Biogas baseret på halm og husdyrgødning - En teknisk-økonomisk analyse!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas baseret på halm og husdyrgødning - En teknisk-økonomisk analyse!"

Transkript

1 Biogas baseret på halm og husdyrgødning - En teknisk-økonomisk analyse! Specialeafhandling Aske Palsberg Roskilde Universitet Tek-Sam Vejleder Tyge Kjær Dato

2 Forord Jeg vil starte med at rette en STOR tak til alle, der har hjulpet til specialerapportens tilblivelse. Dette speciale har kun været muligt, takket været hjælp og vejledning fra følgende personer. Min vejleder, Tyge Kjær, vil jeg gerne takke for tålmodighed og vejledning og fordi døren til hans kontor hele tiden har stået åben. Min forsøgsmakker Nils Lass Rasmussen, for et særdeles godt samarbejde og sparing mht. den naturvidenskabelige vidensopbyggelse i specialets tekniske analyse. Katrine Bøgh og Lone Christensen for at stille kompetencer, erfaring og faciliteter til rådighed. Regin Gaarsmand, Esben Mortensen og Henrik Haugaard Nielsen for at afsætte tid og interesse til mit speciale samt hjælp til særlige udfordringer. Sigrid Mourits-Andersen for hjælp i den afsluttende fase. Xenia Andersen for hjælp, støtte, forståelse, overbærenhed og flere lange nætter med komma retning. Med venlig hilsen, Aske Palsberg 2

3 Resumé En central udfordring for den fremtidige biogasudbygning i Danmark er en øget anvendelse af landbrugets bi- og restprodukter. Specialet Biogas baseret på halm og husdyrgødning en teknisk- økonomisk analyse tager udgangspunkt i denne udfordring og analyserer en mulig anvendelse af halm til biogasformål. I specialet anlægges et mark-til-mark perspektiv og muligheden undersøges derved for værdiskabelse både i landbruget og for husdyrgødningsbaserede biogasanlæg. Specialets analyser er interessante for planlæggere, investorer og iværksættere m.fl., som arbejder med udvikling og omstilling af energisystemer samt optimering af processer i landbruget. Formålet er at skabe viden til basis for dialog og business udvikling i samspillet mellem biogassektoren og landbruget. Anvendelse af halm til biogasproduktion undersøges med afsæt i en biogascase. Klimagevinster, gødningsværdi samt anlægs- og driftsøkonomi vurderes ud fra 2 afsætningskoncepter for biogas: kraftvarmekoncept og et opgraderingskoncept. Konklusionen på analyserne er, at halm forarbejdet på hammermølle er et godt produkt til biogasproduktion og at ressourcegrundlaget for halm kan understøtte de politiske målsætninger for den danske biogasudbygning frem mod 2020 og samtidigt bidrage til de danske klimamålsætninger. Det er derfor fundet muligt både at skabe værdi for landbruget, i rollen som biomasseleverandør og biomasseaftager, og for danske biogasanlæg. 3

4 Abstract A pivotal challenge for the future expansion of biogas in Denmark is the rise in use of agricultural by-products. This challenge is the baseline of the thesis Biogas from straw and animal manure a feasibility study in which the possibility of using straw in the biogas process is analyzed. In the thesis a field-to-field perspective in the value chain is applied and the possibility of adding value for the agricultural industry and for manure based biogas plants. The analyses conducted in this thesis are of interest to planners, investors and entrepreneurs, etc., who work with the development and transition of energy systems and the optimization of agricultural processes. The objective is the creation of a basis knowledge for dialogue and business development in the interaction between the biogas and the agricultural sector. Use of straw in the production of biogas is examined on the basis of a biogas case in which climate benefits, value of fertilization and construction and running cost from two concepts; the Combined Heat and Power concept (CHP) and an upgrade concept, has been assessed. In conclusion, the analyses in the thesis show that straw processed through a hammer mill is a sustainable product for biogas production and its resource base can support the political objectives of Danish biogas expansion towards 2020 and simultaneously contribute to the Danish climate targets. And so, it has been proven possible to add value for the agricultural sector in the roles of biomass suppliers and consumer and for Danish biogas plants. 4

5 Indhold 1! PROBLEMFELT+ 12! 1.1! PROBLEMFORMULERING+ 16! 1.2! SPECIALETS+AFGRÆNSNINGER+ 19! 1.3! PROJEKTDESIGN+ 20! 2! METODE+ 22! 2.1! EMPIRIENS+ROLLE+FOR+ANALYSEN+ 22! 2.1.1! LITTERATUR! 23! 2.1.2! STATISTIK! 23! 2.1.3! FORSØG! 23! 2.1.4! ØKONOMISKE!BEREGNINGER! 25! 2.1.5! INTERVIEW! 25! 3! ANALYSE+METODER:+FEASIBILITY+ANALYSE+ 27! 3.1! ANALYSE+METODER:+TEKNISK+ANALYSE+ 27! 3.1.1! ANALYSE!METODER:!KAPITEL!5.1! 27! 3.1.2! ANALYSE!METODER:!KAPITEL!5.2! 28! 3.1.3! ANALYSE!METODER:!KAPITEL!5.3! 28! 3.2! ANALYSEMETODER:+ØKONOMISK+ANALYSE+ 28! 3.2.1! ANALYSEMETODE:!BUDGETTERING! 29! 3.2.2! ANALYSE!METODE:!FØLSOMHEDSANALYSE! 31! 3.2.3! ANALYSE!METODE:!BREAKBEVEN!ANALYSE! 31! 4! CASE+ 33! 4.1.1! FORBEHANDLINGSSYSTEM! 33! 4.1.2! ANLÆGSSYSTEMET! 34! 4.1.3! AFSÆTNINGSKONCEPTER! 36! 5! TEKNISK+ANALYSE+ 37! 5.1! BIOGAS+I+DAG+OG+I+FREMTIDEN+ 37! 5.1.1! ETABLEREDE!BIOGASANLÆG!I!DANMARK! 38! 5.1.2! ETABLERING!AF!NYE!BIOGASANLÆG! 40! 5.1.3! TILSKUDSORDNINGER!TIL!AFSÆTTELSE!AF!BIOGAS! 41! 5.1.4! ANLÆGSSTØTTE!TIL!ETABLERING!AF!BIOGASANLÆG! 44! 5.1.5! DELKONKLUSION! 45! 5.2! BIOGAS+FRA+HALM+ 46! 5.2.1! BIOGASANLÆGGET! 46! 5

6 5.2.2! BIOMASSESAMMENSÆTNING! 47! 5.2.3! REAKTORTANKEN! 47! 5.2.4! BEHOV!FOR!FORBEHANDLING!AF!HALM! 50! 5.2.5! MEKANISK!FORBEHANDLING!AF!HALM! 51! 5.2.6! TEST!AF!KAPACITETSB!OG!ENERGIFORBRUG! 56! 5.2.7! METANPOTENTIALER!VED!MEKANISK!FORBEHANDLING! 57! 5.2.8! BESTEMMELSE!AF!METANPOTENTIALER!VED!FORSKELLIGE!HALMTYPER! 57! 5.2.9! SAMUDRÅDNING!AF!VÅRBYGHALM!OG!SVINEGYLLE! 60! ! BETYDNINGEN!AF!FORMALINGSGRAD!FOR!METANPOTENTIALET! 62! ! CTSR!METANUDBYTTE! 64! ! BIOGAS!AFSÆTNINGSKONCEPTER! 66! ! KLIMAGEVINSTER! 69! ! DELKONKLUSION! 72! 5.3! LANDBRUG+SOM+LEVERANDØR+OG+AFTAGER+AF+BIOMASSE+ 74! 5.3.1! BÆREDYGTIGHED!OG!REGULERING!AF!BIOMASSE! 74! 5.3.2! BIOMASSEGRUNDLAG!FOR!HALM!TIL!BIOGASFORMÅL!I!DANMARK! 78! 5.3.3! LANDBRUGETS!INTERESSE!I!AFSÆTNING!AF!HALM!OG!AFREGNINGSPRIS! 81! 5.3.4! BIOMASSEGRUNDLAG!FOR!HUSDYRGØDNING!TIL!BIOGASFORMÅL!I!DANMARK! 85! 5.3.5! ANVENDELSE!OG!REGULERING!AF!GØDNINGSPRODUKTET!AFGASSET!BIOMASSE! 87! 5.3.6! KULSTOF!TILBAGEFØRSEL!FRA!AFGASSET!HALM!TIL!LANDBRUGET! 95! 5.3.7! DELKONKLUSION! 97! 6! ØKONOMISK+ANALYSE+ 100! 6.1! ØKONOMISKE+VURDERINGER+AF+HALM+TIL+BIOGASFORMÅL+ 100! 6.1.1! BUDGETTERING! 100! 6.1.2! DB1!!ANALYSE!AF!DE!SPECIFIKKE!BIOMASSER! 102! 6.1.3! DB2!!ANALYSE!AF!ANLÆGSB!OG!DRIFTSØKONOMIEN! 104! 6.1.4! DELKONKLUSION! 106! 6.1.5! FØLSOMHEDSANALYSE! 107! 6.1.6! FØLSOMHEDSANALYSE!!ENKELT!FORUDSÆTNINGER! 108! 6.1.7! FØLSOMHEDSANALYSE!!KOMBINEREDE!FORUDSÆTNINGER! 112! 6.1.8! DELKONKLUSION! 114! 6.1.9! BREAKBEVNE!ANALYSE! 116! ! DELKONKLUSION! 121! 7! KONKLUSION+ 122! 7.1! KONKLUSIONER+FRA+DEN+TEKNISK+ANALYSE.+ 123! 7.1.1! KAPITEL!5.1:! 123! 7.1.2! KAPITEL!5.2,! 123! 6

7 7.1.3! KAPITEL!5.3:! 124! 7.2! ØKONOMISK+ANALYSE.+ 126! 7.2.1! KAPITEL!6:! 126! 8! PERSPEKTIVERING+ 128! 9! KILDER+ 129! 10! INTERVIEWS+ 135! 11! BILAG+ 135! 7

8 Tabel indeks Tabel 1: Forbehandlingsmetoder... 51! Tabel 2: Kapacitets- og energiforbrugstest på hammermølle... 56! Tabel 3: Metanpotentialer for substrater... 58! Tabel 4: Metanpotentialer for substrater... 62! Tabel 5: Resultater fra CSTR forsøg Foulum... 65! Tabel 6: Resultater fra CSTR forsøg - Foulum. Fordelt på substrat... 65! Tabel 7: Teknologi data - Gasmotor... 66! Tabel 8: Teknologi data - Opgraderingsanlæg... 67! Tabel 9: Biomasse input ved produktion af 10 mio. Nm ! Tabel 10: Drivhusgasreduktion pr. ton input (Fødevareministeriet 2008)... 71! Tabel 11: Regulering af energiafgrøder til biogasproduktion... 77! Tabel 12: Halm i ton for helle landet fordelt på anvendelse... 78! Tabel 13: Halmpotentialet fordelt på halmtype... 80! Tabel 14: Vinterhvedehalm efter område... 80! Tabel 15: Vårbyghalm efter område... 81! Tabel 16: Ressourcegrundlag husdyrgødning fordelt efter type... 85! Tabel 17: Tørstofindhold i husdyrgødning fordelt på type... 86! Tabel 18: Udnyttelseskrav husdyrgødning... 89! Tabel 19:Udnyttelseskrav biomasse... 89! Tabel 20 C/N- forhold i gødnings- og restprodukter i landbruget... 93! Tabel 21: JB-nr forklaring... 94! Tabel 22: Kulstof tilbageført ved CSTR forsøg - Foulum... 97! Tabel 23: Beregnings forudsætninger biogascase ! Tabel 24: Egetforbrug af proces energi ! Tabel 25: Forudsætninger for anlægsinvesteringer ! Tabel 26 samlede omkostninger og indtægter fra DB1 analysen af de specifikke biomasser ! Tabel 27: DB1 for de specifikke biomasser ! Tabel 28 DB1 resultater ! Tabel 29 DB2 resultater for kraftvarmekonceptet uden anlægsstøtte ! Tabel 30 DB2 resultater kraftvarmekonceptet med anlægsstøtte ! Tabel 31 DB2 resultater for opgraderingskonceptet uden anlægsstøtte ! Tabel 32 DB2 resultater for opgraderingskonceptet med anlægsstøtte ! Tabel 33 Følsomhed - halminput ! Tabel 34 Følsomhed - Halmpris ! Tabel 35 Følsomhed - Varmetab ! Tabel 36 Følsomhed - omkostninger til opgradering ! 8

9 Tabel 37 Følsomhed - anlægsinvesteringer ! Tabel 38 Følsomhed - Metanudbytte ! Tabel 39 Følsomhed - Forbehandlingsomkostninger ! Tabel 40 Følsomhed - Anlægsinvesteringer & Opgraderingsomkostninger ! Tabel 41 Følsomhed - Halm input & Varmetab ! Tabel 42 Følsomhed - Halmpris & Forbehandlingsomkostninger ! Tabel 43 Følsomhed - Halmpris & Metanudbytte ! Figur indeks Figur 1: Systemafgrænsning... 19! Figur 2: Projektdesign... 21! Figur 3: Dækningsbidragsdiagram... 30! Figur 4: Break-even metode... 32! Figur 5: Case forbehandlingssystem... 34! Figur 6: Case anlægssystem... 35! Figur 7: Case afsætningsmuligheder... 36! Figur 8: Biogasanlæg i Danmark... 38! Figur 9: Udviklingen i biogasproduktion i Danmark... 39! Figur 10: Udbygningen af biogas i Danmark opdelt i kategorierne meget sandsynlige, sandsynlige og usikre projekter ! Figur 11: Planlagte og etablerede anlæg i Danmark... 41! Figur 12: Sammensætningen af støtte til biogas efter anvendelse... 43! Figur 13: Aftrapning af de midlertidige tilskud... 43! Figur 14: Flowdiagram biogasanlæg!"!grafisk!oversigt.!(illustration!af!forfatter)... 46! Figur 15: Termofil- og mesofiltemperatur... 48! Figur 16: Nedbrydning af biomasse og dannelsen af metan vist i 3 faser... 49! Figur 17: Forbehandling af lignocellulosisk biomasse... 50! Figur 18: Flowdiagram for forbehandlingssystemet... 52! Figur 19: Metanpotentialer for de undersøgte halmtyper... 58! Figur 20: Udrådningskurve vinterhvede... 59! Figur 21: Udrådningskurve vårbyghalm... 59! Figur 22: Udrådningskurve engrapgræshalm... 59! Figur 23: Udrådningskurve Rajgræshalm... 59! Figur 24: Udrådningskurve Bakkesvingelhalm... 59! Figur 25: Metanpotentialer fra Institut for vand og miljøteknologi DTU... 60! Figur 26: Udrådningskurve svinegylle... 61! Figur 27: Udrådningskurve vårbyghalm og svinegylle 1,7 %... 61! Figur 28: Udrådningskurve vårbyghalm og svine gylle 6,1 %... 61! Figur 29: Metanpotentiale for input biomasse... 62! 9

10 Figur 30: Udrådningskurve forbehandlet vinterhvede 2 mm... 63! Figur 31: Udrådningskurve forbehandlet vinterhvedehalm 1 mm... 63! Figur 32: Udrådningskurve forbehandlet vinterhvedehalm 0,5 mm... 63! Figur 33: Afsætningskoncepter... 68! Figur 34: Reduktion af CO2 ækv. / år fordelt på substitutionsbrændsel... 72! Figur 35: Halmpotentialet for anvendelse til biogasformål... 79! Figur 36: Halmprisen i 2013 og den attraktive halmpris for delt på bedrifter... 82! Figur 37: Halmlogistik fra mark til anlæg... 83! Figur 38: Dækningsbidrag halm ab anlæg... 84! Figur 39: En attraktiv halmpris sammenholdt med dækningsbidrag halm ab. anlæg... 84! Figur 40: Værdien af afgasset biomasse efter den vægtede udnyttelsesprocent... 90! Figur 41: Ændringer i kulstofindholdet i den danske landbrugsjord efter JB jordtype... 94! Figur 42: Dexterindex... 95! Figur 43: Resultater kulstof tilbageført... 96! Figur 45 Break-even kraftvarmekonceptet med anlægsstøtte ! Figur 47 Break-even opgraderingskonceptet med anlægsstøtte ! 10

11 Problemfelt

12 Indledning 1 Problemfelt Problemfeltet udstikker de overordnede rammer og tanker, som ligger til grund for specialet og skal læses som argumentation for problemformuleringens relevans i forhold til den givne problemstilling. Klima&& De observerede klimaændringer og den globale opvarmning er utvetydig og uden fortilfælde. The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) vurderer, at disse ændringer i klimaet og den globale opvarmning med 95 % sikkerhed skyldes menneskelig aktivitet og særligt de stigende koncentrationer af drivhusgasserne CO 2, CH 4, og N 2 O i atmosfæren. Den atmosfæriske CO 2 -koncentration er steget med over 40 % siden industrialiseringen i det 1800-århundrede og har ikke været højere i de sidste år (IPCC 2013). Klimaændringerne er en langsigtet udfordring, som kræver øjeblikkelig handling, ikke mindst på grund af tempoet for den globale opvarmning samt konsekvenserne heraf (IPCC: 2013). Warming of the climate system is unequivocal, and since the 1950s, many of the observed changes are unprecedented over decades to millennia. The atmosphere and ocean have warmed, the amounts of snow and ice have diminished, sea level has risen, and the concentrations of greenhouse gases have increased (IPCC 2013) Fossile&ressourcer& Menneskets forbrug af fossile ressourcer har siden industrialiseringen i det 18. århundrede, været stærkt stigende og er den primære årsag til den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Samtidig har udnyttelsen af de fossile ressourcer drevet det teknologiske fremskridt. Ved en omstilling fra anvendelsen af fossile ressourcer er udnyttelsen af alternativerne vedvarende energi (VE) kilder, såsom sol, vind, vand, biomasse m.m. af afgørende betydning. Dette har medført en række politiske initiativer og målsætninger for anvendelsen af VE til energiproduktion både på internationalt og nationalt plan. Politisk&energiaftaler&&& En omstilling fra den fossile økonomi mod en bæredygtig grøn økonomi drevet af VE er nødvendig, hvis udfordringerne og konsekvenserne for klimaændringer og stigende globalopvarmning skal begrænses. Skiftende regeringer har derfor gennem tiden tilsluttet sig internationale målsætninger og udarbejdet visioner for en omstilling af den danske energiproduktionen. I 2020 skal Danmark derfor opnå en CO 2 -reduktion på 40 % i ift (Vores energi 2011) Tidligere energiaftaler og visioner viser også en prioritering af den danske omstilling til VE. 12

13 Indledning Grøn Vækst 2009 er en vision fra den daværende VK-regering med det mål at skabe en vækstplan, hvor miljø-, klima-, og naturbeskyttelse gik hånd i hånd med moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion, som bl.a. indeholdt et mål om at styrke landbrugets rolle som leverandør af biomasse til energiproduktion ved at udnytte op imod 50 % af den samlede danske husdyrgødningsproduktion til biogasproduktion (Grøn Vækst 2009). I SSR-regeringens energiudspil Vores Energi til forhandlingerne om energiaftalen for , blev visionerne om et fossilfrit energisystem i 2035 og et fossilfrit Danmark i 2050 introduceret (Vores energi 2011). I energiaftalen 2012, indgået med alle folketingets partier med undtageles af Liberal Alliance, spiller biogas en vigtig rolle for at nå de nationale målsætninger, dette udmøntede sig bl.a. i at forbedre rammebetingelserne for biogas, for på den måde at skabe incitament for en biogasudbygning i Danmark (energiaftalen 2012). De konkrete tiltag i energiaftalen fra 2012 omfatter bl.a. følgende punkter: - At den eksisterende støtte til biogaskraftvarme øges - At andre muligheder for anvendelser af biogas i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren gøres økonomisk attraktive med en række tilskud - At anlægsstøtten øges fra 20 til 30 % af anlægsinvesteringen. (energiaftalen 2012) Der har altså været en utvetydig vision fra skiftende regeringer for, at biogas skal spille en rolle i vores fremtidige energisystem og bidrage til Danmarks ambitiøse klimamål på 40 % CO 2 reduktion i 2020 og et fossilfri energisystem i Udbygningen af biogasproduktionen har dog ikke haft en kontinuerlig fremgang og udviklingen har haft varierende succes gennem tiderne, på trods af de politiske visioner for øget biogasproduktion og forskellige tilskudsordninger til etablering og drift af biogasanlæg. Biogas&i&Danmark&& Som de fleste andre VE teknologier er biogasteknologien vokset op nedefra. Altså en bottom-up-teknologiudvikling, som er blevet drevet af energiske og dristige pionere på området (Boldt. J. 2000). Trods mange fiaskoer fra starten i 1970 erne, hvor de første anlæg, der hovedsageligt var tænkt som gyllebehandlings anlæg, blev opført i Danmark, var der i slutningen af 1990 erne etableret 20 biogasfællesanlæg (Kjær 2013),(Jacobsen. B. H. et al 2013). Flere af disse anlæg har været igennem konkurser og derfor mødes nye biogasprojekter i Danmark ofte med en vis mistillid. Siden de store fællesanlæg blev bygget i 1990 erne har udbygningen af mindre biogasanlæg, de såkaldte gårdanlæg, haft en betydelig fremgang og der blev i perioden 1999 til 2003 opført ca. 30 gårdanlæg, men mange led samme skæbne, som de første biogasfællesanlæg og flere af 13

14 Indledning biogasgårdanlæggene har mødt væsentlige økonomiske udfordringer og er ramt af konkurs. Der er 34 biogasfællesanlæg i drift primo 2012, medens der er 40 gårdanlæg i drift, se bilag 17,( Brancheforeningen for Biogas 2014a), (Brancheforeningen for Biogas 2014b). Disse anlæg behandler ca. 5-7 % af de 35 mio. ton husdyrgødning, der opsamles hvert år på de danske husdyrbedrifter (Birkemose. T. et al. 2013). Husdyrgødning udgør størstedelen af det samlede biomasse input i de danske biogasanlæg, hvis årlige biogasproduktion svarer til ca. 4,3 PJ eller ca. 0,7 % af det danske energiforbrug (Energistyrelsen 2014a). Frem mod 2020 skal op imod 50 % af den opsamlede husdyrgødning anvendes til energiproduktion, jf. Grøn vækst fra 2009, hvilket kræver handling nu, hvis denne målsætning skal indfries (Birkemose T. et al. 2013),(Grøn Vækst 2009). Erfaringer har imidlertid vist, at økonomien i biogasanlæg, hvor biomassen består af 100 % husdyrgødning ikke er tilfredsstillende. Metanudbyttet kan dog øges, hvis andet organisk materiale med højt tørstofindhold tilsættes udrådningsprocessen. Med de nationale målsætninger vil den forventede forøgede udnyttelse af husdyrgødning til biogas derfor, alt andet lige, medføre en øget efterspørgsel på biomasse med et højt tørstofindhold, for at sikre et stabilt og tilstrækkeligt metanudbytte og økonomien i biogasanlægget. Det organiske industriaffald er imidlertid en mangelvare og organisk husholdningsaffald er begrænset af landbrugets egen regulering af udbringning af afgasset biomasse (slam) (Møller 2013), (Birkemose 2013). Derfor skal den øgede efterspørgsel på biomasser med højt tørstofindhold i høj grad findes i organiske restprodukter- eller energiafgrøder fra landbruget. Dette lægges der også op til i regeringens energiudspil Vores Energi (2011). Energiafgrøderne anses dog for at være mindre bæredygtige end organiske restprodukter, da disse konkurrerer med anvendelse af landbrugsarealer til fødevareproduktionen (Fødevareministeriet 2008). Restprodukter anses derimod ikke for at konkurrere med fødevareproduktionen og tilskrives ikke at være en belastning af miljø og klima. Dette gør at restprodukter fra landbrugsproduktion kan blive en oplagt mulighed for øget udnyttelse til biogasproduktion og dermed bidrage til den danske biogasudbygning (Fødevareministeriet 2008). Udnyttelse&af&halm&som&biomasseressource&til&biogas&i&Danmark&& En af de største uudnyttede biomasseressourcer i det danske landbrug er halm. Der blev i gennemsnit produceret ca. 5,6 mio. tons korn- og rapshalm i årerne i Danmark. Heraf blev ca. 3,5 mio tons anvendt til henholdsvis fyring, foder og dybstrøelse, hvilket efterlader 2,1 mio. tons korn- og rapshalm, der aldrig bjerges fra marken og som ville kunne 14

15 Indledning udnyttes til energiproduktion via biogasproduktion (Birkemose T. et al:2013). Udover kornog rapshalm dyrkes der også anseelige mængder frøgræs i Danmark ca tons, heraf udnyttes ca tons til fyring og foder, hvilket betyder at op imod 60 %, ca tons ikke udnyttes, men snittes og efterlades på marken som en uudnyttet ressource (Birkemose T. et al: 2013). Halm er et produkt, der med betydelige uudnyttede ressourcer kan have betydning for biogasproduktion i Danmark (int. Møller ). Betydelige problemstillinger for anvendelsen af halm til biogasformål er usikkerheden i forhold til anlægs- og driftsøkonomien, da omkostningerne til håndtering, forbehandling og optimering af metanudbyttet ikke er fuldt belyst (int. Møller ),( int. Møller ). I specialet analyseres disse omkostninger ved forbehandling med hammermølle. Halmprisen er også en betydelig faktor, da halmen udelukkende bjerges fra marken, hvis landbruget opnår en acceptabel forretning ved halmsalg (Jørgensen 2014). Derudover kan anvendelse af halm til at restituere landbrugsjorden, ved jordforarbejdning, også have betydning for landbrugets villighed til at levere halm til biogasformål (Jørgensen 2014),(Hansen 2012). Andre forhold som f.eks. gødningsværdien af den afgassede biomasse gør sig her gældende, såsom gødningsproduktets indhold af N total og mineralsk N (NH + 4 ) Disse værdier kan være en afgørende faktor for landbrugets villighed til at levere husdyrgødning til biogasformål og aftage den afgassede biomasse. Specialet vil derfor undersøge feasibiliteten for udnyttelse af halm til biogasproduktion med fokus på anlægs- og driftsøkonomi, samt undersøge værdien af den afgassede biomasse som gødningsprodukt nærmere. Med udgangspunkt i ovenstående er det derfor vigtigt at undersøge dels: - Anlægs- og driftsøkonomien. - Kortlægge ressourcegrundlaget. - Bestemme og optimere metanudbyttet for halm, forbehandlet på hammermølle. - Undersøge C/N-forhold i input og output biomasse. - Bestemme de tekniske barrierer for anvendelse af halm til biogasformål. De i specialet overordnede tanker for opbygning af problemfelt og specialets behov for vidensindsamling i analysen er der anvendt metoden Mindmap, som præsenteres visuelt i bilag 1. 15

16 Indledning 1.1 Problemformulering Projektet er bygget op om en problemformulering samt 11 arbejdsspørgsmål fordelt på to undersøgelsesområder. Hvordan kan anvendelsen af halm til biogasformål bidrage til den danske husdyrgødningsbaserede biogasudbygning? Uddybelse&af&problemformuleringen&& Omdrejningspunktet for specialet er først og fremmest den første del af problemformuleringen anvendelsen af halm til biogasformål. Med anvendelse menes følgende processer; - at halmen bjerges fra marken Hvilket kan ske, når landbruget opnår en tilfredsstillende forretning ved salg af halm, trods eventuelle negative effekter på jordkvaliteten ved at bjerge halmen fra marken, medtages. - at halmen udnyttes til biogasgasproduktion Hvilket kræver, at metanudbyttet optimeres ved forarbejdning af halmen på en måde, der gør halmens organiske materiale tilgængeligt for de biologiske processer i biogasanlæggets reaktor. - at halm udbringes i den afgassede biomasse som gødningsprodukt Hvilket afhænger af den afgassede biomasses værdi i landbruget. De ovenstående punkter betyder, at anvendelsen af halm til biogasformål forstås i et marktil-mark perspektiv, jf. ordforklaring, hvor anvendelsen vurderes med hensyn til værdiskabelse i hele proceskæden. Der søges også, ved den givne problemformulering, undersøgt hvordan denne anvendelse kan bidrage til den danske husdyrgødningsbaserede biogasudbygning. Med bidrage menes halmens værdi sat i forhold til anvendelsen i mark-til-mark perspektivet og skal forstås som; værdi for biomasseleverandører og gødningsaftagere i landbruget, værdien for bidraget til de danske klimamålsætninger, samt det økonomiske bidrag til anlægs- og driftsøkonomi i de danske biogasanlæg. 16

17 Indledning Arbejdsspørgsmål& For at besvare problemformuleringen er der blevet udarbejdet 11 arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er struktureret efter hovedkomponenterne i en feasibility analyse, jf. kapitel 3. Arbejdsspørgsmålene er derfor opdelt i 2 undersøgelsesområder; en teknisk analyse og en økonomisk analyse, der tilsammen udgør en feasibility analyse. 1. Teknisk analyse - Kortlægning af og redegørelse for potentialet ved anvendelse af halm til biogasformål a. Hvilke rammevilkår og politiske målsætninger er opstillet for biogasproduktion i Danmark og hvilken betydning har disse for anvendelsen af halm til biogasproduktion? b. Hvilken biogasanlægsteknologi er den mest anvendte i Danmark? c. Hvilken betydning har anvendelsen af halm til biogasproduktion for biogasproduktionen i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? d. Hvilke halmtyper og hvilken forbehandlingsgrad har størst potentiale for anvendelse til biogasproduktion i Danmark? e. Hvordan kan biogasproduktion baseret på halm og husdyrgødning bidrage mest muligt til de danske klimamålsætninger? f. Hvordan kan ressourcegrundlaget for halm og husdyrgødning i det danske landbrug, understøtte den danske biogasudbygning? g. Hvilken betydning har anvendelse af halm til biogasproduktion i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg for udbringningen af gødningsproduktet afgasset biomasse? 1. Økonomisk analyse - Analyse af anlægs- og driftsøkonomien ved anvendelse af halm til biogasformål. h. Hvordan kan anvendelsen af halm bidrage til anlægs- og driftsøkonomien i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? 17

18 Indledning i. Hvilken faktorer har betydning for anlægs- og driftsøkonomien ved anvendelse af halm til biogasformål i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? j. Hvilken driftsrisiko kan der forventes ved biogasproduktion baseret på halm og husdyrgødning? 18

19 Indledning 1.2 Specialets afgrænsninger Specialet omhandler feasibiliteten ved at fremme anvendelse af halm i eksisterende og nye biogasanlæg med fokus på forbehandling og håndtering af halm. Derudover er de økonomiske betingelser for biogasproduktion, med anvendelse af halm som biomasse, studeret. Specialet afgrænser sig fra at undersøge, hvilken effekt anvendelsen af energiafgrøder vil have for landbruget, biogassektoren samt klimaet. Fokus i specialet er muligheden for at anvende halm til biogasformål, da regeringen jf. tillægsbetænkningen ønsker at reducere anvendelsen af energiafgrøder til biogasformål i fremtiden (Energistyrelsen 2012a). Jf. kapitel Specialet afgrænser sig også fra at undersøge anvendelse af andet organisk affald f.eks. fra fiskeri og industri. Dette skyldes, at de eksisterende gyllebaserede biogasanlæg i dag anvender betydelige mængder industriaffald og der derfor er stor konkurrence på organisk affald til danske biogasanlæg (energistyrelsen 2012a). Ved en udbygning af biogas forventes denne konkurrence at stige og da industriaffaldsressourcerne er stort set fuldt udnyttet, stiller denne øgede udbygning af biogas krav til, at der skabes økonomi i alternative biomasseressourcer, såsom halm (Energistyrelsen 2012a). I specialets Case kapitel 4 angives det, at analysen, for udnyttelsen af halm til biogasformål, fokuserer på én forbehandlingsteknologi. Forbehandlingsteknologien anvendt i dette speciales analyser er pulverisering af halm med hammermølle. Dette medfører, at andre forarbejdningsteknologier ikke analyseres. Specialet systemafgrænsning er visuelt præsenteret i Figur 1. Figur 1: Systemafgrænsning & 19

20 Indledning 1.3 Projektdesign Det følgende er en introduktion til specialets opbygning og hvordan feasibility analysen er med til at strukturere analysen i de to overordnede analyse områder, som er styrende for henholdsvis den tekniske analyse og den økonomiske analyse., jf. kapitel 1.1. Derudover præsenteres specialets projektdesign som en visualisering af specialets opbygning fra A-Z, hvilket skal give læseren et overblik over de i specialet behandlede emner, se Figur 2. De første kapitler. Kapitel 1 og 2 indledning og metode er koncentreret omkring problematikken samt opbygningen af dennes besvarelse og leder videre til de konkrete analyse metoder, som er anvendt i feasibility analysen, kapitel 3. I analyserne i specialet er der således fokus på de tekniske, såvel som de økonomiske aspekter ved anvendelse af halm til biogasproduktion. De tekniske analyser kortlægger potentialet for biogasproduktion baseret på halm. De centrale emner er; Dansk biogasproduktion og teknologien bag biogasproduktion baseret på halm. Med hensyn til biogasproduktion baseret på halm er der fokus på forbehandling af halm og der forligger en beskrivelse af den valgte forbehandlingsmetode, se også kapitel 1. Ydermere undersøges de tilhørende metanpotentialer ved denne forbehandlingsmetode gennem udrådningsforsøg udført i forbindelse med specialet, se kapitel Derudover undersøger specialet i den tekniske analyse de mulige effekter, som en ændring i den afgassede biomasse vil have for udbringning af den afgassede biomasse som gødningsprodukt. De samlede tekniske analyser danner derved grundlag for at kunne identificere potentialet for udnyttelse af halm til biogasproduktion. I de økonomiske analyser er der fokus på anlægs- og driftsøkonomien, som analyseres med analysemetoderne dækningsbidrags-, følsomheds- og break-even analyser, se kapitel 3.2. Dette skal bidrage til at identificere de generelle forudsætninger for afgasning af halm i biogasanlæg, hvordan anvendelsen af halm som biomasse input påvirker anlægs- og driftsøkonomien, følsomhedsgraden overfor ændringer i de økonomiske forudsætninger, samt en vurdering af driftsrisikoen. De samlede analysers delkonklusioner samles i konklusionen til besvarelse af problemformuleringen i kapitel 7 20

21 Indledning Figur 2: Projektdesign 21

22 Metode 2 Metode Specialet omhandler feasibiliteten for at indfri et nyt potentiale for dansk landbrug og biogas, i form af udnyttelse af halm til biogasproduktion. Feasibility analysen af dette nye koncept bygger på tekniske og økonomiske aspekter. I det følgende kapitel gøres der rede for den metodiske proces ved besvarelse af problemformuleringen. Der redegøres for den metodiske analyse af problemfeltet og for indsamlingen af egen empiri og litteratur til specialet. 2.1 Empiriens rolle for analysen For en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen har det været nødvendig med to metodiske tilgange til vidensindsamling; 1) litteratur og statistik samt 2) forsøg, interviews og økonomiske beregninger. I det følgende vises metodevalget for vidensindsamlingen i forhold til problemformuleringens arbejdsspørgsmål, nogle af arbejdsspørgsmålene vil kunne findes i begge metodiske tilgange. 1) Vidensindsamling via litteratur og statistik anvendes til beskrivelse og bestemmelse af: - a) Hvilke rammevilkår og politiske målsætninger er opstillet for biogasproduktion i Danmark og hvilken betydning har disse for anvendelsen af halm til biogasproduktion? - b) Hvilken biogasanlægsteknologi er den mest anvendte i Danmark? - c) Hvilken betydning har anvendelsen af halm til biogasproduktion for biogasproduktionen i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg? - e) Hvordan kan biogasproduktion baseret på halm og husdyrgødning bidrage mest muligt til de danske klimamålsætninger? - f) Hvordan kan ressourcegrundlaget for halm og husdyrgødning i det danske landbrug, understøtte den danske biogasudbygning? - g) Hvilken betydning har anvendelse af halm til biogasproduktion i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg for udbringningen af gødningsproduktet afgasset biomasse? 2) Vidensindsamling via udrådningsforsøg til vurdering af metanpotentialer og den afgassede biomasses sammensætning, interview med eksperter og praktikere i biogasbranchen samt økonomiske beregninger for anlægs- og driftsøkonomi, anvendes til oparbejdelse af direkte viden om udnyttelse af halm som biomasseressource til biogasformål i følgende underspørgsmål: 22

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN NBA@NIRAS.DK DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering

Læs mere

Methanemissioner fra Biogasanlæg

Methanemissioner fra Biogasanlæg Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %

Læs mere

Experiences of Region Zealand

Experiences of Region Zealand Bioenergy promotion Experiences of Region Zealand Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde University Denmark Introduction Solrod / Solrød Experience of Solrod Municipality Topic: General background - Opportunities

Læs mere