ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Sommer 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Sommer 2005"

Transkript

1 ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Sommer 2005 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 78-årig kvinde, tidligere rask, bortset fra overvægtassocieret type 2 diabetes og arthroser. Nu i nogle dage klager over smerter i venstre øre, ikke behandlet herfor. Findes af hjemmehjælpen uklar med spor af opkastning og urinafgang. Ved ankomst til skadestue findes patienten febril, 38,6 0 C, og fortsat rodende, men i øvrigt uden neurologiske udfaldssymptomer. BS normalt. 1. Angiv mindst fire diagnostiske muligheder. (Svar: Meningitis, hjerneabsces, apoplexi (hjerneblødning, infarkt), encephalitis, sepsis) 2. Hvilke yderligere kliniske iagttagelser vil du lægge vægt på? (Svar: Nakke- rygstivhed, respiration, puls, blodtryk, otoskopi) 3. Hvilke diagnostiske undersøgelser vil du foretage umiddelbart? (Svar: Bloddyrkning, lumbalpunktur med celletælling, M+D, podning svælg og øre, røntgen af thorax, evt. CTscanning af cerebrum, urindyrkning) 4. Hvilke fund vil foranledige akut antibiotisk behandling? (Svar: Uklar spinalvæske (eller leucocytter i spinalvæske), lavt blodtryk)) 5. Hvilken behandling vil du i så fald vælge at give? (Svar: Cefalosporin + ampicillin) 6.sem.0rd.s.05 1

2 6. Hvilken overvågning af patienten vil du ordinere det næste døgn? (Svar: Bevidsthedsniveau, puls, blodtryk, respiration, diureser hver halve til hele time) 7. Givet pt s sygehistorie hvilken mikroorganisme er den mest sandsynlige årsag til infektionen? (Svar: Pneumokok) 8. Patienten bliver efter nogle timer tiltagende bevidsthedssvækket med trægt reagerende pupiller. Hvad tyder dette på, og hvilke yderligere behandlingstiltag vil du kunne instituere? (Svar: Tiltagende intrakranielt tryk, mannitol, furosemid, intubation og respiratorbehandling) 6.sem.0rd.s.05 2

3 Mikrobiologi - Bakteriologi Patienten har haft en venflon liggende i armen i 7 dage, hun er nu svingende febril omkring C, og der er tegn på phlebitis (rødme, varme) ved kateterets indgangsport. 1. Hvad tyder dette på? (Svar: Kateterrelateret bakteriæmi, biofilm) 2. Angiv de 2 mest sandsynlige mikrobiologiske årsager til dette og deres smittekilde. (Svar: Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, patientens normalflora) 3. Redegør kort for opbygningen/sammensætningen af bakteriernes cellevæg. (Svar: Tykt lag peptidoglycan, teicosyre og lipoteicosyre, polysaccharid, protein) 4. Angiv 2 behandlingsmuligheder og 2 diagnostiske undersøgelser, som bør iværksættes? (Svar: Behandling: Fjernelse af kateteret, systemisk behandling med antibiotika dicloxcillin evt. + fusidin. Diagnostiske undersøgelser: bloddyrkning, kateterspidsen afklippes og sendes til dyrkning på klinisk mikrobiologisk afdeling) 5. For at forbygge en sådan infektion bør man foretage en huddesinfektion. Hvad forstås ved desinfektion og sterilisation? (Svar: Desinfektion er en procedure, der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe bestemte grupper af mikroorganismer i et til formålet forsvarligt omfang. Sterilisation er en procedure der har til formål at fjerne, inaktivere eller dræbe alle mikroorganismer, dvs. at opnå absolut kimfrihed (sterilitet)) 6. Hvad opnås ved huddesinfektion? (Svar: Drab af den transiente flora og reduktion af den permanente flora i kort tid) 6.sem.0rd.s.05 3

4 7. Angiv 2 huddesinfektionsmidler. (Svar: 70% ethanol, klorhexidin, jodspiritus) Svampe Efter nogle dage udvikler patienten akutte smerter, rødme og ødem af højre øje, og det viser sig, at patienten har udviklet en endophthalmitis forårsaget af en skimmelsvamp. 1. Angiv den skimmelsvamp, som kan forårsage sådanne infektioner. (Svar: Aspergillus fumigatus) 2. Angiv to andre kliniske sygdomme, denne svamp også kan forårsage. (Svar: Allergisk bronchopulmonal aspergillose, aspergillom, dissimineret aspergillose, infektioner i sinus maxillaris, hud, negle, ydre øregang) 6.sem.0rd.s.05 4

5 Virologi I løbet af indlæggelsens første døgn udvikler pt. et vesikulært eksanthem, der er udbredt svarende til trommehinden, øregangen og ud på auriklen af venstre øre. Ved nærmere undersøgelse findes pt. at have nedsat hørelse samt udtalt svimmelhed. Lidt senere i forløbet udvikles facialisparese. 1. Hvilken virusinfektion er der på basis af disse symptomer grund til at antage, at patienten lider af? Angiv kort patogenesen samt hvorledes pt. skal behandles. (Svar: Herpes zoster (oticus), reaktivering af varicella zostervirus fra kranienerve (ganglion geniculi). Pt. behandles med aciclovir eller relaterede stoffer (valaciclovir/famciclovir)) 2. Angiv to andre virus, der kan give primær encephalitis. (Svar: Herpes simplex virus 1 (HSV 1), HSV 2, rabies, polio, central europæisk encephalitis virus) 3. Angiv det typiske fund i cerebrospinalvæsken ved viral meningitis/encephalitis. (Svar: Let pleocytose præget af mononukleære celler) 4. Angiv to virus, der kan forårsage sekundær (postinfektiøs) encephalitis. (Svar: Influenza, Epstein-Barr-virus (EBV), (morbilli, VZV, parotitis)) 5. Angiv kort patogenesen ved postinfektiøs encephalitis. (Svar: Demyelinisering formodentlig pga. immunologisk reaktion mod krydsreagerende antigener fælles for virus og CNS) 6.sem.0rd.s.05 5

6 Parasitologi Patienten bliver rask og rejser 6 måneder efter på en pensionisttur til Egypten. To uger efter hjemkomsten indlægges kvinden igen med voldsom vandig ildelugtende diarre, og du mistænker, at sygdommen er forårsaget af en parasit. 1 Hvilken parasit er den mest sandsynlige årsag til sygdomsforløbet? (Svar: Giardia lamblia (duodenalis/intestinalis)) 2. Angiv livscyklus og smitteveje for denne parasit samt baggrunden for parasittens patogenicitet. (Svar: To stadier: cystestadiet, som udskilles med fæces, og som forårsager smitte via den fæcal-orale rute; trofozoitstadiet, som parasitten omdannes til i tarmen, og som forårsager sygdommen. Parasitten deler sig i duodenum og øvre del af tyndtarmen, hvor den beklæder epithelet og fremkalder malabsorption) 3. Hvordan vil du stille diagnosen, og hvordan skal patienten behandles? (Svar: Diagnosen stilles mikroskopisk ved at påvise parasitten i fæces (cyste stadiet) eller i duodenum aspirat (evt tyndtarmsbiopsi). Behandles med metronidazol) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilken billeddiagnostisk modalitet har den bedste bløddelsopløselighed for så vidt angår undersøgelse af hjernen? (Svar: MR-scanning) 6.sem.0rd.s.05 6

7 Patologisk anatomi Ved bakteriel meningitis ses dominans af neutrofile granulocytter. 1. Hvorfra dannes denne celle? (Svar: Stamceller i knoglemarven) 2. Angiv cellens funktion i den inflammatoriske proces. (Svar: Fagocytose, proinflammatorisk) Farmakologi 1. Beskriv forskellen mellem den bakteriostatiske og bakteriocide virkemåde, og angiv et eksempel på et antibiotikum indenfor hver virkemåde. (Svar: Bakteriostatiske antibiotika virker ved at stoppe bakteriers vækst, uden at slå dem ihjel. Eksempler på disse stoffer er at finde indenfor eksempelvis proteinsyntese hæmmere (makrolider (f.eks. erythromycin), kloramfenikol, tetracyclin). Bakteriocide antibiotika virker ved at slå bakterien ihjel. Eksempler på antibiotika, der virker på denne måde, er cellevægssyntese hæmmere (beta-laktam holdige antibiotika (penicilliner, cephalosporiner, monobaktam, carbapenemer), vancomycin, quinoloner samt aminoglycosider)) 2. Beskriv forskellige farmakodynamiske/farmakokinetiske virkemåder for den bakteriocide effekt, og angiv et eksempel på et antibiotikum indenfor hver virkemåde. (Svar: Den bakteriocide effekt kan være koncentrationsafhængig (som for eksempel for aminoglycosider) og den kan være tidsafhængig (som for eksempel for beta-laktam holdige antibiotika)) 6.sem.0rd.s.05 7

8 TEMA B. Lungesygdomme 60-årig mand indlægges med blodigt opspyt, åndenød og synkebesvær gennem 3-4 måneder. 1. Angiv mindst 5 yderligere anamnestiske oplysninger, der ville være relevante. (Svar: Vægttab, rygning, temperaturforhøjelse, nattesved, sociale forhold, etnicitet, sværhedsgrad af åndenød, mængde af blod i opspyttet, opspyt i øvrigt, karakter af synkebesvær (indtage fast føde/kun flydende), tidligere sygdomme) 2. Angiv mindst 3 parakliniske undersøgelser, der er relevante. (Svar: Rtg. af thorax, spirometri (obs. tegn på TB på rtg. af thorax), CT skanning af thorax + øvre abdomen, exp. us. for TB, bronkoskopi, gastroskopi, hæmoglobin, gastal) 3. Angiv 3 diagnoser, der er sandsynlige hos denne patient. (Svar: Lungecancer, tuberkulose, anden mediastinaltumor, eosofaguscancer) Rtg. af thorax viser et større infiltrat i hø. lunge og 2 mindre infiltrater i venstre lunge. 4. Angiv mindst 5 punkter i udredningsprogrammet for persisterende lungeinfiltrat. (Svar: Spirometri, CT af thorax + øvre abdomen, selektiv lungefunktion/måling af diffusionskapacitet (ved FEV1 < 2 l/60 % af forventet), bronkoskopi, perkutan lungebiopsi, mediastinoskopi, ved pleuraeffusion pleuracentese og evt. thorakoskopi) Patienten får diagnosticeret malign lidelse. 5. Angiv mulig patologi. (Svar: Småcellet karcinom, nonsmåcellet karcinom (planocellulært karcinom, adenokarcinom, alveolecelle karcinom (=bronkioloalveolært karcinom), storcellet udifferentieret karcinom), evt. spredning af adenokarcinom fra øvre gastrointestinalkanal) 6.sem.0rd.s.05 8

9 6. Beskriv TNM-klassifikationen, inkl. betydningen for behandling og prognose. (Svar: Tumor [T0-4]-Node [N0-3]-Metastase [0-1], stadieinddelingen er en forudsætning for valg af behandlingstilbud, primært kirurgi vs. kemoterapi/strålebehandling. Ved SCLC anvendes istedet limited og extensive disease (afgørende for behandlingstilbud og prognose). Højere stadie (IA-IV) er ensbetydende med dårligere prognose/overlevelse.) Pt. udvikler tiltagende hovedpine og hukommelsesbesvær. 7. Angiv 2 sandsynlige årsager og 2 relevante parakliniske undersøgelser. (Svar: Hjernemetastaser, hypercalcæmi CT af cerebrum og måling af ioniseret Ca) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Patienten udvikler gangbesvær og smerter i ryggen. Hvilken undersøgelse vil du ordinere? (2 points) (Svar: MR-scanning af columna totalis) 2. Hvad forventer du at finde? (2 points) (Svar: Tværsnitslæsion på metastatisk grundlag) 6.sem.0rd.s.05 9

10 Klinisk fysiologi Leukocytscintigrafi: Patientens autologe leukocytter fra en blodprøve mærkes med det radioaktive stof 99m Tc. Efter genindsprøjtning i patienten opfører de radioaktivt mærkede leukocytter sig som umærkede leukocytter, og deres lokalisation i organismen kan påvises ved scintigrafi. 1. Angiv to indikationer for leukocytscintigrafi. (Svar: Påvisning af absces, påvisning af osteomyelitis, påvisning af inficeret knogleprotese, påvisning af aktivitet i inflammatorisk tarmsygdom) Patienten har åndenød og blodigt opspyt, mistænkes for lungeemboli. 2. Angiv en relevant scintigrafisk undersøgelse. Hvad er det karakteristiske fund ved lungeemboli? Hvorledes er det typiske fund ved en bronkogen lungetumor, der har okkluderet en lapbronchus? (Svar: Lungeemboli viser mismatchet defekt ved lungeventilations-/perfusionsscintigrafi (dvs. manglende perfusion af ventileret afsnit). Lungetumor viser ofte matchet defekt evt. manglende ventilation med helt/delvist bevaret perfusion) Patologisk anatomi 1. Angiv mindst 5 cytologiske malignitetskriterier. (Svar: Høj kerne/cytoplasma ratio, kernepleomorfi (foreskellig form), kernepolymorfi (forskellig størrelse), mange mitoser, abnorme mitoser, mange nukleoler, prominerende nukleoler) 2. Hvilken histologisk type er et lungekarcinom med stor central nekrose med størst sandsynlighed? (Svar: Planocellulært karcinom) 3. Angiv 2 histologiske fund, der indikerer, at et karcinom er af planocellulær type. (Svar: Keratinisering og intercellularbroer) 6.sem.0rd.s.05 10

11 Miljømedicin Kræftfremkaldende stoffer i kosten. Patienten angiver, at han gennem nogen tid også har haft blod i afføringen. Colorectal cancer er en hyppig sygdom i Danmark (incidens ca. 40 per ). Det har i en årrække været diskuteret, om eksponering for heterocycliske aminer (HCAer), også kaldet stegemutagener, er en relevant ætiologisk faktor for udviklingen af colorectal cancer. Der findes mindst 20 forskellige HCAer, hvoraf de fleste er kraftigt mutagene i Ames test, og ca. 10 er carcinogene i gnavere. En række epidemiologiske undersøgelser har vist sammenhæng mellem højt indtag af HCAer og høj risiko for colorectal cancer blandt personer, der er rygere og/eller har genetisk betinget høj N- acetyltransferase aktivitet. Det daglige indtag af HCAer ligger mellem 0 og 4000 ng med medianværdi omkring 300 ng. Kendte egenskaber af eksempler på HCAer er vist i nedenstående tabel. Tabel 1. Typer af HCAer og deres egenskaber Type af HCAer* Ames test** TD 50 Fordeling af IARC Gruppe (rotte)*** HCAer i kosten IQ ,7 1% 2A PhIP ,9 65% 2B *Forkortelser er: 2-amino-3-methylimidazo[4,5-f]quinoline (IQ), 2-amino-1-methyl-6-phenylimidazo[4,5- f]pyridine (PhIP) **Angivet som revertanter per µg HCAer tilsat til en plade bakterier. Referenceværdier i Ames test er fx (revertanter/µg): N,N-dinitrosoamine (0,23), benzo[a]pyrene (660), aflatoxin B 1 (28000), 1,8-dinitropyrene (940000). ***TD 50 -værdien er den værdi, som inducerer tumorer i 50% af dyr ved livslang dosering (mg/kg legemsvægt/dag). 1. Diskuter principper og svagheder i eksperimentelle metoder til undersøgelse af sammenhænge mellem risikofaktorer i kosten og sygdom. (Svar: Til undersøgelse af kostfaktorernes farlighed kan anvendes in vitro metoder og dyreforsøg. In vitro metoderne, der er hurtige og billige, kan anvendes til at vurdere kostfaktorernes DNA beskadigende effekt (jf. cancer), men kan ikke anvendes i dosis-responsmæssig sammenhæng i risikovurdering. Her kan dyreforsøg benyttes til bestemmelse af NOAEL (no effect level) for ikke-tumoreffekter og kvantitativ carcinogen effekt. Svagheden i dyreforsøgene ligger i ekstrapolationen fra høj til lav dosis, fra lille til stort antal og forskellen mellem arterne) 2. Angiv kilder til HCAer. (Svar: Kilder: Eksponeringen er primært gennem fødemidler. HCAer dannes ved stegning af proteinholdige fødeemner (ved en Maillard reaktion med kulhydrat). HCAer dannes også i andre forbrændingsprocesser (f. eks. rygning)) 6.sem.0rd.s.05 11

12 3. Beskriv mekanismen for HCAers kræftfremkaldende egenskaber. (Svar: HCAer skal bioaktiveres metabolisk, først ved hydroksylering af aminogruppen i leveren, hvor rygning inducerer (derfor den særlige risiko blandt rygere) og derefter ved acetylering (derfor særlig risiko for hurtige acetylatorer) eller sulfatering af den fremkomne hydroxylamingruppe (menes at foregå i tarmen efter transport via blodbanen)) 4. Diskuter ud fra principperne i risikovurderingen og de givne oplysninger, om daglig eksponering for HCAer er forbundet med øget risiko for colon cancer. (Svar: Risikoidentifikation: HCAer er kræftfremkaldende i dyreforsøg og mutagene. Der er epidemiologisk begrundet formodning om, at de er kræftfremkaldende hos mennesker. Dosis-respons-estimering: TD50 angiver, at der skal 0,1-0,9 mg/kg dagligt til, for at 50% af forsøgsdyr får tumorer. Eksponering: er gennemsnitlig 300 ng, maksimalt fx 4000 totalt HCAer Risikoanalyse: ved at dividere eksponering med TD50 estimeres kræftrisiko. Fx for PhIP og gennemsnitligt indtag fås: 300 ng * 65%/70 kg / 0,9 mg/kg = 3,2 * 10-6 del af TD50, dvs. en livstidsrisiko på 1,6 per På basis af dyreforsøg ser risikoen beskeden ud, men de anførte epidemiologiske undersøgelser peger på, at mennesker har betydelig højere risiko især blandt personer med høj aktivitet af de relevante metaboliseringsenzymer) 5. Diskuter risikohåndtering af HCAer, inklusive hvilke råd der kan gives for at undgå eksponering. (Svar: Begrænse hård stegning og grillning af kød og fisk (og evt. andre proteinholdige) og undgå fx stegesky, hvor indholdet af HCA er højt. HCAer undgås helt ved at koge kødet før stegning. Der er ikke særlige risikogrupper at fokusere på) Medicinsk Videnskabsteori 1. Angiv hvilke 3 forhold, der kan tale for, og hvilket forhold, der kan tale imod, at man oplyser patienten om, hvilke diagnoser man mistænker i tilslutning til, at man påbegynder udredningen af det persisterende lungeinfiltrat. (Svar: Tidlig information om de diagnostiske overvejelser kan gøre det lettere for patienten at forstå meningen med udredningsprogrammet og er en forudsætning for, at hun kan give informeret samtykke til dette. Deontologiske betragtninger, som lægger vægt på pligten til at respektere patientens ret til selvbestemmelse, taler således stærkt for tidlig information. Herudover kan såvel patientrettede som generelle konsekvensbetragtninger tale i samme retning, men en vurdering heraf kræver viden om, hvordan informationen vil påvirke hhv. denne specifikke patient og patienter generelt. Tilbageholdelse af information om diagnostiske overvejelser kan begrundes med, at informationen vil kunne skabe unødig frygt (patientrettede konsekvensbetragtninger). Det kan evt. nævnes, at Lov om Patienters Retsstilling tillægger respekten for patientens ret til selvbestemmelse stor vægt, og at det i vejledningen til loven anføres, at hensynet til patientens velbefindende ikke kan begrunde tilbageholdelse af information. (Lov om Patienters Retsstilling er ikke pensum, men omtales i undervisningen)) 6.sem.0rd.s.05 12

13 TEMA C. Endokrinologi En 27-årig kvinde indbringes til skadestuen i bevidstløs tilstand. Hun er blevet utilpas i løbet af formiddagen. Det vides, at patienten har insulinbehandlet sukkersyge. Aftenen før har hun været ude med arbejdskammeraterne til en mindre fest med dans og alkoholindtagelse. Ved indlæggelsen kan hun ikke kontaktes. Hun har ikke feber og er ikke nakkestiv. Farverne er normale, og der er ingen dyspnoe. Udover bevidstløshed findes ingen abnorme fund. Blodtryk og puls er normale. 1. Hvilken metabolisk tilstand kan forklare patientens tilstand under hensyntagen til de foreliggende oplysninger? (Svar: Hypoglykæmi) 2. Diskuter hvilke forhold (mindst 3), der kan have bidraget til, at tilstanden er indtrådt netop denne morgen. (Svar: Større alkoholindtagelse der nedsætter gluconeogensen og dermed indholdet af glykogen i leveren; fysisk aktivitet f. eks. dans; formentlig har hun også fået ret lidt at spise under festen og morgenmåltidet) 3. Hvordan behandles tilstanden? (Svar: I.v. glucose. Glucagon injektion kan også anvendes, men er mindre velegnet til en person, der har ringe glykogendepoter i leveren) 4. Angiv 5 symptomer, der kan indtræde inden bevidsthedssvækkelse. (Svar: Sved, tremor, hjertebanken, svaghedsfølelse, konfusion, synsforstyrrelser) 5. Angiv 4 hormoner, der normalt beskytter mod patientens metaboliske forstyrrelse. (Svar: Glucagon, adrenalin, kortisol og væksthormon) 6.sem.0rd.s.05 13

14 6. Angiv 2 andre tilstande, der kan medføre samme metaboliske tilstand, som patienten er i, men tilstande, der ikke er betinget af, at patienten har diabetes mellitus. (Svar: Insulom; selvindtagelse af insulin f. eks. brug af moderens insulin sprøjte, eller indtagelse af sulfonylurinstof, selv om vedkommende ikke har sukkersyge) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. I skadestuen måles P-glucose på et håndholdt apparat. P-glucose er umåleligt lavt. Hvilke mulige fortolkninger er der på det svar, og hvordan vil hver af disse påvirke den umiddelbare behandling i skadestuen? (Svar: 1) Analysefejl, pga. forkert betjening af måleinstrumentet. Vil ikke ændre behandlingen, idet der på mistanke om hypoglykæmi skal gives i.v. glucose i alle tilfælde. En værdi på 0 mmol/l er uforenelig med livets opretholdelse. Hvis prøven fra klinisk biokemisk afd. imidlertid viser hyperglykæmi (samtidigt med at patienten ikke vågner op efter i.v. glucose), vil behandlings-strategien naturligvis ændres. (Svar: 2) Apparatet viser at P-glucose er under detektionsgrænsen, hvilket af plejepersonalet fejltolkes som, at P- glucose er 0 mmol/l. Vil ikke ændre den akutte behandling, idet der på mistanke om hypoglykæmi skal gives i.v. glucose i alle tilfælde) Radiologi 1. Et røntgenbillede af thorax findes indiceret. Der er mange faktorer, der influerer på sådan et billede. Hvad giver den bedste optagelse? 1) Pt. er liggende eller stående? 2) Det udføres i inspiration eller ekspiration? 3) Det udføres med højkilovolt eller lavkilovoltteknik? 4) Med brystet mod detektoren/filmen eller ryggen mod detektoren/filmen? 5) Skal det udføres i én eller to projektioner? (Svar: 1) stående, 2) inspiration, 3) højkilovolt, 4) brystet mod detektoren, 5) 2 projektioner) Farmakologi 1. Angiv en stofgruppe, der er kontraindiceret ved insulinbehandling og beskriv hvorfor. (Svar: Beta-blokkere, fordi de dels slører symptomerne på hypoglykæmi (f.eks. tachycardia og tremor) og hæmmer modregulationen (forlænger restitutionsfasen)) 6.sem.0rd.s.05 14

15 2. Angiv virkningsmekanisme for to forskellige grupper perorale antidiabetika. (Svar: Biguanider (metformin): Hæmmer glukoneogenesen i leveren. Stimulerer glykolyse. Øger insulinfølsomheden. Mindsker glukoseabsorptionen fra tyndtarmen. Reducerer plasmaglucagon niveau. Sulfonylurinstoffer (tolbutamid, glibenclamid [Daonil]): Blokerer ATP-afhængige kaliumkanaler i beta-cellerne og potentierer derved insulinfrisætningen. Glitazoner ( Insulin sensitizers ): Har post-receptor insulin-mimetisk effekt ved at stimulere peroxisomeproliferator-aktiveret receptor-gamma (transkriptionsfaktor). Herved øges perifer glukoseoptagelse ved mobilisering af flere GLUT4 transportere. Følgende godkendes også: via en hæmning af frie fede syrer og TNFalfa fra fedtcellerne, samt en opregulering af adiponectin. Acarbose hæmmer/forsinker glukoseabsorptionen. Postprandiale regulatorer (repaglinid, nateglinid): virker også via sulfonylurinstof-receptorerne, se ovenfor) 6.sem.0rd.s.05 15

16 TEMA D. Bevægeapparatet En 57-årig mand (højde 176 cm, vægt 120 kg) indbringes på skadestuen efter som forsædepassager i bil at have været involveret i et frontalt sammenstød. Ved ulykken blev venstre underben fastklemt mellem sæde og instrumentpanel, men han pådrog sig ikke skader herudover. Objektivt ses venstre ankel hævet og voldsomt fejlstillet, forsiden af ankel og underben ses med excoriationer. Puls føles perifert, og der er normal følesans i foden. Rtg. af venstre ankel viser trimalleolær fraktur. 1. Angiv forslag til klassifikation af malleolfrakturer, og angiv, hvorledes du vil foreslå patienten behandlet. (Svar: Lauge-Hansen eller AO-klassifikation. Grovreponering evt. under gennemlysning (helst før røntgen), gipsskinne; nedkøling af ankelen, antibiotikaprofylakse og re-vaccination mod tetanus (VAT). Observation af neurovaskulære forhold. Næste morgen osteosyntese med mindre ankelen er for hævet) Få timer efter modtagelsen øges smerterne voldsomt i underbenet, der nu er hævet markant op. Der er paræstesier perifert og en svag, men tilstedeværende puls. 2. Angiv sandsynlig diagnose, påkrævede undersøgelser og behandling. (Svar: Knusningslæsion af crus med compartment syndrom. Diagnosen stilles klinisk ved kraftig øget smerte, når muskulaturen i det pågældende kompartment udspændes passivt. Om muligt intrakompartmentel trykmåling; akut dekomprimering (fasciotomi) af alle mistænkte muskelloger. Om nødvendigt UL hvis man ønsker at udelukke DVT) 3. Angiv mulige sequelae efter trimalleolær fraktur. (Svar: Artrose, instabilitet og efter operation, osteomyelitis) Patienten har hele året efter ulykken vedvarende hævelse af venstre ankel. Nogle måneder efter ulykken tilkommer pludselig hævelse, rødme og varme af den kontralaterale højre ankel og højre 1. tås grundled. Ultralydsskanning af anklerne og højre 1. tås grundled viser synovitis i alle 3 led og væskeansamling i højre ankelled. Se-urat er 0,75 mmol/l (normalområde: 0,20-0,45). 4. Angiv den mest sandsynlige diagnose og 2 mulige differentialdiagnoser. (Svar: Arthritis urica mest sandsynlig; debuterende kronisk oligo/polyartrit af typen reaktiv artrit, reumatoid artrit skal overvejes; artrose-relateret synovitis er mindre sandsynlig) 6.sem.0rd.s.05 16

17 5. Angiv 3 undersøgelser og 2 anamnestiske oplysninger til belysning af problemet. (Svar: Mikroskopi af ledvæske med henblik på undersøgelse for krystaller. Røntgen-undersøgelse med henblik på erosive forandringer, artrose. Blodprøver: fasereaktanter, reumafaktor. Udspørgen om livsstilsfaktorer, som kan ændres: ekscessiv alkohol-indtagelse, kost-anamnese (pt. er adipøs). Udredning for årsag til hyperuricæmi: lægemiddelbivirkning (fx tiazid), kroniske sygdomme med øget celleturnover (fx hæmatologiske lidelser). Vurdering af andre muligt tilstedeværende sygdomme associeret med hyperuricæmi: hjertekar-sygdomme, DM, hyperlipidæmi, adipositas. Vurdering af komplikationer til hyperuricæmi: tophi, nyresten, urat-nefropati) 6. Angiv akut og langsigtet behandling af den mest sandsynlige diagnose. (Svar: Kun arthritis urica er acceptabel som mest sandsynlig diagnose. Behandling af det akutte anfald: NSAID, ved behov suppleres med gastroprotektiv behandling (omeprazol/misoprostol), ved utilstrækkelig effekt: kolkicin, glukokortikoid. I øvrigt analgetika p.n.: paracetamol, tramadol. Forebyggende behandling: optimer livsstilsfaktorer: motion, vægtreducerende diæt, undgå stor alkoholindtagelse. Forebyggende behandling ved gentagne arthritis urica-anfald: allopurinol, evt. probenecid. Allopurinol bør så vidt muligt ikke startes under et akut anfald pga. risiko for anfaldsforværring) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. Hvad er indikationerne for at måle P-Rheumafaktor (RF)? (Svar: Mistanke om reumatoid artrit, Sjögrens Syndrom og systemisk lupus erythematosus. Diagnostik ved uklare ledsymptomer) Radiologi 1. Hvilke led i hånden er hyppigst angrebet ved rheumatoid artrit? (Svar: MCP (metacarpal-phalangealled) + PIP-led (proximale interphalangealled)) 2. Hvilke led i hånden er hyppigst angrebet ved psoriasis artrit? (Svar: Én fingerstråle MCP + PIP + DIP-led (distale interphalangealled)) 6.sem.0rd.s.05 17

18 3. Hvilke led i hånden er hyppigst angrebet ved artrose? (Svar: DIP-led + 1. fingers rodled) Patologisk anatomi En patient med reumatoid artrit udvikler knuder i subcutis på bagsiden af albueled. 1. Hvad drejer det sig med stor sandsynlighed om? Beskriv kort disse knuders histologiske opbygning. (Svar: Noduli reumatici, central nekrose omgivet af kroniske betændelsesceller (makrofager, lymfocytter, plasmaceller (angivelse af celletype kræves ikke)) Farmakologi Traumepatientens voldsomme smerter få timer efter modtagelsen behandles med morphin. 1. Beskriv morphins virkning på a) centralnervesystemet, b) respirationen og c) mavetarmkanalen. (Svar: a) Morphins analgetiske effekt fremkommer ved specifik binding til og stimulation af opioid-receptorer [my-receptoren er væsentligst for den analgetiske effekt], som er regionalt fordelt i CNS i baghornene i medulla spinalis, i formatio reticularis [den periakvæduktale grå substans], og i thalamus og det limbiske system. Receptorerne er placeret såvel præsynaptisk som postsynaptisk, og aktivering bevirker hæmning af transmitterafgift samt nedsat ekscitabilitet og hermed nedsat transmission af noksiske impulser. Endvidere findes et væsentligt bidrag til analgesien supraspinalt, hvor morphin indirekte aktiverer descenderende baner, som virker inhibitorisk på transmissionen i 1. synapse spinalt. Analgesien manifesterer sig dels ved, at morphin hæver smertetærsklen, dels ved, at patientens reaktion på det sensoriske input ændres. Efter almindelige terapeutiske doser kan der komme let sedation, mest udtalt ved parenteral administration [enkelte patienter reagerer med ekscitation]. De fleste patienter oplever en vis eufori ved morphinbehandling [nogle klager dog over dysfori]. Herudover har morphin en vis angstdæmpende effekt. Pupilkonstriktion ses konstant [formentlig som følge af stimulation af oculomotoriuscentret]. Hyppigt optræder kvalme og opkastning som følge af stimulation af den kemoreceptive triggerzone i medulla oblongata. b) Morphin har en respirationsdeprimerende virkning, som skyldes, at respirationscentrets følsomhed for CO 2 er nedsat. Desuden har morphin en hostestillende effekt, som ved tilstande med sekret i luftvejene kan medføre sekretophobning af betydning for respirationen. Morphin kan forårsage histaminfrigørelse [som hos astmatikere kan give anledning til bronkokonstriktion]. c) Morphin hæmmer ventriklens motilitet og tømning, øger tonus i tarmens glatte muskulatur og hæmmer tarmens propulsive bevægelser, hvilket medfører obstipation. Angrebspunktet er formentlig lokalt [opioidreceptorer i plexus myentericus], men CNS-mekanismer har også betydning [hæmmet defækationsrefleks]) 6.sem.0rd.s.05 18

19 Epidemiologi Spritkørsel menes at være skyld i en stor del af dødsulykkerne i trafikken. I New Zealand gennemførte man et studie, hvor der indgik 571 bilister involveret i ulykke, der resulterede i hospitalisering eller død af føreren selv eller medpassager, og 588 bilister, der ikke havde været involveret i ulykke. Alle fik taget en blodprøve til alkoholbestemmelse, og alle overlevende udfyldte et spørgeskema. Man fandt en odds ratio (OR) på 8 (95% konfidensinterval (95% KI): 3-20) for blod alkoholkoncentration på 3-50 mg/100 ml, og på 81 (95% KI: ) for koncentrationer højere end 50 mg/100 ml. 1. Forklar hvilket undersøgelsesdesign, der er tale om, og hvordan resultaterne fortolkes. (Svar: Et case-control studie. Alkoholkoncentration i de nævnte kategorier forøger risikoen for trafikuheld med hhv. en faktor 8 og 80. Der er dog usikkerhed på estimatet pga. stikprøvevariation, og 95% KI angiver intervallet indenfor hvilket den sande værdi forventes at ligge) 2. Forklar kort, hvad konfounding er. Angiv 3 mulige konfoundere, og begrund svaret. (Svar: Konfounding er en fejlagtig sammenhæng mellem en eksponering og et outcome, pga. en konfounder. Og en konfounder er en risikofaktor, der er associeret med eksponeringen. I dette studie kunne fx køn, alder, bilens tilstand, søvnighed, etc. være konfoundere, hvis disse variable er risikofaktorer for uheld, og associeret med alkohol. Altså fx hvis de der drikker i højere grad har biler med defekte bremser, som jo er en risikofaktor for uheld. Alle variable, der kunne tænkes at være risikofaktor og associeret med alkohol, kan godtages) 3. Der var en OR på 2,2 (1,2-3,9) for rapporteret indtag af mere end 10 genstande on drinking occasions ; men denne faldt til 0,8, når man inddrog blod alkoholkoncentrationen i analysen. Hvordan forklares det? (Svar: Det betyder, at sammenhængen mellem det at drikke meget on drinking occasions og uheld skyldes konfounding. Altså at det at drikke meget er associeret med aktuel alkoholkoncentration, og at det er alkoholkoncentrationen, der er af betydning for uheld) 4. Population attributable risk (PAR) for blod alkoholkoncentration over 3 mg/100 ml var 35%. Hvad betyder det? (Svar: PAR er et mål for, hvor stor en del af ulykkerne, der kunne være undgået, hvis alle havde været ueksponerede) 6.sem.0rd.s.05 19

20 Medicinsk videnskabsteori 1. Angiv et mål, som kan anvendes til evaluering af interobservatørvariationen ved klassifikation af malleolfrakturer. (Svar: Kappa) 2. Hvad forstås ved et syndrom? (Svar: Et syndrom er en sygdomsenhed, som er defineret ved det samlede sygdomsbillede. Det definitoriske kriterium er tilstedeværelsen af en bestemt konstellation af sygdomsdata (symptomer og kliniske fund)) sem.0rd.s.05 20

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Integreret bacheloreksamen på 6. semester

Integreret bacheloreksamen på 6. semester Integreret bacheloreksamen på 6. semester Følgende er en revideret og opdateret udgave af den tidligere eksamensguide frit tilgængelig på effimedicin. Eksamen på 6. semester er spredt bredt ud over mange

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden

Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere