-Erindringer indsamlet ved en interviewundersøgelse i Sydgrønland Einar Lund Jensen, Anthon Møller, Magdalene Møller, Paarnannguaq Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Erindringer indsamlet ved en interviewundersøgelse i Sydgrønland 2010. Einar Lund Jensen, Anthon Møller, Magdalene Møller, Paarnannguaq Olsen"

Transkript

1 Affolkningen af Kap Farvel området -Erindringer indsamlet ved en interviewundersøgelse i Sydgrønland 2010 Einar Lund Jensen, Anthon Møller, Magdalene Møller, Paarnannguaq Olsen Kap Farvel området Ved Grønlands sydligste spids Kap Farvel ligger i dag to bygder, Narsarmijit og Aappilattoq, begge placeret i den nordvestlige del af Kap Farvel området. Der bor lidt mere end 200 mennesker, og kun sjældent bevæger andre end fangerne fra disse bygder sig længere sydpå mod selve Kap Farvel eller videre mod øst op ad Grønlands østkyst. I 1900 var dette i dag tyndt befolkede område imidlertid et efter tiden og omstændighederne aktivt og relativt folkerigt område med en befolkning på omkring 600 mennesker fordelt på elleve bopladser. Befolkningen udgjorde på dette tidspunkt op mod en fjerdedel af befolkningen i det daværende Julianehåb kolonidistrikt og omkring fem procent af hele den vestgrønlandske befolkning. Befolkningen ved Kap Farvel var indvandrere eller efterkommere af folk, der i løbet af 1800-tallet var indvandret fra Sydøstgrønland, og området var langt op i 1900-tallet et udpræget fangerdistrikt. I første del af tallet ændrede de erhvervsmæssige forhold sig imidlertid for den grønlandske fangerbefolkning, i første omgang mest mærkbart for netop den sydgrønlandske befolkning. Antallet af sæler faldt, til gengæld indførtes det såkaldte rationelle fiskeri, hvor befolkningen som noget nyt kunne indhandle fisk, der derefter blev behandlet og senere solgt til udlandet. Det første fiskehus blev etableret ved Qarsorsat ved Alluitsup Paa, og især efter at de store torskeforekomster viste sig i de grønlandske farvande fra Interviewundersøgelsen, der ligger til grund for denne artikel blev gennemført i august 2010 af Paarnannguaq Olsen og Anthon Møller fra Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier, Københavns Universitet, Magdalene Møller, Institut for Kultur og Samfund, Ilisimatusarfik, og Einar Lund Jensen, Nationalmuseet i Danmark. Under arbejdet i Nanortalik, Narsarmijit og Aappilattoq var museumsleder Kristine Raahauge en del af holdet. De båndede interviews, udskrevne resumeer, samt fotos af de interviewede personer er indleveret til Nunatta Katersugaasivia Allaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv), samt de tre museer i Sydgrønland, som har deltaget i samarbejdet med udførelsen af interviewundersøgelsen, nemlig museerne i Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. 1

2 1917, blev stadig flere fiskehuse etableret i hele landet. Det var også tilfældet i det aller sydligste Grønland, og det blev efterhånden almindeligt, at fangerne i Kap Farvel området i visse dele af året fiskede hellefisk og torsk fra kajakken og indhandlede fangsten i de nærliggende fiskehuse i Nanortalik, Aappilattoq og Sammisoq. De nye erhvervsforhold medførte imidlertid ikke en opblomstring i Kap Farvel området, tværtimod. De første to-tre årtier af 1900-tallet viste befolkningstallet en svagt stigende tendens, og i 1923 nåede befolkningstallet op på mere end 700 indbyggere. I den efterfølgende tiårsperiode var antallet konstant på over 700 indbyggere, men derefter faldt tallet til omkring 600 i Dette fald kan skyldes større dødelighed i den pågældende periode, men samtidig fandt der også en udvandring sted. Interviewundersøgelse i Sydgrønland 2010 Det eksisterende kildemateriale viser, at befolkningen har foretaget en del flytninger i første halvdel af 1900-tallet. I nogle tilfælde er folk flyttet fra en boplads til en anden inden for området. Men det Omkring år 1900 var der elleve beboede pladser i Kap Farvel området. Pamialluk og Itilleq var udsteder, hvilket vil sige, at fangerne her kunne indhandle skind og spæk, og der var en butik, hvor der kunne købes europæiske varer. Handelen blev styret af en udstedsbestyrer blev Itilleq nedlagt som udsted og og et nyt udsted blev oprettet ved Sammisoq, beliggende mellem Saqqarmiut og Itilleq. Befolkningen ved Itilleq blev dog boende indtil I 1922 blev Interviewundersøgelsens deltagere i den nedlagte boplads Nuuk. Fra venstre ses Anthon Møller, Einar Lund Jensen, Magdalene Møller, Kristine Raahauge og Paarnanguaq Olsen. Foto: og befolkningen fik mulighed for at indhandle torsk og hellefisk, i Aappilattoq fra 1922 og i Sammisoq fra Paarnannguaq Olsen. Pamialluk nedlagt som udsted og flyttet til Aappilattoq. Både i Aappilattoq og i Sammisoq blev der oprettet fiskehuse Friedrichsthal var det tyske navn på den herrnhutiske missionsstation, der indtil 1900 lå i Narsarmijit. Kort: Nationalmuseet og Marie Lenander Petersen. I løbet af første halvdel af 1900-tallet blev hovedparten af bopladserne affolket. De følgende årstal for befolkning og affolkning af bopladser stammer fra mandtalslister, som myndighederne årligt udarbejdede og sendte til centraladministrationen i København. Saqqarmiut affolket 1911, Illorsuatsiaatqi 1915, Tinuteqisaaq i 1915 og Qernertoq Nigertuut var beboet i perioden , derefter affolket i Itilleq blev affolket i Sammisoq, var beboet fra 1909, derefter affolket igen i Illukasik blev affolket i 1945, men var senere i nogle få år beboet af en fåreavlerfamilie. 2 Anorliuitsoq var ubeboet , beboet igen fra 1937, men affolket i Nuuk blev affolket i 1951.

3 Fra midten af 1920-erne og de følgende omkring tyve år boede befolkningen på de samme seks til syv bopladser, men fra midten af 1940-erne skete der dramatiske ændringer i både antallet af bopladser og i befolkningstallet. Først affolkedes Itilleq og Sammisoq længst mod syd, derefter Anorliuitsoq og Illukasik. I 1951 flyttede alle indbyggerne fra bopladsen Nuuk, og der var nu kun to beboede steder tilbage i Kap Farvel området. Samtidig skete der en drastisk nedgang i befolkningstallet, der i løbet af ti år faldt fra omkring 600 personer til under 400 personer. Interviewundersøgelse i Sydgrønland 2010 Det eksisterende kildemateriale viser, at befolkningen har foretaget en del flytninger i første halvdel af 1900-tallet. I nogle tilfælde er folk flyttet fra en boplads til en anden inden for området. Men det kan også påvises, at der foregik en større og organiseret flytning af dele af befolkningen ud af området og til bopladser i den nordlige del af Julianehåb kolonidistrikt. Det gælder fx i forbindelse med lukningen af bopladsen Nuuk i Vil man undersøge forholdene blandt datidens befolkning i Kap Farvel området og omstændighederne bag de mange flytninger, så findes der materiale i fx danske arkiver, der belyser den danske politik og de bevæggrunde, der ligger bag denne. Ligeledes findes der materiale, der belyser grønlandske politikeres, specielt det sydgrønlandske landsråds holdning til udviklingen generelt og flytningerne specielt. Derimod findes der stort set ikke noget materiale, der kan bidrage med oplysninger om befolkningens eget syn på livet den gang, på hvorfor de flyttede og hvordan det var at flytte og slå sig ned et andet sted. Derfor blev der i sommeren 2010 i Sydgrønland gennemført en interviewundersøgelse, hvis formål var at samle informationer, der kan være med til at fortælle Kap Farvel befolkningens historie i første del af 1900-tallet. I forbindelse med opholdet i Kap Farvel området blev også nogle af de affolkede bopladser, nemlig Nuuk, Sammisoq, Itilleq og Anorliuitsoq, besøgt, da det var vigtigt for undersøgelsens deltagere også at kunne danne sig et indtryk af de fysiske omgivelser og forhold, som datidens befolkning levede under. Hovedparten af de interviewede personer har enten selv været med til at flytte fra deres boplads eller har ad anden vej fået et særligt kendskab til flytningerne. Desuden blev der interviewet folk, som havde boet de steder, hvortil folk flyttede, og som kunne berette om mødet mellem de to grupper. De indsamlede informationer grupperer sig i tre hovedområder, som vil blive behandlet i det følgende. Det drejer sig først om oplysninger om og holdningen til livet dengang. Dernæst handler det om selve flytningerne, hvordan de fandt sted, og hvordan folk oplevede at blive flyttet. 3

4 Endelig er der beretninger om forholdene på det nye sted og om forholdet mellem tilflytterne og de folk, der i forvejen boede på stedet. Interviewundersøgelsens deltagere i den nedlagte boplads Nuuk. Fra venstre ses Anthon Møller, Einar Lund Jensen, Magdalene Møller, Kristine Raahauge og Paarnanguaq Olsen. Foto: Paarnannguaq Olsen. Denne artikel er en sammenskrivning af de oplysninger, som er indsamlet i sommeren 2010, og vil forsøge at præsentere et billede af begivenhederne omkring dele af affolkningen af Kap Farvel området, sådan som de interviewede oplevede og i dag husker det. Disse erindringer kan således ikke stå alene, idet man også bør inddrage aktører. Men det vil komme senere, idet resultaterne af interviewundersøgelsen vil indgå i en større og samlet beskrivelse af flytningerne i og affolkningen af Kap Farvel området, hvor også de grønlandske politikeres, ikke mindst Sydgrønlands landsråds, og de danske myndigheders holdning til og politik på dette område også vil indgå. Indtil da repræsenterer denne artikel lokalbefolkningens eller rettere en del af lokalbefolkningens version af disse begivenheder. 4

5 Fangst, fiskeri og familie Langt de fleste af de interviewede personer var børn og unge i 1940-erne og voksede op i hjem, hvor faderen var fanger og moderen tilberedte fangsten. Den vigtigste fangst var sæler, bjørne og fugle. Disse familier fulgte den traditionelle årscyklus, hvor man var afhængig af og flyttede efter de naturgivne ressourcer. Om vinteren boede de på bopladsen i tørvehuse, som de selv havde bygget. Mange af informanterne fortalte, at vinteren var den hårdeste tid om, ikke fordi det var koldt, men fordi de havde svært ved at fange føde nok. I slutningen af foråret sejlede folk til Kitsissut, øerne vest for Kap farvel området, (på dansk ofte kaldt vestøerne), først og fremmest for at fange klapmyds, og man tørrede kød til vinterforråd. En af informanterne fra Narsarmijiit fortalte: De der sejlede til Kitsissut fordelte sig på forskellige øer. Der var mange familier, som havde deres eget sted, som de kom til hvert år. Alt efter storisen tog de til Kitsissut i midten eller i slutningen af maj og blev der i tre uger eller mere. Senere på sommeren og det tidlige efterår sejlede man til andre steder i området, hvor man bl.a. fiskede og samlede bær og brænde til den hårde vinter. Om efteråret sejlede folk tilbage til deres vinterbopladser, hvor fangerne fortsatte med at fange sæler og fisk. De interviewede oplevede i deres barn- og ungdom skiftet i erhvervet fra fangst til fiskeri, men sælfangsten havde stadig større status end fiskeriet. Fædrene vedblev først og fremmest at være fangere, men begyndte dog også at indhandle fisk, som i starten blev fanget fra kajakken. Der blev efterhånden fanget flere og flere fisk, og en del købte eller byggede selv joller af træ, og for mange af de unge mænd blev fiskeri hovederhvervet. Flere af informanterne fik slet ikke lært at ro i kajak eller brugte kajak i kort tid, hvorefter de gik over til at anvende jolle. En af de interviewede fortalte, at hans mor endda fhavde forbudt ham at tage ud i kajak, fordi det var for farligt, og hun ikke ville have, at han skulle risikere at omkomme. Fangsten fra kajak kostede mange dødsulykker, og indførelsen af joller har således skabt mulighed for sikrere arbejdsforhold og dermed mere tryghed i familierne. Mange nævnte mæslingeepidemien, der i 1951 hærgede i området. Mange døde af sygdommen, især ældre og børn, men ikke mindre end fire af de interviewede havde mistet deres moder under epidemien. Fædrene havde dog giftet sig igen, så de havde nogen til at hjælpe sig med at bearbejde fangsten og opdrage børnene. 5

6 Skole og uddannelse De fleste gav udtrykt for, at de ikke havde haft nogen særlig god skolegang. I skolen lærte børnene at læse efter ABD, og de havde også skrivning. Af andre fag var der religion, biologi, regning og nogle af dem havde haft geografi, mens ingen havde lært dansk. Meget af undervisningen bestod i at læse i Bibelen og i at lære udenad, og de havde ikke meget skolemateriale. Mange af lærerne var ikke uddannede kateketer, men læsere, dvs. fangere, der blot kunne læse og skrive, og undervisningen var kun en bibeskæftigelse, så fangsten var vigtigere end skolen. Læserne var nødt til selv at gå på fangst, og flere fortalte, at der derfor som regel ikke var nogen undervisning, når vejret var godt. Hustomter ved Nuuk øst for Aappilattoq inderst i fjordsystemet Ilua. Bopladsen blev affolket i Foto: Einar Lund Jensen. Nogle steder var der skolekapeller, men på de mindre bopladser foregik undervisningen som regel hjemme hos kateketen eller læseren, og en af de interviewede fortalte: Vi gik i skole i kateketens hus i Papikatseq, han hed David Poulsen. Han holdt også gudstjenester i sit eget hus, fordi vi ikke 6

7 havde en kirke i Papikatseq. I nogle tilfælde fortælles det, at udstedsbestyrerens hus blev brugt til undervisning, når der ikke var et skolelokale til rådighed. Når de unge i Kap Farvel området skulle konfirmeres, var de en måned eller mere i Nanortalik, hvor de fulgte konfirmationsundervisningen hos præsten. Selve konfirmationen fandt også sted i Nanortalik, hvortil familien måtte rejse for at deltage. Efter konfimationen stoppede deres skolegang, tiden som barn var forbi og de måtte finde arbejde som andre voksne. Drengene begyndte med fiskeri og fangst. Nogle af pigerne, der boede på steder med fiskehus, fik arbejde med at behandle og salte fisk. Det var hårdt arbejde og ofte med lange arbejdsdage, når der var mange fisk. Andre blev kiffaq, tjenestepige, fx hos udstedsbestyrerens. Nogle få af pigerne kom på jordmoderskolen i Qaqortoq for senere at blive jordmoder på en af bopladserne. På det tidspunkt var det normalt kun børn af fastansatte og børn i kolonien (byen), der fik tilbud om fx at komme på efterskole. Nogle få af de interviewede mænd fortalte, at de havde klaret sig godt i skolen, og at præsten havde talt om muligheden for at læse videre på efterskolen. Men forældrene havde sat sig imod dette, da de ville beholde dem hjemme, bl.a. så de kunne være med til at forsørge familien. Det skal dog tilføjes, at en enkelt af kvinderne havde gået på efterskole i Aasiaat. Børn og unge var altså på den tid meget autoritetstro over for deres forældre og kunne ikke selvstændigt tage beslutning om deres fremtid. Det blev således fortalt, at når de unge begyndte at tjene penge, afleverede de næsten hele indtægten til forældrene. Sammenhold Når de interviewede blev spurgt til livet dengang, var det umidelbare svar, at de allesammen havde haft det godt. De havde ingen problemer, de levede fra dag til dag, hvor de selv sørgede for alting. En informant påpegede, at alle den gang havde noget at beskæftige sig med, og sammenlignede med de nutidige forhold i bygden, hvor fabrikken var lukket og mange var ramt af arbejdsløshed og blot gik rundt uden at have noget at tage sig til. Men når man så spurgte ind til forholdene, kunne flere af dem dog berette om, at der også havde været hårde tider, og at de havde prøvet at lide i nød. Det kunne være som følge af sygdom, eller fordi fangsten svigtede, specielt kunne vinteren være hård. Mange fortalte, at når en fanger eller fisker kom hjem med fangst, så delte de parter ud til folk på bopladsen, der havde behov for det. De indsamlede fortællinger berettede således også om et sammenhold blandt befolkningen på den tid. 7

8 Flytning af befolkningen i Kap Farvel området Flytningerne i Kap Farvel området og omstændighederne bag dem var et centralt tema i undersøgelsen, og vi havde på forhånd opstillet bl.a. følgende spørgsmål: - Hvorfor fandt flytningerne sted? - Hvem besluttede flytningerne? Fik de selv valget eller blev de tvunget? - I tilfælde af tvunget flytning, blev de så forud oplyst om flytteplanerne, og fik de nogen forklaring på, hvorfor de skulle flytte? - Hvordan foregik flytningerne? - Hvordan beskrives flytningerne? - Hvad er i dag den generelle holdning til flytningerne dengang? Itilleq var beboet gennem hele 1800-tallet. I 1893 blev blev der etableret et udsted, der dog i 1908 blev flyttet til Sammisoq. Bopladsen blev nedlagt og befolkningen flyttet i I forgrunden ses hustomter, i baggrunden ses en fangsthytte, der anvendes af de lokale fangere. Foto: Paarnannguaq Olsen. Bopladsen Itilleq på selve Kap Farvel øen blev affolket i 1944, og en af vore informanter, der var født der, sagde, at han endda kunne huske den præcise dato, nemlig 18. juni. Både han og en anden informant oplyste, at flytningen skete uden forudgående varsel. Sidstnævnte fortalte, at 8

9 forsyningsskibet Agpâraq kom sejlende til Itilleq og det lidt nordligere beliggende udsted Sammisoq uden forsyninger, men for at hente de uforberedte og intetanende beboere. Ved ankomsten til de to steder fik beboerne besked på, at de skulle flytte fra stedet med det samme. Den gang boende omkring 100 mennesker i Itilleq. I Nuuk har tidligere beboere og efterkommere rejst et kors til minde om den tidligere boplads. Lignende kors er rejst i flere af de nedlagte bopladser i Kap Farvel opmrådet. Foto: Einar Lund Jensen. En af informanterne var på dette tidspunkt sytten år og erindrer tydeligt begivenhederne. Som sædvanligt var hun på denne tid taget med sin familie på sommerfangst til Kitsissut. Efter en vel overstået fangst sejlede familien til Nanortalik for at aflevere noget af fangsten til deres familier der. Efter at have besøgt familierne var det meningen, at de ville sejle hjem til Itilleq, men under opholdet i Nanortalik fik informantens fader besked fra den lokale bestyrer i KGH om, at beboerne i Itilleq skulle flytte, og at bopladsen ville blive affolket. Familien tog derfor ikke til Itilleq, men slog sig ned i Nanortalik og vendte aldrig tilbage. Informanten fortalte, at hun havde været meget ked af, at de ikke skulle vende tilbage til Itilleq. 9

10 Den pågældende informants far og onkel blev sendt med forsyningsskibet, der skulle hente den resterende del af befolkningen i Itilleq. De skulle bl.a. med for at deltage i nedrivningen af husene på stedet. Nogen tid senere kom Agpâraq retur fra Itilleq, og folk tog imod i havnen i Nanortalik. Skibet var stuvende fuldt, selv i lasten var der mennesker. Informanten fortæller: Jeg kom ned til kajen og jeg så kun alle disse mennesker: gamle, børn og unge!, og hun slutter: Jeg glemmer det aldrig! Nogle slog sig ned i Nanortalik, andre flyttede længere nordpå til området omkring Qaqortoq og Narsaq, bl.a. til Eqalugaarsuit, som er beliggende i nærheden af Qaqortoq og i slutningen af erne var blevet oprettet som udsted, da man havde konstateret gode forekomster af fisk i nærheden. Man havde derfor forventninger om gode erhvervsforhold for de folk, der flyttede til bopladsen. Tvangsflytninger eller frivillige flytninger? Flytningen fra Itilleq har præget mange af de involverede personer. En informant fortalte, at han havde hørt en kvinde fra Itilleq fortælle, at hun siden da ikke har kunnet tåle synet af får og lam, der blev gennet i pramme. Hun associerer til sine oplevelser, der giver hende en fornemmelse af, at de blev behandlet som dyr, da de skulle ombord på forsyningsskibet. Informanten oplyste endvidere, at flere tilflytterne havde været meget kede af situationen, som de havde meget svært ved at komme over. En anden informant berettede, at hun havde hørt flere medlemmer af sin familie fortælle, at befolkningen i Itilleq havde været meget kede af flytningen, og at den var ufrivillig. En informant, der oprindeligt boede i Illukasik, fortalte, at der en dag kom et forsyningsskib til bopladsen. De troede, at skibet kom med forsyninger, men i stedet kom der repræsentanter fra myndighederne, som meddelte beboerne, at de skulle flytte. Både denne og andre informanter med tilknytning til Illukasik oplyste, at der ikke blev givet begrundelse for flytningen. De otte familier fra Illukasik flyttede til henholdsvis til Tasiusaq, Nanortalik og Narsarmijit. Informantens familie blev slæbt i deres robåd af forsyningsskibet Kumak til Nanortalik od deres huse. Familie flyttede videre til Tasiusaq, hvor hendes far byggede et hus for egen regning. En informant fortalte, at han havde fået at vide, at de vanskelige forsyningsforhold for Nuuk, Sammisoq, Anorliuitsoq og andre boladser var medvirkende årsag til lukningen af stederne. En anden væsentlig årsag var dog også, at der var behov for arbejdskraft til den rejefabrik, hvis opførelse var påbegyndt i 1949 og som i 1952 blev taget i brug i Narsaq, hvortil bl.a. hovedparten af folk fra Nuuk var flyttet. Samme informant havde ved besøg i Narsaq erfaret, at tilflytterne der havde fået huse ved ankomsten. 10

11 Charlotte Johansen, Nanortalik. Foto: Paarnannguaq Olsen. En anden informant sagde, at der var fordele og ulemper. En af ulemperne var, at fangerne, der var vant til bestemte fangstområder og kendte omgivelserne, blev flyttet til ukendte områder. I de gamle kystområder kendte de til, hvor fangstdyrene holdt til. De havde også kendskab til steder, hvor de kunne søge til i farlige situationer såsom pludselige dårlige vejrskift. Ved flytning til nye steder blev fangerne sårbare, og misfangst ramte oftere familierne med sultperioder og fattigdom til følge. Som fordele meddelte informanten, at nogle fik mulighed for at få arbejde, ligesom de kom i nærheden af f.eks. sygehus og skole. En tredie informant fortalte, at hendes fader var storfanger, men at han fik problemer med at opretholde fangsten på deres nye sted. Familien fik det derfor materielt dårligere efter flytningen. Kun en enkelt informant gav i modsætning til de øvrige udtryk for, at beboerne på de fraflyttede steder på forhånd vidste, at deres bopladser ville blive affolket. Nogle blev affolket på myndighedernes foranledning, mens befolkningen andre steder flyttede af egen fri vilje. Tilflytterne til Narsaq blev efter hans mening ikke ladt i stikken, men derimod tilbudt arbejde i fabrikken, og at ingen havde været kede af situationen, da flytningen foregik frivilligt. Samme informant oplyste, at fx de berørte folk på bopladserne fik muligheden for at vælge, hvor de ville flytte hen, og at flere valgte at flytte til Aappilattoq eller Narsarmijit. Det var ellers tanken, at også Aappilattoq skulle 11

12 affolkes, men på grund af denne tilflytning og befolkningens protester frafaldt myndighederne deres plan. Ser man bort fra den sidste informant er det dog den generelle holdning blandt de interviewede, at flytningerne skete tvangsmæssigt og uden forudgående varsel. Myndighederne gav efter deres opfattelse ikke nogen forklaring på, hvorfor flytningerne skulle finde sted. Affolkningen af de omtalte bopladser står derfor for de fleste som en dårlig oplevelse, som mange stadig kan blive følelsesmæssigt berørt af. Hedvig og Paulus Benjaminsen, aappilattoq. Foto: Maddalene Møller. Mødet med tilflytterne Affolkningen af bopladser og flytningen til de nye pladser fandt ikke sted på een gang, men over en årrække. Desuden var der forskellige omstændigheder bag flytningerne. Nogle måtte flytte, fordi myndighederne havde bestemt det, mens andre selv tog beslutningen. Det sidste kunne skyldes, at andre af bopladsens beboere allerede var flyttet, og at bopladsen derfor var ved at blive affolket, eller det kunne skyldes sygdom og at der var bedre muligheder for at blive behandlet på det nærliggende udsted. En årsag kunne også være ændringer i erhversforholdene. Fx fortalte en 12

13 informant, at da hendes far ikke længere var så ung og som eneforsørger havde svært ved at forsørge familien, flyttede de til Aappilattoq, hvor der var et fiskehus. Da fiskeriet ikke var så anstrengende som livet som fanger og der var fremgang i fiskeriet, mente han dermed bedre at kunne sikre sin familie. De forskellige omstændigheder fik også indflydelse på, hvordan man faldt til på det nye sted, og hvordan praktiske problemer blev løst. Det gælder ikke mindst når det drejer sig om at få et hus at bo i. De, der havde familie på stedet, boede ofte nogen tid hos dem, indtil de fik deres eget hus. Og nogle af tilflytterne fik hjælp fra familie og venner til at bygge et hus. Nogle af tilflytterne fik bevilliget lån, så de kunne købe materialer til at bygge et helt nyt hus på stedet, mens andre havde transporteret træet fra deres gamle hus med til det nye sted, og der brugte det som en del af materialet til deres nye hjem. Situationen var anderledes for dem, der flyttede til Narsaq, idet der der var bygget bolig til tilflytterne. Tilflytterne havde i alle tilfælde ikke umiddelbart nogle problemer med at få beskæftigelse. En del af mændene fortsatte med at være fangere, ligesom de var fangere på deres gamle boplads, mens nogle af tilflytterne skiftede erhverv og blev fiskere. På fiskehusene var der endviderepå visse tider af året mulighed for både mænd og kvinder at få arbejde i forbindelse med bearbejdelsen af den indhandlede fisk. Også i denne sammenhæng var situationen speciel for dem, der flyttede til Narsaq, idet det netop var hensigten, at de der skulle tage arbejde på den nye rejefabrik. Modtagelsen af tilflytterne kunne være forskellig fra sted til sted, og nogle fortæller, at de blev modtaget positivt, mens der også er historier om negative holdninger til tilflytterne. De positive beretninger er dog de dominerende. Informanterne gav eksempler på, at tilflytterne blev betragtet som gode arbejdere, og at nogle af kvinderne blev kendt som gode syersker. De der flyttede inden for Kap Farvel området, fx fra Nuuk til Aappilattoq, havde familie eller andre folk, de kendte i forvejen, på stedet, og det betød, at der for dem ikke opstod problemer med at falde til blandt folk. De der flyttede længere nord på til fx Narsaq og Igaliku havde imidlertid ikke familie eller bekendte der, og der kunne godt opstå gniderier. Nogle af de informanter, der havde boet et af de pågældende steder, og som vi snakkede med, fortalte, at folk blev godt modtaget, men ved nærmere eftertanke var der dog eksempler på, at tilflytterne af nogle blev betragtet som en form for nassere, der ville have del i andres goder. En enkelt af tilflyttere, som blev interviewet, havde oplevet at blive mobbet, fordi vedkommende kom fra en boplads, asimioqarfik. 13

14 Erindringer som kilde Det kan være problematisk at inddrage erindringer til at beskrive historiske begivenheder, specielt når de har fundet sted for 60 eller 70 år siden, som det er tilfældet med de sidst affolkede bopladser i Kap Farvel distriktet. Selv om folk selv har været en del af begivenhederne, kan de have glemt dele af dem, eller de kan huske forkert. Derved kan der opstå forskellige vurderinger af, hvad der egentlig skete. Det gælder i denne sag fx i spørgsmålet om, hvorvidt folk var blevet orienteret om de planlagte flytninger eller ej. En enkelt fortæller, at folk var blevet orienteret, mens de fleste beretter, at flytningerne kom uden varsel. Der bør man holde sig for øje, at mange af informanterne på daværende tidspunkt var børn, og at forældrene muligvis ikke havde forklaret børnene, hvad der skulle ske, hvis de da havde kendskab til forholdet. Flere informanter fortalte også, at man ikke snakkede om situationen, men at tingene simpelthen blev tiet ihjel. Der er dog også en række fordele ved at anvende erindringer, når man vil undersøge historiske begivenheder. Ved at tale med folk kan man få oplysninger, som ikke står skrevet i de skriftlige kilder, man ellers ville anvende, og folks egne beretninger kan give en indlevelse i, hvordan de eller deres omgivelser har oplevet tilværelsen på det pågældende tidspunkt. Ved at tale med folk i Kap Farvel området gik det fx op for os, hvordan mæslingeepidemien i 1951 ramte mange familier. Ligeledes fik vi mange konkrete oplysninger om, hvor folk var flyttet hen, og eksempler på, hvilke forhold de flyttede til, og hvordan de overhovedet så på, at de skulle flytte. Stort set alle de af informanterne i interviewundersøgelsen, der den gang boede i Kap Farvel området huskede umiddelbart tiden som en positiv tid. Selv om de dog indrømmede, at der ind i mellem havde været problemer, så var den almindelige opfattelse af tilværelsen i 1930-erne og 1940-erne, at der ikke havde været nogen nød, og at folk havde hjulpet de enkelte personer, der ind i mellem havde behov for det, med kød, spæk eller fisk. Det er i modsætning til mange af de skriftlige kilder fra den tid, fx indberetninger fra læger eller udstedsbestyrere. De beskriver forholdene som meget fattige, at boligforholdene var dårlige, og at der var meget sygdom blandt befolkningen. Det vil selvfølgelig være nødvendigt at analysere og forklare disse forskellige opfattelser, når datidens forhold bliver undersøgt og når alle kilder bliver inddraget. Men det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi også kender historien, sådan som den bliver fortalt af befolkningen selv, så vi ikke kun får myndighedernes version. 14

15 Indsejlingen til Aappilattoq. Foto: Anthon Møller. Sammenfatning Der er kun få, der har beskrevet forholdene i Kap Farvel området i begyndelsen af 1900-tallet. En af disse er Adam Simonsen ( ), som var født og opvokset i Narsarmijit. Han fortæller i sine erindringer, hvordan folk længe fulgte den traditionelle levevis og fx tilbragte en stor del af sommeren på Kitsissut på jagt efter klapmydser, og om efteråret samlede bl.a. fisk og kvaner som forråd til vinteren. Og fangerne roede jævnligt i kajak ad østkysten helt op til Kangerlussuatsiaq (Lindenow Fjord) på sælfangst. Adam Simonsen beretter også, fangererhvervet var farligt, og at mange fangere omkom i kajak. De oplysninger, som blev indsamlet under interviewundersøgelsen i 2010, bekræfter Simonsens beskrivelsens af datidens forhold. Og samtidig tilvejebringer den en række oplysninger om enkeltmennesker og deres oplevelser, som kan bidrage til at give både mere viden om datidens forhold og om begivenheder, hvis konsekvenser rækker op i hvor tid. En af de ting, som en meget stor del af befolkningen i Kap Farvel området oplevede den gang, var at flytte til en anden boplads, hvad enten det var af egen vilje eller det skete efter pres fra myndighederne. 15

16 Mange af de interviewede beretter om, at det var svært at flytte, at de ikke havde fået ordentlige informationer om, hvorfor de skulle flytte, og at de var kede af at skulle forlade deres boplads. Og der kunne være praktiske problemer med at skulle bosætte sig et nyt sted, ikke mindst med at skaffe en ny bolig. Men samtidig giver beretningerne det indtryk, at de i al almindelighed blev godt modtaget, hvor de slog sig ned, hvad enten det var hos kendte folk på en af de nærliggende bopladser, eller længere væk blandt helt fremmede mennesker. Referencer: Ibsen, Paul & P.P. Sveistrup: Den erhvervsmæssige udvikling i Julianehaab Distrikt Meddelelser om Grønland, Bd. 131 (7). København Rendal, Grethe (red.): Breve Distriktslæge Jørgen Rendal, Nanortalik. (ikke publiceret) Simonsen, Adam: Qavappiaat akornanni meeraanera. Atuakkiorfik, Nuuk Rigsarkivet: : Direktorat Kgl. Grønlandske Handel, Bogholder- og Korrespondancekontor: Skematiske indberetninger fra kolonierne til direktionen : Grønlands Styrelse, Hovedkontoret: Skematiske indberetninger fra kolonierne til direktionen. Interviewundersøgelsen i Sydgrønland 2010 Der blev gennemført 23 interviews, og af de interviewede personer bor i dag syv i Nanortalik, tre i Narsarmijit, fem i Aappilattoq, fire i Qaqortoq, to i Igaliku og to i Narsaq. Yderligere en informant henviste derudover til en radioudsendelse fra KNR (Grønlands Radio), hvori hun bl.a. beretter om flytningen fra Kap Farvel området til Narsaq, og hendes oplysninger indgår også i undersøgelsen. Nogle af de interviewede havde boet i flere at de nævnte byer. Ti af informanterne var direkte involveret i flytningerne, og fjorten havde på forskellig vis fået kendskab dertil. De interviewede personer bor i dag i Aappilattoq, Narsarmijit, Nanortalik, Qaqortoq, Igaliku og Narsaq, alle sammen steder, hvortil der kom tilflyttere fra nedlagte bopladser i Kap Farvel området i 1940-erne og i Vil vil gerne sige tak til følgende, hvis oplysninger denne artikel bygger på: Fra Nanortalik: Charlotte Johansen, Seth Siegismundsen, Henrik Kielsen, Andreas Kristoffersen, Andreas Levisen, Charlotte Poulsen og Jeho Semsen Fra Aappilattoq: Hans Levisen, Lars Isaksen, Marie Petersen, Paulus Benjaminsen og Hedvig Benjaminsen. Fra Narsarmijit: Henrik Enoksen, Jakobine Enoksen og Sofie (Naja) Andreassen Fra Qaqortoq: Gerda Søvndahl Pedersen, Marie Lise Poulsen, Dorthe Mortensen og Marianne Lund Fra Igaliku: Bodil Tapera Egede og Moortat Simonsen Fra Narsaq: Joel Isaksen, Agnethe Nielsen og Tabia Jørgensen. 16

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.

Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. 2 efter hver del af historien. Disse kan drøftes i mindre grupper

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Oversigt over Fredede bygninger (kat 1) i Kommuneplanen 2011 2022

Oversigt over Fredede bygninger (kat 1) i Kommuneplanen 2011 2022 Oversigt over Fredede bygninger (kat 1) i Kommuneplanen 2011 2022 Klassificeringen Fredede bygninger betyder, at bygningerne skal bevares som de er (og vedligeholdes) og at eventuelle ændringer kun kan

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30.

Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, august 2013 15. årgang Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. juli Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000

Læs mere