Friluftsrådets årsberetning 2014

Transkript

1 Friluftsrådets årsberetning 2014

2 Strategien 2014 I EN RIG NATUR Indhold 3 Strategien I en rig natur 19 På et bæredygtigt grundlag 28 bestyrelsen, kredsene og sekretariatet Læs mere om Friluftsrådet på Tekst: Astrid Bjørg Mortensen Layout og grafisk produktion: MeyerBukdahl Forsidefoto: Ditte Valente. Øvrige fotos: Casper Lindemann, side 22, Dorte Tegtmeier, side 15, 18, 22, Ditte Valente, side 23, Jeanne Kofoed-Jensen, side 8, 23, Colourbox.dk, side 10, 11, 12, Lars Møller, side 3, 19, Johanne Leth Nielsen, side 6, Maibritt Holzmann, side 24, Grejbank Karrebæksminde, side 19

3 1 2 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Friluftsrådets strategi fik vind i sejlene Endnu et år i Friluftsrådets 72-årige historie er gået, og det er et travlt år, vi kan se tilbage på! Friluftsrådets strategi frem mod 2020 lagde som bekendt fra land i 2013 og efter et år, oplever vi, at målene ikke blot er mange, men at de også er meget ambitiøse. Strategien har i årets løb fået indflydelse på alle niveauer i Friluftsrådets arbejde i både bestyrelsen, kredsene og sekretariatet. Gennem målrettede handleplaner, der definerer og koordinerer projekter og indsatser, bliver udviklingsmål og organisationsmål lidt efter lidt ført ud i livet. Det er dejligt, når vi kan se tilfredsstillende resultater af strategiens mål. Men ligeså vigtigt er det at se strategien som en dynamisk retningsgiver. Det er strategiens vision, mission og mål, der er fyrtårnet i det daglige arbejde i en omverden, der forandrer sig og hele tiden stiller nye krav og fordrer nye ideer. Årets højdepunkter Ved årets start bød Friluftsrådet velkommen til Hold Danmark Rent, der gik fra at være en selvstændig organisation til et program i Friluftsrådet. Hold Danmark Rents aktiviteter og kampagner sigter fortsat mod at mindske mængden af henkastet affald og ændre vores adfærd i naturen. Det mål spillede godt sammen med årets Flink af natur -kampagne, der satte fokus på at forbedre vores adfærd over for hinanden og over for naturen, når vi færdes og opholder os derude. Tak for et aktivt 2014! I lyset af dette aktive år skal der lyde en stor tak. TAK! Til de stadig flere samarbejdspartnere og fonde, der muliggør en masse spændende initiativer til gavn for borgernes aktive friluftsliv. De mange udadvendte aktiviteter og relationer understreger, at friluftsliv ikke blot er et emne, der interesserer i Friluftsrådets egne rækker, men faktisk også er interessant og vedkommende for så forskellige parter som dagplejemødre, politikere, patientforeninger og miljø- og teknikforvaltninger. TAK! Til kredsbestyrelser og bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere, der året rundt får et stort skib til at sejle stabilt i både medvind og modvind. Tak fordi I alle er med om bord, er med til at indstille kompasset og sætte nye sejl, der kan bære os fremad mod visionen: i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag 1 Strategien blev også året, hvor Danske Naturparker for alvor gik fra at være et udviklingsprojekt til at være en etableret mærkningsordning, der oplever stor interesse fra kommunerne. Danske Naturparker har allerede vist sig at fungere som en måde at sætte fokus på potentialet i meget forskellige regionale og lokale naturområder og som en ramme for udvikling af et område med gode friluftsmuligheder. Efter flere år med mere eller mindre tavshed fra regeringens side på naturområdet, blev 2014 året, hvor SR-regeringen endelig kom med det lovede og længe ventede udspil til Naturplan Danmark. Det blev også året, hvor loven om Den danske naturfond blev vedtaget og hvor endnu en forløber for den nationale friluftspolitik Friluftslivets idekatalog blev offentliggjort. Også Skolereformen fra august indeholdt spændende perspektiver for friluftsliv både som mål i flere fag og i kraft af en mere aktiv og varieret skoledag med udeskole og involvering af lokale aktører i undervisningen. Det er alle initiativer, som Friluftsrådet har ventet på, er glade for, og alt i alt synes ser rigtig lovende ud. Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet Strategien

4 Strategien 2014 I EN RIG NATUR FRILUFTSLIV FOR ALLE Friluftsrådets vision om friluftsliv for alle er omdrejningspunktet i arbejdet med at sikre muligheden for friluftsliv, både den fysiske adgang til natur og friluftsfaciliteter og formidlingen af friluftsmuligheder for befolkningen. Blandt andet fremhæver Friluftsrådet, at der skal være natur og friluftsfaciliteter i nærheden af alle mennesker også de mange danskere, der vælger at bo i de større byer. Samtidig mener Friluftsrådet, at friluftslivet skal være tilgængeligt for alle. Derfor er det afgørende at formidle friluftslivet som en aktivitetsmulighed på forskellige måder, for at nå ud til forskellige mennesker: i alle aldre, i hele landet og på tværs af menneskelige, sociale og økonomiske resurser. Dette arbejde hjælpes godt på vej gennem nye samarbejdsrelationer med relevante organisationer og institutioner. Men friluftsliv for alle handler også om at sikre, at alle får lige mulighed for at få oplevelser i naturen. Lige adgang og betaling for naturoplevelser har været en debatskabende og aktuel udfordring i Friluftsliv og naturoplevelser må ikke blive en fornøjelse forbeholdt få, men være et velfærdsgode, som alle har ret til. På denne måde er friluftsliv for alle overskriften for mange af Friluftsrådets aktiviteter i løbet af året. Friluftsliv for allle 4

5 og bader mindst 50 meter fra... naturen, siger Jan Eriksen. GARDINER TÆPPER TRÆGULVE HVIDEVARER en del af 1.1 Logo Hovedlogo Copyright Vizuall.dk DCM Cykler & Maskiner ApS Logomanual Side Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Retten til at komme ud i naturen Brugerbetaling for naturoplevelser Brugerbetaling bliver stadig mere aktuelt disse år, og det påvirker også friluftslivet. Derfor foretog Friluftsrådet i løbet af 2014 en erfarings- og holdningsopsamling blandt medlemsorganisationerne forud for en debat om betaling for brug af naturen til friluftsaktiviteter. Her kunne Friluftsrådet konstatere, at det bliver mere og mere udbredt, især inden for ridning, cykling, sejlads, aktiviteter i luften, orienteringsløb og organiserede aktiviteter. Brugerbetalingen camoufleres ofte godt af både private naturejere og myndigheder som indirekte brugerbetaling, og det sker både overfor enkelte borgere, der vil ud i naturen og over for organisationer, der tilbyder bestemte friluftsaktiviteter- og events i vores fælles natur. Af Christina S. Johansen Adresse avisen FRILUFTSLIV Solen skinner. Sommeren buldrer derudaf, og de fleste af os bevæger os ud i naturen. Skove og strande får massevis af besøgende. skilte, som har forvirret dig? Eksempelvis privat strand Men har du nogensinde mødt SOMMEROPLEVELSER Skiltet Al uvedkommende færdsel forbudt angiver ikke, om det er lovligt eller ulovligt at gå videre? Skilteskoven: Du må godt - også selvom det er privat Kan du finde vej i Skilteskoven i naturen? Gå bare en tur i den private skov for afskrækker folk fra at ople- eller privat skov? Hvad må være på private strande. Det samme er tilfældet i private skove. Her må du færdes til fods og cykle på veje og stier På både offentlige og private fra klokken seks om morge- til fods, trække cyklen, gøre teksten Adgang forbudt for ophold og bade, men der er uvedkommende siger heller mange eksempler på skilte, ve naturen der, lyder det fra Desværre kan skilte som disse hindre folk i at opleve Så længe du opholder dig du egentlig her? Benyt stranden og skoven strande er det tilladt at færdes som er misvisende, og som der- Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet, i en pressemeddelelse. nen til solnedgang. Skilte med ikke, at netop du er uvedkommende. De fleste steder kan du lovligt gå eller cykle videre. TORSDAG D. 31/7 FRA KL : Thomas fra Excellent Wine kommer og giver gratis smagsprøver på Franske vine... Følg os på facebook og BLOMSTER CHOKOLADE VIN SPECIALITETER Bestil fra vores butik, interflora.dk eller via mobilen. Vi sender over hele landet. Vi leverer i Ebeltoft, Rønde, på hele Mols, Helgenæs, Tirstrup, Balle, Rosmus, Hyllested og gennem Interflora. 29. JULI Revision af Adgangspolitisk Handlingsplan Bestyrelsen har i 2014 arbejdet ihærdigt på en revision af Adgangspolitisk Handlingsplan, der blev vedtaget på generalforsamlingen tilbage i Konteksten og vilkårene for de oprindelige mål i handlingsplanen har ændret sig og nye problemstillinger er kommet til, derfor var det nødvendigt med en revision. Planen vil medføre nye politiske indsats- og udviklingsområder de kommende år, hvor friluftsliv ved kyster, på havet og søer og vandløb får fornyet fokus. Også planlægning for friluftsliv og zonering som et planlægningsværktøj på statens arealer bliver sat højere på dagsordenen og udsat for et kritisk blik i den reviderede Adgangspolitiske Handlingsplan. Find rundt i skilteskoven! Der findes mange skilte i naturen, der guider og viser vej. Men der er også skilte, som afskrækker og hindrer folk i at opleve naturen, hvor det faktisk er tilladt. En pressekampagne fra Friluftsrådet i sommeren 2014 satte fokus på, hvad der egentlig er tilladt i naturen. Omtalen i aviser over hele landet og debatten på sociale medier understregede, at det er ganske relevant at oplyse offentligheden om mulighederne for at færdes og opholde sig naturen. 2 beboelse, må du altså gerne Læs mere om, hvor du må færdes i naturen på dk. Jernbanegade 22 b Ebeltoft Tlf annisblomster.dk Find rundt i skilteskoven Side 18 Hanbo-bladet Tirsdag 16. september 2014 DANSKERNE ELSKER at opleve naturen, og her om sommeren er naturen ekstra populær med skove og strande som danskernes foretrukne naturområder. Når man færdes i skovene og på de danske strande, møder man ofte skilte, og det er ikke altid let at vide, hvordan de skal tydes. Privat strand ingen adgang? - På både offentlige og private strande er det tilladt at færdes til fods, trække cyklen, gøre ophold og bade, men der er mange eksempler på skilte, som er misvisende, og som derfor afskrækker folk fra at opleve naturen der, fortæller Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Ser man et skilt, hvor der står Privat strand, må man altså gerne passere stranden eller slå sig ned, så længe man overholder reglen om afstand til privat bolig. På privatejede strande skal ophold og badning nemlig fin- CITY WEST FRITID - HUS - HJEM - HAVE - SKOV STORT UDVALG I Adgang Friluftsrådet vil sikre og formidle retten til færdsel og ophold i naturen og arbejde mod forringelser. Presset på brugerbetaling har især været fra private ejere af skove og naturarealer. Men når staten også overvejer skridt i den retning, så er det en glidebane, der er med til at begrænse vores frie adgang til naturen. Vi er derfor meget tilfredse med, at Kirsten Brosbøl nu har valgt at sløjfe planerne GAVEARTIKLER FIRMAGAVER BRUGSKUNST VANDKUNST GRANIT KRUKKER ApS Industrivej Fjerritslev Tlf Vi mødes til en god handel KOM MED DINE ØNSKER OG LAD OS FÅ EN SNAK OM MULIGHEDERNE SKYDEDØRE LÅGER SKABE KøKKen garderobe bad og hvidevarer til superpriser..! KENT RØGE INDUSTRIVEJ 9, FJERRITSLEV. TLF BAD KØKKENER de sted mere end 50 meter fra beboelsesbygninger. Der findes mange skilte i naturen, der guider og viser vej. Men der er også skilte, som afskrækker og hindrer folk i at opleve naturen, hvor det er tilladt Skilte i skoven 2700 m 2 butik med (næsten) alt til hus og have Egnens største udvalg i I private skove findes der også eksempler på misvisende skilte, selvom det er tilladt at færdes til fods og cykle på veje og stier fra kl 6 morgen til solnedgang. Et skilt med teksten Privat vej siger kun noget om ejerforhold og ikke, om du må færdes der eller ej ligesom skilte med teksten Adgang forbudt for uvedkommende ikke siger, at netop du er uvedkommende. De fleste steder kan du altså lovligt gå eller cykle videre. - Desværre kan skilte som disse hindre folk i at opleve Vidste du, at skiltet Al uvedkommende færdsel forbudt ikke angiver om det er lovligt eller ulovligt at gå eller cykle videre? I langt de fleste tilfælde må du gerne fortsætte din tur. Foto: Maria Kock Jensen KVALITETS CYKLER I ALLE PRISKLASSER Citybikes Classic-cykler Elcykler Mountainbikes Racercykler Børnecykler Vi har selvfølgelig også alt i cykeltilbehør og beklædning ALTID MIN. 150 CYKLER PÅ LAGER Betal over 12 eller eller 23 måneder uden udbetaling, renter og etableringsomkostninger. Gælder ikke ved køb af tilbudsvarer DCM Cykler & Have/Park-maskiner Industrivej Fjerritslev. Tlf: web: Friluftsrådets formand Lars Mortensen i december 2014, da miljøministeren droppede en planlagt P-afgift på 19 strande og naturområder. 5

6 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Friluftspolitik på flere niveauer Selvom friluftsliv er en aktivitet, som rigtig mange mennesker sætter pris på, så kommer mulighederne for friluftsliv ikke af sig selv. De skal skabes, udvikles, vedligeholdes og frem for alt prioriteres på den politiske dagsorden både nationalt og i kommunerne. Friluftspolitik Friluftsrådet vil medvirke til, at der udvikles en selvstændig friluftspolitik både nationalt og lokalt. Et af midlerne til det kan være en sammenhængende friluftspolitik, der er tænkt på tværs af sektorer og på tværs af organisationer, institutioner, myndigheder og borgere. En tværgående indsats er nøglen til at få glæde og gavn af alle de positive effekter, som friluftslivet har for den enkelte borger og samfundet som helhed. Det har været et vigtigt budskab for Friluftsrådet i Midt på året blev endnu en forløber for en national friluftspolitik offentliggjort. Ligesom Friluftsrådet deltog aktivt i processen og de friluftspolitiske netværk, så var Friluftsrådet også repræsenteret ved offentliggørelsen af Miljøministerens Friluftslivets idekatalog i juni Friluftsrådet ser idekataloget som et skridt i processen med at udvikle en national friluftspolitik, og i det lys er Rådets mål om at bidrage til en selvstændig friluftspolitik nationalt og lokalt kommet lidt nærmere sin opfyldelse. Fra nationalt til kommunalt I Naturplan Danmark spiller kommunerne en mere og mere central rolle i implementering af den nationale naturpolitik. Derfor er kommunerne en vigtig aktør og de kommende år vil Friluftsrådet udbygge de i forvejen gode relationer, der er opstået gennem Grønne Råd og projekter og programmer, som kommunerne har glæde af. På kommunalt niveau har Friluftsrådet således også arbejdet med sammenhængende friluftspolitikker eller -strategier, fordi det fulde udbytte af friluftslivets positive effekter kræver en koordineret indsats på tværs af sektorer. I foråret 2014 udgav Friluftsrådet et hæfte med inspiration til kommunernes formulering af strategier og politikker på friluftsområdet: Friluftsstrategier gode råd og ideer til processen, der både indeholder argumenter for en strategi, gode råd til processen og inddragelse af interessenter. De 23 lokale kredse har spillet en vigtig rolle i de Grønne Råd med at påvirke kommunerne til at formulere en friluftspolitik. Mange kommuner har ladet sig inspirere af ideen og sat gang i processen - om end der stadig er et stykke vej, før end alle kommuner har diskuteret en samlet strategi for friluftslivet. Rigtig mange kommuner deltager fortsat i konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune, i 2014 vandt Kolding over 19 andre kommuner. Samlet set har to tredjedele af landets kommuner efterhånden deltaget i konkurrencen i de seks år Friluftsrådet har kåret Danmarks Friluftskommune. 2 6

7 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Friluftsliv i tal og tabeller Dokumentation friluftslivets effekt Friluftsrådet vil sætte fokus på friluftslivets betydning for natur og mennesker. bidrager til overblik over skrald som en alvorlig gene i naturen. Kortlægningen er samtidig et værktøj til de deltagende kommuner, der gør dem i stand til at målrette indsatsen mod henkastet affald. Friluftslivets fornøjelser hverken kan eller skal gøres op alene i kroner og ører. Men i disse år stilles krav om, at kunne dokumentere effekt i enhver politisk diskussion. Samler man resultaterne fra de analyser og undersøgelser, der er gennemført i løbet af året, så er der da også et både seriøst og interessant indspil til et samlet billede af friluftslivets effekter. Friluftsrådet undersøgte henover tre årstider, hvordan og hvor meget danskerne bruger naturen, af omfanget af konflikter mellem naturbrugere og effekter af konfliktforebyggende tiltag. Undersøgelsen viste glædeligt, at to ud af tre danskere er i naturen hver uge, og langt de fleste danskere har positive oplevelser i naturen. Alligevel oplever hver fjerde dansker (25 %) om sommeren og hver sjette dansker (18%) om vinteren at have følt sig generet af andre eller deres efterladenskaber på deres seneste tur ud i naturen. Kun hver tredje af de, der har haft en generende oplevelse, karakteriserer den som alvorlig (7,5 %). Den væsentligste årsag til en generende oplevelse er andres affald, idet 70 % af alle generende oplevelser skyldes efterladt affald. Omregnet til alle danskeres seneste besøg i naturen svarer det til, at omkring 18 % følte sig generet af affald, omkring 2 % følge sig generet af hundeefterladenskaber, 1 % af løse hunde og under 1 % af cyklister og mountainbikeryttere. Undersøgelsen suppleres af tal fra Hold Danmark Rent der med deres kortlægning af henkastet affald også Med støtte fra blandt andet Udlodningsmidler til Friluftsliv offentliggjorde Naturstyrelsen en undersøgelse af friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk fra Københavns Universitet. En gennemsnitlig dansk husstand bruger kroner på friluftsliv om året, hvilket svarer til fuldtidsstillinger. Som et supplement til denne analyse har Friluftsrådet i 2014 arbejdet på at udvikle en model for at værdisætte friluftslivets samfundsøkonomiske gevinst. Denne omfatter danskernes rekreative brug af naturen og betydningen for menneskers fysiske, psykiske og sundhedsmæssige tilstand. Endelig har Friluftsrådet i 2014 også udbudt følgende undersøgelser: Friluftsliv som pædagogisk metode over for socialt udsatte børn og unge Friluftslivets samfundsøkonomiske værdi Samspillet mellem friluftsliv på vandet og vandfugle Alle tre undersøgelser forventes offentliggjort i 2015 eller i starten af Disse analyser har naturligvis en værdi i sig selv. De fungerer som indspark i den politiske debat, men den øgede viden kvalificerer baggrunden for mange af Friluftsrådets mål, initiativer og projekter. Et andet, men ikke uvæsentligt bidrag til at skabe et samlet overblik over friluftslivet i Danmark er Forum for forskning i friluftsliv. Her samler Friluftsrådet forstsat forskellige forskningsinstitutioner, der i dette forum kan koordinere og udveksle viden inden for de forskellige fagområder, der forsker i friluftsliv og brug af naturen. 2 Nu skal og kan friluftslivets fornøjelse ikke gøres op i kroner og øre. Men effekten taget i betragtning så er friluftslivet faktisk en rigtig god investering. Dertil kommer jo den glæde, det sammenhold og de tusindvis af gode timer som friluftsoplevelser skaber for rigtig mange mennesker Direktør Jan Eriksen i talen ved fejringen af Friluftslivets idekatalog juni

8 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Faciliteter inspirerer til friluftsliv Faciliteter Friluftsrådet vil støtte etablering og udvikling af nye faciliteter, der tilgodeser befolkningens herunder medlemsorganisationernes behov samt hensynet til naturen. Faciliteter er uden tvivl med til at trække folk ud i naturen og til at gøre oplevelserne bedre uanset om det er et fugletårn, der giver mulighed for særligt udsyn eller borde og bænke, så familien kan pakke madkurven ud og nyde den i det grønne. Men der er også behov for, at faciliteterne udvikles og nytænkes. Friluftsrådet er meget optaget af, at faciliteter i langt højere grad udtænkes, så de kan bruges på forskellige måder af flere forskellige brugergrupper. Det var ambitionen i strategiens mere specifikke udviklingsmål, at Friluftsrådet allerede i 2014 havde afdækket behovet for faciliteter og udviklet 10 nye former for friluftsfaciliteter. Det mål imødekommer Friluftsrådet blandt andet ved at indgå i strategiske samarbejdsrelationer med både fonde, organisationer, kommuner og lokale naturbrugere. Det handler ikke bare om at udvikle enkeltstående fysiske faciliteter, men også om at spille ind i planlægningen af større infrastrukturprojekter, eller når der etableres nye naturområder eller når eksisterende områder udvikles. Sådanne projekter er de brugerstyrede projekter i St. Lyngby Skov og boligområdet Nærheden ved Hedehusene eksempler på. Friluftsrådet indgår i rollen som sparringspartner med tværfaglige vinkler på at prioritere rekreative behov. Friluftsrådet samarbejder også med Danmarks Idræts-Forbund og DGI om at give fælles indspil til kommunerne om planlægning af friluftsfaciliteter, ligesom faciliteter er en vigtig del af politikken for byfriluftsliv. Klimaet kræver nye faciliteter Det øgede fokus på klimatilpasning har åbnet helt nye muligheder for friluftsliv. Friluftsrådets kredse har på forskellig vis gjort kommunerne opmærksomme på synergien mellem de nødvendige vandhåndteringsprojekter og de nye muligheder for rekreativ udfoldelse, der følger med. Med den rette planlægning kan klimatilpasningen nemlig få stor værdi for friluftslivet. Der skabes for det første nye naturarealer især i byområder, men klimatilpasningen stiller også nye krav til friluftsfaciliteterne, og det er med til at drive udviklingen frem og skabe nye multifunktionelle friluftsfaciliteter. Stier fører os ud i naturen Stier er en facilitet, der er med til forbedre infrastruktur og tilgængelighed i naturen. En sti lokker mange også uvante naturbrugere ud. Det sås i en brugerundersøgelse af Kløverstierne i Brøndby Strand, der blev gennemført i % af Kløversti-brugerne vurderer, at de kommer mere ud i naturen efter Kløverstien er etableret, og 20 % vurderer, at stien gør det lettere for dem at komme en tur ud i naturen. 2 8

9 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Samtidig er stier og ruter glimrende rammer for formidling af natur og kultur og derfor har nye stier eller nedlæggelse af gamle stier og markveje fortsat et stort lokalt politisk fokus for Friluftsrådet. Anderledes rum i naturen Et koncept som Naturrum er et godt eksempel på, hvordan Friluftsrådet er med til at udvikle ideer og inspirere lokale ildsjæle til at skabe støttepunkter for befolkningens naturoplevelser. De anderledes ophold i naturen, som er overskriften for Naturrum, er netop med til at udvide grænserne for, hvordan vi plejer at se naturen og hvad, vi plejer at se i naturen. Udlodningsmidler til friluftsliv 25,9% 15,1% 44,6% I 2014 blev endnu et Naturrum indviet i det gamle granitbrud i Vang. Naturrummet i den særegne bornholmske natur- og kulturhistorie er et skoleeksempel på, hvordan tidligere råstofgrave kan omdannes til fantastiske områder med rig natur og anderledes naturoplevelser. Et nyt Naturrum er også undervejs i Røsnæs mens det veletablerede Naturrum Kirstinelyst ved Randbøl Hede vandt i 2014 Vejle Kommunes arkitekturpris for det unikke udtryk. Støtte til nye typer faciliteter En stor del af Udlodningsmidler til friluftsliv uddeles da også til enkeltstående faciliteter eller projekter, hvor faciliteter indgår som en del af udviklingen i et naturområde. Således bliver mobilsaunaer, rideskove, fuglefodringsstationer og trætophytter også blandt de nye faciliteter, danskerne kan få glæde af. Lokale projekter kr. Udvikling og forskning kr. Løntilskud til naturvejledere kr. Driftstilskud kr kr. Se også Årsrapport for Udlodningsmidler Friluftsrådets bestyrelse besøgte Naturrum Vang i juni Et godt eksempel på hvordan råstofgrave kan udnyttes til spændende rekreative områder med rig natur. 9

10 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Blå bølger og grønne åndehuller i byerne Byfriluftsliv Friluftsrådet vil formulere en konkret politik for byfriluftsliv. og opholdssteder samt styrke naturvejledning i byerne og skolernes aktiviteter i bynatur. Første konsekvens af politikken bliver en analyse af byernes potentiale, som Friluftsrådet gennemfører med støtte fra Nordea-fonden. Analysen skal kortlægge behov, muligheder og barrierer for mere natur i byerne, så de konkrete projekter i byerne bliver målrettede og kvalificerede. handler om at skabe lige muligheder for alle borgere også de borgere, som ikke bor tæt på eller til daglig færdes i naturen. Flere og flere danskere vælger at flytte til de større byer, og det kræver et særligt fokus på natur og friluftsmuligheder i byerne. Byerne vokser og udvikler sig og det er Friluftsrådets klare holdning, at der skal tages højde for attraktive grønne og blå områder, der giver borgerne adgang til friluftsoplevelser i hverdagen, når nye byområder planlægges. Friluftsrådet har i 2014 formuleret en overordnet politik og en konkret handleplan for at forbedre friluftslivet i byerne. Medlemsorganisationer med erfaringer og interesse i byfriluftsliv har givet indspil til politikken og ideer til de indsatser, Friluftsrådet vil iværksætte de kommende år, som blandt andet omfatter at kortlægge behovet for faciliteter, udvikle faciliteter Rum i byens natur Konceptet ByNaturrum blev relanceret i 2014 og to nye lokalt forankrede projekter skal formidle bynatur på en nyskabende måde i Kolding og Høje Taastrup. ByNaturrum er tænkt som støttepunkter for friluftsliv og naturformidling i byerne, der giver mulighed for mere friluftsliv i byens natur. Bynaturen og friluftsmulighederne i byens rum Friluftsrådet mener, at såvel bynaturen som friluftsmulighederne i byens rum skal sikres og udvikles og at indsatsen for friluftsliv i byerne er et nationalt anliggende, som staten med fordel kunne koordinere og formidle. 2 Resume af politikken for byfriluftsliv 10

11 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Tænk hvis alle potentielle arealer blev udnyttet til at skabe rekreative oaser i samarbejde med borgerne. Det kan være nedlagte industri- eller jernbaneområder, trafikårer, byggegrunde eller andre restområder, der måske bare midlertidigt kunne være pop-up parker. Et strålende eksempel er High Line Park i New York, der på en nedlagt jernbane gennem byen, giver storbymennesker en unik grøn korridor med faciliteter og åndehuller undervejs. Naturen skal integreres i byudviklingen. Det er ikke noget, der kan klistres på, når der er råd eller tid senere hen. Hvor er de politikere, der tør tage debatten og formulere visioner for fremtidens byer i Danmark? Jan Ejlsted, Friluftsrådets direktør februar 2015 på netavisen Altinget.dk 2 11

12 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Friluftsliv for flere Nye målgrupper Friluftsrådet vil udvikle tilbud til nye målgrupper. Det grå guld i det grønne Hvis friluftslivet virkelig skal være for alle betyder det, at særlige målgrupper skal opfordres og motiveres til friluftsliv og naturoplevelser på særlige måder. Det er baggrunden for blandt andet initiativet Aktiv af natur, som Friluftsrådet lancerede i Med en million kroner fra VELUX FONDEN gav Aktiv af natur en ny mulighed for at få støtte til aktiviteter, hvor særligt aktive ældre yder en indsats for sig selv og andre, giver gode oplevelser i naturen og som samtidig passer på og viser hensyn til naturen. Den ældre del af befolkningen er også målgruppen i et andet projekt, Friluftsrådet i det forgangne år har været involveret i. Friluftsrådet har gennem sparring med Faglige Seniorer bidraget til, at organisationen har udbudt flere natur- og friluftsaktiviteter for organisationens medlemmer i de 530 lokalafdelinger. Naturen som social løftestang Også grupper, som flygtninge, indvandrere og socialt udsatte er blandt dem, Friluftsrådet gerne vil hjælpe med at få øjnene op for mulighederne i naturen. Sammen med partnere som boligselskaber, naturvejledere og institutioner følger Friluftsrådet projekter, hvor udvikling af grønne områder er løftestang for udsatte grupper. Et samarbejde med Red Barnet fremmer friluftsoplevelser for socialt udsatte børn, unge og deres familier. Det sker både gennem organisationens eget frivillige sociale arbejde, men også sammen med andre organisationer og i et netværk af naturvejledere. Friluftsrådet er af den overbevisning, at disse mennesker kan få stor glæde og øget psykisk og fysisk trivsel ved at bruge netop naturen som rammen om oplevelser og samvær. 2 Naturen giver ældre sundhed, oplevelser og fællesskab Jo ældre vi er, jo mere bruger vi naturen. 39 % af danskerne bruger over 56 år bruger naturen dagligt, mens det kun er 17 % af de årige, der besøger naturen hver dag. Ældre fotograferer, ser på dyr og fugle og kører tur og nyder landskabet. Kilde: Danskernes brug af naturen,. 12

13 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Frivillige på dagsordenen Demokratisk deltagelse og det aktive medborgerskab er en særlig væsentlig værdi for Friluftsrådet. Uden en aktiv indsats fra frivilligt engagerede mennesker var der ikke liv i hverken medlemsorganisationer eller Friluftsrådet, der var ingen til at tale for friluftslivets vilkår eller til at dele og sprede glæden ved at aktivt friluftsliv. Derfor er frivillige nøglen i en stor del af Friluftsrådets virke. I 2014 har Friluftsrådet sat frivillige i naturen og i medlemsorganisationerne på dagsordenen i konkrete projekter, og i Friluftsrådets egne kredse er første skridt taget mod nye måder at rekruttere og fastholde aktive mennesker og nye måder at være frivillig på. Det arbejde fortsætter og formidles i Frivilligt engagement Friluftsrådet vil sammen med medlemsorganisationerne femdoble antallet af frivillige i friluftsliv og udvikling og pleje af naturområder og faciliteter. For at ambitionen om at femdoble antallet af frivillige, der yder en indsats i og for naturen, kan blive til virkelighed, har det været nødvendigt at arbejde systematisk med nye måder at involvere frivillige på. Friluftsrådet følger således ni lokale projekter, der på hver sin måde involverer brugerne i pleje og udvikling af naturområder. Friluftsrådets rolle er at skabe sammenhæng på tværs af de lokale områder og at facilitere den proces, det kræver at blive klogere på, hvordan organisationer rekrutterer og involverer frivillige, hvordan man organiserer indsatsen og hvordan samspillet mellem forskellige aktører bedst kan fungere. Aktiviteterne i de ni brugerdrevne naturområder spænder vidt; de søger fondsmidler, arbejder på aftaler med lodsejere, afholder arrangementer for lokale borgere eller tegner udviklingsplaner for naturområderne. De mange erfaringer fra projekterne samles på hjemmesiden der fungerer som opsamlings- og videndelingsportal for de ni projekter og i øvrigt samler viden om frivillighed og samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund. På sigt bliver hjemmesiden en værktøjskasse, der kan bruges af alle, der står overfor at skulle organisere en frivillig indsats i naturen for eksempel stat, kommune, organisationer eller frivillige. Konference om frivillige i naturen I efteråret 2014 inviterede Friluftsrådet en konference med fokus på frivillige i natur- og nationalparkerne. Konferencen formidlede erfaringer med at organisere frivillige i naturparker og nationalparker og i naturprojekter generelt, som en opfølgning på Inspirationskataloget fra 2013 Sæt frivillige i naturen på dagsordenen 2 13

14 Friluftsrådet Strategien I EN RIG NATUR Frivilligt arbejde i og for naturen har stor værdi. Både for naturen og friluftslivet, for den enkelte frivillige og for dem, der får glæde og gavn af den frivillige indsats. Frivilligt arbejde i naturen styrker forståelsen og ejer skabet for naturen. Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. I 2014 nedsatte bestyrelsen Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling, hvor syv medlemsorganisationer deltager aktivt. Organisationerne er vidt forskellige, men har den fælles udfordring, at de gerne vil udvikle organisationen og tiltrække nye aktive medlemmer. Resultatet bliver en frivilligpolitik, der beskriver, hvordan organisationerne værdisætter frivillige og hvordan de bevidst kan arbejde med at rekruttere og fastholde frivillige, lede frivillige og skabe gode åbne miljøer, der er attraktive at være med i og sager, der er værd at gøre en indsats for. Målet er at beskrive modeller og erfaringer, som kan deles med øvrige organisationer og bidrage med et indspil til samfundets fokus på frivillige og civilsamfund. Organisationsudvikling Friluftsrådet vil styrke involveringen af nye frivillige i Friluftsrådets og medlemsorganisationernes aktiviteter. 2 14

15 Strategien 2014 I EN RIG NATUR I EN RIG NATUR Forvaltning af landskab og natur er helt central i Friluftsrådets politiske arbejde, og strategiens mål om mere natur og bedre natur en rigere natur er et naturligt udgangspunkt for såvel høringssvar og repræsentationer i udvalg og råd, som i øvrig formel og uformel påvirkning af den politiske dagsorden. Det er ambitiøst at ville øge det danske naturareal med 15 %, det ved Friluftsrådet udmærket. Ikke desto mindre er det nødvendigt lige netop på dette område at være ambitiøs og turde hæve overliggeren for at skabe debat og påvirke de politiske prioriteringer. Der er akut behov for en indsats, der kan stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og det er nu, at naturen i Danmark har brug for mere plads. En række indsatser i løbet af 2014 har således bidraget til at forbedre natur, skabe mere natur eller en mere sammenhængende natur. Målene lader sig ikke uden videre realisere alene gennem Friluftsrådets indsats. Derfor sker det ofte i samarbejde med andre naturorganisationer og grønne organisationer og ikke mindst medlemsorganisationerne, eller i grønne fora på forskellige niveauer eksempelvis den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN. Friluftsrådet er også fortsat dybt engageret i Nationalparkerne og kommunernes Grønne Råd og efter, at mærkningen af naturparker helt konkret bidrager til en rigere natur. Så selvom en realisering af målene har lange udsigter, er det alligevel Friluftsrådets klare opfattelse, at det nytter gang på gang at være naturens talsmand i disse år, hvor naturen lider under lav politisk prioritet. I en rig natur 15

16 Strategien 2014 I EN RIG NATUR Mere natur og bedre natur Natureareal Friluftsrådet vil medvirke til, at det samlede danske naturareal øges med 15 %. Naturkvalitet Friluftsrådet vil medvirke til at øge naturkvaliteten i Danmark, bl.a. gennem øget biodiversitet. Friluftsrådets indsats for at medvirke til at skabe mere og bedre sammenhængende natur er en vedvarende og flerstrenget indsats, der både udmøntes ved at påvirke naturpolitiske beslutninger og igennem det helt aktuelle koncept Danske Naturparker. Mærkningen af naturområder Danske Naturparker har fået en modtagelse over al forventning. I mærkningsordningens første hele leveår er der således udnævnt fire Danske Naturparker og tre Pilotnaturparker, som er områder, der arbejder ihærdigt på at leve op til kvalitetskriterierne for blandt andet naturindhold og formidling i naturparken. Naturen i nationalparkerne I løbet af 2014 har Friluftsrådet sat fokus på naturindholdet i Nationalparkerne og bidraget aktivt til debatten om, hvad der fagligt og politisk skal til, for at fremme naturen i nationalparkerne. Startskuddet blev en studietur til to svenske nationalparker, hvor 50 deltagere med interesse i de danske nationalparker, fik god inspiration og nye perspektiver på naturens betydning i nationalparkerne. Friluftsrådet fulgte op på debatten og behovet for mere viden med en konference for repræsentanter i arbejdet med nationalparkerne samt inspirationsmaterialet Naturen i nationalparkerne, der udkom i januar I EN RIG NATUR Naturparkerne har hver især udviklet en naturparkplan, der beskriver konkrete projekter og aktiviteter for en femårig periode, som skal styrke natur, kulturarv, friluftsliv og formidling i naturparkerne. Udover at være en vigtig del af kommunernes naturprioritering styrker Danske Naturparker også et øget tværgående lokalt og kommunalt samarbejde. Naturparker: Naturpark Åmosen udnævnt 2013 Naturpark Vesterhavet udnævnt 2014 Naturpark Maribosøerne udnævnt 2015 Naturpark Amager udnævnt 2015 Pilotnaturparker: Pilotnaturpark Randers Fjord udnævnt 2013 Pilotnaturpark Lillebælt udnævnt 2013 Pilotnaturpark Christiansø udnævnt Længe ventede udspil om mere natur Politisk har etableringen af Den Danske Naturfond og offentliggørelsen af regeringens længe ventede Naturplan Danmark været vigtige begivenheder, som Friluftsrådet har hilst velkommen i bestræbelserne på at skabe mere natur i Danmark. Ved offentliggørelsen af Naturplan Danmark, den første samlede naturpolitik i Danmark, fremhævede Friluftsrådet det positive i naturplanens tre ben: behovet for et større areal til naturen, en styrket indsats for dyr og planter og ikke mindst befolkningens muligheder for naturoplevelse og friluftsliv. Friluftsrådet havde også ros til ideen med et Grønt I en rig natur 16

17 Strategien 2014 I EN RIG NATUR Danmarkskort og ser forslaget som en klar styrke i naturpolitikken, at kommunerne skal forholde sig meget mere målrettet til natur og naturværdier i den fysiske planlægning og ikke mindst inddrage overvejelser om friluftsliv som en faktor bag udpegningen af Det Grønne Danmarkskort. Det er et elegant greb, at man ikke nøjes med at fokusere på et enkelt felt. At regeringen således klart markerer, at der også er plads til mennesker i naturpolitikken, og endda navngiver naturplanen Vores fælles natur, udstikker en klar retning for de kommende års naturpolitik, Friluftsrådet i debatindlæg på Altinget november Et skår i glæden over Naturplan Danmark var der imidlertid. Naturen i byen lades i stikken, og det er i Friluftsrådets optik en klar svaghed for ønsket om en plan for Vores fælles natur. Byens natur er en vigtig del af den danske natur, og i lyset af den øgede tilflytning til de store byer er der et stærkt behov for, at de grønne områder udbygges. Byens natur burde derfor også være inddraget i regeringens naturplan. Naturfond for folket I etableringen af Den Danske Naturfond var det Friluftsrådets mærkesag, at fonden fik fokus på at skabe større sammenhæng i den danske natur, for at understøtte levedygtige bestande af de mest truede arter og skabe større robusthed og dynamik i og mellem sårbare naturtyper. Også vigtigheden af fondens folkelige forankring har været et afgørende budskab for Friluftsrådet. Derfor tog Friluftsrådet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening netop dette emne op på humoristisk og folkelig vis på Folkemødet i Det blev et velbesøgt debatmøde og efterfølgende Folke(møde)afstemning om den kommende naturfonds prioriteter. Friluftsrådet ser frem til, at Naturfonden kommer til at fungere som et instrument til at forbedre naturindsatsen, og forventer, at der reelt bliver tale om nye midler. Statens bidrag til fonden må ikke blive på bekostning af den eksisterende naturindsats, og Friluftsrådet glæder sig over udsigten til ny natur med nye oplevelsesmuligheder. Et rigere dyreliv i den danske natur En rig natur gælder både udbredelsen og tilstedeværelsen af flora og fauna. Friluftsrådet mener som udgangspunkt, at arter, der tidligere har været hjemmehørende i Danmark, og som naturligt genindvandrer, skal hilses velkomne som et berigende indslag i den danske natur. Vildtlevende fugle og pattedyr er i sig selv med til at skabe en rigere natur, men Friluftsrådet lægger især vægt på de oplevelser befolkningen får, når de møder dyr i naturen og i landskabet. Oplevelsesdimensionen vægtes på linje med regulering og jagt i det papir fra 2013, der definerer rammerne for Friluftsrådets arbejde med forvaltning af vilde dyr og deres levesteder. 3 I EN RIG NATUR Debat og folkemødeafstemning på Grøn Scene på Folkemødet på Bornholm: skal Naturfonden bruge pengene på bynær natur, folk kan opleve i hverdagen eller på at bevare sjældne biotoper? I en rig natur 17

18 Strategien 2014 I EN RIG NATUR Planer for sø og land Planlægning Friluftsrådet vil medvirke til at udvikle en ny model for planlægning af et fremtidigt landskab, hvor friluftsliv, natur og produktion integreres. I et højeffektivt landbrugsland med så begrænsede naturarealer som Danmark, er der hårdt brug for en fornuftig planlægning af arealbenyttelsen. En organisation som Friluftsrådet, der taler på vegne af friluftsudøvere, må hele tiden gøre opmærksom på de rekreative værdier og sikre, at natur og friluftsmuligheder ikke begrænses unødigt af produktionshensyn. Det åbne land og de frie kyster er af afgørende betydning som natur- og friluftsresurse, men også som noget helt særegent ved Danmarks natur. Kystområderne og havet har generelt stor betydning som natur- og landskabsressource og ikke mindst for de mange tusind aktive friluftsudøvere med fiskestang, pagaj, surfbræt, sejl eller motor på havet. Mulighederne for friluftsliv på havet er i fokus for Friluftsrådets arbejde i forhold til den planlægning, der sker i kystområderne disse år. Friluftsudøvere på vandet oplever flere og flere hindringer i form af akvakulturanlæg, der spærrer adgangen på havet. Og det er efterhånden også et udbredt problem, at attraktive boliger, der bygges ved havn og vandkant ændrer muligheden for at bruge vandet til rekreative formål. Det kan være klager over larm fra vedligeholdelse af både eller begrænset adgang langs havnefronter. Friluftsrådet udtrykte også en skarp modstand mod ændringer i Planloven, der forsøgsvist giver kommuner dispensation til at overskride kystbeskyttelseslinjer og bygge helt ud til vandet. Friluftsrådet frygter, at der med sådanne forsøgsprojekter landet over er åbnet for en glidebane, der vil medføre, at det i langt højere grad tillades at bygge på de danske kyster. Friluftsrådet vil fortsat arbejde målrettet for en beskyttelse af de danske kyster. Danskerne fortjener ikke hoteller og turistfaciliteter på vores strande og i den kystnære natur. 3 I EN RIG NATUR I en rig natur 18

19 Strategien 2014 I EN RIG NATUR For Friluftsrådet er det naturligvis afgørende, at friluftsmennesker bruger naturen på en måde, der er bæredygtig: Det vil sige, at vi er ansvarlige og sikrer, at der også er natur til kommende generationer. Men Friluftsrådets mål om bæredygtighed rækker langt videre end det. For det første er det Friluftsrådets udgangspunkt, at alle, der bruger naturens ressourcer, uanset om det er til produktion eller i rekreativ sammenhæng, gør det på en måde, så naturen kan bære det på lang sigt. I denne sammenhæng er det næppe friluftsmenneskerne, der lægger det største pres på naturen! Nok kan naturen være slidt, og der kan være stedvise forstyrrelser, når fugle letter fra sivene, når et par kajakker ror forbi eller en spejdergruppe vandrer gennem skoven. Omvendt er der ingen grund til at forvente opbakning til at værne om naturen og prioritere plads til den, hvis vi ikke kender naturen, ved noget om den, har vores egne personlige oplevelser i naturen og glædes over den. For det andet handler Friluftsrådets mål om bæredygtighed om at opdrage og oplyse, danne og uddanne mennesker i et større perspektiv, hvor hensyn til naturen og dermed spørgsmål om miljø, forurening, affald, transport, klimaforandringer bliver en naturlig del af vores liv og handlekompetence. Endelig skal bæredygtighed ses i forhold til den enkelte borger, herunder børn og unge. Ved at tage ansvar for sociale relationer, økonomiske muligheder, sundhed, trivsel, natur og miljø, gennem et aktivt liv, kan den enkelte gøre sit til at leve på en måde, der kan bære i længden! Friluftsrådet vil gerne opmuntre og understøtte til bæredygtighed på alle planer, og gennem de veletablerede programmer og projekter bliver de til tider luftige ambitioner til håndgribelige muligheder i dagligdagen. På et bæredygtigt grundlag 19

20 Strategien 2014 I EN RIG NATUR Du viser hensyn i naturen, tak for det! Konflikter Friluftsrådet vil reducere omfanget af konflikter i naturen. Ofte er det opfattelsen, at der er kamp om pladsen og at friluftsudøvere er i indbyrdes konflikt om at være i naturen. Det er langt fra Friluftsrådets erfaring og opfattelse. Danskerne har nemlig generelt positive oplevelser i naturen og har forståelse for, at der skal være plads til alle, der vil bruge naturen. Både fuglekiggere, motionsløbere, hundeluftere, ryttere og familien på skovtur. Alligevel har hver sjette oplevet en eller anden form for gene og det er der god grund til at gøre noget ved. Danmark er et lille land med relativt lidt natur. Alligevel skal være der plads til os alle, og det bliver der nemt, hvis vi er flinke og viser hensyn. Første del af en større indsats for at opmuntre danskerne til god adfærd i naturen blev således rullet ud i Det skete i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Naturstyrelsen gennem kampagnen Flink af natur, der i første omgang var målrettet mountainbikeryttere. Kampagnen formidlede med glimt i øjet og et genkendeligt visuelt udtryk budskabet om at tage hensyn til hinanden og naturen. Cykelentusiaster kunne henover sommeren både opleve budskabet, når de købte en cykel hos cykelhandleren, når de cyklede ude i skovene eller deltog på 12 store mountainbikeevents over hele landet. Flink af natur blev skudt i gang på et event i Geelskov i Nordsjælland og blev suppleret af en Flink af natur-award og en film, der især nåede den yngre målgruppe. Disse skulle ses som kampagnens kreative elementer og som et supplement til artikler i diverse medier og ikke mindst sociale medier, hvor brugerne interagerede aktivt. Rigtig mange af Friluftsrådets medlemsorganisationer og andre aktører bakkede op om kampagnen og brugte deres kanaler til at bringe budskabet om at være flink af natur videre. Affald, der smides i naturen, er den absolut største kilde til ærgrelse og dårlige oplevelser blandt naturbrugere. Det problem forholder Flink af natur-kampagnen sig til, men her gør synenergien med Hold Danmark Rent programmets aktiviteter sig i høj grad gældende. Du tager hensyn. Du husker hundehømhøm en, ispapiret og det venlige nik i farten. Du husker de små ting, der gør naturen til et rart sted at være. Et sted med højt til loftet og plads til alle Du er flink af natur tak for det! 4 På et bæredygtigt grundlag 20