Tid nok til varige forandringer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid nok til varige forandringer?"

Transkript

1 Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser

2 Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Anne Stampe, projektleder Nana Frederiksen Majken Rhod Larsen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Oktober 2010 Forsidefoto: Lisbeth Holten Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning 5 Konklusioner 3 Puljefinansieringen populær på beslutningstagerniveau 4 Hvordan kan man skabe forandring i et udsat boligområde? 4 Nye indsatser overfor gamle målgrupper 4 Korte og faste ansøgningsfrister kobler beboerdemokratiet af 5 Kommuner overtager sjældent indsatser, når helhedsplansstøtte ophører 5 Korte indsatser giver udbredt videnstab til skade for fremtidige indsatser 5 Ansøgninger baseret på upræcis viden om muligheder og problemer i boligområdet 5 De enkelte medarbejdere tager viden med sig 6 Udbredt jobusikkerhed 6 Indsatser består, puljemidler forgår 6 Anbefalinger 7 Anbefalinger til kommunerne 8 Anbefalinger til Boligorganisationerne 8 Anbefalinger til Landsbyggefonden 9 Metoden 11 Læsevejledning 13 Puljefinansieringen 14 Hvad er formålet med de boligsociale indsatser? 17 Et boligsocialt eller kommunalt ansvar? 18 Boligsociale indsatser som en kickstart af områderne 20 Borgerinddragelsen 23 Ansøgningsprocedure for områdefornyelsen 24 Ansøgningsprocedure for de sociale helhedsplaner 24 Borgerinddragelse i ansøgningsfasen 25 Løbende involvering af borgerne og forankring 26 Problematikker 27 Anbefalinger 27 Samarbejde med kommuner og boligorganisationer 28 Samarbejdet med kommunen i udarbejdelsen af helhedsplanerne 29 Tab af viden og kompetence i forvaltninger og boligorganisationer 32 Styringsdialog 33 Problematikker 33 Anbefalinger 34

4 Opstarten 36 Problematikker: 38 Anbefalinger: 38 Genansøgninger 39 Problematikker: 40 Anbefalinger: 40 Litteraturliste & Interviewpersoner 41 Litteraturliste 42 Interviewpersoner 43

5 Indledning Hvorfor er tidafgrænsning et problem i de boligsociale indsatser og hvad er formålet med CFBU s undersøgelse?

6 Hvad skal der til for på længere sigt at vende udviklingen i Danmarks udsatte boligområder? Spørgsmålet har ikke noget enkelt svar, men nyder både politisk og forskningsmæssigt stor interesse. Mange tiltag har været afprøvet siden midten af 1990 erne, og der er frem til 2010 løbende blevet afsat ganske betragtelige midler til boligsociale indsatser 1 i udsatte boligområder. Det skønnes, at der fra de første Byudvalgsindsatser, over Kvarterløftene, Den helhedsorienterede byfornyelse, til Områdefornyelsen og senest De sociale helhedsplaner, er blevet investeret ca. 3,5 mia. kr. 2 Problemerne med høj arbejdsløshed, et lavt uddannelsesniveau, unge uromagere, utryghed etc. i de udsatte boligområder er dog endnu ikke løst, og det er derfor sandsynligt, at der også i fremtiden vil blive investeret betragtelige midler i boligsociale indsatser. Dette bekræftes i skrivende stund af den voldsomme politiske debat om prioriteringerne i de næste fire års ghettostrategi. De boligsociale indsatser er kort sagt kommet for at blive. Tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser har en række markante konsekvenser i forhold til indsatsernes effekter, organisering, forankring og medarbejderforhold, som denne undersøgelse vil sætte fokus på. En række af konsekvenserne vil være velkendte for de fleste boligsociale aktører, men er hidtil ikke blevet taget i betragtning, når nye boligsociale puljer er blevet etableret. Vi håber med denne undersøgelse at kunne ændre på dette. Vores sigte med undersøgelsen er overordnet at styrke og kvalificere de boligsociale indsatser, så når der i forestående rapport luftes kritik eller påpeges problematiske forhold i relation til tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser, bestræber vi os gennemgående på at komme med løsningsforslag og anbefalinger, der kan afhjælpe de nævnte problemer. God læselyst! Det er imidlertid ikke tilfældet for indsatserne i det enkelte område. Når midlerne til boligsociale projekter skal fordeles sker det nemlig helt overvejende ved, at der etableres en pulje, som boligorganisationer, kommuner eller andre aktører i de socialt udsatte boligområder kan søge til deres indsatser. Puljerne yder kun støtte i en afgrænset periode, og indsatsernes slutdato er dermed fastlagt ved opstart. De hidtidige boligsociale indsatser i Danmark har kørt over en periode på fire-seks år, dog i de første kvarterløftindsatsers tilfælde i op til otte år. 1 Med boligsociale indsatser menes sociale indsatser, som tager udgangspunkt i et geografisk afgrænset bolig- eller byområde 2 re-bydele-nr-3/ Tid nok til varige forandringer? Indledning 2

7 Konklusioner Tidsafgrænsning forringer kvaliteten af de boligsociale indsatser på en række punkter. Det nødvendige lange seje træk i de socialt udsatte boligområder er svært at gennemføre med korte indsatser. 3

8 Puljefinansieringen populær på beslutningstagerniveau Den væsentligste årsag til tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser ligger i puljefinansieringen. På statsligt niveau er der blandt de adspurgte embedsmænd eller administratorer af puljerne enighed om, at der fra administrativt og politisk hold helt overvejende anvendes puljefinansiering, fordi det giver bedre muligheder for at styre indsatserne end fx bloktilskud. Samtidig påpeger flere, at det er lettere at profilere sig politisk med målrettede puljer end brede bloktilskud. På et kommunalt plan er der også administrative fordele ved tidsafgrænsede indsatser, fordi kommunerne dermed ikke binder medarbejdere og økonomiske midler i længere perioder, og den lokale politiske indflydelse på indsatserne øges. Samlet set arbejder kommunerne dog via Kommunernes Landsforening på at minimere puljemidler til fordel for mere permanente støtteløsninger. Hvordan kan man skabe forandring i et udsat boligområde? Boligsociale indsatser kan meget forenklet opdeles i to typer: 1. Indsatser, der har de individer, som bor i området som målgruppe. Det kan f.eks. være beskæftigelses-, sundheds- eller uddannelsesindsatser, der alle traditionelt varetages kommunalt, og som forsøger at løse mere strukturelle problemer i områderne. Ved disse indsatser kan resultaterne typisk måles på individniveau og er tæt knyttet til den iværksatte indsats. For denne type indsatser viser forskningen, at det ikke er realistisk i væsentlig grad at ændre de strukturelt skabte problemer med en indsats af mindre end 10 års varighed. Dette bekræftes af de adspurgte boligsociale aktører. En væsentlig årsag er her den fraflytning, der finder sted, når beboere kommer i arbejde, og den tilsvarende tilflytning af nye arbejdsløse eller ressourcesvage beboere, hvilket gør at et boligområde kun langsomt ændrer socioøkonomisk karakter (den såkaldte elevatoreffekt). 2. Indsatser, hvor der arbejdes med forhold, der er knyttet mere direkte til boligområdet. Det kan f.eks. være fysisk forbedringer, styrkelse af et områdes image, styrkelse af lokale sociale fællesskaber eller at kickstarte en borgermobiliserende proces, hvor lokale beboere selv driver udviklingen videre. For denne type indsatser viser forskningen, at en indsats på fire-seks år ofte er tilstrækkelig og dette bekræftes af en del af de adspurgte boligsociale aktører. Nye indsatser overfor gamle målgrupper Der er blandt de adspurgte en udbredt opfattelse af, at der i de overordnede prioriteringer på det boligsociale område er sket en forskydning fra borgerinddragende kickstart-indsatser over mod indsatser, der på individniveau forsøger at løse strukturelle problemer som arbejdsløshed, manglende uddannelse eller sundhedsproblemer. Samtidig er det traditionelle boligsociale puljesystem med tidsafgrænsede indsatser på maks. fire-seks år uforandret. Mange boligsociale aktører oplever derfor, at selvom deres indsatser i sig selv er succesfulde, er projektperioden for kort til at skabe varige forandringer i det givne boligområde. Og at der så efterfølgende vil være behov for at starte en ny indsats op, der arbejder med den samme gamle målgruppe. Tid nok til varige forandringer? Konklusioner 4

9 Korte og faste ansøgningsfrister kobler beboerdemokratiet af Den væsentligste kilde til at finansiere boligsociale indsatser er Landsbyggefonden, der fra 2006 til 2010 i tre runder har fordelt ca. 1,2 mia. kr. i puljemidler til sociale indsatser i udsatte boligområder gennem de sociale helhedsplaner. Boligorganisationer og kommuner kan i fællesskab ansøge om midler til sociale helhedsplaner, og hidtil har fristen for ansøgninger til hver af puljerunderne været 6 måneder. Der er blandt de adspurgte aktører enighed om, at denne korte frist resulterer i, at ansøgningerne kun i ringe grad formuleres i fællesskab med det eksisterende beboerdemokrati og meget sjældent som følge af en lokal borgerinddragelse. Hertil kommer, at en del boligorganisationer pga. tidspres lader et konsulentfirma stå for ansøgningen, hvilket yderligere øger afstanden til områdets beboere. Den manglende borgerinddragelse rummer på den ene side en fare for, at det ikke er de for boligområdets beboere væsentligste projekter, der søges midler til i ansøgningerne. På den anden side minimerer den beboernes ejerskab til de projekter, der faktisk sættes i gang inden for den sociale helhedsplan - projekter, der så ikke overtages af beboerne, når støtten fra Landsbyggefonden udløber. Ved manglende borgerinddragelse er sandsynligheden for at opnå en kickstart-effekt væsentlig forringet. Kommuner overtager sjældent indsatser, når helhedsplansstøtte ophører Samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner bliver sjældent stærkt nok som følge af den korte ansøgningsfase. Selvom det er tanken med de boligsociale indsatser under De sociale helhedsplaner, at de bedste af dem føres videre af den respektive kommune, når støtteperioden udløber, sker dette meget sjældent i praksis. En del af de adspurgte mener, dette skyldes kommunernes manglende indflydelse og medejerskab i ansøgningsfasen, ofte forårsaget af de korte ansøgningsfrister. Korte indsatser giver udbredt videnstab til skade for fremtidige indsatser Et aspekt ved de faste ansøgningsfrister er, at de også internt i boligorganisationerne giver et tidspres, fordi der indenfor en kort tidsramme skal afsættes betydelige ressourcer og medarbejdertimer til at varetage ansøgningerne. Det samme gælder for de deltagende kommuner, og ofte bliver løsningen, som nævnt, at lade udefrakommende konsulenter stå for at udforme ansøgningerne i stedet for at sætte tid og medarbejdere af internt i organisationer og forvaltninger. Det skaber et væsentligt videnstab, fordi det at formulere helhedsplanen, inddrage interessenter, skabe fælles fodslag etc. er vigtige læreprocesser, som det fremtidige boligsociale arbejde kan bygge på. Når eksterne parter trækkes ind forsvinder denne læring og giver dårligere forudsætninger for fremtidige indsatser. Ansøgninger baseret på upræcis viden om muligheder og problemer i boligområdet Det er en særligt problem, at lederen af helhedsplanen som hovedregel først ansættes, når ansøgningen er godkendt. Dette giver en væsentligt forlænget opstartsperiode, fordi de nødvendige samarbejdsrelationer i lokalområdet først skal bygges op af lederen eller dennes eventuelle medarbejdere. Endvidere skal dele af helhedsplanen sandsynligvis ændres, da den ikke i tilstrækkelig grad er bygget på viden om de faktiske muligheder eller problemer i lokalområdet. Relationer og viden som lederen eller dennes eventuelle medarbejdere så bruger tid på at opbygge i starten af indsatsperioden, hvilket stjæler Tid nok til varige forandringer? Konklusioner 5

10 tid fra den egentlige implementering af indsatsens projekter. De enkelte medarbejdere tager viden med sig Den viden, medarbejderne ved projektet bygger op om lokalområdet, netværk og potentialer, forsvinder ofte, når indsatsen stopper og medarbejderne skal finde et andet arbejde. Problematikken kendes fra de fleste arbejdspladser, men er særlig udtalt på det boligsociale område qua de mange afgrænsede projekter. Samtidigt betyder indsatsernes midlertidighed, at en del gode erfaringer fra succesfulde projekter ikke videreformidles til andre på det boligsociale område, men forbliver hos den enkelte medarbejder. Udbredt jobusikkerhed Et sidste aspekt ved de mange afgrænsede boligsociale projekter er den udbredte job-usikkerhed, som denne indsatsform giver anledning til for den enkelte medarbejder. Flere af de adspurgte pointerer, at dette forhold potentielt kan have stor negativ indflydelse på projektarbejdet i en betydelig tidsperiode inden indsatsens ophør. Medarbejderne søger i god tid inden indsatsens ophør andet arbejde for ikke at risikere at stå arbejdsløse, når indsatsen stopper. Indsatser består, puljemidler forgår Der er en udbredt erkendelse blandt de adspurgte af, at en del boligområder har så alvorlige strukturelle problemer, at der i en lang periode fremover vil blive etableret nye boligsociale indsatser, når de gamle ophører. Når den ene indsats afløser den anden, betyder det, at der i projektafslutningen koncentreres mange medarbejdertimer om at få forlænget projektet og ansøge på ny. Det tager tid fra en projektfase, hvor der optimalt burde fokuseres på at få forankret projektet i den kommunale forvaltning, i den respektive boligorganisations faste drift af boligområdet eller blandt beboerne. Hos bevillingsgiverne betyder de afgrænsede indsatser samtidig, at der bruges meget tid på at behandle ansøgninger til områder, som alle parter er klar over vil modtage midler på den ene eller anden måde. Tid nok til varige forandringer? Konklusioner 6

11 Anbefalinger CFBU præsenterer en række anbefalinger specifikt målrettet de aktører, der har mulighed for at ændre på forholdene omkring tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser. 7

12 Som nævnt har formålet med Center for Boligsocial Udviklings undersøgelse af tidsafgrænsningen i boligsocialt arbejde været at styrke og kvalificere de boligsociale indsatser. Derfor skal undersøgelsens konklusioner ikke stå alene, men følges op af en række anbefalinger, der specifikt er målrettet de hovedaktører, der har mulighed for at ændre tingenes tilstand på det boligsociale område: Kommuner, almennyttige boligforeninger, Landsbyggefonden og ministerier. Anbefalingerne til de forskellige parter gives vel vidende, at den nuværende boligsociale puljeform i høj grad beror på politiske prioriteringer i især folketing og kommuner. Anbefalingerne kan tjene som indspark til fremtidige forhandlinger om boligsociale puljer. Vores håb er derfor, at de her adresserede parter først vil tage anbefalingerne til sig og dernæst tage dem med til de boligsociale forhandlingsborde. Anbefalinger til kommunerne Opret en permanent enhed til vedvarende boligsociale indsatser Der er et behov for, at kommunerne i højere tager den vigtige rolle på sig, som de spiller i samarbejdet omkring de sociale helhedsplaner. Det anbefales, at de kommuner, som har mange og/eller særligt udsatte boligområder, opretter en permanent enhed, som har det løbende ansvar for det boligsociale arbejde. Enheden skal fungere som en samlet indgang til kommunen, der deltager i udarbejdelsen af helhedsplaner, definerer problemer og ikke mindst løsninger. Enheden skal arbejde på at finde muligheder for forankring af de delprojekter, som kommunen er med til at finansiere, og som det vil være naturligt at forankre i den kommunale drift. Sådanne samlede enheder vil kunne sikre, at kommunerne i højere grad engagerer sig i det boligsociale arbejde. I Københavns Kommune har man en sådan enhed, og her kan andre hente inspiration. Etablér løbende samarbejde med boligorganisationer For at fremme samarbejdet mellem kommunerne og boligorganisationerne anbefales det, at kommunerne støtter op om styringsdialogen ved at være indstillet på et forpligtende samarbejde omkring den boligsociale indsats med boligorganisationerne. Her vil det være hensigtsmæssigt at betragte det anbefalede årlige møde mellem kommune og boligorganisation som et springbræt til et mere omfattende og løbende samarbejde med boligorganisationerne. Anbefalinger til Boligorganisationerne Etablér løbende samarbejde med kommuner Det anbefales, at boligorganisationerne - ligesom kommunerne betragter styringsdialogen som et springbræt for et mere omfattende og forpligtende og kontinuerligt samarbejde omkring den boligsociale indsats. Opret en permanent enhed til vedvarende boligsociale indsatser Det anbefales, at boligorganisationer af en vis størrelse, som har flere helhedsplaner, etablerer en permanent enhed, som tager sig af de boligsociale indsatser. Enheden skal være med til at udarbejde kvalificerede ansøgninger samt yde processtøtte til de boligsociale indsatser bl.a. i forhold til at involvere kommunerne i et forpligtende samarbejde. En sådan enhed i boligorganisationen vil også fra starten af en indsats kunne afklare, hvorvidt udvalgte indsatser kan forankres i boligorganisationen. De boligorganisationer, som allerede har så- Tid nok til varige forandringer? Anbefalinger 8

13 danne enheder, bør i de fleste tilfælde opgradere enhederne, så disse kommer til at veje tungere i boligorganisationernes faste drift. Fællessekretariater med flere boligorganisationer Det anbefales, at boligorganisationerne går sammen om at oprette fællessekretariater i de byer, hvor der er en stor koncentration af helhedsplaner. Disse fællessekretariater skal koordinere det boligsociale arbejde i de forskellige helhedsplaner og være i løbende kontakt med projektmedarbejderne. Fordelene ved sådanne fællessekretariater vil være, at de i kraft af deres lokale placering, kan give lokalt tilpasset støtte, på en måde som enhederne i boligforeningerne ikke kan. Bl.a. vil fællessekretariaterne - i og med at de kun skal arbejde sammen med én kommune - kunne skabe en god kontakt til den pågældende kommune. Fællessekretariater vil endvidere kunne opsamle og videreformidle lokale erfaringer og viden til de respektive boligorganisationer. I en del byer er der allerede etableret fællessekretariater, som finansieres af henholdsvis kommunale midler og midler fra Landsbyggefonden. Fællessekretariatet i Århus er her et velfungerende eksempel til inspiration for andre byer. Anbefalinger til Landsbyggefonden Ændringer i ansøgningsproceduren for de sociale helhedsplaner Det anbefales, at der bliver indført løbende ansøgningsfrist i stedet for en fast ansøgningsdato. På denne måde kan man fremme mulighederne for at lave grundigt gennemarbejdede helhedsplaner baseret på et godt og forpligtende samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner, hvor samarbejdet ikke bliver amputeret af for kort en tidsfrist. Samtidig undgår man flaskehalsproblemer i de kommuner, hvor der er mange udsatte boligområder. Bindende forhåndsreservation af midler Det anbefales, at der ligesom i områdefornyelsen gives en bindende forhåndsreservation af midler før udformningen af den endelige helhedsplan. På denne måde fremmes mulighederne for et mere seriøst og forpligtende samarbejde mellem boligorganisationen og kommunen, da samarbejdet herved vil foregå på et mere sikkert grundlag. En bindende forhåndsreservation af midler vil også betyde, at projektlederen vil kunne ansættes før helhedsplanen udarbejdes, frem for den procedure der ses i dag, hvor projektlederen først ansættes efter helhedsplanen er udarbejdet. Hvis projektlederen ansættes før helhedsplanen udarbejdes, bliver de samarbejdsrelationer og netværk, som bliver skabt i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen, knyttet til projektlederen. Samtidig sikres det at projektlederen får ejerskab over indholdet i helhedsplanen. Eksplicitte krav om forpligtende samarbejde med kommuner og borgerinddragelse I dag stilles krav om, at helhedsplanen er underskrevet af en repræsentant for kommunen, og at kommunalbestyrelsen anbefaler helhedsplanen som egnet til at løse de beskrevne problemer (Almen Net, 2009, 10). CFBU anbefaler imidlertid, at der stilles mere eksplicitte krav om, at helhedsplanerne udarbejdes i et forpligtende og tættere samarbejde mellem boligorganisation og kommune og ikke af boligorganisationen alene. Dette kan f.eks. være i form af krav om dokumentation for, at der er afholdt et minimum antal beslutningsmøder mellem boligforeningen og kommunen i ansøgningsprocessen. I dag stilles krav om, at helhedsplanerne er blevet behandlet efter de gældende regler om beboerdemokrati (Almen Net, 2009, 10), hvilket i praksis vil sige, at de er godkendt Tid nok til varige forandringer? Anbefalinger 9

14 af afdelingsbestyrelserne. CFBU anbefaler imidlertid, at der stilles mere eksplicitte krav om, at der finder borgerinddragelse sted i udarbejdelsen af helhedsplanerne. Dette kan f.eks. være i form af krav om, at ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at man har afholdt borgermøder, eller at repræsentanter for diverse foreninger og grupperinger er blevet inddraget. Fortsat støtte til fællessekretariater Det anbefales, at Landsbyggefonden fortsat støtter fællessekretariater i byer med mange helhedsplaner, og at boligorganisationer i byer uden fællessekretariat og med mange helhedsplaner tilskyndes til at oprette et fællessekretariat. Eksplicit krav til involvering af lokale aktører Det anbefales, at man fra Landsbyggefondens side mere eksplicit kræver, at projektmedarbejderne arbejder målrettet med at involvere og dermed styrke de lokale parter i helhedsplansarbejdet. Et konkret forslag til, hvordan dette sikres, kunne være at udarbejde en fordelingsnøgle for helhedsplanens ressourcer, hvor en vis procentdel af ressourcerne og tiden i projektet afsættes til involvering af lokale aktører. En sådan ordning ville på den ene side garantere projektmedarbejderne den nødvendige tid til en inddragelse af lokale aktører, som man ikke altid kan se resultaterne af på kort sigt. På den anden side kunne en sådan ordning bruges til at specificere overfor projektmedarbejderne, at det forventes, at de arbejder med en involverende tilgang i deres boligsociale indsats. En mere involverende tilgang vil give de lokale beboere den viden og handlekraft, der på længere sigt er afgørende for, at der sættes en positiv udvikling i gang i boligområderne. Dette skaber større mulighed for, at de boligsociale indsatser skaber varige forandringer i boligområderne. Særlig ordning for de mest udsatte boligområder Det anbefales, at der laves en særlig ordning for de mest udsatte boligområder, hvor bevillingerne løber over en længere tidsperiode på f.eks. 10 år. For at sikre sig at indsatserne hele tiden tilpasser sig områdets behov og ønsker, bør der stilles krav om statusrapporter og brug af løbende selvevaluering Tid nok til varige forandringer? Anbefalinger 10

15 Metoden Undersøgelsen er baseret på en omfattende litteraturgennemgang og en række interviews med væsentlige aktører på alle niveauer i den boligsociale verden. 11

16 Konsekvenserne af tidsafgrænsningen kan anskues fra to forskellige vinkler. På den ene side er der den helt konkrete vinkel, hvor der ses på, om de enkelte indsatser har lang nok tid til at nå alle de ting, der skal til for at lave en god boligsocial indsats. Den anden vinkel er en mere organisatorisk vinkel, som ser på, hvilke konsekvenser tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser har for organiseringen omkring disse indsatser. Det er nemlig ikke kun de enkelte boligsociale indsatser, der er tidsafgrænsede, men også hele organiseringen omkring dem, der er tidsafgrænset. Vi vil i rapporten både se på de mere konkrete konsekvenser af tidsafgrænsningen for de enkelte indsatser og på de organisatoriske konsekvenser af puljeformen på dette område. For at komme på sporet af, hvilke problemer de boligsociale praktikere oplever i forbindelse med tidsafgrænsningen, startede vi med at gennemføre en pilotundersøgelse i form af en interviewundersøgelse blandt forskellige praktikere indenfor det boligsociale felt. Interviewpersonerne blev udvalgt så de dækkede almene boligorganisationer, kommuner og forskningscentre og så de repræsenterede forskellige organisatoriske niveauer. Endvidere blev der taget højde for, at der skulle være en geografisk spredning af interviewpersonerne. Denne pilotundersøgelse dannede også grundlag for et notat til Socialministeriet (Foråret 2010). For også at belyse de boligsociale praktikeres side af sagen fra et mere overordnet perspektiv, har vi interviewet de to interesseorganisationer Boligorganisationernes Landsforening (BL) og Kommunernes Landsforening (KL). For at belyse emnet fra bevillingsgiveres side, lavede vi interviews med repræsentanter for Landsbyggefonden og Socialministeriet. Med disse interviews ville vi belyse bevæggrundene for, at de boligsociale indsatser er, den længde de er, samt undersøge, om der er forskellige perspektiver på sagen afhængigt af, hvor i det boligsociale felt, man befinder sig. Se den samlede oversigt over interviewpersoner til sidst i rapporten. På baggrund af de emner, som dukkede op i interviewundersøgelsen, lavede vi en litteratursøgning. Det viste sig imidlertid sværere end forventet at finde litteratur om emnet. Det var således meget begrænset, hvad der dukkede op, når vi søgte i de gængse databaser og tidsskrifter. Da det kun lykkedes os at finde meget lidt litteratur i vores indledende litteratursøgning, besluttede vi os for at kontakte de forskere, som havde forfattet det litteratur, det var lykkedes os at finde. Vores litteratursøgning har således til dels taget form af sneboldmetoden, hvor én kontakt har ført os videre til den næste. Endvidere kontaktede vi videnscentre i England, Norge, Sverige og Holland i håb om, at de kendte til litteratur og evalueringsrapporter, som belyste problemstillingen. Sidst men ikke mindst har vi naturligvis læst evalueringsrapporter af boligsociale programmer i Danmark. I litteratursøgningen søgte vi først og fremmest efter effektstudier, som på et statistisk grundlag kunne sige noget om, hvorvidt længere boligsociale indsatser havde en større effekt end kortere boligsociale indsatser. Denne type studier synes der imidlertid ikke at være foretaget. Det lykkedes os derimod at finde en række artikler baseret på evalueringer, som i højere grad fokuserede på organiseringen af indsatserne, og som var baseret på interviewundersøgelser og casestudier. Mange af disse studier berører konsekvenserne af indsatsernes længde, men beskæftiger sig ikke direkte med det. Få beskæftigede sig direkte med emnet, men kun i korte afsnit, ofte som en underoverskrift i et kapitel med et andet hovedfokus. Denne undersøgelse bidrager således med at indsamle viden, som ikke har været samlet før, og som skaber et grundlag at Tid nok til varige forandringer? Metoden 12

17 diskutere konsekvenserne af tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser ud fra. Læsevejledning Rapporten er bygget op på baggrund af de temaer, som er sprunget ud af litteraturen og interviewundersøgelsen. I kapitel 5 starter vi med at se på den politiske baggrund for, at boligsociale indsatser er organiseret som puljefinansierede projekter. I kapitel 6 vil vi opridse den kontekst, som diskussionen om længden af de boligsociale indsatser udspiller sig i. Vi vil se på, hvad det helt grundlæggende er for en opgave de boligsociale indsatser skal løse. Hvad er det for problemer, der er i de udsatte boligområder, og hvordan forventes de boligsociale indsatser at løse disse problemer? Skal de igangsætte en positiv udvikling i et område, så området bliver styrket rent organisatorisk? Eller skal de løfte konkrete sociale opgaver? I kapitel 7,,8,9 og 10 ser vi på konsekvenserne af tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser. I flere af kapitlerne vil vi først og fremmest se på de sociale helhedsplaner. Dette skyldes, at der er forhold i ansøgningsproceduren for de sociale helhedsplaner, som forplanter sig i alle faser af indsatsen. Dette er forhold, som ikke på samme måde gør sig gældende for områdefornyelsen. Kapitel 7 omhandler tidsafgrænsningens konsekvenser for borgerinddragelsen i de boligsociale indsatser. Først ser vi på konsekvenserne af den korte tidsfrist for ansøgning i de sociale helhedsplaner og dernæst ser vi på betydningen af tidspresset for den løbende involvering af borgerne gennem indsatsen. Kapitel 8 ser på tidsafgrænsningens konsekvenser for samarbejdet mellem den boligsociale indsats, boligorganisationerne og kommunen. Igen ser vi på konsekvenserne af den korte tidsfrist for ansøgning i de sociale helhedsplaner. Den korte tidsfrist har konsekvenser for samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunerne og som et resultat heraf for kommunernes engagement i de sociale helhedsplaner. Endvidere ser vi på mulighederne for at forankre dele af de boligsociale indsatser i enten boligorganisationerne eller kommunerne. I kapitel 9 ser vi på konsekvenserne af tidspresset i ansøgningsfasen for de sociale helhedsplaner for opstarten af indsatsen. I kapitel 10 diskuterer vi det hensigtsmæssige i, at man i de mest udsatte boligområder, hvor der er brug for en kontinuerlig indsats, bruger tid og kræfter på at skrive genansøgninger og starte op på ny med jævne mellemrum. I slutningen af hvert af de kapitler, som beskæftiger sig med konsekvenserne af tidsafgrænsningen, vil vi på baggrund af de boligsociale praktikeres erfaringer, den indsamlede litteratur og hensyntagen til de politiske realiteter komme med anbefalinger til en anderledes organisering eller supplementer til den nuværende organisering, som kan afhjælpe de udfordringer, som opstår som resultat af tidsafgrænsningen. Tid nok til varige forandringer? Metoden 13

18 Puljefinansieringen Boligsociale indsatser er finansieret af puljer. Men hvorfor er det sådan? Hvad er den politiske kontekst for puljefinancieringen, og hvilke fordele og ulemper er der ved puljefinansieringen? 14

19 De boligsociale indsatser finansieres primært af puljemidler, hvor der over en forudbestemt afgrænset årrække gives støtte til at gøre en ekstraordinær indsats i et boligområde. Puljeformen er således ensbetydende med tidsafgrænsning. I dette afsnit vil vi se nærmere på årsagen til, at mange sociale indsatser i Danmark finansieres via puljer. En af årsagerne er, at puljeformen passer godt til den politiske cyklus i både kommuner og stat. Dette skyldes, at kommuner og stat har svært ved at forpligte sig på økonomiske aftaler, som rækker ud over en årrække på de fire år, som en valgperiode dækker, og at kommunerne har svært ved at planlægge længere ud i fremtiden, da deres budgetter ofte kun løber 1-2 år: Kommunerne er altid opmærksomme på, at de ikke får bundet sig økonomisk for for lange perioder. Der er jo kommunalvalg hvert 4. år, og det kan jo godt være, at den næste kommunalbestyrelse ser helt anderledes på tingene, og så er det jo ærgerligt at arve en hel masse projekter der bare kører derudad. (Birgit Hedegaard, Kommunernes Landsforening) Projekter af denne slags har altid været tidsafgrænsede i Danmark og der gives ikke stålfaste og sikre finansieringer over flere år, fordi de offentlige budgetter sjældent rækker ud over et år eller to. Her tænker jeg bl.a. på de kommunale budgetter, som vi skal spille sammen med (Jørgen Olsen, Landsbyggefonden) Landsbyggefonden ser de kommunale budgetters korte tidsperspektiver som en af de afgørende årsager til, at det vil være vanskeligt at lave længere tidshorisonter på helhedsplanerne end de nuværende 4-5 år. En anden årsag er, at puljeformen er et godt redskab set fra centralpolitisk hold. For det første fordi den indeholder en styringsmæssig fleksibilitet, som gør det muligt i højere grad at styre, hvad midlerne bliver brugt til, end hvis midlerne blev givet som fx bloktilskud. For det andet, fordi puljer kan bruges som et politisk signal om, at man tager hånd om en bestemt problemstilling, som har mediernes bevågenhed (SFI, 2001, 29-33). Når det kommer til puljernes effektivitet i forhold til at løse sociale problemer, viser en undersøgelse af De sociale puljer, foretaget af SFi, at puljemidlerne i sig selv sjældent med et slag kan gå ind og løse problemerne på et område, men at de kan medvirke til at forbedre, variere og eventuelt øge den samlede indsats (SFI, 2001, 125). SFI peger på, at puljernes overordnede betydning for en øget indsats ligger i de økonomiske incitamenter, som kommunerne får til at prioritere særlige typer projekter eller målgrupper, hvis de modtager puljemidler. SFI understreger, at bevillingen af puljemidler til en øget indsats for særlige målgrupper kan have en konkret og afgørende virkning på lokalt plan. Grunden er blandt andet, at midler, der er bevilliget til et konkret projekt, kan fylde meget i den samlede indsats på lokalplan og dermed betyde, at der sker en synlig og afgørende opprioritering på det pågældende område. Herved kan puljemidler give en vigtig saltvandindsprøjtning til den lokale indsats (SFI, 2001, 125). Hos Kommunernes Landsforening er man dog skeptiske overfor puljeformen: Vores generelle holdning er, at pengene skal ud i bloktilskud og at det skal være kommunernes ansvar at fordele midlerne, afhængigt af hvor de synes, at der er mest brug for, at der bliver sat ind ( ) som hovedregel synes vi ikke puljer er den rigtige vej at gå. (Birgit Hedegaard, Kommunernes Landsforening) Også Jesper Nygård, Direktør for KAB, ser nogle udfordringer ved de puljefinansierede projekter: Tid nok til varige forandringer? Puljefinansieringen 15

20 Helt grundlæggende er jeg bange for, at det hele bliver projekter. Jeg ser ikke noget problem i, at der også i et vist omfang er puljer, men det er helt afgørende, at der kommer et løbende bevillingssystem, og at størstedelen af indsatsen har et langsigtet udgangspunkt, og at den kan integreres i vores øvrige arbejde. Jeg er enig i, at puljer kan medvirke til at afprøve nye veje, men når vi går af kendte veje, så må det ikke organiseres adskilt fra den daglige drift af boligområdet Der sker ofte det, at det får sit eget liv. Og det er det allerværste der kan ske - at det får sit eget liv (Jesper Nygård, Direktør for KAB) I dette citat tager Jesper Nygård fat på nogle af de problemer, som relaterer sig til den midlertidighed i organiseringen omkring de boligsociale indsatser, som puljeformen medfører, og som vi vil vende tilbage til senere i rapporten. En afskaffelse af puljerne ligger dog ikke lige rundt om hjørnet ifølge Socialminister Benedikte Kiær: Men det med at afskaffe puljer, det gør jeg ikke. For det er også en rigtig god måde, at få sat nogle ting i gang, som man ellers ikke får sat i gang (Boligsocial Årskonference d. 1. september 2010) Eftersom puljemidlerne både har fordele og ulemper, afhængigt af hvordan de bliver brugt, er udfordringen at finde den rigtige balance mellem brugen af puljer og en mere kontinuerlig, forpligtende tilgang til løsningen af de problemer, som de udsatte boligområder rummer. Tid nok til varige forandringer? Puljefinansieringen 16

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 1 Udkast til politisk udspil: En ny dansk ghettostrategi VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 Skitse til en national ghetto-strategi, der skal afvikle de danske ghettoer i 2025 Efter 20 års arbejde med at afvikle

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart Effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Kort & klart Om evalueringen Evalueringens fire dele Evalueringen har fire fokusområder, som søger at besvare følgende spørgsmål: Landsbyggefonden

Læs mere

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Det boligsociale arbejde før og nu Der var engang hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Og det var noget værre noget fordi som vi fandt ud af i 1980 erne så kan sociale problemer ikke alene

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Beboerne_som_motor_i_udviklingen 14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By ÅBEN BY Tillæg til helhedsplan februar 2007 Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By Fra Landsbyggefondens pulje til social og forebyggende indsats 3. september 2007 Budget

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere