Kapitel 7. Er det amerikanske hegemoni stabilt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 7. Er det amerikanske hegemoni stabilt?"

Transkript

1 Kapitel 7. Er det amerikanske hegemoni stabilt? Det militære hegemoni Ingen betvivler at USA i dag nyder finansielt og militært hegemoni. At Dollaren er global supervaluta har vi allerede set, så lad os kort betragte USA s militære kapacitet og strategi. USA s militærudgifter er næsten lige så store som resten af verdens tilsammen. Dets hær er ganske vidst kun på 1 ½ million mand (mod fx Kina s 2 ½ million), men til gengæld har USA militærfaciliteter i 132 lande, egentlige baser i halvdelen af dem. Den officielle militære støtte går især til Israel, Ægypten, Jordan, Pakistan og Indien, mens USA eksporterer våben for $18,5 mia, langt foran Rusland og Frankrig med hver $4,5 mia, og det giver i sig selv en betydelig indflydelse. USA s militære budget i 2004 var officielt på $437 mia (overfor Kina s på $70 mia), mens det nye budget er på $453, men i realiteten $670 mia, svarende til over 5% af BNP. Den amerikanske militærdoktrin er blevet mere offensiv, med planer om militarisering af rummet, opgivelse af den tidligere doktrin om inddæmning og afskrækkelse til fordel for forebyggende angreb, anvendelse af a-våben også mod ikke-atommagter og ikke blot ved national survival, samt udvikling af smarte, små atomvåben. Atomtærsklen er således blevet sænket. I november 2001 trak USA sig ud af konventionen mod biologiske våben og en måned efter opsagdes ABM-aftalen (Anti Ballistic Missiles) med Rusland. USA er videre imod aftaler om forbud mod prøvesprængninger og antipersonel miner. Alt i alt en klar drejning mod en mere aggressiv og unilateral politik, der bl.a. har reduceret eller elimineret NATO s rolle. Det vigtigste er imidlertid det mindst kendte, nemlig at USA er ved at opnå nukleart hegemoni, i form af evnen til at ødelægge de atomvåben, som Rusland og Kina retter mod USA ( first-strike capability ); 1 det skyldes den amerikanske oprustning, det russiske militærs forfald og Kina s uudviklede atomvåben. Under den Kolde krig, rettere fra begyndelsen af 60erne, var der nuklear magtbalance, fordi hverken USA eller Sovjet kunne forhindre modparten i at udslette én selv ( Mutually Assured Destruction eller MAD). Det gav stabilitet, for så vidt som det udelukkede atomkrig, undtagen ved et uheld. Snart kan USA imidlertid med troværdighed udøve atomar afpresning i en krisesituation. Det giver USA den ultimative magt, specielt i den kommende konfrontation med Kina; i sammenligning hermed er sejre og nederlag i krigen mod Al Qaeda eller opgør med lande som Nordkorea, Venezuela og Iran bagateller. I dette afsluttende kapitel vil jeg diskutere i hvilken udstrækning det amerikanske hegemoni er stabilt. Hvilke økonomiske og politiske trusler foreligger der? Forinden skal vi se på hegemoniets historiske oprindelse og den proces gennem hvilken det afløste det Britiske Imperium. Her er en sammenligning med sidstnævnte imperiums økonomiske funktionsmåde nyttig. I den klassiske imperialismes epoke, fra ca til 1914, var ordet imperialisme neutralt; politikere i England og USA beskrev sig selv som imperialister eller antiimperialister, alt efter holdning. I vore dage bruges ordet overvejende negativt, med associationer til undertrykkelse og udbytning, om end visse neokonservative opfatter sig selv som demokratiske imperialister. Derfor foretrækker jeg den mere neutrale betegnelse hegemoni for at beskrive den aktuelle amerikanske overmagt, selv om nogle vil reservere denne betegnelse til en styreform, hvor den dominerende magt accepterer fælles spilleregler, nemlig Folkeretten. 1

2 Den klassiske amerikanske imperialisme USA er en tidligere engelsk koloni, og derfor stak anti-kolonialismen dybt. Den amerikanske ekspansion i 1800-tallet ligner den russiske, snarere end den britiske. Kernelandet blev udvidet gennem krige mod de nærmeste, indianerne og Mexico, men Texas blev ikke en koloni; den blev en ligeberettiget enkeltstat. Men i den progressive periode fra 1895 til 1914 det progressive beror på det forgæves forsøg på at kontrollere den selskabskapitalisme, som i disse år tog over fra den tidligere konkurrencekapitalisme begynder USA at efterligne englænderne og de øvrige imperialistiske lande i Europa. Krigen mod Spanien i 1898 var oprindeligt tænkt som støtte til den cubanske befrielsesbevægelse, men da sejren var i hus, vendte USA på en tallerken. Cuba blev en semi-koloni, som USA med Platt Amendment fik formel ret til at intervenere i, hvilket da også skete i , 1912 og 1917, mens Filippinerne blev forvandlet fra en spansk til en amerikansk koloni; dette krævede en blodig nedkæmpelse af den modstandsbevægelse, der oprindeligt havde støttet USA mod Spanien. Bortset fra Filippinerne og Puerto Rico etablerede USA imidlertid ikke egentlige, militært besatte kolonier; vi fik ikke et amerikansk kolonirige, i stil med det britiske, franske og tyske. I stedet udøvedes kontrollen gennem militære interventioner og midlertidige besættelser, især i Mellemamerika og Caribien. Hvor den tidligere ekspansion handlede om at erobre jord fra indianerne og mexicanerne, var målet nu at erhverve råstoffer eller åbne markeder. Der var modstand, fx blev der i 1898 dannet en Anti-Imperialistisk Liga, men den nye politik blev nogenlunde konsekvent støttet af datidens præsidenter: Theodor Roosevelt, Taft og Woodrow Wilson. Der er interessante forskelle i begrundelserne for hhv. den britiske og amerikanske imperialisme. I England blev den imperialistiske politik især båret af det konservative parti (Disraeli), fordi den harmonerede godt med traditionelle værdier om nationalisme og paternalisme. Imperiet var udtryk for Englands storhed og magt, og de fremmede folkeslag blev opfattet som halvt vilde, halvt børn, som Kipling sagde; det var den hvide mands byrde at tage vare på dem og opdrage dem til kristne mennesker. For de liberale (Gladstone) var sagen mere kompliceret. Adam Smith havde været imod kolonier, som han så som et udtryk for den afskyede merkantilisme; lad markedet og ikke kanonerne råde. På den anden side havde de kapitalister, som de liberale repræsenterede, en interesse i et sikkert afsætningsmarked, ikke mindst efter 1870erne da England begyndte at miste markedsandele til USA og Tyskland; faktisk koncentrerede Englands økonomi sig i stigende grad om handel med og investering indenfor Imperiet. Det var baggrunden for de liberale eller radikale imperialister, som Joseph Chamberlain var bannerfører for. I årene omkring århundredeskiftet kæmpede han stort set forgæves for imperiepræferencer, hvilket i sin mest radikale udformning ville betyde at Imperiet skulle udgøre en toldunion, altså intern frihandel, men fælles toldmur udadtil. Det har selvfølgelig ikke så meget med liberalisme at gøre, men hvorfor skulle man have et Imperium, hvis det ikke gav fordele overfor konkurrenterne? 2 De amerikanske imperialister interesserede sig mindre for de kulturelle og moralske sider, og de var langt mere kontante i deres økonomiske begrundelser. Det blev set som helt legitimt når statsmagten med de til rådighed stående midler beskyttede amerikanske varer og investeringer, der måtte befinde sig i udlandet. Ofte lå initiativet hos virksomhederne; de handlede med et land eller investerede i det, og appellerede så til den amerikanske regering, hvis de løb ind i problemer. Det var således tilfældet i Santo Domingo; et amerikansk selskab kunne ikke få sit tilgodehavende udbetalt, 2

3 hvorefter marinesoldater eksproprierede toldvæsenet og overlod dets administration til selskabet. Princippet var at the flag follows the commerce. Med Wilson s ord i 1907: Da handel er ligeglad med nationale grænser, og da industrialisten insisterer på at betragte verden som ét marked, må nationens flag følge ham, og døren til de nationer, som er lukket for ham, må sønderbrydes /battered down/. Koncessioner, som finansfolk har opnået, må sikres af udenrigsministre, selv om uvillige nationers suverænitet forulempes /be outraged in the process/. Kolonier må erhverves eller etableres, således at intet nyttigt hjørne af verden overses eller lades ubrugt (Cit. i Lens 1971: 195). Eller præsident Taft i 1912 (efter endnu en militær intervention på Cuba): Om end vores udenrigspolitik ikke bør afvige en millimeter fra retfærdighedens lige vej, kan den meget vel omfatte aktiv intervention for at sikre muligheden for profitable investeringer for vore handelsvarer og vore kapitalister (Cit. i Lens 1971: 215). Statsmagten ses her klart som redskab for kapitalen, uden liberale engelske betænkeligheder ved at forstyrre markedsmekanismen. Initiativet kunne også udgå fra regeringen, snarere end fra selskaberne; det var især tilfældet under Taft. Regeringen sørgede ofte for at investeringsmodne fremmede lande, hvorefter selskaberne kunne rykke ind ( the commerce follows the flag ). Krigen mod Spanien, besættelsen af Panama for at etablere kanalen eller åbningen af Japan allerede i 1852, da Commodore Perry med våbenmagt tvang landet til at tillade amerikansk eksport, er eksempler. Overfor Kina hyldedes princippet om den åbne dørs politik, hvilket betød at USA på lige fod med de øvrige imperialistiske magter (England, Frankrig, Tyskland, Rusland og Japan) havde ret til uhindret adgang. Alligevel var der også et element af idealisme i den amerikanske imperialisme. Den amerikanske tradition for anti-kolonialisme og demokrati indebar, at de forskellige administrationer følte en vis forpligtelse til at respektere ordnede forfatningsmæssige forhold, endda demokrati, i de lande hvor man intervenerede. 3 Så vidt de generelle principper og politikker. Latinamerika var naturligvis specielt. Allerede i 1823 havde USA med Monroe-doktrinen erklæret Latinamerika som USA s indflydelsessfære. Doktrinen var oprindeligt af defensiv karakter, vendt mod europæisk indblanding, men dette ændredes med en tilføjelse i 1904, det såkaldte Roosevelt Corrolary, hvor præsidenten forbeholdt USA retten til at gribe ind i latinamerikanske lande, hvis regeringer gjorde sig skyldige i kroniske misgerninger /wrongdoings/ eller en magtesløshed, som resulterer i en almen opløsning af sammenhængene i et civiliseret samfund. Dermed havde USA udnævnt sig selv til politi i Latinamerika. Tilføjelsen blev delvis tilbagekaldt i 1930, og i 1933 erklærede den nye Roosevelt administration sig som tilhænger af den gode nabos politik og tog udtrykkeligt afstand fra militære interventioner. Dette blev nogenlunde efterlevet i 30erne, fx nøjedes USA med en boycot af mexicansk olie, da dette land i 1938 nationaliserede de amerikanske olieselskaber. Efter 1945 har USA overvejende sikret sin dominans med økonomiske midler, men i krisesituationer er man vendte tilbage til militære eller semi-militære interventioner. 4 Begrundelsen skiftede nu fra økonomiske interesser til anti-kommunisme. Vagtskiftet fra Britisk Imperium til Amerikansk Hegemoni Afviklingen af det Britiske Imperium blev en langstrakt affære. Imperiet var opdelt i to kategorier. Der var de egentlige kolonier eller dependencies, med Indien i spidsen, hvor magten blev opretholdt gennem militær besættelse. Og så var der 3

4 de hvide kolonier (Australien, New Zealand, Canada, Sydafrika og til dels det nuværende Zimbabwe og Zambia), hvor de engelske indvandrere efterhånden opnåede en betydelig selvstændighed og uafhængighed og dermed snarere var allierede end kolonier. Første Verdenskrig svækkede England s økonomi betydeligt. Krigen blev finansieret ved at England trak på de store kapitalmængder, der var investeret i Imperiet. Mange lån og investeringer blev afviklet, hvilket undergravede Englands økonomiske magt over Imperiet. Desuden blev krigen finansieret gennem store lån fra USA. England argumenterede at disse penge burde betragtes som USA s bidrag til den fælles kamp (hvor England havde ydet langt større menneskelige ofre), men USA var i 1918 af en anden mening. Det var lån og pengene skulle betales tilbage. Det siges gerne at 20ernes internationale kapitalbevægelser forløb i en trekant, med krigsskadeerstatninger fra Tyskland til England og Frankrig, som så afbetalte lån til USA, hvorefter USA lånte penge til Tyskland så dette land kunne betale erstatningerne. Men England fik ikke meget fra Tyskland, så man foreslog at stryge både erstatninger og afbetalinger, men USA afviste en sådan sammenkædning. England var stadig den dominerende sømagt, og opnåede endog nu kontrol med Mellemøsten, men økonomisk var landet svækket. Det havde tidligere levet af profit og renter fra den store kapitaleksport til udlandet, især Imperiet, men de beløb svandt nu ind, samtidig med at USA krævede sit tilgodehavende. Dette er en væsentlig del af baggrunden for den økonomiske stagnation, med stor arbejdsløshed, som England oplevede i 20erne. Men USA tog ikke over som den dominerende verdensmagt, tværtimod trak landet sig tilbage i isolation i mellemkrigstiden, hvilket blev indvarslet af Kongressens afvisning af at ratificere USA s medlemskab af Folkeforbundet. På det finansielle område blev Sterling ikke erstattet af Dollars som dominerende valuta. Nogen mener at det var dette magttomrum, dette fravær af en hegemon, som lå til grund for periodens ustabilitet. Verdenskrisen i 30erne betød et sammenbrud for internationalt økonomisk samarbejde. Både USA og England gik fra guldet, så der nu ikke længere var en fælles standard. Samtidig søgte Imperiet at ride stormen af ved at rykke nærmere sammen i et Sterling-område; ved Ottawa-aftalen i 1932 vedtoges omsider de imperiepræferencer, som Joseph Chamberlain engang havde anbefalet. Efter Anden Verdenskrig trak USA sig ikke tilbage i isolation. Tværtimod var landet drivende i etableringen af FN og Bretton Wood systemet. Realøkonomisk var USA altdominerende i 1945, og ¾ af verdens guld befandt sig dér. Derfor var det uundgåeligt at Dollaren måtte blive den nye dominerende valuta og at USA måtte blive den nye hegemon. Krigen gav England det endelige knæk. USA førte en benhård politik overfor England for at sikre at vagtskiftet skete så hurtigt som muligt og på de betingelser, der var mest gunstige for USA. Lend-and-lease hjælpen fra USA satte ikke England i gæld, men landet måtte låne store beløb fra fællerne indenfor Imperiet. Efter krigen var England på fallittens rand, så man måtte låne i USA, som benyttede lejligheden til, i frihandlens navn, at kræve en afvikling af imperiepræferencerne og dermed af Sterling-området. England havde her håbet at kunne betale sin gæld til de tidligere hvide kolonier ved at eksportere til dem på favorable vilkår; valutarisk betød dette at koloniernes Sterling tilgodehavender skulle bruges indenfor Sterlingområdet, især England. USA krævede imidlertid adgang, og adgang forudsatte at koloniernes Sterlings skulle kunne bruges til at købe amerikanske industrivarer, altså være konvertible til Dollars. USA fik stort set sin vilje, fordi man kunne stille sådanne krav som betingelse for de lån, som England var helt afhængig af. England behøvede de amerikanske lån for at undgå en svækkelse af Sterling og dermed af landets finansielle rolle i verden. Det mislykkedes imidlertid og Sterling måtte devalueres med 30% i Wall Street overtog City s status som verdens finansielle centrum, på samme måde som amerikanske militær overtog opgaven at forsvare vesten mod 4

5 kommunismen (i 1947 erklærede England sig ude af stand til at finansiere den militære støtte til Grækenland og Tyrkiet). Samtidig overtog USA Englands økonomiske rolle i Latinamerika og senere som vi så i forrige kapitel Englands interessesfærer i Mellemøsten. Videre sørgede USA for at IMF tilgodeså dets interesser. Alle var enige om at det nye system skulle sikre stabilitet, men skulle det være kreditorlande som USA eller debitorlande som England, der tilpassede sig og dermed betalte prisen? England ønskede naturligt nok det første, og anbefalede derfor at overskudslande skulle gøre en indsats for at komme af med overskuddet ved at føre en ekspansiv politik, der kunne opsuge eksport fra resten af verden; samtidig ville man have en stor fond, der kunne yde lån til underskudslande. USA mente derimod at debitorer skulle komme underskuddet til livs ved at føre en restriktiv politik. Og USA kunne dengang sætte betingelserne og afgøre udfaldet af forhandlingerne. Dette er i korte træk det amerikanske hegemonis fødselsproces. Sejren over det Britiske Imperium blev vundet lige så fredeligt som sejren over kommunismen 40 år senere, i begge tilfælde fordi modstanderen var udmattet og svækket. Imperiers og hegemoniers økonomiske funktionsmåde Vi vender nu tilbage til det Britiske Imperium. Hvordan kørte systemet rundt, rent økonomisk? England eksporterede industrivarer og importerede landbrugsvarer samt råstoffer til industrien. Nettoresultatet blev imidlertid et stort og stigende handelsunderskud i forhold til omverdenen (som USA i dag), bl.a. fordi industrivarer faldt i pris i forhold til råvarer. Således steg underskuddet fra 116 millioner i 1873 til 187 millioner i Underskuddet blev dækket på to måder. For det første af de såkaldte usynlige poster, dvs. de årlige indtægter fra shipping (Englands store handelsflåde) og fra de repatrierede afkast fra den engelske kapitaleksport (renter og profit); disse poster betyder meget lidt (netto) i USA s aktuelle regnskab med udlandet. For det andet ved at Indien, der havde underskud i forhold til England, havde overskud i forhold til Asien, især takket være salg af opium til Kina efter at dette land var blevet åbnet i opiumskrigen (i 1870 bestod halvdelen af Kinas import af opium); dermed fik Imperiet overskud. Indien var en guldmine ( Imperiets perle ), der finansierede mere end 40% af Englands underskud; derfor var militær kontrol med Indien af så central betydning. Imperiet kompenserede dermed for det forhold at England var ved at tabe i den økonomiske konkurrence med Tyskland og USA. Hvis man tænker på det Britiske Imperium som en forretning var der altså, alt i alt, hvert år et overskud. Hvem forvaltede overskuddet? Før 1. Verdenskrig var det meste af verden på guldfod, dvs. guld var den overordnede og ultimative reservevaluta, suppleret af Sterling. Guldet koncentreredes i City. Hertil overførtes bl.a. det guld, som Indien tjente i kraft af sit overskud på varehandlen med Asien; det var udbytning i håndgribelig forstand. Hvordan investeredes overskuddet? Det skete i form af en meget betydelig kapitaleksport. Den gik til USA, Europa, Latinamerika og Imperiet; tendensen frem til 1914 var at Europas andel faldt, USA s og Indiens var stabil, mens Latinamerika og de hvide kolonier øgede deres andel. England koncentrerede sig altså i stigende grad om Imperiet (det gælder i øvrigt også varehandlen). I 1913 var kapitaleksporten vokset til 225 millioner, hvoraf halvdelen gik til Imperiet, især de hvide kolonier. Kapitaloverførslen til de egentlige fattige lande var altså af begrænset omfang, men den finansierede trods alt et indisk jernbanenet. Alt i alt fungerede Imperiet altså på den måde, at der var overskud på de løbende poster og underskud på kapitalposterne; den likviditet, man årligt opsugede, blev givet tilbage til verden i form af kapitaleksport. England var for så vidt en ansvarlig hegemon, der forsynede 5

6 verdensøkonomien med den nødvendige likviditet. Men med til billedet hører altså også, at England udbyttede især de ikke-hvide kolonier. 5 I modsætning til datidens England har nutidens USA overskud på kapitalposterne, dvs. man importerer kapital. Hvor England opbyggede et stort tilgodehavende i forhold til omverdenen, har USA opbygget verdens største gæld. Det engelske system forekommer naturligt; som et af datidens rigeste lande havde det overskud af kapital (overskudskapacitet) og eksporterede derfor kapital. Det er mere mærkeligt at vore dages rigeste land suger kapital til sig. Det er ikke et system, der fremmer global lighed og for så vidt stabilitet. Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan det amerikanske hegemoni overhovedet kan fungere. Det engelske system fungerede meget enkelt. Imperiet udgjorde en fast politisk og militær ramme omkring en handel, der kunne struktureres til fordel for England, og omkring udenlandske investeringer, der sikrede et solidt greb om koloniernes økonomi. England kunne kontrollere Imperiet, fordi det var kreditor mens kolonierne var debitorer. Realøkonomisk mistede landet stadig terræn til USA og Tyskland, men kompenserede ved at stramme grebet om det internationale finansielle system; City rådede over det meste af datidens guld ankeret i datidens system mens Sterling fungerede som reservevaluta. Sidstnævnte mønster at finansielt hegemoni opvejer realøkonomiske mangler gælder også nutidens amerikanske verdenssystem, men derudover er kontrasten slående, fordi USA opretholder magten ved at være verdens største debitornation. Indtil 1971 fungerede det amerikanske hegemoni som det britiske, fordi Dollaren var forankret i guldet. USA s realøkonomiske svaghed, med lav produktivitet og store udgifter til Vietnam-krigen betød imidlertid at guldet strømmede ud af landet og truede Dollarens globale rolle. Men hvor England i den tilsvarende situation efter 1945 måtte kapitulere, formåede USA at vende svagheden til styrke. Det kunne man, fordi Europa og Japan var splittet og ikke udgjorde en samlet naturlig arvtager, men også fordi USA modsat England i 1945 var militær hegemon og uundværlig i forsvaret mod Sovjet; faktisk truede USA i 70erne med at trække tropperne hjem fra Tyskland ( for dyrt ), hvis tyskerne ikke makkede ret på det finansielle område. Kun Frankrig (De Gaulle) satte trumf på kravet om en mere ligelig verdensorden ved i stor stil at sælge Dollars for guld. England havde aldrig, selv ikke i Imperiets storhedstid, en tilsvarende militær overvægt. Ved hjælp af flåden og diverse støttepunkter såsom Gibraltar og Malta beherskede England havene og dermed forbindelsesvejene, men landhæren var ikke stærkere end Tysklands eller Frankrigs; overfor kontinentaleuropa optrådte England blot som off-shore balancer, dvs. man støttede den svagere magt mod den stærkere (fra slutningen af 1800-tallet Frankrig mod Tyskland) for at neutralisere en militær trussel fra Europa. Det amerikanske hegemoni opretholdes imidlertid ikke kun med bajonetter. Der må også være finansielle muskler. Enhver kan forstå, ikke mindst i de fattige lande, at en kreditor har magt, men hvor ligger debitors magt? Det korte svar er at hvis du skylder banken kr har du et problem, men skylder du den 50 mio kr har banken et problem. Det længere svar blev givet i Kapitel 5. Heraf fremgik imidlertid også, at skønt USA s kreditorer har en umiddelbar interesse i at finansiere USA for at holde Dollarens værdi og dermed deres egen konkurrenceevne oppe er det dybt utilfredsstillende ikke at kunne bruge sit handelsoverskud til noget produktivt. Japan har under Koizumi lagt sig meget tæt op af USA, både politisk, militært og økonmisk, så fra den side skal der ikke forventes noget oprør mod den amerikanske verdensorden. EU har umiddelbart den største interesse i et andet system, hvor Euroen har samme internationale status som Dollaren, men EU er for tiden svagt. Kina formentlig i alliance med Rusland er 6

7 den åbenbare trussel, og her kan vi som nævnt iagttage tendenser til at bryde afhængigheden af eksport til USA. Men som det også blev nævnt er der udover de officielle investorer også de private, og de ledes alene af profitmotivet. Her er spørgsmålet om USA i fremtiden vil være en god forretning. Det ordinære afkast (renter og dividender) er ret lavt, mens sikkerheden til gengæld er høj; men først og fremmest ledes disse investorer af muligheden for kapitalgevinster. Det kræver at kurserne på Wall Street stiger støt, og det kræver at Dollaren forbliver stærk. Om et sådant scenarium virkeliggøres er det umuligt at spå, bl.a. grundet spekulationens natur: Hvis tilstrækkeligt mange tror på dette, vil de sende kapital til USA, hvilket vil forvandle troen til virkelighed. Mange økonomer tager det for givet at underskuddet er uholdbart og med sikkerhed vil presse Dollaren ned til det niveau, hvor underskuddet er afviklet, fordi amerikanske selskaber nu igen kan konkurrere; i sin konsekvens indebærer dette synspunkt at dagene er talte for det amerikanske finansielle hegemoni. Men det er ikke givet at denne teori om bestemmelsen af valutakursen holder i vore dage. Lad os anskue sagen fra en lidt anden vinkel. Det Britiske Imperium gav England umådelige fordele, men der var også omkostninger, mest umiddelbart i form af militærudgifterne. Faktisk brugte England kun 2,5% af BNP på militær, men alligevel oplevedes udgifterne som så tyngende at man stedse lagde pres på de hvide kolonier om at bidrage. USA s udgifter på dette område er langt større, også relativt set; hvis alt indregnes er de som tidligere nævnt på godt 5% af BNP, dvs. kun marginalt mindre end de donationer USA modtager i form af udlandets finansiering af underskuddet.en simpel cost-benefit analyse synes således at vise at hegemoniet er en dårlig forretning, med lav profitrate. Dermed overses imidlertid en vigtig ting. Militærudgifterne er ganske vidst costs for det amerikanske samfund, for selv om udlandet i sidste instans betaler, havner regningen i første omgang hos de amerikanske skatteydere. Men de er benefits for militærindustrien. 6 Så udfaldet af regnestykket afhænger af, hvem der regner. Hegemonens opgaver og USA s løsninger Vi har nu betragtet det amerikanske hegemoni fra omverdens og fra USA s synsvinkel. Lad os nu se det lidt fra oven. Det argumenteres ofte at alle parter har en interesse i et stabilt globalt system og at dette kræver en hegemon. Gammeldags magtbalance kan man ikke stole på, som illustreret i 1914, og 30erne viste at fravær af en hegemon kan lede til ekstremisme. Ud fra denne betragtning er USA s nuværende rolle i systemet først og fremmest at sikre stabilitet. Det indebærer for det første at landet skal være den globale politimand, der sørger for at spillereglerne overholdes. Det kan siges at USA spillede denne rolle i 90erne, men det er mere tvivlsomt i dag. Bush-administrationens neokonservative idealister er udtrykkeligt modstandere af stabilitet; stabilitet indebærer status quo, men deres projekt er at omforme verden i USA s billede, altså gennemtvinge demokrati og markedsøkonomi, American Style, om nødvendigt gennem krig og efterfølgende nation building. Men en revolutionær er det modsatte af en politimand. Administrationen indeholder også realister som Cheney og Rumsfeld, og de synes for tiden at dominere; de focuserer alene på den nationale interesse, men det betyder at også de mangler det nødvendige mål af ansvarsfølelse overfor det globale system som sådan. Og det er fælles for de to fløje at internationale spilleregler Folkeretten ikke anerkendes, og uden en lovtekst at holde sig til er politimanden ikke politimand. 7

8 For det andet skal hegemonen sørge for at systemet kører økonomisk. Det betyder traditionelt at sørge for international likviditet og i en krisesituation at være låner i sidste instans (lender of last ressort), som centralbanken er det i den nationale økonomi. Formelt ligger ansvaret for det finansielle system hos IMF, men denne organisation er kontrolleret af USA; med 18% af stemmerne kan USA veto e større beslutninger, og i praksis har IMF fulgt de amerikanske politiske prioriteringer. 7 USA har leveret likviditeten i form af Dollars, og efter 9/11 organiserede landet et internationalt beredskab, der succesfuldt forhindrede panik ved at sørge for den nødvendige likviditet i de kritiske dage efter angrebet. På den anden side kan USA ikke beskrives som lender, hverken i første eller sidste instans. Tværtimod er USA verdens borrower nr. 1. USA s globale økonomiske funktion er derfor i stedet, har man sagt, at være forbruger i sidste instans (consumer of last ressort). Ved til overmål at importere fra EU, Kina og Japan sikrer USA global makroøkonomisk ligevægt ved at levere den ekstraefterspørgsel, der sikrer global ligevægt mellem udbud (produktion) og efterspørgsel. Ud fra en rettighedsfilosofisk norm er USA måske en parasit, men utilitaristisk betragtet er landets overforbrug godt for os alle. 8 Det åbenbare modargument er naturligvis at spørge, hvorfor det skal være verdens rigeste land, og ikke fx den fattige verden, der skal spille den behagelige rolle som forbruger i sidste instans. Den indre trussel Det Britiske Imperium faldt ikke grundet indre opløsning, men fordi det engagerede sig i to verdenskrige, som det ikke havde råd til at føre. England var et udpræget klassesamfund, men arbejderklassen formåede efterhånden at organisere sig og hæve sin levestandard. For så vidt tog den del i gevinsterne fra Imperiet, og Lenins teori om at disse goder kun kom det såkaldte arbejderaristokrati der angiveligt var reformismens materielle basis holder næppe. USA har foreløbig været i stand til at finansiere sine krige og øvrige sikkerhedsopgaver, men kan det sikre stabilitet på de indre linier? Som vi så i Kapitel 3 har størstedelen af den amerikanske befolkning ikke fået noget udbytte af det amerikanske hegemoni. Gevinsterne er tilfaldet en ret begrænset gruppe, hvor mange er blevet umådeligt rige. Her er det nærliggende at parallelisere til Romerriget, hvor overklassen i nedgangstiden blev stedse mere asocial; den trak sig tilbage til latifundierne, ligesom de rige i USA lukker sig inde i bevogtede ghettoer, og den reducerede sine skattebidrag, på samme måde som den amerikanske overklasse har gjort det siden 1980, og især under Bush Junior. Ideologi og værdi- og identitetspolitik er vældige kræfter, men kan de i længden aflede opmærksomheden fra virkeligheden? NOTER 8

9 1 Det meget omtalte og meget dyre stjernekrigsprojekt er blevet kritiseret for at være ineffektivt, fordi det ikke kan redde USA ved et massivt atomangreb. Det er imidlertid heller ikke formålet. Formålet er efter et amerikanske first strike at opfange de få missiler, der måske har undsluppet destruktion. 2 Det er i øvrigt værd at bemærke at Chamberlain ligesom Theodor Roosevelt forbandt den imperialistiske iver med en progressiv indenrigspolitik. Han søgte, med et vist held, at appellere til arbejderklassen og forklare den at imperialismen gav billige forbrugsvarer og sikker afsætning, dermed sikker beskæftigelse. Den samme holdning finder vi hos den moderne liberalismes teoretiker, John Stuart Mill, der forbandt sympati for arbejderklassen med en pro-imperialistisk holdning, og i overensstemmelse med sin elitære demokrati-opfattelse, kaldet udviklingsdemokrati (de brede lag i England var for uoplyste til at få valgret), gik han ind for oplyst despoti i forhold til barbariske og semi-barbariske folk (Wood 1983, ss. 10ff). I de få tilfælde, hvor det søges godtgjort at Imperiet gavner de halv-vilde, ud over på det moralske plan, henvises der gerne til at England undertrykte det tidligere anarki og skabte fred i Indien; fx skriver den berømte engelske økonom, Alfred Marshall, at Indien til gengæld for værdioverførslerne til England fik en billig regering og en god forsyning med unge, energiske englændere! (de Cecco 1984, ss. 72). Mere generelt hævdes det, at England står for frihed, hvorfor en udvidelse af imperiet ikke betyder en vækst i tvang, men en vækst i frihed, som det hedder med jernhård logik hos en af tidens økonomer, J.C.Nicholson (cit. fra Wood 1983:, ss. 149). Samme tankegang kan man i dag finde hos de demokratiske imperialister (herunder Wolfowitz) blandt USA s neokonservative. 3 Somme tider gav det sig barokke udslag, fx i Nicaragua. Her regerede José Santos Zelaya, der i 1909 uklogt afviste amerikanske ønsker om baser og forretningskoncessioner. Så han skulle fjernes og det blev han; USA fandt frem til en vis Adolfo Díaz, hvis succesfulde oprør man støttede. Da det var klaret, inviteredes oprørets ledere ombord på et amerikansk krigsskib, hvor de skrev under på en aftale. Et af punkterne var at der skulle sammensættes en forfatningsgivende forsamling, idet det samtidig stipuleredes at denne skulle udnævne Días og en anden oprørsleder som vicepræsident og præsident; det blev ikke gjort klart, hvorfor en forsamling var nødvendig, når dens beslutninger var forudbestemt, men svaret er selvfølgelig det ideologiske hensyn. Et andet punkt var i øvrigt at Nicaragua skulle optage et lån hos amerikanske banker. Hvorfor denne tvang? Fordi landets toldindtægter skulle tjene som sikkerhed for lånet, hvilket så igen gjorde det naturligt at USA overtog landets toldvæsen. 4 Et udvalg: Syrien 1948: CIA kup mod en nationalistisk regering, der krævede for meget for at lade en olierørledning fra Saudi Arabien til Middelhavet gå igennem landet. Guatemala 1953: Militær støtte til et kup mod den demokratisk valgte Arbenz regering, der havde legaliseret fagbevægelsen, hævet minimumslønnen og gennemført en sociallovgivning, hvilket stred mod United Fruit s interesser. Dråben blev uddeling af jord til bønderne, fordi noget af jorden tilhørte selskabet, som fandt den tilbudte erstatning for lille. Den nye regering forbød fagforeninger og tog stemmeretten fra analfabeter (70% af befolkningen). Iran 1953: CIA kup mod den demokratisk valgte Mossadegh, der havde nationaliseret olien. Resultatet blev Shahens diktatur (og at England måtte dele olien med USA). Cuba 1961: Støtte til mislykket invasion i Svinebugten. Chile 1973: CIA støtte til Pinochet s kup mod den demokratisk valgte præsident Allende. Nicaragua : Økonomisk og militær støtte til de contraer, der bekæmpede den demokratisk valgte (i 1986) Sandinist-regering. 5 For disse kolonier var imperialismen en økonomisk katastrofe. Indien blev tvangsliberaliseret, således at engelske produkter især tekstiler frit kunne importeres og udkonkurrere lokal produktion, mens indiske industrivarer blev udelukket fra det engelske marked for ikke at genere fabrikanterne i Birmingham; det var altså det samme mønster, som vi kender i dag, hvor de fattige lande tvinges til at liberalisere, mens de rige lande fastholder protektionismen. Resultatet var at den blomstrende indiske industri, der omkring år 1800 havde været på højde med den engelske, blev ødelagt og den indiske fattigdom grundlagt; ca var afindustrialiseringen i det store og hele gennemført og Indiens rolle som leverandør af råstoffer til den engelske tekstilindustri cementeret. Formelt var Indien åbent for alle, grundet den lave told, men da englænderne sad på økonomien, bankerne og administrationen, var andre lande, herunder Tyskland, reelt udelukket. Generelt kan det diskuteres, hvor meget imperialismen betød for væksten i nutidens rige lande, men det er givet at den var skadelig for hvad der i dag er de fattige lande. Bairoch anslår at levestandarden BNP pr. indbygger i 1750 var lidt mindre i Europa end i resten af verden, nemlig $182 versus $188; i år 1900 var dette vendt til $540 versus $175 (Bairoch 1981, s. 7). Mellem 1860 og 1913 faldt de afhængige landes andel af verdens industriproduktion fra godt 1/3 til under 1/10; absolut var industriproduktion pr. indbygger i 1913 faldet til 1/3 af nivoet i 1750 (Bairoch/Kozul-Wright 1998, s. 52). 6 I denne forbindelse er det værd at bemærke at USA s militære indsats i stigende omfang privatiseres; det er blevet mere udbredt at síkkerhedspersonel, fx i Irak, hyres hos private selskaber. I det Britiske Imperium var tendensen den modsatte. Indtil midten af 1800-tallet varetog East India Company administration og sikkerhed i Indien, men det gav så mange problemer at det offentlige tog over.

10 7 Eksempler: Da USA efter nederlaget i Vietnam i 1975 boycottede dette land, fulgte IMF op med at indstille lån, og da USA engagerede sig i Pakistan i 2001 og i Irak i 2003 trådte IMF til med lån til de pågældende regeringer. Det vigtigste eksempel er IMF s assistance ved åbningen af Østasien for vestlig og især amerikansk kapital efter krisen i 1997/98. 8 Tankegangen minder meget om Malthus argumentation overfor Ricardo, der fordømte jordejerne som uproduktive snyltere: Måske, men uden købekraften fra jordrenten kan systemet ikke køre rundt. Tankegangen er i princippet Keynesiansk, men i den socialdemokratiske version af Keynesianismen var indskrevet at god løn til arbejderne ud over at være samfundsgavnligt også var retfærdigt.

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni

Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni Kapitel 5. Underskud og Dollars USA s finansielle hegemoni Vi vender os nu og i de to resterende kapitel til USA s udenrigsøkonomi. Dette kapitel er nok lidt vanskeligere end de øvrige. Jeg prøver at forklare

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Ordforklaring. ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Den regionale parallel til EU og NAFTA, svag.

Ordforklaring. ASEAN (Association of Southeast Asian Nations). Den regionale parallel til EU og NAFTA, svag. Ordforklaring Arbejdsstyrken. Dette er den del af befolkningen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og omfatter derfor både beskæftigede og arbejdsløse (men arbejdssøgende). Udenfor arbejdsstyrken

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

General Patrick Hurley til præsident Roosevelt

General Patrick Hurley til præsident Roosevelt General Patrick Hurley til præsident Roosevelt Dette brev sendte general Hurley til præsident Franklin Roosevelt fra Teheran, Iran, den 21. dec. 1943. Deres højvelbårne Franklin D. Roosevelt, De forenede

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere