EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930"

Transkript

1 EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930 Selv om Danmark er et relativt lille land, er der alligevel store forskelle på den ældre landbebyggelse fra egn til egn. Bygningernes udformning og placering er tilpasset de landskabelige og klimatiske forhold og er oftest opført af de byggematerialer, der kunne skaffes lokalt. Landbebyggelsen er også præget af de nationale strømninger med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet, lensafløsningen med de store husmandsudstykninger og strømningerne fra Bedre Byggeskik i begyndelsen af 1900-tallet, der sammen med de traditionelle gårde og husmandssteder danner en helhed med unikke kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. De ældste, bevarede danske bondebygninger er fra tiden omkring 1600, men der er ikke mange tilbage af dem. Først efter 1700 findes bygninger i større antal bevaret. Indtil de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet var den overvejende del af danske landbygninger samlet i landsbyer, hvorfra den omgivende jord blev dyrket i fællesskab. Stjerneudskiftning, hvor gårdene forblev samlede i landsbyen, men hvor markerne blev udformet, så de havde en spids der førte helt ind til den enkelte gård. Skellene mellem markerne fik dermed et stjerneformet forløb på et kort eller set fra luften. Deraf navnet stjerneudskiftning. Landsbyen Viby på Fyn, som er stjerneudskiftet. Bygningerne opførtes fortrinsvis oven på tidligere tiders gårdanlæg, således at man ved fjernelse af landsbygårde vil kunne finde flere rester under hinanden af ældre bebyggelse. Sådanne undersøgelser har vist, at der har været tale om en udvikling fra enog tolængede ejendomme til sammenbyggede, firelængede gårdanlæg. Udskiftningen Med udskiftningen eller udflytningen i slutningen af 1700-tallet brød man mønsteret med at bygge på den gammelkendte grund. Hvor den enkelte gårds jorder tidligere lå spredt over hele landsbyens tilliggende samledes jorderne nu omkring de enkelte ejendomme, som oftest ved at der ude i markerne blev opført nye gårde. Disse opførtes to-, tre- og firelængede, afhængigt af hvor i landet man befandt sig, og selvfølgelig under hensyntagen til hvor god en økonomi den udflyttede bonde havde. Mange af disse udflyttede gårde eksisterer endnu, og man vil ofte kunne genfinde hele længer af langt ældre dato end udflytningstidspunktet, fordi man sommetider har nedtaget den gamle gård i landsbyen og genbrugt én eller flere længer, der var af god kvalitet. Bestanden af gamle bondebygninger fra før eller lige efter udskiftningen er stærkt svingende i de forskellige egne af Danmark. Nord for Limfjorden og på de vestjyske hedestrækninger er der bevaret overordentlig få gårde fra tiden før De rigere egne af landet har bevaret flest gamle bygninger, fordi der her har været råd til at bygge godt og solidt. Det gælder således især Fyn og Sønderjylland, men også den østlige del af Sydsjælland og Falster kan fremvise en række gamle gårde. Til gengæld finder man i de jyske hedeegne en række gårde, opført i første halvdel af 1800-årene, af grundmur, der her er anvendt langt tidligere end i andre egne af landet. 1

2 Blokudskiftning. De udflyttede gårde ligger centralt på de nye, samlede jordlodder, placeret et stykke fra landsbyen. Man ser ofte en kombination af stjerneudskiftning og blokudskiftning, fordi ikke alle gårde i landsbyen kunne komme med i stjerneudskiftningen, og fordi denne ikke kunne nå ud til alle markerne i periferien af landsbyens jorder. Bindingsværk De ældste gårde, der findes, er opført af bindingsværk. Bindingsværk er et skelet af tømmer, hvor stolper og bjælker udgør de bærende led. De lodrette stolper er rejst enten direkte på syldstenene (fundamentet) eller tappet ned i en fodrem (vandret tømmerstykke). Stolperne i de to sider af bygningen er anbragt over for hinanden og forbundet med en bjælke. På langs forbindes stolperne foroven af en tagrem, som de er tappet igennem. Tagremmen styrer og sammenholder konstruktionen og lukker for de øverste tavls udfyldning. De øvrige tømmerstykker benævnes under ét fyldtømmer. Det vandrette fyldtømmer kaldes løsholter og det lodrette dokker. Yderligere er der skråbånd samt vindues- og døroverliggere. Fyldtømmeret har til formål at sammenholde og afstive de bærende tømmerstykker samt at være ramme for døre, vinduer og tavl. To stolper forbundet med en bjælke på tværs af huset udgør et bindt, og bindingerne deler huset op i fag, der som regel har samme størrelse. Da spærene altid er anbragt direkte over stolperne, gentages den regelmæssige opdeling i tagrummet. Denne strenge fagdeling er det karakteristiske ved bindingsværket og er det, som adskiller det fra andre konstruktionsprincipper. Styrtrumskonstruktion med gennemstukne bjælketappe med to udvendige tværnagler. Der skelnes mellem to konstruktionsmåder afhængigt af bjælkernes anbringelse i bindingsværkskonstruktionen. Ved bindingsværk med styrtrumskonstruktion samles bjælkerne med stolperne ved, at disse tappes sammen. Denne konstruktion kendetegnes ved, at der øverst i stolperne udvendig på huset ses gennemstukne bjælketappe, der som regel er fornaglede med to nagler. Konstruktionen ses i meget gamle bindingsværkshuse på Sjælland og Lolland-Falster udført med bladede samlinger, således at hele bjælkehovedet er synligt udvendigt på huset. Det kaldes glammede bjælker. Det lille stykke væg over bjælken op til tagremmens overside kaldes styrtrumsvæggen. Spæret er ikke fastgjort til bindbjælken, men til en lodret tap i topenden af stolpen. Spærene kan dog også være placeret uafhængigt af stolpe- og bjælkeplaceringen. Ved den anden konstruktion, kaldt spærfagskonstruktionen, ligger bjælkerne oven på tagremmen i en kæmning (indskåret samling), og her er bjælkerne ikke direkte forbundet med stolperne. Til gengæld er spæret og bjælken tappet sammen, hvorved trykkræfterne fra tagværket og spærene føres lodret ned på ydervæggen. Som en grov regel, kan man sige, at bygninger på landet med styrtrumskonstruktion som oftest er opført først i 1800-tallet eller før, og at jo højere styrtrumsvæggen er, des ældre er huset. Bygninger på landet med bindingsværk med spærfagskonstruktion er som regel opført efter Egnssærpræg Hovedprincipperne i bindingsværket er det samme overalt i landet, men i detaljerne er der store variationer fra egn til egn. 2

3 A: Styrtrumskonstruktion med glammede bjælker. B: Styrtrumskonstruktion med gennemstukne bjælker. C: Bindingsværkshus med spærfagskonstruktion. D: Grundmuret vægkonstruktion med sugfjel og sternbræt. E: Grundmuret vægkonstruktion med muret og pudset (trukket) hovedgesims. Tværsnit i ladebygning med sulekonstruktion. Efter Zangenberg, Bygningerne i de trærige egne i Østjylland har meget svært egetømmer i facaderne. I det østlige Sønderjylland ses ofte dobbelte dokker i undertavlene, mens bindingsværket bliver enklere, jo længere nord- og østover man kommer. Det fynske byggeri er af høj kvalitet, men ofte ikke så gammelt, idet bindingsværksbyggemåden holdt stand længe på Fyn, hvor der var meget og godt bygningstømmer til rådighed. Kommer man til det sjællandske landhus, ses det tydeligt, at kvaliteten er ringere. Her anvendes ikke bindingsværk med gennemstukne bjælketappe, men med glammede bjælkehoveder. Der anvendes som oftest fyr i stedet for eg, der er længere mellem stolperne, og der ses slet ikke den rige brug af løsholter og dokker. Der anvendes heller ikke fodrem; stolperne er sat direkte på syldsten og forbindes i de bedste huse forneden af syldstykker fra stolpe til stolpe. Helt spinkelt er bindingsværket i Nordsjælland og Nordvestsjælland, hvor løsholterne er erstattet af sidebånd, der er pålagt stolpernes inderside. Suler og højrem Det er bindingsværket med de tagbærende stolper i ydervæggene og den regelmæssige fagdeling, der dominerer blandt de gamle landbygninger. I nogle egne kan man imidlertid finde huse, der er bygget efter andre principper. Det er sulehuse og højremshuse, som ligner hinanden ved, at de tagbærende stolper er anbragt inde i bygningerne. I sulehusene er der inde i bygningens midte rejst en række stolper - suler, som bærer en ås under rygningen af huset. Denne byggemåde kendes i Tværsnit i hus med højremskonstruktion. Efter Zangenberg, 1925 Tværsnit i hus med højremskonstruktion. Efter Zangenberg, 1925 dag fra Fyn, men har tidligere været udbredt over større dele af landet. Oprindelig har sulekonstruktionen været brugt i såvel stuehuse som avlsbygninger, men i senere tider har den mest været anvendt i avlsbygningerne, især laderne, hvor konstruktionen gav frie, høje rum, der var velegnede til kornoplag og tærskning. Højremshusene er udbredte i Vendsyssel og Thy. I disse huse hviler spærene ikke på ydermurene, men på to højremme, der bæres af stolper inde i huset. Fra højremmen fører stikspær ud til ydermurene. Selve konstruktio- 3

4 Tværsnit i hus med bindingsværkskonstruktion og gennemstukne bjælker. Tagkonstruktionen har hanebåndsspærfag. Efter Zangenberg, På Sjælland er der tradition for at kalke bindingsværkshusene hvide på tavl og tømmer. Det gjorde man også på Møn og Nordfalster, medens den sydlige del af Falster har haft såvel helt hvide huse som huse med tjæret eller malet tømmer og lyserøde eller hvide tavl. På Fyn er det svære bindingsværk så godt som altid opstolpet, dvs. givet en afvigende farve i forhold til tavlene. Der kendes dog på Faaborgegnen, på Nordvestfyn og på halvøen Hindsholm nogle bygninger, der ikke synes at have været opstolpet. Et træk, der måske kan pege på, at opstolpning ikke har været så udpræget i ældre tid. Det mest almindelige på Fyn siden midten af 1800-tallet er imidlertid, at tømmeret er tjæret, brun- eller grønmalet, og at tavlene er hvidkalkede. På Vestfyn ofte med gule undertavl og hvide overtavl. Omkring Assens ses den særlige variant, at stuehuset er opstolpet, mens udlængerne ikke er. Der findes næppe ret mange huse tilbage med opstregede fuger, men mange steder på Øst- og Sydfyn, herunder på de sydfynske øer, var tavlene i midten af forrige århundrede malet med vandrette streger på murværkets fuger, f.eks. blå fuger på gule tavl. På Tåsinge er husene dels hvidkalkede over tavl og tømmer, dels med rødbrunt tømmer og hvide tavl. På Thurø var det karakteristisk med røde stolper og hvide tavl med en blå fuge langs tømmerets kanter. De øvrige øer har overvejende haft hvide tavl og sorttjæret tømmer. Det sønderjyske adskiller sig på et meget væsentligt punkt fra andre egne ved de mange gamle grundmurede huse. I hedeegnene i Jylland er de få bindingsværksgårde, der endnu eksisterer, opført af meget spinkelt tømmer med tavl udmuret med marksten, lersten eller klining. Bygningerne må antages altid at have været kalkede. Tværsnit i staldbygning med trempelkonstruktion opført efter typetegninger fra landsforeningen Bedre Byggeskik. nen står således velbeskyttet inde i husene, og ydervæggene, der ikke skal bære tagets vægt, er ofte let byggede. De indvendige stolperækker deler husene op i et bredt midtparti og to lavere sidepartier (udskud). I stuehusene mangler udskuddene ofte foran stuerne, medens udhusene som regel har udskud på begge langsider. Farver på og overfladebehandling af bindingsværk Bindingsværkshusene krævede megen vedligeholdelse og blev gerne hvert år inden pinse kalket, tjæret og malet. Der er forskel på, hvordan man i de enkelte egne behandlede facaderne. På Sjælland, på halvøen Hindsholm på Nordfyn, på Møn og som vist her på en ejendom der er flyttet til Frilandsmuseet fra Lolland-Falster, var bindingsværkshusene kalket over både tavl og tømmer. Foto: Anne Lindegaard 4

5 På fynske bindingsværkshuse var tømmeret opstolpet i en afvigende farve. Tavlene var ofte hvidkalkede, men visse steder også gule, røde, eller som her med gule undertavl og hvide overtavl. Den store farverigdom skal man til Østjylland i egnene mellem Kolding og Århus for at finde. Tømmeret er altid opstolpet, sorttjæret eller malet rødbrunt eller sjældnere grønt. Til det sorte tømmer er tavlene gule eller røde, undertiden med hvide streger langs kanterne (randfuger). De forskellige variationer genfindes meget blandet, og det er vanskeligt at tillægge én type dominans i et område. Grundmurede huse Til forskel fra bindingsværkshuse er grundmurede huse opført udelukkende af murværk. fagdeling, der nu markeredes af stenhusenes regelmæssige vinduesrækker. Omkring midten af 1800-tallet blev bindingsværket over det meste af landet efterhånden udkonkurreret af det murede byggeri. I de egne af landet, hvor natursten skulle fjernes fra markerne, blev de anvendt til byggeri af udlænger. Særligt på Nordvestsjælland og Bornholm findes en række staldlænger af kløvede marksten rejst i tiden samt i Østjylland, hvor der ofte ses stalde af kvaderhuggede marksten. Med cementens fremkomst i 1860 erne og dens indførelse som byggemateriale gennem 1880 erne og 90 erne blev det muligt at opføre støbte staldkonstruktioner. Fra 1890 erne kendes disse staldlænger fra de samme egne, som anvendte kløvede marksten. Bygningerne er konstruktivt dårlige, og mange af dem er forsvundet. Træbygninger Til gårdene hører der også en del træbygninger: lader, vognskure, hønsehuse, mindre skure, garager m.m. samt udhuse, en havestue eller et lysthus i ny og næ. Disse er opført af bindingsværk, beklædt med brædder, oftest en på to eller brædder med lister, sjældnere med spånbeklædninger. Man kan dog som et kuriosum nævne de sjællandske, lolland-falsterske og bornholmske bondehuses trægavle, de alsiske hjelm-lader og de sønderjyske bullader, som repræsenterende meget gamle, egnstypiske træbygninger og -overflader. Træbygningerne er oftest malede i røde, gule, brune eller sorte farver. Trætjærede bræddebeklædninger eller bræddegavle ses også. Tagdækning I tiden indtil omkring år 1900 var det altovervejende tagdækningsmateriale strå, langhalm eller rør - afhængigt af hvad der var mulighed for at skaffe lokalt. Dyrest og bedst var det at lægge tagrør. Hvis det ikke kunne skaffes, anvendtes langhalm, som man havde nok af fra markafgrøden. Selv om stråtage udførtes overalt i landet, er tækkemetoden ikke ens. Allerede i 1700-tallet lærte bønderne i Sønderjylland selv at brænde tegl til deres nybygninger. Tidligt i 1800-årene bliver det også almindeligt i Vestjylland, hvor bindingsværkshusene var af ringe kvalitet, da der ingen skove fandtes, hvor man kunne hente tømmer. I disse egne afløstes bindingsværkshusene i første halvdel af 1800-tallet derfor af grundmurede huse af røde sten. Bygningerne overtog bindingsværkshusenes proportioner og Tidligt i 1800 årene blev det almindeligt at opføre grundmurede huse i Sønderjylland, og fra midten af tallet bliver bindingsværket over det meste af landet udkonkurreret af muret byggeri. Foto: Anne Lindegaard 5

6 Der er to forskellige metoder til fastgørelse af halm eller tagrør. De to metoder, binding og syning, lod sig i ældre tid skarpt adskille. De bundne tage er karakteriseret ved, at dukkerne (bundterne) fastholdes af kæppe, som regel hassel, der bliver bundet til lægterne, medens det syede tag udføres ved, at garnet eller tråden sys rundt om lægter og dukker. Således var Sjælland, Møn, Lolland, Falster, Samsø og Bornholm de områder, hvor binding var almindeligt, mens man i Jylland og på Fyn syede tagene. Tækkefaget har imidlertid været præget af individuelle løsninger. Mønningsmaterialet og måden at udføre mønningen (rygningen) på har selvsagt også været bestemt af, hvad der var nem adgang til. Derfor blev der i de skovrige egne i Østdanmark brugt kragetræer til at fastholde mønningshalmen. Kragetræer er kløvede egetræsstykker, der er sammenholdt to og to og anbringes over mønningen. I Vestjylland med den udsatte beliggenhed og den ringe mængde træ brugte man græstørv i stedet for halm. I hedeegnene var halmen også en mangelvare og blev derfor såvel i taget som på mønning strakt ved at indsy rækker af lyng. I disse egne har mønninger af lyngtørv været meget almindelige. De er i øvrigt mere holdbare end halmmønninger. Se informationsbladet Stråtage. Ved kysterne og på nogle øer har tang ligeledes været anvendt, mest konsekvent på Læsø, hvor det blev brugt til hele taget. På de sydfynske øer brugte man kun tang til mønningen. Gårdtyperne Ved at systematisere de forskellige gårdanlæg kan man nogenlunde sikkert fastslå, at den enlængede gårdtype eller gårde med absolut dominerende hovedlænge især har været anvendt på Bornholm, de sydfynske øer samt på Als og Sundeved. En anden karakteristisk gårdtype er den såkaldte parallelgård, som først og fremmest kendes fra Thy og Vendsyssel. I disse egne er den i høj grad med til at sætte sit præg på landskabet. Parallelgårdene er som regel mere beskedne ejendomme med to parallelt liggende længer, der næsten altid vender gavlene mod øst og vest. Trelængede gårde findes mange steder i landet, men især på Fyn er typen ofte anvendt ved husmandssteder og smågårde med en boliglænge og to korte sidelænger. Gårdspladsen åbner sig som regel mod vejen. Endelig findes der den firelængede gårdtype, der dominerer på Sjælland, Fyn og i Østjylland, dog med den forskel, at den sjællandske gård er sammenbygget ligesom den fynske, medens man i Jylland ofte har et fritliggende stuehus i nær kontakt til længerne. Grundplaner I Sønderjylland, hvor husene er bredere og mere rummelige end i det øvrige land, har de enlængede huse sædvanligvis et langsgående skillerum, således at stuerne ligger parallelt bag hinanden. Modsætningen hertil er huse med højremskonstruktion, hvor rummene er tværgående. Den parallelle gård, der er særlig udbredt i Nordjylland, er karakteristisk ved, at den ene længe rummer stuehuset og eventuelt en mindre stalddel, fortrinsvis hestestalden, mens den parallelle længe indeholder stald, lade, lo m.v. Til disse gårde har der sandsynligvis i ældre tid været knyttet A: Vendsysselsk gårdtype. Den tolængede gårdtype med bygningskroppe, der ligger i øst-vestlig retning. B: Firlænget gård fra Ringkøbingegnen. C: Marskgård fra Tønderegnen. I det åbne landskab ligger gårdene på kunstige holme, de såkaldte varf, der hæver sig over det omgivende, flade landskab. D: Fynsk husmandssted (boelssted). Stuehuset er flankeret af to sidefløje, der rummer stald og lade. E: Firlænget, sjællandsk bondegård. Denne bygningstype var især udbredt før udskiftningen i slutningen af det. 18. årh., men var fortsat anvendt op til midten af 1800-tallet. F: Husmandssted med vinkelformede avlsbygninger. I de gårde som De sjællandske Landboforeninger og Landsforeningen Bedre Byggeskik projekterede og opførte i 1930 erne, kombinerede man hensynet til bygningsøkonomi og arbejdslettelse i overensstemmelse med tidens krav. 6

7 fritliggende bagehuse, hvori de store bageovne har været placeret. I trelængede gårde og vinkelgårde har det været almindeligt, at stalden lå i det, der må betegnes som hovedhuset, mens lo, lade m.v. har ligget i henholdsvis vinklen eller i de 2 tværlænger. Særligt på Fyn vil det ofte ses - selv i trelængede huse, at hjørnerne er rundbyggede; et tegn på at huset har sulekonstruktion. I firelængede gårde, der er udbredt over hele det østlige Danmark og den østlige del af Jylland, er stuehuset typisk indrettet med bolig i den ene fløj, eventuelt suppleret med en stald- eller ladedel. På Sjælland har gårdene lukket sig mod omgivelserne og åbnet sig mod gårdspladsen. Det vil sige, at kun få porte og lemme har vendt ud mod marker og vej, mens øvrige døre og vinduer i stuehus m.v. fortrinsvis har vendt mod gårdspladsen. Stuehusplanernes indretning var væsentligst bestemt af skorstenens placering. På Sjælland og Jylland nord for Limfjorden har der overvejende kun været én skorsten, der har samlet alle husets ildsteder. Efterhånden som stuehusene er vokset, har der vist sig behov for at opføre en ekstra skorsten, der ofte blev opført som en kakkelovnsskorsten ved den finere stue i husets ene ende. I Nordjylland så godt som altid i den vestre ende. Ildstedets placering i det enlængede hus var i Jylland sådan, at der fyredes fra frammerset (forstuen) direkte i køkkenildstedet og i ovnen. Man stod udenfor ildstedet og fyrede ind på kogepladsen. De enlængede huse på de sydfynske øer havde samme fyringsmåde, medens man i den sjællandske type måtte stå inde i skorstenen. I modsætning til de fynske gårde, hvor køkkenildstedet typisk fyres fra dagligstuen eller fra et egentlig køkken, så fyres de enlængede huse på øerne typisk fra bryggerset. Dette får til konsekvens, at de to skorstene står ganske tæt, idet bageovnen og køkkenildstedet har hver sin skorsten. Det er overvejende sådan, at man på Fyn og i Jylland har placeret den svære bageovn på langs i huset, mens man i de noget bredere huse i Sønderjylland og i de smalle, sjællandske huse har placeret bageovnen på tværs. På Sjælland således, at den ofte har stukket ud igennem væggen og været dækket af med et lille ludetag. Sådanne ovne findes dog også på Fyn. De daglige rum var selvfølgelig koncentreret omkring ildstedet og dermed varmekilden. Deraf fremgår, at antallet af dagligrum var større i Vestdanmark end i øst, hvor alle funktioner var samlet om blot et ildsted. Landbyggeriet sat i system Der findes en række typetegninger til bøndergårde fra det 18. århundrede. Flere godser udarbejdede dem til anvendelse i forbindelse med nybyggeri ved udskiftningen og til forbedring af landbrugsforholdene, såvel driftsforhold som boligforhold. Væsentlig betydning får typetegningerne dog først efter midten af 1800-tallet, blandt andet på grund af Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs indsats fra 1856 og fremefter. Forslagene opererer med et fritliggende stuehus med større bredde i forhold til de tidligere kendte. Derfor er der plads til en gennemgående skillevæg i husets længderetning. Over for stuehuset var et trelænget avlsgårdsanlæg. Bygningerne forudsættes tækket med strå, men efter 1880 ses også en række forslag, der opererer med tagpap På Sjælland var bageovnen stukket ud gennem væggen og dækket af et lille ludetag, men i Jylland og på Fyn var bageovnen placeret på langs inde i huset. A: Gavlbeklædning af ru eller høvlede brædder med affasede dæklister. Beklædningen er forneden afsluttet med vandbræt på trækonsoller. Gavludhænget er afsluttet med vindskede sømmet på lægteenderne, der bærer stråtaget. B: Muret gavl med såkaldte strømskifter ved afslutning mod tagkanten, der især fandt vid udbredelse i det murede byggeri omkring C: Vestjysk muret gavl. Hovedgesimsen på facaderne går med rundt om gavlen og fortsætter langs det halvvalmede tag. 7

8 Hel- eller halvvalmede tage er meget almindelige ved vestvendte kyster både ved den jyske vestkyst, på Vestfyn, på Vestsjælland og på Lolland. og skifer som beklædning, skifer på stuehuset, pap på udbygningerne. I stuehusene har kakkelovnen vundet indpas, og deraf følger, at der er behov for flere skorstene - typisk tre eller fire. Tiden efter 1875 er præget af omlægningen af dansk landbrug fra kornproduktion til animalsk produktion. Dette fik som naturlig konsekvens, at mange gamle landbrugsbygninger blev fjernet i slutningen af 1800-tallet og erstattet af nye, grundmurede bygninger. Det er væsentligt at bemærke, at selv om bygningerne blev større, og anlæggene fyldte mere, fastholdt man mange steder det tre- eller firelængede gårdanlæg. Trempelhuset er en bygning med et noget fladere tag og stor afstand imellem stueetagens vinduer og tagskægget. I staldbygningerne kunne foderet opbevares på en rationel måde på det høje trempelloft over staldene. Dette byggeri genfindes overalt i landet, men er særlig almindeligt i Vendsyssel og Sønderjylland. Helt nye bygningsformer udvikledes i forbindelse med udstykningen af husmandsbrug først i 1900-tallet. Ofte er der her tale om vinkelhuse med et lille stuehus og en noget rummeligere staldog ladelænge. Gårdens placering i landskabet Vejrlig og beliggenhed har styret placeringen af gårdene. Husene med spidsgavl er koncentreret i den østre side af de danske lande, mens de halvog helvalmede huse ligger ved vestvendte kyster. Således er der hel- eller halvvalm på husene langs den jyske vestkyst, ligesom halvvalm er meget almindelig på Vestfyn, Vestsjælland samt Lolland. I Vest- og Nordjylland ser man gårdene placeret lavt i terrænet, og det er lave huse med relativt store tagflader. De enlængede huse vender så godt som altid gavlen mod vest for derved at begrænse varmetabet og for bedre at stå imod den skrappe vind. På det tættere bebyggede Fyn og Sydsjælland vil man finde gårdene liggende tæt ud til vejføringen, eller de er udflyttet og ligger midt på deres marker og markerer sig i landskabet. Bornholm er i denne sammenhæng helt speciel, idet de mindre ejendomme, hvoraf kun få er uændrede, har været enlængede og ligget som i Vestjylland med gavlen mod havet, mens de mange, store gårde aldrig har ligget i landsbyer, men altid været fritliggende og således kunnet udvikle sig til at blive de meget store anlæg, man ser i dag. Med det murede byggeri, specielt i det 20. århundrede, blev der gjort op med de traditionelle byggeregler. Gårdene blev placeret højt for at opnå udsigt, lys og luft, men vel også for at sikre bedre færdselsmuligheder på de højere liggende arealer. Dette har medført, at nybyggeri får en meget markant indflydelse på landskabet. 8

9 LITTERATUR OG LINKS Litteratur Bondegårde i Danmark. Torben Lindegaard Jensen. Forlaget Skib 2002 Bonden bygger. Om opførelsen af bindingsværkshuse i det gamle landbosamfund. Mette Skougaard. Nationalmuseet 1985 Bondehuses alder, Peter Michelsen. Nationalmuseet 1979 Bondegårde og byggeskik, Bjarne Stoklund. D.H.F s Håndbøger, Kbh Bornholmsk byggeskik på landet. Niels-Holger Larsen. Bornholms Museum 1983 Danmarks arkitektur. Landbrugets huse. Hakon Lund, red. Gyldendal 1979 Danske Bøndergårde, Halvor Zangenberg. Det Schønbergske Forlag 1925 Den danske bondegård. Axel Steensberg. Forum 1974 Den Vestjyske klitgård. Peter Duun Andersen. Poul Kristensens Forlag 2000 Fyns Hjemstavn 1928 Gamle danske bøndergårde. Axel Steensberg, P. Haase & søns forlag 1954/1962 Gammelt dansk bindingsværk. Gorm Benzon. København 1984 Guide til Frilandsmuseet. Landskab, Bygning, Menneske. Nationalmuseet 2001 Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal 2004 Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til. Peter Dragsbo & Helle Ravn. Landbohistorisk Selskab 2001 Landhuset. Byggeskik og egnspræg. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig, Gyldendal, 3.udg Turistforeningen for Danmark, Halvor Zangenberg: Årbog 1927,1929,1930,193 2,1934,1935,1936,1937 Historisk Samfund for Præstø amt, Årbog 1925 Links Information om Bygningsbevaring: Byggeskik i byerne før 1930 Etagehuskonstruktioner KOLOFON Titel Beklædning med træspån Oplæg Tekstoplæg og tegninger: Nikolaj Hyllestad, arkitekt m.a.a. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Odateret Maj 2012, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Indvendige sidebånd i Odsherred

Indvendige sidebånd i Odsherred Indvendige sidebånd i Odsherred Temagennemgang 2004 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Titel Indvendige sidebånd i Odsherred Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet 2004 Manuskript Lisbeth

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N HANS PETERSENS GAARD KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

RANDLEV PRÆSTEGÅRD ODDER KOMMUNE

RANDLEV PRÆSTEGÅRD ODDER KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R RANDLEV PRÆSTEGÅRD ODDER KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.08.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/727-0001 Kommune: Odder Kommune Adresse: Kirkevej

Læs mere

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 Thisted Kommune - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 53 Thisted Kommune Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft 7700 Thisted

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

1 matr. nr. f't~ da to: 5. l I. 79

1 matr. nr. f't~ da to: 5. l I. 79 1 matr. nr. f't~ da t: 5. l I. 79 pførelsesår: 1970 til/mbygning: 1976 antal etager/bygningsfrm: 1 etage, villa med fagdeling: garage ingen gulvkte : )1,50 skkelhøjde: 0,20 m gesims: + 2,25 m tagryg: +

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1

Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1 Side 1 af 2 Bygning - Randers, Åløbet 6, bygning 1 BBR-oplysninger BBR-nummer: 730-3285 - 1 Kommune: Randers Adresse: Åløbet 6, 8983 Gjerlev J Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 3285 Antal etager: 1 Bebygget

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge SKØNSERKLÆRING J.nr. 10102 Oversigt over klagepunkter: 1. Bygning B tagkonstruktion og ydervægge Klagers påstand: Bygning B tagkonstruktion og ydervægge: I tilstandsrapporten er beskrevet, at tagkonstruktionen

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag.

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag. VINKELGÅRDEN Ikke ét eneste bondehus fra middelalderen er bevaret i Danmark, modsat forholdene i flere af vores nabolande. Det er der flere årsager til. Dels var husene i begyndelsen af middelalderen opført

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Stråtage Før og Nu Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Titel Stråtage før og nu Redaktion Fleming Grøfte Arne Høi Tekst og grafik/billeder Fleming Grøfte Udgiver Raadvad-Centret www.raadvad.dk

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930

BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930 BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930 De danske købstæder er præget af mange århundreders udvikling, der kan aflæses i byens plan, gadenet, torve og pladser, ligesom byens huse afspejler forskellige perioders arkitektoniske

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785 Område 5, Djursland / Eldrupgaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Eldrupgård Dato:

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 )

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Placering af bygningerne Lyseblå = oprindelig bolig Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Gul = gammel stald som nu søges lovliggjort til boligareal (76m 2 ) Lilla = udhus (2001-180 m 2 ) Hvid = garage

Læs mere

Efter anmodning fra Torben og Mette har undertegnede besigtiget ovennævnte ejendom. Ejendommen er gennemgået den 11. oktober 2017.

Efter anmodning fra Torben og Mette har undertegnede besigtiget ovennævnte ejendom. Ejendommen er gennemgået den 11. oktober 2017. Torben Nielsen og Mette Dollerup Tlf. 40519531 Mail torben@toloni.com Helsinge, d. 11. oktober 2017. ALMEVEJ 75, 3250 TISVILDELEJE. Efter anmodning fra Torben og Mette har undertegnede besigtiget ovennævnte

Læs mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning H.C. Ørstedsvej 6. Skive FOTO: Loftfoto med angivelse af hvor ny sammenbgning udføres. Beskrivelse. Opførelse af ny skolebygning på 384 m² med undervisningsrum,

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 6 bygninger, hvoraf 3 er sammenbyggede. Bygningerne er fra perioden 1896 til 1997. Bygning 1 Grå bygning Bygningen er fra 1896

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 1 2 3 4 5 6 Nordre længe Etape 1 7 Del af Vestre længe Etape 2 8 Østre længe 9 Brandcelle 3: For at få tilladelse til at kunne anvende østre længe opdelt i auditorium

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

Lindholmvej 1, 8680 Ry Opførelse af et udhus på 54m2, som hovedentreprise.

Lindholmvej 1, 8680 Ry Opførelse af et udhus på 54m2, som hovedentreprise. Lindholmvej 1, 8680 Ry Opførelse af et udhus på 54m2, som hovedentreprise. Beskrivelse Grundlag Følgende udbudsmateriale består at nærværende beskrivelse og tegninger, samt ingeniørens statiske beregninger,

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere