3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen"

Transkript

1 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Frederiksberg Kommune. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.03 til 3.06 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt de borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser, ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.07 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Frederiksberg Kommune er der borgere med diabetes, 3.86 borgere med KOL og 3.88 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt.8 af kommunens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (8 %). Den samlede population ( 6 år) i Frederiksberg Kommune pr udgør personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående tabel 3.03 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.03 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % Diabetes Personer OR Median 9,9 7,,9 6,9,9 30,0 30,0 6, 8,3 6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. 07

2 Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.03): Andelen af borgere med diabetes, som har mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %) og til praktiserende speciallæge (3 %), er signifikant mindre sammenlignet med regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med diabetes, som får foretaget en årskontrol (7 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.03): 3 % af borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 4 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune (8 %) haft mindst én genindlæggelse. Hele 6 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 6 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.04ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.04 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % KOL Personer OR Median Spirometri 96,3 0,9,0 48,7 3,3,0 3,9 3,9 0,3 9,6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.04): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med KOL, som får foretaget en årskontrol i almen praksis ( %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. 08

3 Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.04): Hver fjerde borger med KOL i Frederiksberg Kommune har mindst én kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Mere end tre ud af ti borgere med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 3 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med KOL i Frederiksberg Kommune haft mindst én genindlæggelse (0 %). Hele % af borgere med KOL har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 6 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.0 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.0 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % Hjertekarsygdom Personer OR Median 96,8,3 49,0 33,6 9,9 4,7 4,7 0,,3 67, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.0): Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til praktiserende læge (97 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen, som får foretaget en årskontrol i almen praksis ( %), og som har mindst én kontakt til vagtlæge (34 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.0): 30 % af borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). 4 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én hospitalsindlæggelse i 09

4 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 39 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune haft mindst én genindlæggelse ( %). Hele 7 % af borgere med hjertekarsygdom har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 7 gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.06 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.06 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % Mindst to sygdomme Personer OR Median 97, 4,3,6 39,7 3,9 46, 46, 3,7,3 7, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.06): Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til praktiserende læge (98 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som får foretaget en årskontrol i almen praksis (4 %), og som har mindst én kontakt til vagtlæge (40 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.06): Omkring hver tredje borger med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i løbet af 009 (ikke vist her). 47 % har en hospitalsindlæggelse i 009. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst to indlæggelser og mindst ni sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fem indlæggelser og 44 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant 0

5 større andel haft ambulant kontakt. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 0 gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3.07 ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Frederiksberg Kommune i 009. Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.07). De totale omkostninger til lægemidler for borgere med KOL er dog lidt højere end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er væsentligt højere for borgere med hjertekarsygdom end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser og lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Frederiksberg Kommune svarer de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i primær sektor omtrent til de tilsvarende omkostninger pr. borgere i Region Hovedstaden (bilag D). For lægemidler er omkostningerne op til ca. 00 kroner højere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). Derimod er de totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor.00 til kroner højere for borgere i Frederiksberg Kommune sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. De beregnede omkostninger forbundet med borgere med kronisk sygdom i Frederiksberg Kommune er alene beregnet ud fra forbrug af regionale sundhedsydelser i primær og sekundær sektor og lægemidler og inddrager ikke omkostninger forbundet med kommunale sundheds- og omsorgsydelser som f.eks. forbrug af hjemmehjælp eller rehabilitering. For Københavns Kommune er der foretaget en analyse, som inddrager omkostninger til de kommunale sundheds- og omsorgsydelser, og som belyser omfanget af meromkostninger forbundet med kronisk sygdom, se afsnit 3.9..

6 Tabel 3.07 Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Frederiksberg Kommune i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til praktiserende læge er mindre end regionsgennemsnittet. Andelen, som får gennemført en årskontrol i almen praksis, er derimod større end regionsgennemsnittet Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til skadestue, hospitalsindlæggelse, genindlæggelse og ambulant kontakt er større end regionsgennemsnittet Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt lægemidler er højere end de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Omkostninger forbundet med forbrug i primær sektor ligger derimod på niveau med gennemsnittet i Region Hovedstaden

7 3.0. Københavns Kommune (alle 0 bydele samlet) I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.08 til 3. fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser, ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3. fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Københavns Kommune er der 8.6 borgere med diabetes,.608 borgere med KOL og 4.96 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt 7.6 af kommunens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (8 %). Den samlede population ( 6 år) i Københavns Kommune pr udgør personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående 3.08 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Københavns Kommune. Tabel 3.08 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % Diabetes Personer OR Median 9,3,9 49, 8,8, 8,8 8,8 6, 7,6 6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.08): Andelen af borgere med diabetes med mindst én kontakt til praktiserende læge (9 %), til praktiserende speciallæge (49 %), og som får foretaget en årskontrol ( %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med diabetes med mindst én kontakt til vagtlæge (9 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. 3

8 Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.08): Godt hver femte borger med diabetes i Københavns Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 33 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med diabetes i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse (6 %) eller genindlæggelse (8 %). Hele 6 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 8 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.09 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Københavns Kommune. Tabel 3.09 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % KOL Personer OR Median Spirometri 96,3 6,8 8, 4, 3,7 3,3 30,7 30,7, 8,9 3, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.09): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %), som får foretaget en årskontrol i almen praksis (7 %), som får foretaget en spirometri (test af lungefunktionen) i almen praksis (8 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen med mindst én kontakt til vagtlæge (33 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. 4

9 Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.09): 3 % af borgere med KOL i Københavns Kommune har mindst én kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 36 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med KOL i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller genindlæggelse (9 %). Hele 4 % af borgere med KOL har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med KOL, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.0 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune. Tabel 3.0 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % Hjertekarsygdom Personer OR Median 96,8 7, 46, 34,0 8,8 40,6 40,6 0,8, 66, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel, Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.0): Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til praktiserende læge (97 %), der får foretaget en årskontrol i almen praksis (8 %) og har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (46 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen med mindst én kontakt til vagtlæge (34 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.0): 9 % af borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). 4 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én

10 hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 36 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller genindlæggelse ( %). Hele 67 % af borgere med hjertekarsygdom har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3. ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Københavns Kommune. Tabel 3. Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % Mindst to sygdomme Personer OR Median 97,6 0, 48,3 39,8 3,0 4,8 4,8,0,0 7, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.): Andelen af borgere med mindst to kroniske sygdomme, der har mindst én kontakt til praktiserende læge (98 %), til praktiserende speciallæge (48 %), og som får foretaget årskontrol (0 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen med mindst én kontakt til vagtlæge (40 %) er derimod signifikant større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.): Omkring hver tredje borger med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Københavns Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i løbet af 009 (ikke vist her). 46 % har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst to indlæggelser og mindst syv sengedage. De 0 %, som har 6

11 haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 39 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med mindst to sygdomme i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller genindlæggelse ( %). Hele 7 % af borgere med mindst to sygdomme har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst seks kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst 3 gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3. ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune i 009. Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.). De totale omkostninger til lægemidler for borgere med KOL er dog lidt højere end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er væsentligt højere for borgere med hjertekarsygdom end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser samt lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Københavns Kommune er de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i primær sektor ca. 00 til 400 kroner lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). Omkostningerne til lægemidler i Københavns Kommune svarer omtrent til de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). De totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor er.000 til kroner højere for borgere i Københavns Kommune, end for borgere i Region Hovedstaden. 7

12 Tabel 3. Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Udover regionale sundhedsydelser har en del borgere et forbrug af kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Data vedrørende kommunale sundheds- og omsorgsydelser som f.eks. hjemmehjælp og rehabilitering er ikke tilgængelige i centrale registre og er heller ikke let tilgængelige i andre datakilder. Til brug i denne rapport har Københavns Kommune derfor leveret data på forbrug af sundheds- og omsorgsydelser for alle deres borgere i 009. På baggrund af disse data beregnes de gennemsnitlige omkostninger til sundheds- og omsorgsydelser for borgere i København med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse diagnoser. Disse omkostninger sammenlignes med omkostninger for borgere, som ikke har disse kroniske sygdomme. Hermed kan den gennemsnitlige meromkostning forbundet med kronisk sygdom pr. person beregnes. En beskrivelse af kommunale sundhedsydelser samt en mere uddybende metodebeskrivelse kan findes i metodekapitlet (kap. ). Resultaterne af analysen fremgår af tabel 3.3 og figurerne 3.6 til 3.9 nedenfor. 8

13 Tabel 3.3 Omkostninger og meromkostninger pr. person forbundet med forbrug af regionale og kommunale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Pr. Meromkostning Pr. Meromkostning Pr. Meromkostning Pr. Meromkostning person pr. person person pr. person person pr. person person pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Kommunale udgifter Total Hjemmehjælp mm Plejehjem Hjælpemidler Rehabilitering De største gennemsnitlige omkostninger og meromkostninger ses i forhold til forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Meromkostningerne udgør en stor del af omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor (ca. 60 %) og forbrug af lægemidler (ca %). Omvendt udgør meromkostninger til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor og kommunale sundheds- og omsorgsydelser kun ca % af de samlede omkostninger i disse sektorer. Dette kan skyldes, at borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme i højere grad har et forbrug af sundhedsydelser i disse sektorer frem for et forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt lægemidler. Den totale gennemsnitlige omkostning pr. borger med diabetes eller KOL udgør ca kroner i 009 (figur ). Heraf er ca kroner (0 %) en meromkostning. Af figurerne nedenfor fremgår den samlede kommunale meromkostning, fordelt på sektorer. Det fremgår, at den kommunale meromkostning forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser er beskeden sammenlignet med kommunens omkostninger forbundet med forbrug af kommunens egne ydelser. Den totale gennemsnitlige omkostning pr. borger med hjertekarsygdom eller mindst to af de kroniske sygdomme er henholdsvis ca kroner og ca kroner med meromkostninger der udgør henholdsvis ca kroner (46 %) og ca kroner (7 %) af de samlede omkostninger (figur ). 9

14 Figur 3.6 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med diabetes i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser Figur 3.7 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med KOL i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser 0

15 Figur 3.8 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med hjertekarsygdom i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser Figur 3.9 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser

16 Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til praktiserende læge, til praktiserende speciallæge, og som får gennemført årskontrol eller spirometri i almen praksis, er mindre end regionsgennemsnittet. Andelen med kontakt til vagtlæge er derimod større end gennemsnittet i Region Hovedstaden Andelen af borgere med kronisk sygdom, som har forbrug af alle typer af sundhedsydelser i sekundær sektor, er større end gennemsnittet i Region Hovedstaden Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i primær sektor samt lægemidler ligger lidt over eller på niveau med de gennemsnitlige omkostninger i regionen. Meromkostninger forbundet med kronisk sygdom udgør ca. halvdelen af de totale omkostninger. Kommunens meromkostninger består primært af meromkostninger knyttet til forbruget af kommunale sundheds- og omsorgsydelser og i mindre grad af medfinansiering af regionale ydelser Bispebjerg Bydel I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bispebjerg Bydel. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter til sundhedsvæsenet og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.4 til 3.7 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser, ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.8 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Bispebjerg Bydel er der.96 borgere med diabetes,.673 borgere med KOL og.660 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt 84 af bydelens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (9 %). Den samlede population ( 6 år) i Bispebjerg Bydel pr udgør personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående tabel 3.4 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Bispebjerg Bydel.

17 Tabel 3.4 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % Diabetes Personer OR Median 9, 3,0 47, 8, 4,7 9, 9, 6,9 7,3 60, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.4): Andelen af borgere med diabetes med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (47 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med mindst én kontakt til vagtlæge (8 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.4): Hver fjerde borger med diabetes i Bispebjerg Bydel har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 38 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet, har en signifikant større andel borgere med diabetes i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (7 %). Hele 6 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3. ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Bispebjerg Bydel. 3

18 Tabel 3. Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % KOL Personer OR Median Spirometri 96, 6,7, 4,4 3,4 7,8 34, 34, 4, 0,0, % 0,0 0,,00,,90 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (3.): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %), som får foretaget en årskontrol i almen praksis (7 %), som får foretaget en spirometri (test af lungefunktionen) i almen praksis (6 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til vagtlæge er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet (3 %). Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.): 8 % af borgere med KOL i Bispebjerg Bydel har mindst én kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Lidt over hver tredje borger med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 38 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med KOL i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (4 %) eller en genindlæggelse (0 %). 6 % af borgere med KOL har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med KOL, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.6 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel. 4

19 Tabel 3.6 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % Hjertekarsygdom Personer OR Median 97,7 7, 4,4 34,4 3,9 4,7 4,7,4,3 67, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.6): Andelen af borgere med hjertekarsygdom, der får foretaget en årskontrol i almen praksis (7 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til vagtlæge er derimod signifikant større (34 %). Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.6): 3 % af borgere med hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). 43 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 39 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller en genindlæggelse ( %). Hele 67 % af borgere med hjertekarsygdom har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst seks kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.7 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel.

20 Tabel 3.7 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % Mindst to sygdomme Personer OR Median 98, 9, 4,4 39,7 34, 46,6 46,6 6,6, 7, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.7): Andelen af borgere med mindst kroniske sygdomme, der får foretaget en årskontrol i almen praksis (9 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med mindst kroniske sygdomme, som har mindst én kontakt til vagtlæge er derimod signifikant større (40 %). Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.7): Hver tredje borger med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i løbet af 009 (ikke vist her). 47 % har en hospitalsindlæggelse i 009. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst én indlæggelse og mindst syv sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 4 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med mindst to af sygdommene i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (7 %). Hele 7 % af borgere med mindst to af sygdommene har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel end regionsgennemsnittet. Blandt borgere med ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst syv kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3.8 ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bispebjerg Bydel i 009. Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses 6

21 en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.8). De totale omkostninger til lægemidler for borgere med KOL er dog lidt højere end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er væsentligt højere for borgere med hjertekarsygdom sammenlignet med de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser samt lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Bispebjerg Bydel er de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i primær sektor ca. 00 kroner lavere, og for lægemidler ca. 600 kroner lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). Derimod er de totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor 4000 til kroner højere for borgere i Bispebjerg Bydel end for borgere i Region Hovedstaden. Tabel 3.8 Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bydelen Bispebjerg i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge, med gennemført årskontrol i almen praksis og spirometri er mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Andelen med kontakt til vagtlæge er derimod større end regionsgennemsnittet Andelen af borgere med kronisk sygdom med forbrug af alle sundhedsydelser i sekundær sektor er større end gennemsnittet i Region Hovedstaden Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere end de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i primær sektor samt lægemidler er derimod lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden 7

22 3.0.4 Brønshøj-Husum Bydel I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Brønshøj-Husum Bydel. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter til sundhedsvæsenet og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.9 til 3. fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af ydelser ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.3 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Brønshøj-Husum Bydel er der.93 borgere med diabetes,.633 borgere med KOL og.7 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt 848 af bydelens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (0 %). Den samlede population ( 6 år) i Brønshøj-Husum Bydel pr udgør 3.39 personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående tabel 3.9 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Brønshøj-Husum Bydel. Tabel 3.9 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med Diabetes i Bydelen Brønshøj-Husum i 009 Bydelen Brønshøj-Husum % Diabetes Personer OR Median 96,,9, 30,8,0 30,3 30,3 7, 8, 6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.9): Andelen af borgere med diabetes, som får foretaget en årskontrol i almen praksis ( %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med mindst én kontakt til vagtlæge (3 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.9): % af borgere med diabetes i Brønshøj-Husum Bydel har kontakt til skadestue i 009. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest 8

23 kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 34 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med diabetes i Brønshøj-Husum Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (7 %) eller en genindlæggelse (8 %). Hele 63 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.0 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Brønshøj-Husum Bydel. Tabel 3.0 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Bydelen Brønshøj-Husum i 009 Bydelen Brønshøj-Husum % KOL Personer OR Median Spirometri 96,4 7,0, 46,3 33,8 4, 3,3 3,3 3,3 9,6 4, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.0): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til vagtlæge (34 %) er signifikant større end gennemsnittet i Region Hovedstaden i 009. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.0): 4 % af borgere med KOL i Brønshøj-Husum Bydel har mindst én kontakt til skadestue i 009. Blandt borgere med kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Hver tredje borger med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fem indlæggelser og 40 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andele borgere med KOL i Brønshøj-Husum Bydel haft mindst én 9

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov. TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

komplekst multisyge patienter

komplekst multisyge patienter CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE EN NATIONAL INDSATS TIL BORGERE MED RISIKO FOR MANGE INDLÆGGELSER (2017-2019) HVAD ER Aktiv Patientstøtte er en midlertidig typisk 6-9 måneders individuel støtte, hvor borgeren

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon

Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon Titel: Copyright: Forfattere: Omkostninger til kommunale sundheds-og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Data for genoptræning

Data for genoptræning Bilag 2 Data for genoptræning Da varetagelse af genoptræning af patienter efter udskrivning er en ny kommunal opgave, er der stor fokus på monitorering af opgaven. Kendskab til opgavens omfang er en forudsætning

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

EKSISTERENDE DATAKILDER

EKSISTERENDE DATAKILDER MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata

Læs mere

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Leder af forebyggelse og visitation Anne Marie Folmann, Helsingør Kommune Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen, Helsingør

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

NOTAT Danskernes syn på sundhedsvæsenet

NOTAT Danskernes syn på sundhedsvæsenet Morten Bue Rath Juni 0 NOTAT Danskernes syn på sundhedsvæsenet I tabel ses danskernes vurdering af behandling af seks patientgrupper på de danske hospitaler. Respondenterne har haft mulighed for at svare

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere