. Konkret er der nedlagt knap jobs på Bornholm i perioden (1.424 jobs i det private erhvervsliv og 551 jobs i den offentlige sektor = 1.975) 1 hvilket svarer til en nedgang på ca. 10 % i løbet seks år. 1 Statistikbanken, Danmarks Statistik, RASA11 3

4 I denne kontekst er det imponerende, at der kan dokumenteres en fremgang i beskæftigelsen blandt de virksomheder, der har deltaget i en eller flere indsatser, som Bornholms Vækstforum har givet økonomisk støtte til. Figur 1: Det er særligt i de virksomheder der er tilknyttet de strategiske satsninger inden for Bornholm som oplevelses-ø, der har oplevet fremgang i beskæftigelsen. Indsatser Der er givet tilskud til en bred vifte af større eller mindre projekter der dækker to strategi-perioder: Det unikke Bornholm, vækst via kvalitet og kreativitet ( ) samt Bright Green Island - Bornholm, en grøn vækst-ø ( ). Begge strategier bygger på visionen om at fremme væksten i bornholmske virksomheder ved at tilbyde ledelse, medarbejdere og ledige nye indsigter, bedre kompetencer samt mulighed for at investere i nyere produktionsfaciliteter. 4

5 I alt er der siden 2007 indstillet midler ca. 195 mio. kr. og omsat for mere end 500 mio. kroner til godt 100 større eller mindre projekter og indsatser 2 inden for rammerne af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategier. Projekterne har spændt ganske bredt over virkemidler og forventede effekter, og har derfor været noget udfordrende at placere i meningsfulde aggregeringer. Projekterne har hver især sigtet smalt, men tilsammen er der sigtet bredt. Projekterne spænder over foranalyser, tilflytterkampagner og markedsføringsaktiviteter, store og små events, investeringer i innovationsprojekter, i produktions- og i testfaciliteter, udvikling af uddannelser, udvikling af klynger, opførelse af bygninger og meget mere. Dertil kommer udviklingskontrakter med Vækstforums operatører Business Center Bornholm (BCB), Destination Bornholm og Bornholms Akademi, som varetager en lang række offentligt/private samarbejdsprojekter. På trods af denne diversitet, kan projekterne med nogen tilsnigelse inddeles i to kategorier: A) udvikling af nye metoder og redskaber, der kan føre til en indsats eller B) anvendelse af kendte metoder og redskaber, der leder til konkrete resultater. Sammenlagt er 65 % af midlerne anvendt på projekter hvor hovedvægten ligger indenfor anvendelse af kendte metoder og redskaber, mens 15 % er anvendt til forberedende indsatser. Operatørkontrakterne, der finansieres via de regionale udviklingsmidler, tegner sig for de resterende 20 % af de samlede midler. 2 Herunder udviklingsaftaler med de lokale erhvervsfremmeoperatører Business Center Bornholm og Destination Bornholm, samt med Væksthus Hovedstadseregionen om udvikling af erhvervsklynger på Bornholm. 5

6 Typen af kortsigtet resultat og langsigtet effekt er naturligvis afhængig af indsatsens egenskab, samt hos hvem indsatsen er forankret. Der er i perioden indstillet midler 3 for 195 mio. kroner, der fordeler sig blandt følgende grupper af modtagere: 20 % af midlerne (38,5 mio. kr.) er gået direkte til erhvervslivet til især anvendelse af ny teknologi og innovationsprojekter der har forbedret konkurrenceevnen. 45 % (88,3 mio. kr.)er gået til erhvervsfremmeprojekter gennem BCB, Destination Bornholm og Væksthus Hovedstadsregionen. 5 % til udvikling i kulturinstitutioner (10,2 mio. kr.) herunder opførelse af det nye, regionale madkulturhus ved Melstedgård i Gudhjem. 9 % (18 mio. kr.) er anvendt til forbedring af erhvervslivets rammevilkår gennem udvikling og gennemførelse af uddannelser og kurser i Campus Bornholm, Bornholms Akademi samt Center for Regional- og Turismeforskning. 16 % (30 mio. kr.) er gået til BRK primært til Uddannelse til alle, og en mindre del til udvikling af Folkemødet. De resterende 5 % (9,9 mio. kr.)er gået til interesseorganisationer, foreninger, mv. 3 Midler er fordelt på de regionale udviklingsmidler (76 mio. kr..), Den Europæiske Regionalfond (58 mio. kr.) og Den Europæiske Socialfond (61 mio. kr.). 6

7 Fordeling af vækstforums midler (RU, ERF og ESF) i pct. 5% 9% 5% 16% 20% 45% Direkte t. erhvervsliv Indirekte t. erhvervsliv Kulturinstitutioner Uddannelser og kurser BRK Øvr. Forkortelserne i figuren betyder: RU = regionale udviklingsmidler, ERF = Den Europæiske Regionalfond, ESF = Den Europæiske Socialfond. Vækstforum har fra begyndelsen ønsket en stærk erhvervsfremmeoperatør i BCB. Og det mål er i høj grad lykkedes. BCB har gennem konkrete handlingsplaner og specifikke projekter, arbejdet bredt med at skabe et dynamisk erhvervsklima på Bornholm gennem markedsføring, tilbud om kompetenceudvikling, netværksdannelse i ind- og udland, tilflytterservice, mm. I samarbejde med bl.a. Væksthus Hovedstadsregionen, har aktiviteterne især været fokuseret på at skærpe virksomhedernes fokus på nye markeder uden for Bornholm gennem nye relationer og samarbejder. De målbare effekter af denne satsning er dog endnu undervejs. Der er igangsat en evaluering af BCB s indsatser, der ventes afsluttet i løbet af foråret

8 Effekter Som nævnt i indledningen kan man ikke løbe fra, at effektvurderinger af offentlige strategiske indsatser, som dem vækstforaene bidrager med finansiering til, er særdeles vanskelige at udføre. I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen har de danske vækstfora således måtte stå på mål for en kritisk debat om netop effekterne af de projekter, der er sat i værk for offentlige midler herunder midler fra EU s strukturfonde. Det er sket på trods af, at effektvurderinger ved hjælp af evalueringer og monitoreringer har været højt prioriteret i både det danske erhvervsfremmesystem og på Bornholm i de seneste år. Fx har de seks vækstfora med Erhvervsstyrelsen i spidsen gennemført en kvantitativ effektmåling af indsatserne. Metoden har dog enkelte metodiske begrænsninger, og langt fra alle effekter herunder den omfattende uddannelsesindsats registreres i systemet. Metoden vil fremover blive udviklet og anvendt til at dokumentere den kvantitativt målbare effekt af indsatserne. Danmarks Vækstråd vil i den kommende strukturfondsperiode få et større ansvar for at dokumenterer effekterne af de regionale vækstforas indsatser. Men det er vigtigt at understrege, at formålet med evalueringer ikke blot skal være at legitimere indsatsen. Derfor kan den kvantitative effektmonitorering ikke stå alene, men skal også suppleres med kvalitative evalueringer. Løbende evalueringer af projekter og indsatser har især til formål at bidrage til ny læring, der kan bidrage til bedre prioritering af midler og tilpasning af mål efter aktuelle behov i en omskiftelig verden. I det følgende gennemgås Bornholms Vækstforums fire strategiske indsatsområder, deres målsætning samt en opgørelse af : a) de økonomiske input (Vækstforums bidrag + øvrige), b) modtagerne af midlerne, og c) fordeling af typer af indsatser. I forhold til resultat/effektspørgsmålet beskrives enkelte cases i forhold til sandsynliggørelse af projekternes resultater og effekter i forhold til de strategiske målsætninger. 8

9 Figur 2: Generel model for effektkæden. Effekt er defineret som bidrag til de strategiske mål på samfundsniveau og således under indflydelse af øvrige forhold, som fx de økonomiske konjunkturer. Typer af indsatser Der er naturligvis sammenhæng mellem indsatstype og forventet effekt. Indsatserne kan kategoriseres i forhold til a) hvilke forventede effekter der kan indtræffe, og b) hvornår disse forventes at kunne indtræffe. I forhold til denne effektvurdering, arbejdes der med følgende fire kategorier 4 af indsatser: Efterspørgselsstimulering (forventet effekt 0-1 år), som fx: o Info og markedsføring o Tiltrækning af begivenheder Direkte virksomhedsudvikling (forventet effekt 1-3 år), som fx: o Virksomhedsvejledning/rådgivning o Kompetenceudvikling o Innovation eller anvendelse af ny teknologi i én virksomhed o Iværksætteri 4 Opdelingen er udviklet af LB-Analyse på baggrund af evaluering af den samlede effekt af strukturfondene i Danmark. 9

10 Indirekte virksomhedsudvikling (forventet effekt 2-7 år), som fx: o Klyngeudvikling o Ansættelse af højtuddannede o Innovationsindsats o Innovation i samarbejde mellem flere virksomheder Udvikling af rammebetingelser (forventet effekt 3-10 år), som fx: o Udvikling af nye uddannelser o Efteruddannelse af undervisere Dertil kommer udviklingskontrakter med Vækstforums operatører (BCB Destination Bornholm og Bornholms Akademi). 10

11 Bornholm som erhvervs-ø Indsatsområdet Bornholm som Erhvervs-ø har til formål at styrke den generelle erhvervsudvikling på Bornholm. Men det er især de virksomheder, der henvender sig til udenøs markeder, der er vækstforums målgruppe. Denne afgrænsning er for at undgå kanibalisering i kampen om de samme kunder på det begrænsede bornholmske marked. Turismevirksomheder og andre større virksomheder og institutioner, der bygger på en oplevelsesøkonomisk tilgang betragtes også som et ligeværdigt eksporterende erhverv. Indsatserne i dette område er hovedsageligt relateret til udvikling af virksomheders konkurrenceevne gennem optimering af produktionsapparatet. Derfor er nogle virksomheder, der ellers normalt forbindes med indsatsområdet Bornholm som oplevelses-ø medtaget i dette indsatsområde. De strategiske målsætninger for dette område er : Øget værdiskabelse Øget antal innovative virksomheder Øget overlevelsesrate for virksomheder Øget eksport og internationale samarbejder Øget antal jobs Økonomisk input = 133,6 mio. kroner; Her kom pengene fra: Private virksomheder: 52 mio. kroner Vækstforums puljer: 62,1 mio. kroner Andre offentlige puljer: 8,4 mio. kr. Real Dania: 5,7 mio. kroner Bornholms Erhvervsfond: 5,3 mio. kroner Udmøntning af midlerne; pengene blev givet til: Private virksomheder: 75,3 mio. kroner Erhvervsfremme operatører: 39,8 mio. kroner Offentlige virksomheder (inkl. erhvervsambassadør): 6,7 mio. kroner Kulturinstitutioner: 11,3 mio. kroner Private interesseorganisationer: 0,5 mio. kroner 11

12 Pengene blev brugt på disse typer af indsatser: Forberedende udviklingsprojekter: 13,3 mio. kroner Efterspørgselsstimulering (forventet effekt 0-1 år): 7,1 mio. kroner Direkte virksomhedsudvikling (forventet effekt 1-3 år): 81,9 mio. kroner Indirekte virksomhedsudvikling (forventet effekt 2-7 år): 12 mio. kroner Udvikling af rammevilkår: 0 kroner Udviklingskontrakter med Business Center Bornholm ( ): 19,3 mio. kroner Nedenfor er givet eksempler på sammenhængen mellem virkemidler og effekter. Direkte virksomhedsudvikling gennem tilskud til bornholmske virksomheder Vækstforum har indstillet regionalfondstilskud til 19 eksporterende bornholmske virksomheder siden 2007: Rø Holding ApS, LittleSmartThings, Laundry Logics ApS, Borntek Industri A/S, Buildadvisor, Hotel Ryttergården A/S, Fish Pro Denmark A.m.b.a., Ole Almeborg A/S, Hallegaard Pølsemageri, Hasle Refractories, Bornholms Valsemølle A/S, Sannes Familiecamping ApS, Bornholm's A/S, Møller Mouridsen ApS, Østbornholms Kutterservice ApS, Lehnsgaard/Den bornholmske sennepsabrik, Hotel Griffen, BornBioFuel, Karamel Kompagniet ApS og JF Kontor & Dataservice A/S. Selvom effekterne af denne type projekter er noget varieret, kan det sammenfattende konkluderes, at virksomhedernes konkurrenceevne inden for deres felt er væsentligt styrket. For at blive i den terminologi, der er anvendt i Vækstanalyse Bornholm 5, er virksomhederne et skridt nærmere fra blot at vil til potentielt at kan øge både medarbejderstaben og værdiskabelsen. Aktiviteter og virkemidler for at opnå denne konkurrencemæssige fordel, har spændt bredt over implementeringer af nye teknologier, der har minimeret produktionsomkostningerne til udvikling af nye produkter hvoraf nogle har ført til øget afsætning. Enkelte virksomheder har dog måttet opgive deres innovationsprojekter. 5 Analyse foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning og Teknologisk Institut, sept

13 Turismevirksomhederne har generelt rapporteret om både øget salg og skabelse af nye jobs. Klyngeudvikling Projekt Klyngeudvikling Bornholm, der gennemføres af Væksthus Hovedstadsregionen, skal i projektperioden gennemføre 2-3 klyngeinnovationsforløb med fokus på salg/eksport og internationalisering inden for hvert af de tre klyngeuniverser på Bornholm; Grønt Teknologiunivers Bornholm, Fødevareunivers Bornholm, og Oplevelsesunivers Bornholm. Udfordringen i projektforløbet har fra begyndelsen været at bygge bro mellem på den ene side de lokale (klynge)virksomheder og deres vækstpotentiale i forhold til udenøs salg/eksport, og på den anden side afdække de potentielle afsætningsmuligheder uden for Bornholm/Danmark. For at udvikle og etablere denne brobygning er der igangsat to understøttende udviklingsspor: a) Udvikling af fælles afsætningsplatform for de bornholmske erhvervsklynger: etablering af en mere innovativ og konkurrencedygtig salgsplatform, bl.a. via en fælles bornholmsk webshop ( (eller bare 3XBornholm), der implementeres i april b) Internationalisering af bornholmske SMV ere gennem klyngesamarbejde i Østersøområdet: cluster-to-cluster collaboration via klyngeinitiativet Baltic Sea Cluster Development Centre ( der hidtil har afprøvet forskellige salgs- og produktudviklingssamarbejder inden for turisme og cleantech. Klyngeudvikling Bornholm har inden for Oplevelsesunivers Bornholm bistået Destination Bornholm med udvikling og udrulning af en ny turismestrategi for Bornholm; Inden for Fødevareunivers Bornholm etablerer Klyngeudvikling Bornholm i samarbejde med Bornholms Museum/Melstedgaard Danmarks første regionale madkulturhus, der skal være oplevelses- og udviklingscenter inden for mad- og fødevareproduktion på Bornholm. Inden for Grønt Teknologiunivers Bornholm har Klyngeudvikling Bornholm bistået med udviklingen af initiativet Bornholm som grønt testcenter for industriel vask. Der arbejdes nu videre med testcentret i et andet regi end Klyngeudvikling Bornholm. 13

14 Bornholm som uddannelses-ø Indsatsområdet sigter mod at opkvalificere den bornholmske arbejdsstyrke til at imødekomme morgendagens krav. Kvantitativ effektvurdering af indsatser rettet mod beskæftigede er traditionelt forbundet med metodiske udfordringer. Ideelt vil ny viden absorberes i virksomhedens organisation og således resultere i forbedring af konkurrenceevnen. Innovative processer kan imidlertid strækkes over flere år og være påvirket af utallige udefra kommende faktorer. Projekterne indenfor dette område fordeler sig groft sagt over to områder med forskellige typer effekter: a) Kompetenceudvikling af beskæftigede der ideelt vil kunne omsætte ny viden og indsigt til en kommerciel konkurrencemæssig fordel b) Kompetenceudvikling af ledige, der ideelt vil forbedre de personlige kompetencer og således mulighed for beskæftigelse c) Udvikling af bedre rammebetingelser for elever og studerende, der betyder, at flere fuldfører/flere opnår bedre udbytte end ellers Det er især indsatser der er støttet af Socialfonden, der er medtaget i effektvurderingen af dette indsatsområde. De strategiske målsætninger for dette område, er: 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden 10 år efter grundskolen (baseret på Undervisningsministeriets (UVMs) profilmodel) 50 procent af en årgang gennemfører en videregående uddannelse inden 15 år efter grundskolen (baseret på UVMs profilmodel) Antallet af ufaglærte ledige og beskæftigede, der enten uddannes eller omskoles til faglærte, øges med 20 procent i forhold til 2010 niveau. 50 procent flere af øens virksomheder arbejder med strategisk kompetenceudvikling i forhold til 2010 niveau. Økonomisk input= 158 mio. kroner; her kom pengene fra: Deltagermedfinansiering: 45,8 mio. kroner Vækstforums puljer: 70 mio. kroner 14

15 Statslig medfinansiering: 10 mio. kroner Privat finansiering: 12,8 mio. kroner Anden offentlig: 7,5 mio. kroner Kommunal medfinansiering: 2,6 mio. kroner LAG Bornholm (Fiskeri): 0,9 mio. kroner Øvrige finansieringskilder, samlet: 8,4 mio. kr. Udmøntning af midlerne; pengene blev givet til (inkl. eget bidrag): Bornholms Regionskommune (BRK)(Jobcenter): 49,7 mio. kroner Business Center Bornholm (BCB): 37 mio. kroner Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR): 15 mio. kroner Campus Bornholm 14,7 mio. kroner Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole: 13,3 mio. kroner. CRT: 11,4 mio. kroner Natur Bornholm: 6,8 mio. kroner Bornholms Akademi: 3,5 mio. kroner Glas- og Keramikskolen: 0,9 mio. kroner Øvrige: ca. 5,7 mio. kroner Typer af indsatser: Forberedende udviklingsprojekter: 31,5 mio. kroner Efterspørgselsstimulering (forventet effekt 0-1 år): - Direkte virksomhedsudvikling (forventet effekt 1-3 år): 50 mio. kroner Indirekte virksomhedsudvikling (forventet effekt 2-7 år): 8,1 mio. kroner Udvikling af rammevilkår: 65 mio. kroner Udviklingskontrakter med Bornholms Akademi ( ): 3,3 mio. kroner På de næste sider gives eksempler på sammenhængen mellem virkemidler og effekter. 15

16 Uddannelse til alle Uddannelse til alle (UTA) Vækstforums største bevilling og uddannelsessatsning med et tilskud fra EU s Socialfond på knap 20 mio. kr. og et samlet budget på knap 50 mio. kroner. Projektet har det mål, at undersøge, afprøve og implementere nye samarbejdsrelationer og nye initiativer, der får flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet har således favnet kapacitetsopbygning og nye samarbejdsformer blandt undervisere og elever i folkeskolerne, erhvervsskolen og gymnasiet inden om bl.a. matematik og IT-undervisning. UTA-projektet har bidraget til at ca. 87 % af de unge mellem årige er i gang med en uddannelse eller har afsluttet en uddannelse. For bare 2 år siden var det ca. 5 % point lavere. Kompetenceforum Bornholm Formålet med projekt Kompetenceforum Bornholm var at tilbyde kompetenceudvikling til jobaktive og ledige. Midlet var at give bornholmske virksomheder en enkelt indgang til strategisk kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning ved at samle rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedsrettede uddannelser og efteruddannelse ét sted. 16

17 569 personer har været igennem et kursusforløb, heraf 95 ledige. 543 har deltaget i et kompetenceudviklingsprojekt, og 663 personer har deltaget i anden kompetenceudviklingsaktivitet. Dvs. i alt personer har opnået kompetenceudvikling og kompetenceløft. I evalueringsrapporten, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Damvad, findes en række anbefalinger og konklusioner, bl.a.: Projektet er en succes forsæt! Projektet har bidraget til en opkvalificering af virksomheder og medarbejdere, som formentlig ellers ikke ville have foregået. Virksomheder er ikke ens tilrettelæg aktiviteter efter virksomhedernes behov! Virksomheder er ikke homogene og har derfor ikke homogene behov, hvilket kan give vanskeligheder ift. at tilbyde kompetenceudvikling og andre ydelser, idet ikke alle virksomheder vil have brug for den samme assistance, og at det samtidigt ikke er muligt at imødekomme alles behov. Kompetenceudvikling skal have fokus at være praktisk anvendeligt og ikke være for abstrakt. Primo marts 2012 blev dele af projektet overdraget til Campus Bornholm: kompetenceregistreringsværktøjet, KFB platformen samt anbefalinger til kursusaktivitet. Det igangværende projekt Comfortness Bornholm bygger netop på anbefalingerne om fokus på praktisk anvendelighed, som det er rost for. Uddannelse af grønne håndværkere Konkret er der udviklet en særlig energirenoverings-uddannelse til de bornholmske håndværkere. Gennem hustandsbesøg tilbydes borgerne individuelle vurderinger af potentialet for at iværksætte miljørigtige forbedringer i boligen. Godt 40 er uddannet som energivejledere og ca. 150 håndværkere har gennemført uddannelsen. 25 virksomheder er på Den grønne liste. Dvs. at både mester og svende har gennemgået uddannelsen. Projektet effektvurderes primo 2014 af LB Analyse. 17

18 Bornholm som grøn test-ø Indsatsområdet bygger på efterspørgselsstimulering for at dyrke et nyt forretningsområde. Internt på Bornholm såvel med eksport for øje. Væksthus Hovedstadsregionens arbejde med facillitering af testmiljø i vaskeribranchen og BCB s ledende rolle i dannelsen af Energi Udvikling Bornholm er gode eksempler på kommerciel og institutionel forankring. Især BCB har fungeret som den primære drivkraft bag de aktiviteter der skal realisere visionen i brandingstrategien Bright Green Island. Det er bl.a. foregået ved at ændre bornholmernes holdninger til klimaudfordringen og samtidig forsøg med at tiltrække internationale projekter og samarbejder til Bornholm. De strategiske målsætninger for dette indsatsområde, er: Øget værdiskabelse 18 Øget antal Clean Tech virksomheder Øget produktudvikling/innovation Øget systemeksport Nedbringelse af CO 2 udledning Øget uafhængighed af fossile brændstoffer Økonomisk input: 84,9 mio. kroner; her kom pengene fra: Vækstforums puljer: 33,2 mio. kroner Privat finansiering: 27,7 mio. kroner Øvrige finansieringskilder, samlet: 16,6 mio. kr. Statslig medfinansiering: 5,3 mio. kroner Anden offentlig: 1,6 mio. kroner LAG Bornholm: 0,5 mio. kroner Udmøntning af midlerne; Pengene blev givet til (inkl. eget bidrag): Hotel Ryttergården: 53 mio. kroner Business Center Bornholm (BCB): 20,3 mio. kroner Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR): 2,8 mio. kroner Campus Bornholm 1 mio. kroner

19 Øvrige: 7,8 mio. kroner Typer af indsatser: Forberedende udviklingsprojekter: 21,8 mio. kroner Efterspørgselsstimulering (forventet effekt 0-1 år): 1 mio. kroner Direkte virksomhedsudvikling (forventet effekt 1-3 år): 55,4 mio. kroner Indirekte virksomhedsudvikling (forventet effekt 2-7 år): 5,6 mio. kroner Udvikling af rammevilkår: 1 mio. kroner Nedenfor er givet eksempler på sammenhængen mellem virkemidler og effekter. Green Solution House (Direkte virksomhedsudvikling) Markedsanalysen Bornholm som konference Ø blev præsenteret på Vækstforums møde i marts som gav grønt lys for at fortsætte arbejdet med BCB i projekt "Green Solution House - Fase 2" - udarbejdelse af forretningsplan og prospekt (2009). Det blev til yderligere projektforlængelse i Projektchef til forlænget forprojekt vedr. etablering af Green Solution House (2010) og selve etableringen af Green Solution House (2012). Green Solution House ventes at åbne i Projektet forventes at skabe 40 årsværk inden for byggesektoren i byggeperioden. Og i driftsfasen forventes projektet at skabe permanente helårsjobs i turistbranchen. Arbejdspladserne forventes dels i Green Solution House og dels i den tilknyttede overnatningssektor på Bornholm grundet den øgede møde- og konferenceaktivitet i Green Solution House, der ikke kan dække behovet for overnatninger ved større konferencer. Bright Green Campus (Udvikling af rammebetingelser) Projekt Bright Green Campus er et forsøg på at styrke visionen om et økologisk bæredygtigt Bornholm. Livscyklusanalyser inddrages i undervisningen på HHX og HTX, så eleverne lærer at kortlægge bornholmske virksomheders produkters og serviceydelsers miljøpåvirkning. Der skabes således synergi mellem de pågældende uddannelsesretninger og det bornholmske erhvervsliv. Projektets forventede mål er, at der etableres kontakt til syv bornholmske virksomheder og udarbejdes minimum syv livcyklusanalyser. Derudover vil livscyklusanalyser blive etableret som en fast del af undervisningen og anvendt i praksis på HHX og HTX på Campus Bornholm. Projektet afsluttes medio

20 Bornholm som oplevelses-ø Indsatsområdet bygger videre på det bornholmske image som ferie og oplevelses-ø, der i høj grad tager afsæt i naturgivne og stedbundne forhold, der har gjort Bornholm til en attraktiv feriedestination. Turisme betyder meget for det bornholmske arbejdsmarked. Omtrent 10 % er ansat i turismerelaterede virksomheder. Desværre er der stor forskel på beskæftigelsen i hhv. høj- og lavsæson. Vækstforum har støttet en bred vifte af projekter under dette indsatsområde: Events, teknologi til formidling og salg af oplevelser, netværksdannelse, analyseværktøj, foranalyser og beslutningsgrundlag og udviklingskontrakter med erhvervsfremmeaktører. De strategiske målsætninger for dette indsatsområde, er: Udvidelse af højsæsonen Flere turister, samt øget døgnforbrug pr. besøgende Økonomisk bæredygtige helårsattraktioner Bevarelse og skabelse sf nye, attraktive jobs inden for oplevelsesøkonomien Øget synlighed/tilgængelighed af bornholmske oplevelsesprodukter Øget salg af bornholmske oplevelsesprodukter Økonomisk input: 132 mio. kroner; Her kom pengene fra: Vækstforums puljer: 34,8 mio. kroner Statslig medfinansiering: 23, 6 mio. kroner Grøn vækst-puljen: 26 mio. kroner LAG Bornholm: 5,5 mio. kroner Anden offentlig medfinansiering: 4,3 mio. kroner Kommunale tilskud: 3 mio. kroner Privat egenfinansiering/sponsorer etc.: 35,6 mio. kroner Øvrige: 1,2 mio. kroner 20

21 Udmøntning af midlerne; Pengene blev givet til (inkl. eget bidrag): BRK (Teknik og Miljø, Regional Udvikling): 75 mio. kroner Teknologisk Institut (DANVIFO): 10 mio. kroner Destination Bornholm: 26 mio. kroner Bornholms Kunstmuseum: 5,2 mio. kroner Business Center Bornholm: 3,5 mio. kroner ACAB: 2,4 mio. kroner Svanens Venner: 2 mio. kroner Bornholms middelaldercenter: 1 mio. kroner Øvrige: 7 mio. kroner Typer af indsatser: Forberedende indsats: 13,5 mio. kroner 0-1 år: Efterspørgselsstimulering: 84,2 mio. kroner 1-3 år: Direkte virksomhedsudvikling: 9,9 mio. kroner 3-10 år: Udvikling af rammevilkår: 1 mio. kroner Udviklingskontrakter: 23,8 mio. kroner På de næste sider er givet eksempler på sammenhængen mellem virkemidler og effekter. Reason to go-arrangementer Folkemødet, større sportsarrangementer som Handicap Golf, og Bornholms Biennals som European Glass Context er alle arrangementer, der er henvendt til en forholdsvis snæver og i nogle tilfælde international målgruppe. Arrangementerne er reason to go. Dvs. var arrangementet ikke blevet til noget, var der ikke kommet nogle kunder gæster til Bornholm. De kunstarrangementer, som Bornholms Kunstmuseum stod bag, vurderes af projektlederen, at have gjort indtryk i faglige kredse i Europa, Australien og særligt i USA, som en manifestation af de aktuelle strømninger og diversiteten inden for dette specifikke fagområde i Europa. En mulig bi-effekt kan være, at arrangementet vil 21

22 styrke kendskabet til Danmarks Designskoles afdeling i Nexø (Glas- og Keramikskolen) og dermed tilgangen af elever fra hele landet/verden. Folkemødet Folkemødet er på få år blevet en tradition og kendt vidt og bredt som hele Danmarks Politikerfestival en ø-lejr for demokrati og debat. Med den tilbagevendende firedages event i midten af juni, er det lykkedes at forlænge højsæsonen, således at priser på overnatningens kapacitet er steget, som følge af udbud og efterspørgsel i disse dage. I 2013 bidrog Folkemødet til ekstra omsætning på Bornholm på 21,7 mio kr. iflg. CRTs beregninger og skøn. Derudover er medieomtalen af Folkemødet og Bornholm i artikler i lokale og nationale medier i maj og juni 2013 vurderet til en samlet annonceværdi af 83 mio. kr. iflg. Retrievers medieovervågning. Bornholms Kulturuge Bornholms Kulturuge er gennemført i uge 38 i september siden I dag er Bornholms Kulturuge et offentligt/privat samarbejde, der er kendetegnet ved bredt favnende event med stort set alle kunstformer repræsenteret. Under temaet KANT gennemførtes i alt 51 arrangementer under kulturugen i september modtog økonomisk tilskud. Til de arrangementer, som modtog støtte, blev der produceret kulturoplevelser for ca. 1,2 mio. kr., hvoraf Bornholms Kulturuge har bidraget med ca. halvdelen. Arrangørerne har således formået at hente et tilsvarende beløb som finansiering fra anden side i form af fondsbevillinger, sponsorater og billetindtægter. Hertil kommer så de 30 arrangementer, som selv har stået for hele finansieringen, men som er blevet markedsført gennem kulturugen. En evaluering af kulturugen i 2013 har vist: 22 at 3 ud af 5, der besøgte Bornholm i perioden for Kulturugen, i forvejen vidste, at der var Kulturuge. 19 % af de tilrejsende, som deltog i Kulturugen, siger, at Kulturugen havde afgørende betydning for beslutningen om at tage til Bornholm. At andelen af udenøs gæster til de enkelte arrangementer er vokset fra 23 % i 2011 til 40 % i At mere end halvdelen af de tilrejsende, som deltog i Kulturugen, forventer at komme igen i At den økonomiske værdi af Kulturugen er opgjort til 3,9 mio. kr. i 2013 (2,6 mio. kr. i 2011)