UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 FORELØBIG 2004/2266(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om nye udfordringer for cirkus som en del af Europas kultur (2004/2266(INI)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Doris Pack PR\ doc PE v01-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...7 PE v /10 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om nye udfordringer for cirkus som en del af Europas kultur (2004/2266(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til forslag til beslutning af 16. marts 1984 om undervisning af børn, hvis forældre ikke har fast bopæl 1, der henviser til resolution vedtaget af Rådet og undervisningsministrene, forsamlet i Rådet af 22. maj 1989 om skolegang for børn af sigøjnere og andre ikke-bofaste personer 2, der henviser til resolution vedtaget af Rådet og undervisningsministrene forsamlet i Rådet af 22. maj 1989 om skolegang for børn af forældre, der udøver erhverv, hvor de er omrejsende 3, der henviser til Kommissionens situationsrapport vedrørende foranstaltninger i henhold til resolution vedtaget af Rådet og undervisningsministrene, forsamlet i Rådet, af 22. maj KOM(1989)0494 og KOM(1996)0495, der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed 4, der henviser til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver 5, der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav 6, der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1808/2001 af 30. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed 7, der henviser til artikel 45 i sin forretningsorden, der henviser til betænkningen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0000/2005), A. der henviser til, at de fleste kulturelle, uddannelsespolitiske, tekniske og juridiske aspekter af cirkusvirksomhed reguleres på medlemsstatsniveau og ikke på fællesskabsniveau, 1 EFT C 104 af , s EFT C 153 af , s EFT C 153 af , s EFT L 61 af , s EFT L 94 af , s EFT L 81 af , s EFT L 250 af , s. 1. PR\ doc 3/10 PE v01-00

4 B. der henviser til, at der generelt ikke findes særlige love til regulering af cirkusanliggender, og at cirkus derfor normalt er underlagt retspraksis for andre områder som uddannelse, underholdning, infrastruktur, trafik, udstyr, kunstnere, mobilitet, offentlige forsamlinger, brandsikkerhed og dyrebeskyttelse, C. der henviser til, at den grænseoverskridende mobilitet som et af de centrale kendetegn ved cirkus viser, at der er behov for at betragte cirkus' situation fra et europæisk synspunkt og overveje EU-initiativer på dette område, D. der henviser til, at cirkussenes mobilitet skaber vanskeligheder med hensyn til cirkusbørnenes adgang til skoleuddannelse og faglig uddannelse, hvilket begrunder nødvendigheden af foranstaltninger, som dækker hele Europa, E. der henviser til, at det er ønskeligt, at cirkus på fælleseuropæisk plan anerkendes som en del af Europas kultur, Anerkendelse som en del af Europas kultur 1. opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt til at tilvejebringe en anerkendelse af cirkus som en del af Europas kultur; 2. anmoder de medlemsstater, som ikke allerede har gjort dette, om at anerkende cirkus som en del af Europas kultur; Skoleuddannelse og faglig uddannelse 3. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af skoleuddannelsen for børn i de rejsende fællesskaber som en ajourføring af den ovennævnte undersøgelse fra 1996 om gennemførelsen af Rådets resolution af 22. maj 1989 i medlemsstaterne og at meddele Europa-Parlamentet resultaterne af denne undersøgelse inden et år; 4. anmoder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne og i samarbejde med de organisationer, som repræsenterer disse børns forældre, at indlede initiativer, som garanterer børnene i de rejsende fællesskaber en passende opdragelse og uddannelse, uanset hvilket EU-land de befinder sig i; mener, at det i denne forbindelse er ønskeligt at forberede en ny rådsbeslutning, som sikrer en skoleuddannelse og faglig uddannelse af høj kvalitet for børn, unge og voksne i de rejsende fællesskaber og anerkender cirkusskolernes faglige uddannelse; 5. opfordrer Kommissionen til at stille midler til rådighed inden for rammerne af det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring til de nødvendige initiativer, blandt andet til pilotprojekter, som skal finde egnede modeller for skoleuddannelse til børn i de rejsende fællesskaber; det drejer sig i denne forbindelse særligt om: udvikling af og støtte til e-learning- og fjernundervisningsprojekter som en del af det overordnede initiativ for uddannelse for de rejsende fællesskaber; konceptudvikling for egenorganiseret og egenansvarlig læring; konceptudvikling for skoleuddannelsen; PE v /10 PR\ doc

5 udvikling af en lærerprofil til undervisning af børn i de rejsende fællesskaber; informations- og erfaringsudveksling på europæisk plan for de lærerkræfter, som underviser rejsende børn; 6. anser det samtidig for nødvendigt at finde støttemuligheder for at kunne etablere et servicecenter, som opbygger et netværk til alle relevante instanser inden for hele EU, der kan være til rådighed som kontaktpunkt for rejsende fællesskaber, som har behov for informationer om uddannelseskrav og -muligheder; 7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en informationskampagne for at garantere, at uddannelsen kvalitetssikres, og for at sikre, at uddannelsen for børnene i de rejsende fællesskaber bygger på samme standarder som det almindelige uddannelsessystem; Midlertidige strukturer (Temporary structures) 8. opfordrer Kommissionen til efter høring af det europæiske cirkusmiljø at udarbejde et standardiseringsmandat for Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) til at udarbejde et omfattende sæt af standarder, som er relevante for mobile cirkusfaciliteter, inklusive færdiggørelse af det igangværende arbejde med standarden for midlertidige strukturer og teltsikkerhed, som kan lette cirkussenes bevægelighed mellem medlemsstaterne gennem harmonisering og dermed bidrage til at bevare det klassiske europæiske cirkus og den offentlige sikkerhed; 9. opfordrer medlemsstaterne til på en brugervenlig måde at offentliggøre de gældende krav og til at tilpasse disse krav, når der er udarbejdet standarder; Cirkusmedarbejdere: mobilitet, beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere 10. anmoder Kommissionen om at udarbejde en analyse af de nuværende systemer for udstedelse af visa og arbejdstilladelser til mobile kunstnere og som følge deraf at udarbejde europæiske regler på dette område; sådanne europæiske regler bør: tage hensyn til de nuværende vanskeligheder ved at få visa til udstedelse af arbejdstilladelser og disses nuværende midlertidige karakter; fjerne de eksisterende betingelser, som er vanskelige at opfylde for kunstnere med kortvarige ansættelsesaftaler (f.eks. kravet om, at der dokumenteres mangel på ligeværdigt kvalificerede personer i EU); tilbyde mulighed for udstedelse af kortvarige visa med en gyldighed på 12 måneder; 11. anser det i denne forbindelse for ønskeligt at skabe en fælles og forståelig vejledning både for kunstnerne og for de pågældende offentlige forvaltningsinstanser, hvor det nye regelsæt beskrives; Dyrebeskyttelse 12. opfordrer Kommissionen til at skabe harmoniserede retningslinjer, som indeholder klare PR\ doc 5/10 PE v01-00

6 og forståelige mindstestandarder for beskyttelse af dyr, som ikke er nyttedyr og ikke holdes i en zoologisk have i henhold til direktiv 1999/22/EF; sådanne retningslinjer bør give myndighederne og domstolene hjælp til at træffe afgørelse ved vurderingen af dyrehold i cirkusvirksomheder og samtidig udelukke forskelle i hold af dyr og dyrebeskyttelse i medlemsstaterne, regionerne og kommunerne, som skaber betydelige vanskeligheder for at anvende dyr i cirkus; 13. anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne om at bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med sådanne europæiske retningslinjer og sikre, at standarderne overholdes; o o o 14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE v /10 PR\ doc

7 BEGRUNDELSE INDLEDNING Det klassiske cirkus, som kendes over hele verden som rejsende familievirksomhed, tilbyder en lang række kortvarige numre i manegen, ofte med dyr, og har gennem generationer underholdt, moret og opdraget "børn i alle aldre". Cirkushistorikernes internationale forening definerer begrebet cirkus som en blanding af organiseret artistisk program og musikalsk underholdning, hvor akrobater, klovner og domptører af vilde og tamme dyr afløser hinanden i manegen. Cirkus i sin nuværende form har eksisteret siden ca. 1770, hvor Philip Astley etablerede en lille arena i nærheden af Waterloo Station i London. Astley præsenterede forskellige numre, som bl.a. blev fremført af kunstryttere, linedansere, akrobater, jonglører og klovner. I løbet af de næste 50 år fulgte mange Astleys eksempel, og der opstod cirkusser i hele Europa. Sammen med cirkusteltet blev der i Europa i begyndelsen af det 20. århundrede ikke blot indført nyskabelser i udstyret såsom savspåner og telte med flere maneger, der blev også indført nyskabende cirkusprogrammer som f.eks. dressur og shownumre med eksotiske dyr og akrobatikken som et selvstændigt programpunkt. I det 20. århundrede måtte cirkussene i Europa kæmpe med mange problemer, bl.a. som følge af, at verdenskrigene havde revet mange cirkusvirksomheder fra hinanden. I 1950'erne oplevede cirkus ganske vist et comeback, men det måtte konkurrere med biografer, fjernsyn, forlystelsesparker og andre former for underholdning, og publikums interesse for cirkus aftog efterhånden. I den seneste tid er der opstået en ny form for cirkus, hvor man følger en mere kunstnerisk linje, som inddrager andre kunstformer som skuespil, teater og dans. Denne kombination af cirkusnumre, musik og dans i en moderne kunstnerisk opførelse giver cirkus endnu et nyt perspektiv. ORDFØRERENS FORSLAG 1. Anerkendelse som en del af Europas kultur Der er ikke tvivl om, at det klassiske cirkus spiller en vigtig rolle i den europæiske kunst og kultur. I nogle medlemsstater betragtes cirkus allerede i dag som en kulturel aktivitet (f.eks. Italien, Frankrig og Portugal), mens det i andre medlemsstater klassificeres som forretningsvirksomhed (f.eks. Tyskland, Østrig og Danmark). For at bevare den klassiske cirkustradition og kunne støtte den effektivt, vil det være ønskeligt at opnå en fælleseuropæisk anerkendelse af cirkus som en del af Europas kultur, som det f.eks. er tilfældet for opera og dans. 2. Cirkusskoler - skoleuddannelse og faglig uddannelse PR\ doc 7/10 PE v01-00

8 2.1 Adgang til skoleuddannelse og faglig uddannelse for børnene i de rejsende fællesskaber Cirkus er på grund af de økonomiske omstændigheder altid på rejse i en længere periode. Denne mobilitet vanskeliggør adgangen til uddannelse for cirkusfamiliernes børn. Børnene i de rejsende fællesskaber har fire muligheder. Stadige skoleskift, fjernundervisning, internat eller skolegang i en rullende skole. Kun i nogle få medlemsstater er der indført særlige foranstaltninger og pilotprojekter for cirkusbørnenes uddannelse. Med hensyn til uddannelse af børnene i de rejsende fællesskaber er der allerede opnået meget på grundlag af Europa-Parlamentets tidligere initiativer på dette område. Imidlertid er dette fremskridt, bevidstheden om og de politiske bestræbelser på at opnå en kontinuerlig og dermed ligestillet uddannelse i de forløbne år gået tabt igen i mange medlemsstater. Rådets resolution om skolegang for børn af forældre, der udøver erhverv, hvor de er omrejsende fra samt Kommissionens støtte til projekter til forbedringer af adgangen til uddannelse for børnene i de rejsende fællesskaber spillede en vigtig rolle i denne forbindelse. Desuden fremlagde Kommissionen i en rapport om den samlede situation og gennemførelsen af Rådets resolution fra 1989, hvor den ligeledes henviser til de voksende problemer med cirkusbørnenes uddannelse i EU. Så længe rejsende børn i cirkus må frekventere skiftende skoler, bliver deres ret til en ligeværdig uddannelse ikke gennemført. Netop på grundskoleområdet skaber de stadigt skiftende undervisningssteder huller i børnenes viden, som gør, at disse børn ikke kan leve op til kravene i de store klasser. En afgangsprøve fra skolen er imidlertid en betingelse for, at man kan blive optaget på en artistskole. Der kræves EU-dækkende initiativer, som sikrer alle cirkusbørn og børn i de rejsende fællesskaber adgang til en ligeværdig uddannelse. En mulighed i denne forbindelse er eksempelvis det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring ( ). 2.2 Faglig uddannelse Tidligere foregik den skolemæssige og faglige uddannelse af kommende artister inden for cirkus som en del af familietraditionen, hvor knowhow blev givet videre til næste generation. Derfor findes der i EU næsten ingen cirkusskoler, i modsætning til f.eks. Østeuropa, hvor der findes statslige cirkus og cirkusskoler. I medlemsstater som Spanien, Nederlandene, Danmark og Østrig findes der ganske vist cirkusskoler, men disse anerkendes ikke altid af staten som former for faglig uddannelse. Derfor er der i mange medlemsstater behov for at oprette professionelle cirkusskoler, som formidler en anerkendt uddannelse, som er af afgørende betydning for cirkus' udvikling og fortsatte eksistens i disse medlemsstater. 2.3 Subsidier, stipendier 1 EFT C 153 af , s Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende. PE v /10 PR\ doc

9 Ikke alle EU-medlemsstater tilbyder støtte og stipendier til uddannelsessøgende, som vil frekventere en cirkusskole. Dette forringer bl.a. mobiliteten for potentielle artister, som vil opsøge en cirkusskole i en anden medlemsstat. 2.4 Uddannelse af lærere Et andet problem, som disse skoler kæmper med, er passende uddannelse af trænere og undervisere. 3. Midlertidige strukturer (Temporary structures) Samtlige cirkus i EU-medlemsstaterne er uafhængige privatforetagender, som ofte virker hen over grænserne. Generelt findes der hverken på EU-niveau eller i de enkelte medlemsstater særlige love, som regulerer cirkusanliggender. Cirkusvirksomhederne er sædvanligvis underlagt lovgivning og retspraksis for andre områder som infrastruktur, trafik, udstyr, offentlige forsamlinger eller brandsikkerhed. De fleste af de regler, der gælder for cirkus, udstedes på regionalt eller lokalt niveau. For at kunne gennemføre forestillingerne skal cirkussene indhente talrige licenser og tilladelser, som er forskellige i forskellige medlemsstater og desuden i forskellige regionale og lokale områder, hvilket ofte er forbundet med vanskeligheder og store udgifter for cirkusvirksomhederne. I denne forbindelse forekommer det, at krav, som skal opfyldes i ét lokalområde, ikke er tilladt i et andet. Et eksempel er standarden for teltdugen. For at opfylde de nederlandske brandsikkerhedsbestemmelser kræves der en teltdugskvalitet, som i øjeblikket ikke tilbydes af nogen producent. Producenterne opfylder kun de normer, som gælder i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Den kvalitet, der forlanges som sikkerhedsstandard i disse lande, bør også anerkendes i de andre medlemsstater. Da dette imidlertid ikke er tilfældet, fører dette problem til endeløse diskussioner, forsinkelser og sågar aflysning af forestillinger. Der skal findes løsningsmodeller til at fjerne sådanne problemer, som skyldes de forskellige eller manglende bestemmelser i medlemsstaterne og de lokale myndigheders forskellige krav. En mulig løsning ville være at give Den Europæiske Standardiseringskommission mandat til at udvikle en række standarder for midlertidige strukturer. 4. Cirkusmedarbejdere: mobilitet, beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere Cirkussenes og deres medarbejderes internationale mobilitet gør det tydeligt, hvor vigtigt det er at betragte cirkus' situation ud fra en europæisk synsvinkel, og at der er behov for at overveje EU-initiativer på dette område. Der findes ingen fællesskabsretlig definition for cirkusmedarbejdere og -artister. I de fleste europæiske cirkusser er kunstnere og cirkusmedarbejdere af forskellige nationaliteter. Der findes komplicerede bestemmelser, som hindrer indvandring, beskæftigelse og mobilitet for tredjelandsstatsborgere i EU, hvilket i nogle tilfælde fører til illegal beskæftigelse i cirkus, PR\ doc 9/10 PE v01-00

10 som ikke er noget, cirkussene ønsker. For at kunne sammensætte det bedst mulige program med kunstnere på højeste niveau er det uundgåeligt at engagere artister fra tredjelande, f.eks. Rusland, Mongoliet, Korea og Kina. For at kunne beskæftige kunstnere fra disse lande skal cirkus imidlertid, som alle andre virksomheder, dokumentere, at det har forsøgt at finde tilsvarende arbejdskraft i EU. Denne bureaukratiske hurdle oplever cirkussene som en hindring for deres kunstneriske frihed. 5. Dyrebeskyttelse I de forløbne år har nogle medlemsstater eller deres lokale myndigheder på grund af mange tilfælde af misforhold i dyreholdet eller motiveret af dyrerettighedsforkæmpernes ideologiske kampagner indført nye, generelle forbud og begrænsninger for hold og fremvisning af cirkusdyr i forbindelse med tildeling af fest- og udstillingspladser. Disse begrænsninger er i mange tilfælde diskriminerende og undergraver cirkusejeres, cirkusfamiliers og kunstneres rettigheder og frihed. Selv om mange gældende eller foreslåede forbud er blevet ophævet af overordnede forvaltningsinstanser eller forvaltningsdomstole, er et anseligt antal alligevel stadig i kraft. Disse forbud hæmmer på grund af deres mangfoldighed og forskellighed ikke kun gennemførelsen af det indre marked, de truer også med at ødelægge den vigtige cirkustradition, som gennem århundreder har været en del af den europæiske kultur. Derfor bør der på EU-niveau udarbejdes en retningslinje for dyrebeskyttelse, som bygger på videnskabelige og veterinære vurderinger, og som er rimelig og harmoniseret. En sådan retningslinje er et effektivt middel til at overvåge, at de gældende standarder for passende dyrehold bliver overholdt, og den gør det samtidig muligt at træffe afgørelser om retmæssigt eller mangelfuldt dyrehold. Den europæiske retningslinje kan udvikles på basis af de retningslinjer for hold, træning og anvendelse af dyr i cirkusvirksomheder eller lignende organisationer, som allerede findes i nogle medlemsstater, inklusive European Circus Association Model Regulation for Circuses and Circus Acts and the United Kingdom Association of Circus Proprietors. I Tyskland har landbrugsministeriet eksempelvis omkring dyr i cirkus udgivet "retningslinjer for hold, træning og anvendelse af dyr i cirkusvirksomheder eller lignende organisationer" 1, som giver de mennesker, der tager sig af dyrene i cirkus, og myndighederne og domstolene hjælp til at vurdere dyrehold i cirkusvirksomheder. 1 Retningslinjer af 15. oktober 1990, se link "Tierschutz" på PE v /10 PR\ doc