Evaluering af apopleksibehandling i Danmark med fokus på organisation og struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af apopleksibehandling i Danmark 1990-2000 med fokus på organisation og struktur"

Transkript

1 Evaluering af apopleksibehandling i Danmark med fokus på organisation og struktur Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

2 Evaluering af apopleksibehandling i Danmark med fokus på organisation og struktur Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

3 Evaluering af apopleksibehandling i Danmark Udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox København S Hjemmeside: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Denne rapport citeres således: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Evaluering af apopleksibehandling i Danmark Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 Layout & sats: Schultz Grafisk Tilrettelægning: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk

4 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusioner Danish stroke treatment Summary and conclusions in English Indledning Baggrund og evalueringsopgaven Ressourcer og projektorganisering Metode Rapportens opbygning Litteraturgennemgang Registerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Audit af danske og udenlandske afdelinger Tidsvinduer Opsummering af litteraturgennemgang Retningslinier og oplysningsbehov Forekomst og forebyggelse Organisering af behandlingstilbudet ved apopleksi Diagnostik, akut behandling og genoptræning Behandlingsresultater Økonomiske aspekter ved apopleksi Resultater af registerundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af audit af danske og udenlandske afdelinger

5 7. Virkemidler i dansk apopleksibehandling opsummering Lederskab Mål og strategier Personale og kompetence Ressourcer Arbejdsprocesser Resultater i dansk apopleksibehandling Brugertilfredshed Medarbejdertilfredshed Behandlingsresultater Bilag 1. Definitioner og udtræk i Apopleksiprojektet Bilag 2. Følgebrev til afdelinger om spørgeskema Bilag 3. Udsendt spørgeskema Bilag 4. Interviewguide brugt ved audit af afdelinger Bilag 5. Helsingborgdeklarationen sammendrag Bilag 6. Guidelines UK Concise Guide Bilag 7. Sammenligning af tre forskellige guidelines Bilag 8. Forebyggelse af apopleksi Bilag 9. Faggrupper i et apopleksiteam Bilag 10. Diagnostik, akut behandling og genoptræning Bilag 11. Målemetoder Bilag 12. Benchmarking af apopleksibehandling i USA

6 Forord Denne rapport er resultat af en evaluering, der blev planlagt af EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) og videreført efter virksomhedssammenlægningen mellem EvalueringsCenter for Sygehuse og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering til Center for Evaluering Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i Sundhedsstyrelsen. Rapporten er en evaluering af apopleksibehandlingen i Danmark i perioden med fokus på organisation og struktur. Evalueringen indeholder en status over organisering af apopleksibehandlingen i Danmark samt angiver en række bud på, hvad undersøgelsen har vist af dels stærke sider i dansk apopleksibehandling dels områder, hvor der med fordel kan ske forbedringer. Cap Gemini Ernst & Young, Norge, stod for den praktiske del af projektet, og cand.scient.adm. Lise Åkerman var projektleder. Herudover har en tværfaglig ekspertgruppe ydet en stor indsats i arbejdet med projektet. Evalueringen viser, at Danmark er godt med både mht. indsats og resultater inden for apopleksibehandling. Siden referenceprogrammet i 1994 er der etableret apopleksiafsnit i alle amter, 65-70% af apopleksipatienterne behandles i specialiserede apopleksiafsnit, og Danmark har nået målet om en dødelighed på under 20% i de første 30 dage efter en apopleksi. Det gennemsnitlige antal sengedage for apopleksipatienter har været faldende i perioden , og flere amter har dokumentation for, at 70% eller flere af de overlevende udskrives til hjemmet. Herudover har det sundhedsfaglige personale i afsnittene integreret de kliniske retningslinier, og personalet opleves at være fagligt kompetente og opdateret med ny viden. Evalueringen sætter endvidere fokus på en række områder, som vurderes vigtige i den fremtidige udvikling af apopleksibehandlingen i Danmark. Siden evalueringen blev startet midt i 2000, er der allerede sat en række initiativer i gang, som på nogle områder er i forlængelse af de forslag, rapporten giver på forbedringer. Her tænkes der specielt på Det Nationale Indikatorprojekt, der har valgt apopleksi som et af de første områder til udvikling af indikatorer samt på det danske Sekretariat for Referenceprogrammer, som er ved at udarbejde et nyt referenceprogram for apopleksi. Der har ligeledes været stiftende generalforsamling i Dansk Selskab for 5

7 Apopleksi i maj Dette er alle initiativer, som evalueringen har vist et behov for. Juni 2002 Finn Børlum Kristensen Centerchef 6

8 Sammenfatning og konklusioner Apopleksi er én af de store folkesygdomme i Danmark, den tredje hyppigste dødsårsag, den hyppigste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne, og sygdommen har store konsekvenser for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Sygdommen trækker på så mange ressourcer i sygehusvæsenet og i den kommunale sektor, at selv små forbedringer på området har positiv effekt på ressourceforbruget i både sundheds- og socialvæsenet. Apopleksi koster hvert år det danske samfund ca. 8 mia. kr. (direkte og indirekte omkostninger), og bare ved førstegangsindlæggelser forbruges der årligt ca sengedage på danske sygehuse. Herudover er apopleksi plejemæssigt én af de tungeste grupper for personalet. CEMTV har med udgangspunkt i sygdommens alvorlighed og ressourcetræk ønsket at gøre status vedr. organisering af behandlingen af apopleksipatienter på landets sygehuse, bl.a. med det formål at lave en national opfølgning på anbefalingerne i den vejledning og det referenceprogram, som Sundhedsstyrelsen udsendte i Indspil og data til denne evaluering er kommet fra en ekspertgruppe, kontakter med fagpersoner uden for Danmark, analyse af data fra Landspatientregisteret (LPR), spørgeskema til sygehuse, besøg ved Clinical Effectiveness and Evaluation Unit i London, som evaluerer britisk apopleksibehandling, audit af fire danske, et svensk og et engelsk apopleksiafsnit samt interview med repræsentanter for patientforeningen Hjernesagen. Selve den praktiske del af evalueringsarbejdet er udført af Cap Gemini Ernst & Young, Norge, i samarbejde med CEMTV. Evalueringen viser, at der er en række positive kendetegn ved apopleksibehandlingen i Danmark: Danmark var med Referenceprogrammet fra 1994 forud for sin tid sammenlignet med andre europæiske lande, og dette gav mange gode forspring for den videre satsning på apopleksibehandling. Videre bidrog danske fagfolk også i udarbejdelse af den efterfølgende WHO- Helsingborgdeklaration fra 1995, som gav yderligere konkretisering af mål og virkemidler i apopleksibehandling. Flere amter har lagt et betydeligt arbejde i at tilpasse apopleksiafsnittene til befolkningsgrundlag, geografi og eksisterende sygehusstruktur. 7

9 Sygehuse og apopleksiafsnit har været dygtige til at integrere Referenceprogrammet og Helsingborgdeklarationen i sine interne rutiner. bl.a. kan mange apopleksiafsnit dokumentere patientforløbsbeskrivelser, som omsætter de nationale mål til afdelingsspecifikke, realiserbare mål. Personalet er fagligt dygtigt og godt opdateret. Personalet er specialtrænet, og teamarbejdet er tværfagligt funderet og synes at fungere godt både fagligt og kommunikationsmæssigt. Mange apopleksiafsnit har udarbejdet gode skriftlige procedurebeskrivelser, checklister og patientforløbsbeskrivelser til nytte både for personale, patienter og pårørende. Dette bidrager til god kommunikation med og information til patienter og pårørende. Flere apopleksiafsnit har god kontakt til primærsektoren og gode rutiner ved udskrivning. CEMTV vurderer, at Danmark internationalt set er blandt de 5-10 bedste lande i verden, når det gælder de samlede virkemidler og resultater i apopleksibehandling. I den medicinske historie er det sjældent, at et organisatorisk tiltag i sig selv er så godt dokumenteret og har så stor og sikker betydning for behandlingsresultaterne som etableringen af apopleksiafsnit. Netop her har Danmark, sammenlignet med andre lande, været særlig ihærdig med at etablere mange apopleksiafsnit over en kort periode og på mange måder taget tyren ved hornene. Siden Referenceprogrammet i 1994 er tilbudet til apopleksipatienter i Danmark blevet betydelig forbedret. I 1994 var der seks apopleksiafsnit, mens der nu er 59 apopleksiafsnit med tilsammen 947 senge (gennemsnitlig 16 senge), jf. kapitel 6. Evalueringen havde som et delmål at undersøge hvilke typer af apopleksiafsnit, der fungerer bedst. Som nævnt ovenfor er der god dokumentation for, at etablering af apopleksiafsnit i sig selv har betydning for behandlingsresultaterne, men der er ingen klare anbefalinger i litteraturen vedr. eksempelvis størrelsen af det enkelte apopleksiafsnit. Dette underbygges af registerdata, som viser en tendens til, at Danmark har en forholdsvis lille variation i dødeligheden trods forskelle i organisering af behandlingen i amterne/h:s. Evalueringen påpeger dog, at der ud fra personale- og normeringsmæssige overvejelser kan være fordele ved større apopleksiafsnit, jf. kapitel 8. Herudover viser evalueringen, at: Dødeligheden af apopleksi har været faldende i sidste halvdel af 1990 erne, og Helsingborgdeklarationens mål om en dødelighed på under 20% for de første 30 dage er nået. Flere amter eller apopleksiafsnit har dokumentation for, at 70% eller flere af de overlevende udskrives til hjemmet. 8

10 Ca % af danske apopleksipatienter får behandling i specialiserede apopleksiafsnit. Denne evaluering finder i lighed med tidligere undersøgelser gode indikationer på, at etablering af apopleksiafsnit totalt set er samfundsøkonomisk gunstig. Flere apopleksiafsnit har god støtte i lokalbefolkningen og samarbejder med denne uden for sygehuset gennem fælles aktiviteter som temadage og informationsmøder. Evalueringen sætter endvidere fokus på en række områder, som vurderes vigtige i den fremtidige udvikling af apopleksibehandlingen i Danmark, jf. kapitel 7 og 8, der opsummerer virkemidler og resultater i dansk apopleksibehandling. Af mere overordnede forbedringsområder fremhæves mål for og registrering af bruger- og medarbejdertilfredshed samt: At revidere og modernisere Referenceprogrammet og opstille mål og strategier for dansk apopleksibehandling for en planlægningshorisont på fem år. En revision af Referenceprogrammet er igangsat i Sekretariatet for Referenceprogrammer. At vurdere, om der skal ske en forskydning af ressourcerne mod mere dagbehandling, ambulante kontroller og hjemmebehandling inden for apopleksibehandling. At sætte som mål, at Danmark får en national klinisk kvalitetsdatabase for apopleksi på højde med det svenske Riks-Stroke, bl.a. til brug for dokumentation og analyser af sammenhænge mellem behandlingsindsats og -resultater (et forarbejde er igangsat under Det Nationale Indikatorprojekt). 9

11 10

12 Danish stroke treatment Summary and conclusions in English Stroke is a common disease in Denmark (5.3 million inhabitants), the third most frequent cause of death, the most frequent cause of severe disability in adults, and the disease has large consequences for individuals, the health care system and the community. Stroke patients consume a lot of resources in hospitals as well as in the primary health service. Even small, positive changes will have a large, positive impact on the resources spent in hospitals and primary health services. In addition, there was a great need for a re-evaluation of the Danish National Reference Program for Stroke from Stroke patients occupy a large amount of the Danish health care resources. Annual cost for the Danish society is here estimated to about 8 billions DKK (direct and indirect costs) and days spent in the primary phase in Danish hospitals are about 200,000 a year. On this background the Danish Centre for Evaluation and Medical Technology Assessment (CEMTV) has conducted an evaluation of the Danish stroke treatment for the period The evaluation is based on data from and discussions with a multiprofessional expert group and contacts with specialists in stroke treatment outside Denmark. The Clinical Effectiveness and Evaluation Unit in London was visited, and especially the British audits were discussed. In addition, the evaluation is based on analysis of the national patient data file (LPR), 78 questionnaires received from stroke units, audit of four Danish stroke units, one Swedish (Umeå) and one British stroke unit (Bournemouth). Representatives from the patient organisation Hjernesagen were also interviewed. Cap Gemini Ernst & Young, Norway, performed the evaluation in close cooperation with the CEMTV. Based on the results of this evaluation, CEMTV suggests ranking Danish stroke treatment among the 5 to 10 best in the world. The positive effects of establishing new stroke units have been well documented by others and influence the results of the treatment significantly. Organisational initiatives with this kind of results are rare in medical history. Compared to other countries, Denmark has established many stroke units in a short period of time (from 6 in 1994 to the present 59). 11

13 A total of 59 stroke units exceeds the number that was recommended in 1994 and shows the positive effect of a national initiative with a clearly stated message. It is reasonable to believe that the establishment of the stroke units has had a major influence on the positive treatment results gained in Denmark. Some strong aspects of the Danish stroke treatment are: Several communities have worked hard to adjust the stroke units to correlate with demographics, geography as well as existing hospital structure. Hospitals and stroke units have done a great job integrating the Reference program and the Helsingborgdeclaration with their routines. Several units have well documented patient processes where they have been able to convert national goals into realizable goals. Staff is competent and its knowledge is up to date. The multiprofessional teamwork is well integrated with the treatment and seems to be working well professionally and communication wise. There seems to be a broad national consensus on the existing standards for stroke treatment including nursing, physiotherapy and occupational therapist. Several stroke units have described procedures for emergency care, examination, treatment and rehabilitation in an exceptional way. About 65-70% of Danish stroke patients receive treatment in specialised stroke units. This evaluation supports the earlier findings from other countries that stroke units reduce the national costs compared to treatment in general departments. During the period 1990 to 1999 the length of stay for stroke patients has decreased from 33 to 20 days (mean). This indicates better utilisation of the resources as well as improved patient processes. Several stroke units have a strong support in the local community and cooperate with patient organisations. Denmark has reached an important goal regarding the mortality rate as the overall 30-day mortality for the period was 17%. Several communities or stroke units can verify that 70% or more of the patients are discharged to their home. The evaluation also presents some areas for discussion in the future development of the stroke treatment in Denmark. The following are some of the more general areas for discussion presented in the report: To coordinate the review of national guidelines. To consider a shift toward more day- and home-treatment. 12

14 To establish a national database of stroke treatment similar to the Swedish Riks-Stroke. To improve the documentation describing how well goals are met (for example status after the patient has been discharged, effects of secondary prevention, user- and employee satisfaction). 13

15 14

16 1 Indledning 1.1. Baggrund og evalueringsopgaven Apopleksi er én af de store folkesygdomme i Danmark, den tredje hyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne. Sygdommen har endvidere store konsekvenser for den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Apopleksi omfatter såvel hjerneblødning som blodprop i hjernen. Apopleksia cerebri (stroke) er af WHO defineret som pludselig opstået fokal eller global forstyrrelse af cerebrale funktioner med vaskulær årsag ( rapidly developed signs of focal (or global) disturbance of cerebral function lasting more than 24 hours (unless interrupted by surgery or death), with no apparent nonvascular cause ). 1 Fokale forstyrrelser i hjernen kommer til udtryk i form af neurologiske udfald som lammelser, sansetab, taleforstyrrelser eller bevidsthedsforstyrrelser. Med vaskulær årsag menes, at årsagen til apopleksien er svigt i blodtilførslen til dele af hjernen, eller at der er blødning i hjernen. Ved tilstopning af blodforsyningen opstår en manglende ilttilførsel (iskæmi), som hvis cirkulationsforstyrrelsen fortsættter medfører død af hjerneceller (hjerneinfarkt). I 85% af tilfældene skyldes dette en tilstopning af ét af blodkarrene i hjernen på den arterielle side, enten forårsaget af en lokal produceret tilstopning (trombose) eller en blodprop, som kommer fra en anden del af karsystemet eller hjertet (emboli). I ca. 10% af tilfældene skyldes cirkulationsforstyrrelsen et bristet kar i hjernen (hjerneblødning) og i 5% en blødning mellem hjernen og hjernehinden (subarachnoidalblødning). Patienter med subarachnoidalblødning behandles hovedsagelig i neurokirurgiske afdelinger, og denne evaluering har derfor ikke vurderet behandlingstilbudet for disse patienter. Hvis cirkulationsforstyrrelsen er kortvarig med symptomer, som varer mindre end 24 timer, kaldes dette et transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Denne evaluering omfatter således ikke TCI, som kun drøftes i forbindelse med sekundær forebyggelse. 1. Thorvaldsen P, Asplund K, Kuulasmaa K, Rajakangas AM, Schroll M. Stroke Incidence, Case Fatality, and Mortality in the WHO MONICA Project. Stroke, 1995;26:

17 Ifølge tidligere undersøgelser på baggrund af tal fra Landspatientregisteret (LPR) i 1991 og 1992 var der omkring førstegangsindlæggelser årligt med diagnosen apopleksi. Heraf tegnede aldersgruppen over 70 år sig for 63% af indlæggelserne. Det samlede sengedagsforbrug var omkring sengedage af totalt 7,4 mio. sengedage i 1991 (ca. 3%). Apopleksi er den enkeltstående sygdom, som lægger beslag på flest ressourcer i sygehusvæsenet ifølge Sundhedsstyrelsen 5% af de samlede sygehusudgifter. 2 For næsten samtlige patienter eksisterer der endnu ingen egentlig medicinsk behandling, der kan reducere skaderne ved akut svigt af blodforsyningen til hjernen. Ganske få patienter (< 5%) kan drage nytte af blodpropopløsende behandling. Undersøgelser dokumenterer (se kapitel 4), at akut behandling og genoptræning på specielle apopleksiafsnit fører til nedsat dødelighed, kortere indlæggelsestid og bedre funktionsniveau end ved indlæggelse på afdelinger uden speciel interesse for apopleksi. Sygdommen var i 1998 den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark med 13,8% af alle dødsfald. 3 Livssituationen for de patienter, der overlever, ændres i de fleste tilfælde radikalt efter en apopleksi. Sygdommen kræver ofte langvarig indlæggelse og genoptræning, og en stor del af apopleksipatienterne får meget nedsat livskvalitet. En vigtig forudsætning for genoptræningen, som påbegyndes under indlæggelsen og fortsættes ved udskrivningen, er, at der eksisterer et godt samarbejde mellem sygehuset og personalet i den pågældende kommune, samt at kommunen kan tilbyde et relevant genoptræningstilbud. Apopleksi som prioriteret område i sundhedsvæsenet I 1990 erne kom apopleksi på dagsordenen i sundhedsvæsenet. Dette blev særlig udtrykt i udgivelse af vejledning og referenceprogram for fremtidig organisering af apopleksibehandling i Danmark fra Sundhedsstyrelsen i Apopleksi kom også på dagsordenen gennem eksempelvis følgende: Amternes sundhedsplaner (i næsten alle amter var et af hovedtemaerne genoptræning). Hjerneår med mange udadvendte aktiviteter. Aktive og synlige patientforeninger i medierne. 2. Sundhedssektoren i tal. Sundhedsanalyser Nyt Nordisk forlag, Arnold Busck

18 CEMTV har ønsket at evaluere apopleksibehandlingen på sygehusene, fordi: Det er en sygdom, som rammer mange, og som ændrer disse menneskers hverdag væsentligt, og derfor er små fremskridt i behandlingen af stor betydning for disse mennesker. Det er en sygdom, som trækker på så mange ressourcer i sygehusvæsenet og i den kommunale sektor, at selv små forbedringer på området har positiv effekt på ressourcerne i både sundheds- og socialvæsen. Der ikke er foretaget en national opfølgning på resultaterne af det referenceprogram, som Sundhedsstyrelsen udsendte i Der ikke er etableret en landsdækkende klinisk database for resultaterne af apopleksibehandlingen, som gør det muligt at følge kvaliteten på området. Evalueringsopgaven Det overordnede formål med projektet var at gøre status over apopleksibehandlingen i Danmark over en 10-årig periode, herunder at: Analysere forskelle i organiseringen af apopleksibehandlingen. Undersøge hvilken type afdelinger/apopleksiafsnit, der fungerer bedst Ressourcer og projektorganisering Projektet startede i september 2000 og er afsluttet december Fra CEMTV deltog: Lise Åkerman (cand.scient.adm.) som projektleder. Mette Kringelbach (læge) som projektmedarbejder (indtil september 2001). Lars Endahl (statistiker) som projektmedarbejder vedr. udtræk fra LPR og CPR (indtil marts 2001). 4. Sundhedsstyrelsen udarbejdede dog i 1998 en status for amternes etablering af apopleksiafsnit i forbindelse med en analyse af amternes tilbud om neuropsykologisk diagnostik og behandling. Se Etablering af apopleksiafsnit samt neuropsykologisk behandlingskapacitet i forhold til apopleksipatienter, Statusredegørelse, juni 1998, Sundhedsstyrelsen. 17

19 Til evalueringen var der tilknyttet en ekspertgruppe bestående af: Adm. overlæge Orla Als, Esbønderup Sygehus. Professor, overlæge, dr. med. Gudrun Boysen, Bispebjerg Hospital. Klinisk sygeplejespecialist Doris Christensen, Århus Kommunehospital. Overfysioterapeut Dorte Nielsen, Århus Amtssygehus. Læge Henrik Stig Jørgensen, Amtssygehuset i Gentofte. Ergoterapeut Birthe Schou-Christensen, Frederiksberg Hospital. Adm. overlæge, dr. med. Tom Skyhøj Olsen, Amtssygehuset i Gentofte. Konsulentfirmaet Cap Gemini Ernst & Young, Norge (CGE&Y), har haft hovedansvar for evalueringens praktiske gennemførelse. Følgende konsulenter i CGE&Y s sektorgruppe Public and Health har deltaget: Einar Hannisdal (læge) har været CGE&Y s projektleder. Karin Skaare (sygeplejerske). Helen von Quillfeldt (fysioterapeut). Bjørn Magne Eggen (læge). Erik Normann (læge). Projektdesign og gennemførelse er, så langt det har været muligt og hensigtsmæssigt, udarbejdet i et nært samarbejde med CEMTV og ekspertgruppen. CEMTV tager ansvaret for rapportens indhold, herunder konklusioner. 18

20 2 Metode 2.1. Rapportens opbygning Da denne rapport er en national evaluering, må fokus udvides udover det, som foregår på det enkelte sygehus. I analysen af apopleksibehandling er følgende hovedinddeling brugt til at strukturere rapporten: Virkemidler (indsatsfaktorer). Resultater. Til dette er anvendt en modificeret Excellence model fra Den europæiske forening for kvalitetsledelse (European Foundation for Quality Management EFQM). 5 Den europæiske kvalitetsprismodel blev etableret som et værktøj af EFQM ( EFQM). Modellen giver en helhedsorienteret ramme til at vurdere evne til kvalitetsledelse og kan bruges både som selvevaluering, ekstern evaluering eller for at søge/opnå en kvalitetspris. Formålet er en kontinuerlig forbedring. Den består af i alt ni hovedelementer; fem af disse er knyttet til interne forhold dvs. virkemidler som benyttes for at opnå resultater mens fire elementer på forskellig måde fokuserer på de resultater, som faktisk opnås. Processer, mennesker og teknologi er de virkemidler, som skaber resultaterne. Vores modifikation af modellen indebærer, at vi har udeladt et resultatområde, nemlig virkninger på samfundet (f.eks. virkninger på miljø), da dette anses mindre relevant her. Dermed er præsentationen bygget op i forhold til otte hovedområder. Figuren illustrerer den sammenhæng, der er mellem de forskellige elementer i modellen. Figuren viser, at en evaluering af indsats/virkemidler og deraf følgende resultater må kombineres med en parallel korrektion af egen væremåde og indsats i figuren vist som innovation, forbedring og læring, hvilket understreger lederskabets betydning. 5. European Foundation for Quality Management: Se eller 19

21 Mål og strategier Medarbejdertilfredshed Lederskab Personale og kompetence Behandlingsresultater Arbejdsprocesser Brugertilfredshed Ressourcer 9LUNHPLGOHU 5HVXOWDWHU 5,QQRYDWLRQIRUEHGULQJRJO ULQJ Ved en national evaluering af tilbudet til en stor patientgruppe som apopleksipatienter må der indgå flere niveauer. Ved f.eks. analyse af ledelse ses der på flere niveauer: Nationalt. Amt. Sygehus. Afdeling/afsnit. Indsatsområdet arbejdsprocesser er derfor suppleret med følgende figur over et overordnet patientforløb for apopleksi. Dog mangler illustration af dagbehandling og ambulante kontroller: Akut behandling Profylakse Genoptræning Udskrivning fra sygehus Død Spesialiseret genoptræning Plejehjem Patient i eget hjem Præhospitalt I sygehus Posthospitale forløb Tid 20

22 2.2. Litteraturgennemgang I arbejdet med litteraturgennemgang har det været en udfordring at finde det rette ambitionsniveau. Rapporten er ikke sundhedsvidenskabelig forskning og har f.eks. af tidsmæssige årsager ikke en detaljeringsgrad og præcision, som man finder ved f.eks. litteraturgennemgang i et doktordisputats. På den anden side kræver en analyse af f.eks., i hvilken grad beslutninger er baseret på dokumenteret viden (evidence-based), at evalueringsarbejdet også har kortlagt de vigtigste ændringer af evidensgrundlaget siden Referenceprogrammet fra Den medicinske litteratur er voluminøs, og vi har derfor i dette arbejde valgt hovedsagligt at bruge følgende nøglereferencer: Apopleksibehandling fremtidig organisation. Vejledning og referenceprogram. 6 Refereres senere i rapporten som: Referenceprogram Helsingborgdeklarationen, Refereres senere i rapporten som Helsingborgdeklarationen. Stroke Units: An evidence based approach, Refereres senere som: Stroke Units European Stroke Initiative (EUSI) Recommendations for Stroke Management, Refereres senere i rapporten som: EUSI National Clinical Guidelines for Stroke. 10 Refereres senere i rapporten som: UK Guidelines. Stroke. A practical guide to management, Refereres senere i rapporten som: Stroke Apopleksibehandling fremtidig organisation. Vejledning og referenceprogram. Sundhedsstyrelsen Pan European consensus meeting on stroke management. J Intern Med 1996; 240: Langhorne P. Stroke Units. BMJ books, EUSI Recommendations for Stroke Management, European Journal of Neurology 7 (6), , 2000, 10. The Intercollegiate Working Party for Stroke. National Clinical Guidelines for Stroke. Royal College of Physicians, March Warlow CP. Stroke. A practical approach to management. 2 nd edition. Blackwell,

23 Først i projektforløbet blev der foretaget en litteraturgennemgang. Denne blev brugt i det videre arbejde, herunder ved litteratursøgning foretaget af CGE&Y. Der blev søgt på Internet via almindelige søgemaskiner og specielt i PubMed (National Library of Medicine, USA). Der blev også foretaget nogle forespørgsler (telefon og ) til eksperter i Norge, Sverige og England Registerundersøgelse For at studere forekomst, forbrug af sengedage samt dødelighed, blev der foretaget et udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) for perioden Oplysninger fra udtrækket for de afdelinger, der behandler apopleksipatienter, blev også brugt til udsendelse af spørgeskema (sendt til afdelinger med 50 eller flere apopleksipatienter i 1999). I LPR er information om diagnose og førstegangsindlæggelse ikke pålidelig vedrørende apopleksi. På Hvidovre Hospital gennemgik to læger i journaler fra forskellige afdelinger, som var registreret i LPR med diagnosen cerebrovaskulær sygdom (CS). For 10% af disse mente begge læger, at patienten ikke havde CS og i 7% var lægerne uenige, om det var CS. Man ved også fra andre opgørelser, at genindlæggelser ved apopleksi kan være fejlagtigt registreret som førstegangsindlæggelser. Der vil derfor være for mange (falske positive) både med diagnosen apopleksi og førstegangsindlæggelser. For at reducere problemet med førstegangsindlæggelser blev perioden matchet mod perioden for at finde første gang, patienten var indlagt med diagnosen apopleksi. Denne rapports arbejde med registerkoblinger og analyser blev foretaget af en statistiker ved CEMTV i samarbejde med en af deltagerne i ekspertgruppen. En mere detaljeret specifikation af dataudtrækket findes i Bilag Spørgeskemaundersøgelse I samarbejde med ekspertgruppen udarbejdede en arbejdsgruppe med deltagere herfra et spørgeskema. Hovedformålet var at kortlægge antal apopleksiafsnit i Danmark, hvilke ressourcer de råder over og rutiner i afsnittet. Der var også spørgsmål, som understøtter en SWOT-analyse af apopleksiafsnittene. En SWOT-analyse søger at have et internt fokus (styrker og svagheder) samt et eksternt fokus (muligheder og trusler). Der blev foretaget en pilottest af spørgeskemaet på fire sygehuse, og enkelte spørgsmål blev ændret på baggrund af pilottesten. Skemaerne blev udsendt til alle afdelinger, som ifølge LPR havde behandlet mere end 50 patienter i Følgebrev og spørgeskema vises i Bilag 2 og 3. Svarprocenten var uden rykkerprocedure 72%, og efter der blev rykket 93%. 22

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere