ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 Fra konflikt til fællesskab

3 Fra konflikt til fællesskab Fælles luthersk-katolsk højtideligholdelse af Reformationsjubilæet i 2017 Beretning fra den lutherske/romerskkatolske kommission for kirkens enhed Oversat af Czeslaw Kozon, Hanne Gregersen og Erling Tiedemann Forlaget Anis København 2015

4 Fra konflikt til fællesskab Fælles luthersk-katolsk højtideligholdelse af Reformationsjubilæet i 2017 Beretning fra den lutherske/romersk-katolske kommission for kirkens enhed Oversat af Czeslaw Kozon, Hanne Gregersen og Erling Tiedemann Forord til den danske oversættelse v/ Niels Henrik Arendt Forlaget Anis, udgave 2015 Bogen er sat med GaramondPro på RPC ISBN-13: Omslag: RPC Den danske udgivelse er understøttet økonomisk af Den danske Folkekirke (Præsidiet for Reformationsjubilæet) og Den katolske Kirke i Danmark (St. Ansgarius-Werk Köln) Den danske oversættelse gengiver den engelske og især den tyske udgave af dokumentet; disse to udgaver er ikke fuldstændigt sammenfaldende i ordvalget, men selvsagt vidtgående i substansen. Som det endvidere fremgår af dokumentet, forstås visse teologiske begreber forskelligt i luthersk og katolsk tradition. Ved oversættelsen er dette søgt respekteret gennem relevant anvendelse af forskellige ord, som traditionelt bruges i de to traditioner. I lutherske sammenhænge bruges således udtrykkene det almene præstedømme og det særlige præsteembede, mens udtrykkene det almindelige præstedømme og det særlige præstedømme bruges i katolske sammenhænge. Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 Indhold Forord til den danske oversættelse Forord Indledning Kapitel I Højtideligholdelse af mindet om Reformationen i en økumenisk og globaliseret tidsalder Hvilken karakter havde højtideligholdelser i fortiden? Den første økumeniske højtideligholdelse af mindet om Reformationen Højtideligholdelse i en ny global og sekulariseret kontekst Nye udfordringer for højtideligholdelsen i Kapitel II Martin Luther og Reformationen nye perspektiver Bidrag fra middelalderforskningen Katolsk Lutherforskning i det 20. århundrede Økumeniske projekter på vejen mod konsensus Udviklinger fra katolsk side Udviklinger fra luthersk side Betydningen af økumeniske dialoger... 29

6 Kapitel III Et historisk rids af den lutherske reformation og det katolske svar Hvad betyder reformation? Hvad der udløste Reformationen: Afladsstriden Processen mod Luther Fejlslagne møder Fordømmelsen af Martin Luther Skriftens autoritet Luther i Worms De indledende stadier i den reformatoriske bevægelse Nødvendigheden af et tilsyn At bringe Den hellige Skrift til menneskene Katekismer og salmer Præster til menighederne Teologiske forsøg på at overvinde konflikten Religionskrigen og freden i Augsburg Tridentinerkoncilet Skrift og Tradition Retfærdiggørelse Sakramenter Pastorale reformer Konsekvenser Det andet Vatikankoncil Kapitel IV Hovedtemaer i Martin Luthers teologi i lyset af de luthersk/romersk-katolske dialoger Strukturen i 4. kapitel Martin Luthers middelalderlige arv Monastisk og mystisk teologi Retfærdiggørelse... 54

7 Luthers forståelse af retfærdiggørelsen Guds ord som tilsagn Ved Kristus alene Lovens betydning At have del i Kristi retfærdighed Lov og Evangelium Katolske anliggender i synet på retfærdiggørelsen Luthersk-katolsk dialog om retfærdiggørelsen Allein aus Gnade Tro og gode gerninger Simul justus et peccator Frelsesvished Sammenfatning Eukaristien Luthers forståelse af nadveren Kristi realpræsens Eukaristisk offer Katolske anliggender vedrørende eukaristien Luthersk-katolsk dialog om eukaristien Den fælles forståelse af Kristi virkelige nærvær Konvergerende forståelse af det eukaristiske offer Kommunion under begge skikkelser og det eukaristiske embede som tjeneste Embedet Luthers forståelse af de døbtes almene præstedømme og af det med ordination forbundne embede (ty. ordinationsgebundenes Amt. O.a.) Den guddommelige indstiftelse af embedet Biskoppens embede Katolske anliggender i synet på det almindelige præstedømme, det særlige præstedømme og bispeembedet Luthersk-katolsk dialog om embedet Den fælles forståelse af embedet De døbtes præstedømme... 80

8 Embedets guddommelige oprindelse Ordets og sakramentets embede Ordinationsritual Embede på lokalt og regionalt plan Apostolicitet I tjeneste for universalkirken Forskelle i forståelsen af embedet Bispeembedet Præstedømmet/præsteembedet Fuldstændigheden af det sakramentale tegn Et verdensomspændende embede Refleksion Skrift og Tradition Luthers forståelse af Skriften og dens fortolkning og af menneskelige traditioner Katolske anliggender med hensyn til Skrift, Tradition og autoritet Den katolsk-lutherske dialog om Skrift og Tradition Skrift og Tradition Det fremadskuende blik: Evangeliet og kirken Kirken i den lutherske tradition Kirken i den katolske tradition I retning mod konsensus Kapitel V Kaldede til fælles højtideligholdelse af mindet om Reformationen Dåben: Grundlaget for enhed og for fælles højtideligholdelse At forberede højtideligholdelsen Fælles glæde ved Evangeliet Grunde til at fortryde og sørge At bedømme fortiden Katolsk syndsbekendelse synder mod enheden Luthersk syndsbekendelse synder mod enheden

9 Kapitel VI Fem økumeniske imperativer Appendiks Forkortelser Dokumenter udgivet af den luthersk/romerskkatolske kommission for enhed Medlemmer af den luthersk/romersk katolske kommission for enheden

10

11 Forord til den danske oversættelse Forord til den danske oversættelse Midt i Berlin står den store Siegessäule, ikke mindst til minde om Preussens sejr over den danske hær i På Dybbøl Banke er skanserne og møllen tilsvarende indrettet som et nederlagsmonument. Sådan kan den samme begivenhed og historien om den se vidt forskellig ud, afhængig af hvem der betragter den og hvilken andel de har i historien. Da man begyndte at invitere tyske soldater med til den årlige markering på Dybbøl, var det ganske dramatisk. En del mente ikke, det gav mening. Men arrangørerne holdt fast, ligesom dem der arrangerede mindehøjtideligheden for D-dagen på Normandiets strande i 2014: noget er vi fælles om tabet, sorgen, respekten for dem der gav deres liv. På samme måde forholder det sig med den kirkehistoriske begivenhed, som reformationen er. Den havde mange aktører og mange sider, hvorfra den kan ses. Men i centrum af den stod overfor hinanden den katolske kirke og de evangeliske, protestantiske menigheder, som sidenhen kom til at udgøre selvstændige kirker, den lutherske kirkefamilie, det reformerte kirkefællesskab og de andre protestantiske kirker, som fører deres rødder tilbage til begivenhederne i 1500-tallet. I anledning af, at 500-året for reformationen markeres ved et utal af begivenheder i disse år, kulminerende i 2017, har teologer fra Det lutherske Verdensforbund og fra Det pavelige Råd til fremme af kristen Enhed udarbejdet nærværende dokument Fra konflikt til fællesskab. Dokumentet blev offentliggjort i Det epokegørende ved dokumentet er ikke, at nu har katolikker og lutheranere overvundet deres uenighed, men det noget mere beskedne, at efterkommerne af hovedaktørerne dengang sammen har betragtet historien. Det kan lade sig gøre at fortælle historien på en sådan måde, at begge parter kan genkende sig selv deri. Der er fortsat ting, vi ser forskelligt på; det fremgår klart af dokumentet. Det gælder for så vidt også jubilæet i 2017, hvor accenten for katolikkerne ligger på det brud, som i deres øjne ikke burde have fundet sted og ikke var nødvendigt, mens den for lutheranere ligger på den 11

12 Fra konflikt til fællesskab befrielse til ansvar lige overfor Gud, som de erfarede i begivenhedernes kølvand. Men er vi arvtagere til det samme evangelium, så er det også betydningsfuldt, at vi kan se på de historiske begivenheder sammen. At vi kan være sammen om en beklagelse af den manglende evne hos aktørerne dengang til at finde en vej, som begge parter frimodigt kunne gå. Men også være sammen om en glæde over, at her blev betydningen af Jesu Kristi værk ikke bare sat på dagsordenen, men fastslået eftertrykkeligt. Og endelig også være sammen om en nutidig glæde over den mangfoldighed i udtrykket, som også blev en konsekvens af reformationen, og som altid må findes, hvor forskellige mennesker gribes af den samme hændelse, Jesu Kristi opstandelse fra de døde. For protestanterne er der meget at fejre i 500-året, men også noget at blive eftertænksomme over. For katolikkerne er der meget at beklage, men også noget at blive eftertænksomme over. Hvis vi kan dele eftertænksomheden, kan vi nok også nå frem til at forstå vores forskellige syn på begivenhederne. Og dermed dele glæden og sorgen. Dokumentet Fra konflikt til fællesskab er ikke bare resultatet af et aktuelt studiearbejde, men er blevet muliggjort ved mange årtiers fælles studier, samtidig med at det tilvejebringer grundlaget for et yderligere fællesskab. Det er et udtryk for, at vi er nået frem til at kunne genkende meget af os selv i den anden, men jo også et forsøg på at redegøre for, hvorfor vi ser forskellige ud. Det skal nævnes, at studieprocessen også har været befrugtet af, at historikere udenfor de konfessionelle sammenhænge i deres beskrivelser lægger lige så stor vægt på kontinuiteten som på bruddet. Vi kommer ikke uden om historien det gælder for alt menneskeligt liv. Men ved at give den plads i livet kommer vi også til at kunne leve med den. Og ender med at føle den som en dybdedimension i vores fremtid. Jeg glæder mig over, at dokumentet Fra konflikt til fællesskab nu også foreligger på dansk, så danske katolikker og lutheranere kan give reformationshistorien en plads i livet. Niels Henrik Arendt, 25. januar

13 Forord Forord Martin Luthers kamp med Gud var drivkraften i og definerede hele hans liv. Spørgsmålet Hvordan finder jeg en nådig Gud? plagede ham konstant. Han fandt den nådige Gud i Jesu Kristi evangelium. Sand teologi og gudserkendelse er i den korsfæstede Kristus (Heidelberg Disputationen). Når katolske og protestantiske kristne i 2017 ser tilbage på begivenheder, som fandt sted 500 år tidligere, så kan de bedst gøre dette ved at sætte Jesu Kristi Evangelium i centrum. Evangeliet skal fejres og kommunikeres til vor tids mennesker, for at verden må tro, at Gud giver sig selv til mennesker og kalder os ind i et fællesskab med ham og hans kirke. Heri ligger grundlaget for vor glæde i vor fælles tro. Til denne glæde hører også, at vi ser på os selv med klarsyn og selvkritik, ikke kun tilbage i vores historie, men også i dag. Vi kristne har bestemt ikke altid været tro mod Evangeliet; alt for ofte har vi tilpasset os den omgivende verdens tankegange og adfærdsmønstre. Gang på gang har vi stået i vejen for den gode nyhed om Guds barmhjertighed. Både som enkeltpersoner og som et fællesskab af troende har vi hele tiden behov for omvendelse og fornyelse opmuntret og ledet af Helligånden. Når vor Herre og Mester, Jesus Kristus, sagde Gør bod, ville han have, at de troendes hele liv skulle være bod. Således lyder det i den første af Luthers 95 teser fra 1517, der udløste reformationsbevægelsen. Skønt denne tese er alt andet end selvindlysende i vore dage, ønsker vi lutherske og katolske kristne at tage den alvorligt; det gør vi ved at rette vores kritiske blik først på os selv og ikke på hinanden. Som vores rettesnor tager vi retfærdiggørelseslæren, der udtrykker Evangeliets budskab, og som derfor hele tiden tjener til at orientere al lære og praksis i vores kirker mod Kristus (Fælleserklæringen om Retfærdiggørelseslæren, FE). Kirkens sande enhed kan kun være en enhed i Jesu Kristi Evangeliums sandhed. Den kendsgerning, at kampen for denne sandhed i det 16. århundrede førte til tabet af enheden i kristenheden i Vesten, hører til kirkehistoriens mørke sider. I 2017 må vi åbent bekende, at vi er 13

14 Fra konflikt til fællesskab blevet skyldige over for Kristus, idet vi har skadet kirkens enhed. Dette år, hvor vi mindes Reformationen, stiller os over for to udfordringer, nemlig at erindringen må blive renset og helbredt, og at den kristne enhed må blive genoprettet i overensstemmelse med sandheden i Jesu Kristi Evangelium (Ef 4,4-6). Den følgende tekst beskriver en vej fra konflikt til fællesskab, en vej, hvis mål vi endnu ikke har nået. Ikke desto mindre tager Kommissionen for Enhed Pave Johannes XXIII s ord alvorligt: Det, som forener os, er større end det, som adskiller os. Vi indbyder alle kristne til at studere vores kommissionsrapport, både uhildet og kritisk, og til at følge med os på vejen mod et dybere fællesskab mellem alle kristne. Karlheinz Diez Hjælpebiskop af Fulda på vegne af den katolske formand Eero Huovinen Forhenværende biskop af Helsinki luthersk formand 14

15 Indledning Indledning 1. I 2017 vil lutherske og katolske kristne sammen mindes, at Reformationen tog sin begyndelse for 500 år siden. Lutheranere og katolikker glæder sig i dag over en voksende gensidig forståelse, et mere intensivt samarbejde og en større respekt for hinanden. De er nået til den erkendelse, at mere forener end adskiller dem: Over det hele står den fælles tro på den treenige Gud og åbenbaringen i Jesus Kristus samt anerkendelsen af de basale sandheder i retfærdiggørelseslæren. 2. Allerede 450-årsdagen for Den augsburgske Bekendelse i 1980 gav både lutheranere og katolikker muligheden for at udvikle en fælles forståelse af de grundlæggende trossandheder, idet de begge viste hen til Jesus Kristus som det levende centrum for vor kristne tro. 1 I anledning af 500-året for Martin Luthers fødsel i 1983 bekræftede den internationale dialog mellem katolikker og lutheranere i fællesskab en række af Luthers væsentlige anliggender. Kommissionens beretning betegnede ham som Jesu Kristi vidne og erklærede, at kristne, hvad enten de er protestanter eller katolikker, ikke kan lade denne mands person og budskab ligge Året 2017, som ligger foran os, udfordrer katolikker og lutheranere til i dialog at drøfte Wittenberg-reformationens emner og konsekvenser den reformation, som havde Martin Luthers person og tanker som sit centrum og at udvikle aktuelle perspektiver for mindet om og tilegnelsen af Reformationen. Luthers reformatoriske program udgør også for nutidens katolikker og lutheranere en åndelig og teologisk udfordring. 1 Alle unter einem Christus. Stillingtagen til Den augsburgske Bekendelse fra Den fælles romersk-katolske og evangelisk-lutherske Kommission. 1980, i: DWÜ, En fortegnelse over forkortelser findes som appendix. 2 Martin Luther Jesu Kristi Vidne. Udtalelse fra Den fælles romersk-katolske og evangelisk-lutherske Kommission i anledning af 500-året for Martin Luthers fødsel, 1983, i: DWÛ II,

16 Fra konflikt til fællesskab 16

17 Kapitel I Kapitel I Højtideligholdelse af mindet om Reformationen i en økumenisk og globaliseret tidsalder 4. Enhver markering af noget, vi mindes, har sin egen kontekst. Den aktuelle kontekst indeholder tre vigtige udfordringer, som frembyder både muligheder og forpligtelser: (1) Det er den første højtideligholdelse af mindet om Reformationen i den økumeniske tidsalder. Denne fælles højtideligholdelse frembyder således en anledning til at uddybe fællesskabet mellem katolikker og lutheranere. (2) Det er den første højtideligholdelse af mindet om Reformationen i den globale tidsalder. Derfor må denne fælles højtideligholdelse indbefatte erfaringerne og perspektiverne hos kristne fra Syden og Norden, fra Østen og Vesten. (3) Det er den første højtideligholdelse af mindet om Reformationen, som må befatte sig med nødvendigheden af en ny evangelisering i en tid, der er præget både af et voksende antal nye religiøse bevægelser og samtidig af en tiltagende sekularisering mange steder. Derfor giver den fælles højtideligholdelse lejlighed og samtidig forpligtelse til at være et fælles vidnesbyrd om troen. Hvilken karakter havde højtideligholdelser i fortiden? 5. Datoen 31. oktober 1517 blev allerede ret tidligt et symbol på det 16. århundredes protestantiske reformation, og endnu i dag mindes mange lutherske kirker hvert år den 31. oktober de begivenheder, som betegnes som Reformationen. Fejringen af Reformationens 100-årsjubilæer var flotte og festlige. Ved disse lejligheder 17

18 Fra konflikt til fællesskab trådte de forskellige konfessionelle gruppers modsatrettede holdninger i særlig grad frem. Disse mindedage og 100-årsjubilæer gav lutheranere mulighed for igen og igen at fortælle historien om begyndelsen til deres kirkes karakteristiske evangeliske form for at retfærdiggøre dens særlige eksistens. Dette var naturligvis forbundet med en kritik af den romersk-katolske kirke. På den anden side brugte katolikkerne disse mindedage som lejligheder til at anklage lutheranerne for en uberettiget afspaltning fra den sande kirke og en forkastelse af Kristi Evangelium. 6. Politiske og kirkepolitiske interesser havde ofte indflydelse på fejringen af de tidligere 100-årsjubilæer. For eksempel bidrog fejringen af 100-årsjubilæet i 1617 til at stabilisere og give nyt liv til lutheraneres og reformertes fælles reformatoriske identitet, idet de fejrede denne mindedag i fællesskab. Lutheranere og reformerte demonstrerede deres solidaritet gennem stærk polemik mod den romersk-katolske kirke. Sammen fejrede de Luther som befrieren fra det romerske åg. Og meget senere, i 1917, midt under 1. verdenskrig, blev Luther fremstillet som tysk nationalhelt. Den første økumeniske højtideligholdelse af mindet om Reformationen 7. I året 2017 vil højtideligholdelsen af et 100-årsjubilæum for Reformationen for første gang finde sted i en økumenisk tidsalder. Dette år bliver også 50-året for den luthersk/romersk-katolske dialog. Det var og er en berigelse for lutheranere og katolikker, at de som del af den økumeniske bevægelse beder sammen, fejrer fælles gudstjenester og sammen gør en indsats for deres fællesskaber. De står også sammen over for politiske, sociale og økonomiske udfordringer. Den spiritualitet, der kommer tydeligt frem i blandede ægteskaber, har medført nye indsigter og spørgsmål. Lutheranere og katolikker har kunnet genfortolke deres teologiske traditioner og praksis, og i den forbindelse er de sig bevidst, 18