3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Transkript

1 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Frederiksberg Kommune. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.03 til 3.06 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt de borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser, ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.07 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Frederiksberg Kommune er der borgere med diabetes, 3.86 borgere med KOL og 3.88 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt.8 af kommunens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (8 %). Den samlede population ( 6 år) i Frederiksberg Kommune pr udgør personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående tabel 3.03 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.03 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % Diabetes Personer OR Median 9,9 7,,9 6,9,9 30,0 30,0 6, 8,3 6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. 07

2 Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.03): Andelen af borgere med diabetes, som har mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %) og til praktiserende speciallæge (3 %), er signifikant mindre sammenlignet med regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med diabetes, som får foretaget en årskontrol (7 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.03): 3 % af borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 4 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med diabetes i Frederiksberg Kommune (8 %) haft mindst én genindlæggelse. Hele 6 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 6 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.04ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.04 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % KOL Personer OR Median Spirometri 96,3 0,9,0 48,7 3,3,0 3,9 3,9 0,3 9,6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.04): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med KOL, som får foretaget en årskontrol i almen praksis ( %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. 08

3 Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.04): Hver fjerde borger med KOL i Frederiksberg Kommune har mindst én kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Mere end tre ud af ti borgere med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 3 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med KOL i Frederiksberg Kommune haft mindst én genindlæggelse (0 %). Hele % af borgere med KOL har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 6 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.0 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.0 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % Hjertekarsygdom Personer OR Median 96,8,3 49,0 33,6 9,9 4,7 4,7 0,,3 67, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.0): Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til praktiserende læge (97 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen, som får foretaget en årskontrol i almen praksis ( %), og som har mindst én kontakt til vagtlæge (34 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.0): 30 % af borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). 4 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én hospitalsindlæggelse i 09

4 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 39 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune haft mindst én genindlæggelse ( %). Hele 7 % af borgere med hjertekarsygdom har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 7 gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.06 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune. Tabel 3.06 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune i 009 Frederiksberg Kommune % Mindst to sygdomme Personer OR Median 97, 4,3,6 39,7 3,9 46, 46, 3,7,3 7, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.06): Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til praktiserende læge (98 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som får foretaget en årskontrol i almen praksis (4 %), og som har mindst én kontakt til vagtlæge (40 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.06): Omkring hver tredje borger med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Frederiksberg Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i løbet af 009 (ikke vist her). 47 % har en hospitalsindlæggelse i 009. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst to indlæggelser og mindst ni sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fem indlæggelser og 44 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant 0

5 større andel haft ambulant kontakt. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 0 gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3.07 ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Frederiksberg Kommune i 009. Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.07). De totale omkostninger til lægemidler for borgere med KOL er dog lidt højere end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er væsentligt højere for borgere med hjertekarsygdom end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser og lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Frederiksberg Kommune svarer de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i primær sektor omtrent til de tilsvarende omkostninger pr. borgere i Region Hovedstaden (bilag D). For lægemidler er omkostningerne op til ca. 00 kroner højere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). Derimod er de totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor.00 til kroner højere for borgere i Frederiksberg Kommune sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. De beregnede omkostninger forbundet med borgere med kronisk sygdom i Frederiksberg Kommune er alene beregnet ud fra forbrug af regionale sundhedsydelser i primær og sekundær sektor og lægemidler og inddrager ikke omkostninger forbundet med kommunale sundheds- og omsorgsydelser som f.eks. forbrug af hjemmehjælp eller rehabilitering. For Københavns Kommune er der foretaget en analyse, som inddrager omkostninger til de kommunale sundheds- og omsorgsydelser, og som belyser omfanget af meromkostninger forbundet med kronisk sygdom, se afsnit 3.9..

6 Tabel 3.07 Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Frederiksberg Kommune i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til praktiserende læge er mindre end regionsgennemsnittet. Andelen, som får gennemført en årskontrol i almen praksis, er derimod større end regionsgennemsnittet Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til skadestue, hospitalsindlæggelse, genindlæggelse og ambulant kontakt er større end regionsgennemsnittet Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt lægemidler er højere end de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Omkostninger forbundet med forbrug i primær sektor ligger derimod på niveau med gennemsnittet i Region Hovedstaden

7 3.0. Københavns Kommune (alle 0 bydele samlet) I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.08 til 3. fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser, ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3. fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Københavns Kommune er der 8.6 borgere med diabetes,.608 borgere med KOL og 4.96 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt 7.6 af kommunens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (8 %). Den samlede population ( 6 år) i Københavns Kommune pr udgør personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående 3.08 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Københavns Kommune. Tabel 3.08 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % Diabetes Personer OR Median 9,3,9 49, 8,8, 8,8 8,8 6, 7,6 6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.08): Andelen af borgere med diabetes med mindst én kontakt til praktiserende læge (9 %), til praktiserende speciallæge (49 %), og som får foretaget en årskontrol ( %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med diabetes med mindst én kontakt til vagtlæge (9 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. 3

8 Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.08): Godt hver femte borger med diabetes i Københavns Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 33 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med diabetes i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse (6 %) eller genindlæggelse (8 %). Hele 6 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 8 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.09 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Københavns Kommune. Tabel 3.09 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % KOL Personer OR Median Spirometri 96,3 6,8 8, 4, 3,7 3,3 30,7 30,7, 8,9 3, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.09): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %), som får foretaget en årskontrol i almen praksis (7 %), som får foretaget en spirometri (test af lungefunktionen) i almen praksis (8 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen med mindst én kontakt til vagtlæge (33 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. 4

9 Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.09): 3 % af borgere med KOL i Københavns Kommune har mindst én kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 36 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med KOL i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller genindlæggelse (9 %). Hele 4 % af borgere med KOL har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med KOL, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.0 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune. Tabel 3.0 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % Hjertekarsygdom Personer OR Median 96,8 7, 46, 34,0 8,8 40,6 40,6 0,8, 66, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel, Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.0): Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til praktiserende læge (97 %), der får foretaget en årskontrol i almen praksis (8 %) og har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (46 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen med mindst én kontakt til vagtlæge (34 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.0): 9 % af borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). 4 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én

10 hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 36 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med hjertekarsygdom i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller genindlæggelse ( %). Hele 67 % af borgere med hjertekarsygdom har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3. ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Københavns Kommune. Tabel 3. Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Københavns Kommune i 009 Københavns Kommune % Mindst to sygdomme Personer OR Median 97,6 0, 48,3 39,8 3,0 4,8 4,8,0,0 7, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.): Andelen af borgere med mindst to kroniske sygdomme, der har mindst én kontakt til praktiserende læge (98 %), til praktiserende speciallæge (48 %), og som får foretaget årskontrol (0 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen med mindst én kontakt til vagtlæge (40 %) er derimod signifikant større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.): Omkring hver tredje borger med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Københavns Kommune har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i løbet af 009 (ikke vist her). 46 % har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst to indlæggelser og mindst syv sengedage. De 0 %, som har 6

11 haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 39 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med mindst to sygdomme i Københavns Kommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller genindlæggelse ( %). Hele 7 % af borgere med mindst to sygdomme har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst seks kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst 3 gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3. ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune i 009. Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.). De totale omkostninger til lægemidler for borgere med KOL er dog lidt højere end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er væsentligt højere for borgere med hjertekarsygdom end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser samt lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Københavns Kommune er de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i primær sektor ca. 00 til 400 kroner lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). Omkostningerne til lægemidler i Københavns Kommune svarer omtrent til de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). De totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor er.000 til kroner højere for borgere i Københavns Kommune, end for borgere i Region Hovedstaden. 7

12 Tabel 3. Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Udover regionale sundhedsydelser har en del borgere et forbrug af kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Data vedrørende kommunale sundheds- og omsorgsydelser som f.eks. hjemmehjælp og rehabilitering er ikke tilgængelige i centrale registre og er heller ikke let tilgængelige i andre datakilder. Til brug i denne rapport har Københavns Kommune derfor leveret data på forbrug af sundheds- og omsorgsydelser for alle deres borgere i 009. På baggrund af disse data beregnes de gennemsnitlige omkostninger til sundheds- og omsorgsydelser for borgere i København med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse diagnoser. Disse omkostninger sammenlignes med omkostninger for borgere, som ikke har disse kroniske sygdomme. Hermed kan den gennemsnitlige meromkostning forbundet med kronisk sygdom pr. person beregnes. En beskrivelse af kommunale sundhedsydelser samt en mere uddybende metodebeskrivelse kan findes i metodekapitlet (kap. ). Resultaterne af analysen fremgår af tabel 3.3 og figurerne 3.6 til 3.9 nedenfor. 8

13 Tabel 3.3 Omkostninger og meromkostninger pr. person forbundet med forbrug af regionale og kommunale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Københavns Kommune i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Pr. Meromkostning Pr. Meromkostning Pr. Meromkostning Pr. Meromkostning person pr. person person pr. person person pr. person person pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Kommunale udgifter Total Hjemmehjælp mm Plejehjem Hjælpemidler Rehabilitering De største gennemsnitlige omkostninger og meromkostninger ses i forhold til forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Meromkostningerne udgør en stor del af omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor (ca. 60 %) og forbrug af lægemidler (ca %). Omvendt udgør meromkostninger til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor og kommunale sundheds- og omsorgsydelser kun ca % af de samlede omkostninger i disse sektorer. Dette kan skyldes, at borgere uden de udvalgte kroniske sygdomme i højere grad har et forbrug af sundhedsydelser i disse sektorer frem for et forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt lægemidler. Den totale gennemsnitlige omkostning pr. borger med diabetes eller KOL udgør ca kroner i 009 (figur ). Heraf er ca kroner (0 %) en meromkostning. Af figurerne nedenfor fremgår den samlede kommunale meromkostning, fordelt på sektorer. Det fremgår, at den kommunale meromkostning forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser er beskeden sammenlignet med kommunens omkostninger forbundet med forbrug af kommunens egne ydelser. Den totale gennemsnitlige omkostning pr. borger med hjertekarsygdom eller mindst to af de kroniske sygdomme er henholdsvis ca kroner og ca kroner med meromkostninger der udgør henholdsvis ca kroner (46 %) og ca kroner (7 %) af de samlede omkostninger (figur ). 9

14 Figur 3.6 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med diabetes i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser Figur 3.7 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med KOL i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser 0

15 Figur 3.8 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med hjertekarsygdom i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser Figur 3.9 Totale omkostninger og meromkostninger samt kommunale meromkostninger pr. person med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Københavns Kommune, fordelt på ydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser

16 Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til praktiserende læge, til praktiserende speciallæge, og som får gennemført årskontrol eller spirometri i almen praksis, er mindre end regionsgennemsnittet. Andelen med kontakt til vagtlæge er derimod større end gennemsnittet i Region Hovedstaden Andelen af borgere med kronisk sygdom, som har forbrug af alle typer af sundhedsydelser i sekundær sektor, er større end gennemsnittet i Region Hovedstaden Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i primær sektor samt lægemidler ligger lidt over eller på niveau med de gennemsnitlige omkostninger i regionen. Meromkostninger forbundet med kronisk sygdom udgør ca. halvdelen af de totale omkostninger. Kommunens meromkostninger består primært af meromkostninger knyttet til forbruget af kommunale sundheds- og omsorgsydelser og i mindre grad af medfinansiering af regionale ydelser Bispebjerg Bydel I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bispebjerg Bydel. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter til sundhedsvæsenet og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.4 til 3.7 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser, ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.8 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Bispebjerg Bydel er der.96 borgere med diabetes,.673 borgere med KOL og.660 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt 84 af bydelens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (9 %). Den samlede population ( 6 år) i Bispebjerg Bydel pr udgør personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående tabel 3.4 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Bispebjerg Bydel.

17 Tabel 3.4 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % Diabetes Personer OR Median 9, 3,0 47, 8, 4,7 9, 9, 6,9 7,3 60, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.4): Andelen af borgere med diabetes med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (47 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med mindst én kontakt til vagtlæge (8 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.4): Hver fjerde borger med diabetes i Bispebjerg Bydel har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 38 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet, har en signifikant større andel borgere med diabetes i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (7 %). Hele 6 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3. ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Bispebjerg Bydel. 3

18 Tabel 3. Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % KOL Personer OR Median Spirometri 96, 6,7, 4,4 3,4 7,8 34, 34, 4, 0,0, % 0,0 0,,00,,90 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (3.): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til praktiserende læge (96 %), som får foretaget en årskontrol i almen praksis (7 %), som får foretaget en spirometri (test af lungefunktionen) i almen praksis (6 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til vagtlæge er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet (3 %). Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.): 8 % af borgere med KOL i Bispebjerg Bydel har mindst én kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Lidt over hver tredje borger med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 38 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med KOL i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (4 %) eller en genindlæggelse (0 %). 6 % af borgere med KOL har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med KOL, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fire kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.6 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel. 4

19 Tabel 3.6 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % Hjertekarsygdom Personer OR Median 97,7 7, 4,4 34,4 3,9 4,7 4,7,4,3 67, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.6): Andelen af borgere med hjertekarsygdom, der får foretaget en årskontrol i almen praksis (7 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med hjertekarsygdom med mindst én kontakt til vagtlæge er derimod signifikant større (34 %). Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.6): 3 % af borgere med hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). 43 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel borgere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 39 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse ( %) eller en genindlæggelse ( %). Hele 67 % af borgere med hjertekarsygdom har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst seks kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.7 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel.

20 Tabel 3.7 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Bydelen Bispebjerg i 009 Bydelen Bispebjerg % Mindst to sygdomme Personer OR Median 98, 9, 4,4 39,7 34, 46,6 46,6 6,6, 7, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.7): Andelen af borgere med mindst kroniske sygdomme, der får foretaget en årskontrol i almen praksis (9 %) eller har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (4 %) er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med mindst kroniske sygdomme, som har mindst én kontakt til vagtlæge er derimod signifikant større (40 %). Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.7): Hver tredje borger med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Bispebjerg Bydel har kontakt til skadestue i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst tre gange i løbet af 009 (ikke vist her). 47 % har en hospitalsindlæggelse i 009. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst én indlæggelse og mindst syv sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 4 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med mindst to af sygdommene i Bispebjerg Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (7 %). Hele 7 % af borgere med mindst to af sygdommene har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel end regionsgennemsnittet. Blandt borgere med ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst syv kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3.8 ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bispebjerg Bydel i 009. Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses 6

21 en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.8). De totale omkostninger til lægemidler for borgere med KOL er dog lidt højere end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er væsentligt højere for borgere med hjertekarsygdom sammenlignet med de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser samt lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Bispebjerg Bydel er de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i primær sektor ca. 00 kroner lavere, og for lægemidler ca. 600 kroner lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). Derimod er de totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor 4000 til kroner højere for borgere i Bispebjerg Bydel end for borgere i Region Hovedstaden. Tabel 3.8 Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bydelen Bispebjerg i 009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. + sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge, med gennemført årskontrol i almen praksis og spirometri er mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Andelen med kontakt til vagtlæge er derimod større end regionsgennemsnittet Andelen af borgere med kronisk sygdom med forbrug af alle sundhedsydelser i sekundær sektor er større end gennemsnittet i Region Hovedstaden Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere end de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i primær sektor samt lægemidler er derimod lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden 7

22 3.0.4 Brønshøj-Husum Bydel I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Brønshøj-Husum Bydel. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter til sundhedsvæsenet og omkostninger forbundet hermed. Af tabellerne 3.9 til 3. fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af ydelser ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.3 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Brønshøj-Husum Bydel er der.93 borgere med diabetes,.633 borgere med KOL og.7 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 009 (bilag C). I alt 848 af bydelens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har mindst to af disse samtidig (0 %). Den samlede population ( 6 år) i Brønshøj-Husum Bydel pr udgør 3.39 personer (ikke vist her). Diabetes I nedenstående tabel 3.9 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Brønshøj-Husum Bydel. Tabel 3.9 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med Diabetes i Bydelen Brønshøj-Husum i 009 Bydelen Brønshøj-Husum % Diabetes Personer OR Median 96,,9, 30,8,0 30,3 30,3 7, 8, 6, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.9): Andelen af borgere med diabetes, som får foretaget en årskontrol i almen praksis ( %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i 009. Andelen af borgere med mindst én kontakt til vagtlæge (3 %) er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.9): % af borgere med diabetes i Brønshøj-Husum Bydel har kontakt til skadestue i 009. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest 8

23 kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i 009 (ikke vist her). Tre ud af ti borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst fem sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 34 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andel borgere med diabetes i Brønshøj-Husum Bydel haft mindst én forebyggelig indlæggelse (7 %) eller en genindlæggelse (8 %). Hele 63 % af borgere med diabetes har haft ambulant kontakt, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst fem kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.0 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Brønshøj-Husum Bydel. Tabel 3.0 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Bydelen Brønshøj-Husum i 009 Bydelen Brønshøj-Husum % KOL Personer OR Median Spirometri 96,4 7,0, 46,3 33,8 4, 3,3 3,3 3,3 9,6 4, % 0,40 0,70,00,30,60 0 kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.0): Andelen af borgere med KOL med mindst én kontakt til vagtlæge (34 %) er signifikant større end gennemsnittet i Region Hovedstaden i 009. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.0): 4 % af borgere med KOL i Brønshøj-Husum Bydel har mindst én kontakt til skadestue i 009. Blandt borgere med kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst tre gange (ikke vist her). Hver tredje borger med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i 009, hvilket er en signifikant større andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst seks sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fem indlæggelser og 40 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant større andele borgere med KOL i Brønshøj-Husum Bydel haft mindst én 9