ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Sommer 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Sommer 2005"

Transkript

1 ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Sommer 2005 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 78-årig kvinde, tidligere rask, bortset fra overvægtassocieret type 2 diabetes og arthroser. Nu i nogle dage klager over smerter i venstre øre, ikke behandlet herfor. Findes af hjemmehjælpen uklar med spor af opkastning og urinafgang. Ved ankomst til skadestue findes patienten febril, 38,6 0 C, og fortsat rodende, men i øvrigt uden neurologiske udfaldssymptomer. BS normalt. 1. Angiv mindst fire diagnostiske muligheder. (Svar: Meningitis, hjerneabsces, apoplexi (hjerneblødning, infarkt), encephalitis, sepsis) 2. Hvilke yderligere kliniske iagttagelser vil du lægge vægt på? (Svar: Nakke- rygstivhed, respiration, puls, blodtryk, otoskopi) 3. Hvilke diagnostiske undersøgelser vil du foretage umiddelbart? (Svar: Bloddyrkning, lumbalpunktur med celletælling, M+D, podning svælg og øre, røntgen af thorax, evt. CTscanning af cerebrum, urindyrkning) 4. Hvilke fund vil foranledige akut antibiotisk behandling? (Svar: Uklar spinalvæske (eller leucocytter i spinalvæske), lavt blodtryk)) 5. Hvilken behandling vil du i så fald vælge at give? (Svar: Cefalosporin + ampicillin) 6.sem.0rd.s.05 1

2 6. Hvilken overvågning af patienten vil du ordinere det næste døgn? (Svar: Bevidsthedsniveau, puls, blodtryk, respiration, diureser hver halve til hele time) 7. Givet pt s sygehistorie hvilken mikroorganisme er den mest sandsynlige årsag til infektionen? (Svar: Pneumokok) 8. Patienten bliver efter nogle timer tiltagende bevidsthedssvækket med trægt reagerende pupiller. Hvad tyder dette på, og hvilke yderligere behandlingstiltag vil du kunne instituere? (Svar: Tiltagende intrakranielt tryk, mannitol, furosemid, intubation og respiratorbehandling) 6.sem.0rd.s.05 2

3 Mikrobiologi - Bakteriologi Patienten har haft en venflon liggende i armen i 7 dage, hun er nu svingende febril omkring C, og der er tegn på phlebitis (rødme, varme) ved kateterets indgangsport. 1. Hvad tyder dette på? (Svar: Kateterrelateret bakteriæmi, biofilm) 2. Angiv de 2 mest sandsynlige mikrobiologiske årsager til dette og deres smittekilde. (Svar: Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, patientens normalflora) 3. Redegør kort for opbygningen/sammensætningen af bakteriernes cellevæg. (Svar: Tykt lag peptidoglycan, teicosyre og lipoteicosyre, polysaccharid, protein) 4. Angiv 2 behandlingsmuligheder og 2 diagnostiske undersøgelser, som bør iværksættes? (Svar: Behandling: Fjernelse af kateteret, systemisk behandling med antibiotika dicloxcillin evt. + fusidin. Diagnostiske undersøgelser: bloddyrkning, kateterspidsen afklippes og sendes til dyrkning på klinisk mikrobiologisk afdeling) 5. For at forbygge en sådan infektion bør man foretage en huddesinfektion. Hvad forstås ved desinfektion og sterilisation? (Svar: Desinfektion er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe bestemte grupper af mikroorganismer i et til formålet forsvarligt omfang. Sterilisation er en procedure der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe alle mikroorganismer, dvs. at opnå absolut kimfrihed (sterilitet)) 6. Hvad opnås ved huddesinfektion? (Svar: Drab af den transiente flora og reduktion af den permanente flora i kort tid) 6.sem.0rd.s.05 3

4 7. Angiv 2 huddesinfektionsmidler. (Svar: 70% ethanol, klorhexidin, jodspiritus) Svampe Efter nogle dage udvikler patienten akutte smerter, rødme og ødem af højre øje, og det viser sig, at patienten har udviklet en endophthalmitis forårsaget af en skimmelsvamp. 1. Angiv den skimmelsvamp, som kan forårsage sådanne infektioner. (Svar: Aspergillus fumigatus) 2. Angiv to andre kliniske sygdomme, denne svamp også kan forårsage. (Svar: Allergisk bronchopulmonal aspergillose, aspergillom, dissimineret aspergillose, infektioner i sinus maxillaris, hud, negle, ydre øregang) 6.sem.0rd.s.05 4

5 Virologi I løbet af indlæggelsens første døgn udvikler pt. et vesikulært eksanthem, der er udbredt svarende til trommehinden, øregangen og ud på auriklen af venstre øre. Ved nærmere undersøgelse findes pt. at have nedsat hørelse samt udtalt svimmelhed. Lidt senere i forløbet udvikles facialisparese. 1. Hvilken virusinfektion er der på basis af disse symptomer grund til at antage, at patienten lider af? Angiv kort patogenesen samt hvorledes pt. skal behandles. (Svar: Herpes zoster (oticus), reaktivering af varicella zostervirus fra kranienerve (ganglion geniculi). Pt. behandles med aciclovir eller relaterede stoffer (valaciclovir/famciclovir)) 2. Angiv to andre virus, der kan give primær encephalitis. (Svar: Herpes simplex virus 1 (HSV 1), HSV 2, rabies, polio, central europæisk encephalitis virus) 3. Angiv det typiske fund i cerebrospinalvæsken ved viral meningitis/encephalitis. (Svar: Let pleocytose præget af mononukleære celler) 4. Angiv to virus, der kan forårsage sekundær (postinfektiøs) encephalitis. (Svar: Influenza, Epstein-Barr-virus (EBV), (morbilli, VZV, parotitis)) 5. Angiv kort patogenesen ved postinfektiøs encephalitis. (Svar: Demyelinisering formodentlig pga. immunologisk reaktion mod krydsreagerende antigener fælles for virus og CNS) 6.sem.0rd.s.05 5

6 Parasitologi Patienten bliver rask og rejser 6 måneder efter på en pensionisttur til Egypten. To uger efter hjemkomsten indlægges kvinden igen med voldsom vandig ildelugtende diarre, og du mistænker, at sygdommen er forårsaget af en parasit. 1 Hvilken parasit er den mest sandsynlige årsag til sygdomsforløbet? (Svar: Giardia lamblia (duodenalis/intestinalis)) 2. Angiv livscyklus og smitteveje for denne parasit samt baggrunden for parasittens patogenicitet. (Svar: To stadier: cystestadiet, som udskilles med fæces, og som forårsager smitte via den fæcal-orale rute; trofozoitstadiet, som parasitten omdannes til i tarmen, og som forårsager sygdommen. Parasitten deler sig i duodenum og øvre del af tyndtarmen, hvor den beklæder epithelet og fremkalder malabsorption) 3. Hvordan vil du stille diagnosen, og hvordan skal patienten behandles? (Svar: Diagnosen stilles mikroskopisk ved at påvise parasitten i fæces (cyste stadiet) eller i duodenum aspirat (evt tyndtarmsbiopsi). Behandles med metronidazol) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilken billeddiagnostisk modalitet har den bedste bløddelsopløselighed for så vidt angår undersøgelse af hjernen? (Svar: MR-scanning) 6.sem.0rd.s.05 6

7 Patologisk anatomi Ved bakteriel meningitis ses dominans af neutrofile granulocytter. 1. Hvorfra dannes denne celle? (Svar: Stamceller i knoglemarven) 2. Angiv cellens funktion i den inflammatoriske proces. (Svar: Fagocytose, proinflammatorisk) Farmakologi 1. Beskriv forskellen mellem den bakteriostatiske og bakteriocide virkemåde, og angiv et eksempel på et antibiotikum indenfor hver virkemåde. (Svar: Bakteriostatiske antibiotika virker ved at stoppe bakteriers vækst, uden at slå dem ihjel. Eksempler på disse stoffer er at finde indenfor eksempelvis proteinsyntese hæmmere (makrolider (f.eks. erythromycin), kloramfenikol, tetracyclin). Bakteriocide antibiotika virker ved at slå bakterien ihjel. Eksempler på antibiotika, der virker på denne måde, er cellevægssyntese hæmmere (beta-laktam holdige antibiotika (penicilliner, cephalosporiner, monobaktam, carbapenemer), vancomycin, quinoloner samt aminoglycosider)) 2. Beskriv forskellige farmakodynamiske/farmakokinetiske virkemåder for den bakteriocide effekt, og angiv et eksempel på et antibiotikum indenfor hver virkemåde. (Svar: Den bakteriocide effekt kan være koncentrationsafhængig (som for eksempel for aminoglycosider) og den kan være tidsafhængig (som for eksempel for beta-laktam holdige antibiotika)) 6.sem.0rd.s.05 7

8 TEMA B. Lungesygdomme 60-årig mand indlægges med blodigt opspyt, åndenød og synkebesvær gennem 3-4 måneder. 1. Angiv mindst 5 yderligere anamnestiske oplysninger, der ville være relevante. (Svar: Vægttab, rygning, temperaturforhøjelse, nattesved, sociale forhold, etnicitet, sværhedsgrad af åndenød, mængde af blod i opspyttet, opspyt i øvrigt, karakter af synkebesvær (indtage fast føde/kun flydende), tidligere sygdomme) 2. Angiv mindst 3 parakliniske undersøgelser, der er relevante. (Svar: Rtg. af thorax, spirometri (obs. tegn på TB på rtg. af thorax), CT skanning af thorax + øvre abdomen, exp. us. for TB, bronkoskopi, gastroskopi, hæmoglobin, gastal) 3. Angiv 3 diagnoser, der er sandsynlige hos denne patient. (Svar: Lungecancer, tuberkulose, anden mediastinaltumor, eosofaguscancer) Rtg. af thorax viser et større infiltrat i hø. lunge og 2 mindre infiltrater i venstre lunge. 4. Angiv mindst 5 punkter i udredningsprogrammet for persisterende lungeinfiltrat. (Svar: Spirometri, CT af thorax + øvre abdomen, selektiv lungefunktion/måling af diffusionskapacitet (ved FEV1 < 2 l/60 % af forventet), bronkoskopi, perkutan lungebiopsi, mediastinoskopi, ved pleuraeffusion pleuracentese og evt. thorakoskopi) Patienten får diagnosticeret malign lidelse. 5. Angiv mulig patologi. (Svar: Småcellet karcinom, nonsmåcellet karcinom (planocellulært karcinom, adenokarcinom, alveolecelle karcinom (=bronkioloalveolært karcinom), storcellet udifferentieret karcinom), evt. spredning af adenokarcinom fra øvre gastrointestinalkanal) 6.sem.0rd.s.05 8

9 6. Beskriv TNM-klassifikationen, inkl. betydningen for behandling og prognose. (Svar: Tumor [T0-4]-Node [N0-3]-Metastase [0-1], stadieinddelingen er en forudsætning for valg af behandlingstilbud, primært kirurgi vs. kemoterapi/strålebehandling. Ved SCLC anvendes istedet limited og extensive disease (afgørende for behandlingstilbud og prognose). Højere stadie (IA-IV) er ensbetydende med dårligere prognose/overlevelse.) Pt. udvikler tiltagende hovedpine og hukommelsesbesvær. 7. Angiv 2 sandsynlige årsager og 2 relevante parakliniske undersøgelser. (Svar: Hjernemetastaser, hypercalcæmi CT af cerebrum og måling af ioniseret Ca) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Patienten udvikler gangbesvær og smerter i ryggen. Hvilken undersøgelse vil du ordinere? (2 points) (Svar: MR-scanning af columna totalis) 2. Hvad forventer du at finde? (2 points) (Svar: Tværsnitslæsion på metastatisk grundlag) 6.sem.0rd.s.05 9

10 Klinisk fysiologi Leukocytscintigrafi: Patientens autologe leukocytter fra en blodprøve mærkes med det radioaktive stof 99m Tc. Efter genindsprøjtning i patienten opfører de radioaktivt mærkede leukocytter sig som umærkede leukocytter, og deres lokalisation i organismen kan påvises ved scintigrafi. 1. Angiv to indikationer for leukocytscintigrafi. (Svar: Påvisning af absces, påvisning af osteomyelitis, påvisning af inficeret knogleprotese, påvisning af aktivitet i inflammatorisk tarmsygdom) Patienten har åndenød og blodigt opspyt, mistænkes for lungeemboli. 2. Angiv en relevant scintigrafisk undersøgelse. Hvad er det karakteristiske fund ved lungeemboli? Hvorledes er det typiske fund ved en bronkogen lungetumor, der har okkluderet en lapbronchus? (Svar: Lungeemboli viser mismatchet defekt ved lungeventilations-/perfusionsscintigrafi (dvs. manglende perfusion af ventileret afsnit). Lungetumor viser ofte matchet defekt evt. manglende ventilation med helt/delvist bevaret perfusion) Patologisk anatomi 1. Angiv mindst 5 cytologiske malignitetskriterier. (Svar: Høj kerne/cytoplasma ratio, kernepleomorfi (foreskellig form), kernepolymorfi (forskellig størrelse), mange mitoser, abnorme mitoser, mange nukleoler, prominerende nukleoler) 2. Hvilken histologisk type er et lungekarcinom med stor central nekrose med størst sandsynlighed? (Svar: Planocellulært karcinom) 3. Angiv 2 histologiske fund, der indikerer, at et karcinom er af planocellulær type. (Svar: Keratinisering og intercellularbroer) 6.sem.0rd.s.05 10

11 Miljømedicin Kræftfremkaldende stoffer i kosten. Patienten angiver, at han gennem nogen tid også har haft blod i afføringen. Colorectal cancer er en hyppig sygdom i Danmark (incidens ca. 40 per ). Det har i en årrække været diskuteret, om eksponering for heterocycliske aminer (HCAer), også kaldet stegemutagener, er en relevant ætiologisk faktor for udviklingen af colorectal cancer. Der findes mindst 20 forskellige HCAer, hvoraf de fleste er kraftigt mutagene i Ames test, og ca. 10 er carcinogene i gnavere. En række epidemiologiske undersøgelser har vist sammenhæng mellem højt indtag af HCAer og høj risiko for colorectal cancer blandt personer, der er rygere og/eller har genetisk betinget høj N- acetyltransferase aktivitet. Det daglige indtag af HCAer ligger mellem 0 og 4000 ng med medianværdi omkring 300 ng. Kendte egenskaber af eksempler på HCAer er vist i nedenstående tabel. Tabel 1. Typer af HCAer og deres egenskaber Type af HCAer* Ames test** TD 50 Fordeling af IARC Gruppe (rotte)*** HCAer i kosten IQ ,7 1% 2A PhIP ,9 65% 2B *Forkortelser er: 2-amino-3-methylimidazo[4,5-f]quinoline (IQ), 2-amino-1-methyl-6-phenylimidazo[4,5- f]pyridine (PhIP) **Angivet som revertanter per µg HCAer tilsat til en plade bakterier. Referenceværdier i Ames test er fx (revertanter/µg): N,N-dinitrosoamine (0,23), benzo[a]pyrene (660), aflatoxin B 1 (28000), 1,8-dinitropyrene (940000). ***TD 50 -værdien er den værdi, som inducerer tumorer i 50% af dyr ved livslang dosering (mg/kg legemsvægt/dag). 1. Diskuter principper og svagheder i eksperimentelle metoder til undersøgelse af sammenhænge mellem risikofaktorer i kosten og sygdom. (Svar: Til undersøgelse af kostfaktorernes farlighed kan anvendes in vitro metoder og dyreforsøg. In vitro metoderne, der er hurtige og billige, kan anvendes til at vurdere kostfaktorernes DNA beskadigende effekt (jf. cancer), men kan ikke anvendes i dosis-responsmæssig sammenhæng i risikovurdering. Her kan dyreforsøg benyttes til bestemmelse af NOAEL (no effect level) for ikke-tumoreffekter og kvantitativ carcinogen effekt. Svagheden i dyreforsøgene ligger i ekstrapolationen fra høj til lav dosis, fra lille til stort antal og forskellen mellem arterne) 2. Angiv kilder til HCAer. (Svar: Kilder: Eksponeringen er primært gennem fødemidler. HCAer dannes ved stegning af proteinholdige fødeemner (ved en Maillard reaktion med kulhydrat). HCAer dannes også i andre forbrændingsprocesser (f. eks. rygning)) 6.sem.0rd.s.05 11

12 3. Beskriv mekanismen for HCAers kræftfremkaldende egenskaber. (Svar: HCAer skal bioaktiveres metabolisk, først ved hydroksylering af aminogruppen i leveren, hvor rygning inducerer (derfor den særlige risiko blandt rygere) og derefter ved acetylering (derfor særlig risiko for hurtige acetylatorer) eller sulfatering af den fremkomne hydroxylamingruppe (menes at foregå i tarmen efter transport via blodbanen)) 4. Diskuter ud fra principperne i risikovurderingen og de givne oplysninger, om daglig eksponering for HCAer er forbundet med øget risiko for colon cancer. (Svar: Risikoidentifikation: HCAer er kræftfremkaldende i dyreforsøg og mutagene. Der er epidemiologisk begrundet formodning om, at de er kræftfremkaldende hos mennesker. Dosis-respons-estimering: TD50 angiver, at der skal 0,1-0,9 mg/kg dagligt til, for at 50% af forsøgsdyr får tumorer. Eksponering: er gennemsnitlig 300 ng, maksimalt fx 4000 totalt HCAer Risikoanalyse: ved at dividere eksponering med TD50 estimeres kræftrisiko. Fx for PhIP og gennemsnitligt indtag fås: 300 ng * 65%/70 kg / 0,9 mg/kg = 3,2 * 10-6 del af TD50, dvs. en livstidsrisiko på 1,6 per På basis af dyreforsøg ser risikoen beskeden ud, men de anførte epidemiologiske undersøgelser peger på, at mennesker har betydelig højere risiko især blandt personer med høj aktivitet af de relevante metaboliseringsenzymer) 5. Diskuter risikohåndtering af HCAer, inklusive hvilke råd der kan gives for at undgå eksponering. (Svar: Begrænse hård stegning og grillning af kød og fisk (og evt. andre proteinholdige) og undgå fx stegesky, hvor indholdet af HCA er højt. HCAer undgås helt ved at koge kødet før stegning. Der er ikke særlige risikogrupper at fokusere på) Medicinsk Videnskabsteori 1. Angiv hvilke 3 forhold, der kan tale for, og hvilket forhold, der kan tale imod, at man oplyser patienten om, hvilke diagnoser man mistænker i tilslutning til, at man påbegynder udredningen af det persisterende lungeinfiltrat. (Svar: Tidlig information om de diagnostiske overvejelser kan gøre det lettere for patienten at forstå meningen med udredningsprogrammet og er en forudsætning for, at hun kan give informeret samtykke til dette. Deontologiske betragtninger, som lægger vægt på pligten til at respektere patientens ret til selvbestemmelse, taler således stærkt for tidlig information. Herudover kan såvel patientrettede som generelle konsekvensbetragtninger tale i samme retning, men en vurdering heraf kræver viden om, hvordan informationen vil påvirke hhv. denne specifikke patient og patienter generelt. Tilbageholdelse af information om diagnostiske overvejelser kan begrundes med, at informationen vil kunne skabe unødig frygt (patientrettede konsekvensbetragtninger). Det kan evt. nævnes, at Lov om Patienters Retsstilling tillægger respekten for patientens ret til selvbestemmelse stor vægt, og at det i vejledningen til loven anføres, at hensynet til patientens velbefindende ikke kan begrunde tilbageholdelse af information. (Lov om Patienters Retsstilling er ikke pensum, men omtales i undervisningen)) 6.sem.0rd.s.05 12

13 TEMA C. Endokrinologi En 27-årig kvinde indbringes til skadestuen i bevidstløs tilstand. Hun er blevet utilpas i løbet af formiddagen. Det vides, at patienten har insulinbehandlet sukkersyge. Aftenen før har hun været ude med arbejdskammeraterne til en mindre fest med dans og alkoholindtagelse. Ved indlæggelsen kan hun ikke kontaktes. Hun har ikke feber og er ikke nakkestiv. Farverne er normale, og der er ingen dyspnoe. Udover bevidstløshed findes ingen abnorme fund. Blodtryk og puls er normale. 1. Hvilken metabolisk tilstand kan forklare patientens tilstand under hensyntagen til de foreliggende oplysninger? (Svar: Hypoglykæmi) 2. Diskuter hvilke forhold (mindst 3), der kan have bidraget til, at tilstanden er indtrådt netop denne morgen. (Svar: Større alkoholindtagelse der nedsætter gluconeogensen og dermed indholdet af glykogen i leveren; fysisk aktivitet f. eks. dans; formentlig har hun også fået ret lidt at spise under festen og morgenmåltidet) 3. Hvordan behandles tilstanden? (Svar: I.v. glucose. Glucagon injektion kan også anvendes, men er mindre velegnet til en person, der har ringe glykogendepoter i leveren) 4. Angiv 5 symptomer, der kan indtræde inden bevidsthedssvækkelse. (Svar: Sved, tremor, hjertebanken, svaghedsfølelse, konfusion, synsforstyrrelser) 5. Angiv 4 hormoner, der normalt beskytter mod patientens metaboliske forstyrrelse. (Svar: Glucagon, adrenalin, kortisol og væksthormon) 6.sem.0rd.s.05 13

14 6. Angiv 2 andre tilstande, der kan medføre samme metaboliske tilstand, som patienten er i, men tilstande, der ikke er betinget af, at patienten har diabetes mellitus. (Svar: Insulom; selvindtagelse af insulin f. eks. brug af moderens insulin sprøjte, eller indtagelse af sulfonylurinstof, selv om vedkommende ikke har sukkersyge) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. I skadestuen måles P-glucose på et håndholdt apparat. P-glucose er umåleligt lavt. Hvilke mulige fortolkninger er der på det svar, og hvordan vil hver af disse påvirke den umiddelbare behandling i skadestuen? (Svar: 1) Analysefejl, pga. forkert betjening af måleinstrumentet. Vil ikke ændre behandlingen, idet der på mistanke om hypoglykæmi skal gives i.v. glucose i alle tilfælde. En værdi på 0 mmol/l er uforenelig med livets opretholdelse. Hvis prøven fra klinisk biokemisk afd. imidlertid viser hyperglykæmi (samtidigt med at patienten ikke vågner op efter i.v. glucose), vil behandlings-strategien naturligvis ændres. (Svar: 2) Apparatet viser at P-glucose er under detektionsgrænsen, hvilket af plejepersonalet fejltolkes som, at P- glucose er 0 mmol/l. Vil ikke ændre den akutte behandling, idet der på mistanke om hypoglykæmi skal gives i.v. glucose i alle tilfælde) Radiologi 1. Et røntgenbillede af thorax findes indiceret. Der er mange faktorer, der influerer på sådan et billede. Hvad giver den bedste optagelse? 1) Pt. er liggende eller stående? 2) Det udføres i inspiration eller ekspiration? 3) Det udføres med højkilovolt eller lavkilovoltteknik? 4) Med brystet mod detektoren/filmen eller ryggen mod detektoren/filmen? 5) Skal det udføres i én eller to projektioner? (Svar: 1) stående, 2) inspiration, 3) højkilovolt, 4) brystet mod detektoren, 5) 2 projektioner) Farmakologi 1. Angiv en stofgruppe, der er kontraindiceret ved insulinbehandling og beskriv hvorfor. (Svar: Beta-blokkere, fordi de dels slører symptomerne på hypoglykæmi (f.eks. tachycardia og tremor) og hæmmer modregulationen (forlænger restitutionsfasen)) 6.sem.0rd.s.05 14

15 2. Angiv virkningsmekanisme for to forskellige grupper perorale antidiabetika. (Svar: Biguanider (metformin): Hæmmer glukoneogenesen i leveren. Stimulerer glykolyse. Øger insulinfølsomheden. Mindsker glukoseabsorptionen fra tyndtarmen. Reducerer plasmaglucagon niveau. Sulfonylurinstoffer (tolbutamid, glibenclamid [Daonil]): Blokerer ATP-afhængige kaliumkanaler i beta-cellerne og potentierer derved insulinfrisætningen. Glitazoner ( Insulin sensitizers ): Har post-receptor insulin-mimetisk effekt ved at stimulere peroxisomeproliferator-aktiveret receptor-gamma (transkriptionsfaktor). Herved øges perifer glukoseoptagelse ved mobilisering af flere GLUT4 transportere. Følgende godkendes også: via en hæmning af frie fede syrer og TNFalfa fra fedtcellerne, samt en opregulering af adiponectin. Acarbose hæmmer/forsinker glukoseabsorptionen. Postprandiale regulatorer (repaglinid, nateglinid): virker også via sulfonylurinstof-receptorerne, se ovenfor) 6.sem.0rd.s.05 15

16 TEMA D. Bevægeapparatet En 57-årig mand (højde 176 cm, vægt 120 kg) indbringes på skadestuen efter som forsædepassager i bil at have været involveret i et frontalt sammenstød. Ved ulykken blev venstre underben fastklemt mellem sæde og instrumentpanel, men han pådrog sig ikke skader herudover. Objektivt ses venstre ankel hævet og voldsomt fejlstillet, forsiden af ankel og underben ses med excoriationer. Puls føles perifert, og der er normal følesans i foden. Rtg. af venstre ankel viser trimalleolær fraktur. 1. Angiv forslag til klassifikation af malleolfrakturer, og angiv, hvorledes du vil foreslå patienten behandlet. (Svar: Lauge-Hansen eller AO-klassifikation. Grovreponering evt. under gennemlysning (helst før røntgen), gipsskinne; nedkøling af ankelen, antibiotikaprofylakse og re-vaccination mod tetanus (VAT). Observation af neurovaskulære forhold. Næste morgen osteosyntese med mindre ankelen er for hævet) Få timer efter modtagelsen øges smerterne voldsomt i underbenet, der nu er hævet markant op. Der er paræstesier perifert og en svag, men tilstedeværende puls. 2. Angiv sandsynlig diagnose, påkrævede undersøgelser og behandling. (Svar: Knusningslæsion af crus med compartment syndrom. Diagnosen stilles klinisk ved kraftig øget smerte, når muskulaturen i det pågældende kompartment udspændes passivt. Om muligt intrakompartmentel trykmåling; akut dekomprimering (fasciotomi) af alle mistænkte muskelloger. Om nødvendigt UL hvis man ønsker at udelukke DVT) 3. Angiv mulige sequelae efter trimalleolær fraktur. (Svar: Artrose, instabilitet og efter operation, osteomyelitis) Patienten har hele året efter ulykken vedvarende hævelse af venstre ankel. Nogle måneder efter ulykken tilkommer pludselig hævelse, rødme og varme af den kontralaterale højre ankel og højre 1. tås grundled. Ultralydsskanning af anklerne og højre 1. tås grundled viser synovitis i alle 3 led og væskeansamling i højre ankelled. Se-urat er 0,75 mmol/l (normalområde: 0,20-0,45). 4. Angiv den mest sandsynlige diagnose og 2 mulige differentialdiagnoser. (Svar: Arthritis urica mest sandsynlig; debuterende kronisk oligo/polyartrit af typen reaktiv artrit, reumatoid artrit skal overvejes; artrose-relateret synovitis er mindre sandsynlig) 6.sem.0rd.s.05 16

17 5. Angiv 3 undersøgelser og 2 anamnestiske oplysninger til belysning af problemet. (Svar: Mikroskopi af ledvæske med henblik på undersøgelse for krystaller. Røntgen-undersøgelse med henblik på erosive forandringer, artrose. Blodprøver: fasereaktanter, reumafaktor. Udspørgen om livsstilsfaktorer, som kan ændres: ekscessiv alkohol-indtagelse, kost-anamnese (pt. er adipøs). Udredning for årsag til hyperuricæmi: lægemiddelbivirkning (fx tiazid), kroniske sygdomme med øget celleturnover (fx hæmatologiske lidelser). Vurdering af andre muligt tilstedeværende sygdomme associeret med hyperuricæmi: hjertekar-sygdomme, DM, hyperlipidæmi, adipositas. Vurdering af komplikationer til hyperuricæmi: tophi, nyresten, urat-nefropati) 6. Angiv akut og langsigtet behandling af den mest sandsynlige diagnose. (Svar: Kun arthritis urica er acceptabel som mest sandsynlig diagnose. Behandling af det akutte anfald: NSAID, ved behov suppleres med gastroprotektiv behandling (omeprazol/misoprostol), ved utilstrækkelig effekt: kolkicin, glukokortikoid. I øvrigt analgetika p.n.: paracetamol, tramadol. Forebyggende behandling: optimer livsstilsfaktorer: motion, vægtreducerende diæt, undgå stor alkoholindtagelse. Forebyggende behandling ved gentagne arthritis urica-anfald: allopurinol, evt. probenecid. Allopurinol bør så vidt muligt ikke startes under et akut anfald pga. risiko for anfaldsforværring) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. Hvad er indikationerne for at måle P-Rheumafaktor (RF)? (Svar: Mistanke om reumatoid artrit, Sjögrens Syndrom og systemisk lupus erythematosus. Diagnostik ved uklare ledsymptomer) Radiologi 1. Hvilke led i hånden er hyppigst angrebet ved rheumatoid artrit? (Svar: MCP (metacarpal-phalangealled) + PIP-led (proximale interphalangealled)) 2. Hvilke led i hånden er hyppigst angrebet ved psoriasis artrit? (Svar: Én fingerstråle MCP + PIP + DIP-led (distale interphalangealled)) 6.sem.0rd.s.05 17

18 3. Hvilke led i hånden er hyppigst angrebet ved artrose? (Svar: DIP-led + 1. fingers rodled) Patologisk anatomi En patient med reumatoid artrit udvikler knuder i subcutis på bagsiden af albueled. 1. Hvad drejer det sig med stor sandsynlighed om? Beskriv kort disse knuders histologiske opbygning. (Svar: Noduli reumatici, central nekrose omgivet af kroniske betændelsesceller (makrofager, lymfocytter, plasmaceller (angivelse af celletype kræves ikke)) Farmakologi Traumepatientens voldsomme smerter få timer efter modtagelsen behandles med morphin. 1. Beskriv morphins virkning på a) centralnervesystemet, b) respirationen og c) mavetarmkanalen. (Svar: a) Morphins analgetiske effekt fremkommer ved specifik binding til og stimulation af opioid-receptorer [my-receptoren er væsentligst for den analgetiske effekt], som er regionalt fordelt i CNS i baghornene i medulla spinalis, i formatio reticularis [den periakvæduktale grå substans], og i thalamus og det limbiske system. Receptorerne er placeret såvel præsynaptisk som postsynaptisk, og aktivering bevirker hæmning af transmitterafgift samt nedsat ekscitabilitet og hermed nedsat transmission af noksiske impulser. Endvidere findes et væsentligt bidrag til analgesien supraspinalt, hvor morphin indirekte aktiverer descenderende baner, som virker inhibitorisk på transmissionen i 1. synapse spinalt. Analgesien manifesterer sig dels ved, at morphin hæver smertetærsklen, dels ved, at patientens reaktion på det sensoriske input ændres. Efter almindelige terapeutiske doser kan der komme let sedation, mest udtalt ved parenteral administration [enkelte patienter reagerer med ekscitation]. De fleste patienter oplever en vis eufori ved morphinbehandling [nogle klager dog over dysfori]. Herudover har morphin en vis angstdæmpende effekt. Pupilkonstriktion ses konstant [formentlig som følge af stimulation af oculomotoriuscentret]. Hyppigt optræder kvalme og opkastning som følge af stimulation af den kemoreceptive triggerzone i medulla oblongata. b) Morphin har en respirationsdeprimerende virkning, som skyldes, at respirationscentrets følsomhed for CO 2 er nedsat. Desuden har morphin en hostestillende effekt, som ved tilstande med sekret i luftvejene kan medføre sekretophobning af betydning for respirationen. Morphin kan forårsage histaminfrigørelse [som hos astmatikere kan give anledning til bronkokonstriktion]. c) Morphin hæmmer ventriklens motilitet og tømning, øger tonus i tarmens glatte muskulatur og hæmmer tarmens propulsive bevægelser, hvilket medfører obstipation. Angrebspunktet er formentlig lokalt [opioidreceptorer i plexus myentericus], men CNS-mekanismer har også betydning [hæmmet defækationsrefleks]) 6.sem.0rd.s.05 18

19 Epidemiologi Spritkørsel menes at være skyld i en stor del af dødsulykkerne i trafikken. I New Zealand gennemførte man et studie, hvor der indgik 571 bilister involveret i ulykke, der resulterede i hospitalisering eller død af føreren selv eller medpassager, og 588 bilister, der ikke havde været involveret i ulykke. Alle fik taget en blodprøve til alkoholbestemmelse, og alle overlevende udfyldte et spørgeskema. Man fandt en odds ratio (OR) på 8 (95% konfidensinterval (95% KI): 3-20) for blod alkoholkoncentration på 3-50 mg/100 ml, og på 81 (95% KI: ) for koncentrationer højere end 50 mg/100 ml. 1. Forklar hvilket undersøgelsesdesign, der er tale om, og hvordan resultaterne fortolkes. (Svar: Et case-control studie. Alkoholkoncentration i de nævnte kategorier forøger risikoen for trafikuheld med hhv. en faktor 8 og 80. Der er dog usikkerhed på estimatet pga. stikprøvevariation, og 95% KI angiver intervallet indenfor hvilket den sande værdi forventes at ligge) 2. Forklar kort, hvad konfounding er. Angiv 3 mulige konfoundere, og begrund svaret. (Svar: Konfounding er en fejlagtig sammenhæng mellem en eksponering og et outcome, pga. en konfounder. Og en konfounder er en risikofaktor, der er associeret med eksponeringen. I dette studie kunne fx køn, alder, bilens tilstand, søvnighed, etc. være konfoundere, hvis disse variable er risikofaktorer for uheld, og associeret med alkohol. Altså fx hvis de der drikker i højere grad har biler med defekte bremser, som jo er en risikofaktor for uheld. Alle variable, der kunne tænkes at være risikofaktor og associeret med alkohol, kan godtages) 3. Der var en OR på 2,2 (1,2-3,9) for rapporteret indtag af mere end 10 genstande on drinking occasions ; men denne faldt til 0,8, når man inddrog blod alkoholkoncentrationen i analysen. Hvordan forklares det? (Svar: Det betyder, at sammenhængen mellem det at drikke meget on drinking occasions og uheld skyldes konfounding. Altså at det at drikke meget er associeret med aktuel alkoholkoncentration, og at det er alkoholkoncentrationen, der er af betydning for uheld) 4. Population attributable risk (PAR) for blod alkoholkoncentration over 3 mg/100 ml var 35%. Hvad betyder det? (Svar: PAR er et mål for, hvor stor en del af ulykkerne, der kunne være undgået, hvis alle havde været ueksponerede) 6.sem.0rd.s.05 19

20 Medicinsk videnskabsteori 1. Angiv et mål, som kan anvendes til evaluering af interobservatørvariationen ved klassifikation af malleolfrakturer. (Svar: Kappa) 2. Hvad forstås ved et syndrom? (Svar: Et syndrom er en sygdomsenhed, som er defineret ved det samlede sygdomsbillede. Det definitoriske kriterium er tilstedeværelsen af en bestemt konstellation af sygdomsdata (symptomer og kliniske fund)) sem.0rd.s.05 20

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00 Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: En 66-årig mand henvender sig til praktiserende læge p.g.a. meget stærke smerter i højre storetå. Smerterne er opstået akut samme

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter 1. februar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin Skovbær, brusetabletter 0. D.SP.NR. 22946 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin Skovbær 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder 200 mg acetylcystein.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger

ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S

Hold S04S Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00. Hold S04S Intern prøve farmakologi den 4. januar 2006 kl. 9.00 til 11.00 Hold S04S 1 Case: Type 2 diabetes Anna Nielsen er 68 år gammel, 162 cm høj og vejer 122 kg. Hun har i mange år haft problemer med forhøjet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED

KLAGER I FORBINDELSE MED Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED MENINGITIS 2000-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Alexia Jensen Fuldmægtig, cand. jur. Katrine

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest.

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest. Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest. Januar: Ingen afgørelser indkommet i januar 2012. Februar: Ingen afgørelser indkommet i februar 2012. Marts: Ingen

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Integreret bacheloreksamen på 6. semester

Integreret bacheloreksamen på 6. semester Integreret bacheloreksamen på 6. semester Følgende er en revideret og opdateret udgave af den tidligere eksamensguide frit tilgængelig på effimedicin. Eksamen på 6. semester er spredt bredt ud over mange

Læs mere

Arthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital

Arthritis Urica. Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Arthritis Urica Jens Skøt Hindrup Overlæge Ph.d. Gentofte Hospital Plan Intro om relevansen for jer Det store spørgsmål Lidt grundlæggende stof om arthritis urica patogenese og sammenhængen med hyperurikæmi.

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere