Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg"

Transkript

1 Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004

2 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende kommunale styreformer. Den ene konference: Conference on The Political Executive, blev arrangeret og afholdt af Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet den oktober, Konferencen blev ledet af Professor Poul Erik Mouritzen og var finansieret af Det Kommunale Momsfond. Konferencen havde til formål at belyse og debattere spørgsmålet om, hvad kommunale styreformer betyder for det lokale demokrati, herunder hvilke styrker og svagheder der er forbundet med de forskellige styreformer, som praktiseres i vestlige demokratier. I konferencen deltog en udvalgt kreds af inden- og udenlandske kommunalforskere og kommunale interessenter. På en af konferencedagene var Odense kommune var så venlig at stille lokaler til rådighed, hvorfor der skal lyde en stor tak til kommunen. Som en opfølgning på den første lukkede konference blev der den 25. maj i år afholdt endnu en konference om temaet: Efter kommunalreformen: Hvordan skal kommunerne styres? Denne konference blev arrangeret af Syddansk Universitets Efteruddannelse i samarbejde med Institut for Statskundskab, SDU og Ledelsesakademiet, og var åben for alle interesserede. Knap 200 personer deltog i konferencen. Med afsæt i den første konference redigerer jeg (i samarbejde med professor, Nirmala Rao, University of London) endvidere en antologi om kommunale styreformer med bidrag fra kommunalforskere i 11 forskellige lande. Bogen udkommer i Nærværende rapport forsøger at opsamle og formidle den viden, som er blevet genereret på de to konferencer om lokale styreformer dels i form af skriftlige oplæg dels i form af mundtlige diskussioner. Det er således håbet, at denne viden om kommunale styreformer i et internationalt perspektiv kan danne afsæt for en fortsat debat om det danske kommunestyres fremtid. Rikke Berg, september

3 Indhold 1. Indledning Styreformer: institutionelle rammer for kommunalpolitisk praksis Centrale kriterier for vurderingen af forskellige styreformer 5 2. Udvalgsstyret Modellens politiske organisering Politiske og administrative funktioner og roller Modellens prioritering af forskellige hensyn Erfaringer fra ind- og udland Kabinetsstyret Modellens politiske organisering Politiske og administrative funktioner og roller Modellens prioritering af forskellige hensyn Erfaringer fra ind- og udland Borgmesterstyret Modellens politiske organisering Politiske og administrative funktioner og roller Modellens prioritering af forskellige hensyn Erfaringer fra ind- og udland Kommunaldirektørstyret Modellens politiske organisering Politiske og administrative funktioner og roller Modellens prioritering af forskellige hensyn Erfaringer fra ind- og udland Konklusion: Det danske udvalgsstyre til revision? 33 Litteratur 35 3

4 1. Indledning Siden det moderne kommunestyres fødsel i Danmark har administrationsapparatet i kommunerne været meget beskedent, og beslutningerne er først og fremmest blevet truffet af lægmænd (Knudsen, 1995: ). Igennem mere end et århundrede har ingen derfor rigtig interesseret sig for, hvornår der var tale om politiske beslutninger, og hvornår der var tale om administrative beslutninger i kommunerne. I en langsom og stabil proces blev det administrative system i kommunerne imidlertid etableret. Efter den sidste kommunalreform i 1970 fik selv de mindste kommuner i landet en administration organisation til at varetage den daglige forvaltning af kommunernes opgaver og siden da er kommunernes opgaver, udgifter og antallet af medarbejdere fortsat vokset. Udvalgsstyret, som er den altdominerende styreform i de danske kommuner, har dog på trods af denne udvikling overlevet, uden at der for alvor er blevet sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem den lovgivende og udøvende magt i det lokale demokrati. Den dag i dag bygger den kommunale styrelseslov stadig på den grundopfattelse, at det er udvalgene, der styrer, mens administrationen bare ekspederer sagerne (Ibsen, 2004: 37). På trods af indtil flere grundlovsrevisioner på nationalt niveau er de grundlæggende træk ved det kommunale styre uændrede. Udvalgsstyret er med andre ord blevet taget for givet som den eneste rigtige måde at organisere det lokale demokrati på. I USA og en række europæiske lande, som vi ofte sammenligner os med, har styreformen i de seneste år i langt højere grad været gjort til genstand for eksperimenter og forandringsprocesser. Ændringerne er begrundet i en række forskellige forhold, som varierer fra land til land, hvorfor der i dag ikke findes én bestemt styreform, men derimod flere forskellige lokale modeller i Europa og USA. Inden for nogle af landene findes endog flere forskellige styreformer, som varierer med den lokale kontekst. Formålet med denne publikation er at formidle andre landes erfaringer med disse styreformer og i forlængelse heraf skabe grundlag for en principiel debat af den danske model: udvalgsstyret. Er udvalgsstyret den rigtige styreform til fremtidens kommuner? Hvilke alternativer findes der? Og hvilke fordele og ulemper knytter der sig til andre styreformer? 1.1. Styreformer: institutionelle rammer for kommunalpolitisk praksis Styreformer handler i bund og grund om, hvordan man binder det politiske og administrative system sammen. En styreform kan betragtes som en formel institution, der foreskriver et bestemt regelsæt dels for valget af og sammensætningen af de politiske organer dels for disse organers opgaver og ansvar, herunder arbejdsdelingen mellem de politiske organer og den administrative organisation. Eftersom sådanne regler vedrører både politikere og embedsmænd, kan lokale styreformer således betragtes som de grundlæggende rammer for samspillet mellem aktørerne i den kommunale organisation. Som en følge heraf vil lokale styreformer derfor også have konsekvenser for såvel forvaltningen som demokratiet i kommunerne. For det første vil styreformen påvirke samspillet mellem de folkevalgte på forskellige niveauer i den politisk-administrative organisation. Reglerne vil specificere arbejdsdelingen mellem de forskellige politiske organer og mellem de enkelte folkevalgte i det givne organ. Nogle aktører vil skulle varetage det politiske lederskab, andre den politiske kontrol, eller måske vil en stor gruppe aktører skulle varetage en flerhed af politiske funktioner. Alle styreformer vil derfor også have iboende forventninger og krav til de folkevalgte og dermed foreskrive bestemte politikerroller, som skal varetages (Searing, 1991). Det kan eksempelvis være en regeringsrolle, en oppositionsrolle, en ombudsmandsrolle m.v. De formelle politikerroller afspejler sig ikke altid i den politiske praksis, men rollerne specificerer ikke desto mindre nogle legitime normer og adfærdsmønstre for de folkevalgte inden for rammerne af den givne styreform (Berg, 2000: ). Disse roller vil have forskellig værdi for forskellige aktører. Hvor nogle folkevalgte finder en bestemt rolle attraktiv, vil andre måske have vanskeligt ved at finde engagement i rollen, og som en konsekvens heraf vil styreformen derfor også kunne få effekt 4

5 på rekrutteringen af de lokale politikere, dvs. tiltrækningen og fastholdelsen af kandidater til det politiske hverv og sammensætningen af kommunalbestyrelsen (Nay, 2000: 189). For det andet vil styreformer have indflydelse på samspillet mellem politikere og embedsmænd. Ligesom styreformen fastlægger formelle regler for det politiske niveau, vil styreformen også opstille formelle regler for forvaltningens funktion og for arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd. Ved at specificere i hvilket omfang lægmændene skal inddrages i den kommunale forvaltning samt niveauet for koordination og styring af den kommunale opgaveløsning, vil styreformen ikke alene have konsekvens for graden af professionalisme i den kommunale forvaltning, men også påvirke henholdsvis effektivitet og stabilitet i opgaveløsningen (efter devisen politikere forgår embedsmænd består ). Endvidere vil styreformen kunne påvirke politikernes mulighed for at kontrollere forvaltningen af de politiske beslutninger. Sidst, men ikke mindst, påvirker styreformer samspillet mellem politikere og vælgere. I styreformen bestemmes det, om der skal være direkte eller indirekte valg til de politiske organer, hvordan posterne til de politiske organer skal fordeles, og om møderne i de politiske organer skal være åbnede eller lukkede for offentligheden. Styreformen har således konsekvens for beslutningsprocessens gennemsigtighed og åbenhed og for den klarhed, hvormed ansvaret fordeles blandt de folkevalgte. Dermed er styreformen også afgørende for såvel vælgernes mulighed for at øve indflydelse og kontrol med beslutningstagerne mellem valgene som for deres mulighed for at stille de folkevalgte til ansvar for de politiske beslutninger ved det næste valg. Styreformer påvirker altså både direkte og indirekte en flerhed af aspekter med betydning for det lokale demokrati. Når man skal sammenligne forskellige styreformer og vurdere deres respektive styrker og svagheder, kan disse aspekter derfor anvendes som en række kriterier, der lægges til grund for vurderingen. I det følgende skal jeg således kort uddybe en række af de mest centrale kriterier for vurderingen af forskellige styreformer: politisk ansvar og kontrol politisk lederskab inddragelse af lægmænd politisk rekruttering professionalisme koordination 1.2. Centrale kriterier for vurderingen af forskellige styreformer De valgte aspekter udgør langt fra en udtømmende liste over alle de væsentlige forhold, der udspringer af eller knytter sig til enhver lokal styreform. Antagelsen er dog, at netop de seks nævnte aspekter er iboende enhver styreform, om end de naturligvis vil antage forskellig karakter, afhængig af den konkrete styreform. De valgte aspekter af styreformer kan derfor betragtes som nogle centrale dimensioner, langs hvilke enhver styreform vil kunne variere. Ved at tage udgangspunkt i disse dimensioner vil det således være muligt både at beskrive den enkelte styreforms særlige karakteristika og at foretage sammenligninger mellem forskellige typer af styreformer. For analytiske formål uddybes de seks dimensioner enkeltvis, men det er dog vigtigt at understrege, at der såvel teoretisk som empirisk vil være en tæt relation mellem de seks dimensioner. Som det visse steder vil fremgå af uddybningen nedenfor, vil der endog i nogle tilfælde være en indbyrdes afhængighed mellem en eller flere, af de nævnte dimensioner. Politisk ansvar og kontrol Borgernes mulighed for at holde de folkevalgte ansvarlige for de beslutninger, de har truffet på vælgernes vegne, er en grundlæggende præmis for demokratiet jo mere indflydelse, der placeres hos de folkevalgte, des større behov for at skabe strukturer, som fremmer denne mulighed (March og Olsen, 1995: 192). Mens de fleste er enige om vigtigheden af dette, er der 5

6 større uenighed om, hvilken form sådanne strukturer skal have, og hvilke institutionelle arrangementer der kan understøtte borgernes kontrol af de folkevalgte (Roberts, 2002: 658; March og Olsen, 1995: 162). De fleste vægtlægger dog strukturer, som fremmer information og kommunikation mellem borgerne og de folkevalgte, og som i forlængelse heraf også giver borgerne mulighed for at sanktionere de folkevalgte, som ikke imødekommer borgernes præferencer eller lever op til deres løfter (Ferejohn, 1999: ; Vrooman and Sims, 1998: 52-52; Roberts, 2002: 658ff.). Ideen om, at strukturerne skal tilvejebringe information og kommunikation mellem vælgerne og de valgte, er i særdeleshed knyttet til perioden mellem valgene. Forestillingen er, at en åben og gennemsigtig beslutningsproces vil gøre det nemmere for vælgerne at overvåge og kontrollere politikernes forvaltning af deres mandat, og at det endvidere vil gøre det lettere for vælgerne at formidle nye sæt af præferencer til politikerne i perioden mellem valgene (Beetham, 1996: 43). Sådanne processer kan eksempelvis fremmes ved hjælp af en entydig ansvarsplacering på det politiske niveau, en klar ansvarsfordeling mellem det politiske og administrative niveau, offentlige møder med adgang for borgerne, særskilte kontrolfunktioner, en fri og kritisk presse m.v. Ideen om sanktioneringen af de folkevalgte er derimod knyttet til selve valgprocessen. Ud fra den antagelse, at politikerne altid vil søge at opnå genvalg, er det således rationalet, at vælgernes direkte indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelsen og øvrige politiske beslutningsorganer vil bidrage til at disciplinere politikerne og gøre dem mere responsive over for deres vælgere (Eulau and Prewitt, 1973: 446). Direkte valg af den politiske ledelse og fordeling af poster ved hjælp af flertalsmetoden kan være nogle af de midler, som kan fremme vælgernes direkte indflydelse i forbindelse med selve valghandlingen (Heywood, 2004: 226). Der findes altså flere midler til at fremme vælgernes mulighed for at kontrollere de folkevalgte og at holde dem ansvarlige for de politiske beslutninger midler som ikke kun knytter sig til selve valghandlingen, men også til den politiske proces mellem valgene. Nogle af disse midler er iboende bestemte styreformer, mens andre er mere indirekte relateret til styreformen. Direkte valg af kommunens borgmester er et eksempel på, hvordan man ved valget af en bestemt styreform kan søge at fremme borgernes direkte indflydelse på det politiske lederskab. Omvendt er det næppe muligt alene ved hjælp af en bestemt styreform at fremme en fri og kritisk presse. En styreform, som vægtlægger offentlige møder, åbne dagsordner m.v., kan dog indirekte forbedre mediernes mulighed for at dække det kommunalpolitiske stof og dermed også fremme kommunikationen mellem borgere og folkevalgte mellem valgene. På den måde kan styreformen betragtes som en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for at få tilvejebragt en klar politisk ansvarsfordeling og en effektiv kontrol. I forbindelse med gennemgangen af de forskellige styreformer nedenfor, skal jeg vende tilbage til spørgsmålet om politisk ansvar og kontrol og redegøre for, i hvilken udstrækning hver enkelt hovedmodel tilgodeser netop dette demokratiske hensyn. Politisk lederskab Siden Weber formulerede den klassiske bureaukratimodel, hvor det politiske lederskab baseres på en legal-rational autoritet (Weber, 1971), har der været megen diskussion om institutioners betydning for politisk lederskab. Hvor nogle forfattere mener, at institutioner har en afgørende betydning for det politiske lederskab, fordi der til formelle positioner altid knytter sig nogle særlige privilegier (Blondel, 1987: 149), er andre af den opfattelse, at de uformelle regler og normer har større indflydelse på det politiske lederskab (March og Olsen, 1995: 154). Endelig mener en tredje gruppe, at politisk lederskab formes på baggrund af personlige faktorer, såsom lederes karisma og psykologi (Bryman, 1992; Kressel, 1993: ). I det følgende skal jeg tage udgangspunkt i Blondel (Blondel, 1987: ), der konkluderer, at såvel formelle som uformelle strukturer spiller en rolle for det politiske lederskab, dvs. at institutioner tilvejebringer potentialer for politisk lederskab, men at det er op til de politiske ledere at bringe disse potentialer i anvendelse. Når det gælder det lokale politiske lederskab, vil en 6

7 given styreform altså blot sætte rammerne for det politiske lederskab, mens den konkrete udfyldning af disse rammer vil bero på både den politiske kultur i kommunen og den enkelte leders personlige evner og stil. Tager man udgangspunkt i den formelle styreform og dens konsekvenser for det politiske lederskab, vil et centralt spørgsmål således være: Hvem har magt til at beslutte hvad? (Mouritzen og Svara, 2002: 49). Fokuserer man først på første del af spørgsmålet, nemlig hvem der har magt i den politisk-administrative organisation, må man dels se på, hvem der har ledelsen af det øverste politiske beslutningsorgan, dels på hvem der har ledelsen af de udførende organer (Mouritzen og Svara, 2002: 53). Svaret varierer med styreformen, idet den politiske leders formelle autoritet ikke vil være lige stor i alle lokale styreformer (Stone, 1995: 96). I nogle styreformer er ledelsen individuel og placeret på én person, eksempelvis borgmesteren. I andre styreformer deles magten af en kollektiv ledelse, f.eks. af borgmesteren og kommunaldirektøren i fællesskab eller af et politisk kabinet. Sidstnævnte kan enten være udpeget efter et proportionalitets- eller et flertalsprincip. Placering af det politiske lederskab kan både fremme og hæmme forskellige typer af adfærd hos den politiske ledelse. Eksempelvis vil et individuelt politisk lederskab understøtte en meget synlig lederrolle, hvor den politiske leder vil fokusere på at initiere nye politikforslag og gennemføre ændringer. I en sådan struktur vil borgmesteren i vid udstrækning anvende al sin politiske magt på at gennemtrumfe sine ideer, mål og visioner overfor byrådet, administrationen og borgerne (Svara, 1994: xxviii; Hambleton og Sweeting, 2004: 481). Et politisk lederskab inden for et kollektiv vil derimod hæmme en sådan adfærd. I stedet for at fokusere på egen formelle magt og gennemslagskraft vil den politiske leder være fokuseret på at styrke andres handlemuligheder, for derigennem at opnå indflydelse. Denne form for politisk lederskab vil altså i højere grad være rettet mod koordination, kommunikation og samarbejde mellem de centrale aktører, hvorfor den også i den engelsksprogede litteratur betegnes som facilitative leadership (Svara, 1994: xxviii; Hambleton og Sweeting, 2004: 481). Fokuserer man dernæst på anden del af spørgsmålet, nemlig hvad det politiske lederskab har kompetence til, vil også dette variere med styreform. Overordnet set handler politisk lederskab om at forsyne det politiske system med kraft og energi og at give styringen af det politisk-administrative system en bestemt retning (Mouritzen og Svara, 2002: 52). Konkret vil det politiske lederskab dog være sammensat af en række forskellige funktioner. Leach og Wilson (2002) udpeger tre typer opgaver, som udgør kernen i det lokale politiske lederskab: 1) dagsordensfastsættelse (det politiske lederskab skal dels formulere og time konkrete sager til den løbende politiske og administrativ behandling dels formulere og fastholde visioner og prioriteter), 2) programimplementering (det politiske lederskab skal være øverste garant for serviceproduktionen og den lokale myndighedsudøvelse) og 3) netværksbygning og - vedligeholdelse (det politiske lederskab skal generere ressourcer, lave kompromisser og skabe opbakning i befolkningen). Det politiske lederskabs relative vægtlægning imellem og inden for de tre opgavetyper vil påvirkes af en række forhold iboende styreformen. For det første vil det politiske lederskabs prioriteringen af opgavetyperne afhænge af, om lederen er valgt gennem direkte valg eller er udpeget af kommunalbestyrelsen. Opererer styreformen således med en direkte valgt leder, vil det give et mere sikkert mandat og derved reducere lederens behov for at skabe kompromisser på tværs af kommunalbestyrelsen. Modsat vil en styreform, hvor lederen udpeges af kommunalbestyrelsen, understøtte prioriteringen af de opgaver, som retter sig mod at skabe kompromisser og sikre opbakning på tværs af de politiske partier i kommunalbestyrelsen. For det andet afhænger prioriteringen af opgaverne af, hvilke beføjelser den politiske leder har i forhold til et eventuelt kabinet. Hvis styreformen tillader den politiske leder selv at udpege medlemmerne til et kabinet, vil det ligesom ovenfor reducere lederens behov for at skabe kompromisser, og modsat vil dette behov øges af strukturer, som ikke giver den politiske leder nogen indflydelse på sammensætningen af et kabinet. 7

8 For det tredje vil den relative vægtlægning af de tre opgavetyper afhænge af valgperiodens længde, herunder om der i styreformen opereres med parlamentarisme. En fast, lang valgperiode vil sikre den politiske ledelse en lang tidshorisont (March og Olsen, 1995: 151) og dermed skabe mulighed for, at det politiske ledelsesfokus i højere grad er orienteret mod programimplementering end dagsordensfastsættelse. Det modsatte vil tendentielt gøre sig gældende ved en fast, kort valgperiode, mens et parlamentarisk princip i stedet vil påvirke den politiske ledelse i retning af netværksbygning og -vedligeholdelse. Valgperiodens længde kan altså influere, hvorvidt den politiske ledelse tilstræber responsivitet på kort eller længere sigt. Endelig vil ledelsens opgavefokus også påvirkes af, hvor det udførende ansvar placeres. Hvis ansvaret for de udførende funktioner placeres hos en individuel politisk ledelse, eksempelvis en borgmester, vil det især fremme lederens fokus på programimplementering. Placeres ansvaret for de udførende funktioner derimod hos en administrativ leder, eksempelvis en kommunaldirektør, vil det modsat hæmme den politiske ledelses fokus på programimplementering. Styreformen kan altså i kraft af den iboende placering af det politiske lederskab, valgmetode samt kompetencefordeling mellem de politiske og administrative aktører sætte nogle ganske bestemte rammer for udøvelsen af det politiske lederskab. Dertil kommer, at styreformen også i vid udstrækning fastlægger, hvor mange ressourcer der skal lægges i udøvelse af lederskabet, idet styreformen også specificerer, om positionen er en fuldtids- eller en deltidsbeskæftigelse. Alle disse forhold kan, enten hver for sig eller tilsammen, også have konsekvens for rekrutteringen af politiske ledere. Et forhold, jeg skal vende tilbage til senere. Som allerede nævnt, kan rammerne for det politiske lederskab dog udfyldes meget forskelligt afhængigt af personlige evner, stil og den kulturelle kontekst, som omgiver det politiske lederskab i kommunerne. Ved den senere behandling af de forskellige styreformer, vil jeg derfor primært fokusere på de lederskabspotentialer, som styreformerne hver især tilvejebringer, og kun i mindre grad fokusere på, om og hvordan disse potentialer konkret bringes i anvendelse. Inddragelse af lægmænd Et repræsentativt demokrati inddrager per definition lægmænd i beslutningsprocessen. Efter valget har fundet sted, repræsenterer de valgte borgerne og fungerer som bindeled mellem borgerne og den kommunale forvaltning. Såvel kvantiteten som kvaliteten af lægmændenes inddragelse i den politiske proces vil imidlertid afhænge af den givne styreform (Mouritzen og Svara, 2002: 51). For det første fastsætter styreformen igennem valgreglerne kommunalbestyrelsens størrelse. I nogle styreformer lægges der stor vægt på at kunne repræsentere så mange forskellige interesser som muligt i kommunalbestyrelsen (jævnfør behandlingen af rekrutteringsaspektet nedenfor), hvorfor der opereres med en relativt stor kommunalbestyrelse. I andre styreformer nedtones dette hensyn til fordel for andre, eksempelvis professionalisme (jævnfør behandlingen af professionalismeaspektet nedenfor), hvorfor der opereres med en relativt lille kommunalbestyrelse. For det andet har den politiske organisering af de udførende beslutninger konsekvens for, hvilken type beslutninger og opgaver lægmændene inddrages i. Hvis de udførende beslutninger alene varetages af den politiske ledelse, vil lægmændenes inddragelse typisk være mere begrænset, end hvis de udførende beslutninger er fordelt blandt flere forskellige politiske organer. Er kompetencen over den umiddelbare forvaltning eksempelvis placeret hos borgmesteren eller i et politisk kabinet, vil lægmændenes opgaver i den politisk-administrative organisation ofte være begrænset til overordnet styring (politikudvikling, godkendelse af fysisk planlægning, godkendelse af kommunens budget, m.v.) og kontrol (overvågning af administrationens implementering, opfølgning, evaluering m.v.). Er den umiddelbare forvaltning derimod delt, eksempelvis mellem et antal udvalg, vil lægmændenes funktioner omfatte en bredere vifte af opgaver fra overordnet styring (politikudvikling, godkendelse af fysisk planlægning, godkendelse af kommunens budget, m.v.) til løbende administration (forberedelse af sager til 8

9 kommunalbestyrelsen, beslutningstagen inden for et givent myndighedsområde, planlægning inden for et givent myndighedsområde m.v.). Lægmændenes inddragelse kan imidlertid ikke betragtes uafhængigt af politisk ansvar og kontrol. I styreformer, hvor de politikformulerende og de udførende beslutninger er skarpt adskilt, vil en af lægmændenes vigtigste funktioner være at føre kontrol med, at politikken på de forskellige myndighedsområder implementeres i overensstemmelse med de overordnede beslutninger, som er truffet af kommunalbestyrelsen. Iboende styreformen kan være forskellige forhold, som enten fremmer eller hæmmer denne kontrolfunktion. Eksempelvis kan et særligt udvalg nedsat til at varetage kontrolfunktionen og med beføjelser til at afholde høringer, indhente oplysninger, iværksætte analyser m.v., understøtte lægmændenes kontrolopgave og dermed forbedre borgernes mulighed for at holde den politiske ledelse ansvarlig for udførelsen af den overordnede politik (Leach og Copus, 2004: ). Modsat kan lægmændene, såfremt de ikke understøttes af specifikke institutionelle arrangementer (interne og eksterne kontrolorganer, administrative servicefunktioner, m.v. ), hæmmes i deres kontrolfunktion til skade for borgernes mulighed for at holde de folkevalgte ansvarlige (Montondon, 1995: 66-67). I styreformer, hvor de politikformulerende og udførende funktioner er mindre klart adskilt, vil lægmændenes kontrolfunktion dog vanskeliggøres yderligere. Hvis lægmændene selv deltager i de udførende beslutninger, dvs. omsætter kommunalbestyrelsens overordnede beslutninger til praksis, vil de i sagens natur selv tage del i den administrative forvaltning og derfor selv gøres til genstand for den demokratiske kontrol, der almindeligvis udføres af netop lægmændene. Lægmændene skal med andre ord kontrollere sig selv. Paradokset fremgår mest tydeligt i udvalgsstyret, som jeg skal vende tilbage til senere. Som det netop er blevet illustreret, vil der ofte være en endog meget tæt sammenhæng mellem flere af styreformens centrale aspekter, herunder lægmændenes inddragelse, politisk lederskab, ansvar og kontrol. Der er dog også en ikke ubetydelig sammenhæng mellem på den ene side lægmændenes inddragelse og på den anden side rekrutteringen af kandidater til det politiske hverv i kommunalbestyrelsen. Denne sammenhæng, samt andre aspekter vedrørende rekrutteringen af lokale politikere, skal kort uddybes nedenfor. Politisk rekruttering Politisk rekruttering vedrører sammensætningen af de politiske organer, herunder spørgsmålet om, i hvilken grad kommunalbestyrelsens personsammensætning afspejler befolkningens. Ligesom der inden for teorier om politisk lederskab er uenighed om betydningen af institutioner, skilles vandene også på dette spørgsmål inden for teorier om rekruttering. Der kan således konstateres varierende meninger om, hvorvidt det er institutionelle eller individuelle variable, der kan forklare personsammensætningen i de politiske organer, herunder også en eventuel ulige sociodemografisk repræsentation (Prewitt, 1970: 15; Kjær, 2000: 58). Ligesom ved uddybningen af de tidligere aspekter, vil jeg også her tage udgangspunkt i de institutionelle forhold, som er iboende forskellige lokale styreformer, uden dog at afvise, at også andre og mere individuelle forhold kan spille en væsentlig rolle for sammensætningen af kommunalbestyrelsen. Jeg skal tværtimod fremhæve en række forhold af betydning for den politiske rekruttering, som både kan afledes direkte og indirekte af styreformen, herunder kommunalpolitikernes ressourcer og motivation, som netop ofte ses kategoriseret som individuelle faktorer i forbindelse med rekrutteringsprocessen (Kjær, 2000: 64). Ligesom Young (Young, 2000: 195) antager jeg altså, at styreformers formelle strukturer (de såkaldte institutionelle faktorer), eksempelvis valget til de politiske organer, omfanget af og indholdet i de politiske opgavefunktioner, både kan fremme og hæmme mulige kandidaters lyst og evne til at stille op til hvervet (de såkaldte individuelle forhold), og dermed også i sidste ende påvirke den konkrete sammensætning af en kommunalbestyrelse. Valgmetoden i forbindelse med valget til kommunalbestyrelsen er et af de strukturelle forhold, som kan have en direkte effekt for rekrutteringen af lokalpolitikere. Eksempelvis kan valget af den politiske leder gennem et direkte valg tænkes at tiltrække/udvælge en bestemt 9

10 type politikere på bekostning af andre politikertyper, som i højere grad ville have opnået repræsentation ved et indirekte valg, hvorfor valgmetoden således kan bidrage til en ulige sociodemografisk repræsentation på de politiske lederposter. På tilsvarende vis kan også valgperiodens længde tænkes at have, om ikke direkte så i hvert fald indirekte betydning for repræsentationsmønsteret, idet periodens længde hhv. vil kunne fremme og hæmme de enkelte kandidaters motivation til opstilling. Endelig kan også de institutionelle rammer for opstillingen af kandidater have betydning for rekrutteringen af lokalpolitikere. Et eksempel herpå er selve opstillingsformen, idet partierne ved opstilling af kandidater på en partiliste jo selv kan øve indflydelse på sammensætningen af køn, alder, geografisk tilknytning osv. (Kjær, 2000: 131ff.), og dermed også influere kandidaternes motivation til opstilling. En sådan indflydelse er langt vanskeligere at udøve, hvis kandidaterne opstilles på sideordnede lister. Et andet eksempel på betydningen af formelle rammer for opstillingen af kandidater er de regler, som gælder for opstillingen af kandidater. I modsætning til i Danmark, er det således i en række andre lande ikke tilladt kommunalt ansatte at lade sig opstille til kommunalbestyrelsen. Dette vil naturligvis have effekt på rekrutteringen af kandidater. Valget af og sammensætningen af de politiske organer er dog ikke de eneste forhold ved styreformen, som har betydning for rekrutteringen af de lokale politikere (Przeworski, Stokes og Manin, 1999: 19). Også forhold vedrørende omfanget og indholdet af de politiske opgavefunktioner kan have betydning for potentielle kandidaters ressourcer og motivation til opstilling, og dermed også indirekte konsekvens for rekrutteringen af lokalpolitikere. Omfanget af de politiske opgavefunktioner, dvs. den relative arbejdsbyrde (herunder om hvervet er en fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse), er et forhold, som udspringer af styreformens organisering af de politiske funktioner, og som typisk kan have betydning for bl.a. køns- og erhvervsfordelingen blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne (Goldsmith, 2000: 15; Young, 2000: 194). Således må det forventes, at repræsentationen vil blive mindre ulige, hvis lægmændene kun er involveret i et begrænset antal opgaver, der ikke er for tidskrævende (Rao, 2003: 10). I forlængelse af styreformens politiske organisering, herunder arbejdsdelingen mellem politiske ledere og lægmænd, kan også indholdet af de politiske opgavefunktioner have indirekte konsekvens for rekrutteringen af lokalpolitikere. Ofte vil motivationen til opstilling eller genopstilling nemlig afhænge af, hvorvidt kandidaten føler sig i stand til at påvirke beslutningerne og gøre noget for borgerne i kraft af sin funktion og rolle i kommunalbestyrelsen (Goldsmith, 2000: 18-19). Eftersom lægmænd dog ofte opnår en høj grad af indflydelse gennem et tidskrævende forberedelsesarbejde forud for møder i formelle beslutningsfora (Berg og Petersen, 2001: 43), er det dog en udfordring for enhver styreform at afbalancere på den ene side hensynet til lægmændenes indflydelse og på den anden side hensynet til lægmændenes arbejdspres og dermed motivation til hvervet. Hvordan de forskellige styreformer håndterer dette trade-off, vil jeg komme nærmere ind på under den senere behandling af styreformer. Professionalisme Som nævnt ovenfor, kan der på forskellig vis argumenteres for, at den politiske ledelse tilfører energi og fremdrift til den kommunale organisation. Parallelt hermed argumenterer Mouritzen og Svara (2002: 52-53) for, at de professionelle administratorer (dvs. de øverste embedsmænd i det administrative hierarki) tilfører organisationen problemanalyse og strategisk tænkning. Ibsen (2003) påpeger, at embedsmændenes kompetence til at analysere ændringer i de eksterne omgivelser og efterfølgende rådgive det politiske niveau om fremtidige handlemuligheder, er en professionel kompetence, der alene kan udøves på langt sigt. På kort sigt arbejder embedsmændene også med andre sider af deres kompetencer sider som i højere grad er orienteret mod en hurtig, effektiv og ressourcebesparende implementering af de politiske beslutninger (Ibsen, 2003). Indslaget af professionalisme i den kommunale organisation omfatter altså ikke alene evnen til at analysere og lægge strategier for kommunens fremtidige udvikling, men også evnen til at tilføre den daglige forvaltning en faglig ekspertise, udnytte ressourcerne optimalt og sikre en vis stabilitet i den daglige administration. 10

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen

Modeller for ny styrelse. Chefjurist Vibeke Iversen Modeller for ny styrelse Chefjurist Vibeke Iversen Side 2 28. marts 2011 Det danske kommunestyre Det danske kommunestyre er udvalgsbaseret og som sådan en sjældenhed (97 kommuner har udvalgsbaserede styreformer,

Læs mere

1. Indledning. 2. Hensyn. Notat vedr. politisk struktur. Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august

1. Indledning. 2. Hensyn. Notat vedr. politisk struktur. Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august Bilag til Økonomiudvalgets møde den 23. august Kommunaldir. område Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Notat vedr. politisk struktur svendborg@svendborg.dk www.svendborg.dk 1. Indledning

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012. Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. modeller for ny styrelse (styreform) Baggrund I kommissoriet for Strukturudvalget fremgår det, at udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

7. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik?

7. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik? 7. Konklusion: Fra små kongedømmer til moderne republik? Sammenfatning: Kan man ændre adfærd ved hjælp af styrereformer? Ved indgangen til 1998 reformerede København, Odense og Aalborg Kommuner deres styreform

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Indledning Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i det danske lokaldemokrati

Indledning Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i det danske lokaldemokrati KØBENHAVNS KOMMUNE Forslag til Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene Indhold Indledning Forvaltningens

Læs mere

Forvaltningens bistand til politikere

Forvaltningens bistand til politikere Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen. NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården.

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. Kommunen og det lokale demokrati Konference for borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer Onsdag den 10.

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

KODEKS. for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene

KODEKS. for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene KODEKS for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene 1 INDHOLD 3 Indledning 4 Kommunernes og de kommunale embedsmænds

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse Strategi og Udvikling Anders Bjældager anbja@slagelse.dk 11. februar 2011 Baggrund Overordnet er der politisk enighed om, at Slagelse Kommune

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Spilleregler for byrådsarbejdet

Spilleregler for byrådsarbejdet Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Samspil mellem politikere og med administrationen. Lars Wilms Tidligere anvendt oplæg fra Byrådets seminar januar 2014

Samspil mellem politikere og med administrationen. Lars Wilms Tidligere anvendt oplæg fra Byrådets seminar januar 2014 Samspil mellem politikere og med administrationen Lars Wilms Tidligere anvendt oplæg fra Byrådets seminar januar 2014 Disposition Rammer for det politiske arbejde - Roller - Opgaver - Arbejdsdeling og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Spot på kommunalpolitisk lederskab. lederskab? kommunale velfærdslederskab?

Spot på kommunalpolitisk lederskab. lederskab? kommunale velfærdslederskab? Fyraftensseminar i CBS Public-private Forum 6.11.2013 v/ Fri agent, adjungeret professor, tidl. kommunaldirektør Jens Christian Birch blogs: www.danskekommuner/blog www.mandagmorgen/blog S Spot på kommunalpolitisk

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Om relevansen af Bo Smith udvalgets arbejde

Om relevansen af Bo Smith udvalgets arbejde Om relevansen af Bo Smith udvalgets arbejde Udvalgets fokus handler ikke bare om en lille flig af det politiskadministrative system i Danmark. Fokus er på nogle af de mest centrale spørgsmål/dilemmaer

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

alh@langelandkommune.dk Oplæg til midlertidig organisering af arbejdet vedr. nyt museum Langeland indtil ophør af samdriftsaftale med Faaborg-Midtfyn Kommune. Overgangsperioden. 1 Udgangspunktet Udgangspunktet

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND Evaluering af Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Svarstatistik medlemmer og KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Udsendt til 40 respondenter Indkommet 22 besvarelser udpegede Udsendt

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere

Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere 1. Antal år som bestyrelsesmedlem? Pct. 0-3 år 39 29 21 4-7 år 24 29 36 8-11 år 10 17 29 Mere end 12 27 21 14 N 38 24 28

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Besøg 02. februar Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab

Besøg 02. februar Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab Besøg 02. februar 2016 Fra kommunesammenlægningen til Holbæk i fællesskab >Emner i oplægget - Kommunalreformen - Udviklingen af lokaldemokrati - Ny velfærd Holbæk i Fællesskab - Spørgsmål og refleksion

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Annemette la Cour, Randers Kommune (referent) Referat. Møde:

Annemette la Cour, Randers Kommune (referent) Referat. Møde: Referat Møde: Politisk styregruppe for beredskab Mødetid: Mødested: Lokale D.3. 39. Laksetorvet, Randers Sekretariat: Sekretariatet Referat Medlemmer af den politiske styregruppe: Syddjurs: Claus Wistoft

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Poul Erik Bech Fonden er ikke omfattet af den lovpligtige redegørelse om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens 77 a, men har valgt at forholde

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Version: 21. december 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse

Anbefalinger for god fondsledelse Anbefalinger for god fondsledelse Dette notat er en beskrivelse af, hvordan Fonden for Entreprenørskab imødekommer fondsloven og rammene for anbefalinger for god fondsledelse: 1. Åbenhed og kommunikation

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde 20. august 2015 Side 1 1 er for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen for god Fondsledelse har i november 2014 udstedt de første anbefalinger til god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde.

Læs mere

REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE

REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE (lov om erhvervsdrivende fonde 60) for Aalborg Stiftstidendes Fond (CVR-nr. 11661270) Indhold 1. ÅBENHED OG KOMMUNIKATION:... 2 2. BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR:... 2 2.1

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling Fonden følger

Læs mere