Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Transkript

1 Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

2 Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget liv, Som blusser omkring os og gør g r os alene. Klogskab og kærlighed k bliver det småt t med, Håb b og trøst bliver tynd og flygtig; Smerten elsker os vildt og skinsygt, Vi smelter hen og bliver dens. Den jordiske form krummer sig, jeg et, et, Og værger v og krymper sig i flammerne. Så synker den stille sammen som støv Og overgiver sig til mesteren. Hermann Hesse( ) 1962)

3 IASP (international association in the study of pain). Smertedefinition En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse v vsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan s beskadigelse.

4 Kronisk smerte I Danmark er en kronisk smerte defineret som en smerte der har varet længere l end forventet og mindst 6 månederm

5 Total-smerte Smerteanalyse Farmaka Teknik Specialist Angst Panik Nedstemthed Depression Irritation Psykiske faktorer Fysiske faktorer Sociale faktorer Eksistentielle/åndelige faktorer Bolig Økonomi Arbejde Familie Venner Hvorfor? Livsværdier Mening Religiøs tro

6 Hvis man skal kunne skræddersy den helt rigtige smertebehandling til en patient, skal man se på: p 1. Kultur 2. Køn 3. Moral 4. Myter 5. Magtbalancen mellem behandler og patient 5.

7 SYGDOM/ SKADE MOD HELBREDELSE SMERTER INAKTIVITET FORVENTNINGER BEHANDLING MEDICIN SKUFFELSER DOCTOR-SHOPPING ISOLATION FAMILIE PROBLEMER TAB AF ARBEJDE TAB AF SELVFØLELSE OG INTEGRITET DEPRESSION KRISE SELVMORDSTANKER? MINDRE SMERTE? MINDRE MEDICIN MINDRE BEHANDLING SOCIAL TILPASNING AKTIVITETER TILPASNING TIL ET LIV MED SMERTE TRÆNING NYORIENTERING ACCEPT AF TILSTANDEN

8 Faktorer som sænker s smertetærsklen rsklen Angst Bekymring Usikkerhed Sorg Ensomhed Isolation Træthed Depression Vrede Magtesløshed shed Dårlige erfaringer Forstoppelse Kvalme Opkastninger Dyspnoe Immobilisation

9 Faktorer som hæver h smertetærsklen rsklen Medfølelse Tillid Tryghed Forståelse Medansvar Håb Opmuntring Oplysning Hvile Søvn Symptomlindring Familiens nærhedn Fysioterapi Meningsfuld beskæftigelse

10 Psykologisk smertebehandling er mange ting: bl.a. - accept, Coping - arbejde med ændringer i dagligdagen - Pacing (arbejde med aktivitetsniveau) få balance mellem aktivitet og hvile - Mindfullness meditation

11 Medicinforbrug Mange smertepatienter bliver afhængige af lægeordineret medicin - ikke det samme som at være narkoman Tilvænningen kommer hurtigt. Medicinforbruget stiger hurtigt. Vi er det land i hele verden, der bruger flest opioider

12 Vigtigt med faste medicin tider, fast klokkeslæt. Medicinen har kun en vis virkningstid. Gå ned i dosis når n r du har en god periode. Tro påp at du kan komme ud af et misbrug, men det kræver en stor indsats af dig selv

13 HVIS DIN SMERTE MEDICIN IKKE HAR NOGEN VIRKNING PÅP DIG, SÅS STOP MED AT TAGE DET. Husk at fortælle egen læge l om din beslutning. DU SKAL IKKE FYLDE DIG MED UVIRKSOMT MEDICIN

14 WHO s smertetrappe Trin 1 Trin 1: Peroral behandling med: Acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID. +/- sekundære analgetika +/- hjælpestoffer

15 WHO s smertetrappe Trin 2: Trin 2 Peroral behandling med: opioider, acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID. +/- sekundære analgetika +/- hjælpestoffer

16 WHO s smertetrappe Trin 3: Trin 3 - Epidural infusion lokalanalgetikum/opioider - Subcutan infusion af opioider - Fentanyl-plaster - +/- sekundære analgetika - +/- hjælpestoffer

17 WHO s smertetrappe Trin 4 Trin 4: - Kontinuerlig intravenøs opioid infusion.

18 Brug af morfin Ved kroniske smerter må man aldrig bruge hurtigvirkende morfinpræparater, f.eks Tramadol, Nobligan, Dolol, Mandolgin, Oxynorm, Tradolan o.s.v.. Hvis man skal bruge morfin skal det være i form af depottabletter, d.v.s langtidsvirkende morfin, f.eks Oxycontin, Tramadol Retard, Contalgin R o.s.v..

19 PAUSE 20 MIN

20 Klinisk opdeling af smerter Akutte smertetilstande Smertetilstande påp baggrund af cancerlidelse eller anden malign lidelse (f.eks. AIDS) ledsaget af en af lidelsen reduceret livslængde og livskvalitet Langvarige/kroniske non-maligne smertetilstande, hvor smertetilstanden medfører en væsentlig v reduceret livskvalitet, men ikke nødvendigvis n en forkortet levetid. Disse smerter er ikke nogen der forsvinder igen

21 Typer af smerter Hver smertetype har sine egne kendetegn. Man skal spørge ind til patientens smerte for at kunne vurdere ordentligt hvilken type patienten lider af, samtidig med at lægen l naturligvis laver en objektiv undersøgelse.

22 Smertetyper Nociceptive smerter Somatisk smerte fra hud, knogler, sener, led, muskler Visceral smerte fra urinveje, galdeveje, gastrointestinalkanalen, pankreas, peritoneum, pleura,mm Neurogene smerter udløst af beskadiget nervevæv perifert (PNS) eller centralt (CNS)

23 Nociceptive somatiske smertekvaliteter Borende Murrende Knivagtig

24 Nociceptive viscerale smertekvaliteter Trykkende Krampagtig Diffus Kolikagtig

25 Neurogene smerter Neuralgier - jagende - skærende - elektrisk Dysæstesier - brændende - sviende - stikkende - overfladisk

26 Neurogene smerter (nerveskader) Neuralgier spontane, anfaldsvise smerter i en eller flere nervers udbredningsområder der - jagende - skærende - elektriske

27 Dysæstesier stesier ubehagelig, smertefuld, spontan eller provokeret abnorm overfladisk berøringsf ringsfølelse. - overfladiske - brændende - sviende - stikkende

28 Smertefysiologi

29 Plasticitet i nervesystemet Kommer der en skade i dit nervesystem, kan din smerte sprede sig uhensigtsmæssigt. ssigt. Dit nervesystem bliver plastisk. En overskåret ret nerve danner 25 nye små spirer.

30 Piet Hein Hvis du vågner v op en morgen og ikke har ondt nogen steder - Så er du død!!! d d!!!

31 PAUSE 20 MIN

32 Hvordan møder I hinanden i Familien?

33 PARFORHOLD Smerterne rammer oftest hele familien Ikke nok med kærlighedk Det kræver tålmodighed, t ærlighed, åbenhed, arbejde og energi at bevare balancen i et ligeværdigt forhold

34 Den raske part kan også have et stort behov for aflastning Den raske part lever ofte med dårlig d samvittighed over ikke at kunne fritage fra eller aflaste smerterne. Dårlig samvittighed over ikke at gøre g nok praktisk

35 Den raske skal have lov at være v træt t af sygdommen sås det ikke bliver en spændetr ndetrøje og et pligt/medlidenhedsforhold, hvor det man holdt af ved hinanden, forsvinder og overskygges af smerter og elendighed

36 BØRN Reagerer meget forskelligt - men de reagerer Behov for forklaring Meget kontakt Plads til selvstændighed

37 Samliv og seksualitet - Smerte er per definition en oplevelse forbundet med ubehag - Seksualitet forbindes sædvanligvis s med lyst. - Smerte og seksuel lyst synes hermed at være v uforenelige størrelser

38 Den seksuelle drift er et grundlæggende ggende, biologisk behov. Frustrerer man dette behov søger s energien ud påp andre måder, m der kan være v både b ubehagelige og uhensigtsmæssige. ssige.

39 Kronisk smerte og seksualitet Det antages at op mod 20 % af Danmarks befolkning har kroniske smerter Et flertal af patienter med kroniske smerter oplever seksuelle vanskeligheder på grund af smerter (73% ifg. Ambler et al. 2001)

40 Almene faktorer (patient) Generel ulyst Øget træthed thed Depressiv forstemning Ændret kropsopfattelse og selvværd Forventning om øgede smerter Medicinsk reduceret libido og orgasme

41 Almene faktorer (partner) Forventninger om at forårsage rsage smerte Tidligere negative erfaringer Forsigtighed Virkninger af ændret rollefordeling påp den seksuelle Smertepatientens ulyst/tilbageholdenhed tolkes som møntet m personligt påp partneren

42 Fælles faktorer Ønsker og behov forties for ikke at læggel yderligere pres påp den anden Problemer og dårlige d følelser f forties for ikke at give den anden dårlig d samvittighed

43 Hvor jeg før f r gik i seng med min mand, går g r jeg nu i seng med min varmedunk Kvinde med kroniske rygsmerter Nogen gange når n r han vil give mig et klem føles f det påp mig som om han slår r mig med knytnæver ver Birgitte Schantz Laursen, jan 2005

44 Afslapning/ afspænding Læg g en hånd h påp armen eller skulderen Bed patienten lukke øjnene Tal stille og langsomt Bed dem fokusere påp deres åndedræt Hvis det er muligt sæt s t stille musik på. p

45 ikke være v anderledes, kan det i det te være smukt! Kan det ikke være anderledes, kan det i det mindste være smukt!