Tid nok til varige forandringer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid nok til varige forandringer?"

Transkript

1 Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser

2 Tid nok til varige forandringer? Udfordringer ved tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser Anne Stampe, projektleder Nana Frederiksen Majken Rhod Larsen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: Oktober 2010 Forsidefoto: Lisbeth Holten Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning 5 Konklusioner 3 Puljefinansieringen populær på beslutningstagerniveau 4 Hvordan kan man skabe forandring i et udsat boligområde? 4 Nye indsatser overfor gamle målgrupper 4 Korte og faste ansøgningsfrister kobler beboerdemokratiet af 5 Kommuner overtager sjældent indsatser, når helhedsplansstøtte ophører 5 Korte indsatser giver udbredt videnstab til skade for fremtidige indsatser 5 Ansøgninger baseret på upræcis viden om muligheder og problemer i boligområdet 5 De enkelte medarbejdere tager viden med sig 6 Udbredt jobusikkerhed 6 Indsatser består, puljemidler forgår 6 Anbefalinger 7 Anbefalinger til kommunerne 8 Anbefalinger til Boligorganisationerne 8 Anbefalinger til Landsbyggefonden 9 Metoden 11 Læsevejledning 13 Puljefinansieringen 14 Hvad er formålet med de boligsociale indsatser? 17 Et boligsocialt eller kommunalt ansvar? 18 Boligsociale indsatser som en kickstart af områderne 20 Borgerinddragelsen 23 Ansøgningsprocedure for områdefornyelsen 24 Ansøgningsprocedure for de sociale helhedsplaner 24 Borgerinddragelse i ansøgningsfasen 25 Løbende involvering af borgerne og forankring 26 Problematikker 27 Anbefalinger 27 Samarbejde med kommuner og boligorganisationer 28 Samarbejdet med kommunen i udarbejdelsen af helhedsplanerne 29 Tab af viden og kompetence i forvaltninger og boligorganisationer 32 Styringsdialog 33 Problematikker 33 Anbefalinger 34

4 Opstarten 36 Problematikker: 38 Anbefalinger: 38 Genansøgninger 39 Problematikker: 40 Anbefalinger: 40 Litteraturliste & Interviewpersoner 41 Litteraturliste 42 Interviewpersoner 43

5 Indledning Hvorfor er tidafgrænsning et problem i de boligsociale indsatser og hvad er formålet med CFBU s undersøgelse?

6 Hvad skal der til for på længere sigt at vende udviklingen i Danmarks udsatte boligområder? Spørgsmålet har ikke noget enkelt svar, men nyder både politisk og forskningsmæssigt stor interesse. Mange tiltag har været afprøvet siden midten af 1990 erne, og der er frem til 2010 løbende blevet afsat ganske betragtelige midler til boligsociale indsatser 1 i udsatte boligområder. Det skønnes, at der fra de første Byudvalgsindsatser, over Kvarterløftene, Den helhedsorienterede byfornyelse, til Områdefornyelsen og senest De sociale helhedsplaner, er blevet investeret ca. 3,5 mia. kr. 2 Problemerne med høj arbejdsløshed, et lavt uddannelsesniveau, unge uromagere, utryghed etc. i de udsatte boligområder er dog endnu ikke løst, og det er derfor sandsynligt, at der også i fremtiden vil blive investeret betragtelige midler i boligsociale indsatser. Dette bekræftes i skrivende stund af den voldsomme politiske debat om prioriteringerne i de næste fire års ghettostrategi. De boligsociale indsatser er kort sagt kommet for at blive. Tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser har en række markante konsekvenser i forhold til indsatsernes effekter, organisering, forankring og medarbejderforhold, som denne undersøgelse vil sætte fokus på. En række af konsekvenserne vil være velkendte for de fleste boligsociale aktører, men er hidtil ikke blevet taget i betragtning, når nye boligsociale puljer er blevet etableret. Vi håber med denne undersøgelse at kunne ændre på dette. Vores sigte med undersøgelsen er overordnet at styrke og kvalificere de boligsociale indsatser, så når der i forestående rapport luftes kritik eller påpeges problematiske forhold i relation til tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser, bestræber vi os gennemgående på at komme med løsningsforslag og anbefalinger, der kan afhjælpe de nævnte problemer. God læselyst! Det er imidlertid ikke tilfældet for indsatserne i det enkelte område. Når midlerne til boligsociale projekter skal fordeles sker det nemlig helt overvejende ved, at der etableres en pulje, som boligorganisationer, kommuner eller andre aktører i de socialt udsatte boligområder kan søge til deres indsatser. Puljerne yder kun støtte i en afgrænset periode, og indsatsernes slutdato er dermed fastlagt ved opstart. De hidtidige boligsociale indsatser i Danmark har kørt over en periode på fire-seks år, dog i de første kvarterløftindsatsers tilfælde i op til otte år. 1 Med boligsociale indsatser menes sociale indsatser, som tager udgangspunkt i et geografisk afgrænset bolig- eller byområde 2 re-bydele-nr-3/ Tid nok til varige forandringer? Indledning 2

7 Konklusioner Tidsafgrænsning forringer kvaliteten af de boligsociale indsatser på en række punkter. Det nødvendige lange seje træk i de socialt udsatte boligområder er svært at gennemføre med korte indsatser. 3

8 Puljefinansieringen populær på beslutningstagerniveau Den væsentligste årsag til tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser ligger i puljefinansieringen. På statsligt niveau er der blandt de adspurgte embedsmænd eller administratorer af puljerne enighed om, at der fra administrativt og politisk hold helt overvejende anvendes puljefinansiering, fordi det giver bedre muligheder for at styre indsatserne end fx bloktilskud. Samtidig påpeger flere, at det er lettere at profilere sig politisk med målrettede puljer end brede bloktilskud. På et kommunalt plan er der også administrative fordele ved tidsafgrænsede indsatser, fordi kommunerne dermed ikke binder medarbejdere og økonomiske midler i længere perioder, og den lokale politiske indflydelse på indsatserne øges. Samlet set arbejder kommunerne dog via Kommunernes Landsforening på at minimere puljemidler til fordel for mere permanente støtteløsninger. Hvordan kan man skabe forandring i et udsat boligområde? Boligsociale indsatser kan meget forenklet opdeles i to typer: 1. Indsatser, der har de individer, som bor i området som målgruppe. Det kan f.eks. være beskæftigelses-, sundheds- eller uddannelsesindsatser, der alle traditionelt varetages kommunalt, og som forsøger at løse mere strukturelle problemer i områderne. Ved disse indsatser kan resultaterne typisk måles på individniveau og er tæt knyttet til den iværksatte indsats. For denne type indsatser viser forskningen, at det ikke er realistisk i væsentlig grad at ændre de strukturelt skabte problemer med en indsats af mindre end 10 års varighed. Dette bekræftes af de adspurgte boligsociale aktører. En væsentlig årsag er her den fraflytning, der finder sted, når beboere kommer i arbejde, og den tilsvarende tilflytning af nye arbejdsløse eller ressourcesvage beboere, hvilket gør at et boligområde kun langsomt ændrer socioøkonomisk karakter (den såkaldte elevatoreffekt). 2. Indsatser, hvor der arbejdes med forhold, der er knyttet mere direkte til boligområdet. Det kan f.eks. være fysisk forbedringer, styrkelse af et områdes image, styrkelse af lokale sociale fællesskaber eller at kickstarte en borgermobiliserende proces, hvor lokale beboere selv driver udviklingen videre. For denne type indsatser viser forskningen, at en indsats på fire-seks år ofte er tilstrækkelig og dette bekræftes af en del af de adspurgte boligsociale aktører. Nye indsatser overfor gamle målgrupper Der er blandt de adspurgte en udbredt opfattelse af, at der i de overordnede prioriteringer på det boligsociale område er sket en forskydning fra borgerinddragende kickstart-indsatser over mod indsatser, der på individniveau forsøger at løse strukturelle problemer som arbejdsløshed, manglende uddannelse eller sundhedsproblemer. Samtidig er det traditionelle boligsociale puljesystem med tidsafgrænsede indsatser på maks. fire-seks år uforandret. Mange boligsociale aktører oplever derfor, at selvom deres indsatser i sig selv er succesfulde, er projektperioden for kort til at skabe varige forandringer i det givne boligområde. Og at der så efterfølgende vil være behov for at starte en ny indsats op, der arbejder med den samme gamle målgruppe. Tid nok til varige forandringer? Konklusioner 4

9 Korte og faste ansøgningsfrister kobler beboerdemokratiet af Den væsentligste kilde til at finansiere boligsociale indsatser er Landsbyggefonden, der fra 2006 til 2010 i tre runder har fordelt ca. 1,2 mia. kr. i puljemidler til sociale indsatser i udsatte boligområder gennem de sociale helhedsplaner. Boligorganisationer og kommuner kan i fællesskab ansøge om midler til sociale helhedsplaner, og hidtil har fristen for ansøgninger til hver af puljerunderne været 6 måneder. Der er blandt de adspurgte aktører enighed om, at denne korte frist resulterer i, at ansøgningerne kun i ringe grad formuleres i fællesskab med det eksisterende beboerdemokrati og meget sjældent som følge af en lokal borgerinddragelse. Hertil kommer, at en del boligorganisationer pga. tidspres lader et konsulentfirma stå for ansøgningen, hvilket yderligere øger afstanden til områdets beboere. Den manglende borgerinddragelse rummer på den ene side en fare for, at det ikke er de for boligområdets beboere væsentligste projekter, der søges midler til i ansøgningerne. På den anden side minimerer den beboernes ejerskab til de projekter, der faktisk sættes i gang inden for den sociale helhedsplan - projekter, der så ikke overtages af beboerne, når støtten fra Landsbyggefonden udløber. Ved manglende borgerinddragelse er sandsynligheden for at opnå en kickstart-effekt væsentlig forringet. Kommuner overtager sjældent indsatser, når helhedsplansstøtte ophører Samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner bliver sjældent stærkt nok som følge af den korte ansøgningsfase. Selvom det er tanken med de boligsociale indsatser under De sociale helhedsplaner, at de bedste af dem føres videre af den respektive kommune, når støtteperioden udløber, sker dette meget sjældent i praksis. En del af de adspurgte mener, dette skyldes kommunernes manglende indflydelse og medejerskab i ansøgningsfasen, ofte forårsaget af de korte ansøgningsfrister. Korte indsatser giver udbredt videnstab til skade for fremtidige indsatser Et aspekt ved de faste ansøgningsfrister er, at de også internt i boligorganisationerne giver et tidspres, fordi der indenfor en kort tidsramme skal afsættes betydelige ressourcer og medarbejdertimer til at varetage ansøgningerne. Det samme gælder for de deltagende kommuner, og ofte bliver løsningen, som nævnt, at lade udefrakommende konsulenter stå for at udforme ansøgningerne i stedet for at sætte tid og medarbejdere af internt i organisationer og forvaltninger. Det skaber et væsentligt videnstab, fordi det at formulere helhedsplanen, inddrage interessenter, skabe fælles fodslag etc. er vigtige læreprocesser, som det fremtidige boligsociale arbejde kan bygge på. Når eksterne parter trækkes ind forsvinder denne læring og giver dårligere forudsætninger for fremtidige indsatser. Ansøgninger baseret på upræcis viden om muligheder og problemer i boligområdet Det er en særligt problem, at lederen af helhedsplanen som hovedregel først ansættes, når ansøgningen er godkendt. Dette giver en væsentligt forlænget opstartsperiode, fordi de nødvendige samarbejdsrelationer i lokalområdet først skal bygges op af lederen eller dennes eventuelle medarbejdere. Endvidere skal dele af helhedsplanen sandsynligvis ændres, da den ikke i tilstrækkelig grad er bygget på viden om de faktiske muligheder eller problemer i lokalområdet. Relationer og viden som lederen eller dennes eventuelle medarbejdere så bruger tid på at opbygge i starten af indsatsperioden, hvilket stjæler Tid nok til varige forandringer? Konklusioner 5

10 tid fra den egentlige implementering af indsatsens projekter. De enkelte medarbejdere tager viden med sig Den viden, medarbejderne ved projektet bygger op om lokalområdet, netværk og potentialer, forsvinder ofte, når indsatsen stopper og medarbejderne skal finde et andet arbejde. Problematikken kendes fra de fleste arbejdspladser, men er særlig udtalt på det boligsociale område qua de mange afgrænsede projekter. Samtidigt betyder indsatsernes midlertidighed, at en del gode erfaringer fra succesfulde projekter ikke videreformidles til andre på det boligsociale område, men forbliver hos den enkelte medarbejder. Udbredt jobusikkerhed Et sidste aspekt ved de mange afgrænsede boligsociale projekter er den udbredte job-usikkerhed, som denne indsatsform giver anledning til for den enkelte medarbejder. Flere af de adspurgte pointerer, at dette forhold potentielt kan have stor negativ indflydelse på projektarbejdet i en betydelig tidsperiode inden indsatsens ophør. Medarbejderne søger i god tid inden indsatsens ophør andet arbejde for ikke at risikere at stå arbejdsløse, når indsatsen stopper. Indsatser består, puljemidler forgår Der er en udbredt erkendelse blandt de adspurgte af, at en del boligområder har så alvorlige strukturelle problemer, at der i en lang periode fremover vil blive etableret nye boligsociale indsatser, når de gamle ophører. Når den ene indsats afløser den anden, betyder det, at der i projektafslutningen koncentreres mange medarbejdertimer om at få forlænget projektet og ansøge på ny. Det tager tid fra en projektfase, hvor der optimalt burde fokuseres på at få forankret projektet i den kommunale forvaltning, i den respektive boligorganisations faste drift af boligområdet eller blandt beboerne. Hos bevillingsgiverne betyder de afgrænsede indsatser samtidig, at der bruges meget tid på at behandle ansøgninger til områder, som alle parter er klar over vil modtage midler på den ene eller anden måde. Tid nok til varige forandringer? Konklusioner 6

11 Anbefalinger CFBU præsenterer en række anbefalinger specifikt målrettet de aktører, der har mulighed for at ændre på forholdene omkring tidsafgrænsningen af boligsociale indsatser. 7

12 Som nævnt har formålet med Center for Boligsocial Udviklings undersøgelse af tidsafgrænsningen i boligsocialt arbejde været at styrke og kvalificere de boligsociale indsatser. Derfor skal undersøgelsens konklusioner ikke stå alene, men følges op af en række anbefalinger, der specifikt er målrettet de hovedaktører, der har mulighed for at ændre tingenes tilstand på det boligsociale område: Kommuner, almennyttige boligforeninger, Landsbyggefonden og ministerier. Anbefalingerne til de forskellige parter gives vel vidende, at den nuværende boligsociale puljeform i høj grad beror på politiske prioriteringer i især folketing og kommuner. Anbefalingerne kan tjene som indspark til fremtidige forhandlinger om boligsociale puljer. Vores håb er derfor, at de her adresserede parter først vil tage anbefalingerne til sig og dernæst tage dem med til de boligsociale forhandlingsborde. Anbefalinger til kommunerne Opret en permanent enhed til vedvarende boligsociale indsatser Der er et behov for, at kommunerne i højere tager den vigtige rolle på sig, som de spiller i samarbejdet omkring de sociale helhedsplaner. Det anbefales, at de kommuner, som har mange og/eller særligt udsatte boligområder, opretter en permanent enhed, som har det løbende ansvar for det boligsociale arbejde. Enheden skal fungere som en samlet indgang til kommunen, der deltager i udarbejdelsen af helhedsplaner, definerer problemer og ikke mindst løsninger. Enheden skal arbejde på at finde muligheder for forankring af de delprojekter, som kommunen er med til at finansiere, og som det vil være naturligt at forankre i den kommunale drift. Sådanne samlede enheder vil kunne sikre, at kommunerne i højere grad engagerer sig i det boligsociale arbejde. I Københavns Kommune har man en sådan enhed, og her kan andre hente inspiration. Etablér løbende samarbejde med boligorganisationer For at fremme samarbejdet mellem kommunerne og boligorganisationerne anbefales det, at kommunerne støtter op om styringsdialogen ved at være indstillet på et forpligtende samarbejde omkring den boligsociale indsats med boligorganisationerne. Her vil det være hensigtsmæssigt at betragte det anbefalede årlige møde mellem kommune og boligorganisation som et springbræt til et mere omfattende og løbende samarbejde med boligorganisationerne. Anbefalinger til Boligorganisationerne Etablér løbende samarbejde med kommuner Det anbefales, at boligorganisationerne - ligesom kommunerne betragter styringsdialogen som et springbræt for et mere omfattende og forpligtende og kontinuerligt samarbejde omkring den boligsociale indsats. Opret en permanent enhed til vedvarende boligsociale indsatser Det anbefales, at boligorganisationer af en vis størrelse, som har flere helhedsplaner, etablerer en permanent enhed, som tager sig af de boligsociale indsatser. Enheden skal være med til at udarbejde kvalificerede ansøgninger samt yde processtøtte til de boligsociale indsatser bl.a. i forhold til at involvere kommunerne i et forpligtende samarbejde. En sådan enhed i boligorganisationen vil også fra starten af en indsats kunne afklare, hvorvidt udvalgte indsatser kan forankres i boligorganisationen. De boligorganisationer, som allerede har så- Tid nok til varige forandringer? Anbefalinger 8

13 danne enheder, bør i de fleste tilfælde opgradere enhederne, så disse kommer til at veje tungere i boligorganisationernes faste drift. Fællessekretariater med flere boligorganisationer Det anbefales, at boligorganisationerne går sammen om at oprette fællessekretariater i de byer, hvor der er en stor koncentration af helhedsplaner. Disse fællessekretariater skal koordinere det boligsociale arbejde i de forskellige helhedsplaner og være i løbende kontakt med projektmedarbejderne. Fordelene ved sådanne fællessekretariater vil være, at de i kraft af deres lokale placering, kan give lokalt tilpasset støtte, på en måde som enhederne i boligforeningerne ikke kan. Bl.a. vil fællessekretariaterne - i og med at de kun skal arbejde sammen med én kommune - kunne skabe en god kontakt til den pågældende kommune. Fællessekretariater vil endvidere kunne opsamle og videreformidle lokale erfaringer og viden til de respektive boligorganisationer. I en del byer er der allerede etableret fællessekretariater, som finansieres af henholdsvis kommunale midler og midler fra Landsbyggefonden. Fællessekretariatet i Århus er her et velfungerende eksempel til inspiration for andre byer. Anbefalinger til Landsbyggefonden Ændringer i ansøgningsproceduren for de sociale helhedsplaner Det anbefales, at der bliver indført løbende ansøgningsfrist i stedet for en fast ansøgningsdato. På denne måde kan man fremme mulighederne for at lave grundigt gennemarbejdede helhedsplaner baseret på et godt og forpligtende samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner, hvor samarbejdet ikke bliver amputeret af for kort en tidsfrist. Samtidig undgår man flaskehalsproblemer i de kommuner, hvor der er mange udsatte boligområder. Bindende forhåndsreservation af midler Det anbefales, at der ligesom i områdefornyelsen gives en bindende forhåndsreservation af midler før udformningen af den endelige helhedsplan. På denne måde fremmes mulighederne for et mere seriøst og forpligtende samarbejde mellem boligorganisationen og kommunen, da samarbejdet herved vil foregå på et mere sikkert grundlag. En bindende forhåndsreservation af midler vil også betyde, at projektlederen vil kunne ansættes før helhedsplanen udarbejdes, frem for den procedure der ses i dag, hvor projektlederen først ansættes efter helhedsplanen er udarbejdet. Hvis projektlederen ansættes før helhedsplanen udarbejdes, bliver de samarbejdsrelationer og netværk, som bliver skabt i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen, knyttet til projektlederen. Samtidig sikres det at projektlederen får ejerskab over indholdet i helhedsplanen. Eksplicitte krav om forpligtende samarbejde med kommuner og borgerinddragelse I dag stilles krav om, at helhedsplanen er underskrevet af en repræsentant for kommunen, og at kommunalbestyrelsen anbefaler helhedsplanen som egnet til at løse de beskrevne problemer (Almen Net, 2009, 10). CFBU anbefaler imidlertid, at der stilles mere eksplicitte krav om, at helhedsplanerne udarbejdes i et forpligtende og tættere samarbejde mellem boligorganisation og kommune og ikke af boligorganisationen alene. Dette kan f.eks. være i form af krav om dokumentation for, at der er afholdt et minimum antal beslutningsmøder mellem boligforeningen og kommunen i ansøgningsprocessen. I dag stilles krav om, at helhedsplanerne er blevet behandlet efter de gældende regler om beboerdemokrati (Almen Net, 2009, 10), hvilket i praksis vil sige, at de er godkendt Tid nok til varige forandringer? Anbefalinger 9

14 af afdelingsbestyrelserne. CFBU anbefaler imidlertid, at der stilles mere eksplicitte krav om, at der finder borgerinddragelse sted i udarbejdelsen af helhedsplanerne. Dette kan f.eks. være i form af krav om, at ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at man har afholdt borgermøder, eller at repræsentanter for diverse foreninger og grupperinger er blevet inddraget. Fortsat støtte til fællessekretariater Det anbefales, at Landsbyggefonden fortsat støtter fællessekretariater i byer med mange helhedsplaner, og at boligorganisationer i byer uden fællessekretariat og med mange helhedsplaner tilskyndes til at oprette et fællessekretariat. Eksplicit krav til involvering af lokale aktører Det anbefales, at man fra Landsbyggefondens side mere eksplicit kræver, at projektmedarbejderne arbejder målrettet med at involvere og dermed styrke de lokale parter i helhedsplansarbejdet. Et konkret forslag til, hvordan dette sikres, kunne være at udarbejde en fordelingsnøgle for helhedsplanens ressourcer, hvor en vis procentdel af ressourcerne og tiden i projektet afsættes til involvering af lokale aktører. En sådan ordning ville på den ene side garantere projektmedarbejderne den nødvendige tid til en inddragelse af lokale aktører, som man ikke altid kan se resultaterne af på kort sigt. På den anden side kunne en sådan ordning bruges til at specificere overfor projektmedarbejderne, at det forventes, at de arbejder med en involverende tilgang i deres boligsociale indsats. En mere involverende tilgang vil give de lokale beboere den viden og handlekraft, der på længere sigt er afgørende for, at der sættes en positiv udvikling i gang i boligområderne. Dette skaber større mulighed for, at de boligsociale indsatser skaber varige forandringer i boligområderne. Særlig ordning for de mest udsatte boligområder Det anbefales, at der laves en særlig ordning for de mest udsatte boligområder, hvor bevillingerne løber over en længere tidsperiode på f.eks. 10 år. For at sikre sig at indsatserne hele tiden tilpasser sig områdets behov og ønsker, bør der stilles krav om statusrapporter og brug af løbende selvevaluering Tid nok til varige forandringer? Anbefalinger 10

15 Metoden Undersøgelsen er baseret på en omfattende litteraturgennemgang og en række interviews med væsentlige aktører på alle niveauer i den boligsociale verden. 11

16 Konsekvenserne af tidsafgrænsningen kan anskues fra to forskellige vinkler. På den ene side er der den helt konkrete vinkel, hvor der ses på, om de enkelte indsatser har lang nok tid til at nå alle de ting, der skal til for at lave en god boligsocial indsats. Den anden vinkel er en mere organisatorisk vinkel, som ser på, hvilke konsekvenser tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser har for organiseringen omkring disse indsatser. Det er nemlig ikke kun de enkelte boligsociale indsatser, der er tidsafgrænsede, men også hele organiseringen omkring dem, der er tidsafgrænset. Vi vil i rapporten både se på de mere konkrete konsekvenser af tidsafgrænsningen for de enkelte indsatser og på de organisatoriske konsekvenser af puljeformen på dette område. For at komme på sporet af, hvilke problemer de boligsociale praktikere oplever i forbindelse med tidsafgrænsningen, startede vi med at gennemføre en pilotundersøgelse i form af en interviewundersøgelse blandt forskellige praktikere indenfor det boligsociale felt. Interviewpersonerne blev udvalgt så de dækkede almene boligorganisationer, kommuner og forskningscentre og så de repræsenterede forskellige organisatoriske niveauer. Endvidere blev der taget højde for, at der skulle være en geografisk spredning af interviewpersonerne. Denne pilotundersøgelse dannede også grundlag for et notat til Socialministeriet (Foråret 2010). For også at belyse de boligsociale praktikeres side af sagen fra et mere overordnet perspektiv, har vi interviewet de to interesseorganisationer Boligorganisationernes Landsforening (BL) og Kommunernes Landsforening (KL). For at belyse emnet fra bevillingsgiveres side, lavede vi interviews med repræsentanter for Landsbyggefonden og Socialministeriet. Med disse interviews ville vi belyse bevæggrundene for, at de boligsociale indsatser er, den længde de er, samt undersøge, om der er forskellige perspektiver på sagen afhængigt af, hvor i det boligsociale felt, man befinder sig. Se den samlede oversigt over interviewpersoner til sidst i rapporten. På baggrund af de emner, som dukkede op i interviewundersøgelsen, lavede vi en litteratursøgning. Det viste sig imidlertid sværere end forventet at finde litteratur om emnet. Det var således meget begrænset, hvad der dukkede op, når vi søgte i de gængse databaser og tidsskrifter. Da det kun lykkedes os at finde meget lidt litteratur i vores indledende litteratursøgning, besluttede vi os for at kontakte de forskere, som havde forfattet det litteratur, det var lykkedes os at finde. Vores litteratursøgning har således til dels taget form af sneboldmetoden, hvor én kontakt har ført os videre til den næste. Endvidere kontaktede vi videnscentre i England, Norge, Sverige og Holland i håb om, at de kendte til litteratur og evalueringsrapporter, som belyste problemstillingen. Sidst men ikke mindst har vi naturligvis læst evalueringsrapporter af boligsociale programmer i Danmark. I litteratursøgningen søgte vi først og fremmest efter effektstudier, som på et statistisk grundlag kunne sige noget om, hvorvidt længere boligsociale indsatser havde en større effekt end kortere boligsociale indsatser. Denne type studier synes der imidlertid ikke at være foretaget. Det lykkedes os derimod at finde en række artikler baseret på evalueringer, som i højere grad fokuserede på organiseringen af indsatserne, og som var baseret på interviewundersøgelser og casestudier. Mange af disse studier berører konsekvenserne af indsatsernes længde, men beskæftiger sig ikke direkte med det. Få beskæftigede sig direkte med emnet, men kun i korte afsnit, ofte som en underoverskrift i et kapitel med et andet hovedfokus. Denne undersøgelse bidrager således med at indsamle viden, som ikke har været samlet før, og som skaber et grundlag at Tid nok til varige forandringer? Metoden 12

17 diskutere konsekvenserne af tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser ud fra. Læsevejledning Rapporten er bygget op på baggrund af de temaer, som er sprunget ud af litteraturen og interviewundersøgelsen. I kapitel 5 starter vi med at se på den politiske baggrund for, at boligsociale indsatser er organiseret som puljefinansierede projekter. I kapitel 6 vil vi opridse den kontekst, som diskussionen om længden af de boligsociale indsatser udspiller sig i. Vi vil se på, hvad det helt grundlæggende er for en opgave de boligsociale indsatser skal løse. Hvad er det for problemer, der er i de udsatte boligområder, og hvordan forventes de boligsociale indsatser at løse disse problemer? Skal de igangsætte en positiv udvikling i et område, så området bliver styrket rent organisatorisk? Eller skal de løfte konkrete sociale opgaver? I kapitel 7,,8,9 og 10 ser vi på konsekvenserne af tidsafgrænsningen af de boligsociale indsatser. I flere af kapitlerne vil vi først og fremmest se på de sociale helhedsplaner. Dette skyldes, at der er forhold i ansøgningsproceduren for de sociale helhedsplaner, som forplanter sig i alle faser af indsatsen. Dette er forhold, som ikke på samme måde gør sig gældende for områdefornyelsen. Kapitel 7 omhandler tidsafgrænsningens konsekvenser for borgerinddragelsen i de boligsociale indsatser. Først ser vi på konsekvenserne af den korte tidsfrist for ansøgning i de sociale helhedsplaner og dernæst ser vi på betydningen af tidspresset for den løbende involvering af borgerne gennem indsatsen. Kapitel 8 ser på tidsafgrænsningens konsekvenser for samarbejdet mellem den boligsociale indsats, boligorganisationerne og kommunen. Igen ser vi på konsekvenserne af den korte tidsfrist for ansøgning i de sociale helhedsplaner. Den korte tidsfrist har konsekvenser for samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunerne og som et resultat heraf for kommunernes engagement i de sociale helhedsplaner. Endvidere ser vi på mulighederne for at forankre dele af de boligsociale indsatser i enten boligorganisationerne eller kommunerne. I kapitel 9 ser vi på konsekvenserne af tidspresset i ansøgningsfasen for de sociale helhedsplaner for opstarten af indsatsen. I kapitel 10 diskuterer vi det hensigtsmæssige i, at man i de mest udsatte boligområder, hvor der er brug for en kontinuerlig indsats, bruger tid og kræfter på at skrive genansøgninger og starte op på ny med jævne mellemrum. I slutningen af hvert af de kapitler, som beskæftiger sig med konsekvenserne af tidsafgrænsningen, vil vi på baggrund af de boligsociale praktikeres erfaringer, den indsamlede litteratur og hensyntagen til de politiske realiteter komme med anbefalinger til en anderledes organisering eller supplementer til den nuværende organisering, som kan afhjælpe de udfordringer, som opstår som resultat af tidsafgrænsningen. Tid nok til varige forandringer? Metoden 13

18 Puljefinansieringen Boligsociale indsatser er finansieret af puljer. Men hvorfor er det sådan? Hvad er den politiske kontekst for puljefinancieringen, og hvilke fordele og ulemper er der ved puljefinansieringen? 14

19 De boligsociale indsatser finansieres primært af puljemidler, hvor der over en forudbestemt afgrænset årrække gives støtte til at gøre en ekstraordinær indsats i et boligområde. Puljeformen er således ensbetydende med tidsafgrænsning. I dette afsnit vil vi se nærmere på årsagen til, at mange sociale indsatser i Danmark finansieres via puljer. En af årsagerne er, at puljeformen passer godt til den politiske cyklus i både kommuner og stat. Dette skyldes, at kommuner og stat har svært ved at forpligte sig på økonomiske aftaler, som rækker ud over en årrække på de fire år, som en valgperiode dækker, og at kommunerne har svært ved at planlægge længere ud i fremtiden, da deres budgetter ofte kun løber 1-2 år: Kommunerne er altid opmærksomme på, at de ikke får bundet sig økonomisk for for lange perioder. Der er jo kommunalvalg hvert 4. år, og det kan jo godt være, at den næste kommunalbestyrelse ser helt anderledes på tingene, og så er det jo ærgerligt at arve en hel masse projekter der bare kører derudad. (Birgit Hedegaard, Kommunernes Landsforening) Projekter af denne slags har altid været tidsafgrænsede i Danmark og der gives ikke stålfaste og sikre finansieringer over flere år, fordi de offentlige budgetter sjældent rækker ud over et år eller to. Her tænker jeg bl.a. på de kommunale budgetter, som vi skal spille sammen med (Jørgen Olsen, Landsbyggefonden) Landsbyggefonden ser de kommunale budgetters korte tidsperspektiver som en af de afgørende årsager til, at det vil være vanskeligt at lave længere tidshorisonter på helhedsplanerne end de nuværende 4-5 år. En anden årsag er, at puljeformen er et godt redskab set fra centralpolitisk hold. For det første fordi den indeholder en styringsmæssig fleksibilitet, som gør det muligt i højere grad at styre, hvad midlerne bliver brugt til, end hvis midlerne blev givet som fx bloktilskud. For det andet, fordi puljer kan bruges som et politisk signal om, at man tager hånd om en bestemt problemstilling, som har mediernes bevågenhed (SFI, 2001, 29-33). Når det kommer til puljernes effektivitet i forhold til at løse sociale problemer, viser en undersøgelse af De sociale puljer, foretaget af SFi, at puljemidlerne i sig selv sjældent med et slag kan gå ind og løse problemerne på et område, men at de kan medvirke til at forbedre, variere og eventuelt øge den samlede indsats (SFI, 2001, 125). SFI peger på, at puljernes overordnede betydning for en øget indsats ligger i de økonomiske incitamenter, som kommunerne får til at prioritere særlige typer projekter eller målgrupper, hvis de modtager puljemidler. SFI understreger, at bevillingen af puljemidler til en øget indsats for særlige målgrupper kan have en konkret og afgørende virkning på lokalt plan. Grunden er blandt andet, at midler, der er bevilliget til et konkret projekt, kan fylde meget i den samlede indsats på lokalplan og dermed betyde, at der sker en synlig og afgørende opprioritering på det pågældende område. Herved kan puljemidler give en vigtig saltvandindsprøjtning til den lokale indsats (SFI, 2001, 125). Hos Kommunernes Landsforening er man dog skeptiske overfor puljeformen: Vores generelle holdning er, at pengene skal ud i bloktilskud og at det skal være kommunernes ansvar at fordele midlerne, afhængigt af hvor de synes, at der er mest brug for, at der bliver sat ind ( ) som hovedregel synes vi ikke puljer er den rigtige vej at gå. (Birgit Hedegaard, Kommunernes Landsforening) Også Jesper Nygård, Direktør for KAB, ser nogle udfordringer ved de puljefinansierede projekter: Tid nok til varige forandringer? Puljefinansieringen 15

20 Helt grundlæggende er jeg bange for, at det hele bliver projekter. Jeg ser ikke noget problem i, at der også i et vist omfang er puljer, men det er helt afgørende, at der kommer et løbende bevillingssystem, og at størstedelen af indsatsen har et langsigtet udgangspunkt, og at den kan integreres i vores øvrige arbejde. Jeg er enig i, at puljer kan medvirke til at afprøve nye veje, men når vi går af kendte veje, så må det ikke organiseres adskilt fra den daglige drift af boligområdet Der sker ofte det, at det får sit eget liv. Og det er det allerværste der kan ske - at det får sit eget liv (Jesper Nygård, Direktør for KAB) I dette citat tager Jesper Nygård fat på nogle af de problemer, som relaterer sig til den midlertidighed i organiseringen omkring de boligsociale indsatser, som puljeformen medfører, og som vi vil vende tilbage til senere i rapporten. En afskaffelse af puljerne ligger dog ikke lige rundt om hjørnet ifølge Socialminister Benedikte Kiær: Men det med at afskaffe puljer, det gør jeg ikke. For det er også en rigtig god måde, at få sat nogle ting i gang, som man ellers ikke får sat i gang (Boligsocial Årskonference d. 1. september 2010) Eftersom puljemidlerne både har fordele og ulemper, afhængigt af hvordan de bliver brugt, er udfordringen at finde den rigtige balance mellem brugen af puljer og en mere kontinuerlig, forpligtende tilgang til løsningen af de problemer, som de udsatte boligområder rummer. Tid nok til varige forandringer? Puljefinansieringen 16

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere 14.51.51.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Forord De udsatte boligområder dukker jævnligt op i medierne med

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner 1 2 Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Den almene boligsektor bidrager til at løse

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse

Danmarks Statistiks faglige modspil er efter min mening deres kerneydelse Profilanalyser et præcist portræt af danskerne Med en profilanalyse kan både private og offentlige organisationer få præcise oplysninger om deres kunder. Det har bl.a. Skanderborg Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere