Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad"

Transkript

1 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Både... men også Af Pia Jarvad Konstruktioner som En supplerende kommentar er det derfor både vanskeligt, men også overflødigt at fremføre og Jeg er selvfølgelig klar over, at hjemmehjælpen, som er både en vigtig men også kostbar hjælp, udmåles i forhold til det budget der nu er er ofte kritiseret og er et tilbagevendende spørgsmål i Dansk Sprognævns rådgivning. Helt overordnet svarer vi at der burde skrives både... og, ikke både... men også. Men er tiden nu moden til at acceptere konstruktionen? Første gang vi svarede skriftligt på dette spørgsmål, var i 1978, og vi gav udtryk for afstandtagen: Sprognævnet er flere gange blevet spurgt om formuleringen både... men også. Vi svarer gerne at der er tale om en sammenblanding af både... og og ikke blot... men også. Og vi fraråder denne sammenblanding. Vi er klar over at både... men også forekommer ret ofte, især i talt sprog. Sam- menblandingen er vel normalt en fortalelse (eller forskrivelse) som den talende eller skrivende ville rette hvis han eller hun blev opmærksom på den. Forklaringen som Sprognævnet forsyner sin vurdering med, er alene at det er en sammenblanding af to udtryk, og at det er en fortalelse, og der er ikke overvejelser over udbredelsen, om udtrykket bruges i særlige tekstsituationer, eller om både og og både... men også har samme betydning. Sådanne forklaringer er ellers normale i Sprognævnets måde at beskrive spørgsmål om nye udtryk på. I 1985 tager professor Erik Hansen, daværende formand for Dansk Sprognævn, stærkt afstand: De spørger om Sprognævnets liberalisering.. med tiden vil kunne føre til at også > udtryk som både... men også, enten... men også, hverken... men heller ikke vil blive

2 godkendt af Sprognævnet. Forudsætningen for at Sprognævnet godkender eller anbefaler en ny stavemåde eller sprogform, er at den allerede er udbredt blandt sprogbrugere som er sikre i deres beherskelse af dansk og som i øvrigt følger sprogets regler, at den er klar og tydelig, og at den er i overensstemmelse med sprogbygningen i dansk. Udtryk som både... men også og såvel... og er ikke konsekvente og systematiske nyudviklinger, men sjusk, som De selv skriver, eller fortalelser af den slags som vi alle kan komme til at begå engang imellem. Derfor kan disse udtryk ikke anbefales af Sprognævnet. Her sker en optoning af argumentationen for fortalelsen eller sjusket: Udtrykket er ikke konsekvent og systematisk og ikke i overensstemmelse med sprogbygningen, men det fremgår ikke hvordan det bryder med sprogbygningen, eller hvordan det er inkonsekvent eller usystematisk. I Nyt fra Sprognævnet 1989/1 behandles udtrykkene igen, og under indtryk af udbredelsen er vi blevet lidt mere tolerante, men frem for alt gives der en forklaring på den tekstmæssige sammenhæng udtrykket gerne optræder i, og det tolkes at udtrykket er en stærkere variant af det normalsproglige udtryk med og: I talesproget kommer man let til at blande nærtbeslægtede udtryk sammen, og de tre udtryk, både... og, dels... dels og såvel... som, betyder jo stort set det samme. Jo mere tekst der kommer imellem udtrykkenes to led, des større risiko er der for at man har glemt hvilket førsteled man valgte til at begynde med. Det fjerde udtryk der kommer ind billedet her, er ikke blot... men også, som betydningsmæssigt ligger tæt på de tre andre udtryk, men som virker mere kraftfuldt og eftertrykkeligt. Dette udtryk har desuden, i modsætning til de tre første, adskillige paralleller: ikke kun/ikke alene/ikke bare/ikke udelukkende... men også. Udtrykket både... men også har altså lånt noget af den kraft som de andre udtryk med... men også har, og man kan derfor sige at det indholdsmæssigt adskiller sig fra det mere neutrale både... og. Sagt på en anden måde: Udtryk der begynder med både, dels og vel også såvel, har øjensynlig to varianter, nemlig en mere neutral med de gammelkendte andetled (hhv. og, dels og som) og en mere kraftfuld med andetleddet men også som slutter sig til en anden velkendt række af beslægtede udtryk. Spørgsmålet er så om både/dels/ såvel, men også kan accepteres som korrekt dansk. Det er Sprognævnets indtryk at denne variant endnu ikke er trængt ind i skriftsproget; det er stadig noget man siger eller kommer til at sige, ikke noget man skriver. Men konklusionen er dog alligevel at Sprognævnet indtil videre [må] fraråde brugen af både men også osv., især med henvisning til det afgørende sidste argument i svaret: Det er noget man siger eller kommer til at sige og ikke skriver (og med det udnævnes skriftsproget som normgivende). Både og/men også i ordbøger Ordbog over det danske Sprog (den store, gamle i 27 bind, dette første bind med både 2 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

3 er fra 1919) angiver at både... og bruges til at betegne at noget gælder begge de tilfælde der nævnes, og det oplyses at det også, men dog sjældnere, kan bruges om flere end to tilfælde, og i så fald er det i betydningen alle. Synonymer er saavel.. som og ikke alene.. men ogsaa. Ordbogen giver litterære eksempler på brugen fra bibeloversættelser over Holberg til Kierkegaard. Og helt uden forbehold nævner ordbogen at både også forekommer i forbindelse med et følgende men: jeg (ved det) baade fra Dig selv, men i særdeleshed fra Din Hustru. (Thomas Lange: En Kjærlighedshistorie, 1882) Det var ligesom Beate blev baade lidt trøstet, men paa samme Tid næsten endnu.. mere bedrøvet. (Karl Larsen: Seksten Aar, 2. opl. 1903) Man kan notere sig at redaktionen ikke har ment at udtrykket skulle forsynes med mærkater som vulg. (= vulgært sprog), talespr. (= talesprog) eller sj. (= sjældent), mærkater som kunne benyttes. Eksemplerne er fra før og efter 1900, og i Supplement til Ordbog over det danske Sprog, 1992, er der ikke supplerende eksempler der tilbagedaterer udtrykket. Kun et yderligere eksempel: De afgørende Øjeblikke havde baade det mere fjærntstaaende Østrig, men ogsaa Frankrig svigtet (A. Friis: Bernstorfferne og Danmark, bd. 2, ) Heller ikke her er der markering af særlige brugsområder for udtrykket. Man kan mærke sig at eksemplerne er litterære og vel næppe kan siges at være udtryk for sjusk, fortalelse, glemsomhed i sætningsopbygningen, men netop er eksempler hos sprogbrugere som er sikre i deres beherskelse af dansk og som i øvrigt følger sprogets regler som Erik Hansen skriver i citatet ovenfor. Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003, www. ordnet.dk/ddo) oplyser at både... og bruges i forbindelse med to eller flere sideordnede led for at understrege at udsagnet gælder hvert enkelt led i lige høj grad, men tilføjer i stedet for og bruges undertiden men eller en anden konjunktion, men denne brug regnes af nogle for ukorrekt. Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) og den Danske Netordbog (www.ordbogen.com) har kun både og med. Både og/men også i sprogrigtighedsbøger Aage Hansen skriver i Vort vanskelige Sprog, 1965: Ved forbindelserne både-og, enteneller o.fl. findes undertiden den unøjagtighed at og, eller erstattes af en anden konjunktion, og der gives eksempler med både men også, blandt andet det ovennævnte citat fra ODS. Fordømmelsen er til at overse, og det gælder vurderingen af tilsvarende udtryk som dels-dels, såvel-som. Sprogbrevet er et personalebrev fra Erik Hansen og Jørn Lund, og det blev sendt til DR s journalister med forslag til bedre og tydeligere udtaler, korrektere mundtlig sprogbrug osv. Her er udtrykket behandlet to gange, første gang i 1989 (Jørn Lund) hvor udtrykket accepteres når afstanden mellem de to led bliver så stor at den talende (og som regel også den lyttende) glemmer sammenhængen, men ellers ikke. Anden gang > Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 3

4 i 1992 på opfordring fra højere sted i DR som ønsker en advarsel mod brugen af både... men også, og Erik Hansen tilføjer at det er en udtryksmåde som beviseligt irriterer mange lyttere. Sprogbrevet advarer så mod det skæve udtryk som hellere burde være enten både og eller ikke alene men også. Sprogligt, Sproget.dk (i et optryk fra 2008) bemærker at man traditionelt bruger både... og til at sideordne to størrelser der har lige stor vægt i den pågældende sammenhæng, og at man ofte møder sætninger hvor både genoptages med men eller men også. Årsagen angives at være at sprogbrugeren ud over at sidestille to størrelser også modstiller dem og til og med fremhæver den sidste af dem. Desuden er der indflydelse fra konstruktioner som ikke bare... men også, altså sammenblandinger som tidligere sprogrøgtere har brugt som argument for afstandtagen. Også i Sprogligt fremhæves det at konstruktionen er talesproglig, og man konkluderer forsigtigt: forskellige kilder, i alt 56 millioner ord. Teksterne stammer fra perioden Her har jeg søgt efter de to varianter af konstruktionen både og/men også med henholdsvis 1-2 ord og 5-10 ord mellem de to led. Både ord + og: eks., fx Overtrædes loven, kan både medicinfirmaet og lægen straffes med bøde Søndagens bitreste pilsner er både skyllet ned og skyllet efter med en sødere Både ord + og: 9298 eks., fx Kan man både beskytte samfundet mod en smitsom sygdom som AIDS og samtidig forsvare det enkelte individs personlige frihed Både flotte anmelderord med på vejen og mange elever var glade for, at emnet blev taget op vil man undgå kritik, er det sikrest at holde sig fra den og vælge udtryk som ikke blot... men også I Politikens Danske ord der driller, 2002, er konstruktionen omtalt, og både men også karakteriseres som talesprog som bør undgås i skriften. I dag støver vi udtrykket af. Vi har konstateret en tolerance over for konstruktionen i de tidlige ordbøger og sproglige vejledninger efterfulgt af en kraftig afstand som igen er afløst af en begyndende accept. Udbredelse i skriftlige genrer KorpusDK (2007) er tekster fra en række Både ord + men også: 52 eks., fx Det er både betrykkende, men også forstyrrende, fordi sikkerheden er så inkonsekvent Jeg er selvfølgelig klar over, at hjemmehjælpen, som er både en vigtig men også kostbar hjælp, udmåles i forhold til det budget der nu er Både ord + men også: 185 eks., fx rigtigere, hvis vi havde fået et ja både af hensyn til det internationale samarbejde, men også af hensyn til dansk økonomi Det er dygtigt gjort både af Nikolaos og 4 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

5 af Nielsen. Men også som historisk beskrivelse af situationen Det er tydeligt at både og er langt den hyppigste af de to typer, og den er omtrent 3 gange så hyppig når der er kort mellem både og og i forhold til de tre andre muligheder. Det er også tydeligt at hyppigheden for at få men også øges markant når der er langt mellem både og men også. Det betyder at det er overordentlig sikkert at lang afstand mellem både og det efterfølgende led befordrer men også 1. Betydning I 1989-svaret fra Sprognævnet kommer man ind på det at de to udtryk ikke er helt identiske; både men også er mere kraftfuld. Ser man på eksempler som a) Peter og Lise går i skole b) Både Peter og Lise går i skole c) Både Peter men også Lise går i skole udsiger alle tre sætninger at Peter og Lise går i skole, men ved konstruktionen b) med både forudsættes det at man ikke forventer at de begge går i skole. I c) er forventningen om at det gælder begge, nærmest usandsynlig eller i hvert fald stærkt påfaldende. I eksempler som disse fra KorpusDK og Dansk Sprognævns ordsamling, som dækker tilvæksten i ord og udtryk efter 1955, finder vi netop denne modsætningsbrug bekræftet: 1 En Chi-square-test viser at der er signifikant forskel på de to udtryk (P <.0001). Forholdet mellem udtrykkene (ratio) er 3,55 for både ord + men også versus både ord + men også over for 0,31 både ord + og versus både ord + og. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Protest baade fra Ejerne, der tjente tykt paa de tætbefolkede og for længst udbetalte Ejendomme; men ogsaa fra dem, der maaske burde være taknemlige (Inger K. Mortensen i Nina Andersen mfl.: Barnet og Samfundet, 1945). En supplerende kommentar er det derfor både vanskeligt, men også overflødigt at fremføre (Journalist og forfatter Peter Jerndorff Jessen i Mål og Mæle, 1982). Det er både betryggende, men også forstyrrende, fordi sikkerheden er så inkonsekvent (Berlingske Tidende ). En konklusion er således at begge udtryk er almindelige, og at de bruges i forskellige kontekster og betydninger. Udtrykket både og bruges om tilfælde hvor noget mod forventning gælder begge de tilfælde der nævnes, mens både men også kan bruges når man ønsker at understrege at forventningen anses for at være usandsynlig eller en vis grad af modsætning. Udtrykket både men også kan endvidere benyttes når der er langt mellem de to led som holdes sammen af konstruktionen, uden at der nødvendigvis er tale om stor modsætning mellem leddene. g Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 5

6 Det gode sprogprojekt!? Find råd og vejledning på dsn.dk/sprogprojekter Af Anne Kjærgaard og Simon Bierring Lange Mange organisationer er opmærksomme på at modtagerne kan have forskellige problemer med deres tekster. Det kan fx være at de skriver for langt, for indviklet og for indforstået og resultatet kan være at det er vanskeligt, eller måske ligefrem umuligt, for modtagerne at forstå hvad der egentlig står i teksterne. Derfor er der gennem de sidste årtier blevet igangsat masser af sprogprojekter i offentlige institutioner og private virksomheder der skal få medarbejderne til at skrive anderledes og mere hensigtsmæssigt i forhold til modtagernes forudsætninger. Dansk Sprognævn lancerede i februar 2012 siden dsn.dk/sprogprojekter. Formålet med siden er at inspirere og rådgive medarbejdere der skal til at iværksætte et sprogprojekt, og på den måde give brugerne et godt grundlag for at tilrettelægge et projekt der er tilpasset den organisation de arbejder i. Her i artiklen beskriver vi baggrunden for at siden er blevet etableret, præsenterer dele af sidens indhold og viser videre til de steder på siden hvor man kan læse mere om de forskellige temaer. Sproglig rådgivning i organisationer, herunder arbejdet med at tilrettelægge sprogprojekter, har traditionelt været overvejende praksisorienteret: Fokus har været på at komme ud i organisationerne og rådgive om konkrete problemer med sprog, tekster og skrivearbejde. Dsn.dk/sprogprojekter er derimod baseret på forskning, dvs. den er ikke en opsummering af de praktiske erfaringer vi på Dansk Sprognævn eller andre har gjort sig med sprogprojekter. Hjemmesiden er baseret på grundige studier gennemført i to offentlige institutioner (Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Danmarks Domstole) der på forskellige måder har arbejdet på at ændre organisationens tekster. Studierne af sprogprojekterne i disse to institutioner bliver behandlet meget grundigere i ph.d.-afhandlingen Sådan skriver vi eller gør vi? (Kjærgaard 2010). Baggrund fra afsender- til modtagerfokus Nutidige sprogprojekter fokuserer typisk på at skriftlig kommunikation fra organisationer skal være forståelig for modtagere uden nogen særlig faglig indsigt og ofte også på at tekster skal tegne et billede af afsenderorganisationen som imødekommende. Det afspejler at man i mange organisationer er gået fra primært at fokusere på 6 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

7 afsenderen (altså den organisation teksten kommer fra) til i højere grad at forsøge at tilgodese både afsenders og modtagers behov. Det gør kommunikationsopgaven vanskeligere for samtidig med at teksten skal tilpasses modtagernes (formodede) behov, så skal teksten stadig opfylde en række krav som afsenderen (med god grund) stiller til teksten. Ofte skal teksterne kunne tåle en nærmere granskning af jurister, fx hvis det drejer sig om en afgørelse fra en kommune, og borgeren efterfølgende vælger at lægge sag an mod kommunen. Derudover skal mange tekster fra offentlige institutioner også leve op til en eller flere bekendtgørelser om hvilke oplysninger der skal gives SKAT kan fx ikke frit afgøre hvilke informationer de vil skrive i et brev, men er tværtimod underlagt en række bekendtgørelser om hvad de er forpligtet til at informere borgeren om. Traditionen for i højere grad at inddrage modtagerens (dvs. helt almindelige borgere eller kunders) behov stadfæstes traditionelt til 60 erne. I 1962 udkom Juridisk Grundbog med kapitlet Juridisk stil og sprogbrug hvor forfatteren von Eyben bl.a. påpegede at [d]et juridiske dokument henvender sig ofte til lægmænd, som uden store vanskeligheder må kunne forstå, hvad meningen er (s. 483). I 1969 udkom Justitsministeriets Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter hvor man bl.a. kan læse at [v]ed den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. At der set med nutidige øjne har været noget at tage fat på i 60 erne, vil de fleste nok være enige i hvis de kigger på følgende (skræk)eksempel på juridisk sprog fra Juridisk Grundbog: Efter den skete bevisførelse findes der ikke at være grundlag for at fastslå, at tiltalte har fremført lastautomobilet således, at nogen del af dette ved sammenstødet har været til venstre for kørebanens midte, men det findes at måtte lægges tiltalte til last, at han, efter i en afstand af ca 71 m fra ruteautomobilet at have bemærket, at dette blev fremført på en sådan måde, at der var nærliggende fare for påkørsel, har undladt ved signalgivning at advare ruteautomobilets fører og at søge at afværge faren ved yderligere nedsættelse af hastigheden og ved at holde yderligere til højre, hvilket sidste om end i begrænset omfang må antages at have været muligt (Von Eyben, Juridisk Grundbog, s. 485) Hvorfor er der stadig meget at tage fat på? I løbet af de sidste årtier er der mange steder blevet gjort store indsatser for at ændre tekster fra offentlige institutioner og private firmaer, særligt forsikrings- og pensionsbranchen, og der er utvivlsomt sket meget på området. Men hvorfor er det så stadig relevant at lancere en side som dsn.dk/sprogprojekter i 2012? Burde den slags problemer ikke være løst for længst? Vi mener der er i hvert fald tre vigtige forklaringer på at der stadig er noget at gøre. For det første er synet på hvad der udgør en god tekst under konstant forandring, og der er ikke nogen endegyldig opskrift på hvad det vil sige at skrive forståeligt og imødekommende. For 40 år siden ville > Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 7

8 det have været helt utænkeligt (og meget uhøfligt) at skrive du i stedet for De i et brev til en borger. I dag er der derimod nogen der vil hævde det modsatte, altså at De er en tiltaleform der skaber distance frem for at udtrykke høflighed. For det andet har arbejdet med organisationers tekster traditionelt været mere fokuseret på teksterne end på organisationen. Leif Becker Jensen var den første der i dansk sammenhæng gjorde opmærksom på at vanskelighederne ved at ændre organisationers tekster måske ikke så meget er et sprogligt problem, men snarere et spørgsmål om at teksterne bliver til i en bestemt organisatorisk sammenhæng (det kan man læse mere om i hans bog Kancellistil eller Anders Andsprog fra 1991). Sprogprojekter er altså organisatoriske forandringsprojekter, og hvis de skal gøre en forskel, skal de indarbejdes i den konkrete organisatoriske sammenhæng. For det tredje mener vi at det praksisorienterede arbejde med sprogprojekter ude i organisationerne kunne have gavn af at blive suppleret med forskning inden for området. Vi mener at forskning inden for feltet kan være med til at kaste nyt lys over de problemstillinger der er velkendte i praktikerkredse, få sproglige rådgivere til at fokusere på andre problemer end dem der traditionelt har været i fokus og på den måde være med til give nye svar på gamle spørgsmål og stille spørgsmål der måske hidtil ikke er blevet stillet. Ikke for at underkende den gældende praksis, men for at supplere og bidrage til den. Dsn.dk/sprogprojekter er således baseret på forskning, altså systematiske studier af praksis. Hvad man kan finde på dsn.dk/sprogprojekter? Sidens hovedindhold er bygget op omkring fire råd der lyder: Analyser organisationen Analyser teksterne Skab værktøjer til bedre sprog og tekster Følg op Disse fire råd knytter an til fire forskellige temaer der er helt centrale for planlægningen og gennemførelsen af sprogprojekter, nemlig den organisation sprogprojektet finder sted i, de tekster der skrives i organisationen, de midler (dvs. værktøjer) der tages i brug for at ændre teksterne, og den opfølgning der er nødvendig for at fastholde projektets resultater. Siden er ikke udformet som en udførlig opskrift hvor man kan læse hvad man skal gøre og i hvilken rækkefølge for at gennemføre et succesfuldt sprogprojekt. Sprogprojekters mål og udfordringer er i høj grad organisationsspecifikke, og et vellykket sprogprojekt må tilpasses den konkrete organisation. Den færdige opskrift på et vellykket sprogprojekt eksisterer med andre ord ikke, og siden skal først og fremmest fungere som en idebank. De fire overordnede råd bliver uddybet og konkretiseret i en række specifikke forslag til hvordan et sprogprojekt kan gribes an. I det følgende vil vi introducere de fire overordnede råd ved at give eksempler på nogle af de mere konkrete forslag der gemmer sig bag. 8 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

9 Råd 1: Analysér organisationen Det er den konkrete organisations behov og muligheder der afgør hvordan sprogprojektet skal tilrettelægges og gennemføres, og et indgående kendskab til organisationen er derfor afgørende for succes. Organisationsanalysen bør bestå af forskellige delanalyser, fx af hvilken organisatorisk dagsorden sprogprojektet spiller ind i, hvordan man bedst muligt skaber opbakning om projektet, og hvilken status tekstarbejde har i organisationen, altså hvor meget og hvor bevidst der arbejdes med sprog i organisationen. Et af de vigtige temaer i organisationsanalysen er holdninger til skrivearbejdet bevidste og ubevidste holdninger til skrivearbejdet blandt medarbejderne er nemlig centrale for udfaldet af et sprogprojekt. Hvis man iværksætter et sprogprojekt, vil man typisk have en fornemmelse af hvordan organisationens medarbejdere forholder sig til arbejdet med sprog. En analyse kan imidlertid konkretisere og uddybe medarbejdernes holdninger: Hvor dybt stikker opbakningen til (eller modstanden mod) sprogprojektet i forskellige medarbejdergrupper, hvordan er opbakning og modstand motiveret, og opfatter lederne bedre tekster som noget der er af grundlæggende værdi for organisationen? På den måde sikrer man sig at man ikke arbejder ud fra sin egen forestilling om medarbejdernes holdninger snarere end deres faktiske holdninger, og en holdningsanalyse gør det lettere at inddrage forskellige holdninger aktivt i sprogprojektet, motivere medarbejderne og sætte realistiske mål for projektet. Typisk vil der være forskellige og ofte modstridende holdninger til et sprogprojekt: Nogen vil mene at det med at skrive gode tekster ikke er et problem for dem, men at deres kollegers eller underordnedes tekster sagtens kunne blive bedre. Hvis det er en udbredt holdning, bliver man selvfølgelig nødt til at arbejde med den: Intet forandrer sig hvis alle går rundt og tror at det er de andres tekster den er gal med. Nogle medarbejdere mener måske (også selvom de ikke siger det direkte eller er bevidste om det) at skrivning er en mindre vigtig kompetence i forhold til de mere fagspecifikke kompetencer medarbejderne skal beherske som fx jurist, ingeniør eller socialrådgiver. På analyser-organisationen-1/undersoegholdninger-til-skrivearbejdet kan du læse mere om hvordan man kan gribe holdningsanalysen an, og hvordan man kan håndtere typiske holdninger til skrivearbejdet. Råd 2: Analyser teksterne Det andet overordnede råd lyder at man skal analysere organisationens tekster grundigt for at finde ud af hvilke problemer der er i teksterne. Alternativt kommer man let til at fokusere på problemer som man antager eksisterer i organisationens tekster, og kommer måske til at overse andre, vigtigere problemer. Hvis man kigger på mange af de skriveguider (ofte også kaldet sprogpolitikker) der er udarbejdet i organisationer de sidste mange år, får man fx fornemmelsen af at der er store problemer med såkaldte papirklicheer, altså ord som følgelig, foranledige og fornøden. Det kan sagtens være at der er for mange af den type ord i organisationens tekster, og at man bør gøre medarbejderne opmærksom på at de bør skrive noget andet (fx derfor, sørge for og nødvendig). Men > Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 9

10 det kan også være at problemet med papirklicheer er ganske lille, og at man i stedet bør sætte resurserne ind på helt andre områder. Tekstanalysen kan bl.a. bestå i analyser af enkelttekster og overvejelser om hvordan skabelontekst og medarbejdernes fritekst spiller sammen (hvis medarbejdernes tekstproduktion fx er præget af deres personlige skuffeskabeloner som de bruger som udgangspunkt for nye tekster, er sprogprojektet måske en god anledning til at få udarbejdet nogle nye fælles skabeloner). Et andet vigtigt tema er hvad de faktiske modtagere får ud af organisationens tekster. Ved at undersøge tekster fra modtagerens perspektiv kan man finde ud af hvad de synes om teksterne, og om de får det ud af teksterne som det er meningen at de skal have ud af dem. Derudover kan man måske få konkrete ændringsforslag fra modtagerne. Man kan også bruge modtageranalyser til at nuancere de skrivende medarbejderes holdninger til organisationens tekster. Nogle medarbejdere mener måske at teksterne fungerer helt fint i forhold til modtageren. Resultater fra modtageranalyserne vil sikkert kunne nuancere den holdning. På kan du læse om hvordan Københavns Kommune og SKAT har grebet modtageranalysen an og hvilke fordele og ulemper der kan være ved forskellige fremgangsmåder. Råd 3: Skab værktøjer til bedre sprog og tekster Hjemmesidens tredje råd handler om udviklingen af de værktøjer man tager i brug for at ændre organisationens tekster, fx kursusforløb, skriveguider eller termbaser (altså samlinger af ord som medarbejderne anbefales at bruge). På denne del af siden opfordrer vi bl.a. brugerne til kritisk at overveje hvilke undervisningsmidler der er de rigtige i deres organisation. Et af de mest almindelige værktøjer er fx skriveguider, men brugen af skriveguider giver anledning til problemer som man grundigt bør overveje. En skriveguide er en tekst der skal beskrive og videreformidle de normer medarbejderne skal udforme deres tekster efter. En skriveguide vil typisk indeholde anvisninger af abstrakt og konkret karakter. Blandt de mere abstrakte anvisninger kan være opfordringer til at skrive så teksterne udtrykker organisationens værdier, fx at skrive venligt, imødekommende eller serviceorienteret. Konkrete anvisninger omfatter ting som ordvalg (skal man skrive gæld eller restance?), grammatiske former (skal man foretrække aktive eller passive verbalformer?) eller komposition (skal konklusionen i organisationens breve stå først eller sidst?). Fordelen ved en skriveguide er at den kan give både abstrakte anvisninger der forklarer hvilke idealer organisationen stræber efter at kommunikere ud, og konkrete anvisninger medarbejderne kan bruge i deres daglige arbejde. På denne måde kan skriveguiden være et vigtigt element i arbejdet med at skabe et fælles normgrundlag for sprogarbejdet. En af ulemperne ved en skriveguide er at den kan komme til at blive en skuffesucces, altså et dokument der ikke anvendes i praksis. Hvis man fx ønsker at skriveguiden skal bruges som opslagsværk når medarbejderne 10 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

11 sidder og skriver, så stiller det store krav til skriveguidens formidling. Medarbejdere med sammenlignelige arbejdsopgaver kan have meget forskellige baggrunde og tilgange til det sproglige arbejde og derfor forskellige behov. Under alle omstændigheder kan en skriveguide ikke stå alene den skal suppleres med andre tiltag hvis sprogprojektet skal have bred gennemslagskraft. For at en skriveguide skal virke efter hensigten, er det vigtigt at den er udarbejdet til den organisation den skal fungere i. Det er ikke forbudt at lade sig inspirere af anbefalingerne for godt sprog og gode tekster i andre organisationer, men det kan let give problemer hvis man gør det ukritisk: Det kan fx være svært at gennemskue hvilke tekstgenrer en sprogpolitik er skrevet med henblik på, eller hvilke behov medarbejdere i forskellige organisationer har med hensyn til hvor konkret en sprogpolitik skal være. På kan du læse mere om de forskellige midler man kan tage i brug i et sprogprojekt. Råd 4: Følg op Det sidste overordnede råd på hjemmesiden handler om at man skal følge op på sprogprojektet. Det kan virke som en banal pointe at man skal bruge tid og ressourcer på at følge op, men faktum er at projektet let kan glide ud i sandet når projektperioden er slut. For at fastholde fokus og velvilje omkring det sproglige arbejde er det vigtigt at holde sprogprojektets resultater op mod på forhånd fastsatte succeskriterier og fortælle ledere og medarbejdere hvilken forskel projektet har gjort, fx at tilfredsheden blandt modta- Anne Kjærgaard (f. 1977) er postdocstipendiat hos Dansk Sprognævn. Simon Bierring Lange (f. 1986) er tidligere praktikant og nuværende studentermedhjælp hos Dansk Sprognævn. gerne er øget. For at følge systematisk op på organisationens tekstproduktion kan man også arbejde for at gøre kvaliteten af sprog og tekster til et obligatorisk emne når der afholdes fx MUS-samtaler, eller tage stikprøver af organisationens tekster for at afgøre hvor der fortsat er problemer. Helt overordnet er det vigtigt at få gjort opmærksom på at godt sprog og gode tekster ikke er noget man kan sikre sig en gang for alle. Det målrettede arbejde med at sikre godt sprog og gode tekster er en løbende opgave. Et sprogprojekt er derfor ikke bare en lineær proces hvor man rykker sig fra punkt a til b. Der er snarere tale om en cirkulær proces der gentages så sproget i organisationen udvikler sig løbende. På > ter/foelg-op-1 kan du læse mere om hvordan man kan følge op på sprogprojektet. Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 11

12 Flere resurser Hvis du har lyst til at vide mere om hvordan man gennemfører et vellykket sprogprojekt, er der flere råd at finde på dsn.dk/sprogprojekter. Derudover indeholder siden også en linksamling der kan give mere inspiration til og viden om sprogprojekter i organisationer. Tilbage er der kun at sige god arbejdslyst vi håber at der er mange der vil få gavn af dsn.dk/sprogprojekter, og modtager meget gerne kommentarer og spørgsmål om siden. Hvis man har relevante erfaringer med sprogprojekter som man har lyst til at dele, hører vi også meget gerne fra dig vi er konstant på jagt efter gode eksempler og tips og tricks om stort og småt som vi kan lægge på siden. Artiklen er en forkortet og revideret udgave af artiklen Organisationens tekster: Råd om sprogprojekter i Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Artiklen er tilgængelig på Litteratur I artiklen har vi henvist til følgende tekster der ikke er tilgængelige fra dsn.dk/sprogprojekter: Becker Jensen, L. (1998). Kancellistil eller Anders And-sprog? en undersøgelse af forvaltningssproget og dets institutionelle betingelser (2. udgave). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Eyben, W.E. von (1962): Juridisk grundbog. Affattelse af love domme, forvaltningsakter og kontrakter. København: Juristforbundets Forlag. Kjærgaard, A. (2010). Sådan skriver vi eller gør vi? En undersøgelse af de tekstlige effekter af to sprogpolitiske projekter i Danmarks Domstole og Københavns Kommune og af årsagerne til projekternes gennemslagskraft. (Ph.d.-afhandling). København: Københavns Universitet. g 12 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

13 Spørgsmål og svar Børn på gule plader S p ø r g s m å l : Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke bor hos én? S v a r : Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003, anfører under opslagsordet barn kun den ene af de to betydninger: som hører til ens husstand. Der er altså både et biologisk og et socialt kriterium. Børn på gule plader opfylder kun et af de to kriterier. Enten deler man husstand med dem uden at være biologisk forælder til dem, eller man er biologisk forælder til dem, men deler ikke husstand med dem. Og børn der ikke opfylder nogen af kriterierne, er jo så andres børn: slang; dreng el. pige som man ikke er biologisk far el. mor til, men er blevet stedfar el. stedmor til i kraft af et nyt parforhold; jævnfør papfar, papmor Og det samme gør Politikens Slangordbog, 4. udg. 1993, men ikke tidligere udgaver. Men udtrykket kan også have den anden betydning, som det følgende citat fra Politikens Sproghjørne, , viser: Børn på gule plader er da børn som man kun ser på en særlig weekend-ordning (hvor den anden part følgelig ikke har dem). Til gengæld er de billigere i drift, end hvis man havde dem fast boende. biologisk ikke biologisk forælder forælder fælles husstand børn på gule plader ikke fælles på gule (andres børn) husstand plader Udtrykket er en metaforisk anvendelse af det samme udtryk om biler. Biler på gule nummerplader er belagt med lavere afgifter end biler på hvide plader, men der er visse begrænsninger på anvendelsen af dem. Det er en ordning der har eksisteret siden Men den metaforiske anvendelse af udtrykket på gule plader har vi ikke fundet tidligere end 1990: Børn, uden modifikationer, er åbenbart de børn som man er biologisk forælder til, og De sidste knap tre år har han boet sammen med skuespiller-kollegaen NN og hendes Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 13

14 Børn på gule plader Dreng eller pige som man ikke er biologisk far eller mor til datter på gule plader, som [han] udtrykker det (Interview i Ekstra Bladet, ). Journalisten har været meget omhyggelig med at gøre opmærksom på at udtrykket stammer fra den interviewede, ikke fra hende selv. Det skyldes formentlig at udtrykket enten ikke var blevet gængs endnu, eller at det ikke har været helt acceptabelt én ting er jo at man kommer billigt til en bil, børn er alligevel noget andet. Og det er ikke helt klart hvordan udtrykket skal forstås: Meningen kan være at den interviewede har en datter på gule plader, eller at hans kæreste har det, eller at forholdet er på gule plader. Det tidligere nævnte klip fra Politikens Sproghjørne, som er næsten samtidigt med klippet fra Ekstrabladet, er et svar på et spørgsmål om udtrykkets betydning. Det at der bliver stillet sådan et spørgsmål, tyder på at udtrykket var nyt dengang, og det at svaret bliver offentliggjort, tyder på at redaktionen har ment at det havde almen interesse, sandsynligvis fordi det var nyt. Så det er sandsynligt at udtrykket stammer fra slutningen af firserne, selv om grundlaget for metaforen er en del ældre. Svaret slutter med et forbehold over for anvendelsen. Udtrykket regne(de)s åbenbart for mandehørm i visse kredse: Det opfattes af børnehavepædagoger som et udpræget mande- og mand-til-mand udtryk. (Sproghjørnet, Politiken, ) Vi ved ikke om udtrykket på gule plader kunne bruges om kærester dengang, men det kan det i dag. Det følgende citat stammer fra en blog hvor man diskuterer problemer med fradrag i førtidspensionen når husstandsforholdene ændrer sig. En kæreste på gule plader er åbenbart én man ikke deler husstand med: Så hellere være enlig og kunne klare mig selv. Eller have en kæreste på gule plader, hvor hver passer sin egen økonomi og har hver deres egen dør. (http://www.k10.dk/ showthread.php?t=22388&page=3, dateret , set ) Og det kan bruges i endnu videre betydning. Det følgende citat stammer fra et debatindlæg om linjefaget Dansk som andetsprog på læreruddannelsen kritikken går ud på at ingen af underviserne har taget ansvar for faget som helhed, kun for den del de opfattede som deres egen: Et linjefag på gule plader Men faget er for os studerende kommet 14 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

15 til at fremstå som fragmenteret, fordi under visningen i sprog har været adskilt fra undervisningen i kultur. (http://www. ufe.dk/upn_public/print.php?id=229, set , men det fremgår andetsteds i teksten at den må være skrevet omkring 2003) OR Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2012/3 september Både... men også 1 Det gode sprogprojekt!? Find råd og vejledning på dsn.dk/sprogprojekter 6 s p ø r g s m å l o g s v a r Børn på gule plader 13 Næste nummer udkommer i december 2012 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Jannerup A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 30. september 2013 Sagsnr: 2013-009058 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C København den 31. august 2007 Klage over skjult reklame for Post Danmark A/S i programmet OBS sendt på DR1 Formand

Læs mere

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig 2014 BREVETS STYRKE FIND VEJ TIL DANSKERNES HJERTER Brevets styrke 2014 er en analyse af danskernes forhold til kommunikation fra virksomheder via fysisk brev og brev lagt i e-boks sammenlignet med, web,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

Arbejdet med studieordninger

Arbejdet med studieordninger Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere