Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel
|
|
- Gerda Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Steviaplanter af den bredbladede type i marken ved Institut for Fødevarer i Årslev den 3. oktober (Foto: Kai Grevsen). Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel Dyrkningsforsøg har vist, at stevia udmærket kan dyrkes økologisk i Danmark med acceptable udbytter og højt indhold af steviolglykosider. Et nyudviklet økologisk steviasødemiddel ønskes anvendt i produktionen af økologiske fødevarer. Kai Grevsen og Jørn Nygaard Sørensen Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, kai.grevsen@food.au.dk Foto: Kai Grevsen Institut for Fødevarer har siden september 2013 ledet et 4-årigt GUDP-finansieret projekt med stevia, som er en plante med et naturligt sødestof i bladene. Formålet med projektet er at udvikle et økologisk sødemiddel uden kalorier baseret på dansk økologisk dyrket stevia. En meget stor del vores økologiske fødevareproducenter har vist stor interesse for at få et sådant økologisk sødemiddel, der kan erstatte sukker. I EU findes der endnu ikke et tilladt økologisk sødemiddel baseret på steviaplanten.
2 Stevia Steviaplanten (Stevia rebaudiana L.), der oprindeligt vokser i Paraguay i Sydamerika, indeholder i bladene en række sødestoffer, som benævnes steviolglykosider. Der kan være helt op til procent steviolglykosider i bladenes tørstof. Disse sødestoffer er op til 300 gange sødere end sukker (sakkarose). Et af de sødeste og mest velsmagende steviolglykosider er rebaudosid A (RebA). Steviosid, RebA og RebC er dem, der er mest af i bladene. Steviolglykosider indeholder ingen energi (kalorier) og påvirker ikke blodsukkeret, hvilket i et sundhedsmæssigt perspektiv gør dem til velegnede alternativer til sukker som sødemiddel i forarbejdede fødevare-produkter. Steviaplanten er en flerårig busk fra Sydamerika. I Danmark kan den dog kun dyrkes som en enårig kultur på grund af frost. Vi har dog fordel af lange dage og meget lys. Planten er en kortdagsplante (blomstring når daglængden er mindre end 13 timer) og går derfor ikke i blomst under danske himmelstrøg før meget sent på året, hvilket resulterer i mange blade til høst. EU-lovgivning Siden 2011 er oprenset steviolglykosid fra steviaplanten godkendt i EU til brug som sødemiddel i konventionelle fødevarer og har fået E-nummeret E960. Det godkendte stevia sødemiddel (E960) skal som tilsætningsstof bestå af mindst 95 procent oprensede steviolglykosider. Selve steviaplanten, samt tørrede blade herfra, er endnu ikke godkendt som fødevare i EU. Dette skyldes, at EU betragter steviablade som Novel Food, og denne forordning siger, at alle nye fødevarer, som ikke har været markedsført i EU før maj 1997, skal forhåndsgodkendes. Der er imidlertid flere lande uden for EU, som anvender planten i fødevareprodukter, blandt andet lande i Sydamerika, Japan, Korea m.fl. Økologiske fødevarer Økologiske fødevareprodukter kan ikke anvende E960 som sødemiddel (tilsætningsstof), da den nuværende kemiske oprensningsmetode af steviolglykosider ved hjælp ion-bytning ikke er i overensstemmelse med de gældende økologiske produktionsmetoder. Der er derfor brug for en ny teknik, der ved vandig ekstraktion og for eksempel membranfiltrering kan oprense steviolglykosider fra økologisk dyrkede steviaplanter. En teknik, som er accepteret til brug i økologiske fødevareprodukter. Dyrkningsforsøg med stevia i Årslev Steviafrø er meget små og kan ikke sås direkte i marken. Det er nødvendigt at lave småplanter i potter til udplantning eller stiklinger fra moderplanter. Flere af de gode sorter findes kun som meristemformerede planter, og vi har måttet opformere dem ved stiklinger fra moderplanter. Det gælder især de tyske kloner/sorter, vi har fået fra firmaerne HortiLab/EUSTAS Gene bank (Telgte, Germany) og Pharmasaat (Artern, Germany). Den eneste frøplante med en nogenlunde spireprocent er fra det canadiske firma Ever Stevia (Toronto, Canada), men planterne bliver mere uensartede i marken, da de er fra åben bestøvning. Dyrkning ved udplantning betyder, at når stevia bliver godkendt, vil der også være et forretningspotentiale i at fremstille økologiske udplantningsplanter i væksthuse fra frø eller stiklinger. Ved Institut for Fødevarer er der udført dyrkningsforsøg med 12 forskellige kloner/sorter i 2014, som viste, at flere gav et godt udbytte af plantemasse og et højt indhold af steviolglykosider. Visse sorter indeholdt op til 9 procent af det mere velsmagende RebA i tørstof. Et vigtigt resultat var også, at man må plante tidligt ud, det vil sige først i maj, for at høste et højt udbytte. Syv af de bedste sorter/kloner blev testet igen i 2015 med tidlig udplantning. Klimaet i 2015 var tæt på
3 normalen med en kort varmeperiode i juli, en længere i august og faktisk også en midt i november (fig. 1). Figur 1. Lufttemperaturen ved Årslev DMI i Tiltrækning af steviasmåplanter.
4 Resultatet fra 2015 viste flere rigtig gode udbytter af biomasse og med udbytter af total steviolglykosid på op til 550 kg/ha (fig. 2). Den bedste klon var F fra HortiLab med et udbytte af RebA (teoretisk) på 375 kg/ha og op til 12 procent steviolglykosid i tørstof fordelt på henholdsvis 8 procent RebA, 3 procent steviosid og 1 procent RebC. Figur 2. Udbytte af tørre blade (tv ø), total steviolglykosider (th ø), RebA udbytte (tv n) og RebA % i tørstof (th n) ved afprøvning i Resultater fra tidlig udplantning (12. maj) af stevia sorter/kloner og to høsttider omkring 1. oktober (hhv. 14. sep. og 19. okt.). Stevia sort/klon F er en smalbladet type stevia med højt indhold af RebA
5 Gødningsforsøg Fire niveauer af økologisk gødning i form af Binadan sammen med Monterra og Patentkali blev testet for at finde optimalt udbytte og effekt på steviolglykosid-indhold. Sorten Ever Stevia blev sået d. 10. marts, udplantet d. 26. maj og høstet d. 15. september. Markjordens Pt, Kt og Mgt var henholdsvis 3.0, 12.0 og 5.3. Kg/ha N P K Mg S Ingen gødning Binadan Binadan Binadan Monterra Binadan Patentkali Udplantning af stevia i maj måned.
6 Figur 3. Forsøg med fire N niveauer i Binadan, desuden Monterra og patentkali i Resultatet viste en fin positiv korrelation mellem N i Binadan og biomasse (fig. 3), men ikke på indhold af steviolglykosider. Det højeste udbytte af steviolglycosider lå ved 80 kg N/ha, men forskellene var ikke sikre rent statistisk undtagen til ingen gødning. Tilførsel af 160 kg N pr ha med Monterra i stedet for Binadan resulterede i et lidt lavere udbytte, som formodentlig skyldtes mangel på P, K eller Mg. En øget tilførsel af K, Mg og S med Patentkali påvirkede ikke udbyttet. Forsøget gentages i Høsttidsforsøg To kloner ( C og F fra HortiLab/EUSTAS Gene bank i Tyskland) blev høstet på seks forskellige tidspunkter fra juli til november for at finde relationen til udvikling i biomasse og indhold af steviolglykosider. De to kloner var udplantet 12. maj Figur 4. Forsøg med 6 høsttider af to kloner i Udbytte af tørrede blade i t/ha (tv) og udbytte af RebA i kg/ha (th). Resultatet viste et klart toppunkt for højest udbytte af RebA ved høst omkring 1. oktober, især for sort F (fig. 4). Et udbytte på op til 5 ton blade/ha og op til 350 kg RebA/ha er udmærket for europæiske forhold og engangshøst. Forsøget gentages i Forsøg med forskellig plantetæthed To kloner ( C og F ) blev dyrket ved tre tætheder hhv. 6, 8 og 12 planter/m 2 for at finde optimal plantetæthed for højeste udbytte.
7 Figur 5. Forsøg med tre plantetætheder Udbytte at tons tørrede blade(tv) og udbytte af kg total steviolglykosider pr ha (th). Resultatet viste et lineært stigende udbytte med højere plantetæthed, og toppunktet er øjensynligt ikke nået med 12 pl/m 2 (fig. 5). Økonomiske beregninger på meromkostninger viser dog, at det ikke er profitabelt med 12 pl/m 2 i forhold til 6 pl/m 2 på grund af de store udgifter ved tiltrækning og etablering af dobbelt så mange udplantningsplanter. Først, når man kan komme under 70 øre pr plante (her økologiske stiklinger fra moderplanter), vil der være en økonomisk gevinst. Forsøg med dyrkning i høj tunnel En sort (Ever stevia) blev dyrket i høj tunnel med klar plast (0,2 mm) og høstet på tre tidspunkter. Tunellen virkede ikke optimalt og gav kun i gennemsnit 1 C højere temperatur over sæsonen. Figur 6. Forsøg med dyrkning i høj tunnel 2015.
8 Dyrkning af stevia i en høj plasttunnel. Resultatet gav ikke det forventede merudbytte af biomasse og steviolglykosider, og forsøget bliver ikke gentaget i Der er alt for store omkostninger ved etablering af tunnel i forhold til merudbytte og pris på tørrede blade som råvare. Forsøg med dyrkning under sort plast på kamme Sorten Ever stevia blev dyrket ved udplantning på kamme dækket med sort plast og vanding gennem siveslanger under plasten. Figur 7. Forsøg med dykning på kamme og under sort plast 2015.
9 Dyrkning af stevia på plastdækkede bede med siveslanger til vanding under plasten Resultatet viste et pænt merudbytte ved dyrkning med sort plast på kamme og overraskende en højere koncentration af steviolglykosider (fig. 7), en effekt som kunne være interessant at undersøge nærmere. Merudbyttet var dog heller ikke her stort nok til at give en profitabel dyrkningsteknik i Danmark på grund af øgede udgifter til etablering af kamme med plast og siveslanger til vanding. De samlede resultater fra dyrkningsforsøgene viser, at stevia udmærket kan dyrkes økologisk i Danmark med store udbytter og høje indhold af steviolglykosider. Ekstraktion og oprensning af sødestof Membranfiltrering viste sig at være mere vanskelig til oprensning af steviolglykosider end antaget, og der er derfor arbejdet intensivt på oprensning ved andre metoder. Vi er nu nået frem til en fremgangsmåde til oprensning efter principper, der opfylder de økologiske regler (fig. 8 og 9). Det færdige produkt er sirupslignende gul høj-viskøs væske, med 40 procent ren steviolglykosider i tørstof og 70 procent tørstof. Ét gram økologisk 'Stevia Sirup har en sødeevne svarende til cirka 100 gram sukker. Det udviklede sirupsprodukt er i overensstemmelse med de økologiske principper, fordi det ikke er et højraffineret produkt som tilsætningsstoffet E960 (konventionelt stevia sødemiddel), men et mere naturligt udtræk af planten, som stadig har mange af de oprindelige naturlige ingredienser fra steviaplanten.
10 Figur 8. Kolonne af filtermateriale til fraktionering (tv) og stevia-ekstrakt i alkohol før inddampning (midt). Diagrammet (th) viser koncentration af steviolglykosid i fraktioner. Figur 9. Fraktioner af stevia til op-koncentrering først elueret med alkohol (tv) og sidst vand (th.). Dette produkt, Grøn Stevia Sirup, har været testet af Döhler Denmark (Dairy Fruit) og Thise Mejeri i en økologisk yoghurt med jordbær. Tre produkter: en med ren sukker, en med 30 procent erstatning af sukker med sirup og en med 60 procent erstatning af sukker med sirup. Resultatet af smagstesten var meget positivt for steviasirup. Både Döhler og Thise er positive og vil gerne bruge produktet i deres økologiske produkter, når det er blevet godkendt til økologiske fødevarer i EU. Dyrkningsvejledninger for økologisk stevia Der bliver nu efter de sidste markforsøg lavet dyrkningsvejledninger for dansk økologisk stevia med anvisninger til høst og tørringsteknik. Der bliver også lavet anvisninger til ekstraktion og oprensning både som stevia sirup og (når det lykkes) som et økologisk tilsætningsstof med mindst 95 procent rent steviolglykosid, der ligner det konventionelle blot fremstillet af økologiske steviaplanter og ved økologisk acceptable oprensningsteknikker. Godkendelser i EU Det store spørgsmål før økologiske fødevareproducenter kan komme til at bruge det naturlige sødemiddel fra stevia er, om det kan godkendes i EU enten som fødevare eller novel food eller som tilsætningsstof. Lidt lyspunkter kan der skimtes i EU lovgivningen fordi der er kommet lempeligere regler fra EU vedrørende godkendelse af nye fødevarer (Novel Food). De nye regler er vedtaget først i 2016, men træder dog først i kraft 24 måneder efter vedtagelsen. Nye fødevarer skal herefter ikke længere godkendes af både de enkelte EU-lande og EU-Kommissionen. Fremover skal fødevarevirksomheder kun ansøge EU-Kommissionen om godkendelse. Hvis der er tale om
11 traditionelle fødevarer så som plantebaserede fødevarer fra lande uden for EU (3. lande), der har været på markedet og sikre i over 25 år, skal der kunne fremvises dokumentation herom. Grøn Stevia-produktet skal godkendes i EU, enten ved at stevia ikke omfattes af Novel Food regler eller efter nye Novel Food regler med lempeligere betingelser, hvis det kan dokumenteres, at det oprensede produkt har været anvendt sikkert i 25 år i 3. lande. Derefter skal det godkendes til økologi. Vi vil prøve at søge godkendelser af økologisk stevia sammen med vores industripartnere. Partnere i projektet og deres opgaver: Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer (selektion af kloner/sorter, stiklinger, småplanteproduktion, økologisk dyrkning, behandling efter høst, ekstraktion og oprensning) DSS A Tetra Pak Company (ekstraktion, membranfiltrering) Økologisk Landsforening (EU lovgivning og godkendelse til økologisk produktion) Döhler Denmark A/S (før Dairy Fruit A/S) (ingredienser til mejeriprodukter, produktudvikling) Thise Mejeri A.m.b.a. (økologiske mejeriprodukter, produktudvikling) Skovsgaard gods, Danmarks Naturfond (dyrkning af økologiske landbrugsprodukter) Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), under Miljø- og Fødevareministeriet. Stevia stiklinger med moderplanter i baggrunden.
Sorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereFrøkilder af stærk oregano
Origanum vulgare ssp. hirtum dyrket på bede udplantet i for-hullet MyPex. Bedet til højre er lige høstet, og man kan se ukrudtsdugen (Urtefarm på Fyn 2003). Frøkilder af stærk oregano Oregano frøkilder
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereKan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?
Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereOrientering og opdatering på økologiområdet
Orientering og opdatering på økologiområdet LMO Horsens. 8 april 2019 Peder Wood-Pedersen Økologiens Historie Fra private standarder til europæisk og dansk lov Startede med en ide om at bruge naturens
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereGamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereCikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin
Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGamle danske sorter af kålroe
Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereGrøn Viden. Almindelig Timian
Grøn Viden Almindelig Timian Dyrkning af almindelig timian og betydning af høsttid, udviklingstrin og genhøst for udbytte og sammensætning af æterisk olie i dansk dyrket Thymus vulgaris Kai Grevsen & Lars
Læs mereDyrkning af sojabønner i Danmark
Dyrkning af sojabønner i Danmark Baggrund Innovationsprojekt 2008-2010 Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål www.soja.djfprojekt.dk/ Samarbejde mellem DJF/, Naturli Foods
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAlternative metoder til køling rucola
inspire demoprojekt Alternative metoder til køling rucola Af Anne Darre-Østergaard og Bastian Junker, AgroTech Merete Edelenbos, Aarhus Universitet Oktober 013 1 Er det muligt at spare energi ved køling
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereFair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2010-20-24-014477Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 099 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereBerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute rs@teknologisk.dk BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs merePlanteavlsdagen d. 30. jan.
en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereØkologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag
Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag EU s økologiforordning 834/2007 2. Denne forordning gælder for følgende
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereProjektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion
21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.
Læs mereAfrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.
Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mere