Grøn Viden. Almindelig Timian
|
|
- Andreas Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Almindelig Timian Dyrkning af almindelig timian og betydning af høsttid, udviklingstrin og genhøst for udbytte og sammensætning af æterisk olie i dansk dyrket Thymus vulgaris Kai Grevsen & Lars Porskjær Christensen
2 2 Mange krydderurter er kendt for deres behagelige duft, som skyldes deres relativt høje indhold af duftstoffer (= aromastoffer i fødevarer), der udsendes direkte fra planternes overflade og/eller frigøres når cellerne, der indeholder duftstofferne, ødelægges. Duftstoffer er lavmolekylære sekundære metabolitter, der kan være vidt forskellige i deres kemiske struktur og biokemisk oprindelse. Duftstoffer kan udvindes fra planterne ved f.eks. presning, ekstraktion eller vanddampdestillation, hvorved man får en æterisk olie, hvis kemiske sammensætning og duft er repræsentativ for den plante/plantedel, hvorfra olien er udvundet. Æteriske olier bruges i vid udstrækning i kosmetik og i farmaceutiske produkter samt som vigtige ingredienser i fødevarer. Blandt krydderurterne findes mange toårige og flerårige velkendte planter, der jævnligt bruges i husholdningen, såsom dild, kommen, fennikel, persille, timian, oregano, salvie, estragon og purløg. Ud over at være vigtige ingredienser i madlavningen er mange krydderurter også kendte lægeplanter med en mere eller mindre veldokumenteret effekt overfor forskellige sygdomme. En af disse lægeplanter er almindelig timian eller blot timian (Thymus vulgaris), hvor nogle af de vigtigste indholdsstoffer ud fra en fødevare- og medicinsk synsvinkel er at finde i den æteriske olie fra de overjordiske dele af planten, dvs. blomster, blade og frø. I denne Grøn Viden beskrives udvalgte resultater fra nogle kontrollerede dyrkningsforsøg med timian, hvor formålet har været at undersøge hvorledes udbytte og sammensætning af den æteriske olie af dansk dyrket timian afhænger af høsttid og udviklingstrin ved høst. Resultaterne skal anvendes til at opstille et høstkriterium for produktion af den bedste timian råvarekvalitet til anvendelse Foto 1. Timian (Thymus vulgaris L.) ved begyndende blomstring d. 2. juni (Foto Kai Grevsen)
3 3 som hhv. plantemedicin eller krydderi. Dyrkningsforsøgene med timian er foregået i tæt samarbejde med fynske avlere af krydderurter under UdviklingsCenter Årslev. Nærmere oplysninger om UdviklingsCenter Årslev og dets aktiviteter kan findes på hjemmesiden Oprindelse og anvendelse Almindelig timian er en flerårig, stedsegrøn halvbusk, der tilhører læbeblomstfamilien (Lamiaceae). Planten bliver op til 40 cm høj og har firkantede stængler med små smalle modsatte elliptiske blade og lyserøde eller hvide blomster (Foto 1). Slægten Thymus består af over 150 arter, som er fordelt udover store dele af Europa, Asien og Afrika. Timian er hjemmehørende i Middelhavsområdet, men dyrkes nu, bl.a. som krydderplante, over det meste af verden. I Danmark findes to vilde arter; smalbladet timian (T. serpyllum) og bredbladet timian (T. pulegioides), som vokser på hhv. klitheder og tørre skrænter. I det gamle Romerrige brugte man timian som røgelse, og navnet timian kommer da også af det græske thymiama = røgelse, måske pga. denne anvendelse eller dens karakteristiske duft. Timian er en af de ældst kendte krydderurter, vi bruger i dag. Timian har en fantastisk aroma, som gør den særdeles velegnet til gule ærter og grønsagssupper, lamme- og vildtretter, kødretter, fugl og fisk. Timian er også god til stegt og grillet kød. Desuden giver krydderurten en god smag til hjemmelavet marinade, eddike, essens og olie. Timian er derfor en jævnlig brugt krydderurt i den daglige madlavning og i fødevareindustrien. p-cymen Borneol OH Thymol OH Linalool OH Som lægemiddelplante er timian blevet anvendt igennem tiderne mod mange forskellige lidelser og sygdomme, hvor plantedele/ekstrakter/æterisk olie fra de overjordiske dele af planten er blevet brugt mod infektioner både udvortes og indvortes. I dag bruges timian og dens æteriske olie til bekæmpelse af navnlig svampeinfektioner samt mod Carvacrol β-myrcen OH γ-terpinen H H β- Caryophyllen Figur 1. Kemiske strukturer af de flygtige stoffer, der anses for at være blandt de vigtigste i timian og som forekommer i relative høje koncentrationer i den æteriske olie fra dansk dyrket timian. Fra et medicinsk synspunkt anses thymol og carvacrol dog at være de væsentligste stoffer pga. deres kraftige antimikrobielle aktivitet. α-pinen β-pinen Camphen Sabinen α-terpinen Figur 2. Kemiske strukturer af nogle flygtige stoffer, der ofte forekommer i relativ små koncentrationer i den æteriske olie fra dansk dyrket timian.
4 4 brystinfektioner som bronkitis, kighoste, hals- og lungebetændelse. Desuden anvendes planten mod astma og høfeber, og til behandling af især børn mod orm. Der findes enkelte naturlægemidler på det danske marked, der er baseret på plantedele eller ekstrakter af timian. Desuden anbefales det ikke at bruge den æteriske olie fra timian ufortyndet, hverken til indvortes eller udvortes brug, og slet ikke af kvinder under graviditet. Normalt benyttes timian mod ovenfornævnte sygdomme enten i form af vandige udtræk (afkog), tinkturer (alkohol ekstrakter) eller æterisk olie i stærkt fortyndet form. Foto 2. Timian dyrket i bede og høst af forsøg d. 2. juni 2003 (Foto Kai Grevsen). Foto 3. Klippehøjde ved første høst i juni (Foto Kai Grevsen). Den æteriske olie fra timian og beslægtede arter har i adskillige videnskabelige undersøgelser vist sig at være svampe- og bakteriedræbende, hvilket blot bekræfter plantens egenskaber til bekæmpelse af svampe- og bakterielle infektioner. Dog mangler der egentlige farmakologiske og kliniske studier, der dokumenterer effekten på mennesker. Endelig er det videnskabeligt bevist, at timian og dens æteriske olie besidder antioxidative egenskaber, men om disse egenskaber har nogen betydning i relation til sygdomme er stadig ikke afklaret, selvom det har været antydet i den videnskabelige litteratur. De antioxidative og antibakterielle egenskaber kan dog med fordel bruges til at forhindre harskning/autoxidation af fødevarer, og dermed være med til at forlænge holdbarheden af især kødprodukter, der ofte har et højt indhold af lipider.
5 5 Indholdsstoffer i æterisk olie fra timian De antimikrobielle egenskaber af timian og dens æteriske olie skal især henføres til plantens relativt høje indhold af thymol, som er kraftigt svampe- og bakteriehæmmende. Også andre indholdsstoffer spiller en rolle i den sammenhæng, herunder især det til thymol beslægtede indholdsstof carvacrol. Dertil kommer at timians karakteristiske duft skyldes en kombination af forskellige flygtige monoterpener (Figur 1 og 2), hvoraf de vigtigste udover thymol og carvacrol synes at være β-myrcen, γ-terpinen, p-cymen, linalool, og borneol (Figur 1). Fra en medicinsk synsvinkel er et højt indhold af thymol og/eller carvacrol en vigtig parameter til bestemmelse af kvaliteten af den æteriske olie pga. deres antimikrobielle aktivitet. Dette er dog ikke nødvendigvis en optimal kvalitetsparameter, hvis man skal bruge timian/æteriske olie som ingrediens i fødevarer, med mindre man ønsker en forlænget holdbarhed af produkterne. Normalt betragtes timian råvaren som værende af en god kvalitet, hvis indholdet af den æteriske olie udgør over 1,2 % af tørvægten og sammensætningen af den æteriske olie for de vigtigste indholdsstoffer ligger i følgende områder: Foto 4. Timiankulturen ved fjerde høst d. 2. juli 2003 (Foto Kai Grevsen). Foto 5. Timian d. 19. september 2003, hvor der blev genhøstet på de parceller, der var høstet første gang d. 2. juni. (Foto Kai Grevsen). β-myrcen (1-3 %) γ-terpinen (5-10 %) p-cymen (15-28 %) linalool (4-6,5 %) borneol (0,2-2,5 %) carvacrol (1-4 %) thymol (36-55 %).
6 6 Problemet med timian råvaren er, at den ikke er særlig ensartet i kvalitet mht. udbytte af den æteriske olie og sammensætningen af den, hvilket hovedsagelig skyldes en stor genetisk variation indenfor arten. Desuden klassificer man timian i forskellige kemotyper, dvs. planterne inddeles efter hvilken type indholdsstof, der udgør den største procentdel af den æteriske olie. Den mest almindelig synes at være thymol kemotypen. Produktionen af planteindholdsstoffer afhænger desuden meget af dyrkningsbetingelser (vanding, jordbund, gødskning) og høsttidspunkt. Det er derfor interessant at vide, om man kan ændre kvaliteten af timian råvaren ved at høste den på forskellige tidspunkter af året, og om genhøstning af timian påvirker kvaliteten, dvs. indholdet og sammensætningen af den æteriske olie. Dyrkning Timian blomstrer fra sidst i maj til helt hen i oktober. Timian foretrækker tør og kalkrig jord i god gødningsstand og masser af sollys. Marken skal helst ligge et sted, hvor der ikke er risiko for stærk frost om vinteren. For at sikre god overvintring må der ikke skæres for dybt om efteråret og ikke høstes senere end midt i oktober. Timian kan dyrkes i rækkekultur eller i bede og kan enten sås direkte eller plantes ud. De flerårige planter giver ofte problemer med ukrudt og især når man, som det er tilfældet i Danmark, ønsker at dyrke uden brug af pesticider. Derfor anbefales udplantning gennem ukrudtsdug, selvom det er en relativt stor investering ved etablering. Direkte såning kræver et meget godt såbed, og man sår i en dybde af 0,5-1,0 cm. Såmængden er ca. 3-8 kg/ha alt efter rækkeafstand og spiringsforhold. Timianfrøene er små med en tusindkornsvægt (TKV) på ca. 0,3 gram, og de er følsomme for skorpedannelse ved tilslemning af jorden. Småplanter til udplantning sås i marts/april i potter (f.eks. Vefi- 45 x 45 x 60 mm eller anden form for aflang pot te ) med 5-7 frø i hver pot te. Pot ter ne skal helst være aflange for at kunne plantes maskinelt gen nem ukrudts dug. Plant erne til trækkes i vækst hus ved C ind til frem spiring, hvor efter tempera turen kan sænkes til ca C om dagen og C om nat ten. Planterne skal af hærdes frost frit i 7-14 dage før de i slutningen af maj er klar til at blive plantet ud på fri land. Planter ne skal nu helst være ca. 5-7 cm høje. Plantning kan foregå i bede, f.eks. i 120 cm brede bede med en gang med græs på ca cm imellem, af hængig af hvilken slåmaskine man har til gangene. Plantning i ukrudtsdug (f.eks. sort MyPexdug med udstandsede og randsvejsede huller) anbefales som sagt pga. ukrudtsproblemer. En plantetæthed på ca. 16 planter/potter pr m 2 i 30 x cm i fordeling vil være passende (Foto 2). Timian kræver ca. 80 kg N, 20 kg P og 100 kg K pr ha efter tyske angivelser. Fra andet dyrkningsår kan man give 60 kg N/ ha før sæson start og derefter ca. 20 kg N/ha efter hver høst for at hjælpe på genvæksten. I anlægsåret kan det anbefales kun at høste en gang lige før fuld blomstring og ikke senere end i overgangen mellem august/september, ellers kan der ikke udvikles nok vinterfasthed i skuddene. I andet år og senere kan der tages to slæt. Første slæt i juni og andet slæt i start af september. De øverste ca. 10 cm af planten høstes ned til, hvor den forvedede del af stænglen starter (Foto 3). Der skal stadig være lidt af grønne blade tilbage på stubben for at sikre god genvækst af nye skud. For lav skærehøjde giver også for mange veddele i produktet. Høsten kan ske med maskine, blot den har en knivbjælke, en vinde med børster, et transportbånd og en opsamlerenhed. Egnede høstmaskiner kan købes, eller man anvender ombyggede variationer af små mejetærskere eller f. eks maski-
7 7 ner til at høste græsparceller. Om foråret i marts måned er det en god ide at trimme kulturen til ensartet højde for at få så rent og ensartet et høstprodukt som muligt. Udbytte friskvægt (t/ha) ca. 75 % åbne blomster Udbyttet angives i tyske kilder at ligge på ca t/ha friskmasse i andet høstår. Det giver ca t/ha frisk råvare som blomster og blade efter sortering, og det vil igen sige 1,5-4,5 t/ha tørret droge af blomster og blade. Udbyttet af æterisk olie er i samme kilde opgivet til ca. 25 kg/ha. Forsøg med høsttider i timian I 2003 blev der af Danmarks JordbrugsForskning, Årslev udført et forsøg med fem forskellige høsttidspunkter i en etableret timiankultur på Fyn. Formålet var at finde det optimale udviklingstrin mht. indhold af æterisk olie og andre indholdsstoffer, der er vigtige i plantemedicinsk henseende. Timianmarken var anlagt i 1999 og plantet i Mypex-ukrudtsdug med ca. 16 planter placeret pr m 2 dug og i bede á 120 cm s bredde og med gange på 110 cm mellem bedene. Plantetætheden over hele arealet bliver herved ca planter pr ha. I gangene er der græs (grønne planter), der bliver holdt kort ved klipning med en græsslåmaskine (Foto 2). Jorden, der er en god lerblandet sandjord (JB3-4), bliver dyrket Indhold af æterisk olie (% af tørstof) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1. høst 2. juni ca. 75 % åbne blomster 2. høst 12. juni 3. høst 23. juni 4. høst 2. juli Høsttid 5. høst 11. juli Genhøst 19. sep Genhøst 24. okt Figur 4. Indhold af æterisk olie i timian afhængig af høsttidspunkt. Udbytte af æterisk olie (kg / ha) høst 2. juni 1. høst 2. juni 2. høst 12. juni ca. 75 % åbne blomster 2. høst 12. juni 3. høst 23. juni 3. høst 23. juni 4. høst 2. juli Høsttid 4. høst 2. juli Høsttid 5. høst 11. juli 5. høst 11. juli Genhøst 19. sep Genhøst 19. sep Genhøst 24. okt Figur 3. Friskvægt udbytte af timian høstet ved fem tidspunkter og genhøstet i efteråret ved to tidspunkter. Genhøst på parceller høstet første gang hhv. 12. juni og 23. juni. Genhøst 24. okt Figur 5. Udbyttet af æterisk olie i kg pr ha ved fem høsttider og genhøst i efteråret.
8 8 Detektor respons (FID) Opl. γ-terpinen IS p-cymen β-myrcen linalool thymol β-caryophyllen carvacrol Figur 6. Indholdsstofferne i den æteriske olie af dansk dyrket timian blev kvantificeret ved gaskromatografi. De flygtige stoffer i olien blev adskilt på en Chrompack kapillarkolonne (50 m x 0,25 mm indre diameter, 0,2 µm filmtykkelse; CP-WAX 52 CB ) efter kogepunkt og polaritet og detekteret vha. en flamme-ioniseringsdetektor (FID). Her ses et typisk gaskromatogram fra analysen af æterisk olie fra timian. IS = intern standard (4-methyl- 1-pentanol). Opl. = opløsningsmiddel (dichlormethan). borneol Retentionstid (minutter) økologisk, og der gødes med Binadan (hønsemøgpiller). Forsøgsparceller på brutto 4,6 m 2 (2 m bed) blev høstet på fem forskellige tidspunkter (ny parcel hver gang) med start ved begyndende blomstring (2. juni) og herefter med ca. 10 dages mellemrum. I efteråret blev der genhøstet på de samme parceller, som var høstet ved 1. og 2. høsttidspunkt. Forsøget var anlagt med tre gentagelser i marken og således, at der kan laves statistiske analyser af resultaterne. Udbyttet af friskvægt blev bestemt ved vejning af hele den høstede plantemasse fra en parcel. Der blev ud taget 2 prøver på ca. 300 g til bl.a. analyser for tørstof og til forskellige kemiske analyser. Desuden blev der udtaget en prøve på ca. 30 g i lufttætte glasflasker til analyse for indhold og sammensætningen af den æterisk olie på høsttidspunktet. Prøverne blev holdt nedkølede, indtil de samme dag blev pakket i gastætte folieposer og nedfrosset ved -25 C. Resultater af høsttidsforsøget Datoerne for de 5 høsttider fremgår af Figur 3, 4 og 5 og udviklingstrinnet ved høst kan beskrives som: 1. høst: Ved begyndende blomstring (ca. 20 % åbne blomster, Foto 1) 2. høst: Ved ca. 75 % åbne blomster (næsten fuld blomstring) 3. høst: Lige efter fuld blomstring (ca. 20 % visne blomster) 4. høst: Ved ca. 80 % visne blomster (Foto 4) 5. høst: Ved helt afblomstret timian. Friskvægtudbyttet af timian steg indtil den anden høst d. 12. juni (Figur 3), hvor kulturen var tæt på fuld blomstring. Udbyttet af friskmasse var da omkring 8 t/ha ved denne dyrkningsform (udbytte udregnet på hele arealet, dvs. med gange mellem bede) og tørstof udbyttet ca. 1,5 t/ha (ved 2. høst var
9 9 carvacrol thymol borneol Indholdsstoffer i æterisk olie β- caryophyllen linalool p-cymen γ -terpinen αа -terpinen β- myrcen sabinen β- pinen camphen αа -pinen Oliesammensætning (%) juni 19. september Figur 7. Fordelingen af forskellige indholdsstoffer i den æteriske olie fra timian høstet ved næsten fuld blomstring d. 12. juni 2003 og ved genhøst d. 19. september. der 19 % tørstof i det høstede materiale). Koncentrationen af æterisk olie var ved 2. høst på ca. 1 % af tørstof (Figur 4) og udbyttet af æterisk olie per areal blev derfor på ca. 15 kg/ha (Figur 5). Disse tal er lavere end de udbytter, der er opgivet i tyske undersøgelser (nævnt ovenfor) og det beror på det specielle bedsystem, hvor kun næsten halvdelen af arealet er dækket med planter. Udregnes udbyttet af æterisk olie for et areal med kun 60 cm gange bliver udbyttet på 19 kg pr ha, hvilket er mere lig de tyske opgivelser. Desuden kan forskelle i udbytte også henføres til en genetisk variation, der som tidligere omtalt Thymol (µg / g tørstof) er udpræget for timian. Selvom indholdet af æterisk olie på ca C 1 % af tørstof ved første høst ikke helt lever op til normen 45 C Tørretemperatur Figur 8. Indholdet af thymol i timian som følge af tørring ved forskellig temperaturer. 80 C
10 10 for højkvalitets timian, må udbyttet af æterisk olie i den dansk dyrkede timian siges at være tilfredsstilllende. Genhøst i september og oktober på de parceller, der var høstet hhv. 2. juni og 12. juni (Foto 5), gav et lille udbytte mht. friskvægt, men til gengæld havde det høstede produkt et meget højt indhold af æterisk olie (Figur 3, 4 og 5) hvor olieindholdet nåede op på 1,6 % af tørstof. Ved genhøst havde timiankulturen ikke åbne blomster (Foto 5), og høstproduktet bestod af blade og skud. Genhøst ser umiddelbart meget lovende ud, men når det bliver for sent, kan det gå ud over overvintring og dermed næste års høst. Eftervirkning på følgende års udbytte og olieindhold bliver undersøgt i 2004/5 i et fortsat forsøg med timiankulturen. Æterisk olie i dansk dyrket timian Stofferne i den æteriske olie fra de overjordiske dele af timian blev ekstraheret med et organisk opløsningsmiddel (dichlormethan) og kvantificeret ved gaskromatografi (GC) ved brug af en intern standard (4-methyl- 1-pentanol). I Figur 6 er vist et typisk gaskromatogram fra analysen af den æteriske olie fra dansk dyrket timian. Identifikationen af de flygtige stoffer i olien/ekstraktet blev foretaget ved gaskromatografimassespektrometri (GC-MS) ved brug af autentiske standarder. Thymol udgjorde over 60 % af den æteriske olie fra timian (Figur 7) ved næsten fuld blomstring, hvorimod carvacrol kun udgjorde ca. 3 %, hvilket helt klart indikerer, at den undersøgte timian klon er en thymol kemotype. p-cymen og γ-terpinen, der ud fra et biosyntetisk synspunkt er forløberne til bl.a. thymol og carvacrol udgjorde hhv. 12 og 10 % af den æteriske olie (Figur 7), hvilket også er i overensstemmelse med andre undersøgelser. Udover de nævnte forbindelser blev der i den æteriske olie fra timian identificeret og kvantificeret en række andre flygtige monoterpener og en enkel sesquiterpen, β-caryophyllen (Figur 1 og 2). Ved forsøget med genhøst i september var det især koncentrationen af p-cymen og γ-terpinen i den æteriske olie, der var høj i forhold til første høst (Figur 7) og det passer med, at disse to forbindelser er forstadier til thymol, hvor koncentrationen var mindre ved genhøst (ca. 38 %). Tørretemperatur I timian fra 2. høst blev der lavet et forsøg med indvirkning af tørretemperatur på indholdet af æterisk olie. Timian blev tørret i ovn ved hhv. 35, 45 og 80 C i hhv. 40, 20 og 20 timer til de var rasletørre. Herefter blev de enkelte indholdsstoffer i den æteriske olie målt. Tørring ved 45 C i forhold til 35 C reducerede f.eks. indholdet af thymol med næsten 50 %, og tørring ved 80 C reducerede indholdet af thymol med hele 95 % (Figur 8). Materialet til denne under- Foto 6. På billedet ses en tromletørrer, der bl.a. bruges til tørring af frisk høstet timian til brug i naturlægemidler og/eller fødevarer. Foto: Søs Kylling
11 11 søgelse havde været frosset ned inden tørring, og kan derfor ikke helt sammenlignes med det at tørre frisk plantemateriale. Undersøgelsen giver dog et kraftigt fingerpeg om, hvor vigtigt det er at tørre ved lav temperatur, når man vil bevare den æteriske olie i produktet. Tørring af timian råvaren benyttes i de tilfælde hvor man ønsker at forarbejde råvaren til et holdbart og brugbart produkt til brug i bl.a. naturlægemidler og/eller fødevarer. Ønsker man derimod at udvinde den æteriske olie benyttes den friske råvare. Der findes mange måder hvorpå man kan forarbejde og tørre den friske råvare. En af de tørringsmetoder, der bl.a. benyttes i dag til tørring af friskhøstet timian, er tromletørring (se Foto 6), hvor man kan håndtere relativt store mængder plantemateriale. Der er dog ikke lavet nogen egentlige undersøgelser over, hvordan man bedst bevare den æteriske olie i tørret plantemateriale og der restere derfor et større arbejde i at finde den bedste og mest skånsomme tørringsmetode af timian og lignende krydderurter. Sammendrag og konklusion Almindelig timian er hjemmehørende i Middelhavsområdet. Den dyrkes nu, bl.a. som krydderplante, over det meste af verden, herunder Danmark. Timian har en fantastisk aroma og bruges derfor jævnlig i den daglige madlavning og i fødevareindustrien. Timian er en velkendt lægemiddelplante, som besidder antimikrobielle egenskaber. Planten og dens æteriske olie bruges i dag bl.a. til bekæmpelse af udvortes svampe- og bakterielle infektioner samt mod brystinfektioner som bronkitis, kighoste, hals- og lungebetændelse. De antimikrobielle egenskaber af timian og dens æteriske olie skal især henføres til plantens relativt høje indhold af thymol. Almindelig timian kan udmærket dyrkes under danske forhold. Kulturen kan etableres i rækkekultur eller i bede og kan enten sås direkte eller plantes ud. Det anbefales, især til økologisk dyrkning af timian, at plante i bede i ukrudtsdug for at få et rent salgsprodukt. Høst af dansk dyrket timian ved fuld blomstring i juni gav det højeste udbytte af æterisk olie på kg pr ha (afhængig af bedsystem) og med en oliekoncentration på ca. 1 % af tørstof. Thymol udgjorde her over 60 % af den æteriske olie i den anvendte timian klon. Genhøst i september gav et produkt med højt indhold af æterisk olie på 1,6 % af tørstof, men eftervirkningen på følgende års høst skal først undersøges før anbefalinger kan gives. Især koncentrationen af p-cymen og γ-terpinen i den æteriske olie var højere ved genhøst i september, medens koncentrationen af thymol var lavere (ca. 38 %). Tørring ved 45 C i forhold til 35 C giver en reduktion på næsten 50 % i æterisk olie og tørring ved 80 C reducerer udbyttet af æterisk olie med næsten 95 %. Tak til Lars Sørensen, Løkkegård, der velvilligt har stillet sin timiankultur til rådighed for forsøgene og har bidraget med værdifulde oplysninger om dyrkning og håndtering af timian.
12 12 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Forfattere: Kai Grevsen Afd. for Havebrugsproduktion Lars Porskjær Christensen Afd. for Råvarekvalitet Forsidefoto: Dansk timianmark i fuld blomst (Foto Stig S. Andersen) Genhøst af timian september 2003 (Foto Kai Grevsen)
Grøn Viden. Oregano (Vild merian)
Grøn Viden Oregano (Vild merian) Dyrkning af oregano og betydningen af høsttid og udviklingstrin for udbytte og sammensætning af æterisk olie i en forædlet klon af Origanum vulgare Lars Porskjær Christensen
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereFrøkilder af stærk oregano
Origanum vulgare ssp. hirtum dyrket på bede udplantet i for-hullet MyPex. Bedet til højre er lige høstet, og man kan se ukrudtsdugen (Urtefarm på Fyn 2003). Frøkilder af stærk oregano Oregano frøkilder
Læs mereUndersøgelse af produktionsforhold og forskelle i indholdsstoffer af medicinplanter
Slutrapport Undersøgelse af produktionsforhold og forskelle i indholdsstoffer af medicinplanter Lars Porskjær Christensen, DJF, Afdeling for Råvarekvalitet Kai Grevsen, DJF, Afdeling for Havebrugsproduktion
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereJordskok - en gammel dansk grønsag
Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereSådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereBeskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland
Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland Projektleder og initiativtager Kvann Kompagniet Kvann Kompagniet har igennem
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.
Læs mereMonsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereCikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin
Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereTid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereUdvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel
Steviaplanter af den bredbladede type i marken ved Institut for Fødevarer i Årslev den 3. oktober 2014. (Foto: Kai Grevsen). Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel Dyrkningsforsøg har vist, at
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mere