Metoder til dokumentation og evaluering af de kommunale sundhedsopgaver en pragmatisk tilgang
|
|
- Frederikke Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOKUMENT Metoder til dokumentation og evaluering af de kommunale sundhedsopgaver en pragmatisk tilgang Metoder til dokumentation og evaluering af de kommunale sundhedsopgaver en pragmatisk tilgang Indledning En pragmatisk tilgang til dokumentation Typer af mål på sundhedsområdet Behov for standarder Forskel på rammeindsatser og konkrete tilbud IT-understøttelse Særlige dokumentationsudfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er forebyggelse og sundhedsfremme? Særlige dokumentationsudfordringer i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Evalueringsmetoder Monitorering versus evaluering Intern versus ekstern evaluering Formative versus summative evalueringer Effektevaluering versus procesevaluering Effektevaluering Det randomiserede kontrollerede eksperiment (RCT) Fordele og ulemper ved RCT Anvendelse af kontrolgrupper og sammenligningsgrupper Kontrolgrupper Sammenligningsgrupper/nøgletalsklubber Sammenligning med kendte landstal, regionstal og kommunetal Ingen kontrol, men blot før- og eftermålinger Statistisk kontrol Cost-benefit-analyser...16 Den 29. januar 2007 Jnr P05 Sagsid Ref DBU dbu@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /25
2 5.1. Samfundsøkonomisk effekt af forebyggelse Kommunal kasse -økonomisk effekt af forebyggelse kortsigtede og langsigtede gevinster Antal målepunkter og måletidspunkter Mængden af målepunkter Måletidspunkter Før-måling/baseline Eftermåling Opfølgende målinger Før- og eftermålinger ved konkrete tilbud og rammeindsatser Særlige evalueringsmetoder med fokus på læring Monitorering med feedback Auditmetoden Gennembrudsmetoden Benchlearning Dokumentation et direkte middel til ændret adfærd Hvor findes der mere viden om evalueringsmetoder
3 1. Indledning Det er vigtigt, at kommunerne dokumenterer og evaluerer de indsatser, som nu sættes i gang på forebyggelsesområdet. For det første, fordi dokumentation er en forudsætning for en kvalificeret løbende kvalitetsudvikling af tilbuddene. For det andet er dokumentation vigtig i forhold til den vidensudvikling, som der er behov for på området. Der er generelt meget lidt viden om, hvordan man får folk til at ændre adfærd i en mere sund retning. Med nye opgaver er der behov for at generere viden, der viser, hvordan man i en kommunal kontekst får lavet de bedste tilbud. Hvordan udnyttes f.eks. bedst det potentiale, kommunerne har for at forankre sundhed bredt i forskellige forvaltninger og institutioner? Evalueringslitteraturen er stor og mangfoldig. Der findes mange forskellige skoler, og forskellige metoders relevans vil afhænge af, hvad målsætningen og ambitionsniveauet er i forhold til en konkret evaluering. Ambitionen i dette dokument er at skitsere de særlige dokumentationsudfordringer, der er i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme samt at gennemgå en række metodiske problemstillinger, der er relevante at tage stilling til, når der skal laves et design for dokumentation og evaluering af en kommunes indsats på sundhedsområdet. Dokumentet forsøger endvidere i indledningen at binde de forskellige dokumenter på siden sammen. Det ligger uden for ambitionen at være en dybdegående lærebog i evaluering. I stedet berøres de forskellige problemstillinger kort kombineret med henvisninger til, hvor der kan findes mere viden. Der vil blive lagt særlig på, hvordan effekten af sundhedsindsatsen kan dokumenteres. Her vil der blive givet nogle konkrete anbefalinger til, hvordan der hensigtsmæssigt kan arbejdes med dokumentation. Endeligt er der et særskilt afsnit, der skitserer, hvorledes dokumentation kan bruges med henblik på læring dvs. som en del af det lokale kvalitetsarbejde. De vigtigste anbefalingerne i dokumentet er sammenfattet i følgende boks: 3
4 KL s Dokumentationsanbefalinger i forhold til de kommunale sundhedsopgaver 1. Kommunens behov bør være i centrum for dokumentationsindsatsen 2. Dokumentationsindsatsen skal være omkostningseffektiv værdien skal stå mål med de ressourcer, som anvendes 3. I det omfang, at kommunerne vil bidrage til forskning på området anbefales det, at det sker i samspil med forskere 4. Der er behov for udvikling af standarder hvis kommunerne anvender de samme typer af målinger er sammenligninger mulige 5. Der er relevante oplysninger om borgerne, der allerede er tilgængelige i kommunernes registre 6. Der skal findes en IT-platform for registrering af data programmer som Excell, SPSS eller SAS kan være tilstrækkelige i begyndelsen 7. Der bør som minimum ske en monitorering af indsatsen på sundhedsområdet i form af løbende registrering af nøgletal 8. Sundhedsindsatser, som evalueres eksternt fx i forbindelse med en pulje kan med fordel suppleres med en intern evaluering 9. Den relevante dokumentation afhænger af, om der er tale om rammeindsatser eller konkrete tilbud 10. Der bør så vidt muligt indtænkes effektmålinger i dokumentationsarbejdet. Laves konkrete tilbud bør der altid være effektmålinger på individniveau. Ved rammeindsatser bør effektmålinger gennemføres under hensyntagen til økonomien 11. Effektmålinger kræver, at der er sket en før-måling/baseline-måling. Det er derfor nødvendigt at indtænke dokumentation allerede i planlægningsfasen af en indsats 12. Som udgangspunkt anbefales egentlige RCT-studier kun gennemført i begrænset omfang i kommunerne gerne i samarbejde med andre kommuner, regioner og med forskere. 13. Kommunerne kan med fordel danne netværk omkring konkrete indsatser, hvor der opnås enighed om, hvordan en indsats skal registreres. Debat vil da kunne ske med udgangspunkt i sammenlignelige nøgletal 14. Feedback på en monitorering til udførerledet fremmer en løbende læringsproces 1.1. En pragmatisk tilgang til dokumentation Udgangspunktet for de anbefalinger, der gives i dokumentet er en pragmatisk tilgang til evaluering og dokumentation. En pragmatisk tilgang lægger for det første ikke op til, at kommunerne skal leve op til høje forskningsmæssige standarder. I det omfang, at kommunerne skal medvirke til forskning på området anbefales det, at det sker i et samarbejde med 4
5 forskere. Læs mere herom i dokumentet Brug af evidens i det kommunale sundhedsarbejde på En pragmatisk løsning indebærer for det andet, at dokumentationsindsatsen skal være omkostningseffektiv dvs. at dokumentationsværdien står mål med de ressourcer, som anvendes på den. Det bør vurderes, hvor stor en del af såvel tid som penge, som det er relevant at bruge på dokumentationsopgaver frem for andre typer opgaver. Endelig indebærer den pragmatiske tilgang, at det er kommunens behov, der er i centrum for dokumentationsindsatsen. Dvs: hvad er det for en dokumentation, som skal til, for at kommunerne på en fornuftig måde kan styre og kvalitetsudvikle deres tilbud på sundhedsområdet? Fokus på kvalitetsudvikling betyder bl.a., at det bør indtænkes i dokumentationsindsatsen, hvordan den kan bidrage til læring, se afsnit 7. Andre aktører f.eks. staten og forskere - kan også have ønsker til kommunernes dokumentationsindsats på området. Staten stiller på nuværende tidspunkt kun begrænsede krav til dokumentation af de kommunale sundhedsopgaver. Der er dog krav til registrering af aktiviteten på genoptræningsområdet, og der er særlige dokumentationskrav for de kommuner, der modtager puljemidler på området bl.a. i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Socialministeriets puljer til sundhedscentre og Sundhedsstyrelsen pulje til en indsats over for overvægtige børn. Endelig vil en lokal dokumentationsindsats skulle tilpasses den politiske efterspørgsel i kommunen. Når mange kommuner f.eks. igangsætter sundhedsprofiler er det dels for at have et grundlag for planlægning og prioritering af forskellige opgaver men også fordi der har vist sig en politisk efterspørgsel efter præcist at kunne redegøre for kommunens sundhedsproblemer. Der kan læses mere om sundhedsprofiler på Typer af mål på sundhedsområdet Alt efter hvilket dokumentations- eller evalueringsdesign, der vælges vil der være forskellige typer af målinger, der er relevante. Generelt bør der dog indsamles information om såvel ressourceforbrug, processer, aktiviteter og effekter. 5
6 I dokumentet Forskellige typer af målepunkter på sundhedsområdet - se gennemgås, hvad der skal forstås ved henholdsvis ressourcemålinger, procesmålinger, aktivitetsmålinger og effektmålinger i forhold til at dokumentere de kommunale sundhedsindsatser. Når der tales om effektmålinger kan der f.eks. skelnes mellem kliniske målinger, kliniske observationer og selvvurderet helbred. Endvidere kan effekten forstås enten snævert som knyttet til f.eks. motionsomfang, vægt, kost eller alkoholforbrug eller den kan forstås som livskvalitet i bredere forstand f.eks. målt ved selvværd, sociale netværk mv Behov for standarder Det er endvidere hensigtsmæssigt, at kommunerne så vidt muligt anvender de samme typer af målinger, der gør det muligt for kommunerne at benchmarke sig med hinanden, og som kan sikre, at det i højere grad bliver muligt at samle viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. KL har indledt et arbejde med at tilvejebringe kommunerne anbefalinger til hensigtsmæssige målinger i forhold til konkrete indsatsområder for den kommunale sundhedsindsats. I første omgang er der sat fokus på: Børn - sundere rammer for mad og bevægelse og tilbud til overvægtige børn Rygning røgfri miljøer, forebyggelse af rygestart og tilbud om rygestop På findes de to dokumenter, der kommer med anbefalinger til, hvordan dokumentationsopgaven kan gribes an på disse områder. Anbefalingerne er blevet til i en dialog med forskere, kommunale praktikere og embedsmænd fra Sundhedsstyrelsen. KL håber at kunne udarbejde lignende dokumenter om øvrige indsatsområder i løbet af de næste år. Disse vil da kunne findes på samme internetside. Det bemærkes, at der i dokumentet ikke er tale om egentlige standarder, men blot anbefalinger og inspiration til, hvordan dokumentationsopgaven kan gribes an. På længere sigt anbefales, at KL og kommunerne i fællesskab udvikler standarder samt fælles databaser, hvor dokumentationen kan forankres Forskel på rammeindsatser og konkrete tilbud Når der gennemføres kommunale tiltag på sundhedsområdet kan der med fordel skelnes mellem rammeindsatser og konkrete tilbud. Rammeindsatser retter sig mod en bred, uspecificeret målgruppe (fx kostog bevægelse i daginstitutioner og skoler, røgfri miljøer og opsporing af 6
7 diabetespatienter). Konkrete tilbud rettes mod specifikke målgrupper, der har behov for et særligt tilbud (fx rygestoptilbud, tilbud til overvægtige børn og rehabiliteringsforløb for diabetespatienter). Der er stor forskel på den dokumentationsudfordring man står over for - alt efter om der er tale om en rammeindsats eller et konkret tilbud. I forhold til konkrete tilbud bør målingerne ske på individniveau både når det gælder aktiviteter og effekter. Laves brede rammeindsatser kan individmålinger være omkostningskrævende. På nogle områder kan der dog anvendes eksisterende registerdata, f.eks. højde-vægt-målinger, som foretages af sundhedsplejersker og skolelæger. Et alternativ er at lave stikprøver, at gennemføre målinger på gruppeniveau eller at nøjes med at lave aktivitetsmålinger. I de to dokumenter omtalt i afsnit sundere rammer for mad og bevægelse/tilbud til overvægtige børn samt indsatser mod rygning skelnes der i anbefalingerne mellem rammeindsatser og konkrete tilbud IT-understøttelse Der er to relevante tilgange, der bør tænkes igennem i forhold til IT på det kommunale sundhedsområde. For det første, hvilke relevante informationer om de enkelte borgere, der allerede er tilgængelige i kommunernes registre og vil kunne drages i nyttig anvendelse i forhold til den kommunale sundhedsindsats. Og for det andet, i hvilke systemer skal de oplysninger registreres, som skal bruges til dokumentation af kommunens indsats nogle kan nøjes med Excell, andre vil kunne drage fordel af statistikpakker som SAS eller SPSS. Endvidere kan der være muligheder for at forankre registreringen i kommunernes eksisterende systemer. Disse spørgsmål er i fokus i dokumentet Dokumentation og ITmuligheder i forhold til de kommunale sundhedsopgaver, der findes på 7
8 2. Særlige dokumentationsudfordringer på forebyggelsesområdet 2.1. Hvad er forebyggelse og sundhedsfremme? Kommunerne har med kommunalreformen fået ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelse og sundhedsfremme er begreber, der dækker et bredt spektrum af indsatser lige fra rygestopkurser, motionstilbud og cykelstier til patientskoler og skolesundhedstjenesten. Nedenfor ses en definition af de to begreber. Definitioner Sundhedsfremme: En sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed, og dermed folkesundheden, ved at mobilisere borgerens herunder patienters ressourcer og handlekompetencer. Forebyggelse: Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Borgerrettet forebyggelse er sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser rettet mod alle borgere, hvorimod den patientrettede forebyggelse er rettet mod personer med en lægediagnosticeret sygdom. Kilde: Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Særlige dokumentationsudfordringer i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelsesområdet har nogle særlige udfordringer i forhold til dokumentation, bl.a. fordi der sjældent kun er én risikofaktor, der er årsag til en sygdom. Forebyggelsesindsatserne foregår i en kompleks virkelighed, hvor mange faktorer har betydning for den indsats, der laves. Selv om man laver en indsats for f.eks. at begrænse andelen af rygere i kommunen, så kan et evt. fald i andelen af rygere i en målgruppe skyldes mange andre ting, end den konkrete indsats, fx, nationale kampagner, lovgivning om rygeforbud eller afgifterne størrelse eller den lokale kulturs opfattelse af, hvad der er smart 8
9 eller ej. Analysedesign, der indbygger kontrol (se afsnit 4) kan til en vis grad tage højde for andre faktorers betydning. For forebyggelsesområdet gælder endvidere i højere grad end i forhold til de sundhedsindsatser, der er forankret på hospitalerne at der er tale om et tværdiciplinært felt. En effektiv forebyggelse kræver ikke blot klinisk medicinsk indsigt i de rette metoder, men også samfundsvidenskablig indsigt i, hvordan samfundet og dets institutioner fungerer og kan bruges i en forebyggende indsats samt pædagogisk indsigt i, hvordan man kan få mennesker til at ændre adfærd. At der er tale om et tværdisciplinært felt er ikke mindst en udfordring i forhold til, hvordan indsatsen skal dokumenteres. Forebyggelsesområdet lider endvidere af mangel på relevant viden om, hvordan man kan få folk til at ændre adfærd. Der er stor viden om konsekvenserne af forskellige risikofaktorer som rygning, inaktivitet, stort alkoholforbrug og dårlige kostvaner. Men der er lille viden om, hvordan man ændrer på folks vaner. Ikke mindst er der mangel på viden om, hvordan man bedst gør dette i en dansk kommune, herunder hvordan man bedst integrerer indsatsen bredt i den kommunale vifte af tilbud. Dokumentation af indsatsen på sundhedsområdet i kommunerne er nødvendig for, at denne viden kan blive genereret fremover. Når en forebyggelsesindsats skal sættes i gang bør der naturligvis tages udgangspunkt i den eksisterende viden på området om, hvad der virker også kaldet evidens. At der ikke eksisterer tilstrækkelig viden bør dog ikke betyde, at der ikke kan sættes indsatser i gang. Dette kan bl.a. ske med udgangspunkt i egen faglighed og gode eksempler. Se f.eks. KL s idekatalog om borgerrettet forebyggelse på Læs mere om, hvordan kommuner kan arbejde evidensbaseret i dokumentet Brug af evidens i det kommunale sundhedsarbejde på 3. Evalueringsmetoder I dette afsnit skitseres kort forskellige metoder, der kan overvejes ved dokumentation af en kommunal sundhedsindsats: Monitorering versus evaluering Intern versus ekstern evaluering Formative versus summative evalueringer Procesevalueringer versus effektevalueringer 9
10 Selvom de forskellige metoder stilles op over for hinanden vil der sjældent være tale om enten-eller. Det vil f.eks. være nyttigt at lave en løbende monitorering af et tilbud også selv om der er planlagt et større evaluering senere. Det vil være relevant at supplere en evaluering af effekter med en procesevaluering for at finde ud af, hvorfor noget gik godt eller skidt. Og det kan være relevant at supplere en ekstern evaluering med en intern evaluering. 3.1 Monitorering versus evaluering Kommuner kan have meget forskellige intentioner med at indsamle data. Der kan skelnes mellem på den ene side løbende monitorering og på den anden side en evaluering. Med monitorering forstås en løbende indsamling af data til brug for overvågning, styring og løbende tilpasning af tilbud. Der vil typisk være tale om kvantitative målinger på en række udvalgte nøgletal. Der kan dog også være tale om kvalitative målinger. Afrapportering vil typisk ske i ledelsesinformationssystemer eller i korte statusnotater. KL anbefaler, at kommunerne som et minimum foretager en monitorering af indsatsen på sundhedsområdet. Med evaluering forstås en dataindsamling, der foregår på et bestemt tidspunkt (men som naturligvis kan gentages). Der vil typisk være større vægt på vurderinger og fortolkninger. Evalueringerne vil ofte have et bredere datagrundlag, hvor der evt. også omfattes kvalitative data. Afrapportering vil typisk ske i mere eller mindre omfattende rapporter. Nogle evalueringer vil også have et forskningsmæssigt sigte. 3.2 Intern versus ekstern evaluering En ekstern evaluering vil sige en evaluering, der foretages af personer eller institutioner, der ikke direkte har været involveret i det daglige sundhedsarbejde, og som ikke umiddelbart har interesser i at tegne et positivt eller et negativt billede af et tiltag. Eksterne evaluatorer kan f.eks. være forskere eller et konsulentfirma. En intern evaluering foretages typisk af de personer og institutioner, der direkte har været involveret i sundhedsarbejdet. Fordelen ved at anvende interne evaluering er, at de involverede personer ofte har et bedre kendskab til, hvad der er årsagen til, at noget er gået godt eller dårligt. Fordelen er endvidere, at den læring, som sker i forbindelse med evalueringsarbejdet forbliver i kommunen og kan indgå i en løbende kvalitetsudvikling af et sundhedstilbud. Det er dog ikke altid, at der lokalt er den nødvendige 10
11 kompetence til at gennemføre en dybdegående evaluering. Er der i stedet tale om en løbende monitorering bør der i kommunerne kunne findes den nødvendige kompetence flere steder vil man kunne få assistance fra en central evalueringsenhed og/eller IT-enhed. På forebyggelsesområdet har der traditionelt været mange projekter finansieret af puljemidler. Her er der ofte særlige evalueringskrav samt tilknyttet en fast ekstern evaluator. Det er f.eks. tilfældet for de kommuner, der har fået tilskud til sundhedscentre. I sådanne tilfælde vil det være relevant at overveje, om en ekstern evaluering skal suppleres af en intern evaluering. 3.3 Formative versus summative evalueringer Den formative evaluering karakteriseres ved, at evalueringen foregår samtidig med udviklingen i et projekt og for dem, der er direkte involveret i projektet. Selve evalueringen er således med til at forme og udvikle den indsats, der evalueres. Evalueringen kan dels bidrage til læring blandt sundhedspersonalet i form af en løbende feedback på arbejdet, og kan dels være en integreret del af selve indsatsen, der skal forbedre sundheden i en given målgruppe. I afsnit 7 sættes der særligt fokus på evalueringer på sundhedsområdet med fokus på læring. Summative evalueringer bliver foretaget efter afslutningen på et projekt og ofte af eksterne evaluatorer. Den summative evaluering giver primært viden til eksterne opdragsgivere. Det kan f.eks. være staten, der skal vide, hvad der kommer ud af puljemidler, eller det kan være en kommunal topledelse (politisk eller administrativ), der skal tage stilling til, om en given indsats skal fortsætte Effektevaluering versus procesevaluering En effektevaluering skal finde effekten af en indsats. Det handler om at finde relevante målepunkter i forhold til de målsætninger, vi har og det handler om, at sandsynliggøre, at en fundet ændring kan tilskrives den konkrete intervention. I afsnit 4 diskuteres det, hvordan man kan anlægge et pragmatisk perspektiv, når der skal laves en effektevaluering på det kommunale sundhedsområde. En procesevaluering sætter fokus på at forklare, hvorfor en indsats er blevet en succes eller fiasko. Den sætter således fokus på, hvilke forhold, der er henholdsvis hæmmende og fremmende for processen. I en procesevaluering vil det være nødvendigt at følge en institution/et tiltag i en bestemt 11
12 afgrænset periode. Typisk vil procesevalueringen støtte sig til kvalitative data fremfor kvantitative. En række kvantitative data, der måler aktiviteter og processer kan dog også indgå centralt i en procesevaluering. Ofte vil effekt- og procesevalueringer understøtte hinanden. Procesevalueringen skal svare på, hvorfor resultatet af en effektmåling er blevet som den er. KL anbefaler generelt i forhold til det kommunale forebyggelsesarbejde, at der så vidt muligt bør indtænkes effektmålinger. Det er nødvendigt at vide, om rygestopkurset betyder, at folk holder op med at ryge, om det lykkedes de overvægtige børn at få et vægttab (eller et højere aktivitetsniveau eller et højere selvværd) eller om folk i et alkoholtilbud nedsætter deres forbrug eller holder helt op med at drikke. Er der tale om brede rammeindsatser kan det dog være tilstrækkeligt at nøjes med aktivitetsmålinger, jf. også afsnit Effektevaluering 4.1 Det randomiserede kontrollerede eksperiment (RCT) Forebyggelsesområdet er på godt og ondt præget af de medicinske videnskabsidealer. Her er der en almindelig forståelse af, at den mest sikre viden om effekter (den højeste evidens) skabes ved at gennemføre randomiserede kontrollerede eksperimenter (RCT). RCT står for Randomised Controlled Trials (på dansk: randomiserede kontrollerede studier). Det betyder, at man opdeler deltagerne i et studie i to tilfældigt sammensatte grupper, hvor den ene er interventionsgruppe og den anden kontrolgruppe. Ved at randomisere antages det, at de to grupper er sammenlignelige på nær den intervention, som man udsætter interventionsgruppen for. Hermed er det muligt at isolere og vurdere effekten af interventionen. 12
13 4.2. Fordele og ulemper ved RCT Der er såvel fordele som ulemper ved brug af randomiserede kontrollerede eksperimenter. Som udgangspunkt er det KL s anbefaling, at egentlige RCT-studier kun gennemføres i begrænset omfang i kommunerne gerne i samarbejde med andre kommuner, regioner og med forskere. Øvrige kommuner kan drage nyttig inspiration i tankegangen bag RCT-studier, men vil kunne arbejde med dokumentation på et mere pragmatisk og mindre ambitiøst niveau, se afsnit 4.3. om kontrolgrupper og sammenligningsgrupper. Fordelen ved et RCT-studie er, at det i vidt omfang er muligt at sandsynliggøre, at en observeret effekt rent faktisk skyldes interventionen og ikke andre ting. Det sker ved, at det gennem forsøget er muligt at kontrollere for effekten af andre faktorer: Andre begivenheder i samfundet (såvel interventionsgruppe som kontrolgruppe udsættes for sådanne begivenheder) Naturlig udvikling i gruppen (børn vokser med alderen, ældre svækkes med alderen dette sker både i interventionsgruppen og kontrolgruppen) Målemetoden (de to grupper måles med samme metode) Selektion hvem er med (randomisering sikrer, at der er tilfældigt, hvem der er med) Placeboeffekt (ved blinding har forsøgsdeltagerne ikke viden om, hvorvidt de er med eller ikke er med) Forsøgslederbias (ved dobbeltblinding har forsøgslederen ikke viden om, hvem der er med i forsøget, og hvem der ikke er med) Der er imidlertid også en række ulemper ved RCT-studier, som tilsammen gør, at den slags studier snarere er for de få end for de mange kommuner: Det er dyrt det kræver ressourcer at indsamle data fra både interventionsgruppe og kontrolgruppe samt udarbejde en kompetent dataanalyse Det er kompliceret med mindre der i kommunen er særlige kompetencer vil det være nødvendigt at gennemføre analysen i samarbejde med f.eks. forskere eller konsulenter Blinding og dobbeltblinding er ofte ikke mulig. Ved medicinske forsøg kan der anvendes kalkpiller -ved forebyggelsesindsatser er folk ikke i tvivl om, hvorvidt de er udsat for en intervention eller ej. Der kan være etiske problemer ved kun at tilbyde en intervention til en del af den målgruppe, der har et behov (omvendt kan det anføres, at det er uetisk at undlade at tilbyde en intervention når det ikke vides om interventionen har en effekt eller ej) 13
14 Der kan være praktiske problemer med kun at give en del af en målgruppe en intervention. Hvis alle i en kommune tilbydes en bestemt aktivitet, så kan der ikke fra samme totalpopulation udvælges personer til kontrolgruppen, da der ikke er nogen, der ikke er blevet udsat for indsatsen. En kontrolgruppe kan dog findes i en anden kommune. Ligeledes kan det være svært at gennemføre et RCT-studie, hvis målgruppen er relativt lille. Så kan det være svært at opnå statistisk signifikante resultater Generaliseringsproblemer Et RCT-forsøg kan ikke sige noget om, hvorvidt en metode også kan bruges på helt andre målgrupper eller i helt andre kontekster Black-box-problemer. Hvis det ikke samtidig kortlægges hvilke elementer, der har været vigtigst for at få en effekt, så kan man risikere, at man ved en gentagelse ikke bevarer de rigtige elementer i aktiviteten Nogle interventioner kan ikke standardiseres. Det, som f.eks. er den rette indsats for ét overvægtigt barn, er det måske ikke for et andet. Når indsatsen skal tilpasses individuelt kan det være svært at lave et RCTstudie. 4.3 Anvendelse af kontrolgrupper og sammenligningsgrupper Kontrolgrupper Det kan være hensigtsmæssigt at lære af RCT-metoden, men at løse lidt op for de stramme forudsætninger. Man kan således opretholde at arbejde med kontrolgrupper, men se bort fra kravet om randomisering. I stedet kan man forsøge kvalitativt eller kvantitativt at vurdere, om de to målgrupper ligner hinanden i forhold til forskellige relevante socioøkonomiske karakteristika. Kontrolgruppen dvs. en gruppe, der ikke modtager et tilbud - kan f.eks. være: Lignende målgrupper i kommunen, som ikke modtager et tilbud Andre institutioner i kommunen, som ikke modtager et tilbud Andre kommuner, som ikke har et tilbud Det er dog ressourcekrævende at skulle indsamle data i kontrolgrupper, der ikke modtager et tilbud bl.a. fordi der er tale om personer, som man i tilbuddet ikke har kontakt med. I stedet kan det overvejes, om der i stedet skal sammenlignes med andre grupper, der også modtager et tilbud da der her er et større potentiale for læring. 14
15 Sammenligningsgrupper/nøgletalsklubber Det kan overvejes at sammenligne sig med en anden kommune, der har et lignende tilbud eller med et lignende tilbud et andet sted i kommunen. Dette kan f.eks. ske ved at oprette et netværk, hvor der er enighed om hvordan data registreres. Fokus vil her kunne være på såvel læring som generering af ny viden. Der vil her kunne sammenlignes forskellige nøgletal for aktiviteter og effekter og der kan etableres en debat om, hvorfor nogle tilbud giver bedre resultater end andre. Se også afsnit 7 om læring Sammenligning med kendte landstal, regionstal og kommunetal På enkelte områder findes der kendte landstal, som det kan være relevant at sammenligne sig med: Laves der en spørgeskemabaseret sundhedsprofil er det relevant at sammenligne sig med de nationale og regionale tal fra SUSYundersøgelsen, som gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed ( Laves rygestopkurser er det relevant at sammenligne sig med kendte tal for, hvilke succesrater man kan forvente af rygestopkurser. Det sker automatisk, når man anvender rygestopbasen til dokumentation På sigt bliver udfordringen at skabe databaser, der mere bredt samler dokumentationen af kommunernes opgavevaretagelse på sundhedsområdet Ingen kontrol, men blot før- og eftermålinger Hvis der ikke anvendes kontrolgrupper, men alene før- og eftermålinger i interventionsgruppen - bør man forholde sig kritisk til, om en effekt eller en udebleven effekt rent faktisk skyldes interventionen. En effekt kan f.eks. skyldes andre begivenheder i samfundet eller at der kan forventes en særlig udvikling for en gruppe uanset interventionen, jf. også afsnit 6.2 om måletidspunkter. 4.5 Statistisk kontrol En måde at takle udfordringerne i forhold til forskel på indsatsgruppe (gruppe 1) og sammenligningsgruppe (gruppe 2) er ved at anvende statistisk kontrol. Ved hjælp af statistisk kontrol er det muligt at korrigere for forskelle i forhold til forskellige baggrundsvariable f.eks. køn, alder, uddannelse og indkomst. 15
16 Den statistiske kontrol kan ske ved, at grupperne kun sammenlignes inden for f.eks. bestemte aldersgrupper eller bestemte uddannelsesgrupper f.eks. at lavtuddannede i gruppe 1 sammenlignes med lavtuddannede i gruppe 2 og højtuddannede i gruppe 1 sammenlignes med højtuddannede i gruppe 2. Omfatter undersøgelses tilstrækkeligt mange personer vil der kunne laves yderligere opdelinger i sammenligningerne - f.eks. af højtuddannede kvinder i gruppe 1 og 2. Endvidere kan statistisk kontrol ske ved, at resultaterne fra den ene gruppe standardiseres i forhold til f.eks. køn- og aldersfordelingen i den anden gruppe. Tallene i gruppe 1 er således et udtryk for, hvordan resultatet ville have set ud, hvis gruppe 1 havde samme køn- og aldersfordeling som gruppe 2. Herefter kan resultaterne i de to grupper sammenlignes. Statistiske programpakker som SPSS eller SAS kan lave en sådan standardisering. For at kunne lave en statistisk kontrol er det nødvendigt at der sker en registrering af relevante baggrundsdata for de personer, der modtager en given indsats. 5 Cost-benefit-analyser Ofte er det ikke tilstrækkeligt at vide, om et tiltag har en sundhedsmæssig effekt - der ønskes også viden om, hvorvidt pengene er givet godt ud dvs. om indsatsen/effekten står mål med de ressourcer, der bruges. Man taler her ofte om cost-benefit-analyser. Der kan her anlægges såvel et samfundsøkonomisk perspektiv som et kommunaløkonomisk perspektiv Samfundsøkonomisk effekt af forebyggelse Et samfundsmæssigt perspektiv vurderer udgifterne til et initiativ i forhold til de samfundsøkonomiske effekter f.eks. hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg, ambulante besøg, kontakt til alment praktiserende læge, sygefravær, førtidspensioner, sundhedsvæsenets omkostninger, samfundsøkonomiske produktionstabsomkostninger og fremtidigt konsum. Når der laves medicinske teknologivurderinger (MTV) på sundhedsområdet indgår der altid en vurdering af de samfundsøkonomiske effekter. Statens Institut for Folkesundhed har i 2006 lavet en publikation, der beregner den samfundsøkonomiske effekt af følgende typer af risikoadfærd: rygning, alkohol, stofmisbrug, fysisk inaktivitet, overvægt, usund kost, usikker sex, forhøjet blodtryk, arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser, 16
17 psykisk arbejdsbelastning, passiv rygning, hjemme- og fritidsulykker, trafikulykker, svage sociale relationer og uddannelse. Rapporten findes på: Kommunal kasse -økonomisk effekt af forebyggelse For kommunen er det dog ikke mindst relevant at se på et tiltag ud fra et kommunaløkonomisk kasse -perspektiv. Her skal konsekvenserne af et sundhedstiltag vurderes i forhold til kommunens samlede økonomi. Indførelsen af kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver har til hensigt at fremme denne tankegang i kommunerne. Laves en kommunaløkonomisk vurdering af et tiltag vil det altså for det første være relevant at vurdere, om en kommunal indsats giver anledning til sparede udgifter til kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. KL arbejder for, at det bliver muligt for kommunerne at få individbasede oplysninger om udgifterne til medfinansiering. Dette vil muliggøre, at kommunerne kan analysere, om en forebyggelsesindsats over for en bestemt målgruppe resulterer i færre indlæggelser for denne gruppe. Det er pt. uafklaret, om kommunerne vil få adgang til denne viden. Ved vurdering af sparede midler til medfinansiering skal man være bevidst om, at der formentlig kan forventes en generel aktivitetsstigning i det regionale sundhedsvæsen. Til trods for, at kommunale aktiviteter begrænser genindlæggelserne for konkrete målgrupper vil det altså ikke nødvendigvis kunne ses i det samlede bidrag, som kommunen skal betale til regionen. For det andet skal alle andre faktorer, der kan have relevans for den kommunale økonomi medregnes. Det kan være sparede penge på sygedagpenge, førtidspension og udgifter til hjemmepleje og hjemmesygepleje. For den enkelte kommune kan udsigten til senere besparelser i den kommunale kasse betyde, at man vælger et højere serviceniveau end man ellers ville have gjort fordi det kan betale sig. Der advares dog om at lave for optimistiske skøn over besparelserne kortsigtede og langsigtede gevinster I forhold til den borgerrettede forebyggelse vil der ofte være en stor tidsforskydning fra et tiltag igangsættes til en økonomisk effekt viser sig. Der kan således gå lang tid fra en indsats for sund mad og bevægelse viser sig i form af mindre overvægt og færre diabetestilfælde. Hvor langsigtet effekten er, vil afhænge fra område til område men det er sjældent, at den 17
18 kan indhøstes inden for hverken det enkelte budgetår eller den enkelte valgperiode. Indsatsen i forhold til kost og bevægelse har formodentlig relativt langsigtede konsekvenser, mens effekten af en indsats mod fald og ulykker kan have en kortere tidshorisont. I forhold til den patientrettede forebyggelse vil tidshorisonten også være relativt kort. Et godt rehabiliteringsforløb i forhold til KOL- diabetes og hjertepatienter kan forebygge mange genindlæggelser og betyde, at borgerne bliver mindre plejekrævende i forhold til hjemmepleje og hjemmesygepleje. Ligeledes vil der kunne høstes kortsigtede gevinster i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, hvis en kommunal indsats betyder, at borgerne bliver mindre plejekrævende. Generelt er det dog en meget vanskelig opgave forbundet med mange hypoteser og forudsætninger at foretage beregninger af de forventede sparede kommunale midler ved en forebyggelsesindsats. Det bliver en udfordring i de kommende år at kunne lave disse beregninger på mere kvalificeret vis. 6. Antal målepunkter og måletidspunkter Der skal i et analysedesign tages stilling til, hvilke målepunkter, der skal være, og på hvilke tidspunkter, der skal måles. Se også dokumentet Forskellige typer af målepunkter på sundhedsområdet på Mængden af målepunkter Der er vigtigt, at dokumentationsudfordringen for kommunerne ikke bliver uoverkommelig, og at den tid, der bruges på dokumentation står mål med resultatet. Der er derfor grund til at begrænse antallet af målepunkter. Ambitionen bør være at opstille relativt få, enkle og sammenhængende målepunkter, der er sammenlignelige over tid, og på tværs af kommuner. Det sidste kræver, at der udvikles standarder på området, jf. afsnit 1.3. Omvendt bør målepunkterne dække så bredt, at der er muligt meningsfulgt at evaluere aktiviteterne. Vælger en kommune en mere dybdegående evaluering vil det også kunne være nødvendigt med flere målepunkter, herunder at supplere de 18
19 kvantitative målepunkter med en række kvalitative. Endvidere kan medvirken i et forskningsforsøg give anledning til, at der sker en mere detaljeret registrering Måletidspunkter Før-måling/baseline For at kunne se, om et tiltag har haft en effekt er det nødvendigt at kende udgangssituationen. Det er derfor en god ide at lave en før-måling eller en baseline i forbindelse med sin dokumentation. Før-målingen vil typisk gælde effektmålepunkterne f.eks. Hvad vejede en person ved indsatsens begyndelse? eller hvad var en persons kondital ved indsatsens begyndelse. En før-måling kan dog også knytte sig til aktivitetsmålinger af sundhedsindsatsen før et givent initiativ f.eks. hvor mange idrætstimer blev der tilbudt før kommunens nye indsats, eller hvor meget genoptræning har der hidtil været tilbudt i amtsligt regi. Behovet for før-målinger betyder, at det er nødvendigt at indtænke dokumentation allerede i et projekts eller tiltags planlægningsfase Eftermåling For at måle effekten af et tilbud er det nødvendigt at gentage målingerne ved et tiltags afslutning. Effekten fås ved at sammenligne før- og eftermålinger. Ved fortolkningen skal man huske på, at en observeret effekt kan skyldes mange andre ting end interventionen, jf. diskussion heraf i afsnit 2.2. og afsnit Opfølgende målinger Det vil ofte være hensigtsmæssigt at lave en eller flere opfølgende målinger på personer, der har modtaget et tilbud for at sikre at en umiddelbar effekt også varer ved om der er en varig effekt. Ved behandling af overvægt ses f.eks. ofte en flot effekt i form af bl.a. vægttab mens personen deltager i tilbuddet. Det typiske billede er imidlertid, at en meget stor del af deltagerne tager på igen bagefter. Ved hjælp af opfølgende målinger er det muligt at følge den langsigtede effekt. 19
20 Er der en klar tendens til tilbagefald, kan man i et tilbud overveje at sætte ind med særlige aktiviteter, der kan bidrage til at fastholde en effekt. Muligheder kan her være, at kommunen tilbyder opfølgende aktiviteter eller at der samarbejdes med f.eks. patientforeninger, skoler, socialforvaltning mv. om at bistå med opfølgende aktiviteter forankret i borgerens hverdag. Det kan opleves som et stort arbejde at skulle indhente data til de opfølgende målinger fordi der skal tages kontakt til en række personer, som ikke længere er fysisk tilstede i tilbuddet. I forbindelse med rygestopbasen kan de enkelte projekter vælge at købe sig til denne ydelse af et eksternt firma. En opfølgende måling kan f.eks. ske efter ½ år, 1 og/eller 1½ år. De opfølgende data kan indhentes via brevudsendelser med svarkuvert, via telefonen eller via en netbaseret besvarelse Før- og eftermålinger ved konkrete tilbud og rammeindsatser Gennemføres konkrete tilbud til en udvalgt målgruppe bør der som et minimum indsamles data, der gør det muligt at sammenligne effektmål før og efter et projekt er sat i gang, og så vidt muligt også opfølgende målinger. Gennemføres rammeindsatser f.eks. kost og bevægelsesindsatser i institutioner kan det være sværere og dyrere at lave før- og eftermålinger på individniveau. Der er her andre muligheder for at lave effektmålinger: Eksisterende registerdata kan anvendes Der kan laves stikprøver i gruppen Der kan anvendes data på gruppeniveau f.eks. spørgeskemaer til institutionsledere/lokale projektledere Det vil bl.a. være et økonomisk spørgsmål om der i forhold til rammeindsatser skal laves både før- og eftermålinger eller måske kun en eftermåling. Alternativt kan man nøjes med aktivitetsmålinger, f.eks. målinger af, om der er gennemført sundhedspolitikker på institutioner og af, hvilke konkrete aktiviteter, der er sat i gang. I mange kommuner gennemføres lige nu en sundhedsprofil, som en baseline for kommunens sundhedsindsats. Mange af kommunerne har planer om at gentage undersøgelsen, f.eks. hvert 4. år, således at de overordnede effekter af kommunens sundhedstiltag (i kombination med andre tiltag og begivenheder, der påvirker sundhedstilstanden) kan måles. 20
21 7. Særlige evalueringsmetoder med fokus på læring Der er udviklet en række særlige evalueringsmetoder med fokus på læring. Metoderne indebærer alle, at de personer som er genstand for evalueringen inddrages tæt i evalueringsforløbet. Dokumentationsindsatsen kan for det første bidrage med løbende læring for de medarbejdere, som skal levere indsatsen således at indsatsen løbende kan kvalitetsudvikles. Nedenfor gennemgås monitorering med feedback, auditmetoden, gennembrudsmetoden og benchlearning, som metoder, hvor der er fokus på læring blandt medarbejderne. For det andet kan dokumentationsindsatsen bidrage til at formidle særlige sundhedsbudskaber, og dokumentation kan tydeliggøre det over for deltagere i et sundhedstilbud hvorfor, det er vigtigt, at de deltager. Sidst i dette afsnit gives eksempler på, hvordan dokumentation således aktivt kan integreres i forebyggelsesindsatser Monitorering med feedback En løbende monitorering af aktiviteter og effekt af et tilbud kan bruges i en læringsproces i det enkelte tilbud. Det kræver dog, at der sker en formidling af oplysninger tilbage de udførende medarbejdere. Data skal altså ikke kun tilgå ledelsesniveauer eller nationale databaser - der bør være en feedback til udførerledet, hvis data skal bruges i en læreproces. Når der er feedback på en monitorering kan der også forventes en højere kvalitet af data, fordi dem, som skal registrere data kan se meningen med galskaben. En af styrkerne ved rygestopbasen er, at den løbende generer rapporter tilbage til det enkelte tilbud (se Auditmetoden Det engelske ord audit betyder direkte oversat revision eller høring. Begrebet kendes fra forskellige sammenhænge og er meget udbredt i sundhedsvæsnet. Audit tager udgangspunkt i konkrete forløb og hændelser og en vurdering af disse i et fagligt panel. Fagfolk sætter sig sammen med hinanden og evt. eksterne fagfolk og vurderer den konkrete praksis. 21
22 Relevante data og dokumentation indgår i arbejdet og målet er at vurdere, om kvaliteten i den konkrete indsats og forløb har været god med udgangspunkt i, om de lever op til de faglige mål, rammer eller principper, der er på området. Dokumentation kan dels bestå af kvantitative data og dels bestå af casehistorier, der enten kan være skriftlige eller mundtlige. Det vil da være nødvendigt at blive enige om at dokumentere på den samme måde. Fokus kan både være de gode forløb og de forløb, der har været mindre tilfredsstillende. Der kan skelnes mellem en intern audit, hvor metoden anvendes i en intern læringsproces mellem kollegaer og ledelse, en interkollegial audit, hvor kvalitetsvurderingen foretages af faglige kollegaer på kryds og tværs af et fagligt fællesskab og en ekstern audit, hvor audit foretages af uafhængige udefrakommende fagfolk. Det kan være relevant at blive inspireret af auditmetoderne ved dannelsen af netværk blandt kommunale folk, der arbejder på sundhedsområdet. Auditmetoden vurderes ikke mindst at være relevant i forhold til evaluering og læring ved komplekse patientforløb med mange aktører f.eks. såvel praktiserende læger, sygehuse og kommuner. Der er på forebyggelsesområdet ikke på alle områder enighed om, hvad det gode forløb indebærer, jf. også afsnit 2.2. Det betyder, at et auditforløb kan have et mere eksplorativt forløb at finde frem til de gode forløb/den gode indsats frem for alene at vurdere, om et forløb lever op til allerede definerede mål, rammer og principper. 7.3 Gennembrudsmetoden Gennembrudsmetoden tager udgangspunkt i den forskel, der findes mellem eksisterende viden om best practice og gældende adfærd på et udvalgt område. Kvalitetsudviklingsarbejdet går ud på at tilpasse viden om best practice til lokale forhold gennem en kontinuerlig afprøvning af forandringstiltag og gennem erfaringsudveksling i et netværkssamarbejde. Udveksling af viden og erfaringer mellem individer og organisationer, der arbejder med de samme problemstillinger er således et af kerneelementerne i metoden. Et gennembrudsprojekt kan ikke gennemføres i lille målestok med få deltagere, men fordrer etablering af et større netværkssamarbejde med mange deltagende teams. Endvidere kræver det specialuddannet ekstern 22
23 ekspertise at gennemføre et sådant projekt. Et gennembrudsprojekt er således også meget dyrt og vurderes kun at kunne gennemføres med eksterne midler. Der er i Danmark et landsdækkende videnscenter for metoden, se Metoden har i Danmark primært været anvendt på sundheds- og socialområdet. Der er bl.a. igangsat et projekt på videnscentret om Styr på diabetes 2 med fokus på almen praksis. 7.4 Benchlearning Begrebet BenchLearning (BL) er en sammenskrivning af to teoretiske nøglebegreber: Benchmarking The Learning Organisation (Den Lærende Organisation) Idéen i BL er, at sammenkæde principperne fra Benchmarking og fra Den Lærende Organisation. BL indeholder således både elementer fra teorierne om Benchmarking og fra teorierne om Den Lærende Organisation. Målet har været at videreudvikle principperne fra Benchmarking til en metode, der sikrer en kontinuerlig læreproces i organisationen og udvikling af medarbejderens kompetencer. Benchlearning er bygget op omkring den idé, at udvikling bedst sker ved at sammenligne sig med andre organisationer, sådan at den forskellighed, der er mellem organisationerne, kan bruges som kim og inspiration til at tænke nyt. På den vis kombineres viden og erfaring mellem organisationerne. Inspirationen virker derfor som løftestang for udvikling af organisationen. Sammenligningen kan ske på fx. arbejdsprocesser, økonomi, kompetencer, teknologi, struktur og kvalitet. Organisationer, der vælger at bruge benchlearning som metode, skal udvælge en eller flere organisationer til brug for sammenligningen. I Danmark er benchlearning metoden blandt andet anvendt på biblioteksområdet, se håndbogen hjemmeside/haandbog i benchlearning fra hjemmesiden.pdf Dokumentation et direkte middel til ændret adfærd Der er på forebyggelsesområdet mange eksempler på, at dokumentationen kan indgå som en integreret del af selve indsatsen i forhold til en 23
24 målgruppen. Dokumentationsaktiviteten er altså i sig selv en del af de aktiviteter, der skal betyde en adfærdsændring. Dokumentationsindsatsen kan bidrage til at formidle særlige sundhedsbudskaber, og dokumentation kan tydeliggøre over for deltagere i et sundhedstilbud hvorfor, det er vigtigt, at de deltager. Dokumentationen kan også være motiverende i sig selv folk ændrer adfærd, fordi det bliver målt/der bliver holdt øje med dem. I boksen ses eksempler på sådanne dokumentationsindsatser: Eksempler på dokumentation, som er en integreret del af det tilbud, der skal få folk til at ændre adfærd Opfølgende målinger i rygestopkurser. Når der i forbindelse med rygestopbasen - laves opfølgende målinger 6 mdr. efter at et rygestopkursus er afholdt, tilbydes folk, der fortsat ryger eller er begyndt i igen, et nyt rygestopkursus. Kuliltemålinger for rygere. En kuliltemåler kan være med til at tydeliggøre overfor rygerne, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser af røg indebærer. De bruges derfor ofte som motivation i forbindelse med et rygestopkursus. Skridtmålere som dokumentation for aktivitet. En skridttæller kan bruges til at måle et aktivitetsniveau, men den har også vist sig at have en motiverende effekt fordi folk gerne vil kunne fremvise mange skridt. Sundhedsprofiler blandt unge. Når der gennemføres en sundhedsprofil blandt unge, hvor besvarelsen typisk sker i skoletiden, så kan dette med fordel kombineres med et temaforløb om sundhed i skolen. Ringsted-forsøget. Forsøget målte unge menneskers alkoholvaner og viste de unge, at de fleste af deres venner ikke drak så meget som de troede. Forsøget nedsatte forbruget ikke bare på alkohol, men også af cigaretter. Formuleringer af egne mål i familier med overvægtige børn. I behandlingstilbuddet Flik-Flak til overvægtige børn opstiller både børn, forældre og familien deres egne mål. Det kan fx være Vi vil begynde at gå tur i skoven sammen. Målene skrives ned med de pågældendes egne ord, og der foretages dokumentation af, i hvilken grad der leves op til målene. 24
25 8. Hvor findes der mere viden om evalueringsmetoder Nedenfor er en liste over publikationer med lettilgængelige beskrivelser af forskellige evalueringsmetoder. Dette kapitel er bl.a. baseret på disse publikationer. Dahler-Larsen, Peter (red): Tendenser i evaluering, Odense Universitetsforlag, 2001 Finn Kamper-Jørgensen og Gert Almind, Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaaard, 2003 Rhode, Peter, Om audit-metoden i den sociale praksis, Service- og Kvalitetskontoret, Århus Amt, 2001 Rieper, Olaf (red): Håndbog i evaluering, AKF-forlaget, 2004 Riisom; Thomas, Elementær evaluering, Capacent, 2006 Rytter, Lars og Torben Sejr, Tværsektoriel Audit af Patientforløb, Amtssygehuset i Glostrup, 2002 Der henvises endvidere til følgende hjemmesider: Dansk Evalueringsselskab: Sundhedsstyrelsens vejviser til evaluering: er/social_ulighed/lighed_i_sundhed/vejviser_evaluering.aspx?lang=da 25
Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver. en pragmatisk tilgang
Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver en pragmatisk tilgang Dokumentation af de kommunale forebyggelsesopgaver en pragmatisk tilgang en pragmatisk tilgang Kommuneinformation A/S 2008 KL 1.
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereEvidens og kommunal prioritering
Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereFra mål til læring. - en strategi for dokumentation i Odense Kommune
Fra mål til læring - en strategi for dokumentation i Odense Kommune Fokus på dokumentation Fra mål til læring handler om, hvordan Odense Kommune vil arbejde med dokumentation af resultater og effekter.
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereDen kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereN O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereMÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereDet gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereKort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereSundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereSundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012
Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereEFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs merePOLITIK POLITIK FOR SUNDHED
POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereDomæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereEVALUERING OG BUSINESS CASES
EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mere15. december Faglige kvalitetsoplysninger
15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mere