Flygtningeaktiviteter i ungdomsskolerne. 15. Marts Odense Ungdomsskoleforeningen

Transkript

1 Flygtningeaktiviteter i ungdomsskolerne 15. Marts Odense Ungdomsskoleforeningen

2

3 Hvad er U2 Modtageklasse årige Drevet af Aabenraa Ungdomsskole i 9 år Fuldt skema, 2-3 medarbejdere på alle lektioner, dynamisk holddeling FP9 i engelsk og matematik Næste trin: oftest 10.klasse eller VUC Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

4 Hvem går i U2 Flygtningebørn med og uden ledsagelse Børn af tilrejsende arbejdskraft Børn, hvis forældre har giftet sig dansk Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

5 Store udfordringer I pt er 15 ud af 20 elever syriske krigsflygtninge monosprogligt miljø 5 elever føler sig udenfor Ingen sammenhæng mellem alder og skolekundskaber enorm spredning Mange uden skole 2-4 år Ingen eller mangelfuld skolesocialisering Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

6 Store udfordringer II Nogle er nærmest analfabeter fra de kurdiske bjerge Nogle er klar til gymnasium fra en glimrende skole i Damaskus Mange taber højde og bliver kede af det Urealistiske forventninger til progression - også i forældregruppen Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

7 Store udfordringer III Mange har frygtlige ting med i sindet Visitation er ikke en udredning på niveau med fx specialelever, trods identiske behov. Flugt undervurderes som socio-emotionel begivenhed Traumer er dårligt forstået af mange proffer Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

8 Nogle måder at håndtere det Indskrivning konsekvent i 8.klasse Introdag med tolk til alle elever (1-4 timer) Opfølgende lektiehjælp på 10.aabenraa Stærk involvering af samlet sagsbehandling Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

9 Nogle måder at håndtere det Vi deltager aktivt i socialt arbejde CHIPS test kan åbne for sondring mellem kognitive og sproglige/kulturelle problemer Samarbejde med PPR om afdækning (med tolke) og samtaleforløb Udvikle tolkesamarbejde i forbindelse med særlige sager Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

10 Projekter KLUB 3 for årige har tiltrukket mange unge med indvandringserfaring godt 2 år Unge Hjælper Unge mentorkorps i øjenhøjde starter nu. Rigtigt mange er kommet godt videre! Udfordringer i grænselandet, 15.marts 2016

11

12 Sprogklasserne på Ungdomsskolen

13 3 grupper 1. Modtageklasser år inkl årige årige inkl.

14 Modtageklasserne Ungdomsskolens tilbud er eneste for aldersgruppen. Kommer fra modtageklasser på folkeskolerne eller Sent ankomne. Familiesammenførte Uledsagede. Skoleforvaltningen (klassetildeling)

15 17 årige Sent ankomne eller familiesammenførte. Jobcentret (taxameter)

16 18 24 årige Jobcentret (taxameter) Uddannelse Screenes på Sprogskolen placeres herefter på DU1 eller DU2 2 år Målet er at gøre dem selvforsørgende (uddannelse eller arbejde)

17 Elever Undervisningssteder: Datariet: DU1 elever Domus: DU2 elever og FP9 elever Der er pt. 124 elever. < 17 år: årige: år: 76

18 Skema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:00 09:30 Dansk Matematik Dansk Matematik Dansk 09:30 10:00 P a u s e 10:00 11:30 Dansk Engelsk Dansk Engelsk Dansk 11:30 12:00 P a u s e 12:00 13:30 Valghold Dansk Valghold Organisation: Klasser/hold Introklasse Modultest Afgangsprøver (SU)

19 Alt det andet. UU-vejledning. Anden vejledning. Pigeklub. Drengeklub. (Ungdommens Røde Kors) Morfarprojektet.

20

21 ASYLCENTER - SAMARBEJDE VEJEN FREM TIL INTEGRATION 21

22 Baggrund - formål Værkstedskurser Husholdningskurser Sport og friluftsliv Klubtilbud Formål med kurser Opkvalificere deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer Indhold i hverdagen Understøtte en vellykket integrationsproces Praksisnære og visuelle 22

23 I PRAKSIS: Kurserne foregår i ungdomsskolens egne lokaler / værksted og klubber. Underviserne er vores faste medarbejdere. Vi tilbyder kurser, hvor vi i forvejen har fagpersoner ansat. Kursisterne kommer fra mange forskellige lande og er fra 18-ca. 60 år og med vidt forskellig baggrund. Nogle af dem taler (lidt) engelsk. 23

24 KURSER Værkstedskurser: Pt. i gang med kursus nr. 9 i rækken. Kører 2 dage om ugen a 4 timer i et 6 ugers forløb. Max 8 kursister pr. hold. Pris: kr. Sted: Ungdomsskolens værksted. Indhold fx: værkstedkultur, værkstedregler, vedligeholdelse og reparation af motorer (arbejder med fx biler, bocarts, plæneklippere og knallerter), cykelreparation, klargøringskursus - rengøring og pudsning af biler mv. 24

25 KURSER Husholdningskurser pt. første forløb: To dage om ugen a 4 timer. 6 ugers forløb. Pris: kr. Max. 8 deltagere. Indhold fx hygiejne, rengøring, bagning, madlavning, bordpyntning, kreative aktiviteter, bålmad, grill, udstyr (besøg på loppemarked). 25

26 KURSER Sport og Friluftsliv: Har pt. gennemført et enkelt kursus over 6 uger. 2 dage om ugen á 4 timer med max 8 kursister pr. hold. Pris: kr. Indhold fx: sikkerhedsregler, træning, boldspil, klatring. MTB, bålmad, fiskeri, kanosejlads, O-løb, GPS løb mv. 26

27 I støbeskeen: Kurser inden for bl.a. TV, medier, foto, it DJ lyd & lys Salg og service Pædagogik Håndværk 27

28 KLUBTILBUD Brovst Fritidsklub: Forsøg med integration af asylansøger børn i den lokale fritidsklub. Almindelige takster: 400 kr. Udfordringer: pædagogiske metoder tid og personale danske børn/forældre 28

29 KLUBTILBUD Tranum Asylcenter: Rammer: Pris for to klubmedarbejdere i 28 uger inkl. ferie og pension: kr. Materialer til opstart: kr. Aktivitetsbudget: kr. Åbningstider: mandag til onsdag fra kl Mandag: børn fra 6-11 år Tirsdag: kun for piger Onsdag: unge fra år Udfordringer: Aldersgruppe, kommunikation, pædagogiske metoder.. 29

30 Pædagogiske værktøjer -Piktogrammer -Visuelle hjælpemidler -Frivillige voksne -S.T.R.O.F. 30

31 S.T.R.O.F. Struktur: Faste rammer, forudsigelighed, tydlige men også konsekvente voksne Tale og tid: En anerkendende og rummelig voksen, understøtende samtaler, fx billeder eller logbog, tydlige og fremadrettede aftaler osv. Ritualer: Start og slut på dagen i klubben, ritualer omkring højtider (Jul, Påske, Ramadan, Eid), klubbens ritualer (afslutninger, ture ud af huset, overnatninger) Organisering Oprydning, haltider, placering af fx kreative materialer, voksenstyrede aktiviteter. Forældresamarbejde Afklaring af gensidige forventninger Formidler oplysninger om skrevne og uskrevne regler i klubben Ikke forlange noget der ikke kan honoreres Udnytte de resurser der er hos en familie 31

32

33 KOMMUNALE VEJE TIL GOD INTEGRATION v/ Sofie Ammundsen, konsulent KL 15. Marts 2016 Ungdomsskoleforeningen

34 Hvordan arbejder KL med integrationsområdet?

35 Mangedobling i antal opholdstilladelser Antal flygtninge og familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse i Danmark fra 2010 til 2016

36 Asylansøgere fordelt på nationalitet Afghanist an 906 Somalia 919 Syrien Syrien Syrien Iran 462 Syrien 822 Rusland 982 Eritrea Iran Syrien 321 Afghanist an 577 Somalia 965 Statsløse Afghanist an Serbien 300 Serbien 559 Serbien 466 Somalia 700 Eritrea

37 Landstal for

38 UIBM og Rockwool undersøgelse af uddannelsesbaggrund 5 procent ingen skolegang 5 procent 1 til 4 års skolegang 25 procent har 5-8 års skolegang 25 procent har 9-10 års skolegang 10 % har en erhvervsfaglig uddannelse gennem formaliseret uddannelse eller praktisk oplæring inden for fx handel, håndværk, byggeri, fremstilling og service 15 procent en studentereksamen 13 procent har en videregående uddannelse Resten uoplyst

39 Antal opholdstilladelser og familiesammenføringer blandt mindreårige flygtninge, Familiesammenførte Opholdstilladelser

40 Antal asylansøgninger fra uledsagede mindreårige flygtninge, Familiesammenførte Opholdstilladelser

41 Alderssammensætning blandt flygtninge og familiesammenførte i 2016 og 2017

42 Daginstitutioner og modtageklasser Antal daginstitutioner flygtningebørn i nye daginstitutioner og 700 pædagoger Forventet flygtningebørn i 2016 og nye daginstitutioner og pædagoger Antal modtageklasser Indsæt titel Indsæt emne flygtningebørn i nye modtageklasser Forventet flygtningebørn i 2016 og nye modtageklasser

43

44 Formål med integrationsloven At sikre at nyankomne udlændinge udnytter evner og ressourcer At give udlændinge en forståelse for samfundets normer og værdier At udlændinge bliver deltagende og ydende medlemmer i det danske samfund på lige fod med andre borgere. At udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse At give kendskab til at god integration er en forudsætning for tidsubegrænset opholdstilladelse

45 Kommunens opgaver efter integrationsloven Anvisning af permanent bolig Tilbud om integrationsprogram Indgåelse af integrationskontrakt Start på danskundervisning Tilbud om en individuel integrationsplan Tilbud om helbredsmæssig vurdering

46 Kommunale veje til god integration Offentliggjort på KØF den 14. januar og kan findes på 39 cases fra 44 kommuner om flygtninges overgang fra asylcenter, modtagelse i kommunen, boligplacering, samarbejde med civilsamfund, veje til beskæftigelse og uddannelse, sundhedsfremmende tiltag, særlige uledsagede, udsatte familier.m.m.

47 Samarbejde på tværs Humanitære organisationer Virksomheder Praktiserende læger Ungdomsskoler Civilsamfund Rehabiliteringscenter Højskoler Erhvervsskoler Fritidstilbud Erhvervsledere som erhvervsmentorer ( )

48 Civilsamfund KL undersøgelse efteråret 2015: Otte ud af ti kommuner samarbejder i høj grad eller meget høj grad med civilsamfundet om flygtninge. Otte ud af ti kommuner svarer, at de arbejder mere sammen med civilsamfundet om integration 86 pct. af kommunerne vurderer, at civilsamfundet har en positiv indstilling til flygtninge.

49 Kommune og civilsamfund sammen om integrationen i Aalborg Kommune Stærkere fokus på at understøtte det første møde mellem nye flygtninge og herboende borgere Involvering af hele kommunen, herunder de små bysamfund Mere aktiv og organiseret integration i de midlertidige overgangsboliger Brobygning til det etablerede fritids- og kulturliv

50 Livet leves uden for kommunale åbningstider Tænk civilsamfundet som en ressource i den helt tidlige integrationsproces, og skab rammerne for civilsamfundets indflydelse. Vær sammen om at definere, hvad udfordringerne og løsningerne er! Gør brug af alle netværk, og kom ud! Det er i høj grad igennem relationerne, at indsatserne bliver effektfulde!

51 Boligplacering

52 Privat indkvartering Politisk opbakning Borgermøde Matchmaking og opfølgning

53 Flygtninge tager et kvantespring i forhold til sprogindlæring og det at lære, hvad det vil sige at bo i Furesø Kommune. Nogle involverer sig rigtig meget. En familie kan for eksempel sige: Så skal han være en del af familien og have maddag osv. Og så handler det om at finde den rigtige flygtning til den familie. Forventningsafstemningen er altafgørende. Det skal være det rette match!

54 Højskoleophold i Roskilde Modellen 26 ugers obligatorisk højskoleophold Sprogligt boost, opkvalificering og socialisering Introduktion på asylcentret Krav til højskolen om særligt forløb til borgere, der har dansk som andetsprog 16- timers danskundervisning om ugen

55 Når de kommer tilbage, har de fået et godt billede af, hvordan det er at være i Danmark. Jeg kunne sende dem på nok så mange kurser og lave plancher om, hvordan det er i Danmark, men de får det ikke ind under huden på samme måde.

56 SPØRGSMÅL, GODER IDEER OG INPUT?

57 SOFIE NYMAND AMMUNDSEN