Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?"

Transkript

1 Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner i kommunerne, ikke har lyst til at diskutere vilkår og muligheder for planlægningen? Af Arne Post I Byplan nr. 2, 1999, lagde jeg op til debat på grundlag af en række problemer, jeg havde konstateret ved gennemgang af ca. 60 lokalplaner fra 15 kommuner. Det supplerede jeg med en artikel i Landinspektøren nr. 1, I Byplan nr. 1, 2002, skrev Dennis Lund en leder under den dramatiske overskrift: Lokalplanens endeligt. Her udtrykte han undren over manglende respons på opfordring til planlæggere i ca. 25 kommuner om at bidrage til et temanummer om lokalplaner. I Byplan nr. 5/6, 2002, påpegede Peter Seerup og Kristian Brandsager på baggrund af en gennemgang af 472 lokalplaner fra 7 kommuner, at hver fjerde bestemmelse i lokalplanerne er problematisk. I Byplan Nyt nr. 1, 2011, havde seniorforsker Karina Sehested nogle markante udtalelser om planlæggernes faglighed og om politikernes syn på planlægningen. Bl.a. at planlægningen, som den ser ud i dag, anses for politisk uvedkommende af politikerne. Og at: Planlæggernes faglighed består ikke i at sortere synspunkterne i godt og skidt, men at indtænke dem i en samlende helhed, som lever bedst muligt op til de ideer og ønsker, som demokratiet, dvs. politikerne har valgt at satse på. I to delrapporter og en sammenfattende rapport om Lokalplanlægning i Danmark har jeg opfordret til en faglig diskussion på baggrund af beskrivelse af forskellige problemstillinger vedrørende lokalplanlægning og referencer til tidligere diskussioner om planlæggernes ansvar. Så vidt jeg har observeret, har ovenstående ikke medført debat, i alt fald ikke i Byplan eller i Byplan Nyt. Det kan der være flere årsager til. Er I ligeglade med kritikken? I, der er ansat som planlæggere i kommunerne, er måske enige i Karina Sehesteds udtalelser? Og I mener måske ikke, der er er problemer ved, at der er mange formelle fejl i lokalplanbestemmelserne, selv om det er med til at gøre dem vanskeligere at forstå for borgerne? I er måske tilfredse med en uklar rollefordeling, som indebærer, at det er jer, der formulerer de politiske beslutninger, og med at beslutningsprocessen kan være vanskelig at gennemskue for borgerne? Og I ser 30

2 måske ingen problemer i at indstille indsigelser til afvisning med en politisk begrundelse frem for en planlægningsmæssig begrundelse? Eller har I ikke tid til (eller orker ikke?) at læse nogle rapporter, som vel bare bekræfter det, som I egentlig godt ved i forvejen? Og slet ikke tid og lyst til den reflektion, det kræver at skrive et debatindlæg? Efter at have gennemgået to lokalplaner fra samtlige kommuner og suppleret med en del vedrørende bl.a. klimabestemmelser og centerområder er det mit indtryk, at lokalplanredskabet er nyttigt, og at der laves gode redegørelser. Men forståeligheden svækkes i mange tilfælde ved brug af ulovhjemlede og upræcise bestemmelser. Og gennemgangen af sagsfremstillingerne viser, at mange planlæggere (men naturligvis ikke alle) tilsyneladende ukritisk anbefaler, at man imødekommer projekter, der er i strid med den hidtidige planlægning. Ofte uden at redegøre nærmere for sammenhæng med og konsekvenser for denne planlægning. Et konkret eksempel Det kommer særligt tydeligt frem i en række lokalplanforslag for centerområder, der næsten uden undtagelse anbefales af planlæggerne, selv om de er i strid med de nye kommuneplaner. Et eksempel: Planlæggerne i Faxe kommune anbefalede i foråret 2010, at der i Dalby (ca indbyggere) blev lavet en lokalplan for en dagligvarebutik (Netto) med en placering i byens udkant og ved en vej, der bl.a. afvikler en del gennemkørende trafik. Og det til trods for, at placeringen var i strid med kommuneplanen, hvorefter udvidelse af butiksarealet skal ske i bymidten. Senere anbefalede planlæggerne, at indsigelserne blev afvist. Heriblandt var indsigelser fra borgere, der mente, at forslaget var en hån mod de mange borgere fra den pågældende landsby, der kort tid forinden havde brugt mange timer på at debattere hele livet i Dalby. Det samme gjaldt en indsigelse fra Dalby Brugsforening, der havde udvidet i tillid til kommunens planlægning. Disse forhold havde planlæggerne ikke orienteret om i sagsfremstillingen, da de anbefalede, at ønsket fra Netto blev imødekommet. Planlæggerne havde heller ikke nævnt i sagsfremstillingen, at ICP i en detailhandelsanalyse havde anbefalet, at nye dagligvarebutikker placeres tæt på den eksisterende dagligvarebutik i Dalby for at styrke byens handelsliv. Derimod skrev de, at kommuneplanen åbner mulighed for, at der uden for afgrænsede bymidter og lokalcentre kan etableres enkeltstående butikker til betjening af lokalområder. Dette er dog blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet, der i en afgørelse af 14. juni 2012 har fundet, at kommuneplantillægget og lokalplanen er i strid med planlovens bestemmelse om, at arealer til butiksformål skal placeres i den centrale del af en by. Vilkår og perspektiver Man skal ikke generalisere ud fra et enkelt eksempel, men min lokalplanundersøgelse viser, at der kan findes tilsvarende i mange andre kommuner. Hvilke signaler der fra politisk side eventuelt er givet i sådanne sager, og hvad planlæggerne har orienteret om på udvalgsmøder og over for borgere i processen, er i denne sammenhæng underordnet. Hvis der er fagligt begrundede forbehold, bør de fremgå af sagsfremstillingen. Er vilkårene for jer, der er ansat i kommunerne til at lave lokalplaner, virkelig således, at I ikke kan forholde jer kritisk til sådanne projekter? Er I i forvejen banket på plads af borgmesteren i en grad, så I ikke fx ved et eksempel som ovenstående kan redegøre for baggrunden for bestemmelserne i kommuneplanen og for konsekvenser for centerstrukturen? - Eller I er måske mere enige med planlæggerne i detailhandelskoncernerne end med de af jeres kolleger, der har udarbejdet kommuneplanen? Folketinget har den 29. maj i år vedtaget en ændring af planloven, der åbner mulighed for, at vedtagelse af forslag til lokalplan og den endelig vedtagelse kan uddelegeres til udvalg og forvaltning. Det må da gøre det endnu mere nødvendig at diskutere spørgsmål som planlæggernes faglighed, rollefordelingen mellem politikere og planlæggere, og hvordan man gør det lettest muligt for borgerne at gennemskue både tilvejebringelsesproces og rækkevidden i retlig henseende af bestemmelserne. Arne Post er arkitekt maa, og etablerede i 2005 AP Byplanrådgivning, og har bl.a. medvirket til udarbejdelse af høringsudgaverne af lokalplanvejledningen og eksempelsamling om lokalplanlægning for boligområder. Er forfatter til Byplanhåndbogen, der blev udgivet af Dansk Byplanlaboratorium i

3 byplan - et fagblad, skrevet af fagfolk til fagfolk. Byplan er dybdegående og beskæftiger sig med alle aspekter af planlægningen og søger at sikre en alsidig behandling af tidens planlægningsspørgsmål i et bredt spektrum, der henvender sig primært til fagplanlæggere. Byplan skriver om de strukturelle forhold, der afgør byernes og landskabets udformning. Tegn et abonnement på Byplan her Se tidligere numre af Byplan her Byplan udgives af Dansk Byplanlaboratorium og FAB, og det udkommer fire gange årligt. Byplan fungerer som medlemsblad for FAB. Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2011: 600 kr. inkl. moms og porto. Pris for udenlandske abonnementer henvendelse til Udkommer med 4 numre om året Mail: Redaktion Dennis Lund (ansvarshavende) Christina Hoffer Christina Lohfert Rolandsen Redaktionsudvalg Dennis Lund, Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels Østergård, Christina Lohfert Rolandsen, Erik Abitz Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Vibeke Meyling Nørregade 36, 1165 København K Tlf.: Mail: For oplysninger om annoncering kontakt Vibeke Meyling, tlf: Grafisk tilrettelæggelse Emil Egerod Hubbard Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: Mail:

FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN

FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN Kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen Afsluttende Rapport juni 2006 Fornyelse af planlægningen - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen Afsluttende Rapport juni 2006 Udgivet

Læs mere

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Århus Kommune 2004 Indhold Forord... 3 Sammendrag af Århusmodel for borgerinddragelse... 4 Baggrund for Århusmodel for borgerinddragelse... 8 Karakter og formål for borgerinddragelsen...

Læs mere

Planlægning er politik 5 anbefalinger

Planlægning er politik 5 anbefalinger til beslutningstagere i kommunerne Planlægning er politik 5 anbefalinger når politiske mål skal omsættes til planstrategi og kommuneplan Miljøministeriet Realdania planlægning er politik Planlægning er

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge FN s Børnekonvention 1989-2014 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER INDHOLD 2 FORORD Af Per Larsen,

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

To verdener mødes. Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter. Miljøministeriet Realdania

To verdener mødes. Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter. Miljøministeriet Realdania To verdener mødes Om perspektiverne for store byudviklingsprojekter Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Tid nok til varige forandringer?

Tid nok til varige forandringer? Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Anne Stampe,

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Sådan opstarter du et ungdomsråd

Sådan opstarter du et ungdomsråd Sådan opstarter du et ungdomsråd Unge, sociale aktiviteter, indflydelse, fester og mulighed for at blive hørt af kommunen er essens af et ungdomsråd. Mangler I et sted at være, vil I gerne have flere penge

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

BYPLAN NYT. TEMA Lys og lyd i byens rum. En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6

BYPLAN NYT. TEMA Lys og lyd i byens rum. En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6 BYPLAN NYT 8. årgang December 2010 5 TEMA Lys og lyd i byens rum En konfliktfyldt proces er godt for kreativiteten - side 6 Inspiration til overraskende og poetiske byrum - side 10 Kommunerne mangler ikke

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Sammenslutningen af grundejerforeninger for Sommerhusområder i SYDDJURS Kommune ½ Nr. 42 Medlemsblad november 2009

Sammenslutningen af grundejerforeninger for Sommerhusområder i SYDDJURS Kommune ½ Nr. 42 Medlemsblad november 2009 SAM s Sammenslutningen af grundejerforeninger for Sommerhusområder i SYDDJURS Kommune ½ Nr. 42 Medlemsblad november 2009 Til medlemsforeningernes kasserere: Husk: Kontingent senest 1. december 2009. Se

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan?

Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan? Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Om pjecen Titel Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Udgiver Center for Skov, Landskab og Planlægning Rolighedsvej

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere