Forundersøgelse på testprojektet WE LOVE HAVING YOU HERE

Transkript

1 Vi investerer i din fremtid Forundersøgelse på testprojektet WE LOVE HAVING YOU HERE RETHINK Kulturturisme Juni 2014 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Tlf.: CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Metode Konklusioner og potentialer: Horsens Betragtninger og indtryk af Horsens Personaer: Turisttyper i Horsens Fængselsturisten Pitstopturisten Regionsturisten Særligt udgangspunktturisten Weekendturisten Relationsturisten Sommerhusturisten Serviceniveau og touchpoint i Horsens Kort over touchpoints Konklusioner og potentialer: Ringkøbing Betragtninger og indtryk af Ringkøbing Personaer: Turisttyper i Ringkøbing Sommerhusturisten Relationsturisten Fjordturisten Udflugtsturisten Kort refleksion: Sammenligning med Horsens Side 1

3 1 Indledning Denne forundersøgelse er gennemført som del af projektet RETHINK Kulturturisme for testprojektet WE LOVE HAVING YOU HERE. Testprojektet undersøger nye måder at arbejde med at give turister en bedre oplevelse gennem forskellige greb. Horsens danner udgangspunkt for test af tre forskellige metoder, der alle har fokus på at arbejde med at møde turisten der, hvor de er dvs. på de forskellige touchpoints der er i byen. Input fra denne analyse bruges til at udvikle en prototype på et værktøj, der kan anvendes af frontpersonale til at give turisterne en bedre oplevelse. I Ringkøbing Skjern-Kommune er fokus på at gøre borgerne til bedre værter for turisterne. Dette gøres ved at skabe større kendskab til egnens oplevelsestilbud gennem åbent hus arrangementer og ved at give borgerne større bevidsthed om hvordan man er en god vært gennem inspirationsoplæg af Lars AP manden bag Fucking Flink bevægelsen. At det er to forskellige byer der har været genstandsfeltet i denne undersøgelse medfører at analysen i det følgende deles op så vi først præsenterer Horsens og herefter Ringkøbing. Afslutningsvis forholdes de to byer kort til hinanden som en refleksion over arbejdet. 1.1 Metode Undersøgelsen i Horsens blev udført midt i påskeugen, hvor Horsens tog sig ud fra sin bedste side fyldt med sol og glade feriegæster. To erfarne projektassistenter udførte både deltagende observationer, eksplorative interviews og on the spotinterviews. Dermed agerede vi lige fra vi kom ind med toget på perronen særligt opmærksomme turister, som afprøvede den service og de tilbud Horsens byder på. Vi udførte 19 interviews af turister med stor spredning indenfor ferieform, alder, antal og generelle feriepræferencer. Der var desværre ikke særligt mange udlændinge på denne tid af året, men flere af de personaer, der er udviklet vil kunne bruges i forhold til at arbejde med udenlandske turisters behov. Undersøgelsen i Ringkøbing blev gennemført lørdag den 10. maj. Det var en relativt kold maj-dag og der udover var det skiftedag i sommerhusene, så der var ikke særligt mange turister i byen. Projektmedarbejderen gennemførte udover interviews med turister en deltagende observation, hvor hun agerede særligt opmærksom turist fra det øjeblik hun kom ind med toget og afprøvede dermed Ringkøbing som turistdestination. Ringkøbing er del af en større destination, der også rummer kystbyer som Hvide Sande og Søndervig. Vi valgte at fokusere feltarbejdet på Ringkøbing, fordi der i det seneste år er gennemført en lang række analyser inkl. mystery shopping, ekspertpanel og oplevelsestjek i Hvide Sande og Søndervig. Derfor vurderede vi at vi kunne tilføre mest ny viden ved at fokusere på Ringkøbing. Side 2

4 2 Konklusioner og potentialer: Horsens Horsens er en by som kan tilbyde meget i form af spændende natur- og museumsoplevelser, musik og teater, samt en hyggelig historisk bymidte, aktiviteter og en særligt fin gågade. Størstedelen af de interviewede informanter refererede og kendte til mange af de samme attraktioner: Fængslet, Industrimuseet, Horsens Arena og Aqua Forum. Mange af turisterne kommer altså til Horsens for en specifik attraktion. Det betyder at der er et stort potentiale i forhold til at sende både halvog heldagsturisterne videre i byen til restauranter, en tur på café eller på et galleri/museum. Her bliver det relevant, at Horsens har et meget bredt udvalg af spisemuligheder, så der er et tilbud til alle segmenter og typer af turister. Vi vurderer også at mere reklame for tilbagevendende events som eksempelvis Middelalderfestivalen i august, kunne trække flere af sommerhusgæsterne til byen i den weekend. Et af de steder, hvor man kan fange de turister som kommer til byen via eksempelvis tog, er ved at reklamere for og gøre opmærksom på byens attraktioner allerede på perronen/banegården. Da vi ankom til stationen, var mødet med Visit Horsens meget begrænset. I et hjørne på stationen stod en lille strander med et par bykort og få brochurer over byen blandt støv og en tom ølflaske. De to butikker bag standeren var lukkede og uden interiør. Vores forslag er, at skilte mere med information eller på anden måde gøre opmærksom på byens tilbud fra turistens første møde med byen, samt give information om hvor det reelle turistbureau ligger (ved Fængslet). Turistinformationen på fængslet kan let overses i sin beskedne form i fængslets billet/informationsskranke. For at imødekomme turist og gæster optimalt, kunne en lille forskel evt. være en T-shirt til de ansatte med en lille badge/sætning lydende: Visit Horsens: vi hjælper dig på vej eller lignende for at skabe større synlighed. Ydermere vil vi anbefale langt mere synlighed på gågaden, hvor alle turister stort set kommer. Også via gågadens bredde, ville man med fordel kunne opsætte en stander eller en anden formidling af information, der imødekommer turisterne, der hvor de befinder sig. Side 3

5 3 Betragtninger og indtryk af Horsens I det følgende præsenterer vi vores betragtninger indtryk af Horsens. Højt humør og højt serviceniveau: Generelt om Horsens kan man roligt sige, at det er en by der behager sine turister. Vi mødte generelt stor tilfredshed og glæde hos alle dem vi talte med. Vejret var fantastisk, da vi var på besøg, og sådan en faktor er altid afgørende for turisternes humør. Noget af det der springer i øjnene, når man kommer f.eks. fra København er det ekstremt høje serviceniveau. Den jyske venlighed og ordentlighed er simpelthen en gave uden sammenligning til turister. Spisemuligheder: På trods af sin relativt lille størrelse ift. lokalbefolkningen, bemærkede vi også, at Horsens havde et meget varieret og stort antal spisemuligheder. Der er spisemuligheder for turister med meget varierende præferencer i forhold til pris, portionsstørrelse, køkkenets oprindelse, økologi og sundhed. Med andre ord tilbyder Horsens, på og omkring gågaden, alt fra det klassiske grillmad fra torvegrill og pølsevogne, over et hav af Sushi-restauranter til den særligt økologiske fairtrade-oplevelse. Naturen: Vores undersøgelse tog sit udgangspunkt i byen, men vi er meget bevidste om de muligheder den omkringliggende natur bidrager med. Synlighed: I byen er der et stort antal attraktioner af høj standard, og selvfølgelig står fængslet som et trækplaster af helt unik art. Noget vi dog ærgrede os over, var den minimale synlighed af de fine attraktioner inde på og omkring gågaden. For fodgængere: Som byerne i Jylland er flest, er Horsens også meget en bilby. Når du har parkeret bilen er du typisk overladt til et fysisk eller digitalt kort eller til at spørge de lokale. Vi mener, at nogle skilte til fodgængere ville gøre underværker. Byens størrelse taget i betragtning, er det ikke noget problem at se byen til fods, men en bedre guidning til fodgængere ville være nødvendigt for at det vil komme til at fungere optimalt. Turistinformation: Søger man turistinformation i Horsens, skal man vide på forhånd hvor man finder den, da den jo er placeret et par kilometer fra centrum, bag Fængslets mure. Da turistinformationen også fungerer som billetsalg, kaffe-kage-salg og merchandise shop for museet, kan man som turist godt blive en smule forvirret over de mange kasketter de ansatte tager på. De ansatte var venlige og hjælpsomme, da vi spurgte om informationer vedrørende Fængslet samt lidt information om byen, men en travl dag med mange besøgende kan man tvivle på om turisten benytter de ansatte, eller i stedet tror de kun tjener som billetsælgere. Side 4

6 4 Personaer: Turisttyper i Horsens Vi har udviklet en række Horsens-specifikke turisttyper eller personaer, sorteret efter hvilket mindset turisten kommer med. Vi har udarbejdet syv forskellige personaer,, som kan illustrere de forudsætninger, behov og præferencer turisterne har. Typerne kan godt forefindes i kombination, og vi mener også at flere af dem ville kunne bruges til at forstå udenlandske turister. Fængselsturisten: Denne type af turister kommer for at besøge Fængslet mere end de kommer for at besøge Horsens. Byens yderligere tilbud er ikke så relevante for denne type turister, som udelukkende søger den unikke attraktion Fængslet er i sig selv. Pitstopturisten: For denne type turist, er den geografiske placering altafgørende. Med motorvejens nærhed bliver Horsens let tilgængelig for bilrejsende. Bilrejsende som enten er på vej til Nordjylland eller Fyn og øerne. Her bliver Horsens et belejligt pitstop på en længere bilrejse ofte med en enkelt overnatning. Regionsturisten: Denne type turist bor i Region Midtjylland, og har kendskab til Horsens af forskellige indgange; fx gennem byens musik-tilbud, museer eller andet. De har en semi-lokal tilgang til byen, og vender jævnligt tilbage - ofte med gæster udefra. Særligt udgangspunktturisten: Denne persona tilhører ikke nødvendigvis det samme segment, men tilhører samme kategori grundet det særlige udgangspunkt for deres besøg til Horsens. Det kan være alt fra at komme til Horsens med båd, over at have et gavekort til en restaurant eller en oplevelse, til at være i byen i forbindelse med et sportsstævne. Weekendturisten: Denne persona besøger byen for en kort periode, typisk 1-2 dage. De søger en helhedsoplevelse, hvor byen og dens attraktioner spiller sammen med gode spiseoplevelser og samvær med venner og familie. Denne gruppe er på effektiv sightseeing, men med en afslappet tilgang, hvor hygge og fællesskab er nøgleord. Sommerhusturisten: Denne persona består af familier, oftest af 2-3 generationer. Deres udgangspunkt er sommerhuset, og de bruger omegnen i det omfang de har lyst til - som et afbræk fra de klassiske sommerhusaktiviteter. Relationsturisten: Denne type turist kommer til Horsens på grund af en familierelation som bor i eller omkring byen. De er typisk på familiebesøg over flere dage, og bruger byens aktiviteter og attraktioner som et ekstra element til familiebesøget. I det følgende uddybes de forskellige personaer. Side 5

7 4.1 Fængselsturisten Familien fra Sønderborg bestående af Henrik, Jytte og deres to teenagedøtre er gode repræsentanter for fængselsturisterne. De er kørt fra Sønderborg udelukkende for at se fængslet, og de kører direkte hjem efterfølgende. En anden familie fra Århus pointerede også at de ikke var ude efter en turistoplevelse, men at de bare gerne ville se fængslet. Fængslet er et unikt trækplaster og folk kommer gerne langvejs fra for at besøge det. Fængselsturisten er kun fokuseret på fængslet, og det er en udfordring at få denne slags turist lokket ind i centrum. I forhold til udenlandske turister er fængslet som umiddelbar oplevelse en mulighed, men det bør bemærkes, at formidlingen på engelsk og tysk er yderst sparsom. Turister fra andre nordiske lande vil få en langt bedre oplevelse, som museet ser ud i dag. En anden faktor, som vi synes var meget uheldig, er at der ikke er nogen spisemuligheder på fængslet. Det eneste man kan købe udover souvenirs er kaffe og muffins. Der burde være et madtilbud, da fængslet jo ligger et stykke fra byens spisemuligheder, og da fængselsmuseet med fordel kan tage mere end en halv dag. Billede: Familien fra Sønderborg er kørt til Horsens kun for at se Fængslet. 4.2 Pitstopturisten Sonja og Niels-Peter fra Frederikssund er klassiske pitstop turister. De er på vej til Nordjylland, for at besøge deres datter. Og så passede det lige, at slå forbi Horsens (Niels-Peter 63, Frederiksund). Man kunne også kalde denne turist for den mere tilfældige turist, som ikke har de store planer eller forventninger til turen. Derfor mener vi, at tilbuddene skal lande foran næsen på denne slags turist. Så kan det være, at deres besøg i Horsens bliver en anelse længere. For denne turist, er det essentielt at der ligger en information af en art i centrum eller på anden vis lige ved hånden, som de kan orientere sig efter. Billede: Sonja(61) og Niels-Peter(63), Frederiksund. Side 6

8 4.3 Regionsturisten Laila og hendes søn Lukas fra Silkeborg er klassiske regions-turister. De vender jævnligt tilbage til Horsens til enten musik- eller kulturarrangementer. I påsken ankom de for at få en rundvisning på fængslet. Der er gode musikarrangementer i Horsens (Laila, 41, Silkeborg). Denne form for turist kan ses som udgangspunktet for relationsturisten. Laila har taget sin søn med, men hun kunne også have taget fx sin søsters familie med til Horsens. Eller en ven fra udlandet?! Denne form for turist kommer typisk for særarrangementer så som koncerter, særudstillinger eller middelalderfestivalen. Deres opmærksomhed kan fanges gennem avisannoncer eller internetannoncer. Udfordringen er, at få denne turist til også at tage et måltid i byen, da de typisk ikke har særligt langt hjem og foretrækker at køre hjem i stedet for at blive lidt længere i Horsens. Billede: Laila(41) og Lukas (11) efter deres besøg på fængslet. 4.4 Særligt udgangspunktturisten Anneli og Kaj fra Karup er turister med et særligt udgangspunkt. De er taget til Horsens for at bruge et gavekort til Jensen Bøfhus. Turen har yderligere et særligt udgangspunkt fordi Anneli og Kaj kører i en veteran convertible. Så det er også et spørgsmål om at lufte bilen. Bilen der for resten også er årsag til at de fra tid til anden tager til en stor biludstyrsbutik som ligger ved Horsens. I forhold til udenlandske turister kunne man forestille sig, at de store musikstjerner Arena og Fængslet kan trække en del udenlandske fans med sig. Her er det vigtigt, at der via billetservice er mulighed for at booke overnatning. Denne turisttype har typisk f.eks. via veteranbilen eller båden nogle særlige Side 7

9 behov knyttet til deres udgangspunkt, og dermed en særlig måde at feriere på. Billeder: Anneli(55) og Kaj(65), Karup. 4.5 Weekendturisten Denne turisttype tager til Horsens i en til to dage, for at holde fri. Deres behov er et pænt sted at overnatte, centrale attraktioner, gode spisesteder og kaffebarer, da det grundlæggende er helhedsoplevelsen som søges. Denne turisttype vil typisk også nå et museum eller to og shopping på gågaden. Samværet med venner, ægtefælle eller familie eller også centralt. Horsens med sine mange centralt beliggende attraktioner, er ideelt for denne type turist. Flere informanter i denne kategori lægger vægt på det varierede og forholdsvis store spiseudbud i Horsens, som et meget positivt træk ved byen. Fire af vores informanter møder vi for eksempel efter deres frokost på cafeen Kaffe, Brød og Co. Her laves der sjov med, at næste stop, er et nyt sted at få kaffe og kage. Horsens er meget serviceminded - det var de i hvert fald sidste gang (Kristian, 61, København). Horsens og byens borgere besidder ifølge vores informanter, et højt serviceniveau, som også er medvirkende til denne turisttypes tilbagevenden. Alle informanter i kategorien kender til Horsens unikke koncert udbud, og kunne i den forbindelse finde det interessant at booke et hotel/koncert-ophold. Desuden er denne type turister nogen der i høj grad anbefaler byen til venner og bekendte. Billede: Kristian(61) og Birte(61), København. 4.6 Relationsturisten Relations-turisten er kommet til byen som led i et besøg, men ønsker også at opleve et par aktiviteter inden familiebesøget ender. I denne kategori er tid en faktor, da der skal nås meget indenfor nogle få dage. Denne slags informanter udvælger deres aktiviteter ud fra anbefaling. Her tages dermed ikke udgangspunkt i en folder eller en reklame, men i højere grad personlig anbefaling fra familie eller ven. Denne type turist søger ikke i ligeså høj grad spiseoplevelsen. I et tilfælde grundet studenterøkonomi, og i et andet tilfælde for at kører tilbage til familien for at spise sammen med eksempelvis bedstemor. Derfor spises Side 8

10 morgenmad og aftensmad hjemme, og byens aktiviteter benyttes kun om dagen. Denne kategori søger også gratis-aktiviteter, og sætter pris på at kunne opleve byen uden at skulle have pengepungen op af lommen. Fælles for gruppen, er at de ved hvor de skal gå hen. Familien fra Fakse er på besøg hos Mormoren, som bor lidt udenfor byen. Et andet eksempel på en relationsturist er Rocio som er på besøg hos sin ven, der studerer i Horsens, men som er fra Spanien. Billeder: Familien fra Fakse (øverst) og udvekslingsstuderende Sebastián fra Spanien med veninden Rocio fra Spanien. 4.7 Sommerhusturisten Denne turisttype bruger Horsens som et afbræk fra det afslappede liv med natur og familiehygge i sommerhuset. Derfor spiller brochurer/magasin om byen i stor rolle i hvilke aktiviteter familierne vælger at besøge. De familier vi mødte på henholdsvis Fængslet og Industrimuseet, havde alle fået inspiration fra en folder, som enten lå i sommerhuset eller stod på Havnen. Der bruges altså ikke i samme grad internettet, men i højere grad inspiration andre steder fra. Familierne har alle god tid, og derfor kan man inspirere dem til oplevelser, de ikke selv havde planlagt. Da denne type bor i sommerhus lidt uden for Horsens spiller parkering også en central rolle. Mange af informanterne parkerede på Havnen, hvor det er gratis, hvilket alle var meget tilfredse med. Flere ønskede dog lidt mere skiltning fra Havnen mod midtbyen. Selvom de fleste kommer for sommerhuset og naturen, er alle enige om at Horsens er en dejlig by. Flere familier nævner det høje serviceniveau, og at der er gode tilbud. En god og billig kop kaffe og en god snak er en rigtig god turistoplevelse (Hanne- Marie, 48, Nyborg.) Side 9

11 Denne slags turister er ofte en større gruppe, så det er vigtigt, at der er noget for alle aldre, og tilbud der er til at betale også hvis man er mange. I den henseende er trampoliner på gågaden geniale afbræk for børn, der ikke orker at kigge flere butikker og for voksne der gerne vil hvile benene, mens de nyder forårssolen. Billeder: Familien fra København nyder aktiviteterne på Industrimuseet (øverst) og Hanne- Marie (48) fra Nyborg med børn og svigerbørn, nyder forårssolen på gågaden. Side 10

12 5 Serviceniveau og touchpoint i Horsens I projekt RETHINK er det en vigtig bestanddel at involvere detailhandlen og borgere generelt som informations- og serviceorgan. Vi udførte en form for mini-undersøgelse af, hvordan det ville foregå: Vi spurgte på stationen efter vej til hotellet Vi spurgte i en kiosk på torvet, og Vi spurgte på hotellet efter fængslet og så videre. Alle steder fik vi utrolig venlig og kompetent hjælp. Ironisk nok, ser det ud til at turistinformationen i Horsens allerede fungerer med hjælp fra 7/11, kiosker, cafémedarbejdere og så videre. Søren, som er tjener på Kaffe, brød og Co. fortæller for eksempel grinende: Jeg agerer allerede i høj grad turistservice! Men selvom viljen er der, er der altså en idé i skiltning og kort. For man kan let glemme en rutebeskrivelser med ordlyden: til højre ved Netto, så lidt op af vejen, og så ligger der en bodega der hedder kom tit og dér drejer I til venstre. Side 11

13 Billeder: Søren fra Kaffe, brød og Co. fremviser sin Kaffebog, der spørges om vej på stationen og på kiosk beliggende på gågaden. Nederst til højre: Karen I fængselsinformationen, som ikke fremstår tydeligt som turistinformation. 5.1 Kort over touchpoints Fra de lokale omegnsturister til gæster fra resten af Jylland, Fyn og øerne samt udenlandske turister har størstedelen hovedsageligt besøgt de samme touchpoints. De berøringsflader der er skrevet med fed, er dem der var flest der nævnte. Fængslet Gågaden Industrimuseet Horsens Kunstmuseum Aqua Forum Horsens Ny Teater Havnen Naturen Arena Horsens Cafeer/restauranter Nedenfor præsenteres på et kort de primære touchpoints. Side 12

14 6 Konklusioner og potentialer: Ringkøbing Ringkøbing er en hyggelig købstad med en dejlig stemning og byen er tydeligt gearet til tyske turister. Men som turist i byen, kan man godt mangle formidling af byen. Når man har været nede ved havnen og oppe på gågaden, hvor skal man så gå hen? Det er en dase-by, hvor man går fra iskiosken til havnen, til gågaden og så ved man ellers ikke hvad man ellers skal tage sig til især hvis det er dårligt vejr. Er der mere? Går jeg glip af noget på mit besøg, spørger man sig selv. Efter et besøg på turistinformationen fik vi en folder stukket i hånden. En byvandring om Gamle huse i Ringkøbing. Et interessant tilbud som skabte forventninger. Men folderen er tætskrevet med minimal tekststørrelse og der er ikke nogen nem rute at følge, så vi gav op i forhold til at følge den kategorisk, men gik i stedet rundt på må og få og nød Plesner-arkitekturen og de hyggelige gader. I præsentationen af Ringkøbing på nettet er de store fortællinger i centrum. Europas lykkeligste by, men hvordan møder man denne fortælling i gaderne? Det gør man ikke, som det ser ud nu. Derfor er det et potentiale i at tydeliggøre denne fortælling i form af eksempelvis formidle de mange små historier så de tilsammen kan blive den store fortælling. Ved at skabe en bedre formidling af byen ved evt. at lade lokale være guider eller arbejde med skiltning kan man både give turister en mere personlig oplevelse af byen samtidig med, at man guider dem rundt i byen og viser dem hvad byen ellers har at byde på. Ringkøbing er en mindre by, og det vil være for voldsomt at have frivillige stående på gadehjørner som levende skilte og info. Til gengæld kunne der være rigtig mange fordele i at få de frivillige til at lave byvandringer i turistsæsonen. Meget af arbejdet er lavet med den byvandring om de gamle huse, der allerede findes. Men i stedet for at det kun handler om gamle huse, så kunne det blive et mere levende møde med byens liv og borgere. Historien om den gamle købstad. Rivaliseringen med Skjern. Historien om en by ved havet. Historien bag arkitekturen og den røde by. Fiskerihavnen/lystbådshavnen og indianerlandsbyen, som de lokale kalder det. Hvad angår vægterne, så kan deres historier også være til inspiration. Vægterne slukker jo byen, men når nu langt de fleste gæster er sommerhus-gæster, så er de sandsynligvis draget tilbage til kysten ved aftenstide. Dermed er det er oplagt potentiale i at arbejde med formidling der giver mulighed for at få folk til at blive i byen længere. I det følgende præsenteres betragtninger og indtryk af Ringkøbing. Side 13

15 7 Betragtninger og indtryk af Ringkøbing Tilgængelighed: Vi tager turen med offentlig transport fra København til Ringkøbing. Ringkøbing og ferieområderne langs kysten ligger i modsætning til Horsens ikke ligefrem på vejen. Området er udfordret i forhold til offentlig transport, selvfølgelig afhængig af hvor man kommer fra. Turisterne til Destination Ringkøbing er af gode grunde hovedsagligt bil-turister. Branding: Ved en Googlesøgning på Ringkøbing, finder vi udsagnet: Ringkøbing Europas lykkeligste by. På turistinformationen finder vi historien om, at Ringkøbing er en hyggelig gammel dame, der kun vil sine gæster det bedste. På samme site finder vi en video af Ringkøbing den hyggelige købstad. Og det bliver ved med forskellige storstilede overskrifter af hvad Ringkøbing er. Ved første øjekast ser det flot ud, men man kunne næsten tale om en over-branding. Som turist er man ret forvirret inden ankomsten, i forhold til hvad det er for en slags by vi skal besøge. Beskeden velkom st: Vi ankommer til stationen. Ringkøbing er desværre både grå og blæsende i dag. Vi har en taske med, som vi ønsker at opbevare i en bagageboks. Det viser sig ikke at være muligt. Ikke fordi der ikke er bagagebokse, men fordi stationsbygningen lukker klokken 13 om lørdagen, og så kan vi ikke komme ind til bagagen igen. Ærgerligt. På stationen finder vi et kort over byen, og intet andet, der byder turister velkomne. Plesner-effekten: Når man går fra stationen ind mod byen, betages man af de røde huse. Dette kunne med fordel bruges mere aktivt for at lede besøgende hen på byens smukke arkitektoniske udtryk. Der er grund til at være stolt og fremhæve det unikke udtryk Plesner har tilført byen. Museet: På museet bliver vi mødt af en meget venlig pige og museet er i det hele taget rigtigt flot. Særudstillingen om bunkeren i Houvig, er byens bedste bud på at Side 14

16 tiltrække halv- og heldagsturister. På museet mødte vi en familie fra Flensborg, som var taget på 1-dags tur for at se udstillingen. Det er værd, at rejse for sådan et unikt stykke historie fortalt med en personlig stemme. Seværdighedsfattigt: Udover museet, kan vi ikke finde nogle seværdigheder i selve Ringkøbing. Men vi får at vide, at der er mange i oplandet. Da vi gennemfører observationen uden bil, må resten af dagen foregå som slendren rundt i byen. Her adskiller Ringkøbing sig fra Horsens, der har mange seværdigheder. Ringkøbing er mere en pakkeløsning, hvor man bare hygger rundt i en flot gammel købstad, spiser noget fisk og nyder hav-brisen. Ved vandet: Vesterhavet er et trækplaster i sig selv. Den friske vind og den dybblå udsigt, rejser mange danskere og udlændinge gerne for især tyskere. Gearet til tyskere: Ringkøbing henvender sig i høj grad til tyskere både med autocamperparkeringspladsen, alle menukort på tysk og endda en tysk-født kvinde ved skranken i turistinformationen. Allerede her i maj, er der mange tyskere i byens gader. Og sikkert endnu flere ude i sommerhusområderne. Billede: Ringkøbing er flot gearet til tyskere. Ringkøbing udflugtsbyen: Sommerhusfolket fra hele fjord-området valfarter på udflugt til Ringkøbing, men der er ikke mange overnatninger i selve byen. Vi talte ikke med nogen, der boede i byen. Der findes selvfølgelig overnatningsmuligheder i Ringkøbing, men det er i høj grad et vilkår, at folk bor i sommerhus og på campingpladser ved vandet. Ringkøbing lukker tidligt: Stationen lukkede klokken og resten af byen lukkede klokken Det være sig hele gågaden, turistinformationen (bortset fra skærmen som har åbent indtil aften) og museet. Spisemulighederne: Spisemulighederne matcher sikkert byens størrelse meget godt. Men der er ikke ved umiddelbart indtryk spisemuligheder til alle segmenter i byen. Ellers ligger de godt skjult. Det udbud man umiddelbart ser, er den klassiske turistmad som enten er grillmad, bistro- eller hotelrestaurant. Men da byen i modsætning til Horsens, primært har sæsonturister, er det naturligvis vanskeligt at have et bredt udbud af spisetilbud. Et tysk ægtepar, der havde besøgt byen adskillige gange gennem de sidste 5 år, fortæller at de aldrig spiser i Ringkøbing, da maden er dårlig, dyr og i ringe udvalg. Kan det være fordi de kun møder de restauranter som er på gågaden og på havnen? Side 15

17 Billede: Margrit, 57 og Mathias, 49 fra Hamborg vender årligt tilbage til Ringkøbing fjord. De elsker området for vandet, menneskene, havnen og de sm å caféer. De er dog utilfredse m ed spisemulighederne, som de mener er dyre og dårlige. Service: Generelt er folk meget tilfredse med serviceniveauet. Et par fra Hamborg nævner endda Die leute som én af årsagerne til deres årlige tilbagevenden til Ringkøbing. Meget venlige og God betjening er andre positive mærkater på lokalbefolkningen. Side 16

18 8 Personaer: Turisttyper i Ringkøbing Vi har på samme måde som for Horsens arbejdet med turisttyper sorteret efter hvilket mindset turisten kommer med. Vi har identificeret fire forskellige personaer, som kan illustrere de forudsætninger, behov og præferencer turisterne har. Typerne kan godt forefindes i kombination, og vi mener også at flere af dem ville kunne bruges til at forstå udenlandske turister. 8.1 Sommerhusturisten Denne kategori består af par eller større familier. Deres udgangspunkt er sommerhuset, og de bruger omegnen i det omfang de har lyst til - som et afbræk fra de klassiske sommerhusaktiviteter. Dem er der langt flest af. 8.2 Relationsturisten Denne type turist kommer til Ringkøbing på grund af en familierelation som bor i eller nær byen. De er typisk på familiebesøg over flere dage, og bruger Ringkøbing som udflugtsdestination, for at tilføre et ekstra element til familiebesøget. Billede: Mette, 30 og Rasmus, 36 er relations-turister. De er taget en tur til Ringkøbing, for at komme ud til havet, da deres fam ilie bor i Tarm. 8.3 Fjordturisten Ringkøbing fjord som turistdestination er en pakkeløsning med elementer af Vesterhav, sportsaktiviteter, fjord, natur, udflugter og købstæder. Fjordturisten bor typisk i sommerhus eller på campingplads og tager rundt langs fjorden i bil eller på cykel. 8.4 Udflugtsturisten Denne turisttype kommer til Ringkøbing på endags tur. De har ingen overnatning i byen, men bor enten i området ved Fjorden eller kommer i bil fra andre steder i Jylland eller det nordlige Tyskland. Nogen kommer i Side 17

19 forbindelse med et særarrangement, andre er på mere umiddelbart besøg for at handle og hygge. Billede: Henning, 41 fra Flensborg har taget hele familien på udflugt til Ringkøbing. Han så en annonce for særudstillingen om bunkeren i Flensborg. 8.5 Kort refleksion: Sammenligning med Horsens Det der er særligt ved Ringkøbing er at det i stedet for en by-destination, er en område-destination. Horsens har hele pakken i sig selv og indeholder seværdigheder til flere dages ophold. Ringkøbing er en del af og dermed afhængig af Ringkøbingfjord-pakken. I Horsens har de pit-stop turister, grundet byens geografiske placering og motorvejens nærhed. Ringkøbing er udkant, og man må erkende, at det ikke er så nemt at slå et smut forbi. Ligesom i Horsens er serviceniveauet højt og der er en imødekommende og venlig lokalbefolkning. Hvor Horsens har weekendturisten, har Ringkøbing udflugtsturisten. Forskellen er, at weekendturisten typisk har 1-3 overnatninger, mens udflugtsturisten ingen har. Til trods for forskelle, så er der også flere af turisttyperne der går igen i Ringkøbing såsom sommerhusturisten og relationsturisten. Side 18