Gamle danske sorter af kålroe
|
|
- Marie Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige sorter med interessante råvare-egenskaber. Jørn Nygaard Sørensen & Gitte Kjeldsen Bjørn DJF-Årslev, Aarhus Universitet Kålroe er en yndet spise i vore nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. I Danmark er udbredelsen derimod ret begrænset, formodentlig fordi kålroer opfattes som fattigmandskost. Specielt under de to verdenskrige var forbruget af kålroer stort. Kålroer opfattes endvidere som dyrefoder, fordi de tidligere især blev anvendt til kvægfoder. Da der i Danmark er en stigende interesse i at spise sundhedsskabende grønsager med historie er det oplagt at søge at udbrede kendskabet til og forbruget af kålroer, blandt andet ved at udvikle nye retter hvor kålroer indgår. Kålroe er en roe med grøn eller violet nakke afhængig af sort. Den indvendige farve varierer fra hvid til gullig. Sorterne besidder forskellige egenskaber med hensyn til smag og konsistens. I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. I samarbejde med kokke fra Kokkelandsholdet og det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum vurderes smagen af kålroer, og nye måder at anvende kålroe på søges udviklet. Magres Pajberg Bangholm Wilby Øtofte Dalo Trifolium Wilhelmsburger Violette og grønne kålroer med hvid til gullig indre. 1
2 Udbytte Sorterne blev høstet på to forskellige tidspunkter. Ved første høst, 81 dage efter udplantning, producerede de bedste sorter omkring 90 procent salgbare roer større end 300 g pr stk. (Figur 1). Enkelte sorter producerede dog kun omkring 60 procent salgbare da der var mange roer under minimumsvægten på 300 g. Enkelte roer blev desuden frasorteret på grund af kålflueangreb og råd (Tabel 1). Den gennemsnitlige vægt af salgbare roer varierede fra 460 til godt 600 g for den enkelte sort (Tabel 1). Formen var for det meste rund. Den nutidige sort Helenor var den mest fladrunde medens Bangholm Hunsballe og Dalo Trifolium var de mest højrunde. En stor gennemsnitsvægt og en stor andel roer over minimumsvægten resulterede i udbytter på over 60 t salgbar vare pr ha i Bangholm Pajbjerg Sahne, Dæhnfeldt og Helenor. Kålroe - 1. høst 2009 Bangholm Hinderupgaard Bangholm Hunsballe Bangholm Pajbjerg Regent Bangholm Pajbjerg Sahna Bangholm Wiboltt Bangholm Wilby Øtofte Dalo Trifolium Dima Trifolium Dæhnfeldt Fama Dæhnfeldt Helenor Magres Pajbjerg Record Tashupgaard Ruta Øtofte Sator Øtofte Wilby Øtofte Wilhelmsburger Wilhelmsburger Daeno Wilhelmsburger Danila Wilhelmsburger Reform Wilhelmsburger Trifolium Wilhelmsburger Øtofte Fejlfri Små fejl Figur 1. Salgbare kålroer større end 300 g/stk. (fejlfrie og kålroer med små fejl i procent af det totale antal), 1. høst
3 Tabel 1. Udbytte, vægt og form af salgbare kålroer større end 300 g/stk. samt væsentligste frasorteringsårsager, 1. høst Årsager til frasortering Udbytte salgbare Vægt salgbare Bredde Højde / bredde Små Råd Kålflue t/ha g/stk. cm x 100 % % % Bangholm Hinderupgaard , Bangholm Hunsballe , Bangholm Pajbjerg Regent , Bangholm Pajbjerg Sahna , Bangholm Wiboltt , Bangholm Wilby Øtofte , Dalo Trifolium , Dima Trifolium , Dæhnfeldt , Fama Dæhnfeldt , Helenor , Magres Pajbjerg , Record Tashupgaard , Ruta Øtofte , Sator Øtofte , Wilby Øtofte , Wilhelmsburger , Wilhelmsburger Daeno , Wilhelmsburger Danila , Wilhelmsburger Reform , Wilhelmsburger Trifolium , Wilhelmsburger Øtofte , LSD , ns ns 1) Helenor er en nutidig sort. 1) Mindste statistisk sikre forskel; ns = ikke sikker forskel. Magres Pajbjerg Wilhelmsburger Reform Fama Dæhnfeldt Gamle danske sorter af kålroer 3
4 Kålroe eller kålrabi Kålroer kaldes ofte for kålrabi, men det er faktisk forkert. Kålrabi eller glaskålrabi er det samme som knudekål eller Brassica oleracea var. gongylodes på latin. Det latinske navn for kålroe er Brassica napus var. napobrassica. Til forskel fra knudekål, udvikler kålroer ikke blade på selve salgsproduktet. Modstandsdygtige sorter Det alvorligste skadedyr i kålroer er kålfluen hvis larver gnaver gange, som efterhånden brunfarves. Alvorlige angreb resulterer i frasortering, medens mindre angreb eventuelt kan afpudses. Selv et mindre angreb betyder at roerne ikke kan opbevares da såringen resulterer i rådudvikling. I afprøvningen var sorterne dækket med insektnet. Nettet var dog ikke lukket i siderne. Dette resulterede i kålflueangreb i alle sorter. De mindst angrebne sorter var Dæhnfeldt og Wilhelmsburger (Tabel 2). Kålroerne var også angrebet af andre skadedyr. Her blev det mindste angreb set i Ruta Øtofte og Sator Øtofte. Wilhelmsburger Reform og Wilhelmsburger Trifolium udviklede lidt kålbrok uden at det dog var et problem (Tabel 2). Iagttagelser i marken viste at alle sorter, bortset fra Magres Pajbjerg, blev angrebet af meldug i mild grad. Det tidligste angreb blev set i Wilhelmsburgersorterne (Tabel 3). Tabel 2. Angreb af sygdomme og skadedyr samt planter med nopret hud eller afvigende farve i procent af samtlige kålroer i hver sort (dvs. inklusiv salgbare kålroer med små fejl), 1. høst Sygdomme og skadedyr Andre fejl Kålflue Andet gnav Kålbrok Ujævn hud Anden farve % % % % % Bangholm Hinderupgaard Bangholm Hunsballe Bangholm Pajbjerg Regent Bangholm Pajbjerg Sahna Bangholm Wiboltt Bangholm Wilby Øtofte Dalo Trifolium Dima Trifolium Dæhnfeldt Fama Dæhnfeldt Helenor Magres Pajbjerg Record Tashupgaard Ruta Øtofte Sator Øtofte Wilby Øtofte Wilhelmsburger Wilhelmsburger Daeno Wilhelmsburger Danila Wilhelmsburger Reform Wilhelmsburger Trifolium Wilhelmsburger Øtofte LSD 1 19 ns ns 5 4 1) Mindste statistisk sikre forskel; ns = ikke sikker forskel. 4
5 Farve Sorterne Wilhelmsburger Daeno og Wilhelmsburger Trifolium udviklede en mere nopret eller ujævn hud (Tabel 2 og 3). I de violette sorter Dæhnfeldt og Bangholm Hunsballe var der en del grønne roer. Modsat, var der i den grønne sort Wilhelmsburger Daeno en del violette roer. Det er uvist om afvigende farve i disse sorter skyldes naturlig udspaltning eller om der er sket en forurening af frøpartierne. Af Tabel 3 ses endvidere at der er forskel på hvor stor en andel af roens overflade der er farvet og på farveintensiteten, samt på roens glathed, rodafslutning og indvendig farve. Disse egenskaber er af betydning ved markedsføring og salg hvor forbrugerens opfattelse af produktet er afgørende. Tabel 3. Bedømmelser og iagttagelser i kålroer, Farveintensitet Farve Farvet overflade Glathed Rodafslutning Indvendig farve Meldug % 9=glat 9=bedst 9=mest 1 DAP 2 Bangholm Hinderupgaard Violet Middel Bangholm Hunsballe Violet Svag Bangholm Pajbjerg Regent Violet Svag Bangholm Pajbjerg Sahna Violet Middel Bangholm Wiboltt Violet Svag Bangholm Wilby Øtofte Violet Middel Dalo Trifolium Grøn Friskgrøn Dima Trifolium Violet Middel Dæhnfeldt Violet Middel Fama Dæhnfeldt Violet Svag Helenor Violet Kraftig Magres Pajbjerg Violet Kraftig Record Tashupgaard Grøn Middel Ruta Øtofte Violet Svag Sator Øtofte Grøn Friskgrøn Wilby Øtofte Violet Middel Wilhelmsburger Grøn Mat Wilhelmsburger Daeno Grøn Middel Wilhelmsburger Danila Grøn Middel Wilhelmsburger Reform Grøn Middel Wilhelmsburger Trifolium Grøn Svag Wilhelmsburger Øtofte Grøn Middel ) Skala fra 1 (hvid) til 9 (gul). 2) Dage fra udplantning til symptomer på angreb af meldug. Kulturforhold I demonstrationsprojektet deltog 21 gamle danske sorter, som blev leveret af NordGen. Herudover deltog den nutidige sort Helenor. Frøene blev sået i speedling-potter i væksthus den 24. april og udplantet den 26. maj på et økologisk drevet areal ved DJF i Årslev. Rækkeafstanden var 50 cm og planteafstanden i rækken var 16 cm. Forfrugten var vårbyg med kløvergræsudlæg. I slutningen af april var jordens indhold af N-min 68 kg pr ha i 0-25 cm s dybde, Rt var 6.5 og jordens P-tal og K-tal var henholdsvis 2.3 og 12.5 mg pr 100 g jord. Den 2. juli blev der tilført kg N-P-K pr ha i Binadan og den 31. juli sprøjtet med Dipel. Sorterne blev høstet på to forskellige tidspunkter med 4 ugers interval den 14. august og 10. september. Planterne var dækket med insektnet fra udplantning og indtil den 22. juli. 5
6 Smag Enkelte sorter blev ved forskellige lejligheder smagstestet. Ved et Åbent-Hus arrangement i Årslev blev Wilhelmsburger vurderet til at være sprød, men også stærkere i smagen sammenlignet med fire andre sorter hvor Helenor og Magres Pajbjerg var de mest milde (Tabel 4). Ved Grønsagsfestival i København blev publikum spurgt om hvilken sort, ud af fem forskellige, de syntes bedst om. Bangholm Pajbjerg Regent og Wilhelmsburger Øtofte scorede højest; herefter fulgte Helenor og Magres Pajbjerg medens Dalo Trifolium fik færrest point. I det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum fik Magres Pajbjerg en god karakter såvel rå som brunet eller stuvet. Tabel 4. Bedømmelser af smag ved Åbent-Hus arrangement i Årslev Sprødhed 1 Smag 1 9=sprød 9=stærk Bangholm Pajbjerg Sahna 6 3 Helenor 5 2 Magres Pajbjerg 6 2 Ruta Øtofte 6 3 Wilhelmsburger 8 4 1) Skala fra 1 til 9 hvor 9 er meget sprød alternativt meget stærk. Smagstest af kålroer på Grønsagsfestival i København 6
7 Anden høsttid Anden høsttid blev udført 107 dage efter udplantning. Siden første høsttid var vægten af salgbare roer øget med 30 procent til godt 700 g pr roe i gennemsnit af alle sorter Tabel 5). Samtidig aftog højde/bredde-forholdet idet hovederne blev bredere uden at højden ændrede sig. Andelen af salgbare hoveder var nu kun omkring 20 procent (Figur 2). Årsager til frasortering var altovervejende minering af kålfluens larver, men også små hoveder resulterede fortsat i frasortering. Tabel 5. Udbytte, vægt og form af salgbare kålroer større end 300 g/stk. samt væsentligste frasorteringsårsager, 2. høst Årsager til frasortering Udbytte salgbare Vægt salgbare Bredde Højde / bredde Små Råd Kålflue t/ha g/stk. cm x 100 % % % Bangholm Hinderupgaard , Bangholm Hunsballe , Bangholm Pajbjerg Regent , Bangholm Pajbjerg Sahna , Bangholm Wiboltt , Bangholm Wilby Øtofte , Dalo Trifolium , Dima Trifolium , Dæhnfeldt , Fama Dæhnfeldt , Helenor , Magres Pajbjerg , Record Tashupgaard , Ruta Øtofte , Sator Øtofte , Wilby Øtofte , Wilhelmsburger , Wilhelmsburger Daeno , Wilhelmsburger Danila , Wilhelmsburger Reform , Wilhelmsburger Trifolium , Wilhelmsburger Øtofte , LSD 1 13 ns 0,9 7 9 ns 17 1) Mindste statistisk sikre forskel; ns = ikke sikker forskel. 7
8 Kålroe - 2. høst 2009 Bangholm Hinderupgaard Bangholm Hunsballe Bangholm Pajbjerg Regent Bangholm Pajbjerg Sahna Bangholm Wiboltt Bangholm Wilby Øtofte Dalo Trifolium Dima Trifolium Dæhnfeldt Fama Dæhnfeldt Helenor Magres Pajbjerg Record Tashupgaard Ruta Øtofte Sator Øtofte Wilby Øtofte Wilhelmsburger Wilhelmsburger Daeno Wilhelmsburger Danila Wilhelmsburger Reform Wilhelmsburger Trifolium Wilhelmsburger Øtofte Fejlfri Små fejl Figur 2. Salgbare kålroer større end 300 g/stk. (fejlfrie og kålroer med små fejl i procent af det totale antal), 2. høst Demonstrationsprojekt om gamle danske sorter af kål og rodfrugter I 2009 og 2010 demonstreres 42 sorter af hvidkål, 21 sorter af kålroe og 46 sorter af gulerod. I 2010 og 2011 sammenlignes 12 sorter af grønkål, 3 sorter af knudekål, 7 sorter af rosenkål og 11 sorter af knoldselleri. Projektet gennemføres i samarbejde med Den Økologiske Have i Odder, Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup, Frilandsmuseet i Lyngby, NordGen og Kokkelandsholdet. Demonstrationsprojektet støttes af FødevareErhverv, Genetiske Ressourcer. Hjemmeside: 8
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereÅbent Hus den 20. september 2010. Hvidkål Kålroe Gulerod Grønkål Rosenkål Knudekål Knoldselleri
Gamle danske sorter: Kål og rodfrugter Åbent Hus den 20. september 2010 Institut for Havebrugsproduktion, Årslev Hvidkål Kålroe Gulerod Grønkål Rosenkål Knudekål Knoldselleri Aarhus Universitet, Institut
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereIntern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereIntern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro
Intern rapport Maj 2003 nr. 180 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport nr. 180 Maj 2003
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereIntern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mereNye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014
Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, FUB & Martin Frauen,NPZ) Kålbrok i europæisk rapsdyrkning
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereGode gamle æblesorter
Gode gamle æblesorter Ved Maren Korsgaard, Faglig sekretær, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Afgrødevidenskab, Tåstrup Den 22. august 2013. De gamle æblesorter De gamle sorter repræsenterer en enorm
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereBedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion
Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, og Virksomhedskonsulent Jens Jørgensen, Gatnerirådgivningen og Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereHvidkål til friskmarkedet
Brassica 2011-12 21 22 Brassica 2011-12 Hvidkål til friskmarkedet Kevin F1 Denne tidlige sort er til din fordel Meget tidlig hvidkålssort til den første dyrkning under plast, kompakt plante. Vores tidligste
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereBestilling af roefrø til 2015
Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den
Læs mereSortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereResulta ter fra Bittersund 2017 og planer for Ma rkforsøgene AARHUS UNIVERSITY. Web: food.au.dk
Resulta ter fra Bittersund 2017 og planer for 2018 Ma rkforsøgene Adresse Phone: 87 15 60 00 Direct: 87 15 Email: @food.au.dk Web: food.au.dk Sæ sonen 2017 Terroirforsøg i Ba rrit, Bra nde, Årslev med
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mereDEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Læs mereDyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer
Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Hanne L. Kristensen, Marie Grønbæk, Ulla Kidmose, Anne C. Thorup*, Per Bendix Jeppesen* Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer Aarhus Universitets
Læs mereDesign og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.
Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereGulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereØkologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereSortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mere