AVISEN. Industriel Symbiose. Styrk bundlinen med organisationshjulet. God økonomi og godt miljø. Kan din virksomhed indgå i en Industriel Symbiose?
|
|
- Else Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE Greve Kommune AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015 Kan din virksomhed indgå i en Industriel Symbiose? Læs side 2-3 Kom til inspirationsmøde om Industriel Symbiose d. 24. september. Se invitationen side 3 Industriel Symbiose God økonomi og godt miljø SIDE 2 Styrk bundlinen med organisationshjulet SIDE 10
2 Industriel Symbiose God økonomi og godt miljø Forestil dig, at du kan få dit produktionsvand gratis fra naboen, eller at din overskudsvarme købes af virksomheden længere nede af gaden til brug i deres produktion. Det kan blive virkelighed, hvis din virksomhed kan indgå i en Industriel Symbiose. Af Sanne Holst, Greve Kommune Virksomheder er klar over, at der er penge at spare ved at optimere produktionen. Der er også mange virksomheder, som har fokus på, om deres optimeringstiltag gavner miljøet, og ser det som et plus, når økonomiske og miljømæssige gevinster går hånd i hånd. Alene kan en virksomhed kun komme et vist stykke. Der vil eksempelvis altid være noget affald, der ikke kan genbruges på virksomheden, eller noget regnvand der ikke kan skaffes på egen grund. Når flere tænker i samme baner, vil der være flere muligheder. Industrielle Symbioser giver nye muligheder En Industriel Symbiose er et ressourcesamarbejde mellem virksomheder til økonomisk og miljømæssig fordel for begge parter typisk omkring materialer, energi og/eller vand. Den økonomiske gevinst for virksomheden er, at virksomheden kan komme af med noget affald gratis eller købe ressourcer billigere. Den miljømæssige fordel er, at flere ressourcer udnyttes mest mulig, og der dermed spares nogle andre ressourcer. Tilsynsmedarbejderne i Greve og Solrød Kommuner har diskuteret muligheden for Industriel Symbiose med relevante virksomheder og derfra henvist relevante virksomheder til et ressourcetjek. Gratis ressourcetjek med fuld fortrolighed Ressourcetjekket, som er gratis og uforpligtende, udføres ikke af kommunerne, men af nogle eksperter. Virksomheden får besøg af en ekspert, der kortlægger alle materiale-, energi- og vandstrømme ind og ud af virksomheden. Alle informationer, som virksomheden giver til eksperten, behandles med fuld fortrolighed. Virksomheden kan under ressourcetjekket også få ny viden om besparelsespotentialer og andre støttemuligheder for at fremme grøn omstilling i virksomheden. Hos kommunerne i Region Sjælland udgør eksperterne en task force af teknisk faglige konsulenter fra Niras og proceskonsulenter fra Dansk SymbioseCenter. At etablere en symbiose En del virksomheder har allerede benyttet sig af muligheden og har haft besøg af en ekspert, der har gennemgået virksomhedens ressourcer. Efter ressourcetjekket kan virksomheden få hjælp til at blive matchet med andre virksomheder, der kan opfylde deres behov. Hvis der bliver fundet et match, har virksomhederne mulighed for at lave en aftale med hinanden. INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 Industriel Symbiose God økonomi og godt miljø Fluer i fødevarevirksomheder Dele af affaldsreguleringen flyttes Kort nyt SIDE 8 SIDE 9 Hospitaler skal selv rense spildevandet Fluer i landbrug SIDE 10 Styrk bundlinen med organisationshjulet et nyt HR-redskab SIDE 12 PRÆSENTATION AF MEDARBEJDERE 2
3 Kom til inspirationsmøde om Industriel Symbiose i ErhvervsCentret i Greve Nu har du som virksomhed chancen for at høre mere om mulighederne for fx at sælge din overskudsvarme til virksomheden længere nede af gaden eller få dit produktionsvand gratis fra naboen. Kom og blive klogere på, hvad det vil sige at få foretaget et gratis ressourcetjek og indgå i et ressourcesamarbejde med andre virksomheder om genanvendelse af materialer, energi eller vand. Den 24. september fra kl Når to eller flere virksomheder finder ud af, at de vil etablere en Industriel Symbiose, kan eksperten hjælpe med at udarbejde en handlingsplan, beregne businesscase og afdække reguleringsmæssige spørgsmål. Virksomhederne kan også få hjælp til at søge tilskud til anden rådgivning hos Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen. Kom med til inspirationsmøde om Industriel Symbiose i ErhvervsCentret i Greve Nu har du som virksomhed chancen for at høre mere om mulighederne for at indgå i en industriel symbiose, ressourcetjek. Inviterer Greve Kommune og Solrød Kommune til et gratis gå-hjem-møde om Industriel Symbiose i samarbejde med Greve-Solrød Erhvervsservice og ErhvervsCentret på Korskildelund 6, 2670 Greve. På mødet får du blandt andet lejlighed til at høre, hvordan virksomheden Andersen & Martini har oplevet at få et ressourcetjek, der kortlagde alle materiale-, energi- og vandstrømme ind og ud af virksomheden. Du vil også have mulighed for at stille spørgsmål til Symbiose Centeret og Niras om Industriel Symbiose, ressourcetjek og mulighederne for tilskud til symbioseprojekter og andre støttemuligheder for at fremme grøn omstilling i virksomheden. Gå ind på erhvervscentrets hjemmeside for at tilmelde dig arrangementet: Greve og Solrød Kommuner inviterer til et gratis gå-hjem-møde om Industriel Symbiose i samarbejde med Greve-Solrød Erhvervsservice og ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve den 24. september fra kl Se invitation på denne side. Læs mere om Industriel Symbiose og bestil et ressourcetjek på og Program Velkommen Præsentation af Industriel Symbiose og Ressourcetjek ved Berendt Jespersen fra Symbiose Centeret og Christian Eriksen fra Niras Ressourcetjek set fra en virksomhed ved Rasmus Kruse fra Andersen & Martini Mulighed for samtale med oplægsholderne Berendt Jespersen og Christian Eriksen og networking med deltagere fra andre virksomheder. 18:00 Tak for i dag 3
4 Fluer i fødevarevirksomheder Nogle fødevarevirksomheder og deres naboer kan være generet af fluer. Men der er meget virksomheden selv kan gøre for at mindske generne. Af Bettina Osmark, Greve Kommune, Fotos: Skadedyrlaboratoriet/Aarhus Universitet Det er primært de store fluer, som er til stor gene i fødevarevirksomheder, der laver animalske produkter som kød, kødpålæg, pølser mv. Spyfluer og kødfluer opsøger ådsler og rådnende organiske stoffer herunder ekskrementer. Fluerne kan lugte kød og døde dyr på mange kilometers afstand, og de flyver gerne langt for at finde et egnet sted til at lægge deres æg. Hvis fluerne først har fået adgang til fødevarer, må disse kasseres, da fluerne ofte bærer rundt på smittefarligt materiale. Bananfluer og eddikefluer dukker op i virksomheder, der håndterer frugt og grønt, og produkter fremstillet af frugt og grønt. Fluerne bliver især tiltrukket af overmoden, gæret frugt og grønt, men de er også vilde med øl, vin, eddike, frugtsaft, ketchup og marmelade. Forebyggelse Den bedste måde at forebygge fluer på er god hygiejne ved at være opmærksom på disse råd: Ordentlig og hyppig rengøring af skraldespande og affaldscontainere Læg affaldet i tætlukkede plastposer Sørg for, at låget er helt lukket og slutter tæt. Hvis der er mere affald, end låget kan lukkes, så må du enten skaffe en større container, eller få den du har, tømt oftere Flyt affaldscontainere så langt væk fra bygningerne som muligt Hold området omkring containere og skraldespande rene og tørre Det er også vigtigt at forhindre spyfluerne i at komme ind i virksomheden, eller for den sags skyld, køkkenet. Dette gøres bedst ved at have lukkede døre og vinduer og montere net med en maskeåbning på ca. 2,25 mm også kaldet maskevidde 10. Bekæmpelse Ved mekanisk bekæmpelse af spyfluer i fødevarevirksomheder kan man bruge en lysfælde med blåt og ultraviolet lys med limplader på. De virker også på hvepse, men ikke på stuefluer. Ved masseforekomst af spyfluer kan man anvende aerosoler til flyvende insekter. Vinduesstrips med ædegift kan også tage en del fluer. Hvis man finder vandrende larver, kan man bekæmpe disse med insektpudder. Bananfluer er meget mobile, så det første, man skal gøre, er at finde og fjerne de steder, hvor fluerne lægger æg, og larverne udvikles. I særlige tilfælde for eksempel ved en pludselig masseforekomst af bananfluer kan man bruge aerosoler beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter. Læs mere om fluer på Læs mere om bekæmpelsesmidler på 4
5 Dele af affaldsreguleringen flyttes til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Det nye Miljø- og Fødevareministeriet skal, som det tidligere Miljøministeriet, stå for alle de øvrige opgaver på affaldsområdet, som omhandler de miljømæssige hensyn ved behandling af affald, herunder blandt andet ressourcestrategierne for affald, klassificering af affald, de kommunale affaldsplaner, pant- og retursystemer, farligt affald og affaldsdata. Der overflyttes i forbindelse med omlægningen fem medarbejdere fra Miljøstyrelsen til Energistyrelsen. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet En række opgaver på affaldsområdet, der tidligere blev varetaget af Miljøministeriet, flyttes til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Baggrunden for dette skal findes i regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningssektoren leverer el, gas, fjernvarme, vand og teleydelser til forbrugerne og aftager affald og spildevand. I dag er der et betydeligt potentiale for effektiviseringer i sektoren. Regeringen vil sikre, at vi får mere ud af forsyningssektoren. Derfor samles ansvaret for den økonomiske regulering af forsyningsområderne i et Energi-, Forsynings- og Klimaministerium til gavn for forbrugere og virksomheder. Alle opgaver indenfor forsyningsområdet, herunder at få afhentet og håndteret virksom- hedernes og forbrugernes affald, flyttes fra det tidligere miljøministerium til Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet. Desuden er de igangværende processer med evaluering af organiseringen af affaldssektoren og effektivisering af affaldsforbrændingssektoren blevet flyttet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet skal konkret stå for områderne: Krav til virksomheder, der indsamler affald Krav til indretning af affaldsregistre for virksomheder og anlæg, der behandler affald Godkendelse af anlæg til behandling af genanvendeligt erhvervsaffald Kommunale affaldsgebyrer Kommunale fællesskaber Anlæg for deponering af affald og anlæg for forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning Regnskaber for og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Danmark får medhold i sag om kemiregler ved EU Domstolen Afgørelsen fra EU-domstolen handler kort fortalt om, hvordan man tolker EU-reglerne i forhold til indholdet af særligt problematiske kemiske stoffer i en sammensat artikel (en vare med fast form), fx en cykel. Hvis der er mere end 0,1 procent særligt problematiske stoffer i cyklen, så har forhandleren pligt til at informere forbrugeren om dette. Danmark mener, at denne regel gælder enkeltvis for alle de dele af cyklen, som i sig selv er artikler, fx håndtaget. På den måde risikerer man ikke at købe en cykel, hvor håndtaget er fyldt med særligt problematisk kemi, uden at man kan få dette oplyst. EU Kommissionen har derimod haft den opfattelse, at forhandleren ikke har pligt til at oplyse dette, hvis cyklen samlet set holder sig indenfor 0,1 procent grænsen, men denne fortolkning er nu afvist af domstolen. Danmark og seks andre lande har siden 2008 arbejdet for at overbevise EU Kommissionen om deres tolkning af kemireglerne. Kilde: Miljøstyrelsen 5
6 Kort nyt Varmepumper til varmeværkerne Energistyrelsen har etableret en tilskudsordning værkerne. Der er i alt afsat 55,2 mio. kr. til til etablering af store eldrevne varmepumper hos tilskudsordningen, og støtten vil blive uddelt fjernvarmeværker. Elektricitet fra vedvarende over tre ansøgningsrunder. Der er ansøgningsfrist den 12. oktober 2015 til første runde. Til energikilder kan dermed erstatte forbruget af naturgas og andre fossile brændsler på første runde er der afsat 27,5 millioner kroner. Ansøgningsskema og ansøgningsvejledning kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www. ens.dk/varmepumper. Energiforbruget steg i første kvartal af 2015 Det faktiske danske energiforbrug steg i de vindkraftproduktion i årets tre første måneder. første tre måneder af 2015 med 0,7 pct. Det har medvirket til en større el-produktion sammenlignet med samme periode i på de centrale kraftvarmeværker og dermed Udviklingen i energiforbruget er påvirket af, et større energiforbrug. at vejret har været koldere i 1. kvartal 2015 Kilde: Energistyrelsen end i samme kvartal året før. Stigningen i energiforbruget er desuden påvirket af en lavere Kemiens Dag Konference den 26. november 2015 DI, Procesindustrien, SPT, Plastindustrien, Danmarks Farve- og Limindustri, Kemi & Life Science, Dansk Erhverv, CO Industri, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen står bag arrangementet, Kemiens Dag Konferencen omhandler bl.a., hvordan den cirkulære økonomi spiller sammen med kemikalierne, og hvor kemikalier giver udfordringer for den cirkulære økonomi. Grundfos og Hewlett-Packard vil fremlægge deres erfaringer på dette område, og Cristina de Avila med flere fra EU-Kommissionen vil fortælle, hvordan visionen om cirkulær økonomi spiller sammen med kemikalie- og miljøregulering. Læs mere: Ny testmetode til dieselbilers forurening Det forventes, at der vil ske et markant fald i kørsel, før de må sælges. Det har vist sig, at luftforureningen fra dieselperson- og varebiler bilerne forurener syv gange mere med NOx, som resultat af en beslutning, som EU-landene når de kører rundt på vejene sammenholdt med netop har truffet om, at luftforureningen fra de indendørs tests, man hidtil har brugt. Når nye dieselbiler fremover skal testes ved virkelig dieselbiler skal leve op til de nye testkrav, vil det nedbringe deres bidrag til NOx-foreningen med omkring 80 %. De nye tests forventes indført inden for et par år. Reglerne vil gælde for alle nye dieselperson- og varebiler, der sælges i EU. Kilde: Miljøstyrelsen Glyphosat revurderes af EU Glyphosat, der er det aktive stof i mange ukrudtsmidler, herunder i Roundup, bliver for tiden revurderet af EU for at vurdere indvirkninger på sundhed og miljø. Det er Tyskland, som står for revurderingen. Tysklands vurdering bliver grundigt vurderet af eksperter både i EU og af Den Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritet (EFSA). I marts 2015 har det internationale kræftforsknings agentur (IARC) under Verdensundhedsorganisationen WHO offentliggjort, at det vurderer glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende. IARC har endnu ikke publiceret sin vurdering. EU-kommissionen har bedt EFSA om at inddrage IARC s vurdering i den europæiske vurdering af glyphosat. Den endelig vurdering af glyphosat er planlagt til at være færdig i slutningen af Kilde: Miljøstyrelsen 6
7 Produkter med visse pesticider kan være ulovlige Leverandører af 22 typer af produkter indeholdende pesticider, skulle senest den 1. september 2015 have registreret sig på EU s biocidleverandørliste hos EU s kemikalieagentur, ECHA (European Chemicals Agency). Uden registrering bliver produkter, som indeholder de pågældende bekæmpelsesmidler, forbudt at markedsføre i Danmark og i resten af EU med virkning fra d. 1. september Reglerne omfatter de fleste produkter inden for træbeskyttelse, skadedyrsgift, desinfektion og konserveringsmidler, fordi de indeholder biocider. Det er bekymrende, at så få af stofferne er registreret på nuværende tidspunkt. Registreringen tager tid at gennemføre, og danske forhandlere og producenter af biocidholdige produkter kan ende med at stå i en situation, hvor deres produkter simpelthen er ulovlige at sælge, siger Sonja Canger, kontorchef i Miljøstyrelsen i juli måned. Hun opfordrer virksomhederne til at orientere sig om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside, biocidinfo.dk. De nye regler for biocider og biocidholdige produkter trådte i kraft i Forhandlere, producenter, importører, distributører og grossister, som arbejder med biocidholdige produkter skal sikre sig, at deres leverandører er registrerede. Kilde: Miljøstyrelsen Danske virksomheder har stort potentiale for energibesparelser Energistyrelsen har undersøgt energibesparelser i danske virksomheder. Undersøgelserne peger på, at næsten 3 ud af 4 danske virksomheder har foretaget energispareaktiviteter inden for de seneste 5 år, og mere end halvdelen af virksomhederne forventer flere aktiviteter de kommende år. Det er især større og energitunge virksomheder, der er ivrige, mens de mindre virksomheder er mere tilbageholdende med at gå i gang. Der er imidlertid stadig et stort potentiale for energibesparelser. På baggrund af analyserne vil Energistyrelsen Danmark stadig nettoeksportør af olie og gas Danmark ventes at være nettoeksportør af olie til og med 2021og for gas endnu 9 år til og med Med nettoeksportør menes, at landets produktion af olie eller gas overstiger det hjemlige forbrug. Hvis de mulige efterforskningsressourcer i form af potentielle nye fund og skønnede ressourcer fra forbedret teknologi medregnes, forventes Danmark at kunne være nettoeksportør af både olie og gas til efter Kilde: Energistyrelsen, igangsætte en flerstrenget indsats, der omfatter målrettede informationer, værktøjer, som er enkle og anvendelige for virksomhederne, samt involvering af essentielle aktører på området. Kilde: Energistyrelsen, 7
8 Hospitaler skal selv rense spildevandet Spildevand fra hospitaler indeholder en lang række stoffer i form af blandt andet medicin og medicinrester. Det har ved undersøgelser vist sig, at de kommunale spildevandsrensningsanlæg ikke kan rense alle typer af medicin m.m. fra spildevandet. Disse stoffer kan derfor føre til skader på økosystemerne i recipienten. Derfor skal hospitalerne selv rense spildevandet for de skadelige stoffer, og flere hospitaler i hovedstadsområdet investerer i rensningsanlæg på selve hospitalet, så spildevandet renses inden udledning til det offentlige kloaksystem. dicin, hvor det er vurderet, at de kunne have en virkning på miljøet. En nøjere vurdering af disse 56 medicintyper viste, at de 24 kunne betragtes som uskadelige, da de efter indtagelse, blev udskilt som inaktive stoffer. Dermed er i alt 32 speciallægemidler identificerede som potentielt problematiske for vandmiljøet ved udledning fra hospitaler, og forbruget er blevet beregnet. For alle 32 lægemidler er der gennemført overordnede risikovurderinger og indsamlet informationer til brug for lokale miljørisikovurderinger. og der er udviklet en renseteknologi, der er en kombination af biologisk nedbrydning og oxidation, der ser ud til at være anvendelig. Hospitaler, der er planlagt lukket indenfor få år, skal ikke etablere særskilt rensning. Der anvendes ca. 600 lægemidler på danske hospitaler. Heraf er der udvalgt i alt 56 typer me- På Rigshospitalet og Herlev Hospital har der i en periode kørt forsøg med lokale rensningsanlæg, 8
9 Fluer i landbrug Mange dyrehold er plaget af fluer. God hygiejne er med til at holde bestanden nede, men der er stor forskel på fluer, og hvordan de kan bekæmpes. Af Bettina Osmark, Greve Kommune Fotos: Skadedyrlaboratoriet/Aarhus Universitet I Danmark findes der flere hundrede arter af fluer, og de fleste er ganske harmløse for os mennesker. De mest almindelige fluer deles op i fire kategorier, se tabel 1. Antallet af fluer topper i juli og august, hvorefter bestanden falder på grund af, at vejret bliver køligere. Små fluer Mellemstore fluer Store fluer Fluer på græssende dyr Tabel 1 Husdyrhold Bananfluer Pukkelfluer Græsfluer Stuefluer Lille stueflue Stikfluer Spyfluer Kødfluer Klyngefluer Mange arter, meget få til gene for mennesker Der er mange typer fluer, der holder til omkring dyrehold, og de har hver deres præferencer. Stuefluen yngler hvor der er heste, høns, kalve og grise. Æggene lægges i frisk, fast gødning og klækkes efter 8-16 timer. Det tager en til to uger at udvikle en voksen flue afhængigt af temperaturen - jo højere temperatur (30-35 C), jo hurtigere udvikling. Der er ingen synlige fluer ved temperaturer over 45 C eller under 10 C. Hvis du skal bygge en ny stald, er det en god idé, at der er tænkt forebyggelse af fluer ind i indretningen. Bekæmpelse Ved generelle flueproblemer er en systematisk indsats nødvendig. Der kan bruges mekanisk-, biologisk- og kemisk bekæmpelse. Til mekanisk bekæmpelse kan man bruge fluefangere med lim, men pas på, hvis der er svaler i stalden, da de kan sidde fast i dem. Lysfælder virker ikke på de fluetyper, der findes i stalde, så det er ikke noget godt alternativ. Ved biologisk bekæmpelse er snyltehvepse særligt effektive i stalde med dybstrøelse. Effekten er størst, hvis hvepsen sættes ud tidligt på sæsonen i april/maj og derefter hver 14. dag frem til september/oktober. Ved kemisk bekæmpelse af fluer er der en række forhold, man skal være opmærksom på for at undgå resistens: 1. Lær at leve med en lille bestand af fluer i staldene 2. Foretag kun kemisk bekæmpelse, når det er nødvendigt 3. Man skal ikke lave en total bekæmpelse med kemiske midler 4. Anvend de rigtige midler på de rigtige steder og tidspunkter 5. Undlad at bruge kemisk bekæmpelse i perioder 6. Skifte mellem midler med forskellige aktive stoffer 7. Følg brugsanvisningen til punkt og prikke for at undgå resistens Larvicider kan anvendes, hvor der er ophobning af gødning. Voksne fluer kan nedsprøjtes med aerosoler, hvis man ønsker en hurtig bekæmpelse, men denne metode bør kun bruges sjældent. Voksne fluer kan også bekæmpes med smøremidler, der indeholder et lokkemiddel med gift. Disse kan bruges hele året. Der findes ingen godkendte sprøjtemidler på det danske marked, da der er stor risiko for, at fluerne udvikler resistens. Læs mere om fluer på Læs mere om bekæmpelsesmidler på Forebyggelse God staldhygiejne med hyppig udmugning samt overdækning af møddingen er rigtig vigtigt, når det gælder om at begrænse mængden af fluer. Møddingen skal dækkes over af en tyk presenning, da temperaturen i gødningen under presenningen kan nå op over 45 C, hvilket slår larver og pupper ihjel. 9
10 Styrk bundlinen med et nyt HR-redskab Tilfredse medarbejdere er mere produktive, men hvordan er det lige, at man styrker kulturen, kompetencerne og kommunikationen? Organisationshjulet er et nyt redskab udviklet specifikt til at skabe overblik over organisationens styrker og udfordringer og herved give et klart billede af, hvad der skal handles på. Jeanette Hallundbæk er selvstændig med kontor i Vækstfabrik Greve i ErhvervsCentret. Hendes firma Hallundbæk Consult har eksisteret i halvandet år med konsulentbistand inden for organisations- og ledelsesudvikling, social kapital og HR. Hendes kunder er private virksomheder og offentlige organisationer primært fra Storkøbenhavn. 10
11 organisationshjulet Af Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret Mange små og mellemstore virksomheder har fokus på produktet, kunderne og bundlinjen. Men har de fx også et tilstrækkeligt blik for ledelseskommunikationen og medarbejdernes trivsel og samarbejde? Ikke altid, og det går ud over både kvaliteten, effektiviteten og kundetilfredsheden, mener ledelseskonsulent mest tilfredse og så har virksomheden det, vi kalder for en høj social kapital. Desværre er der en del virksomhedsejere og ledere, som ikke har tiden, interessen, eller som er usikre på, hvordan de arbejder med at styrke den sociale kapital og udviklingen af organisationen. Samtidig kan det både være svært og uhåndgribeligt fx at løse interne konflikter, håndtere en stresset medarbejder eller give feedback. At kunne facilitere og medarbejdere. Der er dog ingen tvivl om, at en god strategi, der også inkluderer organisationens indre liv, er et vigtigt redskab til at skabe retning og vækst. Udfordringen for mange ledere er, at de mangler konkrete redskaber til udarbejdelse af strategien og til at skabe handling i deres egen organisation, vurderer Jeanette Hallundbæk og tilføjer, at det netop er disse virksomheder, der vil have stor gavn af Organisationshjulet: Lederen skal ikke stikke hovedet i busken, men skal derimod aktivt arbejde med såvel udvikling af forretningen som styrkelse af tilliden, kulturen, samarbejdet og kompetencerne. Jeanette Hallundbæk, der er indehaver af Hallundbæk Consult. Derfor har hun udviklet et nyt redskab Organisationshjulet til at analysere virksomhedens styrker og svagheder. Organisationshjulet er især velegnet til at give mindre og mellemstore virksomheder et overblik over de mange forskellige organisatoriske og menneskelige faktorer, der har betydning for virksomhedens vækst og succes. - De fleste nyetablerede virksomhedsejere er af natur entreprenører, der brænder for at realisere deres forretningsidé og få deres virksomhed til at give overskud vurderer Jeanette Hallundbæk, der har mere end 15 års professionel erfaring fra stillinger som HR-chef, HR-partner, og projektleder i bl.a. Ældre Sagen, ATP, DJØF og SKAT. gode processer, der styrker opgaveløsningen, kulturen og evnen til at samarbejde på tværs af faggrænser, er en udfordring, der stiller krav til ledernes kompetencer, siger Jeanette Hallundbæk, der siden 2013 har arbejdet som selvstændig ledelseskonsulent med kontor i Vækstfabrik Greve med adresse i ErhvervsCentret på Korskildelund 6. God ledelse er en vigtig nøgle til virksomhedens succes - Nogle virksomheder arbejder intenst med strategier og handleplaner, men de flotte ord og intentioner bliver aldrig omsat til handling. De glemmes og gemmes i skuffen. Andre virksomheder har aldrig haft tid til at arbejde med strategien og udviklingen af deres organisation - Lederen skal ikke stikke hovedet i busken, men skal derimod aktivt arbejde med såvel udvikling af forretningen som styrkelse af tilliden, kulturen, samarbejdet og kompetencerne. En dygtig leder ved, at medarbejdernes trivsel og udvikling er afgørende for virksomhedens succes. En ny undersøgelse fra april udarbejdet af Institut for Økonomi på Aarhus Universitet viser, at der er en klar sammenhæng mellem god ledelse, virksomhedens bundlinje og medarbejdertilfredshed og arbejdsmiljø, slutter Jeanette Hallundbæk. FLERE OPLYSNINGER: Kontakt Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult: Mobil: eller Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret: Direkte: /Mobil: , bsn@greve.dk Styrkelse af den sociale kapital - Men når organisationen vokser med flere medarbejdere, skal lederen, der ofte også ejer virksomheden, ikke kun være optaget af strategien og driften men også have forståelse for det menneskelige aspekt ved det at drive forretning. Medarbejdere, der oplever mening, indflydelse, tillid og godt samarbejde, er mest produktive og OM ORGANISATIONSHJULET Organisationshjulet er et stærkt analyse- og dialogredskab til at identificere, hvad virksomheden med fordel kan arbejde med for at udvikle forretningen, organisationen og medarbejderne. Organisationshjulet har 16 emner som er kategoriseret under temaerne forretning, personale, sociale kapital eller ledelse. Til hvert emne er der en række spørgsmål, som sikre at man både kommer i dybden og hele vejen rundt. Organisationshjulets 16 emner diskuteres typisk på en lederworkshop og afsluttes med en handleplan Organisationshjulet kan med fordel laves i små og mellemstore virksomheder 11
12 Sanne Holst - miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller: Jeg er nyuddannet miljøingeniør med fokus på miljøledelse i virksomheder og affaldshåndtering. Jeg glæder mig til at omsætte teorien fra studiet til praktisk viden, når jeg kommer på miljøtilsyn hos virksomhederne i Greve. Det bliver min primære opgave, og jeg ser frem til at lære jer og jeres virksomheder at kende. Min første opgave har været at lave kampagne om Industriel Symbiose for virksomhederne i kommunen. Det har været en stor fornøjelse at opleve, hvor positive I har været, når jeg har snakket med jer om ressourcer. Jeg håber, at mange af jer vil tage imod tilbuddet om et gratis ressourcetjek, og at det kan udvikle sig til spændende symbioser til gavn for virksomheder og miljø. Tina Hvidsten - miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller: Jeg arbejder med overfladevand her i kommunen, både regnvand og vandløb. Min faglige bagrund er geografi og geoinformatik, som jeg har læst på Københavns Universitet. Noget af det, jeg havde fokus på i studiet, er stofstrømme. Tingene forsvinder ikke bare, selvom de for eksempel bliver skyllet ud med regnvandet. Derfor er det vigtigt at håndtere vandet, så de problematiske stoffer bliver håndteret på en ordenlig måde og ikke forurener vandmiljøet. Nogle gange er det mængderne af vand, der er en udfordring. I et område som Greve er meget af overfladen belagt med for eksempel asfalt, bygninger og fliser, derfor kan regnvandet ikke sive ned. Det giver nogle udfordringer både i forhold til dannelse af grundvand men også i forhold til oversvømmelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at vandet ender der, hvor det ikke gør skade, og helst hvor det er med til at give nye værdier enten naturmæssigt eller rekreativt. GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, Ansvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.
TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 3 SEPTEMBER 2015 AVISEN. Fra spildvarme til fjernvarme i Havdrup SIDE 10
TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 3 SEPTEMBER 2015 AVISEN Fra spildvarme til fjernvarme i Havdrup SIDE 10 Solrød Biogas klar til start Der har været drøn på færdiggørelsen af byggeriet over sommeren,
Læs mereAVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015
TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015 Efterårets tilsynskampagner SIDE 2 Erhvervslivets stærke stemme SIDE 10 Alarm for olielagstykkelse i olieudskiller Olieudskiller med kabler
Læs mereAVISEN NR. 2 SEPTEMBER 2015
TIL VIRKSOMHEDER I GLOSTRUP KOMMUNE AVISEN NR. 2 SEPTEMBER 2015 Letbanen giver Bymidten i Glostrup et løft SIDE 2 Vi cykler til arbejde SIDE 9 Letbanen giver Bymidten i Glostrup et løft Den kommende letbane
Læs mereAVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015
TIL VIRKSOMHEDER I HVIDOVRE KOMMUNE AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015 ÅRGANG 22 Støj fra virksomheder SIDE 2 Stor bioteknologisk virksomhed i Hvidovre SIDE 10 Støj fra virksomheder Drift af virksomhed kan skabe
Læs mereAVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015
TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 3 SEPTEMBER 2015 Lyst hoved med grøn bundlinie SIDE 3 Danadko Automobiler A/S bliver grønnere SIDE 9 Miljøavisen bliver til en erhvervsavis i Ballerup Denne
Læs mereGrøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen
Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem
Læs mereGrøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen
Grøn omstilling et initiativ forankret i Erhvervsstyrelsen Industriel symbiose - den korte version Industriel symbiose to former: Klassisk: Via marked: Industriel symbiose er et ressourcesamarbejde mellem
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereVEJLEDNING OM HESTEHOLD
VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereVEKS (Björn) Resultat og aktivitet Ansvar Deadline Tilsyn på virksomhederne. Inden første Minimum 3 (produktions)virksomheder skal
Tilsynskampagne for Industriel symbiose 2015 Greve Kommune Dato for revision Baggrund Greve Kommune vil forebygge affald samt udnytte ressourcerne i affaldet og reducere den samlede miljøbelastning. Derfor
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereVEJLEDNING OM HESTEHOLD
VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste
Læs mereEU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation
REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN Gymnasium/HF/VUC BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling FAGLIGHED
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]
Læs mereNotat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi
Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereAllerød Kommune. Miljøtilsynsplan Sag. nr. 16/ Dok. nr. 22
Allerød Kommune Miljøtilsynsplan 2018-2021 Sag. nr. 16/15604 Dok. nr. 22 Miljøtilsynsplan 2018 2021 Generelt Som tilsynsmyndighed skal Allerød Kommune hvert 4. år udarbejde og offentliggøre en Miljøtilsynsplan.
Læs mereFORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE
NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige
Læs mereCirkulær Kemi selvfølgelig
Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik
KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel
Læs mereFagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereDispensation fra afstandskrav til naboskel
TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Dispensation fra afstandskrav til naboskel I henhold til 6 stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Hæstvej
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEn region går foran!
En region går foran! // Bygherreforeningens konference Fra jord til guld 5. februar 2016 // Jens Lind Gregersen, specialkonsulent, Region Hovedstaden Det europæiske perspektiv Politisk tilgang omlægning
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereNATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8
NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereDet overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.
De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereLovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING
Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340
Læs mereHvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående
Læs mereAVISEN. Kommunens største solvarmeanlæg skal ligge i Havdrup Vest SIDE 2. Affaldsdata i Miljøtilsynet SIDE 9 TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE
TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 2 JUNI 2016 AVISEN Kommunens største solvarmeanlæg skal ligge i Havdrup Vest SIDE 2 Affaldsdata i Miljøtilsynet SIDE 9 Kommunens største solvarmeanlæg skal ligge i
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereInformationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018
1 Trine Ringkjær Agenda Informationspligten hvad siger reglerne? Udfordringer og manglende efterlevelse Hvad kan virksomheder gøre? Hvorfor nu? 2 Informationspligten EU s kemikalieregulering,, artikel
Læs mereHver femte virksomhed kan levere Cleantech
28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereIndustriell Symbios Att vinna på att Återvinna
Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction
Læs mereSkanderborg, 3. december 2013. Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk
Skanderborg, 3. december 2013 Kontaktinfo: Jesper Algren Tlf.: 21680856 Email: jesper.algren@ru.rm.dk Hvem er jeg? Jesper Algren, projekleder Innovationsteamet, Regional Udvikling Arbejder bl.a. med: Hvad
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for miljøet og for bundlinjen! 18. November 2014 Erik C. Wormslev, NIRAS De basale teser Vi arbejder med få hovedteser for energi og ressourcer: Kvalitet holder længere
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereIndsamling og transport. køkken-og madaffald og tidligere fødevarer, biogasanlæg. Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg
Indsamling og transport af køkken- og madaffald og tidligere fødevarer til biogasanlæg Marts 2017 Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg og biogasanlæg om Fødevarestyrelsens krav til indsamling
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mereRetningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr
AGRO Institut for Agroøkologi 1 Retningslinier for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr Stuefluen (Musca domestica) er den almindeligste flue på gårde med især kvæg- og svin og den kan være yderst
Læs mereBibbi Walsh klima- og miljøsagsbehandler Gladsaxe Kommune
Bibbi Walsh klima- og miljøsagsbehandler Gladsaxe Kommune bibwal@gladsaxe.dk FNs verdensmål har en central rolle i det strategiske arbejde i Gladsaxe Kommune Borgmester Trine Græse (TV2/Lorry, aug. 2017):
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereTidspunkt: Ca Taletid: 11 min.
Arrangement: Generalforsamling - beretning Sted: Grenaa (Kystvejens Konferencecenter) Tidspunkt: Ca. 16.50 Taletid: 11 min. Indledning Tak for ordet. Det er en glæde at stå foran jer med foreningens beretning
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereEnergibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?
Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereKampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017
Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017 Beskrivelse af krav til at udføre tilsynskampagner Kommunerne skal udføre 2 årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og/eller husdyrbrug som målgrupper.
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget
Læs mereMiljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli
Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug
Læs mereKUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2018
KUNDETILFREDSHEDSMÅLING Forsyning Juni Antal inviterede: Antal besvarelser: Svarprocent: 36.082.35 5% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 EFFEKTANALYSE 6 EFFEKTMÅLLING 6 PRIORITETSKORT LEVERING OG KVALITET
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereREACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk
REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Hvad indeholder REACH? Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1907/2006 Registration
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereOverskudsvarmens betydning for virksomheden
Overskudsvarmens betydning for virksomheden Det har samme betydning som et hvert affaldsprodukt, en virksomhed får som biprodukt ved sin proces. Ud af vinduet med det, hvis ikke der er nogle der vil have
Læs merehar I styr på vandforbruget?
har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mere