EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930"

Transkript

1 EGNSBYGGESKIK PÅ LANDET FØR 1930 Selv om Danmark er et relativt lille land, er der alligevel store forskelle på den ældre landbebyggelse fra egn til egn. Bygningernes udformning og placering er tilpasset de landskabelige og klimatiske forhold og er oftest opført af de byggematerialer, der kunne skaffes lokalt. Landbebyggelsen er også præget af de nationale strømninger med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet, lensafløsningen med de store husmandsudstykninger og strømningerne fra Bedre Byggeskik i begyndelsen af 1900-tallet, der sammen med de traditionelle gårde og husmandssteder danner en helhed med unikke kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. De ældste, bevarede danske bondebygninger er fra tiden omkring 1600, men der er ikke mange tilbage af dem. Først efter 1700 findes bygninger i større antal bevaret. Indtil de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet var den overvejende del af danske landbygninger samlet i landsbyer, hvorfra den omgivende jord blev dyrket i fællesskab. Stjerneudskiftning, hvor gårdene forblev samlede i landsbyen, men hvor markerne blev udformet, så de havde en spids der førte helt ind til den enkelte gård. Skellene mellem markerne fik dermed et stjerneformet forløb på et kort eller set fra luften. Deraf navnet stjerneudskiftning. Landsbyen Viby på Fyn, som er stjerneudskiftet. Bygningerne opførtes fortrinsvis oven på tidligere tiders gårdanlæg, således at man ved fjernelse af landsbygårde vil kunne finde flere rester under hinanden af ældre bebyggelse. Sådanne undersøgelser har vist, at der har været tale om en udvikling fra enog tolængede ejendomme til sammenbyggede, firelængede gårdanlæg. Udskiftningen Med udskiftningen eller udflytningen i slutningen af 1700-tallet brød man mønsteret med at bygge på den gammelkendte grund. Hvor den enkelte gårds jorder tidligere lå spredt over hele landsbyens tilliggende samledes jorderne nu omkring de enkelte ejendomme, som oftest ved at der ude i markerne blev opført nye gårde. Disse opførtes to-, tre- og firelængede, afhængigt af hvor i landet man befandt sig, og selvfølgelig under hensyntagen til hvor god en økonomi den udflyttede bonde havde. Mange af disse udflyttede gårde eksisterer endnu, og man vil ofte kunne genfinde hele længer af langt ældre dato end udflytningstidspunktet, fordi man sommetider har nedtaget den gamle gård i landsbyen og genbrugt én eller flere længer, der var af god kvalitet. Bestanden af gamle bondebygninger fra før eller lige efter udskiftningen er stærkt svingende i de forskellige egne af Danmark. Nord for Limfjorden og på de vestjyske hedestrækninger er der bevaret overordentlig få gårde fra tiden før De rigere egne af landet har bevaret flest gamle bygninger, fordi der her har været råd til at bygge godt og solidt. Det gælder således især Fyn og Sønderjylland, men også den østlige del af Sydsjælland og Falster kan fremvise en række gamle gårde. Til gengæld finder man i de jyske hedeegne en række gårde, opført i første halvdel af 1800-årene, af grundmur, der her er anvendt langt tidligere end i andre egne af landet. 1

2 Blokudskiftning. De udflyttede gårde ligger centralt på de nye, samlede jordlodder, placeret et stykke fra landsbyen. Man ser ofte en kombination af stjerneudskiftning og blokudskiftning, fordi ikke alle gårde i landsbyen kunne komme med i stjerneudskiftningen, og fordi denne ikke kunne nå ud til alle markerne i periferien af landsbyens jorder. Bindingsværk De ældste gårde, der findes, er opført af bindingsværk. Bindingsværk er et skelet af tømmer, hvor stolper og bjælker udgør de bærende led. De lodrette stolper er rejst enten direkte på syldstenene (fundamentet) eller tappet ned i en fodrem (vandret tømmerstykke). Stolperne i de to sider af bygningen er anbragt over for hinanden og forbundet med en bjælke. På langs forbindes stolperne foroven af en tagrem, som de er tappet igennem. Tagremmen styrer og sammenholder konstruktionen og lukker for de øverste tavls udfyldning. De øvrige tømmerstykker benævnes under ét fyldtømmer. Det vandrette fyldtømmer kaldes løsholter og det lodrette dokker. Yderligere er der skråbånd samt vindues- og døroverliggere. Fyldtømmeret har til formål at sammenholde og afstive de bærende tømmerstykker samt at være ramme for døre, vinduer og tavl. To stolper forbundet med en bjælke på tværs af huset udgør et bindt, og bindingerne deler huset op i fag, der som regel har samme størrelse. Da spærene altid er anbragt direkte over stolperne, gentages den regelmæssige opdeling i tagrummet. Denne strenge fagdeling er det karakteristiske ved bindingsværket og er det, som adskiller det fra andre konstruktionsprincipper. Styrtrumskonstruktion med gennemstukne bjælketappe med to udvendige tværnagler. Der skelnes mellem to konstruktionsmåder afhængigt af bjælkernes anbringelse i bindingsværkskonstruktionen. Ved bindingsværk med styrtrumskonstruktion samles bjælkerne med stolperne ved, at disse tappes sammen. Denne konstruktion kendetegnes ved, at der øverst i stolperne udvendig på huset ses gennemstukne bjælketappe, der som regel er fornaglede med to nagler. Konstruktionen ses i meget gamle bindingsværkshuse på Sjælland og Lolland-Falster udført med bladede samlinger, således at hele bjælkehovedet er synligt udvendigt på huset. Det kaldes glammede bjælker. Det lille stykke væg over bjælken op til tagremmens overside kaldes styrtrumsvæggen. Spæret er ikke fastgjort til bindbjælken, men til en lodret tap i topenden af stolpen. Spærene kan dog også være placeret uafhængigt af stolpe- og bjælkeplaceringen. Ved den anden konstruktion, kaldt spærfagskonstruktionen, ligger bjælkerne oven på tagremmen i en kæmning (indskåret samling), og her er bjælkerne ikke direkte forbundet med stolperne. Til gengæld er spæret og bjælken tappet sammen, hvorved trykkræfterne fra tagværket og spærene føres lodret ned på ydervæggen. Som en grov regel, kan man sige, at bygninger på landet med styrtrumskonstruktion som oftest er opført først i 1800-tallet eller før, og at jo højere styrtrumsvæggen er, des ældre er huset. Bygninger på landet med bindingsværk med spærfagskonstruktion er som regel opført efter Egnssærpræg Hovedprincipperne i bindingsværket er det samme overalt i landet, men i detaljerne er der store variationer fra egn til egn. 2

3 A: Styrtrumskonstruktion med glammede bjælker. B: Styrtrumskonstruktion med gennemstukne bjælker. C: Bindingsværkshus med spærfagskonstruktion. D: Grundmuret vægkonstruktion med sugfjel og sternbræt. E: Grundmuret vægkonstruktion med muret og pudset (trukket) hovedgesims. Tværsnit i ladebygning med sulekonstruktion. Efter Zangenberg, Bygningerne i de trærige egne i Østjylland har meget svært egetømmer i facaderne. I det østlige Sønderjylland ses ofte dobbelte dokker i undertavlene, mens bindingsværket bliver enklere, jo længere nord- og østover man kommer. Det fynske byggeri er af høj kvalitet, men ofte ikke så gammelt, idet bindingsværksbyggemåden holdt stand længe på Fyn, hvor der var meget og godt bygningstømmer til rådighed. Kommer man til det sjællandske landhus, ses det tydeligt, at kvaliteten er ringere. Her anvendes ikke bindingsværk med gennemstukne bjælketappe, men med glammede bjælkehoveder. Der anvendes som oftest fyr i stedet for eg, der er længere mellem stolperne, og der ses slet ikke den rige brug af løsholter og dokker. Der anvendes heller ikke fodrem; stolperne er sat direkte på syldsten og forbindes i de bedste huse forneden af syldstykker fra stolpe til stolpe. Helt spinkelt er bindingsværket i Nordsjælland og Nordvestsjælland, hvor løsholterne er erstattet af sidebånd, der er pålagt stolpernes inderside. Suler og højrem Det er bindingsværket med de tagbærende stolper i ydervæggene og den regelmæssige fagdeling, der dominerer blandt de gamle landbygninger. I nogle egne kan man imidlertid finde huse, der er bygget efter andre principper. Det er sulehuse og højremshuse, som ligner hinanden ved, at de tagbærende stolper er anbragt inde i bygningerne. I sulehusene er der inde i bygningens midte rejst en række stolper - suler, som bærer en ås under rygningen af huset. Denne byggemåde kendes i Tværsnit i hus med højremskonstruktion. Efter Zangenberg, 1925 Tværsnit i hus med højremskonstruktion. Efter Zangenberg, 1925 dag fra Fyn, men har tidligere været udbredt over større dele af landet. Oprindelig har sulekonstruktionen været brugt i såvel stuehuse som avlsbygninger, men i senere tider har den mest været anvendt i avlsbygningerne, især laderne, hvor konstruktionen gav frie, høje rum, der var velegnede til kornoplag og tærskning. Højremshusene er udbredte i Vendsyssel og Thy. I disse huse hviler spærene ikke på ydermurene, men på to højremme, der bæres af stolper inde i huset. Fra højremmen fører stikspær ud til ydermurene. Selve konstruktio- 3

4 Tværsnit i hus med bindingsværkskonstruktion og gennemstukne bjælker. Tagkonstruktionen har hanebåndsspærfag. Efter Zangenberg, På Sjælland er der tradition for at kalke bindingsværkshusene hvide på tavl og tømmer. Det gjorde man også på Møn og Nordfalster, medens den sydlige del af Falster har haft såvel helt hvide huse som huse med tjæret eller malet tømmer og lyserøde eller hvide tavl. På Fyn er det svære bindingsværk så godt som altid opstolpet, dvs. givet en afvigende farve i forhold til tavlene. Der kendes dog på Faaborgegnen, på Nordvestfyn og på halvøen Hindsholm nogle bygninger, der ikke synes at have været opstolpet. Et træk, der måske kan pege på, at opstolpning ikke har været så udpræget i ældre tid. Det mest almindelige på Fyn siden midten af 1800-tallet er imidlertid, at tømmeret er tjæret, brun- eller grønmalet, og at tavlene er hvidkalkede. På Vestfyn ofte med gule undertavl og hvide overtavl. Omkring Assens ses den særlige variant, at stuehuset er opstolpet, mens udlængerne ikke er. Der findes næppe ret mange huse tilbage med opstregede fuger, men mange steder på Øst- og Sydfyn, herunder på de sydfynske øer, var tavlene i midten af forrige århundrede malet med vandrette streger på murværkets fuger, f.eks. blå fuger på gule tavl. På Tåsinge er husene dels hvidkalkede over tavl og tømmer, dels med rødbrunt tømmer og hvide tavl. På Thurø var det karakteristisk med røde stolper og hvide tavl med en blå fuge langs tømmerets kanter. De øvrige øer har overvejende haft hvide tavl og sorttjæret tømmer. Det sønderjyske adskiller sig på et meget væsentligt punkt fra andre egne ved de mange gamle grundmurede huse. I hedeegnene i Jylland er de få bindingsværksgårde, der endnu eksisterer, opført af meget spinkelt tømmer med tavl udmuret med marksten, lersten eller klining. Bygningerne må antages altid at have været kalkede. Tværsnit i staldbygning med trempelkonstruktion opført efter typetegninger fra landsforeningen Bedre Byggeskik. nen står således velbeskyttet inde i husene, og ydervæggene, der ikke skal bære tagets vægt, er ofte let byggede. De indvendige stolperækker deler husene op i et bredt midtparti og to lavere sidepartier (udskud). I stuehusene mangler udskuddene ofte foran stuerne, medens udhusene som regel har udskud på begge langsider. Farver på og overfladebehandling af bindingsværk Bindingsværkshusene krævede megen vedligeholdelse og blev gerne hvert år inden pinse kalket, tjæret og malet. Der er forskel på, hvordan man i de enkelte egne behandlede facaderne. På Sjælland, på halvøen Hindsholm på Nordfyn, på Møn og som vist her på en ejendom der er flyttet til Frilandsmuseet fra Lolland-Falster, var bindingsværkshusene kalket over både tavl og tømmer. Foto: Anne Lindegaard 4

5 På fynske bindingsværkshuse var tømmeret opstolpet i en afvigende farve. Tavlene var ofte hvidkalkede, men visse steder også gule, røde, eller som her med gule undertavl og hvide overtavl. Den store farverigdom skal man til Østjylland i egnene mellem Kolding og Århus for at finde. Tømmeret er altid opstolpet, sorttjæret eller malet rødbrunt eller sjældnere grønt. Til det sorte tømmer er tavlene gule eller røde, undertiden med hvide streger langs kanterne (randfuger). De forskellige variationer genfindes meget blandet, og det er vanskeligt at tillægge én type dominans i et område. Grundmurede huse Til forskel fra bindingsværkshuse er grundmurede huse opført udelukkende af murværk. fagdeling, der nu markeredes af stenhusenes regelmæssige vinduesrækker. Omkring midten af 1800-tallet blev bindingsværket over det meste af landet efterhånden udkonkurreret af det murede byggeri. I de egne af landet, hvor natursten skulle fjernes fra markerne, blev de anvendt til byggeri af udlænger. Særligt på Nordvestsjælland og Bornholm findes en række staldlænger af kløvede marksten rejst i tiden samt i Østjylland, hvor der ofte ses stalde af kvaderhuggede marksten. Med cementens fremkomst i 1860 erne og dens indførelse som byggemateriale gennem 1880 erne og 90 erne blev det muligt at opføre støbte staldkonstruktioner. Fra 1890 erne kendes disse staldlænger fra de samme egne, som anvendte kløvede marksten. Bygningerne er konstruktivt dårlige, og mange af dem er forsvundet. Træbygninger Til gårdene hører der også en del træbygninger: lader, vognskure, hønsehuse, mindre skure, garager m.m. samt udhuse, en havestue eller et lysthus i ny og næ. Disse er opført af bindingsværk, beklædt med brædder, oftest en på to eller brædder med lister, sjældnere med spånbeklædninger. Man kan dog som et kuriosum nævne de sjællandske, lolland-falsterske og bornholmske bondehuses trægavle, de alsiske hjelm-lader og de sønderjyske bullader, som repræsenterende meget gamle, egnstypiske træbygninger og -overflader. Træbygningerne er oftest malede i røde, gule, brune eller sorte farver. Trætjærede bræddebeklædninger eller bræddegavle ses også. Tagdækning I tiden indtil omkring år 1900 var det altovervejende tagdækningsmateriale strå, langhalm eller rør - afhængigt af hvad der var mulighed for at skaffe lokalt. Dyrest og bedst var det at lægge tagrør. Hvis det ikke kunne skaffes, anvendtes langhalm, som man havde nok af fra markafgrøden. Selv om stråtage udførtes overalt i landet, er tækkemetoden ikke ens. Allerede i 1700-tallet lærte bønderne i Sønderjylland selv at brænde tegl til deres nybygninger. Tidligt i 1800-årene bliver det også almindeligt i Vestjylland, hvor bindingsværkshusene var af ringe kvalitet, da der ingen skove fandtes, hvor man kunne hente tømmer. I disse egne afløstes bindingsværkshusene i første halvdel af 1800-tallet derfor af grundmurede huse af røde sten. Bygningerne overtog bindingsværkshusenes proportioner og Tidligt i 1800 årene blev det almindeligt at opføre grundmurede huse i Sønderjylland, og fra midten af tallet bliver bindingsværket over det meste af landet udkonkurreret af muret byggeri. Foto: Anne Lindegaard 5

6 Der er to forskellige metoder til fastgørelse af halm eller tagrør. De to metoder, binding og syning, lod sig i ældre tid skarpt adskille. De bundne tage er karakteriseret ved, at dukkerne (bundterne) fastholdes af kæppe, som regel hassel, der bliver bundet til lægterne, medens det syede tag udføres ved, at garnet eller tråden sys rundt om lægter og dukker. Således var Sjælland, Møn, Lolland, Falster, Samsø og Bornholm de områder, hvor binding var almindeligt, mens man i Jylland og på Fyn syede tagene. Tækkefaget har imidlertid været præget af individuelle løsninger. Mønningsmaterialet og måden at udføre mønningen (rygningen) på har selvsagt også været bestemt af, hvad der var nem adgang til. Derfor blev der i de skovrige egne i Østdanmark brugt kragetræer til at fastholde mønningshalmen. Kragetræer er kløvede egetræsstykker, der er sammenholdt to og to og anbringes over mønningen. I Vestjylland med den udsatte beliggenhed og den ringe mængde træ brugte man græstørv i stedet for halm. I hedeegnene var halmen også en mangelvare og blev derfor såvel i taget som på mønning strakt ved at indsy rækker af lyng. I disse egne har mønninger af lyngtørv været meget almindelige. De er i øvrigt mere holdbare end halmmønninger. Se informationsbladet Stråtage. Ved kysterne og på nogle øer har tang ligeledes været anvendt, mest konsekvent på Læsø, hvor det blev brugt til hele taget. På de sydfynske øer brugte man kun tang til mønningen. Gårdtyperne Ved at systematisere de forskellige gårdanlæg kan man nogenlunde sikkert fastslå, at den enlængede gårdtype eller gårde med absolut dominerende hovedlænge især har været anvendt på Bornholm, de sydfynske øer samt på Als og Sundeved. En anden karakteristisk gårdtype er den såkaldte parallelgård, som først og fremmest kendes fra Thy og Vendsyssel. I disse egne er den i høj grad med til at sætte sit præg på landskabet. Parallelgårdene er som regel mere beskedne ejendomme med to parallelt liggende længer, der næsten altid vender gavlene mod øst og vest. Trelængede gårde findes mange steder i landet, men især på Fyn er typen ofte anvendt ved husmandssteder og smågårde med en boliglænge og to korte sidelænger. Gårdspladsen åbner sig som regel mod vejen. Endelig findes der den firelængede gårdtype, der dominerer på Sjælland, Fyn og i Østjylland, dog med den forskel, at den sjællandske gård er sammenbygget ligesom den fynske, medens man i Jylland ofte har et fritliggende stuehus i nær kontakt til længerne. Grundplaner I Sønderjylland, hvor husene er bredere og mere rummelige end i det øvrige land, har de enlængede huse sædvanligvis et langsgående skillerum, således at stuerne ligger parallelt bag hinanden. Modsætningen hertil er huse med højremskonstruktion, hvor rummene er tværgående. Den parallelle gård, der er særlig udbredt i Nordjylland, er karakteristisk ved, at den ene længe rummer stuehuset og eventuelt en mindre stalddel, fortrinsvis hestestalden, mens den parallelle længe indeholder stald, lade, lo m.v. Til disse gårde har der sandsynligvis i ældre tid været knyttet A: Vendsysselsk gårdtype. Den tolængede gårdtype med bygningskroppe, der ligger i øst-vestlig retning. B: Firlænget gård fra Ringkøbingegnen. C: Marskgård fra Tønderegnen. I det åbne landskab ligger gårdene på kunstige holme, de såkaldte varf, der hæver sig over det omgivende, flade landskab. D: Fynsk husmandssted (boelssted). Stuehuset er flankeret af to sidefløje, der rummer stald og lade. E: Firlænget, sjællandsk bondegård. Denne bygningstype var især udbredt før udskiftningen i slutningen af det. 18. årh., men var fortsat anvendt op til midten af 1800-tallet. F: Husmandssted med vinkelformede avlsbygninger. I de gårde som De sjællandske Landboforeninger og Landsforeningen Bedre Byggeskik projekterede og opførte i 1930 erne, kombinerede man hensynet til bygningsøkonomi og arbejdslettelse i overensstemmelse med tidens krav. 6

7 fritliggende bagehuse, hvori de store bageovne har været placeret. I trelængede gårde og vinkelgårde har det været almindeligt, at stalden lå i det, der må betegnes som hovedhuset, mens lo, lade m.v. har ligget i henholdsvis vinklen eller i de 2 tværlænger. Særligt på Fyn vil det ofte ses - selv i trelængede huse, at hjørnerne er rundbyggede; et tegn på at huset har sulekonstruktion. I firelængede gårde, der er udbredt over hele det østlige Danmark og den østlige del af Jylland, er stuehuset typisk indrettet med bolig i den ene fløj, eventuelt suppleret med en stald- eller ladedel. På Sjælland har gårdene lukket sig mod omgivelserne og åbnet sig mod gårdspladsen. Det vil sige, at kun få porte og lemme har vendt ud mod marker og vej, mens øvrige døre og vinduer i stuehus m.v. fortrinsvis har vendt mod gårdspladsen. Stuehusplanernes indretning var væsentligst bestemt af skorstenens placering. På Sjælland og Jylland nord for Limfjorden har der overvejende kun været én skorsten, der har samlet alle husets ildsteder. Efterhånden som stuehusene er vokset, har der vist sig behov for at opføre en ekstra skorsten, der ofte blev opført som en kakkelovnsskorsten ved den finere stue i husets ene ende. I Nordjylland så godt som altid i den vestre ende. Ildstedets placering i det enlængede hus var i Jylland sådan, at der fyredes fra frammerset (forstuen) direkte i køkkenildstedet og i ovnen. Man stod udenfor ildstedet og fyrede ind på kogepladsen. De enlængede huse på de sydfynske øer havde samme fyringsmåde, medens man i den sjællandske type måtte stå inde i skorstenen. I modsætning til de fynske gårde, hvor køkkenildstedet typisk fyres fra dagligstuen eller fra et egentlig køkken, så fyres de enlængede huse på øerne typisk fra bryggerset. Dette får til konsekvens, at de to skorstene står ganske tæt, idet bageovnen og køkkenildstedet har hver sin skorsten. Det er overvejende sådan, at man på Fyn og i Jylland har placeret den svære bageovn på langs i huset, mens man i de noget bredere huse i Sønderjylland og i de smalle, sjællandske huse har placeret bageovnen på tværs. På Sjælland således, at den ofte har stukket ud igennem væggen og været dækket af med et lille ludetag. Sådanne ovne findes dog også på Fyn. De daglige rum var selvfølgelig koncentreret omkring ildstedet og dermed varmekilden. Deraf fremgår, at antallet af dagligrum var større i Vestdanmark end i øst, hvor alle funktioner var samlet om blot et ildsted. Landbyggeriet sat i system Der findes en række typetegninger til bøndergårde fra det 18. århundrede. Flere godser udarbejdede dem til anvendelse i forbindelse med nybyggeri ved udskiftningen og til forbedring af landbrugsforholdene, såvel driftsforhold som boligforhold. Væsentlig betydning får typetegningerne dog først efter midten af 1800-tallet, blandt andet på grund af Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs indsats fra 1856 og fremefter. Forslagene opererer med et fritliggende stuehus med større bredde i forhold til de tidligere kendte. Derfor er der plads til en gennemgående skillevæg i husets længderetning. Over for stuehuset var et trelænget avlsgårdsanlæg. Bygningerne forudsættes tækket med strå, men efter 1880 ses også en række forslag, der opererer med tagpap På Sjælland var bageovnen stukket ud gennem væggen og dækket af et lille ludetag, men i Jylland og på Fyn var bageovnen placeret på langs inde i huset. A: Gavlbeklædning af ru eller høvlede brædder med affasede dæklister. Beklædningen er forneden afsluttet med vandbræt på trækonsoller. Gavludhænget er afsluttet med vindskede sømmet på lægteenderne, der bærer stråtaget. B: Muret gavl med såkaldte strømskifter ved afslutning mod tagkanten, der især fandt vid udbredelse i det murede byggeri omkring C: Vestjysk muret gavl. Hovedgesimsen på facaderne går med rundt om gavlen og fortsætter langs det halvvalmede tag. 7

8 Hel- eller halvvalmede tage er meget almindelige ved vestvendte kyster både ved den jyske vestkyst, på Vestfyn, på Vestsjælland og på Lolland. og skifer som beklædning, skifer på stuehuset, pap på udbygningerne. I stuehusene har kakkelovnen vundet indpas, og deraf følger, at der er behov for flere skorstene - typisk tre eller fire. Tiden efter 1875 er præget af omlægningen af dansk landbrug fra kornproduktion til animalsk produktion. Dette fik som naturlig konsekvens, at mange gamle landbrugsbygninger blev fjernet i slutningen af 1800-tallet og erstattet af nye, grundmurede bygninger. Det er væsentligt at bemærke, at selv om bygningerne blev større, og anlæggene fyldte mere, fastholdt man mange steder det tre- eller firelængede gårdanlæg. Trempelhuset er en bygning med et noget fladere tag og stor afstand imellem stueetagens vinduer og tagskægget. I staldbygningerne kunne foderet opbevares på en rationel måde på det høje trempelloft over staldene. Dette byggeri genfindes overalt i landet, men er særlig almindeligt i Vendsyssel og Sønderjylland. Helt nye bygningsformer udvikledes i forbindelse med udstykningen af husmandsbrug først i 1900-tallet. Ofte er der her tale om vinkelhuse med et lille stuehus og en noget rummeligere staldog ladelænge. Gårdens placering i landskabet Vejrlig og beliggenhed har styret placeringen af gårdene. Husene med spidsgavl er koncentreret i den østre side af de danske lande, mens de halvog helvalmede huse ligger ved vestvendte kyster. Således er der hel- eller halvvalm på husene langs den jyske vestkyst, ligesom halvvalm er meget almindelig på Vestfyn, Vestsjælland samt Lolland. I Vest- og Nordjylland ser man gårdene placeret lavt i terrænet, og det er lave huse med relativt store tagflader. De enlængede huse vender så godt som altid gavlen mod vest for derved at begrænse varmetabet og for bedre at stå imod den skrappe vind. På det tættere bebyggede Fyn og Sydsjælland vil man finde gårdene liggende tæt ud til vejføringen, eller de er udflyttet og ligger midt på deres marker og markerer sig i landskabet. Bornholm er i denne sammenhæng helt speciel, idet de mindre ejendomme, hvoraf kun få er uændrede, har været enlængede og ligget som i Vestjylland med gavlen mod havet, mens de mange, store gårde aldrig har ligget i landsbyer, men altid været fritliggende og således kunnet udvikle sig til at blive de meget store anlæg, man ser i dag. Med det murede byggeri, specielt i det 20. århundrede, blev der gjort op med de traditionelle byggeregler. Gårdene blev placeret højt for at opnå udsigt, lys og luft, men vel også for at sikre bedre færdselsmuligheder på de højere liggende arealer. Dette har medført, at nybyggeri får en meget markant indflydelse på landskabet. 8

9 LITTERATUR OG LINKS Litteratur Bondegårde i Danmark. Torben Lindegaard Jensen. Forlaget Skib 2002 Bonden bygger. Om opførelsen af bindingsværkshuse i det gamle landbosamfund. Mette Skougaard. Nationalmuseet 1985 Bondehuses alder, Peter Michelsen. Nationalmuseet 1979 Bondegårde og byggeskik, Bjarne Stoklund. D.H.F s Håndbøger, Kbh Bornholmsk byggeskik på landet. Niels-Holger Larsen. Bornholms Museum 1983 Danmarks arkitektur. Landbrugets huse. Hakon Lund, red. Gyldendal 1979 Danske Bøndergårde, Halvor Zangenberg. Det Schønbergske Forlag 1925 Den danske bondegård. Axel Steensberg. Forum 1974 Den Vestjyske klitgård. Peter Duun Andersen. Poul Kristensens Forlag 2000 Fyns Hjemstavn 1928 Gamle danske bøndergårde. Axel Steensberg, P. Haase & søns forlag 1954/1962 Gammelt dansk bindingsværk. Gorm Benzon. København 1984 Guide til Frilandsmuseet. Landskab, Bygning, Menneske. Nationalmuseet 2001 Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal 2004 Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til. Peter Dragsbo & Helle Ravn. Landbohistorisk Selskab 2001 Landhuset. Byggeskik og egnspræg. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig, Gyldendal, 3.udg Turistforeningen for Danmark, Halvor Zangenberg: Årbog 1927,1929,1930,193 2,1934,1935,1936,1937 Historisk Samfund for Præstø amt, Årbog 1925 Links Information om Bygningsbevaring: Byggeskik i byerne før 1930 Etagehuskonstruktioner KOLOFON Titel Beklædning med træspån Oplæg Tekstoplæg og tegninger: Nikolaj Hyllestad, arkitekt m.a.a. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Odateret Maj 2012, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Stråtage Før og Nu Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Titel Stråtage før og nu Redaktion Fleming Grøfte Arne Høi Tekst og grafik/billeder Fleming Grøfte Udgiver Raadvad-Centret www.raadvad.dk

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

HJEMSTAVNSGÅRDEN. Rapport vedr. konstruktive og vedligeholdelsesmæssige forhold. April 2008

HJEMSTAVNSGÅRDEN. Rapport vedr. konstruktive og vedligeholdelsesmæssige forhold. April 2008 HJEMSTAVNSGÅRDEN April 2008 Karsten Rønnows Tegnestue A/S Jørgen Nielsen - Rådgivende Ingeniører A/S April 2008 s. 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund s. 2 2. Historik s. 2 3. Tilstandsregistrering s. 2

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag.

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag. STRÅTAGE Nytækning. Det tækkede tag er en væsentlig og karaktergivende del af landbebyggelses i Danmark. Man har tidligere tækket med de materialer man kunne hente i nærområdet og derfor varierer tækketraditionen

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt

Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt Byggeskik for gårde og husmandssteder 1850-1940 i Viborg Amt Af Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Museum Det nuværende Viborg Amt er kendetegnet ved ret forskelligartede landskaber. De magre hedesletter

Læs mere

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890

ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890 ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890 I forbindelse med Danmarks industrialisering og vandringen fra land til by i sidste halvdel af 1800-årene opstod et boligbyggeri i byerne af hidtil uset omfang. I løbet

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

KATTEGAT SERIEN. Planer Facader

KATTEGAT SERIEN. Planer Facader KATTEGAT SERIEN Planer Facader LILJE-HUSE SIDEN 1970 Siden 1970 har Lilje-huset udviklet, solgt og opført fritidsboliger. Det har altid været intentionen at være foran og bygge kvalitetshuse i et unikt,

Læs mere

Tegning: Mål: Sag: Bygherre: Dato: Facader vest og syd 1:50. Facade mod vest. Ombygning sommerhus, Grævlingevej 2, 7860 Spøttrup

Tegning: Mål: Sag: Bygherre: Dato: Facader vest og syd 1:50. Facade mod vest. Ombygning sommerhus, Grævlingevej 2, 7860 Spøttrup 1870 724 2427 246 2427 40 837 60 60 1632 1632 60 837 40 1968 1632 3000 5500 17500 5200 3800 2100 1870 2970 200 1100 960 1525 500 670 610 400 975 600 1970 3000 2030 7000 Facader vest og syd Facade mod vest

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N BYGGERI I LANDZONE Vejledningshæfte om BYGGERI

Læs mere

Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ.

Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ. Region: Bornholm Kommune: Bornholm Adresse: Langebjergvej 15, 3770 Allinge Matr.nr.: Mtr. 1a Allinge Sandvig. Ejer: Naturstyrelsen, Bornholm Kontaktperson: Fuldmægtig Kim Eilif Pedersen, e mail.com kpe@nst.dk

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Bindingsværkshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1600-1900

Bindingsværkshus. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1600-1900 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Bindingsværkshus Opført i perioden: ca. 1600-1900 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere