Ældre historiske kort som kilde til kommunikationslandskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre historiske kort som kilde til kommunikationslandskabet"

Transkript

1 Ældre historiske kort som kilde til kommunikationslandskabet Jan Bill, Vikingeskibsmuseet Artiklen drejer sig om historiske kort set som datidens vejkort, fremstillet på en tid hvor der endnu fandtes få formelle veje. Med kartografen Johannes Mejers kort fra midten af 1600-tallet som eksempel vises det, at der i nogle tilfælde er lagt stor vægt på at beskrive hindringer og muligheder for at bevæge sig gennem landskabet, og at selv mindre nøjagtigt fremstillede kort derigennem kan være værdifulde kilder til belysning af datidens transportgeografi. De historiske kort har gennem de seneste år vist sig at være en værdifuld kilde til belysning af især arealudnyttelsen i ældre tid. Mindre opmærksomhed er derimod blevet en anden brug af kortene til del, nemlig deres værdi som kilde til det, vi kan betegne som kommunikationslandskabet. I denne artikel vil jeg forsøge at beskrive, hvad kommunikationslandskabet er, og hvorfor det er vigtigt at undersøge det. Endelig vil jeg, med Johannes Mejers kort over Himmer Syssel og Harboes opmåling af samme område til Videnskabernes Selskabs kort som eksempel, eksemplificere hvordan de ældre historiske kort måske kan bruges til dette formål. 32 Kommunikation, forstået som udveksling af informationer eller materielle goder internt i et samfund eller mellem forskellige sådanne, er en af hovedforudsætningerne for samfundsmæssig udvikling. Dette afspejler sig i dag såvel i den politiske retorik som i store offentlige og private investeringer i infrastruktur i form af broer, veje, sendemaster osv.. Det er dog et særkende for vores tidsalder, at kommunikation ikke længere nødvendigvis er afhængig af fysisk transport. Går vi mindre end et århundrede tilbage i tiden, til før telefonnettets udbredelse, indebar praktisk taget al kommunikation at mennesker måtte bevæge sig for at mødes og overdrage informationer, genstande eller materialer. Og selv i dag udgør den fysiske transport af varer og mennesker en meget stor del af den samlede kommunikation. Kommunikation er derfor et oplagt tema for kulturhistoriske studier, og studeres da også flittigt indenfor såvel den historiske som den arkæologiske forskning. Disse studier tager imidlertid som hovedregel udgangspunkt i de direkte skriftlige eller materielle vidnesbyrd om kommunikation, for arkæologiens vedkommende i form af genstande som bliver fundet fjernt fra deres oprindelsesområde, eller skikke, f.eks. gravskikke, som man kan iagttage har udbredt sig fra ét område til et andet. Det er imidlertid kun en lille del af kommunikationen, der afsætter sig denne form for spor, mens andre og nok så vigtige dele f.eks. transport af fødevarer, som er en forudsætning for en koncentration af ressourcer og dermed mulighed for samfundsmæssig udvikling ofte ikke giver sig til kende i det arkæologiske materiale. Det er i denne sammenhæng, at begrebet kommunikationslandskabet må introduceres. Kommunikationslandskabet har som term grundlæggende to betydninger. Den første er det landskab som tegnes af de på et givet tidspunkt og i et givet område eksisterende kommunikationsnetværk. Det er en betydning, der er analog med begreber som f.eks. det agrare landskab og det urbane og repræsenterer altså en kortlægning af noget konkret eksisterende. Den anden betydning, som jeg gerne vil introducere, er mere hypotetisk og betegner i højere grad en afbildning af et givet områdes kommunikationspotentiale. Dette skal jeg forklare nærmere nedenfor, men det er vigtigt indledningsvis at begrunde indførelsen af denne anden betydning. I den kulturhistoriske forskning, og i høj grad indenfor arkæologien, er det kun i meget begrænset omfang muligt at arbejde med sikker viden. Vi har empiriske data, som for så vidt er sikre nok, idet f.eks. et smykke fra jernalderen, der er fundet på et givet sted, jo naturligvis både er et smykke, og er fundet på det givne sted. Men i realiteten véd vi ikke, at jernaldermennesket også så på smykket som et smykke, eller om det skyldes en helt usædvanlig omstændighed at smykket havnede i jorden netop der, hvor vi finder det. Vores

2 sikre data er således afhængige af både vores fortolkning og af en repræsentativitet, vi ofte ikke vil være i stand til at fastslå. Dette er grundlæggende en anden situation end den som f.eks. geologen, som har indsamlet boreprøver fra et givet område, vil stå med, og den gør det i praksis umuligt at hævde at man kan kortlægge et konkret, historisk kommunikationslandskab. Det kortlagte landskab vil altid være mere eller mindre hypotetisk. Nu tilbage til spørgsmålet om, hvad en afbildning af et områdes kommunikationspotentiale er. Med udgangspunkt i den præmis, at fortidens kommunikation i meget stor udstrækning indebar fysisk transport kan vi vende os til den disciplin, der betegnes transportgeografi for at etablere et teoretisk og metodisk grundlag for at undersøge datidens kommunikation (se f.eks. Hagget 2001). Grundlæggende begreber er her, at transport er reaktionen på et afledt behov dvs. at transport først finder sted, når den er nødvendig for at opfylde et andet behov. Et punkts transportpotentiale kan derfor betegnes som summen af de afledte behov, der kan opfyldes ved transporter til eller fra dette punkt. Endelig er det en forudsætning for at en transport kan finde sted, at den i en eller anden forstand kan betale sig dvs. at gevinsten ved at overvinde den rumlige modstand som en afstand repræsenterer er større end omkostningen ved transporten selv. Denne rumlige modstand er naturligvis forskellig afhængig af, hvad der skal transporteres, men også af landskabet selv. Denne tilgang til emnet transport er, set fra en kulturhistorisk synsvinkel, uhyre reduktionistisk, og det er nødvendigt at tilføje, at også mange andre behov og barrierer end økonomiske kan have været med til at afgøre omfang og forløb af fortidens transport, på samme måde som også politiske og kulturelle forhold i dag spiller ind på kommunikationslandskabets udformning. Alligevel kan man benytte denne skematiske tankegang som en normal, i forhold til hvilken man kan undersøge de arkæologisk og historisk overleverede kilder til kommunikationslandskabet. De historiske kort må betragtes som meget værdifulde kilder til kommunikationslandskabet på i hvert fald to måder. Mange af kortene oftest dem i relativt stor skala har ligefrem haft som deres primære formål at gengive landskabet, så det kunne lade sig gøre at planlægge transport. Et klassisk eksempel er Ole Rømers milekort fra 1697, men det samme er tilfældet med blandt andet de mange generationer af militært fremstillede kort vi kender, startende med Videnskabernes Selskabs kort. Sådanne kort afbilder, gennem deres vejnet, kommunikationsnettet som det er blevet opfattet af korttegneren i forhold til opmålingsinstruksen. Men også mange af de øvrige oplysninger på disse kort er relevante i en kommunikationssammenhæng. Baggrunden for at arealanvendelsen er registreret forholdsvis omhyggeligt på Videnskabernes Selskabs kort bunder jo ikke i en interesse for brugen af jorden som sådan, men i den betydning forekomsten af åbne marker, moser, skove osv. havde for mulighederne for at bevæge sig i terrænet. Andre kort er økonomiske i deres karakter udskiftningskortene, f.eks. men rummer på tilsvarende vis informationer, der gør det muligt at vurdere landskabets gennemtrængelighed for landtransport. Johannes Mejers opmåling af kongeriget Danmark, der i store træk fandt sted i årene , er af særlig interesse i denne sammenhæng. Johannes Mejers landsdækkende kortværk, i form af hans herreds-, syssel- og provinskort, nyder ikke den store respekt blandt mange kulturhistorikere, fordi det, geometrisk set, mildt sagt ikke er særligt nøjagtigt, og fordi det forekommer overordentlig forenklet. Paletten af signaturer er lidet nuanceret, og Johannes Mejer har især lagt vægt på at registrere bebyggelser af forskellige slags samt administrative grænser. Det overordnede vejsystem, der forbinder købstæderne, er indtegnet, mens sognevejene kun synes sporadisk registreret. Af naturforhold er kystlinier, søer, åer, og i mindre omfang kuperede egne og skov indtegnet. På trods af sin mangler er Mejers arbejde alligevel det bedste landsdækkende kortværk, der blev udarbejdet forud for 33

3 skabelsen af Videnskabernes Selskabs kort, og det forhold at f.eks. broer, og undertiden også farvandsdybder er indtegnet, tyder på at Mejer har ønsket at hans kort skulle kunne give god vejledning for rejsende. I det følgende skal vi undersøge denne påstand yderligere ved at sammenligne dele af Mejers kort over Himmer Syssel, formentligt opmålt i 1650 ((Nørlund (red.) 1942, XVIII; kortene foreligger her i skala ca. 1: ), og de tilsvarende udsnit af Videnskabernes Selskabs kort, opmålt af F. Harboe i 1791 og rentegnet i skala 1: Figur 1 34 Sammenligningen med et andet historisk kort er valgt, fordi det dermed også er muligt at vise hvilket potentiale der eventuelt kan ligge i Mejers kort i forhold til andre, og yngre historiske kortværker. Indledningsvis skal det fastslås, at der er stor overensstemmelse mellem den trykte udgave af Harboes kort og den moderne kortlægning af Himmer Syssel. For de her benyttede udsnit er afvigelsen på placeringen af sognekirkerne generelt under 100 m. Sammenligner vi nu placeringen af kirkebyerne på et vestligt udsnit af Mejers og Harboes kort visende området fra Lindenborg å ned til grænsen til Hind herred (fig. 1), viser det sig, at der er ganske store forskydninger de to kort imellem op til 4 km indenfor det valgte udsnit. Men vi ser også, at forskydningerne ingenlunde er tilfældige. Mere eller mindre ensartede forskydninger forløber i strøg henover kortudsnittet, og må fortolkes som udtryk for de enkelte rekognosceringsbevægelser, som Mejer foretog gennem landskabet. Unøjagtighederne i Mejers kort kan derfor i høj grad bestemmes til at ligge i hans sammenføjning af de enkelte rekognosceringers resultater. På figur 1 er også vandløbene fra Harboes kort indtegnet. En sammenligning mellem disse og Mejers vandløb viser igen store forskydninger, men også at Mejers kort er topologisk korrekt: landsbyerne er placeret rigtigt i forhold til åerne, så beskrivelsen af en rejse fra en landsby til en anden er korrekt med hensyn til antallet af åer der skal passeres og for så vidt også med hensyn til størrelsen af deres tilløbsområde. Både Harboe og Mejer viser mindre forgreninger i åsystemerne, som ikke findes hos den anden, men i hvor høj grad dette skyldes menneskeskabte ændringer i de mellemliggende 150 år eller forskellige definitioner for, hvornår åerne skulle medtegnes er ikke klart. Af figur 2 og 3 fremgår imidlertid, at Mejer under visse

4 Figur 2 Figur 3 Skuebæk omstændigheder var mere detaljeret end Harboe. På forløbet mellem Storvorde og Mou på landhjørnet syd for Limfjordens østlige udløb finder vi på hans kort ikke mindre end seks vandløb indtegnet, som må passeres. Hos Harboe er antallet kun fire, mens vi på et moderne kort (Figur 3) kan se, at i hvert fald fem af Mejers vandløb i dag eksisterer som naturlige afløb fra Lille Vildmose. Når Mejer har interesseret sig så nøje for vandløbene på denne strækning kan det skyldes, at den udgjorde en tvangspassage for landtransporten, mod syd afgrænset af store moseområder, mod nord af Limfjorden selv. Egnen omkring Mou havde et betydeligt fiskeri i senmiddelalderen og op gennem tallet, og der foregik også en vis udskibning derfra, hvorfor adgangsvejene over land har været af nogen betydning. På figur 4 og 5 sammenlignes afsluttende et udsnit af vejnettet på de to kort for Harboes vedkommende vist på baggrund af et udsnit af GEUS s jordartskort (Hermansen et al. 1999). Her falder det især i øjnene, at Harboe detaljeret gengiver vejnettet, der forbinder den tætte bebyggelse på morænejorderne i den vestlige del af kortudsnittet, mens dette øjensynligt ikke interesserer Mejer. Han har derimod igen lagt vægt på strækningen langs Limfjorden, hvor endog to alternative vejforløb er indtegnet. Hos Mejer findes heller ikke nogle veje langs med Kattegat-kysten, 35

5 Figur 4 Figur 5 36 men farbarheden i området er dog markeret ved at to broer er indtegnet. Ufarbare områder er hos Mejer undertiden angivet med skrift. Således findes i Lille Vildmose betegnelserne Wüsteskoez og Wüstemoez. At der på Harboes kort er indtegnet en vej, som går gennem tre områder, der hos Mejer er angivet som søer, må tages som udtryk for den dræning af Lille Vildmose, som er gennemført i årene mellem tilblivelsen af de to kort, blandt andet gennem nedlæggelsen af den hos Mejer indtegnede Stritt mølle. Som jordartskortet viser, følger vejene så vidt muligt den faste bunds vej, og ud over at have haft en landbrugsmæssig værdi har den udtørrede søbund øjensynlig været bedre at færdes på end mosetørven. De ovenfor anførte betragtninger er overfladiske og baseret på meget små udsnit af et stort og varieret kortmateriale, og kan derfor ikke lede til nogen egentlig konklusion. Sammenligningen af Mejers kort over Himmer Syssel, og Harboes senere kort over samme område synes dog alligevel at give visse fingerpeg om især Mejers tankegang bag kortlægningen. Øjensynligt har han lagt vægt på at give en topologisk korrekt, og for så vidt også afstandstro, gengivelse af bebyggelsens placering. Muligheden for at bevæge sig over land har også interesseret ham, men i højere grad i form af en opmærksomhed overfor hindringer i terrænet end overfor vejforløb disse synes kun at være medtaget, når særlige omstændigheder talte derfor. Denne landskabsopfattelse, hvor hele landskabet som udgangspunkt betragtes som farbart, kan måske ses som udtryk for et fortsat, middelalderligt vejbegreb, hvor de mindre veje kun sjældent var anlagte, men i højere grad udgjordes af en vejret, en ret til at færdes fra landsby til landsby (Schovsbo 2002, s ). I et sådant perspektiv giver det mindre mening at forsøge at kartere de enkelte vejforløb, da de alligevel kan ændre sig fra år til år afhængigt af den aktuelle brug af markerne. Kun de større, anlagte veje samt tvangspassager af forskellig art, som broer, vadesteder, eller hvor der måtte følges ganske bestemte ruter af hensyn til naturforholdene, var det meningsfuldt at fæste på kort. Forklaringen på de mindre vejes partielle kartering kan dog også være en anden: at det primært var i de perifere områder, hvor både færdsel og bebyggelse var spredt, at Mejer overhovedet fandt det nødvendigt at fæstne vejforløbene på papir. I begge tilfælde rummer Mejers kortværk dog en hidtil upåagtet kulturhistorisk skat i form af en forholdsvis præcis gengivelse af et kommunikationlandskab med rødder tilbage i middelalderen. Mere omfattende studier af Mejers arbejde vil givetvis kunne afdække intentionerne bag det, og dermed gøre det muligt at benytte det til at studere både samspillet mellem na-

6 turfaktorer og menneskelig kommunikation (den rumlige modstand), og i nogle tilfælde endog de enkelte egnes eller bebyggelsers transportpotentiale i 1600-tallets Danmark. Alle sine begrænsninger til trods giver Mejers kortværk os således tilsyneladende en mulighed for at anlægge et transportgeografisk perspektiv på landskabet, som supplement til den ellers overvejende agrarøkonomiske til- gang som præger en stor del af den kulturhistoriske forskning i de historiske kort. Litteratur Haggett, P., 2001: Geography: A Modern Synthesis, 4th Edition, New York: Prentice Hall. Hermansen, B. et al. 1999: Digitalt kort over Danmarks jordarter 1: , ver Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1999/47. Nørlund, P. (red.) 1942: Johannes Mejers Kort over Det danske Rige. Geodætisk Instituts Publikationer I-III, København. Schovsbo, P.O. 2002: Landtransport i Danmark i vikingetid og tidlig middelalder. I: Venner og Fjender. Dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder (ed. A.-E. Jensen), s Næstved. Om forfatteren Jan Bill, museumsfaglig chef, ph.d., Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde, 37

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Stednavne som kommunikationshistorisk kilde

Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Peder Gammeltoft Kommunikationslandskabet og historiske kort 9.-10. september 2004 Vikingeskibsmuseet, Roskilde Disposition: 1. Stednavne som kommunikation.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Kommunikationsarter veje (+ broer, kroer, vadesteder) færgesteder (+ landingspladser m.m.) optisk telegraf. Kort og kommunikationslandskabet

Kommunikationsarter veje (+ broer, kroer, vadesteder) færgesteder (+ landingspladser m.m.) optisk telegraf. Kort og kommunikationslandskabet Kommunikationsarter veje (+ broer, kroer, vadesteder) færgesteder (+ landingspladser m.m.) optisk telegraf Kort og kommunikationslandskabet Informationsart signatur navnestof andet Kort og kommunikationslandskabet

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck Bygherrerapport SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.05.15. Malene R. Beck Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 70:2009 SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd.

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Tidl. Skanderborg Amt, Horsens Kommune, Østbirk Sogn, Østbirk By Ejerlav, matrikelnr.: 1u Sted-SBnr.: 160515-214 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0016

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data

NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data MAJ 2731 Mikkel H. Thomsen NY MASNEDSUNDBRO Marinarkæologisk screening af geofysiske og geotekniske data MAJ 2731 KUAS 2013-7.26.01-0031

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Udført af Søren Jensen. KOLOFON Museets j.nr.: MLF001891 KUAS j.nr.: 17/00134 Stednavn: Pensylvanien Varmeværk

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.11. KUAS nr. Besigtigelsesnotat for sten i kanten af lille vandløb, mulig rest af spang eller skelsten, skelsten samt

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig Til Vordingborg Byråd Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig - Lavfrekvent støj er et tiltagende problem ved de nye vindmølletyper. Man ved endu ikke så meget om lavfrekvent

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen

Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Den kulturhistoriske analyse Eksempel: Vesterhav Syd Havmøllepark Af Torben Egeberg & Stina Troldtoft Andresen Arkivalsk kontrol Normalt hører vi i medierne om de fund, der bliver gjort på arkæologiske

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Se og printe kort over hele ruten med markerede fortællepæle. Læse alle pæleteksterne og se billeder fra ruten.

Se og printe kort over hele ruten med markerede fortællepæle. Læse alle pæleteksterne og se billeder fra ruten. NORDISK MILJØMÆRKNING Gudernes stræde Denne folder dækker Gudernes stræde mellem Kirke Såby og Gadstrup. Der er yderligere to foldere der dækker resten af Gudernes stræde. Færdselsregler Man skal vise

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til Notat om nedlæggelse af overkørsel nr. 199 på jernbanen Kibæk-Skjern. Herning den 05-08-2015/ngoga Nedlæggelse af overkørsel 199 konflikter med naturbeskyttelseslovens 26 a om nedlæggelse af gennemgående

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed c/o Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K 11. marts 2014 Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Udskiftningskort og Original I-kort

Udskiftningskort og Original I-kort Udskiftningskort og Original I-kort ved lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition: terminologi og baggrund 3 lag i kortene indholdet i de 3 lag bearbejdning/digitalisering

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Prøvegravningsrapport Højgårdsvej MOE 0144

Prøvegravningsrapport Højgårdsvej MOE 0144 Prøvegravningsrapport Højgårdsvej MOE 0144 Af arkæolog Signe Strandvig Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr.2 d Ørup By, Rosmus Rosmus Sogn, Djurs Sønderherred,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ole Møller Buch Nannasvej 1B 4060 Kirke Såby Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939 E-mail: chyu@lejre.dk

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Att.: Jonas Gerding Iversen HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Camilla Højrup

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere