Biogas baseret på halm og husdyrgødning - En teknisk-økonomisk analyse!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas baseret på halm og husdyrgødning - En teknisk-økonomisk analyse!"

Transkript

1 Biogas baseret på halm og husdyrgødning - En teknisk-økonomisk analyse! Specialeafhandling Aske Palsberg Roskilde Universitet Tek-Sam Vejleder Tyge Kjær Dato

2 Forord Jeg vil starte med at rette en STOR tak til alle, der har hjulpet til specialerapportens tilblivelse. Dette speciale har kun været muligt, takket været hjælp og vejledning fra følgende personer. Min vejleder, Tyge Kjær, vil jeg gerne takke for tålmodighed og vejledning og fordi døren til hans kontor hele tiden har stået åben. Min forsøgsmakker Nils Lass Rasmussen, for et særdeles godt samarbejde og sparing mht. den naturvidenskabelige vidensopbyggelse i specialets tekniske analyse. Katrine Bøgh og Lone Christensen for at stille kompetencer, erfaring og faciliteter til rådighed. Regin Gaarsmand, Esben Mortensen og Henrik Haugaard Nielsen for at afsætte tid og interesse til mit speciale samt hjælp til særlige udfordringer. Sigrid Mourits-Andersen for hjælp i den afsluttende fase. Xenia Andersen for hjælp, støtte, forståelse, overbærenhed og flere lange nætter med komma retning. Med venlig hilsen, Aske Palsberg 2

3 Resumé En central udfordring for den fremtidige biogasudbygning i Danmark er en øget anvendelse af landbrugets bi- og restprodukter. Specialet Biogas baseret på halm og husdyrgødning en teknisk- økonomisk analyse tager udgangspunkt i denne udfordring og analyserer en mulig anvendelse af halm til biogasformål. I specialet anlægges et mark-til-mark perspektiv og muligheden undersøges derved for værdiskabelse både i landbruget og for husdyrgødningsbaserede biogasanlæg. Specialets analyser er interessante for planlæggere, investorer og iværksættere m.fl., som arbejder med udvikling og omstilling af energisystemer samt optimering af processer i landbruget. Formålet er at skabe viden til basis for dialog og business udvikling i samspillet mellem biogassektoren og landbruget. Anvendelse af halm til biogasproduktion undersøges med afsæt i en biogascase. Klimagevinster, gødningsværdi samt anlægs- og driftsøkonomi vurderes ud fra 2 afsætningskoncepter for biogas: kraftvarmekoncept og et opgraderingskoncept. Konklusionen på analyserne er, at halm forarbejdet på hammermølle er et godt produkt til biogasproduktion og at ressourcegrundlaget for halm kan understøtte de politiske målsætninger for den danske biogasudbygning frem mod 2020 og samtidigt bidrage til de danske klimamålsætninger. Det er derfor fundet muligt både at skabe værdi for landbruget, i rollen som biomasseleverandør og biomasseaftager, og for danske biogasanlæg. 3

4 Abstract A pivotal challenge for the future expansion of biogas in Denmark is the rise in use of agricultural by-products. This challenge is the baseline of the thesis Biogas from straw and animal manure a feasibility study in which the possibility of using straw in the biogas process is analyzed. In the thesis a field-to-field perspective in the value chain is applied and the possibility of adding value for the agricultural industry and for manure based biogas plants. The analyses conducted in this thesis are of interest to planners, investors and entrepreneurs, etc., who work with the development and transition of energy systems and the optimization of agricultural processes. The objective is the creation of a basis knowledge for dialogue and business development in the interaction between the biogas and the agricultural sector. Use of straw in the production of biogas is examined on the basis of a biogas case in which climate benefits, value of fertilization and construction and running cost from two concepts; the Combined Heat and Power concept (CHP) and an upgrade concept, has been assessed. In conclusion, the analyses in the thesis show that straw processed through a hammer mill is a sustainable product for biogas production and its resource base can support the political objectives of Danish biogas expansion towards 2020 and simultaneously contribute to the Danish climate targets. And so, it has been proven possible to add value for the agricultural sector in the roles of biomass suppliers and consumer and for Danish biogas plants. 4

5 Indhold 1! PROBLEMFELT+ 12! 1.1! PROBLEMFORMULERING+ 16! 1.2! SPECIALETS+AFGRÆNSNINGER+ 19! 1.3! PROJEKTDESIGN+ 20! 2! METODE+ 22! 2.1! EMPIRIENS+ROLLE+FOR+ANALYSEN+ 22! 2.1.1! LITTERATUR! 23! 2.1.2! STATISTIK! 23! 2.1.3! FORSØG! 23! 2.1.4! ØKONOMISKE!BEREGNINGER! 25! 2.1.5! INTERVIEW! 25! 3! ANALYSE+METODER:+FEASIBILITY+ANALYSE+ 27! 3.1! ANALYSE+METODER:+TEKNISK+ANALYSE+ 27! 3.1.1! ANALYSE!METODER:!KAPITEL!5.1! 27! 3.1.2! ANALYSE!METODER:!KAPITEL!5.2! 28! 3.1.3! ANALYSE!METODER:!KAPITEL!5.3! 28! 3.2! ANALYSEMETODER:+ØKONOMISK+ANALYSE+ 28! 3.2.1! ANALYSEMETODE:!BUDGETTERING! 29! 3.2.2! ANALYSE!METODE:!FØLSOMHEDSANALYSE! 31! 3.2.3! ANALYSE!METODE:!BREAKBEVEN!ANALYSE! 31! 4! CASE+ 33! 4.1.1! FORBEHANDLINGSSYSTEM! 33! 4.1.2! ANLÆGSSYSTEMET! 34! 4.1.3! AFSÆTNINGSKONCEPTER! 36! 5! TEKNISK+ANALYSE+ 37! 5.1! BIOGAS+I+DAG+OG+I+FREMTIDEN+ 37! 5.1.1! ETABLEREDE!BIOGASANLÆG!I!DANMARK! 38! 5.1.2! ETABLERING!AF!NYE!BIOGASANLÆG! 40! 5.1.3! TILSKUDSORDNINGER!TIL!AFSÆTTELSE!AF!BIOGAS! 41! 5.1.4! ANLÆGSSTØTTE!TIL!ETABLERING!AF!BIOGASANLÆG! 44! 5.1.5! DELKONKLUSION! 45! 5.2! BIOGAS+FRA+HALM+ 46! 5.2.1! BIOGASANLÆGGET! 46! 5

6 5.2.2! BIOMASSESAMMENSÆTNING! 47! 5.2.3! REAKTORTANKEN! 47! 5.2.4! BEHOV!FOR!FORBEHANDLING!AF!HALM! 50! 5.2.5! MEKANISK!FORBEHANDLING!AF!HALM! 51! 5.2.6! TEST!AF!KAPACITETSB!OG!ENERGIFORBRUG! 56! 5.2.7! METANPOTENTIALER!VED!MEKANISK!FORBEHANDLING! 57! 5.2.8! BESTEMMELSE!AF!METANPOTENTIALER!VED!FORSKELLIGE!HALMTYPER! 57! 5.2.9! SAMUDRÅDNING!AF!VÅRBYGHALM!OG!SVINEGYLLE! 60! ! BETYDNINGEN!AF!FORMALINGSGRAD!FOR!METANPOTENTIALET! 62! ! CTSR!METANUDBYTTE! 64! ! BIOGAS!AFSÆTNINGSKONCEPTER! 66! ! KLIMAGEVINSTER! 69! ! DELKONKLUSION! 72! 5.3! LANDBRUG+SOM+LEVERANDØR+OG+AFTAGER+AF+BIOMASSE+ 74! 5.3.1! BÆREDYGTIGHED!OG!REGULERING!AF!BIOMASSE! 74! 5.3.2! BIOMASSEGRUNDLAG!FOR!HALM!TIL!BIOGASFORMÅL!I!DANMARK! 78! 5.3.3! LANDBRUGETS!INTERESSE!I!AFSÆTNING!AF!HALM!OG!AFREGNINGSPRIS! 81! 5.3.4! BIOMASSEGRUNDLAG!FOR!HUSDYRGØDNING!TIL!BIOGASFORMÅL!I!DANMARK! 85! 5.3.5! ANVENDELSE!OG!REGULERING!AF!GØDNINGSPRODUKTET!AFGASSET!BIOMASSE! 87! 5.3.6! KULSTOF!TILBAGEFØRSEL!FRA!AFGASSET!HALM!TIL!LANDBRUGET! 95! 5.3.7! DELKONKLUSION! 97! 6! ØKONOMISK+ANALYSE+ 100! 6.1! ØKONOMISKE+VURDERINGER+AF+HALM+TIL+BIOGASFORMÅL+ 100! 6.1.1! BUDGETTERING! 100! 6.1.2! DB1!!ANALYSE!AF!DE!SPECIFIKKE!BIOMASSER! 102! 6.1.3! DB2!!ANALYSE!AF!ANLÆGSB!OG!DRIFTSØKONOMIEN! 104! 6.1.4! DELKONKLUSION! 106! 6.1.5! FØLSOMHEDSANALYSE! 107! 6.1.6! FØLSOMHEDSANALYSE!!ENKELT!FORUDSÆTNINGER! 108! 6.1.7! FØLSOMHEDSANALYSE!!KOMBINEREDE!FORUDSÆTNINGER! 112! 6.1.8! DELKONKLUSION! 114! 6.1.9! BREAKBEVNE!ANALYSE! 116! ! DELKONKLUSION! 121! 7! KONKLUSION+ 122! 7.1! KONKLUSIONER+FRA+DEN+TEKNISK+ANALYSE.+ 123! 7.1.1! KAPITEL!5.1:! 123! 7.1.2! KAPITEL!5.2,! 123! 6

7 7.1.3! KAPITEL!5.3:! 124! 7.2! ØKONOMISK+ANALYSE.+ 126! 7.2.1! KAPITEL!6:! 126! 8! PERSPEKTIVERING+ 128! 9! KILDER+ 129! 10! INTERVIEWS+ 135! 11! BILAG+ 135! 7

8 Tabel indeks Tabel 1: Forbehandlingsmetoder... 51! Tabel 2: Kapacitets- og energiforbrugstest på hammermølle... 56! Tabel 3: Metanpotentialer for substrater... 58! Tabel 4: Metanpotentialer for substrater... 62! Tabel 5: Resultater fra CSTR forsøg Foulum... 65! Tabel 6: Resultater fra CSTR forsøg - Foulum. Fordelt på substrat... 65! Tabel 7: Teknologi data - Gasmotor... 66! Tabel 8: Teknologi data - Opgraderingsanlæg... 67! Tabel 9: Biomasse input ved produktion af 10 mio. Nm ! Tabel 10: Drivhusgasreduktion pr. ton input (Fødevareministeriet 2008)... 71! Tabel 11: Regulering af energiafgrøder til biogasproduktion... 77! Tabel 12: Halm i ton for helle landet fordelt på anvendelse... 78! Tabel 13: Halmpotentialet fordelt på halmtype... 80! Tabel 14: Vinterhvedehalm efter område... 80! Tabel 15: Vårbyghalm efter område... 81! Tabel 16: Ressourcegrundlag husdyrgødning fordelt efter type... 85! Tabel 17: Tørstofindhold i husdyrgødning fordelt på type... 86! Tabel 18: Udnyttelseskrav husdyrgødning... 89! Tabel 19:Udnyttelseskrav biomasse... 89! Tabel 20 C/N- forhold i gødnings- og restprodukter i landbruget... 93! Tabel 21: JB-nr forklaring... 94! Tabel 22: Kulstof tilbageført ved CSTR forsøg - Foulum... 97! Tabel 23: Beregnings forudsætninger biogascase ! Tabel 24: Egetforbrug af proces energi ! Tabel 25: Forudsætninger for anlægsinvesteringer ! Tabel 26 samlede omkostninger og indtægter fra DB1 analysen af de specifikke biomasser ! Tabel 27: DB1 for de specifikke biomasser ! Tabel 28 DB1 resultater ! Tabel 29 DB2 resultater for kraftvarmekonceptet uden anlægsstøtte ! Tabel 30 DB2 resultater kraftvarmekonceptet med anlægsstøtte ! Tabel 31 DB2 resultater for opgraderingskonceptet uden anlægsstøtte ! Tabel 32 DB2 resultater for opgraderingskonceptet med anlægsstøtte ! Tabel 33 Følsomhed - halminput ! Tabel 34 Følsomhed - Halmpris ! Tabel 35 Følsomhed - Varmetab ! Tabel 36 Følsomhed - omkostninger til opgradering ! 8

9 Tabel 37 Følsomhed - anlægsinvesteringer ! Tabel 38 Følsomhed - Metanudbytte ! Tabel 39 Følsomhed - Forbehandlingsomkostninger ! Tabel 40 Følsomhed - Anlægsinvesteringer & Opgraderingsomkostninger ! Tabel 41 Følsomhed - Halm input & Varmetab ! Tabel 42 Følsomhed - Halmpris & Forbehandlingsomkostninger ! Tabel 43 Følsomhed - Halmpris & Metanudbytte ! Figur indeks Figur 1: Systemafgrænsning... 19! Figur 2: Projektdesign... 21! Figur 3: Dækningsbidragsdiagram... 30! Figur 4: Break-even metode... 32! Figur 5: Case forbehandlingssystem... 34! Figur 6: Case anlægssystem... 35! Figur 7: Case afsætningsmuligheder... 36! Figur 8: Biogasanlæg i Danmark... 38! Figur 9: Udviklingen i biogasproduktion i Danmark... 39! Figur 10: Udbygningen af biogas i Danmark opdelt i kategorierne meget sandsynlige, sandsynlige og usikre projekter ! Figur 11: Planlagte og etablerede anlæg i Danmark... 41! Figur 12: Sammensætningen af støtte til biogas efter anvendelse... 43! Figur 13: Aftrapning af de midlertidige tilskud... 43! Figur 14: Flowdiagram biogasanlæg!"!grafisk!oversigt.!(illustration!af!forfatter)... 46! Figur 15: Termofil- og mesofiltemperatur... 48! Figur 16: Nedbrydning af biomasse og dannelsen af metan vist i 3 faser... 49! Figur 17: Forbehandling af lignocellulosisk biomasse... 50! Figur 18: Flowdiagram for forbehandlingssystemet... 52! Figur 19: Metanpotentialer for de undersøgte halmtyper... 58! Figur 20: Udrådningskurve vinterhvede... 59! Figur 21: Udrådningskurve vårbyghalm... 59! Figur 22: Udrådningskurve engrapgræshalm... 59! Figur 23: Udrådningskurve Rajgræshalm... 59! Figur 24: Udrådningskurve Bakkesvingelhalm... 59! Figur 25: Metanpotentialer fra Institut for vand og miljøteknologi DTU... 60! Figur 26: Udrådningskurve svinegylle... 61! Figur 27: Udrådningskurve vårbyghalm og svinegylle 1,7 %... 61! Figur 28: Udrådningskurve vårbyghalm og svine gylle 6,1 %... 61! Figur 29: Metanpotentiale for input biomasse... 62! 9

10 Figur 30: Udrådningskurve forbehandlet vinterhvede 2 mm... 63! Figur 31: Udrådningskurve forbehandlet vinterhvedehalm 1 mm... 63! Figur 32: Udrådningskurve forbehandlet vinterhvedehalm 0,5 mm... 63! Figur 33: Afsætningskoncepter... 68! Figur 34: Reduktion af CO2 ækv. / år fordelt på substitutionsbrændsel... 72! Figur 35: Halmpotentialet for anvendelse til biogasformål... 79! Figur 36: Halmprisen i 2013 og den attraktive halmpris for delt på bedrifter... 82! Figur 37: Halmlogistik fra mark til anlæg... 83! Figur 38: Dækningsbidrag halm ab anlæg... 84! Figur 39: En attraktiv halmpris sammenholdt med dækningsbidrag halm ab. anlæg... 84! Figur 40: Værdien af afgasset biomasse efter den vægtede udnyttelsesprocent... 90! Figur 41: Ændringer i kulstofindholdet i den danske landbrugsjord efter JB jordtype... 94! Figur 42: Dexterindex... 95! Figur 43: Resultater kulstof tilbageført... 96! Figur 45 Break-even kraftvarmekonceptet med anlægsstøtte ! Figur 47 Break-even opgraderingskonceptet med anlægsstøtte ! 10

11 Problemfelt

12 Indledning 1 Problemfelt Problemfeltet udstikker de overordnede rammer og tanker, som ligger til grund for specialet og skal læses som argumentation for problemformuleringens relevans i forhold til den givne problemstilling. Klima&& De observerede klimaændringer og den globale opvarmning er utvetydig og uden fortilfælde. The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) vurderer, at disse ændringer i klimaet og den globale opvarmning med 95 % sikkerhed skyldes menneskelig aktivitet og særligt de stigende koncentrationer af drivhusgasserne CO 2, CH 4, og N 2 O i atmosfæren. Den atmosfæriske CO 2 -koncentration er steget med over 40 % siden industrialiseringen i det 1800-århundrede og har ikke været højere i de sidste år (IPCC 2013). Klimaændringerne er en langsigtet udfordring, som kræver øjeblikkelig handling, ikke mindst på grund af tempoet for den globale opvarmning samt konsekvenserne heraf (IPCC: 2013). Warming of the climate system is unequivocal, and since the 1950s, many of the observed changes are unprecedented over decades to millennia. The atmosphere and ocean have warmed, the amounts of snow and ice have diminished, sea level has risen, and the concentrations of greenhouse gases have increased (IPCC 2013) Fossile&ressourcer& Menneskets forbrug af fossile ressourcer har siden industrialiseringen i det 18. århundrede, været stærkt stigende og er den primære årsag til den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Samtidig har udnyttelsen af de fossile ressourcer drevet det teknologiske fremskridt. Ved en omstilling fra anvendelsen af fossile ressourcer er udnyttelsen af alternativerne vedvarende energi (VE) kilder, såsom sol, vind, vand, biomasse m.m. af afgørende betydning. Dette har medført en række politiske initiativer og målsætninger for anvendelsen af VE til energiproduktion både på internationalt og nationalt plan. Politisk&energiaftaler&&& En omstilling fra den fossile økonomi mod en bæredygtig grøn økonomi drevet af VE er nødvendig, hvis udfordringerne og konsekvenserne for klimaændringer og stigende globalopvarmning skal begrænses. Skiftende regeringer har derfor gennem tiden tilsluttet sig internationale målsætninger og udarbejdet visioner for en omstilling af den danske energiproduktionen. I 2020 skal Danmark derfor opnå en CO 2 -reduktion på 40 % i ift (Vores energi 2011) Tidligere energiaftaler og visioner viser også en prioritering af den danske omstilling til VE. 12

13 Indledning Grøn Vækst 2009 er en vision fra den daværende VK-regering med det mål at skabe en vækstplan, hvor miljø-, klima-, og naturbeskyttelse gik hånd i hånd med moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion, som bl.a. indeholdt et mål om at styrke landbrugets rolle som leverandør af biomasse til energiproduktion ved at udnytte op imod 50 % af den samlede danske husdyrgødningsproduktion til biogasproduktion (Grøn Vækst 2009). I SSR-regeringens energiudspil Vores Energi til forhandlingerne om energiaftalen for , blev visionerne om et fossilfrit energisystem i 2035 og et fossilfrit Danmark i 2050 introduceret (Vores energi 2011). I energiaftalen 2012, indgået med alle folketingets partier med undtageles af Liberal Alliance, spiller biogas en vigtig rolle for at nå de nationale målsætninger, dette udmøntede sig bl.a. i at forbedre rammebetingelserne for biogas, for på den måde at skabe incitament for en biogasudbygning i Danmark (energiaftalen 2012). De konkrete tiltag i energiaftalen fra 2012 omfatter bl.a. følgende punkter: - At den eksisterende støtte til biogaskraftvarme øges - At andre muligheder for anvendelser af biogas i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren gøres økonomisk attraktive med en række tilskud - At anlægsstøtten øges fra 20 til 30 % af anlægsinvesteringen. (energiaftalen 2012) Der har altså været en utvetydig vision fra skiftende regeringer for, at biogas skal spille en rolle i vores fremtidige energisystem og bidrage til Danmarks ambitiøse klimamål på 40 % CO 2 reduktion i 2020 og et fossilfri energisystem i Udbygningen af biogasproduktionen har dog ikke haft en kontinuerlig fremgang og udviklingen har haft varierende succes gennem tiderne, på trods af de politiske visioner for øget biogasproduktion og forskellige tilskudsordninger til etablering og drift af biogasanlæg. Biogas&i&Danmark&& Som de fleste andre VE teknologier er biogasteknologien vokset op nedefra. Altså en bottom-up-teknologiudvikling, som er blevet drevet af energiske og dristige pionere på området (Boldt. J. 2000). Trods mange fiaskoer fra starten i 1970 erne, hvor de første anlæg, der hovedsageligt var tænkt som gyllebehandlings anlæg, blev opført i Danmark, var der i slutningen af 1990 erne etableret 20 biogasfællesanlæg (Kjær 2013),(Jacobsen. B. H. et al 2013). Flere af disse anlæg har været igennem konkurser og derfor mødes nye biogasprojekter i Danmark ofte med en vis mistillid. Siden de store fællesanlæg blev bygget i 1990 erne har udbygningen af mindre biogasanlæg, de såkaldte gårdanlæg, haft en betydelig fremgang og der blev i perioden 1999 til 2003 opført ca. 30 gårdanlæg, men mange led samme skæbne, som de første biogasfællesanlæg og flere af 13

14 Indledning biogasgårdanlæggene har mødt væsentlige økonomiske udfordringer og er ramt af konkurs. Der er 34 biogasfællesanlæg i drift primo 2012, medens der er 40 gårdanlæg i drift, se bilag 17,( Brancheforeningen for Biogas 2014a), (Brancheforeningen for Biogas 2014b). Disse anlæg behandler ca. 5-7 % af de 35 mio. ton husdyrgødning, der opsamles hvert år på de danske husdyrbedrifter (Birkemose. T. et al. 2013). Husdyrgødning udgør størstedelen af det samlede biomasse input i de danske biogasanlæg, hvis årlige biogasproduktion svarer til ca. 4,3 PJ eller ca. 0,7 % af det danske energiforbrug (Energistyrelsen 2014a). Frem mod 2020 skal op imod 50 % af den opsamlede husdyrgødning anvendes til energiproduktion, jf. Grøn vækst fra 2009, hvilket kræver handling nu, hvis denne målsætning skal indfries (Birkemose T. et al. 2013),(Grøn Vækst 2009). Erfaringer har imidlertid vist, at økonomien i biogasanlæg, hvor biomassen består af 100 % husdyrgødning ikke er tilfredsstillende. Metanudbyttet kan dog øges, hvis andet organisk materiale med højt tørstofindhold tilsættes udrådningsprocessen. Med de nationale målsætninger vil den forventede forøgede udnyttelse af husdyrgødning til biogas derfor, alt andet lige, medføre en øget efterspørgsel på biomasse med et højt tørstofindhold, for at sikre et stabilt og tilstrækkeligt metanudbytte og økonomien i biogasanlægget. Det organiske industriaffald er imidlertid en mangelvare og organisk husholdningsaffald er begrænset af landbrugets egen regulering af udbringning af afgasset biomasse (slam) (Møller 2013), (Birkemose 2013). Derfor skal den øgede efterspørgsel på biomasser med højt tørstofindhold i høj grad findes i organiske restprodukter- eller energiafgrøder fra landbruget. Dette lægges der også op til i regeringens energiudspil Vores Energi (2011). Energiafgrøderne anses dog for at være mindre bæredygtige end organiske restprodukter, da disse konkurrerer med anvendelse af landbrugsarealer til fødevareproduktionen (Fødevareministeriet 2008). Restprodukter anses derimod ikke for at konkurrere med fødevareproduktionen og tilskrives ikke at være en belastning af miljø og klima. Dette gør at restprodukter fra landbrugsproduktion kan blive en oplagt mulighed for øget udnyttelse til biogasproduktion og dermed bidrage til den danske biogasudbygning (Fødevareministeriet 2008). Udnyttelse&af&halm&som&biomasseressource&til&biogas&i&Danmark&& En af de største uudnyttede biomasseressourcer i det danske landbrug er halm. Der blev i gennemsnit produceret ca. 5,6 mio. tons korn- og rapshalm i årerne i Danmark. Heraf blev ca. 3,5 mio tons anvendt til henholdsvis fyring, foder og dybstrøelse, hvilket efterlader 2,1 mio. tons korn- og rapshalm, der aldrig bjerges fra marken og som ville kunne 14

15 Indledning udnyttes til energiproduktion via biogasproduktion (Birkemose T. et al:2013). Udover kornog rapshalm dyrkes der også anseelige mængder frøgræs i Danmark ca tons, heraf udnyttes ca tons til fyring og foder, hvilket betyder at op imod 60 %, ca tons ikke udnyttes, men snittes og efterlades på marken som en uudnyttet ressource (Birkemose T. et al: 2013). Halm er et produkt, der med betydelige uudnyttede ressourcer kan have betydning for biogasproduktion i Danmark (int. Møller ). Betydelige problemstillinger for anvendelsen af halm til biogasformål er usikkerheden i forhold til anlægs- og driftsøkonomien, da omkostningerne til håndtering, forbehandling og optimering af metanudbyttet ikke er fuldt belyst (int. Møller ),( int. Møller ). I specialet analyseres disse omkostninger ved forbehandling med hammermølle. Halmprisen er også en betydelig faktor, da halmen udelukkende bjerges fra marken, hvis landbruget opnår en acceptabel forretning ved halmsalg (Jørgensen 2014). Derudover kan anvendelse af halm til at restituere landbrugsjorden, ved jordforarbejdning, også have betydning for landbrugets villighed til at levere halm til biogasformål (Jørgensen 2014),(Hansen 2012). Andre forhold som f.eks. gødningsværdien af den afgassede biomasse gør sig her gældende, såsom gødningsproduktets indhold af N total og mineralsk N (NH + 4 ) Disse værdier kan være en afgørende faktor for landbrugets villighed til at levere husdyrgødning til biogasformål og aftage den afgassede biomasse. Specialet vil derfor undersøge feasibiliteten for udnyttelse af halm til biogasproduktion med fokus på anlægs- og driftsøkonomi, samt undersøge værdien af den afgassede biomasse som gødningsprodukt nærmere. Med udgangspunkt i ovenstående er det derfor vigtigt at undersøge dels: - Anlægs- og driftsøkonomien. - Kortlægge ressourcegrundlaget. - Bestemme og optimere metanudbyttet for halm, forbehandlet på hammermølle. - Undersøge C/N-forhold i input og output biomasse. - Bestemme de tekniske barrierer for anvendelse af halm til biogasformål. De i specialet overordnede tanker for opbygning af problemfelt og specialets behov for vidensindsamling i analysen er der anvendt metoden Mindmap, som præsenteres visuelt i bilag 1. 15

16 Indledning 1.1 Problemformulering Projektet er bygget op om en problemformulering samt 11 arbejdsspørgsmål fordelt på to undersøgelsesområder. Hvordan kan anvendelsen af halm til biogasformål bidrage til den danske husdyrgødningsbaserede biogasudbygning? Uddybelse&af&problemformuleringen&& Omdrejningspunktet for specialet er først og fremmest den første del af problemformuleringen anvendelsen af halm til biogasformål. Med anvendelse menes følgende processer; - at halmen bjerges fra marken Hvilket kan ske, når landbruget opnår en tilfredsstillende forretning ved salg af halm, trods eventuelle negative effekter på jordkvaliteten ved at bjerge halmen fra marken, medtages. - at halmen udnyttes til biogasgasproduktion Hvilket kræver, at metanudbyttet optimeres ved forarbejdning af halmen på en måde, der gør halmens organiske materiale tilgængeligt for de biologiske processer i biogasanlæggets reaktor. - at halm udbringes i den afgassede biomasse som gødningsprodukt Hvilket afhænger af den afgassede biomasses værdi i landbruget. De ovenstående punkter betyder, at anvendelsen af halm til biogasformål forstås i et marktil-mark perspektiv, jf. ordforklaring, hvor anvendelsen vurderes med hensyn til værdiskabelse i hele proceskæden. Der søges også, ved den givne problemformulering, undersøgt hvordan denne anvendelse kan bidrage til den danske husdyrgødningsbaserede biogasudbygning. Med bidrage menes halmens værdi sat i forhold til anvendelsen i mark-til-mark perspektivet og skal forstås som; værdi for biomasseleverandører og gødningsaftagere i landbruget, værdien for bidraget til de danske klimamålsætninger, samt det økonomiske bidrag til anlægs- og driftsøkonomi i de danske biogasanlæg. 16

17 Indledning Arbejdsspørgsmål& For at besvare problemformuleringen er der blevet udarbejdet 11 arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er struktureret efter hovedkomponenterne i en feasibility analyse, jf. kapitel 3. Arbejdsspørgsmålene er derfor opdelt i 2 undersøgelsesområder; en teknisk analyse og en økonomisk analyse, der tilsammen udgør en feasibility analyse. 1. Teknisk analyse - Kortlægning af og redegørelse for potentialet ved anvendelse af halm til biogasformål a. Hvilke rammevilkår og politiske målsætninger er opstillet for biogasproduktion i Danmark og hvilken betydning har disse for anvendelsen af halm til biogasproduktion? b. Hvilken biogasanlægsteknologi er den mest anvendte i Danmark? c. Hvilken betydning har anvendelsen af halm til biogasproduktion for biogasproduktionen i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? d. Hvilke halmtyper og hvilken forbehandlingsgrad har størst potentiale for anvendelse til biogasproduktion i Danmark? e. Hvordan kan biogasproduktion baseret på halm og husdyrgødning bidrage mest muligt til de danske klimamålsætninger? f. Hvordan kan ressourcegrundlaget for halm og husdyrgødning i det danske landbrug, understøtte den danske biogasudbygning? g. Hvilken betydning har anvendelse af halm til biogasproduktion i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg for udbringningen af gødningsproduktet afgasset biomasse? 1. Økonomisk analyse - Analyse af anlægs- og driftsøkonomien ved anvendelse af halm til biogasformål. h. Hvordan kan anvendelsen af halm bidrage til anlægs- og driftsøkonomien i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? 17

18 Indledning i. Hvilken faktorer har betydning for anlægs- og driftsøkonomien ved anvendelse af halm til biogasformål i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? j. Hvilken driftsrisiko kan der forventes ved biogasproduktion baseret på halm og husdyrgødning? 18

19 Indledning 1.2 Specialets afgrænsninger Specialet omhandler feasibiliteten ved at fremme anvendelse af halm i eksisterende og nye biogasanlæg med fokus på forbehandling og håndtering af halm. Derudover er de økonomiske betingelser for biogasproduktion, med anvendelse af halm som biomasse, studeret. Specialet afgrænser sig fra at undersøge, hvilken effekt anvendelsen af energiafgrøder vil have for landbruget, biogassektoren samt klimaet. Fokus i specialet er muligheden for at anvende halm til biogasformål, da regeringen jf. tillægsbetænkningen ønsker at reducere anvendelsen af energiafgrøder til biogasformål i fremtiden (Energistyrelsen 2012a). Jf. kapitel Specialet afgrænser sig også fra at undersøge anvendelse af andet organisk affald f.eks. fra fiskeri og industri. Dette skyldes, at de eksisterende gyllebaserede biogasanlæg i dag anvender betydelige mængder industriaffald og der derfor er stor konkurrence på organisk affald til danske biogasanlæg (energistyrelsen 2012a). Ved en udbygning af biogas forventes denne konkurrence at stige og da industriaffaldsressourcerne er stort set fuldt udnyttet, stiller denne øgede udbygning af biogas krav til, at der skabes økonomi i alternative biomasseressourcer, såsom halm (Energistyrelsen 2012a). I specialets Case kapitel 4 angives det, at analysen, for udnyttelsen af halm til biogasformål, fokuserer på én forbehandlingsteknologi. Forbehandlingsteknologien anvendt i dette speciales analyser er pulverisering af halm med hammermølle. Dette medfører, at andre forarbejdningsteknologier ikke analyseres. Specialet systemafgrænsning er visuelt præsenteret i Figur 1. Figur 1: Systemafgrænsning & 19

20 Indledning 1.3 Projektdesign Det følgende er en introduktion til specialets opbygning og hvordan feasibility analysen er med til at strukturere analysen i de to overordnede analyse områder, som er styrende for henholdsvis den tekniske analyse og den økonomiske analyse., jf. kapitel 1.1. Derudover præsenteres specialets projektdesign som en visualisering af specialets opbygning fra A-Z, hvilket skal give læseren et overblik over de i specialet behandlede emner, se Figur 2. De første kapitler. Kapitel 1 og 2 indledning og metode er koncentreret omkring problematikken samt opbygningen af dennes besvarelse og leder videre til de konkrete analyse metoder, som er anvendt i feasibility analysen, kapitel 3. I analyserne i specialet er der således fokus på de tekniske, såvel som de økonomiske aspekter ved anvendelse af halm til biogasproduktion. De tekniske analyser kortlægger potentialet for biogasproduktion baseret på halm. De centrale emner er; Dansk biogasproduktion og teknologien bag biogasproduktion baseret på halm. Med hensyn til biogasproduktion baseret på halm er der fokus på forbehandling af halm og der forligger en beskrivelse af den valgte forbehandlingsmetode, se også kapitel 1. Ydermere undersøges de tilhørende metanpotentialer ved denne forbehandlingsmetode gennem udrådningsforsøg udført i forbindelse med specialet, se kapitel Derudover undersøger specialet i den tekniske analyse de mulige effekter, som en ændring i den afgassede biomasse vil have for udbringning af den afgassede biomasse som gødningsprodukt. De samlede tekniske analyser danner derved grundlag for at kunne identificere potentialet for udnyttelse af halm til biogasproduktion. I de økonomiske analyser er der fokus på anlægs- og driftsøkonomien, som analyseres med analysemetoderne dækningsbidrags-, følsomheds- og break-even analyser, se kapitel 3.2. Dette skal bidrage til at identificere de generelle forudsætninger for afgasning af halm i biogasanlæg, hvordan anvendelsen af halm som biomasse input påvirker anlægs- og driftsøkonomien, følsomhedsgraden overfor ændringer i de økonomiske forudsætninger, samt en vurdering af driftsrisikoen. De samlede analysers delkonklusioner samles i konklusionen til besvarelse af problemformuleringen i kapitel 7 20

21 Indledning Figur 2: Projektdesign 21

22 Metode 2 Metode Specialet omhandler feasibiliteten for at indfri et nyt potentiale for dansk landbrug og biogas, i form af udnyttelse af halm til biogasproduktion. Feasibility analysen af dette nye koncept bygger på tekniske og økonomiske aspekter. I det følgende kapitel gøres der rede for den metodiske proces ved besvarelse af problemformuleringen. Der redegøres for den metodiske analyse af problemfeltet og for indsamlingen af egen empiri og litteratur til specialet. 2.1 Empiriens rolle for analysen For en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen har det været nødvendig med to metodiske tilgange til vidensindsamling; 1) litteratur og statistik samt 2) forsøg, interviews og økonomiske beregninger. I det følgende vises metodevalget for vidensindsamlingen i forhold til problemformuleringens arbejdsspørgsmål, nogle af arbejdsspørgsmålene vil kunne findes i begge metodiske tilgange. 1) Vidensindsamling via litteratur og statistik anvendes til beskrivelse og bestemmelse af: - a) Hvilke rammevilkår og politiske målsætninger er opstillet for biogasproduktion i Danmark og hvilken betydning har disse for anvendelsen af halm til biogasproduktion? - b) Hvilken biogasanlægsteknologi er den mest anvendte i Danmark? - c) Hvilken betydning har anvendelsen af halm til biogasproduktion for biogasproduktionen i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? - e) Hvordan kan biogasproduktion baseret på halm og husdyrgødning bidrage mest muligt til de danske klimamålsætninger? - f) Hvordan kan ressourcegrundlaget for halm og husdyrgødning i det danske landbrug, understøtte den danske biogasudbygning? - g) Hvilken betydning har anvendelse af halm til biogasproduktion i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg for udbringningen af gødningsproduktet afgasset biomasse? 2) Vidensindsamling via udrådningsforsøg til vurdering af metanpotentialer og den afgassede biomasses sammensætning, interview med eksperter og praktikere i biogasbranchen samt økonomiske beregninger for anlægs- og driftsøkonomi, anvendes til oparbejdelse af direkte viden om udnyttelse af halm som biomasseressource til biogasformål i følgende underspørgsmål: 22

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Billund 13. maj 2015 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef, HMN Naturgas I/S 18-05-2015 1 Content : 1.. 2. From biomasses to biogas. 3. From

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere