Bilag 0 / Uddybende tekst om metode

Transkript

1 Bilag 0 / Uddybende tekst om metode Juul Frost Arkitekter - 1 September 2010 S k a l a O p t i k M e r v æ r d i

2 OPGAVENS PERSPEKTIV Baggrund for projektet Odense kommune har skabt grundlaget for en bysvision, der rækker langt ind i de næste tiår. Gennem beslutningen om nedlægningen af Thomas B. Thrigesgade og omdanne den til nye attraktive byrum, bindes byen sammen på tværs af gamle byskel. Nye byrumlige forbindelser etableres og byscenen er sat for nye rumligheder, nye måder at udveksle på tværs af grupper, uddannelse og erhverv. Tilgængeligheden til havneområdet og etablering af nyt hospital i tæt tilknytning til SDU skaber en række nye forudsætninger for at tiltrække et potentielt nyt klientel til Odense, samtidig som ønsket er at fastholde de der allerede har valgt Odense som uddannelsessted. Som konsekvens af denne markante beslutning er udarbejdet en mobilitetsplan, hvis mål er at forudse konsekvensen af de trafikale og infrastrukturelle tiltag, men samtidig proaktivt påpege den opnåede bykvalitet. En grundsten i denne er letbanen, hvis rolle i byen på elegant vis er at sammenkoble rum, områder, erhverv og bydele, hvis mulige synergi tidligere var vanskelige at understøtte. Med letbanen som omdrejningspunkt er potentialet at skabe forudsætning for nye synergier med henblik på innovation i relation til erhverv, uddannelse, bolig og byliv. Letbanen Letbanen er det konkrete redskab der skal sikre at Odense bykerne er bilfri i Målet er en ny sammenhæng mellem bycentrum og hovedbanen og SDU campus og det nye universitetshospital samtidig som den via nye park and ride områder sikrer høj tilgængelighed til bykernen. Fastlæggelsen af traceét er afgørende bl.a. for de konkrete bydele- og byrums attraktionsværdi, fastlæggelsen af byggelinier og felter, bevægelses-, og adfærdsmønstre og byrumlige scenarier langs hele traceét. Byudviklingsbypotentialet Udgangspunktet for opgaven er at undersøge hvordan etablering af en letbane konstruktivt kan påvirke udviklingen af Odense. Der vil i det foreliggende blive undersøgt to løsningssystemer - en radialløsning og en ringløsning. Desuden skal alternative højklasse kollektive transportmidler belyses i forhold til krav, kvalitet og konsekvens. Afslutningsvist gennemføres et komparativt studie af de 2 alternativer i forhold til byliv/urban merværdi ved etablering af letbane og bus. Målet er således - at tilsikre at etableringen af letbanen bedst understøtter Odense kommunes vision, - at udvikle en helhedsorienteret metode, der udvikler og understøtter potentialet for denne udviklingsproces, - at konkretisere denne udvikling gennem et operationaliserbart fortætningsredskab til sikring af fremtidens byudvikling i Odense.

3 L ø s n i n g s s y t e m R a d i a l l ø s n i n g R i n g l ø s n i n g Ty p e t r a n s p o r t B u s p r i o r i t e r i n g B u s b a n e r L e t b a n e

4 BYPOTENTIALE Bypotentiale Denne foranalyse identificerer de bypotentialer, der opstår i forbindelse med letbaneprojektet i Odense og omsætter dem til scenarier for Odenses fremtidige udvikling. Potentiale stammer fra det latinske ord potentialis. Potentiale dækker over noget eksisterende, der endnu ikke er kommet til udtryk, men som ud fra det foreliggende er til stede. Det kan være et givent områdes muligheder for at blive revitaliseret. Bypotentialerne i Odense er de afledte by- og byrumsmæssige muligheder og kvaliteter, som projektet implicit bidrager med. Målet er at sikre synergi mellem letbane projektet og målsætningen om at gøre Odense til en attraktiv by at bo, arbejde, besøge og investere i med særligt henblik på at udvikle inviterende og attraktive byrum, der fremmer bylivet. Synergi mellem letbanen og Odense Kommunes overordnede vision Analysen af bypotentialerne i forbindelse med etablering af en letbane i Odense, skal understøtte Odense Kommunes overordnede vision om at lege er at leve, som Odense byråd vedtog 23. april Visionen skal blandt andet sikre, at Odense udvikler sig, så den danner rammerne for det gode liv, hvor læring, innovation, udvikling og vækst er i centrum. Derudover indeholder visionen en eksplicit målsætning om, at Odense skal udvikles til en sund og bæredygtig by. Her kan letbanen og de dertil hørende synergieffekter som realiseringen af bypotentialerne afstedkommer bidrage til at nå målet. Tidsperspektivet - at se ind i fremtiden Letbane-projektet indeholder på flere niveauer en lang tidshorisont; Selve anlægsarbejdet kommer til at strække sig over flere år. Derudover kommer letbanen til at præge Odense Midtby i lang tid fremover og får naturligt store konsekvenser for byens muligheder for byliv. En af de helt store udfordringer ved projektet er at sikre dets tilpasningsdygtighed over flere årtier. En ting er at planlægge ud fra nuværende værdier, som fokusgrupper og andre etnologiske metoder kan identificere og sætte på formel. Noget andet er at planlægge ud fra de ikke-erkendte behov, der ligesom bypotentialerne, skal itale- og iscenesættes for at sikre at udviklingen baserer sig på et fælles værdisæt. En tankemæssig inspirationskilde er Futuribles, der stammer fra den franske bevægelse med samme navn og kan oversættes med mange fremtider. At arbejde med fremtidens uforudseelighed handler om at forestille sig mulige perspektiver på en given udvikling. Gennem futuribler kan man mobilisere forudseenhed. Man fornemmer noget i sin vorden og indarbejder det som et potentiale for en fremtidig udvikling. Med andre ord indebærer futuribler at man øver sig i fremtiden at man arbejder med en åbenhed overfor fremtiden. Forandringer som udgangspunkt for udviklingen af bypotentialer Forandringer er ledetråden i vores samtid. Altomfattende forandringsprocesser påvirker både vores arbejds-, og privatliv, vores sociale relationer og vores krav og forventninger til de oplevelser og kvaliteter byens rum kan bidrage med. I takt med at samfundet balancerer mellem et videns- og værdisamfund opstår der nye krav til planlægningen. Det får konsekvenser for udviklingen af scenarierne for letbanens bypotentialer, og kræver planlægningsredskaber, der tager udgangspunkt i brugernes værdier. Robusthed og tilpasningsdygtighed Kortlægningen og fremtidsscenarierne for byudviklingen skal honorere to umiddelbart modsatrettede tendenser, idet de på en og samme tid skal være robuste og tilpasningsdygtige. Robusthed sikrer at de overordnede rammer for udviklingen er på plads og forbliver tro mod den overordnede vision. Tilpasningsdygtighed henviser til at bypotentialerne skal være modtagelige overfor de forandringer, der finder sted i løbet af realiseringsfasen. Det handler om at fremtidssikre projektet.

5

6 METODE En helhedsorienteret tilgang Tidligere var planlægningsprocessen en relativt forudsigelig og funktionelt betonet disciplin. I dag har planlægning udviklet sig til en disciplin, hvor der i stigende grad bliver sat fokus på brugernes behov og de overordnede værdier. Udviklingsstrategien skal derfor være robust i forhold til udviklingsplanlægning på den korte bane og fleksibel på den lange bane, således at den er i stand til at indoptage nye potentialer efterhånden som de viser sig. Efter al sandsynlighed vil der primært være tale om forandringer i erhvervsstruktur og forandringer i livsstile og kulturelle forhold. For at sikre at bypotentialerne identificeres ud fra en helhedsorienteret tilgang benytter vi en horisontal metode, der forholder sig til fire niveauer: By, byrum, livsformning og krop. Analyserne på tværs vil sikre at der udvikles et klart mønster af synergieffekter mellem den overordnede planlægnings mål, de rumlige potentialer og de befolkningsmæssige behov. Byen er metarammen og udgør konteksten for det offentlige rum. En by er en kompleks og foranderlig størrelse, der består af relationer og indtryk. Det handler om sammenhæng med omgivelserne og et overordnet blik på byen og alle de funktioner, der eksisterer i den. Rum afgrænser sig fysisk og/eller mentalt i forhold til andre rum. Byens rum er det sociale kit, der kæder byen sammen. Byens rum står ikke alene, men indgår i en mere eller mindre defineret kontekst, og dets udtryk formes af dets konkrete relationer, fysiske elementer og sociale praksisser. Livsformning dækker individets handlinger og udfoldelser i sociale grupper i byens rum. Forskellige konditioner skaber forskellige livsformninger, der indgår i mere eller mindre robuste fællesskaber. Centrale spørgsmål er blandt andet: Hvordan leves bylivet, af hvem, hvorfor og hvem vil vi gerne tiltrække? Kroppen er vores redskab til at sanse, bevæge os og agere. En person handler og bevæger sig som en reaktion på koblingen mellem det erfarede og det sansede. Derfor har kroppens sansninger stor indflydelse på personens brug og bevægelse i rummet. Personen kan vælge at iagtage, ignorere eller interagere med rummet med livsformningen og med byen. Denne frihed stiller krav til rummet og til byen om at facilitere disse forskellige handlinger. B y R u m L i v s f o r m n i n g K r o p

7 S k a l a B y n i v e a u B y d e l s n i v e a u O p t i k B y R u m L i v s f o r m n i n g K r o p M e r v æ r d i B y r u m s n i v e a u K u l t u r e l S o c i a l M i l j ø M o b i l i t e t Ø k o n o m i s k

8 MERVÆRDI & REJSEOPLEVELSE Letbanen, Merværdi og Rejseoplevelse Fremtidsscenarierne for bypotentialerne vil løbende forholde sig både til den merværdi den bidrager med og kvaliteten af rejseoplevelsen. Merværdi er det ekstra som Odense får i forbindelse med anlæggelsen af letbanen udover at byen får et effektivt, komfortabelt og bæredygtigt kollektivt transportmiddel. Letbanen giver i sig selv ikke mere værdi - men merværdi er den værdi som letbanen frembringer som er afledte værdier i forhold til den bymæssige investering. Merværdi er ikke nødvendigvis ækvivalent med investeringen, da merværdien ikke umiddelbart kan omsættes i økonomi men potentialer for et givent område. Således er merværdi den synergi Odense får ud af at anlægge en letbane, ud over at få et miljørigtig, effektivt og komfortabelt kollektivt transportmiddel. Hvordan måles merværdi? Letbanens merværdi skal kunne måles kvalitativt og kvantitativt. Det som kan måles skal måles - men ikke alt skal nødvendigvis kunne sættes på formler. Merværdi vil kunne måles kvalitativt på hvorvidt etablering af letbanen samlet set tilfører Odense kommune noget ekstra, en række nye attraktiviteter, nye byrum, nye investeringer og byudvikling i endnu ikke udviklede bydele. Vurderingerne sker i forhold til vort metodefilter ; By, rum, livsformning og krop, og visualiseres gennem et merværdikompas, hvor det synliggøres på hvilke områder merværdien øges i relation til letbanens etablering. Således søges beskrevet et helhedsorienteret billede af fremtidens Odense. Rejseoplevelse kan defineres som oplevelsen gennem forskellige typer af bydele - det brugeren oplever fra han/hun ankommer til standsningsstedet til han/hun forlader et andet standsningssted. Rejseoplevelsen vil være afgørende for om man vælger at køre med letbanen. Rejseoplevelsen beskrives gennem vores metodefilter by, rum, livsformning og krop.

9 S o c i a l m e r v æ r d i K u l t u r e l m e r v æ r d i Brugere/ liv Aktiviteter/ sundhed Rekreative arealer Destinationer/ attraktioner! M i l j ø m æ s s i g m e r v æ r d i Materialer Klima Ø k o n o m i s k m e r v æ r d i?? Fleksibilitet/ midlertidighed Forbindelser M o b i l i t e t s m e r v æ r d i Merværdikompas

10 Redskaber for byudvikling V I S I O N F O R O D E N S E D E N G O D E B Y FORTÆTNING SOM ET POTENTIALE FORTÆTNINGSREDSKABER Konkrete redskaber til byudvikling fortætningsredskaber For at sikre, at analysen af bypotentialerne er operationaliserbar i forhold til det fremtidige udviklingsarbejde som Odense Kommune skal iværksætte, baserer selve analyserne sig på fire fortætningsredskaber, der hver især bidrager til at skabe den mangfoldige og levende by. Potentialet for fortætning handler om fysisk fortætning, rekreativ fortætning, fortætning af programmer og fortætning af mennesker. Gennem fortætning skabes øget tilvækst, der kan variere fra kvarter til kvarter. Synergien mellem tid og indsatsmulighed skaber potentialet for en robust strategi, der vil kunne fremtidssikre en trinvis udvikling af bykvartererne i Odense. Udover at danne grundlag for analyserne af bypotentialer i udvalgte nedslagspunkter langs letbanens fremtidige forløb, udgør fortætningsredskaberne et idekatolog, der direkte kan anvendes i det fremtidige planlægningsarbejde. B e b y g g e l s e Fysisk fortætning Skaber bla. flere etagemeter pr. arealenhed, potentialet for blandede funktioner, tæthed af mennesker, højere tilgængelighed, blandede sociale grupper m.v. P r o g r a m m e r Funktionsfortætning Skaber flere funktioner pr. arealenhed. Ved øget opmærksomhed på identitet og karakter styrkes de enkelte byområders særegenhed, diversitet og dermed attraktivitet. R e k r e a t i v e o m r å d e r Rekreativ fortætning Skaber flere uprogrammerede frirum pr. arealenhed og vil kunne understøtte en højere tilgængelighed til andre typer af områder, øget og ændret aktivitetsniveau. Ved præcis programmering kan områdernes attraktivitet styrkes og fremtidssikres. M e n n e s k e r Social fortætning Danner grundlag for flere mennesker og blandede befolkningsgrupper pr. arealenhed. Styrker focus på menneskelig adfærd, vaner og interaktion. 1 0

11 Programmatisk potentiale Rekreative områder Handel / Service / Kultur Institution Erhverv > < = Bolig D e n t r a d i t i o n e l l e b y F o r s t a d e n D e n m a n g f o l d i g e b y Programmatisk potentiale Potentialet defineres ved at se på funktionssammensætningen i området. Vi sammenholder funktionsfordelingen i den traditionelle by med forstadens og danner forestillingen om den MANGFOLDIGE BY. Ved at udvikle en model for den mangfoldige by skabes et sammenlignings grundlag for at definere potentialet. Den traditionelle by Byidealet skifter i 1980 erne, hvor man igen begynder at få øje for den tætte bys kvaliteter. Byfornyelse og fortætning vinder indpas i byplanlægningen og man skifter fra et princip om funktionsadskillelse af boliger og erhverv, til et princip om at blande boliger og byfunktioner. Forstaden Forstaden har siden udviklingen af parcelhusområderne fra 1950 og fremefter opfyldt en række danskeres behov for luft og høj tilgængelighed til grønne områder og sund livsstil. Dette på bekostning af tæthed, blanding af livsformer og tilgængelighed til arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Målet - Den mangfoldige by Den mangfoldige by understøtter et ønske om funktionsblanding mellem boliger, erhverv, service og rekreation. Den mangfoldige by er stedet hvor alle behov opfyldes de bymæssige, de rumlige, de sociale og læringsmæssige, de kulturelle og de erhvervsmæssige. Dette komparative perspektiv bruges for at identificere programmatisk fortætningspotentiale ved udvalgte nedslag. Selv om vi definerer det programmatiske fortætningspotentiale ud fra den mangfoldige by, betyder det ikke at alle steder skal blive ens. Potentialet vil altid vurderes i forhold til situationen på stedet, og i kombination med dette, vurderes det hvordan potentialet kan aktiveres. 11

12