Kvasefart note Version 3. november Kvaser og kvasefart fra Læsø. Fiskeri- og søfartsmuseet, Esbjerg, 1985

Transkript

1 Kvasefart note Denne note beskriver kvasefart i almindelighed. I andre noter er A. P. Hansens kvasefart beskrevet. Hans ejede op til fem kvaser i perioden 1855 til sin død i De fire af kvaserne var jagter med en størrelse på ca. 20 tons hver. Den seneste bygget i 1876 var en større galease med to master på 37 tons. Dette har nok været ret tidstypisk. Kvasefarten er specielt interessant, idet det hævdes, at være en bornholmsk opfindelse. Jeg har forsøgt at finde noget om kvasefarten i litteraturen, og her er citater fra en række bøger: Kvaser og kvasefart fra Læsø. Fiskeri- og søfartsmuseet, Esbjerg, 1985 Kvaser og kvasefart fra Drejø og Svendborgsund. Fiskeri- og søfartsmuseet, Esbjerg, 1985 Bornholmernes land. Bind II. Bornholms Tidendes Forlag, Rønne, 1944 Svaneke handel søfart skibsbygning. Byforeningen Svanekes Venner, 2000 Høst fra havet. Ejnar Munksgaard, 1960 Om starten i Nexø 1758 og omfanget i de tidlige år I indledningen af Læsø-bogen kan man læse følgende: De første her i landet, som i større udstrækning gik i gang med at transportere levende fisk over længere afstande, var bornholmske kvaseskippere, der i sidste halvdel af 1700-årene begyndte at sejle fisk til København. Hovedstaden havde tidligere fået sine forsyninger af frisk fisk fra de omkringliggende fiskerlejer ved øresundskysten, men den hastigt voksende by havde mange munde at mætte, og fiskene måtte efterhånden skaffes langvejs fra. I 1756 forsøgte en inspektør ved kgl. Frederiks stenbrud ved Nexø, Niels Birck, at transportere levende fisk fra Bornholm til København, idet han lod 30 snes torsk i et hyttefad slæbe efter et fartøj hele den lange vej. Forsøget lykkedes. Torskene nåede levende frem, men transportformen var både besværlig og ulønsom. I 1758, to år efter sit første forsøg med fisketransport, lod Niels Birck en kvase bygge og indsatte den i farten på København, og op igennem århundredet øgedes de bornholmske kvasers antal. Der angives at have været 14 kvaser hjemmehørende på Bornholm i 1803, og i 1814 er dette antal steget til omkring 24. Imidlertid nøjedes de bornholmske kvaseskippere ikke med at drive handel på hjemlige fiskepladser. De kom efterhånden vidt omkring på deres opkøbsrejser og var allerede i begyndelsen af 1800-årene nået op til Fladstrand og Skagen. En oversigt over kvasefarten fra Frederikshavn i årene viser, at ud af 49 kvaser, som i løbet af disse fire år gjorde rejser derfra, var de 25 hjemmehørende på Bornholm. Af de resterende 24 var de 12 hjemmehørende i selve Frederikshavn, 10 andre i andre danske havne, og 2 var tyske. I bogen Bornholmernes land er kvasefarten meget kort omtalt. Man kan læse følgende (ny retskrivning) på side 192: Side 1 af 8

2 Bornholmerne var de første, der begyndte med i kvaser at føre levende torsk til København. Kvasefarten begyndte allerede i 1758 på initiativ at inspektør ved Fredriks stembrud i Nexø, Niels Birch. Da den første kvase kom til København med levende torsk fra Bornholm, havde den fået anlægsplades ved Gammel Strand, lige neden for Slotsporten. Kongen fandt sådant behag i denne begyndelse, at han aflagde besøg om bord og gav skibsfolkene en dusør på 10 dukater. Kvaserne fik også forskellige afgiftslettelser, og efterhånden fik den bornholmske kvasefart stort omfang, man eksperimenterede en tid med også at føre laksen levende til København, men det ville ikke lykkes. Bornholm fik efterhånden måske for mange kvaser. I al fald kom der en tid, hvor fiskerne klagede over, at kvaserne aldrig kom og hentede deres fangst. De havde fundet lettere og mere indbringende beskæftigelse ved at forsyne København med torsk fra Kattegat og Bælterne og rødspætter fra Frederikshavn. Resultatet var, at torsken på Bornholm gik langt ned i pris. Jeg har for godt 40 år siden i Tejn oplevet, at torsk blev solgt knippevis til folk fra omegnen for en slumpepris af 5 eller 10 øre for pund fisk. I bogen Høst fra havet, der omhandler de danske fiskeres virke, fra 1960, kan man læse om fiskeriet på Bornholm og kvasefarten i Danmark. Her nævnes den samme historie om starten ved Niels Birch i Nexø (den tilskrives P. K. V. Pedersen i en bog fra 1933 find!). Den nævner bl.a. at der i 1857 blev dannet interessentselskaber for at få bygget en kvase i Tyskland i Wolgast. Den oplyser også: kvaserne begyndte omkring 1780 at søge til Bælterne og Kattegat for at opkøbe fisk til videresalg i København. Omkring 1800 dukkede de første bornholmerkvaser op ved Fladstrand, og i 1815 rundede de Skagen og kom ned langs Jyllands vestkyst. Og videre fortælles at Svaneke og Nexø fortsat op i 1800-tallet var et slags centrum for kvasefarten: I 1800 var 14 fiskekvaser hjemmehørende på Bornholm. I 1814 var alene i Svaneke 7 kvaser, og i Nexø, som fik havn i 1795, 11 kvaser foruden 3 under bygning. I 1835 var antallet af bornholmske handelskvaser vokset til omkring 30. Om kvaserne nævnes i bogen: Indtil var de fleste handelskvaser af den gamle. Danske jagttype, og størrelsen varierede fra 15 til 25 tons. Derefter fremkom en ny, mere velsejlende kvasetype, som gradvist blev næsten enerådende. Den forekom i størrelser op til 45 tons og var rigget som galease eller forenagterskonnert. Også dette var helt i tråd men udviklingen af A. P. Hansens flåde, idet han fik bygget sin første (og eneste) galease Freja i Han har altså her været på forkant med den tekniske udvikling. Syv år senere i 1883 solgte han en af sine mindre kvaser, Marie, efter 27 års brug. Om kvasefartens kulmination og nedgang skriver bogen: Omkring 1888 har kvasefarten formentlig stået på sit højeste herhjemme. Ca. 250 af disse skibe sejlede under dansk flag, og heraf var de 90 skonnerter eller galeaser. Resten var hovedsagelig jagter, men mange stod dog registeret som slup, kutter eller dæksbåd. Mange af de gamle bornholmske kvaser var nu hjemmehørende i fynske og jyske havne, g på Bornholm var kun 12 indregistreret, heraf 8 i Svaneke. Til gengæld var nu ikke mindre end 75 Side 2 af 8

3 kvaser hjemmehørende i Frederikshavn med Sæby og Ålsgårde, og heraf var 50 forenagterskonnerter eller galeaser. Da A. P. døde i 1889 havde han fire kvaser tilbage, hvilket altså åbenbart udgjorde halvdelen af Svanekes bestand og en tredjedel af hele Bornholms bestand! Det er ikke så mærkeligt, at arvingerne er noget bekymrede over, om de kunne få de sidste kvaser solgt til en god pris. Det tog dog 9 år inden den sidste og mest moderne kvase, Freja, blev solgt i 1898 til Thorøhuse ved Assens. Hvad og hvor meget sejlede kvaserne med? I Drejø-bogen kan man læse om kvaserne fra Drejø, blandt andet er der bevaret et par dagbøger, der detaljeret beskriver de forskellige rejser med kvaserne Thor og Christine i perioden , altså sammenligneligt med A. P. s kvaser i den seneste del af hans ejerskab. Der står at læse i forordet s. 5: De fleste af de omtalte kvaser er af størrelsen bruttotons (BRT) og kunne laste kg levende torsk eller kg rødspætter. De nyeste kvaser var dog lidt større, men som regel under 40 BRT for at undgå lodspligt i Norge. På s. 18 angives, at de to omtalte kvaser, der findes optegnelser om er henholdsvis 26 BRT, bygget i Svendborg i 1881 og 23 BRT, bygget i Svendborg i 1885 for kr. med stående og løbende redskaber. Disse skibe har formentlig været galeaser, men det er ikke angivet. De to kvaser blev senere solgt til henholdsvis Grenå i 1900 og Thorøhuse i 1898, samme steder, som A. P. s kvaser blev solgt til. Om rejserne beskrevet i dagbogen, kan man læse på s. 56: (Christen Mortensen Pedersen) mønstrede som bedstemand på Drejøkvasen Thor 6. februar Christen har i sin sejltid med Thor til 21. april 1891 først dagbog over de udførte rejser. Det blev i alt til 21 laster, nemlig 9 med torsk til Kristiania, 6 med torsk til København og 6 laster rødspætter til København. 24. april 1891 overtog Christen den nyerhvervede kvase Christine som skipper, og der er også bevaret en dagbog for ovennævnte dato til bogen 15. november 1894 er udskrevet. I denne bog er opført 38 rejser, nemlig 15 laster torsk til Kristiania, 16 laster torsk til København og 7 laster rødspætter til København. Torsken blev opkøbt i de sydfynske farvande, og rødspætterne blev købt i søen ved kuttere under fiskeri bl.a. ved Hirtshals, Albuen og i Gjerrildbugten. Med andre ord har en typisk kvase sejlet ture om året, mest med torsk til enten Oslo eller København og om sommeren et mindre antal ture med rødspætter til København. Om priserne angives følgende på s. 56: I dagbogen er fisk handlet efter vægt og snart efter antal. På en rejse er torsk købt for 3½ øre pr. styk og solgt for 1,50 kr. pr. lispund. En anden rejse købes torsk for 5 øre pr. pund, og de sælges for Side 3 af 8

4 1 kr. pr. snes a 23 stk. En tredje rejse købes rødspætter i søen for 1,50 kr. pr. snes og de sælges for 2,50 kr. pr. lispund. Dermed kan det være mere end svært at følge med i økonomien på disse ture. Det ser ud til at skipperne for egen regning handlede køb og salg, og at eventuelt døde fisk undervejs har været for skipperens/ejerens egen regning og risiko. På enkelte af turene er der dog angivet, hvad selv fragten af fiskene har givet. For en tur til København er angivet fra 120 kr. til 550 kr. Om det er lidt eller meget er svært at bedømme, når der ikke samtidig er angivet kvasens udgifter til f.eks. mandskab og drift som reparationer eller andet. I bogen på s. 10 er også omtalt, hvorfor der blev sejlet danske torsk til Oslo, idet Norge jo selv havde et betydeligt torskefiskeri: Men afstanden fra de norske fiskepladser på Vestlandet er langt større og sejladsen derfra til Oslo meget vanskeligere end fra Danmark, og de store grove torsk, der fanges ved Vestnorge, egner sig bedst til saltfisk og klipfisk eller evt. til Stavangeræg, som fiskeboller hedder til søs. Køb norske varer, men spis dansk fisk, sagde man dengang i Oslo, hvor man fik de små fine torsk, der blev fanget på lavt vand i danske farvande. Stekefisk kunne næsten ikke blive for sm, helst under et halvt kilo. Kokefisk skulle helst være mellem halvandet kilo og tre kilo. Størrelsen derimellem kaldes kvøvl, og de store torsk Kabyler, og disse størrelser var knapt så eftertragtede. Svanekes kvaser I Svaneke-bogen (s. 62ff) kan man læse om fiskekvaserne i Svaneke: Mogens Madsen Smidt ( ) kom fra Gudhjem og ernærede sig som kvaseskipper. Fiskekvasen Anne Dorthea fører han selv de første mange år og gør normalt 6-7 rejser til København med levende torsk. Rejserne gøres om foråret og efteråret. Torsken fra Østersøen blev i sommermånederne ikke sejlet til København, da man fandt kvaliteten for dårlig. Og videre: I havnejournalen var der i Svaneke 19 kvaser og 12 jagter hjemmehørende i Der følger en liste over hjemmehørende skibe i Svaneke fra Her er der 17 kvaser ud af i alt 31 skibe. Navnene fremgår af listen samt i hvilken fart de har været. For langt de fleste kvaser er farten angivet: På København med levende fisk dels fra Nordsøen, dels fra Østersøen og Svaneke.. Enkelte af kvaserne har angivet, at de kun sejler på Nordsøen, mens andre er angivet, at de også sejler med fragtgods. Men ingen af dem er angivet kun at sejle med bornholmske fisk. Finder vi ikke ud af andet (evt. fra den nævnte havneprotokol), så må man gå ud fra, at også A. P. Hansens kvaser har sejlet i denne type fart, typisk til København med især torsk fra Nordsøen og Østersøen, og muligvis også med rødspætter eller fragtgods i perioder, f.eks. i sommertiden, hvor der ikke fragtedes friske torsk. Senere på s. 66 kan man læse følgende: Side 4 af 8

5 Fra toldvæsenets indberetning for året 1847 ved vi, at af de i Svaneke hjemmehørende skibe har 4 på 107 læster været i fragtfart uden for Bornholm; 14 fiskekvaser på 106½ læster har fisket i Nordog Østersøen. 10 på 71 ¾ læster i stadig fart på indenlandske steder, hovedsagelig på København. Senere på s. 73 kan man læse følgende: I 1808 var her 12 kvaser og i 1814 kun 7 kvaser. Op gennem 20 erne, 30 erne og 40 erne kom der rigtig gang i skibsbyggeriet. Hjemmehørende skibe i Svaneke: 1836: 1 galease, 9 jagter og 19 fiskekvaser 1842: 12 jagter og 15 fiskekvaser 1844: 14 jagter og 15 fiskekvaser 1849: 7 jagter og 14 fiskekvaser 1852: 10 jagter og 17 fiskekvaser (A.P. 1 fiskekvase) 1854: 8 jagter og 16 fiskekvaser (A.P. 1 fiskekvase) 1858: 7 jagter og 12 fiskekvaser (A.P. 4 fiskekvaser) 1862: 8 jagter og 13 fiskekvaser (A.P. 4 fiskekvaser) 1869: 5 jagter og 15 fiskekvaser, 1 brig, 1 galease og 1 skonnertbrig (A.P. 4 fiskekvaser) Jeg har her i rødt tilføjet antallet af A. P. Hansens fiskekvaser i perioden fra Da Listed ikke har haft et separat toldsted i denne periode, er A. P. s kvaser medregnet i Svanekes tal. A. P. s kvase-rederi har derfor været en betydelig del af Svanekes kvaser i en lang periode. Danske kvaser i 1871 Den første samlede trykte skibsliste stammer fra Her kan man se samtlige skibe fordelt på hjemsteder, type, byggested, størrelse ejer/skibsfører. Det giver en god mulighed for at undersøge fordelingen af fiskekvaser hen over Danmark på dette tidspunkt. I 1871 har kvasefarten været i gang i næsten 100 år, men der var fortsat et stærkt bornholmsk islæt både på ejer-siden og på byggesiden. En gennemgang af listerne giver i alt 59 kvaser, hvoraf de 21 er registreret i Frederikshavn, de 14 i Svaneke og 9 i Svendborg. I alt var der registreret 16 kvaser på Fyn og Ærø. Der er bemærkelsesværdigt, at det kun er i Svaneke på Bornholm, at der er registreret kvaser. Ikke engang Nexø, hvor det hele startede, havde kvaser tilbage i På dette tidspunkt var den typiske størrelse på kvaserne tons, hvilket er den størrelse, der typisk blev bygget i Svaneke. De mindste har været på 10 tons, hvoraf der var flere indregistreret i Svendborg. Mens de største var på mere end 30 tons, hvoraf der var en i Frederikshavn og en i København, den sidste var oven i købet den eneste skruedrevet dampmaskine-kvase i De fleste kvaser, nemlig 38, angives at være ejet af skibsføreren, dvs. en lille en-mandforretning. Der er kun registreret i to tilfælde, at en ejer har ejet flere kvaser, nemlig L. Nielsen i Frederikshavn, der ejede to kvaser og så A. P. i Listed, der her er registreret for tre kvaser, idet hans fjerde kvase, Andrine Margrethe er registreret under skibsføreren N. Clausen. A. P. s kvase-rederi har altså været helt enestående i Side 5 af 8

6 Også på byggesiden var Bornholm med på kvaserne. Ud af de 55 kvaser, hvor byggestedet er angivet, er 27 eller knapt halvdelen bygget på Bornholm, heraf er tre angivet bygget i Nexø og hele 20 i Svaneke. Det ser altså ud til, at Svaneke har været klart det største sted for bygning af kvaser i årene op til De tre Nexø-kvaser har byggeår og var altså hele 55 år gamle i Kvaserne fra Svaneke har byggeår fra , hvoraf langt de fleste var bygget i 1850 erne og 1860 erne. Selv i Frederikshavn var 7 ud af de 21 kvaser bygget på Bornholm. I disse år har det formentlig været Henrik Hansens skibsbyggeri i Svaneke, der har stået for bygningen af en stor del af disse kvaser fra Svaneke. Vi ved i hvert fald af fire af A. P. Hansens kvaser blev bygget af Henrik Hansen, idet den første, Andrine Margrethe blev bygget af Poul Jensen Blem i Desværre ændrede de trykte skibslister hurtigt indhold i de efterfølgende år, således at det er svært at følge udviklingen i den geografiske fordeling af kvaser i Danmark. Ved A. P. s død i 1889 er typen af skibene ikke angivet i skibslisterne, hvilket gør det umuligt at identificere kvaserne i forhold til alle de andre skibe på listerne. A. P. Hansens fiskekvaser Vi har ingen oplysninger om A. P. Hansens fiskeri, blot er han i kirkebøgerne benævnt fisker i 1845 og Derimod ved vi en del om hans fiskekvaser, idet han allerede tidligt i 1851 fik bygget en fiskekvase Andrine Margrethe opkaldt efter sit ældste (levende) barn hos Poul Jensen Blem i Svaneke. Derefter fulgte bygningen af fire kvaser hos Henrik Hansen i Svaneke, et samarbejde der strakte sig over 20 år. Henrik Hansen ses også som fadder ved A. P. s yngste søn Peter Theodors fødsel i Først to i 1855 og 1856 kvaserne Augusta og Marie og noget senere Nicoline i 1868 og Freja i Mens de første fire kvaser var jagter med en størrelse på tons, var Freja noget større, nemlig en galease på næsten det dobbelte på 37 tons. Disse kvaser er udførligt beskrevet i mit kapitel om A. P. Hansen i min slægtshistorie. Siden har jeg fundet ud af, at A. P. s første kvase er De 2de Brødre, hvor han køber en 1/8 part fra sin mor i Hvornår han sælger sin andel i De 2de Brødre er ikke kendt. Men skibet er omtalt i Sonnes bog som værende 7 ½ cl og På København med levende fisk, dels fra Nordsøen, dels fra Østersøen og Svaneke. Blot skal det nævnes, at hans næste kvase fra 1851 ejede han 3/8 af, mens hans svoger og senere enken og sønnen Anton Gram også ejede en del. Hvorimod de øvrige kvaser stort set var ejet alene af A. P. Hansen. Det skal også nævnes, at A. P. Hansen jeg ikke har fundet oplysninger, der peger på, at A. P. Hansen som mange andre i området selv førte sine kvaser. Hans familie har heller ikke i noget større omfang været kvaseførere for A. P. Eneste undtagelse var svogeren Jens Pedersen Dahl, der i kortere perioder var fører af Nicoline omkring 1887 og Freja omkring perioden efter han var forlist med sit skib Elene og indtil han overtog familieskibet Margrethe efter min oldefar blev fyrassistent på Hjelm. Det ses også, at A. P. Hansen beholdt fire ud af de fem kvaser i hele sit liv. Dermed blev det et langvarigt bekendtskab, idet Andrine Margrethe og Augusta var i brug i henholdsvis 39 pog 36 år. Undtagelsen Marie blev dog solgt i 1883 efter brug i 27 år. Kvaserne har derfor gennem årene Side 6 af 8

7 leveret en stabil indtægt til familie. Sikkert med vekslende priser hen over årene, men dog med et betydelig stigende volumen med tiden. De to nyeste kvaser Nicoline og Freja blev overtaget af familien efter A. P. s død i 1889 med svigersønnen J. P. Dahl som reder. De blev dog solgt ikke lang tid efter i henholdsvis 1894 og Herefter var A. P. s kvaseeventyr endegyldigt slut. Kvasernes last og fart Jeg har kun fundet få optegnelser af A. P. s kvasers laster og øvrige fart. I noten om A. P. i avisen har jeg gennemgået, hvad der kan findes på nettet via Statsbiblioteket i Århus og deres site mediestream. Her er det OCR scannede aviser og især Bonholms Tidende der er noget at finde i. OCR-scanningen er ikke speciel god, så der kan nemt være en del flere optegnelser om kvaserne i avisen, men man må gå ud fra, at der trods alt er tale om et repræsentativt udsnit. I alt har jeg fundet optegnelser fra alle fem kvaser, færrest (nemlig 1) fra Marie og flest fra Nicoline (i alt 12) og Freya (i alt 29). Dette er dog ikke mange, hvis disse kvaser har haft ture årligt som det er nævnt for kvaserne i Svendborgsund-bogen. Det er optegnelser fra Nexø og Rønne havnelister, samt en enkelt fra Svaneke. Selvom der kan være flere rejser til disse bornholmske havne, så vil en nærliggende konklusion være, at kvaserne sjældent kom til bornholmsk havn, og de må derfor for en stor del have opereret andre steder i Danmark. Dette er helt i overensstemmelse med den ovenfor nævnte litteratur. Lasterne og farten i øvrigt er kun meget summarisk angivet. I de tidlige år typisk Fra fiskeri eller Til fiskeri. Det kunne antyde, at der blev fisket fra disse kvaser, men det har nok været betegnelsen for, at kvaserne sejlede ud til fiskeriet (dvs. fiskebådene) og opkøbte fisk. Enkelte gange (i alt 11 gange) er København angivet som destination, enten fra eller til. Ingen andre steder er direkte angivet. Lasten er i 8 tilfælde angivet, 3 med fisk og 5 torsk eller levende torsk. Også dette er helt i tråd med litteraturen. Derudover er der i 18 tilfælde angivet, at kvaserne sejlede i ballast. Det betyder, at de typisk kun har transporteret varer (levende fisk) den ene vej, altså typisk til København og ikke har haft noget retur. Det kunne have været stykgods tilbage til Bornholm. I de sidste år er Freya i 11 tilfælde angivet som vinddriver i Rønne havn. Dette betyder, at Freya har søgt havn ved dårligt vejr, og har formentlig derfor haft aktiviteter ud for Rønne. Denne aktivitet er ikke angivet. Vindriver er ikke angivet for de andre kvaser eller i andre perioder, men kan selvfølgelig skyldes, at de enkelte havne ikke har opgivet disse vinddrivere til avisen før midten af 1890 erne. Det lidt vi kan konkludere på grundlag af disse spredte optegnelser er derfor: 1. Kvaserne har arbejdet meget væk fra Bornholm 2. Kvaserne har stort set kun arbejdet på København 3. Kvaserne har stort set kun sejlet med levende torsk 4. Kvaserne har stort set kun haft envejs transport Side 7 af 8

8 Alt sammen i fin overensstemmelse med litteraturen og den typiske brug af fiskekvaser på den tid. Side 8 af 8