Evaluering af apopleksibehandling i Danmark med fokus på organisation og struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af apopleksibehandling i Danmark 1990-2000 med fokus på organisation og struktur"

Transkript

1 Evaluering af apopleksibehandling i Danmark med fokus på organisation og struktur Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

2 Evaluering af apopleksibehandling i Danmark med fokus på organisation og struktur Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

3 Evaluering af apopleksibehandling i Danmark Udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox København S Hjemmeside: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Denne rapport citeres således: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Evaluering af apopleksibehandling i Danmark Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 Layout & sats: Schultz Grafisk Tilrettelægning: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk

4 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusioner Danish stroke treatment Summary and conclusions in English Indledning Baggrund og evalueringsopgaven Ressourcer og projektorganisering Metode Rapportens opbygning Litteraturgennemgang Registerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Audit af danske og udenlandske afdelinger Tidsvinduer Opsummering af litteraturgennemgang Retningslinier og oplysningsbehov Forekomst og forebyggelse Organisering af behandlingstilbudet ved apopleksi Diagnostik, akut behandling og genoptræning Behandlingsresultater Økonomiske aspekter ved apopleksi Resultater af registerundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af audit af danske og udenlandske afdelinger

5 7. Virkemidler i dansk apopleksibehandling opsummering Lederskab Mål og strategier Personale og kompetence Ressourcer Arbejdsprocesser Resultater i dansk apopleksibehandling Brugertilfredshed Medarbejdertilfredshed Behandlingsresultater Bilag 1. Definitioner og udtræk i Apopleksiprojektet Bilag 2. Følgebrev til afdelinger om spørgeskema Bilag 3. Udsendt spørgeskema Bilag 4. Interviewguide brugt ved audit af afdelinger Bilag 5. Helsingborgdeklarationen sammendrag Bilag 6. Guidelines UK Concise Guide Bilag 7. Sammenligning af tre forskellige guidelines Bilag 8. Forebyggelse af apopleksi Bilag 9. Faggrupper i et apopleksiteam Bilag 10. Diagnostik, akut behandling og genoptræning Bilag 11. Målemetoder Bilag 12. Benchmarking af apopleksibehandling i USA

6 Forord Denne rapport er resultat af en evaluering, der blev planlagt af EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) og videreført efter virksomhedssammenlægningen mellem EvalueringsCenter for Sygehuse og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering til Center for Evaluering Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen. Rapporten er en evaluering af apopleksibehandlingen i Danmark i perioden med fokus på organisation og struktur. Evalueringen indeholder en status over organisering af apopleksibehandlingen i Danmark samt angiver en række bud på, hvad undersøgelsen har vist af dels stærke sider i dansk apopleksibehandling dels områder, hvor der med fordel kan ske forbedringer. Cap Gemini Ernst & Young, Norge, stod for den praktiske del af projektet, og cand.scient.adm. Lise Åkerman var projektleder. Herudover har en tværfaglig ekspertgruppe ydet en stor indsats i arbejdet med projektet. Evalueringen viser, at Danmark er godt med både mht. indsats og resultater inden for apopleksibehandling. Siden referenceprogrammet i 1994 er der etableret apopleksiafsnit i alle amter, 65-70% af apopleksipatienterne behandles i specialiserede apopleksiafsnit, og Danmark har nået målet om en dødelighed på under 20% i de første 30 dage efter en apopleksi. Det gennemsnitlige antal sengedage for apopleksipatienter har været faldende i perioden , og flere amter har dokumentation for, at 70% eller flere af de overlevende udskrives til hjemmet. Herudover har det sundhedsfaglige personale i afsnittene integreret de kliniske retningslinier, og personalet opleves at være fagligt kompetente og opdateret med ny viden. Evalueringen sætter endvidere fokus på en række områder, som vurderes vigtige i den fremtidige udvikling af apopleksibehandlingen i Danmark. Siden evalueringen blev startet midt i 2000, er der allerede sat en række initiativer i gang, som på nogle områder er i forlængelse af de forslag, rapporten giver på forbedringer. Her tænkes der specielt på Det Nationale Indikatorprojekt, der har valgt apopleksi som et af de første områder til udvikling af indikatorer samt på det danske Sekretariat for Referenceprogrammer, som er ved at udarbejde et nyt referenceprogram for apopleksi. Der har ligeledes været stiftende generalforsamling i Dansk Selskab for 5

7 Apopleksi i maj Dette er alle initiativer, som evalueringen har vist et behov for. Juni 2002 Finn Børlum Kristensen Centerchef 6

8 Sammenfatning og konklusioner Apopleksi er én af de store folkesygdomme i Danmark, den tredje hyppigste dødsårsag, den hyppigste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne, og sygdommen har store konsekvenser for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Sygdommen trækker på så mange ressourcer i sygehusvæsenet og i den kommunale sektor, at selv små forbedringer på området har positiv effekt på ressourceforbruget i både sundheds- og socialvæsenet. Apopleksi koster hvert år det danske samfund ca. 8 mia. kr. (direkte og indirekte omkostninger), og bare ved førstegangsindlæggelser forbruges der årligt ca sengedage på danske sygehuse. Herudover er apopleksi plejemæssigt én af de tungeste grupper for personalet. CEMTV har med udgangspunkt i sygdommens alvorlighed og ressourcetræk ønsket at gøre status vedr. organisering af behandlingen af apopleksipatienter på landets sygehuse, bl.a. med det formål at lave en national opfølgning på anbefalingerne i den vejledning og det referenceprogram, som Sundhedsstyrelsen udsendte i Indspil og data til denne evaluering er kommet fra en ekspertgruppe, kontakter med fagpersoner uden for Danmark, analyse af data fra Landspatientregisteret (LPR), spørgeskema til sygehuse, besøg ved Clinical Effectiveness and Evaluation Unit i London, som evaluerer britisk apopleksibehandling, audit af fire danske, et svensk og et engelsk apopleksiafsnit samt interview med repræsentanter for patientforeningen Hjernesagen. Selve den praktiske del af evalueringsarbejdet er udført af Cap Gemini Ernst & Young, Norge, i samarbejde med CEMTV. Evalueringen viser, at der er en række positive kendetegn ved apopleksibehandlingen i Danmark: Danmark var med Referenceprogrammet fra 1994 forud for sin tid sammenlignet med andre europæiske lande, og dette gav mange gode forspring for den videre satsning på apopleksibehandling. Videre bidrog danske fagfolk også i udarbejdelse af den efterfølgende WHO- Helsingborgdeklaration fra 1995, som gav yderligere konkretisering af mål og virkemidler i apopleksibehandling. Flere amter har lagt et betydeligt arbejde i at tilpasse apopleksiafsnittene til befolkningsgrundlag, geografi og eksisterende sygehusstruktur. 7

9 Sygehuse og apopleksiafsnit har været dygtige til at integrere Referenceprogrammet og Helsingborgdeklarationen i sine interne rutiner. bl.a. kan mange apopleksiafsnit dokumentere patientforløbsbeskrivelser, som omsætter de nationale mål til afdelingsspecifikke, realiserbare mål. Personalet er fagligt dygtigt og godt opdateret. Personalet er specialtrænet, og teamarbejdet er tværfagligt funderet og synes at fungere godt både fagligt og kommunikationsmæssigt. Mange apopleksiafsnit har udarbejdet gode skriftlige procedurebeskrivelser, checklister og patientforløbsbeskrivelser til nytte både for personale, patienter og pårørende. Dette bidrager til god kommunikation med og information til patienter og pårørende. Flere apopleksiafsnit har god kontakt til primærsektoren og gode rutiner ved udskrivning. CEMTV vurderer, at Danmark internationalt set er blandt de 5-10 bedste lande i verden, når det gælder de samlede virkemidler og resultater i apopleksibehandling. I den medicinske historie er det sjældent, at et organisatorisk tiltag i sig selv er så godt dokumenteret og har så stor og sikker betydning for behandlingsresultaterne som etableringen af apopleksiafsnit. Netop her har Danmark, sammenlignet med andre lande, været særlig ihærdig med at etablere mange apopleksiafsnit over en kort periode og på mange måder taget tyren ved hornene. Siden Referenceprogrammet i 1994 er tilbudet til apopleksipatienter i Danmark blevet betydelig forbedret. I 1994 var der seks apopleksiafsnit, mens der nu er 59 apopleksiafsnit med tilsammen 947 senge (gennemsnitlig 16 senge), jf. kapitel 6. Evalueringen havde som et delmål at undersøge hvilke typer af apopleksiafsnit, der fungerer bedst. Som nævnt ovenfor er der god dokumentation for, at etablering af apopleksiafsnit i sig selv har betydning for behandlingsresultaterne, men der er ingen klare anbefalinger i litteraturen vedr. eksempelvis størrelsen af det enkelte apopleksiafsnit. Dette underbygges af registerdata, som viser en tendens til, at Danmark har en forholdsvis lille variation i dødeligheden trods forskelle i organisering af behandlingen i amterne/h:s. Evalueringen påpeger dog, at der ud fra personale- og normeringsmæssige overvejelser kan være fordele ved større apopleksiafsnit, jf. kapitel 8. Herudover viser evalueringen, at: Dødeligheden af apopleksi har været faldende i sidste halvdel af 1990 erne, og Helsingborgdeklarationens mål om en dødelighed på under 20% for de første 30 dage er nået. Flere amter eller apopleksiafsnit har dokumentation for, at 70% eller flere af de overlevende udskrives til hjemmet. 8

10 Ca % af danske apopleksipatienter får behandling i specialiserede apopleksiafsnit. Denne evaluering finder i lighed med tidligere undersøgelser gode indikationer på, at etablering af apopleksiafsnit totalt set er samfundsøkonomisk gunstig. Flere apopleksiafsnit har god støtte i lokalbefolkningen og samarbejder med denne uden for sygehuset gennem fælles aktiviteter som temadage og informationsmøder. Evalueringen sætter endvidere fokus på en række områder, som vurderes vigtige i den fremtidige udvikling af apopleksibehandlingen i Danmark, jf. kapitel 7 og 8, der opsummerer virkemidler og resultater i dansk apopleksibehandling. Af mere overordnede forbedringsområder fremhæves mål for og registrering af bruger- og medarbejdertilfredshed samt: At revidere og modernisere Referenceprogrammet og opstille mål og strategier for dansk apopleksibehandling for en planlægningshorisont på fem år. En revision af Referenceprogrammet er igangsat i Sekretariatet for Referenceprogrammer. At vurdere, om der skal ske en forskydning af ressourcerne mod mere dagbehandling, ambulante kontroller og hjemmebehandling inden for apopleksibehandling. At sætte som mål, at Danmark får en national klinisk kvalitetsdatabase for apopleksi på højde med det svenske Riks-Stroke, bl.a. til brug for dokumentation og analyser af sammenhænge mellem behandlingsindsats og -resultater (et forarbejde er igangsat under Det Nationale Indikatorprojekt). 9

11 10

12 Danish stroke treatment Summary and conclusions in English Stroke is a common disease in Denmark (5.3 million inhabitants), the third most frequent cause of death, the most frequent cause of severe disability in adults, and the disease has large consequences for individuals, the health care system and the community. Stroke patients consume a lot of resources in hospitals as well as in the primary health service. Even small, positive changes will have a large, positive impact on the resources spent in hospitals and primary health services. In addition, there was a great need for a re-evaluation of the Danish National Reference Program for Stroke from Stroke patients occupy a large amount of the Danish health care resources. Annual cost for the Danish society is here estimated to about 8 billions DKK (direct and indirect costs) and days spent in the primary phase in Danish hospitals are about 200,000 a year. On this background the Danish Centre for Evaluation and Medical Technology Assessment (CEMTV) has conducted an evaluation of the Danish stroke treatment for the period The evaluation is based on data from and discussions with a multiprofessional expert group and contacts with specialists in stroke treatment outside Denmark. The Clinical Effectiveness and Evaluation Unit in London was visited, and especially the British audits were discussed. In addition, the evaluation is based on analysis of the national patient data file (LPR), 78 questionnaires received from stroke units, audit of four Danish stroke units, one Swedish (Umeå) and one British stroke unit (Bournemouth). Representatives from the patient organisation Hjernesagen were also interviewed. Cap Gemini Ernst & Young, Norway, performed the evaluation in close cooperation with the CEMTV. Based on the results of this evaluation, CEMTV suggests ranking Danish stroke treatment among the 5 to 10 best in the world. The positive effects of establishing new stroke units have been well documented by others and influence the results of the treatment significantly. Organisational initiatives with this kind of results are rare in medical history. Compared to other countries, Denmark has established many stroke units in a short period of time (from 6 in 1994 to the present 59). 11

13 A total of 59 stroke units exceeds the number that was recommended in 1994 and shows the positive effect of a national initiative with a clearly stated message. It is reasonable to believe that the establishment of the stroke units has had a major influence on the positive treatment results gained in Denmark. Some strong aspects of the Danish stroke treatment are: Several communities have worked hard to adjust the stroke units to correlate with demographics, geography as well as existing hospital structure. Hospitals and stroke units have done a great job integrating the Reference program and the Helsingborgdeclaration with their routines. Several units have well documented patient processes where they have been able to convert national goals into realizable goals. Staff is competent and its knowledge is up to date. The multiprofessional teamwork is well integrated with the treatment and seems to be working well professionally and communication wise. There seems to be a broad national consensus on the existing standards for stroke treatment including nursing, physiotherapy and occupational therapist. Several stroke units have described procedures for emergency care, examination, treatment and rehabilitation in an exceptional way. About 65-70% of Danish stroke patients receive treatment in specialised stroke units. This evaluation supports the earlier findings from other countries that stroke units reduce the national costs compared to treatment in general departments. During the period 1990 to 1999 the length of stay for stroke patients has decreased from 33 to 20 days (mean). This indicates better utilisation of the resources as well as improved patient processes. Several stroke units have a strong support in the local community and cooperate with patient organisations. Denmark has reached an important goal regarding the mortality rate as the overall 30-day mortality for the period was 17%. Several communities or stroke units can verify that 70% or more of the patients are discharged to their home. The evaluation also presents some areas for discussion in the future development of the stroke treatment in Denmark. The following are some of the more general areas for discussion presented in the report: To coordinate the review of national guidelines. To consider a shift toward more day- and home-treatment. 12

14 To establish a national database of stroke treatment similar to the Swedish Riks-Stroke. To improve the documentation describing how well goals are met (for example status after the patient has been discharged, effects of secondary prevention, user- and employee satisfaction). 13

15 14

16 1 Indledning 1.1. Baggrund og evalueringsopgaven Apopleksi er én af de store folkesygdomme i Danmark, den tredje hyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne. Sygdommen har endvidere store konsekvenser for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Apopleksi omfatter såvel hjerneblødning som blodprop i hjernen. Apopleksia cerebri (stroke) er af WHO defineret som pludselig opstået fokal eller global forstyrrelse af cerebrale funktioner med vaskulær årsag ( rapidly developed signs of focal (or global) disturbance of cerebral function lasting more than 24 hours (unless interrupted by surgery or death), with no apparent nonvascular cause ). 1 Fokale forstyrrelser i hjernen kommer til udtryk i form af neurologiske udfald som lammelser, sansetab, taleforstyrrelser eller bevidsthedsforstyrrelser. Med vaskulær årsag menes, at årsagen til apopleksien er svigt i blodtilførslen til dele af hjernen, eller at der er blødning i hjernen. Ved tilstopning af blodforsyningen opstår en manglende ilttilførsel (iskæmi), som hvis cirkulationsforstyrrelsen fortsættter medfører død af hjerneceller (hjerneinfarkt). I 85% af tilfældene skyldes dette en tilstopning af ét af blodkarrene i hjernen på den arterielle side, enten forårsaget af en lokal produceret tilstopning (trombose) eller en blodprop, som kommer fra en anden del af karsystemet eller hjertet (emboli). I ca. 10% af tilfældene skyldes cirkulationsforstyrrelsen et bristet kar i hjernen (hjerneblødning) og i 5% en blødning mellem hjernen og hjernehinden (subarachnoidalblødning). Patienter med subarachnoidalblødning behandles hovedsagelig i neurokirurgiske afdelinger, og denne evaluering har derfor ikke vurderet behandlingstilbudet for disse patienter. Hvis cirkulationsforstyrrelsen er kortvarig med symptomer, som varer mindre end 24 timer, kaldes dette et transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Denne evaluering omfatter således ikke TCI, som kun drøftes i forbindelse med sekundær forebyggelse. 1. Thorvaldsen P, Asplund K, Kuulasmaa K, Rajakangas AM, Schroll M. Stroke Incidence, Case Fatality, and Mortality in the WHO MONICA Project. Stroke, 1995;26:

17 Ifølge tidligere undersøgelser på baggrund af tal fra Landspatientregisteret (LPR) i 1991 og 1992 var der omkring førstegangsindlæggelser årligt med diagnosen apopleksi. Heraf tegnede aldersgruppen over 70 år sig for 63% af indlæggelserne. Det samlede sengedagsforbrug var omkring sengedage af totalt 7,4 mio. sengedage i 1991 (ca. 3%). Apopleksi er den enkeltstående sygdom, som lægger beslag på flest ressourcer i sygehusvæsenet ifølge Sundhedsstyrelsen 5% af de samlede sygehusudgifter. 2 For næsten samtlige patienter eksisterer der endnu ingen egentlig medicinsk behandling, der kan reducere skaderne ved akut svigt af blodforsyningen til hjernen. Ganske få patienter (< 5%) kan drage nytte af blodpropopløsende behandling. Undersøgelser dokumenterer (se kapitel 4), at akut behandling og genoptræning på specielle apopleksiafsnit fører til nedsat dødelighed, kortere indlæggelsestid og bedre funktionsniveau end ved indlæggelse på afdelinger uden speciel interesse for apopleksi. Sygdommen var i 1998 den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark med 13,8% af alle dødsfald. 3 Livssituationen for de patienter, der overlever, ændres i de fleste tilfælde radikalt efter en apopleksi. Sygdommen kræver ofte langvarig indlæggelse og genoptræning, og en stor del af apopleksipatienterne får meget nedsat livskvalitet. En vigtig forudsætning for genoptræningen, som påbegyndes under indlæggelsen og fortsættes ved udskrivningen, er, at der eksisterer et godt samarbejde mellem sygehuset og personalet i den pågældende kommune, samt at kommunen kan tilbyde et relevant genoptræningstilbud. Apopleksi som prioriteret område i sundhedsvæsenet I 1990 erne kom apopleksi på dagsordenen i sundhedsvæsenet. Dette blev særlig udtrykt i udgivelse af vejledning og referenceprogram for fremtidig organisering af apopleksibehandling i Danmark fra Sundhedsstyrelsen i Apopleksi kom også på dagsordenen gennem eksempelvis følgende: Amternes sundhedsplaner (i næsten alle amter var et af hovedtemaerne genoptræning). Hjerneår med mange udadvendte aktiviteter. Aktive og synlige patientforeninger i medierne. 2. Sundhedssektoren i tal. Sundhedsanalyser Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck

18 CEMTV har ønsket at evaluere apopleksibehandlingen på sygehusene, fordi: Det er en sygdom, som rammer mange, og som ændrer disse menneskers hverdag væsentligt, og derfor er små fremskridt i behandlingen af stor betydning for disse mennesker. Det er en sygdom, som trækker på så mange ressourcer i sygehusvæsenet og i den kommunale sektor, at selv små forbedringer på området har positiv effekt på ressourcerne i både sundheds- og socialvæsen. Der ikke er foretaget en national opfølgning på resultaterne af det referenceprogram, som Sundhedsstyrelsen udsendte i Der ikke er etableret en landsdækkende klinisk database for resultaterne af apopleksibehandlingen, som gør det muligt at følge kvaliteten på området. Evalueringsopgaven Det overordnede formål med projektet var at gøre status over apopleksibehandlingen i Danmark over en 10-årig periode, herunder at: Analysere forskelle i organiseringen af apopleksibehandlingen. Undersøge hvilken type afdelinger/apopleksiafsnit, der fungerer bedst Ressourcer og projektorganisering Projektet startede i september 2000 og er afsluttet december Fra CEMTV deltog: Lise Åkerman (cand.scient.adm.) som projektleder. Mette Kringelbach (læge) som projektmedarbejder (indtil september 2001). Lars Endahl (statistiker) som projektmedarbejder vedr. udtræk fra LPR og CPR (indtil marts 2001). 4. Sundhedsstyrelsen udarbejdede dog i 1998 en status for amternes etablering af apopleksiafsnit i forbindelse med en analyse af amternes tilbud om neuropsykologisk diagnostik og behandling. Se Etablering af apopleksiafsnit samt neuropsykologisk behandlingskapacitet i forhold til apopleksipatienter, Statusredegørelse, juni 1998, Sundhedsstyrelsen. 17

19 Til evalueringen var der tilknyttet en ekspertgruppe bestående af: Adm. overlæge Orla Als, Esbønderup Sygehus. Professor, overlæge, dr. med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital. Klinisk sygeplejespecialist Doris Christensen, Århus Kommunehospital. Overfysioterapeut Dorte Nielsen, Århus Amtssygehus. Læge Henrik Stig Jørgensen, Amtssygehuset i Gentofte. Ergoterapeut Birthe Schou-Christensen, Frederiksberg Hospital. Adm. overlæge, dr. med. Tom Skyhøj Olsen, Amtssygehuset i Gentofte. Konsulentfirmaet Cap Gemini Ernst & Young, Norge (CGE&Y), har haft hovedansvar for evalueringens praktiske gennemførelse. Følgende konsulenter i CGE&Y s sektorgruppe Public and Health har deltaget: Einar Hannisdal (læge) har været CGE&Y s projektleder. Karin Skaare (sygeplejerske). Helen von Quillfeldt (fysioterapeut). Bjørn Magne Eggen (læge). Erik Normann (læge). Projektdesign og gennemførelse er, så langt det har været muligt og hensigtsmæssigt, udarbejdet i et nært samarbejde med CEMTV og ekspertgruppen. CEMTV tager ansvaret for rapportens indhold, herunder konklusioner. 18

20 2 Metode 2.1. Rapportens opbygning Da denne rapport er en national evaluering, må fokus udvides udover det, som foregår på det enkelte sygehus. I analysen af apopleksibehandling er følgende hovedinddeling brugt til at strukturere rapporten: Virkemidler (indsatsfaktorer). Resultater. Til dette er anvendt en modificeret Excellence model fra Den europæiske forening for kvalitetsledelse (European Foundation for Quality Management EFQM). 5 Den europæiske kvalitetsprismodel blev etableret som et værktøj af EFQM ( EFQM). Modellen giver en helhedsorienteret ramme til at vurdere evne til kvalitetsledelse og kan bruges både som selvevaluering, ekstern evaluering eller for at søge/opnå en kvalitetspris. Formålet er en kontinuerlig forbedring. Den består af i alt ni hovedelementer; fem af disse er knyttet til interne forhold dvs. virkemidler som benyttes for at opnå resultater mens fire elementer på forskellig måde fokuserer på de resultater, som faktisk opnås. Processer, mennesker og teknologi er de virkemidler, som skaber resultaterne. Vores modifikation af modellen indebærer, at vi har udeladt et resultatområde, nemlig virkninger på samfundet (f.eks. virkninger på miljø), da dette anses mindre relevant her. Dermed er præsentationen bygget op i forhold til otte hovedområder. Figuren illustrerer den sammenhæng, der er mellem de forskellige elementer i modellen. Figuren viser, at en evaluering af indsats/virkemidler og deraf følgende resultater må kombineres med en parallel korrektion af egen væremåde og indsats i figuren vist som innovation, forbedring og læring, hvilket understreger lederskabets betydning. 5. European Foundation for Quality Management: Se eller 19

21 Mål og strategier Medarbejdertilfredshed Lederskab Personale og kompetence Behandlingsresultater Arbejdsprocesser Brugertilfredshed Ressourcer 9LUNHPLGOHU 5HVXOWDWHU 5,QQRYDWLRQIRUEHGULQJRJO ULQJ Ved en national evaluering af tilbudet til en stor patientgruppe som apopleksipatienter må der indgå flere niveauer. Ved f.eks. analyse af ledelse ses der på flere niveauer: Nationalt. Amt. Sygehus. Afdeling/afsnit. Indsatsområdet arbejdsprocesser er derfor suppleret med følgende figur over et overordnet patientforløb for apopleksi. Dog mangler illustration af dagbehandling og ambulante kontroller: Akut behandling Profylakse Genoptræning Udskrivning fra sygehus Død Spesialiseret genoptræning Plejehjem Patient i eget hjem Præhospitalt I sygehus Posthospitale forløb Tid 20

22 2.2. Litteraturgennemgang I arbejdet med litteraturgennemgang har det været en udfordring at finde det rette ambitionsniveau. Rapporten er ikke sundhedsvidenskabelig forskning og har f.eks. af tidsmæssige årsager ikke en detaljeringsgrad og præcision, som man finder ved f.eks. litteraturgennemgang i et doktordisputats. På den anden side kræver en analyse af f.eks., i hvilken grad beslutninger er baseret på dokumenteret viden (evidence-based), at evalueringsarbejdet også har kortlagt de vigtigste ændringer af evidensgrundlaget siden Referenceprogrammet fra Den medicinske litteratur er voluminøs, og vi har derfor i dette arbejde valgt hovedsagligt at bruge følgende nøglereferencer: Apopleksibehandling fremtidig organisation. Vejledning og referenceprogram. 6 Refereres senere i rapporten som: Referenceprogram Helsingborgdeklarationen, Refereres senere i rapporten som Helsingborgdeklarationen. Stroke Units: An evidence based approach, Refereres senere som: Stroke Units European Stroke Initiative (EUSI) Recommendations for Stroke Management, Refereres senere i rapporten som: EUSI National Clinical Guidelines for Stroke. 10 Refereres senere i rapporten som: UK Guidelines. Stroke. A practical guide to management, Refereres senere i rapporten som: Stroke Apopleksibehandling fremtidig organisation. Vejledning og referenceprogram. Sundhedsstyrelsen Pan European consensus meeting on stroke management. J Intern Med 1996; 240: Langhorne P. Stroke Units. BMJ books, EUSI Recommendations for Stroke Management, European Journal of Neurology 7 (6), , 2000, 10. The Intercollegiate Working Party for Stroke. National Clinical Guidelines for Stroke. Royal College of Physicians, March Warlow CP. Stroke. A practical approach to management. 2 nd edition. Blackwell,

23 Først i projektforløbet blev der foretaget en litteraturgennemgang. Denne blev brugt i det videre arbejde, herunder ved litteratursøgning foretaget af CGE&Y. Der blev søgt på Internet via almindelige søgemaskiner og specielt i PubMed (National Library of Medicine, USA). Der blev også foretaget nogle forespørgsler (telefon og ) til eksperter i Norge, Sverige og England Registerundersøgelse For at studere forekomst, forbrug af sengedage samt dødelighed, blev der foretaget et udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) for perioden Oplysninger fra udtrækket for de afdelinger, der behandler apopleksipatienter, blev også brugt til udsendelse af spørgeskema (sendt til afdelinger med 50 eller flere apopleksipatienter i 1999). I LPR er information om diagnose og førstegangsindlæggelse ikke pålidelig vedrørende apopleksi. På Hvidovre Hospital gennemgik to læger i journaler fra forskellige afdelinger, som var registreret i LPR med diagnosen cerebrovaskulær sygdom (CS). For 10% af disse mente begge læger, at patienten ikke havde CS og i 7% var lægerne uenige, om det var CS. Man ved også fra andre opgørelser, at genindlæggelser ved apopleksi kan være fejlagtigt registreret som førstegangsindlæggelser. Der vil derfor være for mange (falske positive) både med diagnosen apopleksi og førstegangsindlæggelser. For at reducere problemet med førstegangsindlæggelser blev perioden matchet mod perioden for at finde første gang, patienten var indlagt med diagnosen apopleksi. Denne rapports arbejde med registerkoblinger og analyser blev foretaget af en statistiker ved CEMTV i samarbejde med en af deltagerne i ekspertgruppen. En mere detaljeret specifikation af dataudtrækket findes i Bilag Spørgeskemaundersøgelse I samarbejde med ekspertgruppen udarbejdede en arbejdsgruppe med deltagere herfra et spørgeskema. Hovedformålet var at kortlægge antal apopleksiafsnit i Danmark, hvilke ressourcer de råder over og rutiner i afsnittet. Der var også spørgsmål, som understøtter en SWOT-analyse af apopleksiafsnittene. En SWOT-analyse søger at have et internt fokus (styrker og svagheder) samt et eksternt fokus (muligheder og trusler). Der blev foretaget en pilottest af spørgeskemaet på fire sygehuse, og enkelte spørgsmål blev ændret på baggrund af pilottesten. Skemaerne blev udsendt til alle afdelinger, som ifølge LPR havde behandlet mere end 50 patienter i Følgebrev og spørgeskema vises i Bilag 2 og 3. Svarprocenten var uden rykkerprocedure 72%, og efter der blev rykket 93%. 22

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Nordisk kongres: Sygehuse i Fremtiden, Randers 10. september 2010 Outline of the presentation Future patients

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet.

HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 227 Offentligt HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet. Indledning Nærværende anbefalinger har deres udgangspunkt i et tværfagligt konsensusmøde

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1)

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1) PATIENTERS OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES OPLEVELSER AF BEHANDLING OG PLEJE - EN ANALYSE BASERET PÅ PATIENTER BEHANDLET FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT En sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland

Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Regionshuset Viborg NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 82 44 33 www.regionmidtjylland.dk Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Med

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere