Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Transkript

1 2007/2 LSF 164 Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Fylgiskjal nr 51 Sagsforløb 2007/2 LF 164 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister) I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2007, foretages følgende ændringer: , stk. 1 og 2, affattes således:»en trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse. Stk. 2. Trafikanten skal endvidere 1) i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, 2) deltage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet giver anledning til, 3) opgive navn og bopæl til en anden, der er indblandet i uheldet, hvis denne anmoder om det, 4) opgive navn og bopæl til den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade, hvis denne anmoder om det, 5) snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person, og 6) snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting, og der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn og bopæl.«2. I 60 a, stk. 1, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-3, 8 eller 9,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 10,«. 3. I 60 a, stk. 2, ændres» 125, stk. 1, nr. 7,«til:» 125, stk. 1, nr. 8,«. 4. I 60 a, stk. 3, nr. 2, ændres»stk. 1, nr. 1-3,«til:»stk. 1, nr. 1-4,«. 5. I 60 a, stk. 3, nr. 3, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-3,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-4,«og» 126, stk. 1, nr. 7 eller 9.«ændres til:» 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.«6. I 117, stk. 2, nr. 8, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-4,«til:» 125, stk. 1, nr. 1 og 3-5,« d affattes således:» 117 d. Overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år, under formildende omstændigheder dog med bøde. Stk. 2. Overtrædelse af 56, stk. 1, 62, stk. 1, og 63 a straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af 56, stk. 1, og 63 a tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelsen af 56, stk. 1, begået under kørsel med et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde.«8. I 118, stk. 1, nr. 1, udgår» 9, stk. 2,«. 9. I 118, stk. 2, indsættes efter» 5,«:» 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6,«. 10. I 119 a, stk. 1, ændres» 125, stk. 1, nr. 2-8,«til:» 125, stk. 1, nr. 3-9,«.

2 11. I 125, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nr.:»2) føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, og der ikke foreligger formildende omstændigheder,«nr. 2-9 bliver herefter nr I 126, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nr.:»6) har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 253, stk. 1, jf. stk. 2,«Nr. 6-9 bliver herefter nr I 126, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-8,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-9,«og» 125, stk. 1, nr. 5,«ændres til:» 125, stk. 1, nr. 6,«. 14. I 127, 1. pkt., ændres» 125, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 eller 9,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller 10,«. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, foretages følgende ændring: 1. I 253 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.«2 3 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens 2 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger Indledning Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for trafikanter i praksis typisk bilister der flygter fra et færdselsuheld. Efter et stort antal sager med flugtbilister i efteråret 2006 iværksatte Rigspolitiet en landsdækkende undersøgelse med henblik på at belyse problemets omfang. På baggrund heraf offentliggjorde Rigspolitiet i marts 2007 en rapport om flugtbilisme, der omhandlede 345 sager om færdselsuheld, hvor en anden person end den flygtende fører blev påført personskade, og hvor der tillige var mindst én bil eller motorcykel involveret i ulykken. Det fremgår af rapporten, at de pågældende førere i løbet af 2005 og 2006 var blevet identificeret i 95 af sagerne. Heraf var 60 sager efter det oplyste afgjort på tidspunktet for afgivelsen af rapporten, og ud af disse 60 sager var der i 43 sager rejst tiltale for overtrædelse af færdselslovens 9 og/eller straffelovens 253. Justitsministeriet bad herefter Rigsadvokaten om at gennemgå de nævnte 43 sager med henblik på at vurdere, hvad straffen isoleret set kunne antages at være for overtrædelse af færdselslovens 9 og straffelovens 253, og i hvilket omfang der i sager, hvor disse bestemmelser indgår, sker frakendelse af førerretten. Justitsministeriet anmodede endvidere om, at gennemgangen af sagerne blev foretaget med henblik på at vurdere, om sanktionerne over for flugtbilister skal skærpes. Rigsadvokatens redegørelse herom forelå den 7. januar Rigsadvokaten konkluderer i redegørelsen, at det må antages, at straffen i praksis er bøde i langt de

3 fleste tilfælde, hvor en bilist flygter fra et færdselsuheld med personskade. Rigsadvokaten opstiller på den baggrund en række anbefalinger og forslag til ændringer af færdselsloven og straffeloven med henblik på at skærpe sanktionerne. Lovforslaget bygger i vidt omfang på de anbefalinger og forslag, som Rigsadvokaten er fremkommet med i redegørelsen, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget. På baggrund af redegørelsen tilsigtes det således med lovforslaget generelt at skærpe straffene på området, bl.a. således at en trafikant, der flygter fra et færdselsuheld, som viser sig at have haft ikke ubetydelig personskade til følge, som udgangspunkt idømmes en kort frihedsstraf. Der foreslås endvidere indsat et nyt stykke i straffelovens 253, der skal sikre, at de groveste sager om flugtbilisme, dvs. de sager, hvor en person forsætligt undlader at hjælpe en anden trafikant, der som følge af uheldet har pådraget sig betydelig personskade, idømmes en noget længere frihedsstraf. Samtidig foreslås det, at der skabes hjemmel til at frakende førerretten alene som følge af flugtbilisme. 2. Flugtbilisme 2.1. Gældende ret Trafikanter, som efter et færdselsuheld, hvor de har forårsaget skade på person eller ting, flygter fra uheldsstedet, kan efter omstændighederne straffes for overtrædelse af færdselslovens 9 eller for så vidt angår betydelig personskade straffelovens Færdselslovens 9, stk. 1 og 2 Efter færdselslovens 9, stk. 1, skal en trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. Trafikanten skal endvidere til sikring af færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til, ligesom trafikanten på anmodning fra en anden, der er indblandet i uheldet, skal opgive navn og bopæl. Tilsvarende er der pligt til på anmodning at opgive navn og bopæl til den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade. Ved en trafikant forstås enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i et køretøj på vej, jf. færdselslovens 2, nr , stk. 1, forpligter derfor efter omstændighederne også passagerer i et køretøj, der bliver indblandet i et færdselsuheld, jf. ligeledes Vestre Landsret dommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1992, side 939, hvor en passager blev dømt for at have tilsidesat hjælpepligten i 9, stk. 1. Det følger endvidere af 9, stk. 2, 1. pkt., at hvis der er sket skade på en anden person, og skaden ikke er ubetydelig, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette politiet. Er der sket skade på ejendom eller ting, og er der ikke andre til stede, der kan modtage oplysninger om navn og bopæl, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, jf. 9, stk. 2, 2. pkt. Efter færdselslovens 117 d, stk. 1, straffes overtrædelse af 9, stk. 1, med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Overtrædelse af 9, stk. 2, straffes med bøde, jf. 118, stk. 1. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager indeholder nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstand i sager om overtrædelse af færdselslovens 9. I henhold hertil skal der i sager, hvor

4 en fører har undladt at standse op og yde hjælp ved personskade, nedlægges påstand om frihedsstraf, mens der ved andre overtrædelser af færdselslovens 9, f.eks. tilsidesættelse af pligten til at opgive navn og adresse, skal nedlægges påstand om en bøde på kr. Det fremgår imidlertid af Rigsadvokatens redegørelse (bilag 2), afsnit 4.5., at straffen for overtrædelse af færdselslovens 9, stk. 1, i praksis er bøde i langt de fleste tilfælde, hvor en bilist flygter fra et færdselsuheld med personskade. I de sager, som er omfattet af redegørelsen, varierer bødestraffene fra kr. til kr. Bøden er dog på kr. eller derunder i langt størstedelen af sagerne, jf. redegørelsens afsnit Straffelovens 253 og straffen for overtrædelse heraf Straffelovens 253 har følgende ordlyd:» 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) undlader at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.«de i bestemmelsens nr. 2 nævnte påbudte foranstaltninger»til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke«fremgår af særlovgivningen, f.eks. færdselslovens 9, jf. afsnit ovenfor. En trafikant, der flygter fra et færdselsuheld, hvor en anden er kommet til skade, vil således efter omstændighederne (tillige) kunne straffes for overtrædelse af straffelovens 253. Det er imidlertid en forudsætning for at anvende straffelovens 253, at hjælpepligten i færdselslovens 9 er tilsidesat forsætligt. En uagtsom tilsidesættelse af hjælpepligten kan således alene straffes efter færdselsloven. Rigsadvokaten anfører i sin redegørelse (bilag 2), at de sager, som er indgået i redegørelsen, og som omhandler overtrædelse af straffelovens 253, er meget alvorlige sager, hvor skaderne har været betydelige, eller hvor de tilskadekomne er afgået ved døden som følge af de kvæstelser, de pådrog sig ved færdselsuheldet, jf. redegørelsens afsnit 4.4. I de pågældende sager er der tillige straffet for overtrædelser af andre bestemmelser i navnlig færdselsloven og straffeloven i forbindelse med den kørsel, der gav anledning til uheldet. Rigsadvokaten konkluderer, at det må antages, at en domfældelse for overtrædelse af straffelovens 253 i sager, hvor bilister flygter fra et færdselsuheld (og tillige straffes for andre forhold), medfører en reel skærpelse af frihedsstraffens længde. Rigsadvokaten finder det dog ikke muligt mere præcist at vurdere, hvilken længde frihedsstraffen for overtrædelse af straffelovens 253 isoleret set kan antages at have, jf. redegørelsens afsnit 4.5. Fra trykt retspraksis om overtrædelse alene af straffelovens 253 kan der særligt henvises til en dom fra Østre Landsret, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 2005, side 132. I denne sag blev tre passagerer i en bil, der påkørte en fodgænger, som bl.a. pådrog sig brud på halshvirvlen og andre alvorlige skader, hver idømt 20 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens 253 ved at have undladt at tilkalde hjælp til fodgængeren, uanset at det måtte stå dem klart, at den pågældende øjensynligt var i livsfare. Dommen er omtalt i Rigsadvokatens redegørelse afsnit 3 (og afsnit 4.5.), hvor det anføres, at denne dom viser, at straffen for overtrædelse af straffelovens 253 som udgangspunkt er frihedsstraf.

5 Frakendelse af førerretten som følge af flugt fra et færdselsuheld Overtrædelse af færdselslovens 9 og straffelovens 253 giver ikke i sig selv mulighed for frakendelse af førerretten. Forudgående kørselsfejl mv. kan dog efter omstændighederne føre til en betinget eller ubetinget frakendelse efter færdselslovens 125 og 126. Det fremgår således af Rigsadvokatens redegørelse (bilag 2), afsnit 4.5., at der i mange af de sager, der er omfattet af redegørelsen, er sket frakendelse af førerretten som følge af det forudgående kørselsforløb, bl.a. hvor kørselsfejl og spirituskørsel har givet grundlag for det Justitsministeriets overvejelser Skærpelse af straffen for tilsidesættelse af pligterne i færdselslovens 9, stk. 1 og 2 Rigsadvokaten peger i sin redegørelse (bilag 2), afsnit 5.1., på nogle mulige årsager til, at overtrædelse af pligten i færdselslovens 9, stk. 1, 1. pkt., til at standse og yde hjælp til tilskadekomne efter et færdselsuheld typisk straffes med bøde, selv om personer har pådraget sig skader herunder også alvorligere skader ved uheldet. Rigsadvokaten anfører, at årsagen hertil formentlig bl.a. er, at der er en vis tvivl om rækkevidden af begrebet»tilskadekomne«i 9, stk. 1, 1. pkt., når dette sammenholdes med straffebestemmelsen, der alene giver mulighed for frihedsstraf, når der foreligger skærpende omstændigheder. Det er heller ikke i Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 nærmere beskrevet, hvornår der i en sag om overtrædelse af 9, stk. 1, 1. pkt., foreligger skærpende omstændigheder, idet det alene nævnes, at der skal nedlægges påstand om frihedsstraf ved»personskade«. Hertil kommer, at det formentlig i praksis i nogle tilfælde kan være vanskeligt at afgøre, om en bilist, der er flygtet fra et uheldssted, burde have indset, at personer var kommet til skade. Sådanne vanskeligheder med hensyn til bevisførelsen om, hvad flugtbilisten burde have indset med hensyn til en eventuel personskade i den konkrete situation, kan være en anden årsag til, at der i så vidt omfang anvendes bødestraffe. En skærpelse af straffene på området bør derfor efter Rigsadvokatens opfattelse overvejes sammen med en ændret udformning af den gældende bestemmelse, bl.a. således at det tydeligere fremgår af loven, i hvilke tilfælde frihedsstraf skal anvendes. Det bør efter Rigsadvokatens opfattelse nærmere bestemt overvejes at ændre bestemmelsen i 9, stk. 1, 1. pkt., således, at der i alle tilfælde gælder en pligt til at standse, og at der herudover er pligt til at yde hjælp, hvis personer kan være kommet til skade ved trafikuheldet. Hensigten med en sådan udformning af reglen er at tydeliggøre, at pligten til at yde hjælp ud over at omfatte de tilfælde, hvor det er åbenbart for flugtbilisten, at en person er kommet (mere eller mindre alvorligt) til skade også gælder, hvor bilisten på grund af sin omgående flugt fra stedet ikke har mulighed for at afgøre, om der er kommet personer til skade, men hvor dette kan være en påregnelig følge af uheldet. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten om, at 9, stk. 1, 1. punktum, bør ændres som anført. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 1. Med hensyn til straffen for ikke at yde hjælp i tilfælde, hvor personer kan være kommet til skade ved trafikuheldet, anfører Rigsadvokaten i redegørelsens afsnit 5.1., at der bør anvendes frihedsstraf i tilfælde, hvor følgen af uheldet har været

6 alvorligere personskade. I sådanne situationer, hvor hjælpepligten er af reel betydning, finder Rigsadvokaten, at udgangspunktet for straffen bør være en kortere ubetinget frihedsstraf i niveauet dages fængsel. Rigsadvokaten anfører, at der med»alvorligere personskade«sigtes til tilfælde, hvor der er opstået betydelig skade på legeme eller helbred som beskrevet i straffelovens 249, men også mindre alvorlige skader, hvor det dog er åbenbart, at den tilskadekomne skal have lægehjælp, f.eks. ved knoglebrud, skader i hovedet, sår, der kræver syning, mv. Foreligger der i sådanne situationer formildende omstændigheder, bør der efter Rigsadvokatens opfattelse være mulighed for at anvende en betinget frihedsstraf. Formildende omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis den pågældende selv er kommet til skade og som følge af en choktilstand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp. Rigsadvokaten finder endvidere, at det fortsat bør være udgangspunktet, at der anvendes bødestraf ved flugt fra et uheldssted, hvis det viser sig, at ingen er kommet til skade, eller at skaderne er af mindre betydning, idet den pågældende f.eks. blot er forslået eller har hudafskrabninger eller blå mærker. Rigsadvokaten anfører, at der i disse tilfælde næppe kan antages at være behov for at reagere med en frihedsstraf, men at det derimod kan overvejes at forhøje bødestraffen i forhold til det nugældende niveau, f.eks. til kr. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten om, at straffen for ikke at yde hjælp, hvis personer kan være kommet til skade ved et trafikuheld, bør skærpes. Justitsministeriet finder således ikke, at den nuværende praksis, hvor der i de fleste tilfælde idømmes en bøde, i tilstrækkelig grad afspejler, at flugt fra et færdselsuheld med personskade er en alvorlig lovovertrædelse, navnlig fordi hurtig hjælp i mange tilfælde kan være af helt afgørende betydning for den tilskadekomne. Justitsministeriet kan endvidere tiltræde de af Rigsadvokaten foreslåede strafniveauer i de ovenfor nævnte tilfældegrupper. Justitsministeriet finder dog, at der i tilfælde, hvor skaderne er så betydelige, at de vil være omfattet af skadesbegrebet i straffelovens 249, og hvor gerningsmanden har handlet forsætligt, bør idømmes en længere frihedsstraf i medfør af straffelovens 253, jf. nærmere herom afsnit nedenfor. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 7. For så vidt angår de øvrige pligter i færdselslovens 9 (deltagelse i foranstaltninger til sikring af færdslen, opgivelse af navn og bopæl, underretning af skadelidte eller politiet) foreslår Rigsadvokaten i redegørelsens afsnit 5.1., at bødeniveauet forhøjes fra til kr. Rigsadvokaten har i den forbindelse henvist til, at undladelse af at opgive navn og bopæl ved påkørsel, der har medført materiel skade, ofte indebærer meget væsentlige udgifter for ejeren af et påkørt køretøj, og at en forhøjelse af bøden derfor forekommer velbegrundet. Justitsministeriet kan tiltræde den foreslåede skærpelse af bødeniveauet. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 9. I tilknytning til samtlige ovennævnte foreslåede strafpositioner skal det bemærkes, at der er tale om udgangspunkter, og at fastsættelse af straffen i det enkelte tilfælde naturligvis vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne strafpositioner således vil kunne fraviges i opeller nedgående retning, alt efter om der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

7 Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens 253 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld Rigsadvokaten har i sin redegørelse (bilag 2), afsnit 5.1., anført, at det kan overvejes at ændre straffelovens 253 med henblik på at præcisere, at der i de groveste tilfælde af flugt fra et færdselsuheld skal udmåles en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders fængsel. Rigsadvokaten har i den forbindelse henvist til, at bestemmelsen i straffelovens 253 omfatter de alvorligste sager om flugtbilisme, idet der er tale om, at en person forsætligt undlader at hjælpe, hvor en anden er i livsfare eller livløs, og at denne manglende hjælp i nogle tilfælde kan føre til, at personen afgår ved døden. Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten om, at straffelovens 253 bør ændres med henblik på at sikre, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld kommer til at afspejle, at det er en grov forbrydelse forsætligt at undlade at sikre, at et andet menneske, der er kommet alvorligt til skade, hurtigst muligt får den hjælp, der efter omstændighederne kan være af helt afgørende betydning for den pågældende. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at ikke kun tilfælde, hvor den tilskadekomne er i livsfare eller livløs, jf. straffelovens 253, nr. 1 og nr. 2, 1. led, men også tilfælde, hvor den tilskadekomne (i øvrigt) har pådraget sig betydelig skade på legeme eller helbred, jf. 253, nr. 2, 2. led, jf. hjælpepligten i færdselslovens 9, bør straffes på dette niveau. Betydelig skade på legeme og helbred skal i den forbindelse forstås i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i straffelovens 249, jf. bemærkningerne til lovforslagets 2, nr. 1. Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør indsættes en ny bestemmelse i straffelovens 253 om strafudmålingen i sager, hvor 253 overtrædes i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, der har medført betydelig personskade. I forhold til strafferammen i den nugældende 253 foreslås det, at bøde udgår af strafferammen i den pågældende type sager, således at straffen er fængsel indtil 2 år. Det tilsigtes herved som foreslået af Rigsadvokaten at straffen for overtrædelse af 253 i de pågældende sager som udgangspunkt fastsættes til en frihedsstraf på 2-3 måneders fængsel. Der henvises til lovforslagets 2, nr. 1. Om det foreslåede udgangspunkt med en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders fængsel bemærkes, at fastsættelse af straffen i det enkelte tilfælde naturligvis vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder, og at det angivne udgangspunkt således vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, alt efter om der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder Frakendelse af førerretten efter flugt fra et færdselsuheld Rigsadvokaten har i sin redegørelse, afsnit 5.2., anført, at det bør overvejes at indføre en adgang til førerretsfrakendelse i sager, hvor en bilist flygter fra et færdselsuheld med personskade. Rigsadvokaten har peget på, at selv om der i mange af de sager, som redegørelsen bygger på, er sket frakendelse af førerretten som følge af det kørselsforløb, der ligger forud for færdselsuheldet, så er der også blandt de gennemgåede sager en række tilfælde, hvor der hverken er sket betinget eller ubetinget frakendelse, og hvor der heller ikke har været grundlag for at give»klip«i kørekortet.

8 Rigsadvokaten har endvidere peget på, at de nugældende regler om frakendelse først og fremmest er rettet mod situationer, hvor kørslen skaber en trafikfarlig situation, og at det forhold, at en fører i forbindelse med et færdselsuheld har forladt ulykkesstedet, ikke i almindelighed i sig selv indebærer en fare for færdselssikkerheden. Rigsadvokaten har imidlertid anført, at det på den anden side taler for frakendelse i disse situationer, at flugt fra et uheldssted, hvor der kan være opstået personskade, viser en sådan uansvarlighed hos den flygtende trafikant, at det kan være rimeligt at imødegå denne adfærd med en frakendelse af førerretten. Justitsministeriet kan tiltræde det af Rigsadvokaten anførte og foreslår på den baggrund, at færdselslovens 125 og 126 ændres således, at overtrædelse af hjælpepligten i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, som affattet ved dette lovforslag, som udgangspunkt medfører betinget frakendelse af førerretten, og at overtrædelse af straffelovens 253, jf. den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2, om de groveste tilfælde af flugt fra færdselsuheld, som udgangspunkt medfører ubetinget frakendelse af førerretten. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 11 og Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv. Lovforslaget skønnes henset til det relativt begrænsede antal sager på området ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. 4. Hørte myndigheder mv. Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Advokatrådet, Dansk Cyklist Forbund, Danske Motorcyklisters Råd, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenede Danske Motorejere (FDM), Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen Liv og Trafik, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Transport (DTU), Landforeningen af Beskikkede Advokater, MC-Touring Club Danmark, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. 5. Vurdering af konsekvenser af lovforslag

9 Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Positive konsekvenser/ mindreudgifter Ingen af betydning Ingen af betydning Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter Ingen af betydning Ingen af betydning Ingen Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1(Færdselsloven) Til nr. 1 ( 9, stk. 1 og 2) Den foreslåede affattelse af færdselslovens 9, stk. 1 og 2, har til formål at tydeliggøre, hvilke pligter der påhviler en trafikant, som med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld. Det foreslås således, at det i 9, stk. 1, fremhæves, at sådanne trafikanter altid har pligt til straks at standse, og at det i stk. 2, nr. 1, fremhæves, at trafikanten endvidere har pligt til i muligt omfang at yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade. Den foreslåede bestemmelse i 9, stk. 2, nr. 1, indebærer en ændret formulering i forhold til bestemmelsen i den gældende 9, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der er pligt til at yde hjælp til tilskadekomne. Hensigten med denne ændrede formulering er at tydeliggøre, at pligten til at yde hjælp ud over at omfatte de tilfælde, hvor det er åbenbart for den flygtende trafikant, at en person er kommet (mere eller mindre alvorligt) til skade, også gælder, hvor bilisten på grund af sin omgående flugt fra stedet ikke har mulighed for at afgøre, om der er kommet personer til skade, men hvor dette kan være en påregnelig følge af uheldet. Disse situationer vil f.eks. omfatte påkørsel af en knallertfører, cyklist eller fodgænger, hvor bilisten kører fra stedet med det samme uden at sikre sig, at den pågældende ikke er kommet til skade, eller uden at yde hjælp, hvis der er behov herfor. Den foreslåede bestemmelse i 9, stk. 2, nr. 1, omfatter derimod ikke uheld, hvor det er åbenbart, at der ikke kan være opstået personskade, f.eks. ved et mindre sammenstød mellem to personbiler, der helt åbenbart kun indebærer materiel skade. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 2 ( 60 a, stk. 1) Forslaget er en konsekvens af, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om hjælpepligt i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, i visse tilfælde skal kunne medføre et kørselsforbud. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 14. Til nr. 3 ( 60 a, stk. 2) Den foreslåede ændring er redaktionel. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 11, som indebærer, at færdselslovens 125, stk. 1, nr. 7, bliver 125, stk. 1, nr. 8. Til nr. 4 og 5 ( 60 a, stk. 3, nr. 2 og 3) Færdselslovens 60 a, stk. 3, nr. 2 og 3, vedrører generhvervelse af førerretten i visse tilfælde af ubetinget frakendelse af førerretten. De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om hjælpepligt i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 1, i henhold til den foreslåede ændring af færdselslovens 125, jf. lovforslagets 1, nr. 11, skal kunne medføre betinget frakendelse og dermed også i gentagelsestilfælde eller sammenholdt med visse andre færdselslovovertrædelser ubetinget frakendelse jf. færdselslovens 126, stk. 1, nr. 6, 7 og 9, der efter lovforslagets 1, nr. 12, bliver 126, stk. 1, nr. 7, 8 og 10. Der henvises i øvrigt til lovforslagets 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil. Til nr. 6 ( 117, stk. 2, nr. 8)

10 Den foreslåede ændring er redaktionel. Ændringen er en konsekvens af, at færdselslovens 125, stk. 1, nr. 1-4, efter lovforslagets 1, nr. 11, bliver 125, stk. 1, nr. 1 og 3-5. Til nr. 7 ( 117 d) Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens 117 d straffes den, der bliver indblandet i et færdselsuheld, og som undlader at yde hjælp til tilskadekomne, jf. færdselslovens 9, stk. 1, med bøde. Under skærpende omstændigheder er straffen dog fængsel indtil 1 år. Med den foreslåede ændring af straffebestemmelsen skærpes straffen således, at den, der undlader at yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, jf. færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, som affattet ved dette lovforslags 1, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år. Under formildende omstændigheder er straffen dog bøde. Det forudsættes herved, at der i tilfælde, hvor der er sket ikke ubetydelig personskade, og hvor hjælpepligten derfor er af reel betydning, som udgangspunkt fastsættes en kortere ubetinget frihedsstraf på dages fængsel. Straffen kan dog efter omstændighederne gøres betinget, f.eks. hvis den pågældende selv er kommet til skade og som følge af en choktilstand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp. Ved ikke ubetydelig skade forstås navnlig tilfælde, hvor den tilskadekomne skal have lægebehandling, evt. på skadestue, f.eks. ved knoglebrud, skader i hovedet og sår, der kræver syning, mv. Er skaden så alvorlig, at der er tale om betydelig skade på legeme eller helbred som nævnt i straffelovens 249, og har den pågældende trafikant handlet forsætligt, forudsættes forholdet imidlertid henført under straffelovens 253, stk. 1, jf. stk. 2, som affattet ved dette lovforslags 2, nr. 1. Efter forslaget vil der under formildende omstændigheder alene skulle idømmes en bødestraf. Formildende omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis det viser sig, at ingen er kommet til skade, eller hvis der alene er opstået ubetydelig skade, idet den tilskadekomne blot er forslået, har hudafskrabninger eller blå mærker. Dette forudsætter dog, at den pågældende trafikant under hensyn til de nærmere omstændigheder ved uheldet har haft god grund til at antage, at uheldet ikke har medført nogen personskade af betydning. Er dette ikke tilfældet og foreligger der heller ikke i øvrigt formildende omstændigheder bør den pågældende som udgangspunkt idømmes samme straf som i de tilfælde, hvor der er sket ikke ubetydelig personskade. Formildende omstændigheder kan omvendt også foreligge, selv om der efterfølgende viser sig at være sket mere alvorlig personskade, hvis den pågældende trafikant under hensyn til de nærmere omstændigheder ved uheldet havde god grund til at antage, at dette ikke var tilfældet. Hvis der f.eks. er tale om et mindre sammenstød, hvor en bil med meget lav hastighed strejfer og vælter en cyklist, der umiddelbart efter sammenstødet rejser sig op uden at vise tegn på skader, bør flugt fra uheldsstedet normalt alene resultere i en bødestraf, selv om det efterfølgende måtte vise sig, at cyklisten f.eks. har brækket armen. Det forudsættes, at bøden i sager, hvor der foreligger formildende omstændigheder, som udgangspunkt fastsættes til kr. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 8 ( 118, stk. 1, nr. 1) Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer i 1, nr. 7 og 9 ( 117 d og 118, stk. 2). Til nr. 9 ( 118, stk. 2) Ændringen indebærer, at tilsidesættelse af pligterne i færdselslovens 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, som affattet ved dette lovforslags 1, nr. 1, (pligten til straks at standse, deltagelse i foranstaltninger til sikring af færdslen, opgivelse af navn og bopæl, underretning af skadelidte eller politiet) straffes med en skærpet bøde. Det forudsættes herved, at bøden som udgangspunkt fastsættes til kr. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 10 ( 119 a, stk. 1) Den foreslåede ændring er redaktionel. Ændringen er en konsekvens af, at færdselslovens 125, stk. 1, nr. 2-8, i henhold til lovforslagets 1, nr. 11, bliver til 125, stk. 1, nr Til nr. 11( 125, stk. 1, nr. 2) Den foreslåede ændring indebærer, at der som udgangspunkt skal ske betinget frakendelse af førerretten, når føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om hjælpepligt i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 1. Der skal dog ikke ske frakendelse i de tilfælde, hvor der foreligger formildende omstændigheder, og hvor tilsidesættelse af hjælpepligten i den foreslåede bestemmelse i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, derfor alene udløser en bødestraf, jf. den foreslåede ændring af straffebestemmelsen i færdselslovens 117 d, jf. lovforslagets 1, nr. 7. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit Til nr. 12 ( 126, stk. 1, nr. 6) Den foreslåede ændring indebærer, at der som udgangspunkt skal ske ubetinget frakendelse af førerretten, når føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 253 ved at flygte fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, jf. herved den med lovforslagets 2, nr. 1, foreslåede nye bestemmelse i straffelovens 253, stk. 2. Frakendelsestiden bør som udgangspunkt være 6 måneder eller 1 år afhængig af sagens alvor. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 13 ( 126, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7) Ændringen indebærer, at ubetinget frakendelse af førerretten (som hidtil) vil kunne ske, når en fører har gjort sig skyldig i flere forhold omfattet af reglerne om betinget frakendelse i færdselslovens 125, herunder (som noget nyt) også den foreslåede nye bestemmelse i 125, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets 1, nr. 11, om

11 betinget frakendelse som følge af overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om hjælpepligt i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 1. Til nr. 14 ( 127) Ændringen er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 11, hvorefter overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om hjælpepligt i færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 1, kan føre til betinget frakendelse af førerretten. Den foreslåede ændring af færdselslovens 127 indebærer, at en betinget frakendelse som følge af tilsidesættelse af den nævnte hjælpepligt på linje med betinget frakendelse som følge af en række andre forseelser erstattes af et kørselsforbud, når betingelserne herfor i færdselslovens 127 i øvrigt er opfyldt. Til 2(Straffeloven) Til nr. 1 ( 253, stk. 2) Den foreslåede bestemmelse har til formål at skærpe straffen i de groveste tilfælde af flugt fra et færdselsuheld med personskade. Bestemmelsen indebærer, at der indsættes et nyt stykke i straffelovens 253, hvorefter overtrædelse af 253 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, straffes med fængsel indtil 2 år. Bøde udgår således af strafferammen for så vidt angår overtrædelser af denne karakter. Det tilsigtes hermed, at straffen i de pågældende sager som udgangspunkt skal være en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders ubetinget fængsel. Straffen kan dog efter omstændighederne gøres betinget, f.eks. hvis den pågældende selv er kommet til skade og som følge af en choktilstand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp. Ved flugt fra et færdselsuheld forstås, at den pågældende trafikant enten ikke er standset eller nok er standset, men herefter har forladt uheldsstedet uden at yde hjælp til den eller de tilskadekomne. Ved betydelig personskade forstås dels situationer, hvor den tilskadekomne er i øjensynlig livsfare eller tilsyneladende livløs, jf. 253, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, 1. led, dels situationer, hvor den tilskadekomne (i øvrigt) er pådraget betydelig skade på legeme eller helbred, jf. 253, stk. 1, nr. 2, 2. led, jf. færdselslovens 9, stk. 2, nr. 1, som affattet ved dette lovforslag. Begrebet»betydelig skade på legeme eller helbred«skal herved forstås i overensstemmelse med det skadesbegreb, der har udviklet sig i praksis efter straffelovens 249 om uagtsom legemsbeskadigelse. Den foreslåede bestemmelse i 253, stk. 2, vil således f.eks. typisk omfatte skader, der medfører varigt men, kraniebrud og lårbensbrud, men ikke f.eks. ukomplicerede armbrud. For at bestemmelsen kan finde anvendelse kræves det, at gerningsmanden har haft det fornødne forsæt. Det fornødne forsæt kan f.eks. foreligge, hvis gerningsmanden har vidst, at en person, der var indblandet i uheldet, har pådraget sig betydelig skade (f.eks. i tilfælde, hvor gerningsmanden standser og konstaterer, at der er tale om alvorlige skader, og herefter forlader uheldsstedet uden at yde hjælp), eller hvis gerningsmanden som følge af omstændighederne ved uheldet må have anset dette for overvejende sandsynligt. Det bemærkes, at det ikke er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at færdselsuheldet kan tilregnes gerningsmanden som uagtsomt, således at denne tillige kan straffes for overtrædelse af straffelovens 249. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit Til 3 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at de foreslåede skærpelser får virkning hurtigst muligt. Til 4 Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens 2 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Bilag 1

12 Gældende formulering Lovforslaget 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2007, foretages følgende ændringer: 9. Trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal endvidere til sikring af færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. Hvis en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder herom, skal vedkommende opgive navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter anmodning gives den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade. Stk. 2. Er der sket skade på en anden person, og er skaden ikke ubetydelig, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette politiet. Er der sket skade på ejendom eller ting, og er der ingen til stede, som kan modtage de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette skadelidte eller politiet Stk a. Er kørselsforbud pålagt i medfør af 127 for forhold omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-3, 8 eller 9, eller stk. 3, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve. Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af 127 for forhold omfattet af 125, stk. 1, nr. 7, eller 126, stk. 2, kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennemført et A/T-kursus og har bestået en kontrollerende køreprøve. Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for hvilken førerretten er frakendt ubetinget som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af 125, stk. 1-3, og et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, eller stk. 3 og dette forhold er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-3, eller stk. 3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af 126, stk. 1, nr. 7 eller 9. Stk Stk. 1. Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren findes skyldig i forhold, der er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-4, eller 126, stk. 1, nr , stk. 1 og 2, affattes således:»en trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse. Stk. 2. Trafikanten skal endvidere i muligt omfang yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade, deltage i de foranstaltninger til sikring af færdslen, som uheldet giver anledning til, opgive navn og bopæl til en anden, der er indblandet i uheldet, hvis denne anmoder om det, opgive navn og bopæl til den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade, hvis denne anmoder om det, snarest muligt underrette politiet, hvis trafikanten har forvoldt ikke ubetydelig skade på en anden person, og snarest muligt underrette skadelidte eller politiet, hvis trafikanten har forvoldt skade på ejendom eller ting, og der ikke er nogen til stede, som kan modtage oplysninger om trafikantens navn og bopæl.«2. I 60 a, stk. 1, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-3, 8 eller 9,«til: 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 10,«. 3. I 60 a, stk. 2, ændres» 125, stk. 1, nr. 7,«til:» 125, stk. 1, nr. 8,«. 4. I 60 a, stk. 3, nr. 2, ændres»stk. 1, nr. 1-3,«til:»stk. 1, nr. 1-4,«. 5. I 60 a, stk. 3, nr. 3, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-3,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-4,«og» 126, stk. 1, nr. 7 eller 9.«ændres til:» 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.«6. I 117, stk. 2, nr. 8, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-4,«til:» 125, stk. 1, nr. 1 og 3-5,«. 117 d. Overtrædelse af 9, stk. 1, 56, stk. 1, d affattes således:

13 62, stk. 1, og 63 a straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af 56, stk. 1, og 63 a tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelse af 56, stk. 1, begået under kørsel med et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde Med bøde, jf. dog stk. 6, straffes den, der: overtræder 3, stk. 1 og 2, 4-8, 9, stk. 2, 10, 12, 14-52, 54, stk. 3-5, 55 a, stk. 1, 60, stk. 5, 60 a, stk. 5, 62, stk. 2 og 3, 63-65, 67, 70, stk. 1 og 2, 72, 74-75, 80-81, 82, 83 a, 84, stk. 2, 86-88, og 105, Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af 4, stk. 1, 5, 14, stk. 1 og 2, 15, stk. 1-4, 16, 17, stk. 1, 18-29, 31-36, 37, stk. 4, 41, 44-49, 50, stk. 2 og 3, 51 og 52, 54, stk. 3-5, 62, stk.3, 63, stk. 1 og 2, 64, 67, 70, stk. 1 og 2, 80-81, 82, 83 a, 84, stk. 2, og udmåles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved overtrædelse af 65, når overtrædelsen vedrører et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller 2. Stk a. Hvis en sag efter 125, stk. 1, nr. 2-8, 125, stk. 2 eller 3, eller 126, stk. 1, nr. 1-4, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum. Stk Føreren af et motordrevent køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren har overskredet de tilladte hastigheder efter 42 og 43 a eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 60 pct. eller har kørt med en hastighed på 160 km i timen eller derover, Stk. 2-5.» 117 d. Overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år, under formildende omstændigheder dog med bøde. Stk. 2. Overtrædelse af 56, stk. 1, 62, stk. 1, og 63 a straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af 56, stk. 1, og 63 a tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelsen af 56, stk. 1, begået under kørsel med et køretøj omfattet af 43, stk. 1 eller 2, udmåles en skærpet bøde.«8. I 118, stk. 1, nr. 1, udgår» 9, stk. 2,«. 9. I 118, stk. 2, indsættes efter» 5,«:» 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6,«. 10. I 119 a, stk. 1, ændres» 125, stk. 1, nr. 2-8,«til:» 125, stk. 1, nr. 3-9,«. 11. I 125, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nr.: ) føreren har gjort sig skyldig i en overtrædelse af 9, stk. 2, nr. 1, og der ikke foreligger formildende omstændigheder,«. Nr. 2-9 bliver herefter nr Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal ubetinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren

14 Har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-8, eller stk. 2 eller 3, dog således at frakendelse for flere forhold alene omfattet af 125, stk. 1, nr. 5, kun sker ubetinget, hvis forholdene er begået i forbindelse med mere end ét kørselsforløb, Stk Hvis en forseelse omfattet af 125, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 eller 9, 125, stk. 3, eller 126, stk. 2, jf. 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, bliver begået inden for de første 3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrollerende køreprøve er bestået. 12. I 126, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nr.: ) har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 253, stk. 1, jf. stk. 2,«. Nr. 6-9 bliver herefter nr I 126, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres» 125, stk. 1, nr. 1-8,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-9,«og» 125, stk. 1, nr. 5,«ændres til:» 125, stk. 1, nr. 6,«. 14. I 127 ændres» 125, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 eller 9,«til:» 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller 10,«. 2 I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, foretages følgende ændringer: 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. 1. I 253 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.«bilag 2 RIGSADVOKATEN Januar 2008 J.nr. RA Redegørelse om sanktioner for overtrædelse af straffelovens 253 og færdselslovens 9 1. Indledning Ved skrivelse af 16. marts 2007 har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om at gennemgå en række sager, der er omtalt i Rigspolitiets rapport om»flugtbilisme i Danmark i 2005 og 2006«med henblik på at vurdere, hvad sanktionen isoleret set kan antages at have været for overtrædelse af færdselslovens 9 og straffelovens 253, og i hvilket omfang der i sager, hvor disse bestemmelser indgår, sker frakendelse af førerretten. Justitsministeriet har endvidere anmodet om, at gennemgangen af sagerne foretages med henblik på at vurdere, om sanktionen over for flugtbilister bør skærpes, herunder om der i videre omfang end efter den gældende retstilstand bør kunne ske frakendelse af førerretten i sådanne sager.

15 2. Rigspolitiets rapport om flugtbilisme i Danmark i 2005 og 2006 Som følge af et usædvanligt stort antal færdselsulykker med flugtbilister i efteråret 2006 besluttede Rigspolitiet at udarbejde en rapport med henblik på at forsøge at belyse problemets omfang. Undersøgelsen omfatter 345 sager om færdselsuheld med flugt i Danmark i årene 2005 og 2006, hvor en anden person end den flygtede fører blev påført personskade, og hvor der tillige var mindst et motorkøretøj i færdselslovens forstand (en bil eller en motorcykel) involveret i ulykken. Af rapporten fremgår, at der i løbet af de 2 år (2005 og 2006) blev identificeret 95 flygtede førere, mens de 250 førere fortsat ikke var identificeret på tidspunktet for rapportens udarbejdelse. Af de 95 identificerede flygtede førere var der på tidspunktet for udfærdigelsen af Rigspolitiets rapport opdateret afgørelser i 60 sager. I 43 af de 60 sager har der været rejst tiltale for overtrædelse af færdselslovens 9 og/eller straffelovens 253, og disse sager udgør grundlaget for denne undersøgelse af sanktionerne, jf. nærmere afsnit 4.1. I bilaget til redegørelsen findes en mere udførlig beskrivelse af de enkelte sager, der er omfattet af undersøgelsen. 3. De relevante bestemmelser i straffeloven og færdselsloven Personer, som efter et færdselsuheld, hvor de har forårsaget personskade, flygter fra gerningsstedet uden at yde hjælp, kan efter omstændighederne straffes for overtrædelse af straffelovens 253 eller færdselslovens 9. Straffelovens 253 har følgende ordlyd:»med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.«det er en forudsætning for anvendelse af 253, nr. 1, at den, der er kommet til skade, er i live, og at livsfaren er øjensynlig, mens bestemmelsen i 253, nr. 2, l. led, finder anvendelse, hvis det er usikkert, om den pågældende er i live eller er død. Hvis den person, som undlader at træffe foranstaltninger, tror, at tilskadekomne er død, vil der ikke være forsæt til overtrædelse af 253, nr. 2, 1. led. Om bestemmelsens anvendelse er det i Færdselsstrafferet, Vagn Greve, 2001, side 181, bl.a. anført, at alle tre led i 253 kan anvendes i forbindelse med færdselsulykker, og at det er muligt at anvende bestemmelserne i straffelovens 253 og færdselslovens 9 i sammenstød, fordi færdselslovens 9 indeholder flere arter påbud end straffelovens 253. Det fremgår videre anførte sted, at der måske er en tendens til at bruge straffeloven i de alvorligste tilfælde for at vise, at forholdet betragtes som groft, og at straffelovens 253 anvendes i ret vidt omfang i praksis. Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) blev strafferammen i straffelovens 253 forhøjet fra fængsel i 3 måneder til fængsel i 2 år. I bemærkningerne til lovforslaget er det alene anført, at et strafmaksimum på 2 år findes passende, jf. lovforslagets pkt og de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Der kan således ikke ved lovændringen antages at være tilsigtet en forhøjelse af straffene for overtrædelse af 253. I de tilfælde, hvor en fører har overtrådt straffelovens 253 i forbindelse med færdselsuheld, vil den pågældende som oftest samtidig blive straffet for den eller de kørselsfejl, der har givet anledning til, at en person er kommet til skade. Der kan således være tale om straf for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, f.eks. spirituskørsel, og straffelovens 241 eller 249 om uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Der findes enkelte trykte domme, hvor der kun er domfældt for overtrædelse af straffelovens 253. Herunder kan nævnes en dom, hvor tre personer, som var passagerer i en bil, der påkørte en fodgænger, som bl.a. pådrog sig brud på halshvirvlen og andre alvorlige skader, hver blev idømt 20 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens 253, nr. 1, ved at have undladt at tilkalde hjælp til fodgængeren, uanset at det måtte stå dem klart, at den pågældende øjensynligt var i livsfare, jf. U Ø. Denne dom, hvor der for passagererne alene skete domfældelse for overtrædelse af 253, nr. 1, viser, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt er frihedsstraf. Ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 fik færdselslovens 9 følgende ordlyd:» 9. Trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal endvidere til sikring af færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. Hvis en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder herom, skal vedkommende opgive navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter anmodning gives den, på hvis ejendom eller ting, der er sket skade. Stk. 2. Er der sket skade på en anden person, og er skaden ikke ubetydelig, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette politiet. Er der sket skade på ejendom eller ting, og er der ingen til stede, som kan modtage de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal den, der har forvoldt skaden, snarest muligt underrette skadelidte eller politiet.