Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Både... men også. 2012/3 september. Af Pia Jarvad"

Transkript

1 2012/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Både... men også Af Pia Jarvad Konstruktioner som En supplerende kommentar er det derfor både vanskeligt, men også overflødigt at fremføre og Jeg er selvfølgelig klar over, at hjemmehjælpen, som er både en vigtig men også kostbar hjælp, udmåles i forhold til det budget der nu er er ofte kritiseret og er et tilbagevendende spørgsmål i Dansk Sprognævns rådgivning. Helt overordnet svarer vi at der burde skrives både... og, ikke både... men også. Men er tiden nu moden til at acceptere konstruktionen? Første gang vi svarede skriftligt på dette spørgsmål, var i 1978, og vi gav udtryk for afstandtagen: Sprognævnet er flere gange blevet spurgt om formuleringen både... men også. Vi svarer gerne at der er tale om en sammenblanding af både... og og ikke blot... men også. Og vi fraråder denne sammenblanding. Vi er klar over at både... men også forekommer ret ofte, især i talt sprog. Sam- menblandingen er vel normalt en fortalelse (eller forskrivelse) som den talende eller skrivende ville rette hvis han eller hun blev opmærksom på den. Forklaringen som Sprognævnet forsyner sin vurdering med, er alene at det er en sammenblanding af to udtryk, og at det er en fortalelse, og der er ikke overvejelser over udbredelsen, om udtrykket bruges i særlige tekstsituationer, eller om både og og både... men også har samme betydning. Sådanne forklaringer er ellers normale i Sprognævnets måde at beskrive spørgsmål om nye udtryk på. I 1985 tager professor Erik Hansen, daværende formand for Dansk Sprognævn, stærkt afstand: De spørger om Sprognævnets liberalisering.. med tiden vil kunne føre til at også > udtryk som både... men også, enten... men også, hverken... men heller ikke vil blive

2 godkendt af Sprognævnet. Forudsætningen for at Sprognævnet godkender eller anbefaler en ny stavemåde eller sprogform, er at den allerede er udbredt blandt sprogbrugere som er sikre i deres beherskelse af dansk og som i øvrigt følger sprogets regler, at den er klar og tydelig, og at den er i overensstemmelse med sprogbygningen i dansk. Udtryk som både... men også og såvel... og er ikke konsekvente og systematiske nyudviklinger, men sjusk, som De selv skriver, eller fortalelser af den slags som vi alle kan komme til at begå engang imellem. Derfor kan disse udtryk ikke anbefales af Sprognævnet. Her sker en optoning af argumentationen for fortalelsen eller sjusket: Udtrykket er ikke konsekvent og systematisk og ikke i overensstemmelse med sprogbygningen, men det fremgår ikke hvordan det bryder med sprogbygningen, eller hvordan det er inkonsekvent eller usystematisk. I Nyt fra Sprognævnet 1989/1 behandles udtrykkene igen, og under indtryk af udbredelsen er vi blevet lidt mere tolerante, men frem for alt gives der en forklaring på den tekstmæssige sammenhæng udtrykket gerne optræder i, og det tolkes at udtrykket er en stærkere variant af det normalsproglige udtryk med og: I talesproget kommer man let til at blande nærtbeslægtede udtryk sammen, og de tre udtryk, både... og, dels... dels og såvel... som, betyder jo stort set det samme. Jo mere tekst der kommer imellem udtrykkenes to led, des større risiko er der for at man har glemt hvilket førsteled man valgte til at begynde med. Det fjerde udtryk der kommer ind billedet her, er ikke blot... men også, som betydningsmæssigt ligger tæt på de tre andre udtryk, men som virker mere kraftfuldt og eftertrykkeligt. Dette udtryk har desuden, i modsætning til de tre første, adskillige paralleller: ikke kun/ikke alene/ikke bare/ikke udelukkende... men også. Udtrykket både... men også har altså lånt noget af den kraft som de andre udtryk med... men også har, og man kan derfor sige at det indholdsmæssigt adskiller sig fra det mere neutrale både... og. Sagt på en anden måde: Udtryk der begynder med både, dels og vel også såvel, har øjensynlig to varianter, nemlig en mere neutral med de gammelkendte andetled (hhv. og, dels og som) og en mere kraftfuld med andetleddet men også som slutter sig til en anden velkendt række af beslægtede udtryk. Spørgsmålet er så om både/dels/ såvel, men også kan accepteres som korrekt dansk. Det er Sprognævnets indtryk at denne variant endnu ikke er trængt ind i skriftsproget; det er stadig noget man siger eller kommer til at sige, ikke noget man skriver. Men konklusionen er dog alligevel at Sprognævnet indtil videre [må] fraråde brugen af både men også osv., især med henvisning til det afgørende sidste argument i svaret: Det er noget man siger eller kommer til at sige og ikke skriver (og med det udnævnes skriftsproget som normgivende). Både og/men også i ordbøger Ordbog over det danske Sprog (den store, gamle i 27 bind, dette første bind med både 2 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

3 er fra 1919) angiver at både... og bruges til at betegne at noget gælder begge de tilfælde der nævnes, og det oplyses at det også, men dog sjældnere, kan bruges om flere end to tilfælde, og i så fald er det i betydningen alle. Synonymer er saavel.. som og ikke alene.. men ogsaa. Ordbogen giver litterære eksempler på brugen fra bibeloversættelser over Holberg til Kierkegaard. Og helt uden forbehold nævner ordbogen at både også forekommer i forbindelse med et følgende men: jeg (ved det) baade fra Dig selv, men i særdeleshed fra Din Hustru. (Thomas Lange: En Kjærlighedshistorie, 1882) Det var ligesom Beate blev baade lidt trøstet, men paa samme Tid næsten endnu.. mere bedrøvet. (Karl Larsen: Seksten Aar, 2. opl. 1903) Man kan notere sig at redaktionen ikke har ment at udtrykket skulle forsynes med mærkater som vulg. (= vulgært sprog), talespr. (= talesprog) eller sj. (= sjældent), mærkater som kunne benyttes. Eksemplerne er fra før og efter 1900, og i Supplement til Ordbog over det danske Sprog, 1992, er der ikke supplerende eksempler der tilbagedaterer udtrykket. Kun et yderligere eksempel: De afgørende Øjeblikke havde baade det mere fjærntstaaende Østrig, men ogsaa Frankrig svigtet (A. Friis: Bernstorfferne og Danmark, bd. 2, ) Heller ikke her er der markering af særlige brugsområder for udtrykket. Man kan mærke sig at eksemplerne er litterære og vel næppe kan siges at være udtryk for sjusk, fortalelse, glemsomhed i sætningsopbygningen, men netop er eksempler hos sprogbrugere som er sikre i deres beherskelse af dansk og som i øvrigt følger sprogets regler som Erik Hansen skriver i citatet ovenfor. Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003, www. ordnet.dk/ddo) oplyser at både... og bruges i forbindelse med to eller flere sideordnede led for at understrege at udsagnet gælder hvert enkelt led i lige høj grad, men tilføjer i stedet for og bruges undertiden men eller en anden konjunktion, men denne brug regnes af nogle for ukorrekt. Nudansk Ordbog med etymologi (4. udg., 2010) og den Danske Netordbog (www.ordbogen.com) har kun både og med. Både og/men også i sprogrigtighedsbøger Aage Hansen skriver i Vort vanskelige Sprog, 1965: Ved forbindelserne både-og, enteneller o.fl. findes undertiden den unøjagtighed at og, eller erstattes af en anden konjunktion, og der gives eksempler med både men også, blandt andet det ovennævnte citat fra ODS. Fordømmelsen er til at overse, og det gælder vurderingen af tilsvarende udtryk som dels-dels, såvel-som. Sprogbrevet er et personalebrev fra Erik Hansen og Jørn Lund, og det blev sendt til DR s journalister med forslag til bedre og tydeligere udtaler, korrektere mundtlig sprogbrug osv. Her er udtrykket behandlet to gange, første gang i 1989 (Jørn Lund) hvor udtrykket accepteres når afstanden mellem de to led bliver så stor at den talende (og som regel også den lyttende) glemmer sammenhængen, men ellers ikke. Anden gang > Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 3

4 i 1992 på opfordring fra højere sted i DR som ønsker en advarsel mod brugen af både... men også, og Erik Hansen tilføjer at det er en udtryksmåde som beviseligt irriterer mange lyttere. Sprogbrevet advarer så mod det skæve udtryk som hellere burde være enten både og eller ikke alene men også. Sprogligt, Sproget.dk (i et optryk fra 2008) bemærker at man traditionelt bruger både... og til at sideordne to størrelser der har lige stor vægt i den pågældende sammenhæng, og at man ofte møder sætninger hvor både genoptages med men eller men også. Årsagen angives at være at sprogbrugeren ud over at sidestille to størrelser også modstiller dem og til og med fremhæver den sidste af dem. Desuden er der indflydelse fra konstruktioner som ikke bare... men også, altså sammenblandinger som tidligere sprogrøgtere har brugt som argument for afstandtagen. Også i Sprogligt fremhæves det at konstruktionen er talesproglig, og man konkluderer forsigtigt: forskellige kilder, i alt 56 millioner ord. Teksterne stammer fra perioden Her har jeg søgt efter de to varianter af konstruktionen både og/men også med henholdsvis 1-2 ord og 5-10 ord mellem de to led. Både ord + og: eks., fx Overtrædes loven, kan både medicinfirmaet og lægen straffes med bøde Søndagens bitreste pilsner er både skyllet ned og skyllet efter med en sødere Både ord + og: 9298 eks., fx Kan man både beskytte samfundet mod en smitsom sygdom som AIDS og samtidig forsvare det enkelte individs personlige frihed Både flotte anmelderord med på vejen og mange elever var glade for, at emnet blev taget op vil man undgå kritik, er det sikrest at holde sig fra den og vælge udtryk som ikke blot... men også I Politikens Danske ord der driller, 2002, er konstruktionen omtalt, og både men også karakteriseres som talesprog som bør undgås i skriften. I dag støver vi udtrykket af. Vi har konstateret en tolerance over for konstruktionen i de tidlige ordbøger og sproglige vejledninger efterfulgt af en kraftig afstand som igen er afløst af en begyndende accept. Udbredelse i skriftlige genrer KorpusDK (2007) er tekster fra en række Både ord + men også: 52 eks., fx Det er både betrykkende, men også forstyrrende, fordi sikkerheden er så inkonsekvent Jeg er selvfølgelig klar over, at hjemmehjælpen, som er både en vigtig men også kostbar hjælp, udmåles i forhold til det budget der nu er Både ord + men også: 185 eks., fx rigtigere, hvis vi havde fået et ja både af hensyn til det internationale samarbejde, men også af hensyn til dansk økonomi Det er dygtigt gjort både af Nikolaos og 4 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

5 af Nielsen. Men også som historisk beskrivelse af situationen Det er tydeligt at både og er langt den hyppigste af de to typer, og den er omtrent 3 gange så hyppig når der er kort mellem både og og i forhold til de tre andre muligheder. Det er også tydeligt at hyppigheden for at få men også øges markant når der er langt mellem både og men også. Det betyder at det er overordentlig sikkert at lang afstand mellem både og det efterfølgende led befordrer men også 1. Betydning I 1989-svaret fra Sprognævnet kommer man ind på det at de to udtryk ikke er helt identiske; både men også er mere kraftfuld. Ser man på eksempler som a) Peter og Lise går i skole b) Både Peter og Lise går i skole c) Både Peter men også Lise går i skole udsiger alle tre sætninger at Peter og Lise går i skole, men ved konstruktionen b) med både forudsættes det at man ikke forventer at de begge går i skole. I c) er forventningen om at det gælder begge, nærmest usandsynlig eller i hvert fald stærkt påfaldende. I eksempler som disse fra KorpusDK og Dansk Sprognævns ordsamling, som dækker tilvæksten i ord og udtryk efter 1955, finder vi netop denne modsætningsbrug bekræftet: 1 En Chi-square-test viser at der er signifikant forskel på de to udtryk (P <.0001). Forholdet mellem udtrykkene (ratio) er 3,55 for både ord + men også versus både ord + men også over for 0,31 både ord + og versus både ord + og. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Protest baade fra Ejerne, der tjente tykt paa de tætbefolkede og for længst udbetalte Ejendomme; men ogsaa fra dem, der maaske burde være taknemlige (Inger K. Mortensen i Nina Andersen mfl.: Barnet og Samfundet, 1945). En supplerende kommentar er det derfor både vanskeligt, men også overflødigt at fremføre (Journalist og forfatter Peter Jerndorff Jessen i Mål og Mæle, 1982). Det er både betryggende, men også forstyrrende, fordi sikkerheden er så inkonsekvent (Berlingske Tidende ). En konklusion er således at begge udtryk er almindelige, og at de bruges i forskellige kontekster og betydninger. Udtrykket både og bruges om tilfælde hvor noget mod forventning gælder begge de tilfælde der nævnes, mens både men også kan bruges når man ønsker at understrege at forventningen anses for at være usandsynlig eller en vis grad af modsætning. Udtrykket både men også kan endvidere benyttes når der er langt mellem de to led som holdes sammen af konstruktionen, uden at der nødvendigvis er tale om stor modsætning mellem leddene. g Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 5

6 Det gode sprogprojekt!? Find råd og vejledning på dsn.dk/sprogprojekter Af Anne Kjærgaard og Simon Bierring Lange Mange organisationer er opmærksomme på at modtagerne kan have forskellige problemer med deres tekster. Det kan fx være at de skriver for langt, for indviklet og for indforstået og resultatet kan være at det er vanskeligt, eller måske ligefrem umuligt, for modtagerne at forstå hvad der egentlig står i teksterne. Derfor er der gennem de sidste årtier blevet igangsat masser af sprogprojekter i offentlige institutioner og private virksomheder der skal få medarbejderne til at skrive anderledes og mere hensigtsmæssigt i forhold til modtagernes forudsætninger. Dansk Sprognævn lancerede i februar 2012 siden dsn.dk/sprogprojekter. Formålet med siden er at inspirere og rådgive medarbejdere der skal til at iværksætte et sprogprojekt, og på den måde give brugerne et godt grundlag for at tilrettelægge et projekt der er tilpasset den organisation de arbejder i. Her i artiklen beskriver vi baggrunden for at siden er blevet etableret, præsenterer dele af sidens indhold og viser videre til de steder på siden hvor man kan læse mere om de forskellige temaer. Sproglig rådgivning i organisationer, herunder arbejdet med at tilrettelægge sprogprojekter, har traditionelt været overvejende praksisorienteret: Fokus har været på at komme ud i organisationerne og rådgive om konkrete problemer med sprog, tekster og skrivearbejde. Dsn.dk/sprogprojekter er derimod baseret på forskning, dvs. den er ikke en opsummering af de praktiske erfaringer vi på Dansk Sprognævn eller andre har gjort sig med sprogprojekter. Hjemmesiden er baseret på grundige studier gennemført i to offentlige institutioner (Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Danmarks Domstole) der på forskellige måder har arbejdet på at ændre organisationens tekster. Studierne af sprogprojekterne i disse to institutioner bliver behandlet meget grundigere i ph.d.-afhandlingen Sådan skriver vi eller gør vi? (Kjærgaard 2010). Baggrund fra afsender- til modtagerfokus Nutidige sprogprojekter fokuserer typisk på at skriftlig kommunikation fra organisationer skal være forståelig for modtagere uden nogen særlig faglig indsigt og ofte også på at tekster skal tegne et billede af afsenderorganisationen som imødekommende. Det afspejler at man i mange organisationer er gået fra primært at fokusere på 6 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

7 afsenderen (altså den organisation teksten kommer fra) til i højere grad at forsøge at tilgodese både afsenders og modtagers behov. Det gør kommunikationsopgaven vanskeligere for samtidig med at teksten skal tilpasses modtagernes (formodede) behov, så skal teksten stadig opfylde en række krav som afsenderen (med god grund) stiller til teksten. Ofte skal teksterne kunne tåle en nærmere granskning af jurister, fx hvis det drejer sig om en afgørelse fra en kommune, og borgeren efterfølgende vælger at lægge sag an mod kommunen. Derudover skal mange tekster fra offentlige institutioner også leve op til en eller flere bekendtgørelser om hvilke oplysninger der skal gives SKAT kan fx ikke frit afgøre hvilke informationer de vil skrive i et brev, men er tværtimod underlagt en række bekendtgørelser om hvad de er forpligtet til at informere borgeren om. Traditionen for i højere grad at inddrage modtagerens (dvs. helt almindelige borgere eller kunders) behov stadfæstes traditionelt til 60 erne. I 1962 udkom Juridisk Grundbog med kapitlet Juridisk stil og sprogbrug hvor forfatteren von Eyben bl.a. påpegede at [d]et juridiske dokument henvender sig ofte til lægmænd, som uden store vanskeligheder må kunne forstå, hvad meningen er (s. 483). I 1969 udkom Justitsministeriets Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter hvor man bl.a. kan læse at [v]ed den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. At der set med nutidige øjne har været noget at tage fat på i 60 erne, vil de fleste nok være enige i hvis de kigger på følgende (skræk)eksempel på juridisk sprog fra Juridisk Grundbog: Efter den skete bevisførelse findes der ikke at være grundlag for at fastslå, at tiltalte har fremført lastautomobilet således, at nogen del af dette ved sammenstødet har været til venstre for kørebanens midte, men det findes at måtte lægges tiltalte til last, at han, efter i en afstand af ca 71 m fra ruteautomobilet at have bemærket, at dette blev fremført på en sådan måde, at der var nærliggende fare for påkørsel, har undladt ved signalgivning at advare ruteautomobilets fører og at søge at afværge faren ved yderligere nedsættelse af hastigheden og ved at holde yderligere til højre, hvilket sidste om end i begrænset omfang må antages at have været muligt (Von Eyben, Juridisk Grundbog, s. 485) Hvorfor er der stadig meget at tage fat på? I løbet af de sidste årtier er der mange steder blevet gjort store indsatser for at ændre tekster fra offentlige institutioner og private firmaer, særligt forsikrings- og pensionsbranchen, og der er utvivlsomt sket meget på området. Men hvorfor er det så stadig relevant at lancere en side som dsn.dk/sprogprojekter i 2012? Burde den slags problemer ikke være løst for længst? Vi mener der er i hvert fald tre vigtige forklaringer på at der stadig er noget at gøre. For det første er synet på hvad der udgør en god tekst under konstant forandring, og der er ikke nogen endegyldig opskrift på hvad det vil sige at skrive forståeligt og imødekommende. For 40 år siden ville > Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 7

8 det have været helt utænkeligt (og meget uhøfligt) at skrive du i stedet for De i et brev til en borger. I dag er der derimod nogen der vil hævde det modsatte, altså at De er en tiltaleform der skaber distance frem for at udtrykke høflighed. For det andet har arbejdet med organisationers tekster traditionelt været mere fokuseret på teksterne end på organisationen. Leif Becker Jensen var den første der i dansk sammenhæng gjorde opmærksom på at vanskelighederne ved at ændre organisationers tekster måske ikke så meget er et sprogligt problem, men snarere et spørgsmål om at teksterne bliver til i en bestemt organisatorisk sammenhæng (det kan man læse mere om i hans bog Kancellistil eller Anders Andsprog fra 1991). Sprogprojekter er altså organisatoriske forandringsprojekter, og hvis de skal gøre en forskel, skal de indarbejdes i den konkrete organisatoriske sammenhæng. For det tredje mener vi at det praksisorienterede arbejde med sprogprojekter ude i organisationerne kunne have gavn af at blive suppleret med forskning inden for området. Vi mener at forskning inden for feltet kan være med til at kaste nyt lys over de problemstillinger der er velkendte i praktikerkredse, få sproglige rådgivere til at fokusere på andre problemer end dem der traditionelt har været i fokus og på den måde være med til give nye svar på gamle spørgsmål og stille spørgsmål der måske hidtil ikke er blevet stillet. Ikke for at underkende den gældende praksis, men for at supplere og bidrage til den. Dsn.dk/sprogprojekter er således baseret på forskning, altså systematiske studier af praksis. Hvad man kan finde på dsn.dk/sprogprojekter? Sidens hovedindhold er bygget op omkring fire råd der lyder: Analyser organisationen Analyser teksterne Skab værktøjer til bedre sprog og tekster Følg op Disse fire råd knytter an til fire forskellige temaer der er helt centrale for planlægningen og gennemførelsen af sprogprojekter, nemlig den organisation sprogprojektet finder sted i, de tekster der skrives i organisationen, de midler (dvs. værktøjer) der tages i brug for at ændre teksterne, og den opfølgning der er nødvendig for at fastholde projektets resultater. Siden er ikke udformet som en udførlig opskrift hvor man kan læse hvad man skal gøre og i hvilken rækkefølge for at gennemføre et succesfuldt sprogprojekt. Sprogprojekters mål og udfordringer er i høj grad organisationsspecifikke, og et vellykket sprogprojekt må tilpasses den konkrete organisation. Den færdige opskrift på et vellykket sprogprojekt eksisterer med andre ord ikke, og siden skal først og fremmest fungere som en idebank. De fire overordnede råd bliver uddybet og konkretiseret i en række specifikke forslag til hvordan et sprogprojekt kan gribes an. I det følgende vil vi introducere de fire overordnede råd ved at give eksempler på nogle af de mere konkrete forslag der gemmer sig bag. 8 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

9 Råd 1: Analysér organisationen Det er den konkrete organisations behov og muligheder der afgør hvordan sprogprojektet skal tilrettelægges og gennemføres, og et indgående kendskab til organisationen er derfor afgørende for succes. Organisationsanalysen bør bestå af forskellige delanalyser, fx af hvilken organisatorisk dagsorden sprogprojektet spiller ind i, hvordan man bedst muligt skaber opbakning om projektet, og hvilken status tekstarbejde har i organisationen, altså hvor meget og hvor bevidst der arbejdes med sprog i organisationen. Et af de vigtige temaer i organisationsanalysen er holdninger til skrivearbejdet bevidste og ubevidste holdninger til skrivearbejdet blandt medarbejderne er nemlig centrale for udfaldet af et sprogprojekt. Hvis man iværksætter et sprogprojekt, vil man typisk have en fornemmelse af hvordan organisationens medarbejdere forholder sig til arbejdet med sprog. En analyse kan imidlertid konkretisere og uddybe medarbejdernes holdninger: Hvor dybt stikker opbakningen til (eller modstanden mod) sprogprojektet i forskellige medarbejdergrupper, hvordan er opbakning og modstand motiveret, og opfatter lederne bedre tekster som noget der er af grundlæggende værdi for organisationen? På den måde sikrer man sig at man ikke arbejder ud fra sin egen forestilling om medarbejdernes holdninger snarere end deres faktiske holdninger, og en holdningsanalyse gør det lettere at inddrage forskellige holdninger aktivt i sprogprojektet, motivere medarbejderne og sætte realistiske mål for projektet. Typisk vil der være forskellige og ofte modstridende holdninger til et sprogprojekt: Nogen vil mene at det med at skrive gode tekster ikke er et problem for dem, men at deres kollegers eller underordnedes tekster sagtens kunne blive bedre. Hvis det er en udbredt holdning, bliver man selvfølgelig nødt til at arbejde med den: Intet forandrer sig hvis alle går rundt og tror at det er de andres tekster den er gal med. Nogle medarbejdere mener måske (også selvom de ikke siger det direkte eller er bevidste om det) at skrivning er en mindre vigtig kompetence i forhold til de mere fagspecifikke kompetencer medarbejderne skal beherske som fx jurist, ingeniør eller socialrådgiver. På analyser-organisationen-1/undersoegholdninger-til-skrivearbejdet kan du læse mere om hvordan man kan gribe holdningsanalysen an, og hvordan man kan håndtere typiske holdninger til skrivearbejdet. Råd 2: Analyser teksterne Det andet overordnede råd lyder at man skal analysere organisationens tekster grundigt for at finde ud af hvilke problemer der er i teksterne. Alternativt kommer man let til at fokusere på problemer som man antager eksisterer i organisationens tekster, og kommer måske til at overse andre, vigtigere problemer. Hvis man kigger på mange af de skriveguider (ofte også kaldet sprogpolitikker) der er udarbejdet i organisationer de sidste mange år, får man fx fornemmelsen af at der er store problemer med såkaldte papirklicheer, altså ord som følgelig, foranledige og fornøden. Det kan sagtens være at der er for mange af den type ord i organisationens tekster, og at man bør gøre medarbejderne opmærksom på at de bør skrive noget andet (fx derfor, sørge for og nødvendig). Men > Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 9

10 det kan også være at problemet med papirklicheer er ganske lille, og at man i stedet bør sætte resurserne ind på helt andre områder. Tekstanalysen kan bl.a. bestå i analyser af enkelttekster og overvejelser om hvordan skabelontekst og medarbejdernes fritekst spiller sammen (hvis medarbejdernes tekstproduktion fx er præget af deres personlige skuffeskabeloner som de bruger som udgangspunkt for nye tekster, er sprogprojektet måske en god anledning til at få udarbejdet nogle nye fælles skabeloner). Et andet vigtigt tema er hvad de faktiske modtagere får ud af organisationens tekster. Ved at undersøge tekster fra modtagerens perspektiv kan man finde ud af hvad de synes om teksterne, og om de får det ud af teksterne som det er meningen at de skal have ud af dem. Derudover kan man måske få konkrete ændringsforslag fra modtagerne. Man kan også bruge modtageranalyser til at nuancere de skrivende medarbejderes holdninger til organisationens tekster. Nogle medarbejdere mener måske at teksterne fungerer helt fint i forhold til modtageren. Resultater fra modtageranalyserne vil sikkert kunne nuancere den holdning. På kan du læse om hvordan Københavns Kommune og SKAT har grebet modtageranalysen an og hvilke fordele og ulemper der kan være ved forskellige fremgangsmåder. Råd 3: Skab værktøjer til bedre sprog og tekster Hjemmesidens tredje råd handler om udviklingen af de værktøjer man tager i brug for at ændre organisationens tekster, fx kursusforløb, skriveguider eller termbaser (altså samlinger af ord som medarbejderne anbefales at bruge). På denne del af siden opfordrer vi bl.a. brugerne til kritisk at overveje hvilke undervisningsmidler der er de rigtige i deres organisation. Et af de mest almindelige værktøjer er fx skriveguider, men brugen af skriveguider giver anledning til problemer som man grundigt bør overveje. En skriveguide er en tekst der skal beskrive og videreformidle de normer medarbejderne skal udforme deres tekster efter. En skriveguide vil typisk indeholde anvisninger af abstrakt og konkret karakter. Blandt de mere abstrakte anvisninger kan være opfordringer til at skrive så teksterne udtrykker organisationens værdier, fx at skrive venligt, imødekommende eller serviceorienteret. Konkrete anvisninger omfatter ting som ordvalg (skal man skrive gæld eller restance?), grammatiske former (skal man foretrække aktive eller passive verbalformer?) eller komposition (skal konklusionen i organisationens breve stå først eller sidst?). Fordelen ved en skriveguide er at den kan give både abstrakte anvisninger der forklarer hvilke idealer organisationen stræber efter at kommunikere ud, og konkrete anvisninger medarbejderne kan bruge i deres daglige arbejde. På denne måde kan skriveguiden være et vigtigt element i arbejdet med at skabe et fælles normgrundlag for sprogarbejdet. En af ulemperne ved en skriveguide er at den kan komme til at blive en skuffesucces, altså et dokument der ikke anvendes i praksis. Hvis man fx ønsker at skriveguiden skal bruges som opslagsværk når medarbejderne 10 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

11 sidder og skriver, så stiller det store krav til skriveguidens formidling. Medarbejdere med sammenlignelige arbejdsopgaver kan have meget forskellige baggrunde og tilgange til det sproglige arbejde og derfor forskellige behov. Under alle omstændigheder kan en skriveguide ikke stå alene den skal suppleres med andre tiltag hvis sprogprojektet skal have bred gennemslagskraft. For at en skriveguide skal virke efter hensigten, er det vigtigt at den er udarbejdet til den organisation den skal fungere i. Det er ikke forbudt at lade sig inspirere af anbefalingerne for godt sprog og gode tekster i andre organisationer, men det kan let give problemer hvis man gør det ukritisk: Det kan fx være svært at gennemskue hvilke tekstgenrer en sprogpolitik er skrevet med henblik på, eller hvilke behov medarbejdere i forskellige organisationer har med hensyn til hvor konkret en sprogpolitik skal være. På kan du læse mere om de forskellige midler man kan tage i brug i et sprogprojekt. Råd 4: Følg op Det sidste overordnede råd på hjemmesiden handler om at man skal følge op på sprogprojektet. Det kan virke som en banal pointe at man skal bruge tid og ressourcer på at følge op, men faktum er at projektet let kan glide ud i sandet når projektperioden er slut. For at fastholde fokus og velvilje omkring det sproglige arbejde er det vigtigt at holde sprogprojektets resultater op mod på forhånd fastsatte succeskriterier og fortælle ledere og medarbejdere hvilken forskel projektet har gjort, fx at tilfredsheden blandt modta- Anne Kjærgaard (f. 1977) er postdocstipendiat hos Dansk Sprognævn. Simon Bierring Lange (f. 1986) er tidligere praktikant og nuværende studentermedhjælp hos Dansk Sprognævn. gerne er øget. For at følge systematisk op på organisationens tekstproduktion kan man også arbejde for at gøre kvaliteten af sprog og tekster til et obligatorisk emne når der afholdes fx MUS-samtaler, eller tage stikprøver af organisationens tekster for at afgøre hvor der fortsat er problemer. Helt overordnet er det vigtigt at få gjort opmærksom på at godt sprog og gode tekster ikke er noget man kan sikre sig en gang for alle. Det målrettede arbejde med at sikre godt sprog og gode tekster er en løbende opgave. Et sprogprojekt er derfor ikke bare en lineær proces hvor man rykker sig fra punkt a til b. Der er snarere tale om en cirkulær proces der gentages så sproget i organisationen udvikler sig løbende. På > ter/foelg-op-1 kan du læse mere om hvordan man kan følge op på sprogprojektet. Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 11

12 Flere resurser Hvis du har lyst til at vide mere om hvordan man gennemfører et vellykket sprogprojekt, er der flere råd at finde på dsn.dk/sprogprojekter. Derudover indeholder siden også en linksamling der kan give mere inspiration til og viden om sprogprojekter i organisationer. Tilbage er der kun at sige god arbejdslyst vi håber at der er mange der vil få gavn af dsn.dk/sprogprojekter, og modtager meget gerne kommentarer og spørgsmål om siden. Hvis man har relevante erfaringer med sprogprojekter som man har lyst til at dele, hører vi også meget gerne fra dig vi er konstant på jagt efter gode eksempler og tips og tricks om stort og småt som vi kan lægge på siden. Artiklen er en forkortet og revideret udgave af artiklen Organisationens tekster: Råd om sprogprojekter i Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Artiklen er tilgængelig på Litteratur I artiklen har vi henvist til følgende tekster der ikke er tilgængelige fra dsn.dk/sprogprojekter: Becker Jensen, L. (1998). Kancellistil eller Anders And-sprog? en undersøgelse af forvaltningssproget og dets institutionelle betingelser (2. udgave). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Eyben, W.E. von (1962): Juridisk grundbog. Affattelse af love domme, forvaltningsakter og kontrakter. København: Juristforbundets Forlag. Kjærgaard, A. (2010). Sådan skriver vi eller gør vi? En undersøgelse af de tekstlige effekter af to sprogpolitiske projekter i Danmarks Domstole og Københavns Kommune og af årsagerne til projekternes gennemslagskraft. (Ph.d.-afhandling). København: Københavns Universitet. g 12 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

13 Spørgsmål og svar Børn på gule plader S p ø r g s m å l : Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke bor hos én? S v a r : Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003, anfører under opslagsordet barn kun den ene af de to betydninger: som hører til ens husstand. Der er altså både et biologisk og et socialt kriterium. Børn på gule plader opfylder kun et af de to kriterier. Enten deler man husstand med dem uden at være biologisk forælder til dem, eller man er biologisk forælder til dem, men deler ikke husstand med dem. Og børn der ikke opfylder nogen af kriterierne, er jo så andres børn: slang; dreng el. pige som man ikke er biologisk far el. mor til, men er blevet stedfar el. stedmor til i kraft af et nyt parforhold; jævnfør papfar, papmor Og det samme gør Politikens Slangordbog, 4. udg. 1993, men ikke tidligere udgaver. Men udtrykket kan også have den anden betydning, som det følgende citat fra Politikens Sproghjørne, , viser: Børn på gule plader er da børn som man kun ser på en særlig weekend-ordning (hvor den anden part følgelig ikke har dem). Til gengæld er de billigere i drift, end hvis man havde dem fast boende. biologisk ikke biologisk forælder forælder fælles husstand børn på gule plader ikke fælles på gule (andres børn) husstand plader Udtrykket er en metaforisk anvendelse af det samme udtryk om biler. Biler på gule nummerplader er belagt med lavere afgifter end biler på hvide plader, men der er visse begrænsninger på anvendelsen af dem. Det er en ordning der har eksisteret siden Men den metaforiske anvendelse af udtrykket på gule plader har vi ikke fundet tidligere end 1990: Børn, uden modifikationer, er åbenbart de børn som man er biologisk forælder til, og De sidste knap tre år har han boet sammen med skuespiller-kollegaen NN og hendes Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 13

14 Børn på gule plader Dreng eller pige som man ikke er biologisk far eller mor til datter på gule plader, som [han] udtrykker det (Interview i Ekstra Bladet, ). Journalisten har været meget omhyggelig med at gøre opmærksom på at udtrykket stammer fra den interviewede, ikke fra hende selv. Det skyldes formentlig at udtrykket enten ikke var blevet gængs endnu, eller at det ikke har været helt acceptabelt én ting er jo at man kommer billigt til en bil, børn er alligevel noget andet. Og det er ikke helt klart hvordan udtrykket skal forstås: Meningen kan være at den interviewede har en datter på gule plader, eller at hans kæreste har det, eller at forholdet er på gule plader. Det tidligere nævnte klip fra Politikens Sproghjørne, som er næsten samtidigt med klippet fra Ekstrabladet, er et svar på et spørgsmål om udtrykkets betydning. Det at der bliver stillet sådan et spørgsmål, tyder på at udtrykket var nyt dengang, og det at svaret bliver offentliggjort, tyder på at redaktionen har ment at det havde almen interesse, sandsynligvis fordi det var nyt. Så det er sandsynligt at udtrykket stammer fra slutningen af firserne, selv om grundlaget for metaforen er en del ældre. Svaret slutter med et forbehold over for anvendelsen. Udtrykket regne(de)s åbenbart for mandehørm i visse kredse: Det opfattes af børnehavepædagoger som et udpræget mande- og mand-til-mand udtryk. (Sproghjørnet, Politiken, ) Vi ved ikke om udtrykket på gule plader kunne bruges om kærester dengang, men det kan det i dag. Det følgende citat stammer fra en blog hvor man diskuterer problemer med fradrag i førtidspensionen når husstandsforholdene ændrer sig. En kæreste på gule plader er åbenbart én man ikke deler husstand med: Så hellere være enlig og kunne klare mig selv. Eller have en kæreste på gule plader, hvor hver passer sin egen økonomi og har hver deres egen dør. (http://www.k10.dk/ showthread.php?t=22388&page=3, dateret , set ) Og det kan bruges i endnu videre betydning. Det følgende citat stammer fra et debatindlæg om linjefaget Dansk som andetsprog på læreruddannelsen kritikken går ud på at ingen af underviserne har taget ansvar for faget som helhed, kun for den del de opfattede som deres egen: Et linjefag på gule plader Men faget er for os studerende kommet 14 Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september

15 til at fremstå som fragmenteret, fordi under visningen i sprog har været adskilt fra undervisningen i kultur. (http://www. ufe.dk/upn_public/print.php?id=229, set , men det fremgår andetsteds i teksten at den må være skrevet omkring 2003) OR Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2012/3 september 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2012/3 september Både... men også 1 Det gode sprogprojekt!? Find råd og vejledning på dsn.dk/sprogprojekter 6 s p ø r g s m å l o g s v a r Børn på gule plader 13 Næste nummer udkommer i december 2012 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Jannerup A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger

Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Jakob... men bare rolig. Jakob er i gang med at betale sine regninger Her er Lars. Lars er regnskabschef på et forlag. Lige nu opkræver han abonnement fra 76.000 husstande Betalingsservice er det

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund

Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Dato: 19. december 2014 Sag: FO-12/12069-28 Sagsbehandler: /tmn Forbrugerombudsmandens vejledning om krav til oplysninger i tvreklamer, jf. markedsføringslovens 3, 12 a og 14 a. Baggrund Gennem de seneste

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Brugervenligt webdesign

Brugervenligt webdesign Brugervenligt webdesign 2. udgave Af Rolf Molich 3 Brugervenligt webdesign 2. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003 Ingeniøren bøger, Ingeniøren A/S Forlagsredaktion: Peter Bjerre Rosa og Peter Græbe Omslag:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere