Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan for Næstved Kommune

Transkript

1 Vindmøller ved Kyse Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan for Næstved Kommune Vurdering af virkning på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Juni 2009

2 Teknisk redegørelse 22. Juni 2009 Planmyndighed: Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Telefon: Fax: Bygherre: Sydvestsjællands Vindmøllelaug I/S v./formand Hans Madsen Sandvedvej Sandved Telefon Rådgiver på VVM og MV redegørelse: Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Telefon Støj- og skyggeberegninger samt foto og teknisk visualisering: Simens Wind Power A/S Borupvej Brande telefon

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 Ikke-teknisk resumé Indledning Sydvestsjællands Vindmøllelaug Forslag og alternativer Udformning af VVM redegørelse og Miljøvurdering (MV) Beskrivelse af vindmølleprojektet Vindressource Fysiske udformning og møllekarakteristika Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Demontering af møller og reetablering af areal Idéer, synspunkter og forslag i offentlighedsfasen Alternativer Hovedforslaget Alternativ ved anvendelse af skrotningsordningen alternativ Alternativ placering og møllestørrelse Forhold til naboer Afstand mellem møller og boliger Støj Skyggekast Refleksblink fra vindmøllevinger Lysafmærkning og lufttrafik Landskabelige forhold og visualiseringer Landskabet Bebyggelse m.m Visuel påvirkning Afstandszoner Synlighed Virkninger på miljøet Påvirkning af overflade- og grundvand Luftforurening Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesinteresser Nationale beskyttelsesinteresser Kulturhistorie og arkæologi Øvrige miljøforhold Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald Sparede produktioner af slagger og flyveaske Klima Socioøkonomiske effekter Overvågning af miljøeffekter og mindskelse af skader på miljøet

4 Referencer Lovgrundlag Bilag 1 Støjberegninger Bilag 2 Skyggeberegninger

5 0 Ikke-teknisk resumé Indledning Folketinget vedtog i 2004 en ordning for skrotning og udskiftning af vindmøller. Ordningen skal muliggøre en udbygning af vindkraften på land med nye, store vindmøller. Næstved Kommune har besluttet at påbegynde planlægning for nye vindmøller i området sydvest for Kyse. Området ved Kyse vurderes at være et af de få steder i kommunen, der kan rumme store vindmøller uden at disse kommer i konflikt med landskabelige interesser. Samtidig er det foreslåede mølleområde et af de få steder i kommunen, hvor det er muligt at overholde de gældende afstandskrav på ca. 500 meter mellem møller og tilstødende beboelse. Projektbeskrivelse Hovedforslaget beskriver to vindmøller ved Kyse. Vindmøllerne har hver en effekt på 2,3 MW, og totalhøjden til øverste vingespids vil blive 126,5 meter. I hovedforslaget indgår også, at 7 stk. 250 kw møller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg bevares i deres restløbetid, som vurderes til 5-10 år, såfremt der ikke skal anvendes større beløb til gennemgribende renovering. Alternativer Det har været vurderet, hvilke forskellige alternativer, der findes. Som ét alternativ er overvejet en løsning, hvor møllerne ved Kyse opføres, samtidig med, at de eksisterende vindmøller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg demonteres. Det har også været vurderet, om opførelsen af én større mølle (3,6 MW) ved Kyse ville være et brugbart alternativ. Denne løsning er fravalgt grundet i landskabelige forhold, da møllen vil blive væsentligt mere synlig i landskabet. Samtidig har ansøgeren (Sydvestsjællands Vindmøllelaug) vurderet at løsningen ikke er økonomisk attraktiv. Forhold til naboer Vindmøllerne ved Kyse overholder lovgivningen med hensyn til afstandskrav i forhold til naboarealer. I vindmøllecirkulæret (Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999) er det fastlagt, at afstanden mellem boliger og nærmeste naboer skal være minimum 4 gange totalhøjden for møllerne. Ved en totalhøjde for Kyse møllerne på 126,5 meter vil afstandskravet være 506 meter. Den nærmeste bolig er beliggende syd for møllerne i en afstand af 570 m. Fra de nærmeste naboer vil der være mere eller mindre frit udsyn til møllerne, som generelt er ude af skala i forhold til andre landskabselementer og derfor vil virke dominerende på nært hold. Støjudbredelsen fra møllerne er beregnet og vurderet i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bek. nr af 14. dec.2006). Kravene er bl.a. at støjbelastningen fra møllerne ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s skal være under henholdsvis 37 og 39 db(a) for støjfølsom anvendelse herunder områder udlagt til boligformål. Beregningerne viser, at kravene er overholdt for alle boliger i området omkring de 2 møller, herunder også boligerne i Kyse. Skyggeberegningen viser, at der for 2 enligt beliggende ejendomme, nemlig en ejendom syd for Kyse og 1 ejendom ved Sønderhave vil ske en overskridelse af anbefalingen på 10 timer. Møllerne udstyres derfor med en skyggedetek- 5

6 tor, der kan sikre, at der maksimalt vil være op til 10 timers skygge om året ved den enkelte bolig. Vindmøllerne skal efter de gældende regler for vindmøller mellem 100 og 150 meter afmærkes af hensyn til lufttrafikken. Ved Kyse vil der blive monteret en lyskilde på min. 10 candela for at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet. Dette lys vil kunne ses på afstande op til 1½ km. Lyset vil have en intensitet svarende til baglygterne fra en bil, og vurderes ikke at medføre væsentlige visuelle gener i forhold til naboer og landskab. Landskabelige forhold og visuel påvirkning De nye møller vil i kraft af deres størrelse påvirke oplevelsen af landskabet. Fra de nærmeste naboer og veje vil der være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne, som vil fremstå visuelt markante i landskabet. Dette skal dog sammenholdes med, at der nedtages 7 mindre møller i området omkring Klinteby og Menstrup, der enten fjernes indenfor en 5-10-årig tidshorisont, når møllerne er udtjente (svarende til hovedforslag) eller indenfor skrotningsordningens rammer, dvs. samtidig med igangsætning af de nye møller ved Kyse. Der opnås derfor en landskabsmæssig forbedring ved Menstrup og ved Klinteby indenfor en overskuelig årrække. I nærzonen (0-4 kilometer) kan møllernes synlighed og deres visuelle påvirkning af landskabet virke markant i forhold til andre landskabselementer og tekniske anlæg. I mellemzonen (4-8,5 kilometer) kan møllernes rotorer være synlige fra højtliggende og åbne områder, men ofte vil bebyggelse, beplantning og terrænforhold begrænse synligheden af møllerne. I fjernzonen (8,5-16 kilometer) vil møllerne fortrinsvis være synlige fra højtliggende områder, og alene på grund af afstanden vurderes de ikke at påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Vindmøllerne er placeret 5 kilometer syd for det internationale naturbeskyttelsesområde og Større Uforstyrrede Landskab, som omfatter Tystrup-Bavelse søerne og de store skovområder. Det vurderes, at de nye møller kun i begrænset omfang eller slet ikke vil bidrage til at øge den tekniske prægning af dette landskab. Opstilling af de nye møller vil ikke påvirke kulturhistoriske interesser eller fortidsminder. Virkninger på miljøet Det vurderes ikke, at projektet indebærer risici i relation til grund- eller overfladevandsinteresser af særlig eller almindelig interesse. I hovedforslaget med 2 nye møller (2,3 MW hver) ved Kyse og samtidig drift i en kortere årrække af 7 eksisterende møller (hver 250 kw) ved Klinteby og Menstrup spares miljøet for tons CO 2 per år. Når de 7 eksisterende møller ved Klinteby og Menstrup fjernes vil møllerne ved Kyse spare miljøet for tons CO 2 per år. Tilsvarende vil projektet spare miljøet for henholdsvis 224 eller178 tons slagger/flyveaske årligt. 6

7 Projektet ved Kyse vurderes ikke at komme i konflikt med væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. Området rummer kun få naturværdier, og anlægget beslaglægger ikke beskyttede naturtyper. Projektet vurderes derfor ikke at være i modstrid med nationale eller internationale beskyttelsesbestemmelser eller planmæssige bindinger. Fuglene i området vil formodentligt blive forstyrrede i anlægsfasen, og når møllerne tages ned igen. Det vurderes dog, at sådan forstyrrelse vil være kortvarig og uden betydning for fuglebestandene på længere sigt. Der er ikke kendskab til trækruter, der passerer gennem mølleområdet. Fugles mulighed for at trække over Sjælland vurderes ikke at blive påvirket, og risikoen for, at fugle kolliderer med møller vurderes at være lille. Enkelte arter af flagermus og padder må formodes at forekomme i området omkring Kyse, men projektet vurderes ikke at indebære aktiviteter, der påvirker de pågældende arter og deres levesteder væsentligt. Socioøkonomiske effekter Det vurderes ikke, at vindmøllerne vil give anledning til miljømæssige påvirkninger, der vil få stor socioøkonomisk effekt. Der er i forvejen møller og andre tekniske anlæg i området, og de socioøkonomiske effekter ændres næppe væsentligt som følge af det planlagte anlæg. I forhold til det lokale erhvervsliv har projektet næppe nogen socioøkonomisk effekt, da anlægs- og servicearbejder forventes udført af specialuddannet mandskab fra vindmølleproducenten. Som en afledt positiv socioøkonomisk effekt skal nævnes, at møllerne ved Kyse opstilles af et lokalt baseret vindmøllelaug. Dermed kommer energimæssige og økonomiske gevinster ved projektet også lokalsamfundet til gode. Overvågning Det vurderes, at støjen fra vindmøllerne kan være en potentiel miljøpåvirkning, der kræver overvågning efter reglerne om miljøvurdering, dersom de nye møller opstilles. Overvågningen af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de almindelige tilsynsregler i Vindmøllebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 14/12/2006). Det indebærer, at Byrådet kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af klager fra naboer over støj, når Byrådet anser dette for at være nødvendigt. Ligeledes vil møllernes skyggekast blive overvåget af en detektor således at der højst er 10 timers reel skyggetid ved alle naboejendomme. 7

8 1 Indledning Folketinget vedtog i 2004 en ordning for skrotning og udskiftning af vindmøller. Ordningen skal muliggøre en udbygning af vindkraften på land med nye, store vindmøller. I forbindelse med ordningen fjernes samtidig ældre vindmøller på 450 kw eller derunder samt eventuelt uheldigt placerede møller. Ordningen udløber ved udgangen af På grund af det nye Energiforlig fra 2008 skal kommunerne også i 2010 og 2011 vedtage kommuneplantillæg for nye store vindmøller på i alt 75 MW hvert af årene. Næstved Kommune har besluttet at påbegynde planlægning for nye vindmøller i området sydvest for Kyse. Området ved Kyse vurderes at være et af de få steder i kommunen, der kan rumme store vindmøller uden at disse kommer i konflikt med landskabelige interesser. Samtidig er det foreslåede mølleområde ved Kyse et af de få steder i kommunen, hvor det er muligt at opsætte store vindmøller og samtidig overholde de gældende afstandskrav på ca. 500 meter mellem møllerne og tilstødende beboelse. 1.1 Sydvestsjællands Vindmøllelaug Mølleprojektet er forankret i Sydvestsjællands Vindmøllelaug (SSV), der ønsker at opstille 2 vindmøller med en effekt på 2,3 MW per mølle på en mark umiddelbart sydvest for Kyse. Sydvestsjællands Vindmøllelaug blev startet d med 3 stk. Dencon 250 kw møller, og udvidet året efter med endnu 4 stk. Dencon 250 kw møller. Vindmøllelauget er ejere af 4 møller på klinten ved Klinteby, og på Menstrup Bjerg står endnu 3 vindmøller. De første møller blev solgt i 3375 ideelle andele, fordelt på 306 andelshavere. Alle 7 møller er stadig kørende. I 1998 blev SSV2 startet med 2 stk. Bonus 600 kw der blev opsat i Jenstrup. Disse to møller blev solgt på 2100 ideelle andele, der var fordelt på 176 andelshavere. SSV1 og SSV2 er 2 adskilte vindmøllelaug med en fælles bestyrelse. Vindmøllerne ved Kyse skal organiseres i SSV3 vindmøllelaug, der har fælles bestyrelse med SSV1 og SSV2. Befolkningen i lokalområdet vil have fortrinsret til køb af andele i de nye vindmøller. 1.2 Forslag og alternativer Hovedforslaget beskriver to vindmøller ved Kyse i Næstved kommune. Vindmøllerne har som nævnt hver en effekt på 2,3 MW, og totalhøjden til øverste vingespids vil blive 126,5 meter. I hovedforslaget indgår også, at møllerne ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg bevares i deres restløbetid, som vurderes til 5-10 år, såfremt der ikke skal anvendes større beløb til gennemgribende renovering. Det har været vurderet, hvilke forskellige alternativer, der findes. Som ét alternativ er overvejet en løsning, hvor møllerne ved Kyse opføres, samtidig 8

9 med, at de eksisterende vindmøller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg demonteres. Derudover har det været vurderet, om møllerne ved Menstrup skulle udskiftes med større møller, men dette alternativt er fravalgt på grund af nabohensyn og landskabelige forhold. Endelig har det været vurderet, om opførelsen af én større mølle (3,6 MW) ved Kyse ville være et brugbart alternativ, men denne løsning er fravalgt, dels grundet i landskabelige forhold, da møllen vil blive væsentligt mere synlig i landskabet og dels grundet i økonomisk forhold, da én 3,6 MW mølle er mere kostbar i anskaffelse. Som 0-alternativ er der i redegørelsen behandlet den mulighed, at de syv møller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg bibeholdes og løbende renoveres, således at der kan opnås en restlevetid på yderligere ca. 20 år. Nærværende VVM behandler primært hovedforslaget, dvs. det projekt, der indebærer, at de eksisterende møller ved Klinteby og Menstrup bibeholdes og vedligeholdes i en tidshorisont på op til ca. 10 år, og 2 nye møller med den nævnte kapacitet og proportioner sættes op ved Kyse. Baggrunden er, at en eventuel nedtagning af møller ved Klinteby og Menstrup kun vurderes at have begrænset betydning for den samlede miljøpåvirkning og dermed indholdet af VVM en. I enkelte afsnit har det dog været relevant at adressere konsekvenserne af en eventuel nedtagning af møllerne ved Klinteby og Menstrup. I visualiseringen, der belyser møllernes visuelle indvirkning på det landskab, hvori de opsættes er vist scenarier, der illustrerer en situation med og uden møllerne ved Menstrup. Konsekvenserne ved eventuel samtidig nedtagning af møllerne ved Klinteby og Menstrup er ligeledes kort adresseret i afsnittene om emission af CO 2, sparet slagger og flyveaske samt socioøkonomiske effekter. 1.3 Udformning af VVM redegørelse og Miljøvurdering (MV) Denne VVM redegørelse og miljøvurdering er udført i henhold til bekendtgørelse om Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet VVM (Bekendtgørelse nr af 06/12/2006) og af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 22/10/2007). Redegørelsen og miljøvurdering er udarbejdet af Orbicon A/S på vegne af SSV. Siemens Wind Power A/S har gennemført støj og skyggeberegninger med programmet WindPro og har udarbejdet det tekniske grundlag for visualisering. 9

10 2 Beskrivelse af vindmølleprojektet 2.1 Vindressource Energiproduktion fra vindmøller afhænger af vindforhold på de konkrete lokaliteter. Der er foretaget beregninger af vindressourcerne, der viser, at disse ligger på middel niveau ved Kyse området. Der er beregnet et vindenergiindhold på 2337 kwh/m 2 ved en højde på 50 meter over terræn (ved middelhastighed på 6,1 m/s, ækvivalent råhed på 2,0), svarende til en effekt på 267 W/m 2. De tilsvarende tal for 80 meter over terræn er et energiniveau på kwh/m 2 (vindhastighed 6,8 m/s, ækvivalent råhed på 2,0) svarende til, at effekten er 349 W/m 2. Den årlige produktion for de 2 møller, inkl. 10 % s tab, er beregnet til MWh. Dette svarer til ca husstandes årlige elforbrug til apparater og lys i 2007, hvor hver husstand, ifølge Energistatistik 2007 fra Energistyrelsen, bruger kwh. De 4 stk. eksisterende møller ved Klinteby har en kapacitet på 250 kw og er opstillet i De 3 stk. eksisterende møller ved Menstrup har ligeledes en kapacitet på 250 kw og er opstillet i Den gennemsnitlige årsproduktion for de 7 eksisterende møller ved Klinteby og Menstrup tilsammen har været på 2725 MWh per år. 2.2 Fysiske udformning og møllekarakteristika Møllernes navhøjde vil være 80 meter over terræn og totalhøjden fra terræn til møllespids 126,5 meter. Rotordiameteren vil være 93 meter. Rotationshastighed vil være 6 16 omdrejninger pr. min. afhængig af vindhastighed. Vindmøllerne markeres med lavintensivt fast rødt lys, med en lysstyrke på minimum 10 candela, hvilket svarer til lyset fra en almindelig glødepære på 9 W. I tilknytning til hver vindmølle anlægges en adgangsvej samt arbejds- og vendepladser. Fundamentets størrelse er afhængigt af de geotekniske forhold. Normalt funderes møllerne på traditionelle pladefundamenter og med denne møllestørrelse med dimensioner på ca. 18 x 18 m plade og ca. 2,5 meter dybt. Ved hvert fundament afsættes et areal på ca. 20 x 40 meter, hvorfra indtil 3 kraner kan operere samtidig, og større vindmølledele kan opbevares kortvarigt. Arbejdsarealerne opbygges efter samme princip som adgangsvejene. Der anlægges tilkørselsvej fra Kyse Markvej med belægningsopbygning af grus eller andet egnet vejmateriale. Tilkørsel tilrettelægges ud fra hensynet til drift af markerne. Belægningen udføres normalt med 25 cm stabilt grus eller andet egnet vejmateriale. Veje udføres i en bredde af min. 5 meter. Møllernes placering fremgår af kortet vist i Fig

11 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt og begge vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Vindmøllefundamenter og adgangsveje Fundamenterne til møllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Der anlægges en vendeplads i tilknytning til hvert fundament. Det estimeres, at der til støbning af et enkelt element skal bruges ca. 50 læs beton. Etablering af de to fundamenter kræver en tilkørsel af ca. 120 lastbiler med beton, jern, forskalling og øvrige dele. Tilslutning til området sker via eksisterende markvej til Mølagergård. Den eksisterende markvej forstærkes og udbygges i det omfang, der må være behov. Der etableres ny adgangsvej mod nord fra markvejen til møllerne. Figur 2-1. Placering og tilkørsel til de 2 møller ved Kyse fra Kyse Markvej ved Mølagergård Nettilslutning Kabeludbygningen sker i jordlagte kabler (3x240cm 2 ), og efter gældende lovgivning er elselskabet ansvarlig for kabellægningen mellem transformerstationen og vindmølleområdet. 11

12 Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende 50 kv transformerstation, som er placeret ved Ladby vest for Næstved, hvilket indebærer, at der skal nedgraves ca. 7-8 km kabel. SEAS-NVE fastlægger kabelføringen i forbindelse med detailprojekteringen, hvor elselskabet træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Kabelarbejdet forventes ikke at medføre væsentlige gener for miljøet. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. Vindmøller Der vil i alt komme ca. 20 større lastbiler med vindmølledele. Endvidere vil 2-3 store kraner operere i 3-5 dage pr. mølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes yderligere ca. 14 dage til indkøring af vindmøllerne i automatisk drift. Et særligt punkt er transport af de lange møllevinger og tårnelement frem til placeringen. Dette kræver specialtransport og såfremt der er særlige knækpunkter på ruten kan der være behov for midlertidige vejforanstaltninger og efterfølgende udbedringer. Dette kræver en nærmere detailplanlægning. I anlægsfasen vil de øvrige trafik- og støjbelastningen for området være som for en mindre byggeplads. Det vurderes, at de trafikale gener fra tunge køretøjer ikke er kritiske for naboer, hverken ved anlæg eller drift af vindmøllerne, bortset fra den kortvarige periode ved transport af de lange mølleelementer. Anlægsperioden vurderes samlet at strække sig over 3-4 måneder. 2.4 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget. Aktiviteter Aktiviteterne ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 2 serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr. år, da daglige tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 2.5 Sikkerhedsforhold Havari Risikoen for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og typegodkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Dette indebærer f.eks., at vindmøllerne stopper automatisk ved vindhastigheder over 25 m/s. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. 12

13 Det er afgørende, at vindmøllen standser automatisk, hvis der er en fejlfunktion i en af vindmøllernes vitale dele. Hvis f.eks. en generator overophedes eller mister forbindelsen til elnettet, vil den ikke længere bremse rotorens bevægelse, og rotoren vil derfor accelerere inden for ganske få sekunder. I sådanne tilfælde er det vigtigt at have et beskyttelsessystem mod overhastighed. Det kræves derfor også i henhold til godkendelsesordningen, at danske vindmøller har to uafhængige sikkerhedsbremsesystemer, der kan standse vindmøllen. De nye vindmøller ved Kyse vil blive serviceret og vedligeholdt i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Isnedfald Om vinteren kan der under særlige meteorologiske forhold afsættes is på vindmøllens vinger, både under drift og under stilstand. I sådanne situationer vil der også sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter, vindmåler og vindretningsviser. Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Det er erfaringen, at vindmøller stopper på sådan overisning af de meteorologiske instrumenter, før der er afsat is på vindmøllens vinger, som kan give anledning til risiko under drift. Genstart kan først ske, når de meteorologiske instrumenter ikke længere er overisede, typisk fordi isen er smeltet, i sjældne tilfælde fordi den er fordampet. Ved genstart falder eventuel tilbageblivende is på vingerne normalt af, så snart vingerne begynder at dreje ind i drift stilling. Mens møllen er stoppet for overisning, og når den genstarter, kan der i teorien være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under mølletoppen eller vingerne. Denne risiko for isnedfald er ikke anderledes end for andre høje strukturerer som master, højspændingsledninger, skorstene, bropiller m.v. Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller. Møllerne er opstillet på markarealer uden normal færdsel. Afstand til beboelse og offentlige veje med hyppigere færdsel er mere end 570 m hvilket udelukker personskader ved normal færdsel. Trafik I driftsfasen vurderes den normale trafik til og fra området ad tilkørslen fra markvejen til Mølagergård ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis der skulle blive behov for udskiftning af større dele eller kraner, vil politiet blive orienteret, således at der bliver skiltet mv., så de store biler kan passere uden risiko for den øvrige trafik. Det samme vil være tilfældet i anlægsfasen. 2.6 Demontering af møller og reetablering af areal Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Affald fra vedligeholdelse og nedtagning af møller håndteres efter gældende regulativ for erhvervsaffald i Næstved Kommune. 13

14 Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive brug for samme typer kraner, køretøjer mv., som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 %. Glasfiber udgør de sidste 20 %. Det er teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøller, men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Dette forventes at ske inden for møllens tekniske levetid på 20 år. Etablerede adgangsveje fjernes ved opgravning. Anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Vendepladser afvikles på samme måde som veje. Fundamenter fjernes ved sprængning eller mekanisk nedbrydning. Ved sprængningen vil der forekomme mindre rystelser. Med de eksisterende bygningers afstand på minimum 570 meter fra nærmeste fundament vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses og armering separeres. Beton og armering bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves i det omfang, det er nødvendigt og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. De anvendte arealer retableres og vil efterfølgende kunne indgå i normal landbrugsdrift. Demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. 14

15 3 Idéer, synspunkter og forslag i offentlighedsfasen Næstved Kommune har som planmyndighed udsendt et debatoplæg vedrørende opstilling af vindmøller ved Kyse og inviteret interesserede til at komme med idéer, synspunkter og forslag til den videre planlægning. Indkaldelsen har været annonceret i perioden 9. september 7. oktober En debatfolder har været offentliggjort på Næstved Kommunes hjemmeside, fremlagt på kommunens biblioteker, annonceret i Næstved-bladet samt sendt til Lokalrådet i Vestområdet. I debatoplægget har der været redegjort for planerne om at opstille 2 nye vindmøller á 2,3 MW med en totalhøjde på 126,5 m, men også at det har været under overvejelse at opstille 2 højere møller på godt 140 m. Ligeledes er det redegjort for at opstillingen af de nye møller måske gennemføres indenfor skrotnings- og udskiftningsordningens rammer, således at 3 møller ved Menstrup Bjerg og 4 møller ved Klinteby Klint bliver taget ned. Der er ikke indkommet idéer, synspunkter eller forslag i offentlighedsfasen. Derefter har ansøger og kommunen udarbejdet forslag til kommuneplantillæg inklusiv Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og MiljøVurdering (MV) og til lokalplan. Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan har været i offentlig høring fra den 24. februar april 2009, og der har været afholdt borgermøde i området. I offentlighedsperioden er indkommet diverse bemærkninger: Naboerne til projektområdet har udtrykt bekymring for den landskabelige påvirkning. De var ikke enige i, at møllerne kunne indpasses i området. Der blev bl.a. fremsat ønske om et ekstra fotostandpunkt og opfordret til, at møllerne blev vurderet i en større geografisk sammenhæng. Desuden har nogle naboer anført, at deres ejendomme vil falde i værdi. Nogle har stillet spørgsmålstegn ved udregninger af støj og skygge. Nogle er bekymrede for forstyrrelser af husdyr og af vilde dyr som f.eks. padder og fugle. Som alternativ placering er foreslået et sted nord for Kyse. Det er kommunens vurdering, at projektområdet er blandt de bedst egnede i kommunen til opstilling af større møller. Landskabet har forholdsvis stor skala og egner sig derfor bedre end mange andre lokalområder. Samtidig er der få nære naboer set i forhold til kommunen i øvrigt. I området mellem Slagelsevej og kystnærhedszonen findes i forvejen vindmøller, højspændingsmaster og anden infrastruktur. Området nord for Kyse er derimod ikke præget af tekniske anlæg og her findes desuden udpegning af Større Uforstyrret Landskab. Kommunen er endnu ikke er gennemgået systematisk for gode vindmølleområder, men der er taget stilling til en række placeringer, hvoraf der p.t. kun arbejdes videre med 2 3 stk. Med hensyn til påvirkning af dyrelivet findes der ikke viden på området, der viser, at vindmøller skulle give problemer. Øvrige miljø- og planmæssige spørgsmål vurderes at være dækket af denne VVM og MV. 15

16 4 Alternativer 4.1 Hovedforslaget Vindmølleprojektets hovedforslag omhandler to vindmøller sydvest for Kyse i Næstved kommune med en effekt hver på 2,3 MW, og en totalhøjde til øverste vingespids på 126,5 meter. I hovedforslaget indgår også, at 7 møller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg bevares i deres restløbetid, som vurderes til 5-10 år, såfremt der ikke skal anvendes større beløb til gennemgribende renovering. 4.2 Alternativ ved anvendelse af skrotningsordningen Som et muligt alternativ er vurderet en løsning, hvor møllerne ved Kyse opføres, samtidig med, at de eksisterende vindmøller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg demonteres som led i skrotningsordningen for vindmøller. En nedtagning af møllerne ved Klinteby og Menstrup har begrænset indvirkning på VVM ens indhold som sådan, men vil selvsagt have indflydelse på faktorer som emissioner, sparet slagger og flyveaske m.m. samt projektets visuelle indflydelse på de landskabelige forhold i lokalområdet omkring Menstrup og Klinteby. Den landskabsmæssige forbedring er dog identisk for hovedforslag og dette alternativ blot forskudt i møllernes restlevetid, som skønnes til 5-10 år alternativ Som 0-alternativ er der i redegørelsen behandlet den mulighed, at de syv møller ved Klinteby Klint og Menstrup Bjerg bibeholdes og løbende renoveres, således at der kan opnås en restlevetid på op til ca. 10 år. Dermed udbygges den eksisterende kapacitet ikke, og forholdene vil være uændrede i forhold til situationen i dag. 4.4 Alternativ placering og møllestørrelse Mølleområdet ved Kyse er valgt som projektområde, da området vurderes at være et de få steder i Næstved kommune, hvor store møller kan opstilles uden at komme i konflikt med landskabelige interesser, samtidig med at afstandskravene til omkringliggende bebyggelse kan opfyldes. I vindmøllecirkulæret (Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999) er det fastlagt, at afstanden mellem boliger og nærmeste naboer skal være minimum 4 gange totalhøjden for møllerne. Ved en totalhøjde for Kyse møllerne på 126,5 meter vil afstandskravet være 506 meter. Området ved Kyse er et af få steder, hvor det er muligt at opfylde afstandskravet opfyldt for alle tilstedeværende boliger. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009 er det overvejet om møllerne ved Menstrup kunne udskiftes med større møller. Denne mulighed er dog ikke medtaget. Det skyldes blandt andet naboforhold og landskabelige hensyn. Endelig har det været vurderet om opførelsen af én større mølle (3,6 MW) ved Kyse ville være et brugbart alternativ, men denne løsning er fravalgt på grund af landskabelige overvejelser. Desuden er denne løsning ikke økonomisk interessant for Sydvestsjællands Vindmøllelaug. 16

17 Nærværende VVM behandler primært hovedforslaget, dvs. den løsning der indebærer, at de eksisterende møller ved Klinteby og Menstrup bibeholdes og vedligeholdes i yderligere 5 10 år, og 2 nye møller med den nævnte kapacitet og proportioner sættes op ved Kyse. 17

18 5 Forhold til naboer Vindmøller påvirker på forskellig vis de omgivelser, hvori de opstilles. Rent visuelt påvirker de landskabet ved at ændre udsigten fra de omkringliggende ejendomme og veje. I områder, hvor der ikke i forvejen findes møller eller andre tekniske anlæg, vil møllerne øge den tekniske prægning af landskabet. Er der tale om store møller tæt på beboelsesejendomme eller opholdsarealer er skyggevirkning, refleksblink, lysafmærkning og støj blandt de forhold, der skal belyses inden eventuel opsætning af møllerne. Dertil kommer det areal, som møllerne og tilhørende adgangsveje uværgelig vil lægge beslag på samt de gener i form af støj, støv m.m., der måtte være i forbindelse med selve etableringsfasen. 5.1 Afstand mellem møller og boliger I vindmøllecirkulæret (Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999) er det fastlagt, at afstanden mellem boliger og nærmeste naboer skal være minimum 4 gange totalhøjden for møllerne. Ved en totalhøjde for Kyse møllerne på 126,5 meter vil afstandskravet være 506 meter. Afstanden mellem møllerne og bebyggelserne er i alle tilfælde større end 571 meter. Således er afstandskravet opfyldt for alle bebyggelser. 5.2 Støj Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af Vindmøllebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om støj fra vindmøller). BEK nr af 14/12/2006). Ifølge denne må støjbelastningen fra vindmøller ved opholdsarealer højst 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s. I områder til støjfølsom arealanvendelse må vindmøller ikke overstige hhv. 39 og 37 db(a) ved vindhastigheder på 8 og 6 m/s i det mest støjbelastede punkt. Ved støjfølsom arealanvendelse forstås områder, der anvendes til eller i lokalplan eller i byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Til sammenligning kan det nævnes, at den naturlige baggrundsstøj, som forårsages af vindstøj i beplantninger mv., normalt vil ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s (jævn til frisk vind). Støjberegninger for de to vindmøller Ved hjælp af programmet WindPRO (version ) har Siemens Wind Power A/S gennemført en række støjberegninger for de to vindmøller. På baggrund af de udførte beregninger er vindmøllernes støjbidrag i området indtegnet på kortet i Fig. 5.1, der viser støjudbredelse ved vindhastighed på 8 m/s for et niveau på henholdsvis 44 db(a) - beboelse i det åbne land - og 39 db(a) boligområder/institutioner, mm. med lokalplan. 18

19 Figur 5-1. Udbredelse af områder med 39 db(a) og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Beregninger foretaget af Siemens Wind Power med programmet WindPro. Beregninger er indsat i Bilag 1. Det fremgår af kortet, at støjniveau med 44 db(a) har en udbredelse på ca. 320 meter rundt om møllerne og et støjniveau på 39 db(a) har et udbredelsesområde på ca. 550 meter. Et tilsvarende støjudbredelseskort for 6 m/s er vist i Bilag 1 sammen med de detaljerede beregninger for de enkelte ejendomme. Konklusionen er, at støjudbredelsen fra de 2 vindmøller er under vindmøllebekendtgørelsens krav for alle bebyggelser, herunder også boligerne i Kyse. Infralyd og lavfrekvent støj I de senere år er der kommet mere fokus på generne fra lavfrekvent støj og infralyd fra vindmøller. Ved infralyd forstås lyd med bølgelængder under 20 Hz. Lavfrekvent lyd har bølgelængder fra 20 til 200 Hz. Menneskets øre er generelt ikke følsomt overfor dybe toner, og undersøgelser har vist at infralyd skal have en styrke på db for at kunne opfattes af mennesker. Det antages dog, at 2-3 % af befolkningen er særligt følsomme og kan høre lyde, som ligger 10 db under den normale høretærskel. Lyden er dog hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi for lavfrekvent støj på 20 db, som den laveste anbefalede grænseværdi. Det anføres i Notat fra Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj fra vindmøller, 31. maj 2006, at det forventes, at der ikke vil optræde niveauer af lavfrekvent støj over 20 db, hvis det er sikret, at vindmøl- 19

20 lerne overholder støjgrænsen på 45 db som er det tidligere krav til støj fra vindmøller. 5.3 Skyggekast En vindmølle kaster skygge, når solen skinner, og når møllevingerne drejer rundt vil et areal i omgivelserne påvirkes af en roterende skygger fra vingerne. Naboer inden for kort afstand kan opleve hurtige skift mellem lys og korte glimt med skygge. Disse skyggeglimt kan være generende. Problemets omfang afhænger primært af: I hvilket verdenshjørne møllen står set fra naboen Afstanden mellem møllen og naboen Størrelsen på møllens rotor Vindmøllernes navhøjde I Danmark vil det område, der ligger syd for møllen mellem sydvest og sydøst, aldrig blive berørt af skygge fra vingerne. Et område nord for møllerne, fra ca. 6 gange møllens totalhøjde og udefter, vil heller ikke blive berørt. Når solen står højt på himlen, er skyggen tæt på vindmøllen og rammer normalt ikke i nærheden af naboer. I en afstand på 4 gange (= ca. 506 meter) af møllernes totalhøjde kan skygger fra vingerne passere dagligt i to årlige perioder på 4 6 uger. En passage kan vare op til ca. 40 minutter. I den dobbelt afstand er perioden ca. halvt så lang, og passagen tager halvt så lang tid. For den nærmeste bebyggelse i skyggekastzonen er afstanden fra mølle til bebyggelse ca. 637 m og altså ca. 5 gange møllens totalhøjde. Ved hjælp af programmet WindPRO (version ) har Siemens Wind Power A/S gennemført skyggeberegninger for de to vindmøller. På baggrund af de udførte beregninger er vindmøllernes forventede reelle skyggevirkning i området indtegnet på kortet i Fig. 5.2 med angivelse af hvor der kan forventes skyggevirkning på henholdsvis 10 timer og 25 timer årligt. Det fremgår af kortet, at den største udbredelse sker sydøst for møllerne (ved solnedgang) og sydvest for møllerne (ved solopgang). I vejledning til Vindmøllecirkulæret er der en anbefaling om, at der ikke bør være over 10 timers reel skyggetid ved boliger per år. Skyggeberegningen viser, at der for 2 enligt beliggende ejendomme, nemlig en ejendom syd for Kyse og 1 ejendom ved Sønderhave vil ske en overskridelse af anbefalingen på 10 timer. Møllerne udstyres derfor med skyggedetektor, således at møllerne stoppes, når der optræder skygge, der overstiger kravet. Dette sikrer at der maksimalt vil være op til 10 timers skygge om året ved den enkelte bolig. 20

21 Figur 5-2. Områder med skyggevirkning ved solnedgang eller solopgang. Område hvor der er forventet 10 timers reel skygge per år er angivet med rød streg og 25 timers med sort streg. Mulige skyggemodtager i området er vist med gul cirkel. Beregninger er indsat i Bilag Refleksblink fra vindmøllevinger Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllernes typegodkendelse og helt refleksfri møllevinger findes ikke. Gener fra refleksblink er dog sjældne. Overfladen af møllevingerne har en lys grå farve med lavt glanstal. 5.5 Lysafmærkning og lufttrafik I henhold til lov om luftfart skal enhver hindring med en højde på 150 meter eller derover afmærkes. Hindringer med en højde fra 100 og indtil 150 meter skal afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Efter de hidtidige generelle krav skulle vindmøller med højder i det nævnte interval afmærkes med blinkende lys med en intensitet på candela (1 candela = 1 stearinlys set på 1 meters afstand). 21

22 I dag er kravene ændret, således at der som hovedregel kun stilles krav om, at hver vindmølle markeres med et lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela, som skal være aktiveret døgnet rundt. Lyset skal placeres på nacellen, så det altid er synligt 360 grader i vandret plan, hvilket kun opnås ved opsætning af to lamper. Der vil være en vandret afskærmning, således at lyspåvirkningen under navhøjden reduceres. Ved Kyse vil der blive monteret en lyskilde på min. 10 candela for at sikre, at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet. Dette lys vil kunne ses på afstande op til 1½ km. Lyset vil have en intensitet svarende til baglygterne fra en bil. Lysafmærkningen udformes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige visuelle gener i forhold til naboer og landskab. I følge Regionplan 2005 fra henholdsvis Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt er der 6 mindre flyvepladser i Sydvestsjælland. Den nærmeste i forhold til de planlagte vindmøller ved Kyse er liggende ved Flakkebjerg ca. 14 kilometer borte. De øvrige er beliggende ved Aversi, og Rønnede i det tidligere Storstrøms Amt og ved Stude, Høm og Bjernede i det tidligere Vestsjællands Amt. Alle de nævnte flyvepladser er private, hvorfor der ikke stilles krav til anlæg i indflyvningsområdet. De planlagte vindmøller vurderes på grund af afstanden til flyvepladserne ikke at få betydning for driften af flyvepladserne. 22

23 6 Landskabelige forhold og visualiseringer 6.1 Landskabet Det sydvestsjællandske landskab omkring Kyse består af moræneflader formet af gletsjere og smeltevand under den sidste istids afslutning for hen ved år siden. Storebæltsgletcheren trængte frem fra syd og udglattede moræneaflejringerne, og foran isranden blev der dannet randmoræner og dødisområder med bakker og afløbsløse lavninger (Johansen 1998). Mod nordvest hæver landskabet sig til terrænhøjder på op til knap 100 meter i et større bakket område øst for Slagelse. Nord og øst for Fuglebjerg, der ligger ca. 6 kilometer nordvest for Kyse, er terrænet ligeledes kuperet med bakker på op til knap 60 meter. Ca. 6 kilometer syd for mølleområdet ligger Menstrup Bjerg, som med en terrænhøjde på godt 40 meter hæver sig markant over det lavtliggende, småbakkede landskab vest for Karrebæksminde. Ca. 7 kilometer nord for Kyse ligger Tystrup-Bavelse søerne i et af Sjællands smukkeste landskaber. Søerne ligger i et aflangt system af tunnel- og smeltevandsdale, der blev skabt under den sidste istid, da to store nord- og vestgående bræer mødtes på stedet. Selve mølleområdet omfatter matrikel 7a (Kyse By, Vallensved) sydvest for landsbyen Kyse i et karakteristisk østdansk agerlandskab med marker, mindre afgræssede arealer med eng, levende hegn, små lunde og vildtremiser. Arealet, hvorpå møllerne planlægges placeret, var i 2008 almindeligt agerland i omdrift. Den sydlige del af mølleområdet gennemstrømmes af Harrested Å, der løber sammen med Saltø Å ved Bistrup ca. 3,5 kilometer før udløbet i Karrebæk Fjord. Desuden findes enkelte mindre vandhuller spredt rundt om i området. Endeligt findes enkelte mindre skovbevoksninger og plantager i nærområdet omkring Kyse, bl.a. Førslev Dyrehave (24 hektar) og Tofte Skov (11 hektar). 6.2 Bebyggelse m.m. Mølleområdet ligger umiddelbart syd for vej nr. 22 (Slagelsevej) mellem Fuglebjerg og Næstved. Vej 22 er den nærmeste hovedfærdselsvej, og herudover er der et forgrenet net af biveje, der forbinder de omkringliggende mindre byer, landsbyer og bebyggelser i det åbne land omkring Kyse. Persontrafikken på jernbanen mellem Næstved og Slagelse, der passerer igennem bl.a. Hyllinge ca. 1 kilometer syd for den sydligste af de foreslåede mølleplaceringer, ophørte i Foruden Kyse er de nærmeste landsbyer Førslev, Havnskov og Hyllinge, der alle ligger indenfor en afstand af 1-2 kilometer fra mølleområdet. Foruden enkelte gårde og anden beboelse, der alle ligger i en afstand af meter eller mere fra den påtænkte mølleplacering, findes enkelte tekniske anlæg i området. Foruden den nævnte jernbanelinie findes en øst-vest gående 132 kv højspændings tracé, der gennemkrydser den sydlige del af mølleområdet, ca. 225 meter syd for den sydligste af de to planlagte mølleplaceringer. 23

24 Figur 6-1. Eksisterende vindmøller omkring Kyse. Kort fra BLST hjemmeside: (download Oktober 2008). Desuden findes enkelte allerede eksisterende vindmøller i området omkring Kyse. De nærmeste vindmøller, som er væsentligt lavere end de planlagte ved Kyse, er ved Førslev mod vest. Desuden findes en gruppe på 3 møller ved Jenstrup mod sydøst (Figur 6.1). 6.3 Visuel påvirkning Afstandszoner Store vindmøller har en markant indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Den visuelle påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er praksis at opdele den visuelle vurdering i zoner med en nærzone, en mellemzone og en fjern zone og dette er også anført i anbefalingerne i Rapport fra Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land (2007). Grænsen mellem de enkelte zoner er afhængig af møllernes højde. Således anbefales det, at zonegrænsen udvides ved højere møller. Med en møllehøjde på 126,5 meter er der i denne vurdering valgt en grænse på 4 og 8,5 kilometer for zoneopdelingerne. Definitionen af zoneopdelingen er at, Nærzonen (0 4 km) defineres som det område, hvor møllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og dens proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Mellemzonen (4 8,5 km) er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. 24

25 Fjernzonen (8,5 16 km) er defineret som det område, hvor møllerne fortsat er synlige i landskabet, men er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Til brug for visualisering af møllerne er der udvalgt i alt 11 fotostandpunkter fra de 3 zoner. Punkterne er bl.a. udvalgt således at møllerne er vist: fra nabolandsbyer rundt om Kysemøllerne; fra placeringer der også inddrager eksisterende møller i synsfeltet; fra større trafikerede veje, hvor møllerne måske kan virke forstyrrende i synsfeltet i kombination med kørselsretningen; fra højere liggende punkter i mellem/fjernzonen; Fotostandpunkter og omtrentlig afstand er resumeret i Tabel 6.1 og placering vist på Fig Figur 6-2. Placering af 11 fotostandpunkter som er vurderet efterfølgende. Punkt 1-5 og 7 er i nærzonen, mens punkt 6 og 8 11 er i mellem/fjernzone. 25

26 Tabel 6-1. Fotostandpunkter, hvorfra de eksisterende forhold er vist og det samme landskab med 2 nye møller ved Kyse med højde på 126,5 meter indarbejdet. Punkt Lokalitet Afstand til Kyse møllerne 1 Kyse (også vist i debatoplægget) 0,6 km 2 Vallensved 2,1 km 3 Stubberup 2,3 km 4 Havnskov 1,3 km 5 Hyllinge 2,4 km 6 Sandved 5,6 km 7 Hjortholm (ved rute 22 øst for Fuglebjerg vist i debatoplæg) 3,5 km 8 Fuglebjerg 5,2 km 9 Klinteby syd for Menstrup Bjerg og eksisterende møller) 8,6 km 10 Bistrup Huse (vist i debatoplæg) 5,2 km 11 Lille Næstved 8,8 km Synlighed Vindmøllers synlighed i landskabet afhænger bl.a. af betragterens placering i landskabet, landskabets topografi, tilstedeværelsen af beplantning og bebyggelse samt vindmøllernes størrelse, udseende og opstillingsmønster. Også tilstedeværelsen af allerede eksisterende møller eller andre tekniske anlæg kan være med til at påvirke, hvordan iagttageren visuelt oplever de nye møller. Møllernes visuelle dominans vil kunne være særlig kritisk, hvis der er tale om særligt værdifulde landskaber eller kulturhistoriske værdier, hvilket bl.a. er søgt belyst gennem visualiseringen. I en rapport fra Regeringens planlægningsudvalg (2007) er anført en række anbefalinger for store møllers indpasning i landskabet og det visuelle indtryk. Det anbefales eksempelvis, at forholdet mellem rotordiameter og navhøjde bør være 1,1 1,35. Dette er begrundet i, at møllernes udseende er mest harmonisk, når rotor diameteren er % større end tårnet. Er rotordiameteren mindre, synes vingerne for små i forhold til tårnet mens en større rotordiameter får vingerne til at virke overdimensioneret. Med tårnhøjde på 80 meter og rotordiameter på 93 meter på Kyse møllerne er forholdet dermed 1,16, hvilket giver et harmonisk indtryk af de 2 møller. Udvalget anbefaler også at flere møller opstilles med en indbyrdes afstand på 3-4 x rotordiameteren, hvilket ligeledes er medvirkende til et visuelt harmonisk indtryk. De 2 Kyse møller placeres med en indbyrdes afstand på 340 meter, hvilket er 3,66 gange rotordiameteren og således ligeledes i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. Endelig anbefales, at møllegrupper, dvs. grupper af 2-3 møller eller flere, opstilles med en vis afstand mellem grupperne. Udvalget anbefaler en afstand på mindst 28 x totalhøjden. For Kyse møllerne svarer dette til ca. 3,5 kilometer. De eksisterende vindmøller i området omkring Kyse fremgår af Fig De nærmeste vindmøller (som har en væsentlig lavere højde) er ved Førslev mod vest og en gruppe ved Jenstrup mod sydøst. Begge vindmøllegrupper har en afstand af ca. 3 kilometer og kan således ikke fuldt ud efterleve udvalgets hovedregel om afstand mellem møllegrupper. Reglen kan ifølge udvalget fraviges baseret på en konkret vurdering, der kan godtgøre at samspillet mellem grupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg. 26

27 Møller ved Tornemark Mølle ved Førslev Fotostandpunkt 1 (Nærzone). Eksisterende forhold set fra Slagelsevej ved den vestlige udkant af Kyse. Udsigt mod sydvest over det foreslåede mølleområde med dets svagt kuperede agerland, levende hegn og småbiotoper. Fjernest i billedet, d.v.s. længst mod syd anes den øst-vestgående 132 kv højspændings trace nord for Hyllinge samt møller ved Tornemark (7 km væk). Længst til højre skimtes en af de eksisterende møller ved Førslev. Fotostandpunkt 1 (Nærzone). Visualisering af projektforslaget set fra Slagelsevej i den vestlige udkant af Kyse. Afstanden til møllerne er ca. 600 meter. Sammenlignet med før-situationen fremtræder møllerne markante i forhold til udsigten over landskabet. Hele tårnet er synligt, og rotorerne helt fri af horisonten. De nye møller fremtræder tydeligt som et nyt og selvstændigt anlæg i forhold til områdets øvrige vindmøller og tekniske anlæg, men den store mark, det lange skovbryn og vide udsyn gør, at møllerne trods dette passer rimeligt i skala. 27

28 Fotostandpunkt 2 (Nærzone). Eksisterende forhold set fra den nye udstykning ved Slagelsevej nær Vallensved. Den viste udsigt er i vestlig retning mod mølleområdet. Fjernest i billedet ses møllerne ved Førslev. Fotostandpunkt 2 (Nærzone). Visualisering af projektforslaget set fra udstykningen ved Slagelsevej ved Vallensved, ca. 2,1 kilometer fra de nye møller. Rotorerne på begge møller er fri af horisonten og markerer sig tydeligt over områdets levende hegn og træplantninger. Møllerne fremtræder markante og påvirker oplevelsen af landskabet. Afstanden til fjerneste møller i Førslev gør, at man opfatter møllerne som flere selvstændige anlæg, og at udsigten og landskabet som sådan præges af møllernes tilstedeværelse. 28

29 Fotostandpunkt 3 (Nærzone). Eksisterende forhold. Udsigt mod sydvest fra Stubberup mod det foreslåede mølleområde. Landskabet er åbent og lettere kuperet med dyrkningsflader, spredte levende hegn, småbiotoper, plantager m.m. samt enkelte bygninger. Kyse ligger flot og markant på en top i det forholdsvis åbne landskab. Bagest i billedet anes en højspændingstracé. Fotostandpunkt 3 (Nærzone). Visualisering af projektforslaget, set fra Stubberup. Afstanden til mølleområdet er ca. 2,3 kilometer. De nye møllers rotorer er fuldt synlige over horisont og bevoksningskanter, hvilket sammen med højspændingsledningernes tilstedeværelse er med til at øge den tekniske prægning af landskabet. 29

30 Fotostandpunkt 4 (Nærzone). Eksisterende forhold ved Havnskov. Udsigt mod øst fra Sønderhavevej ved Havnskov mod mølleområdet ved Kyse. Landskabet er fladt, åbent og præget af dyrkede marker i omdrift, levende hegn, småbiotoper og enkelte spredte bygninger og anlæg. Fotostandpunkt 4 (Nærzone). Visualisering af projektforslaget set fra Havnskov, ca. 1,3 kilometer fra det foreslåede mølleområde. Udsigten præges i forvejen kun i begrænset omfang af tekniske anlæg, hvorfor møllernes visuelle tilstedeværelse er markant i det flade terræn. Møllernes synlighed forstærkes af, at beplantningen kun skjuler den nederste del af tårnet, og de nye møllers rotorer er fuldt synlige over terrænet. 30