Undersøgelses- program for astma hos børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelses- program for astma hos børn og unge"

Transkript

1 Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge 2016

2 Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Sprog: Dansk Version: 1,1 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september Elektronisk ISBN: OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 2/25

3 Indhold 1 Introduktion Formål Baggrund Vidensgrundlag og sammenhæng med øvrige anbefalinger Målgruppe 5 2 Om sygdommen 6 3 Diagnosticering 7 4 Opsporing Opsporing i kommunen Den kommunale sundhedstjeneste Skoler og dagtilbud Lungefunktionsundersøgelser Opsporing i almen praksis De forebyggende børneundersøgelser Opsporing i øvrigt Opmærksomhed i hjemmet/hos pårørende 9 5 Opfølgning Opfølgning i kommunen Opfølgning i almen praksis, hos praktiserende børnelæger og på sygehus Sygdomsmestring Tilbud om sygdomsmestring i regioner og kommuner 13 6 Organisering Opgave- og ansvarsdeling Henvisning fra kommune til almen praksis Henvisning fra almen praksis til børnelæge med særlig viden om astma 15 7 Referencer 17 8 Bilagsfortegnelse OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 3/25

4 1 Introduktion 1.1 Formål Dette undersøgelsesprogram indeholder anbefalinger, der skal understøtte en målrettet opsporing, udredning og opfølgning af børn og unge med astma. Undersøgelsesprogrammet omfatter endvidere anbefalinger for samarbejdet mellem kommune og almen praksis og mellem almen praksis og sygehuse/speciallægepraksis. Herved vil kompetencerne i den kommunale sundhedstjeneste, hos almen praksis, de praktiserende børnelæger og på sygehusene (ambulatorier og afdelinger) udnyttes og understøtte hinanden bedre. Programmet understøtter tillige, at børn og unge og deres forældre inddrages med henblik på mestring af sygdommen, herunder også egenbehandling. Undersøgelsesprogrammet indgår i den nationale satsning for lungesygdomme, som regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt med det formål at styrke indsatsen for patienter med lungesygdomme. 1 Undersøgelsesprogrammet henvender sig til sundhedsfaglige ledere og beslutningstagere og sundhedspersonale i kommuner, almen praksis og speciallægepraksis samt på sygehusafdelinger og i ambulatorier. Lærere og pædagoger på skoler og i fritids- og dagtilbud samt forældre til børn og unge med astma vil også kunne have gavn af at læse programmet. 1.2 Baggrund Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og unge. Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma (1,2). Astma er årsag til flest indlæggelser på de pædiatriske afdelinger. Ca børn i alderen 0-5 år indlægges årligt med astmatiske symptomer eller astma (3). Der er ingen sikker stigning i forekomsten af astma, men nogle undersøgelser tyder på, at der forekommer både over-og underdiagnosticering og -behandling (4-6). Sygdomskonsekvenserne for den enkelte og familierne kan være store, og de samfundsøkonomiske omkostninger er betydelige (7). Der foreligger imidlertid gode muligheder for tidlig opsporing med efterfølgende diagnostik og udredning (8), ligesom der er effektive evidensbaserede behandlingsmetoder (9,10). Forudsætninger for at forbedre indsatsen for børn og unge med astma er dels, at sygdommen diagnosticeres og udredes korrekt og tidligst muligt, således at der hurtigt kan iværksættes optimal forebyggende behandling og dels, at der sker en systematisk opfølgning og kontrol (10). Herved understøttes den nødvendige kvalitet i behandlingen, således at der hverken forekommer undereller overbehandling af børn og unge med astma. Langt den største del af behandlingen kan hensigtsmæssigt foregå i primærsektoren OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 4/25

5 1.3 Vidensgrundlag og sammenhæng med øvrige anbefalinger Undersøgelsesprogrammet skal ses i sammenhæng med de farmakologiske behandlingsvejledninger for astma hos børn fra RADS (9) og National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge (10). Undersøgelsesprogrammet tager udgangspunkt i udvalgt international og national videnskabelig litteratur samt erfaringsbaseret viden, herunder et igangværende satspuljeprojekt om lighed i behandling af børn med kronisk sygdom 2. Undersøgelsesprogrammet vil sammen med anbefalingerne fra RADS og den nationale kliniske retningslinje kunne monitoreres i den nye landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for astma i Danmark, der skal monitorere og udvikle kvaliteten af behandlingen af børn og voksne med astma. 1.4 Målgruppe Målgruppen for undersøgelsesprogrammet er børn og unge (0-18 år) med astma, eller hvor der er mistanke om astma. Målgruppen er opdelt i henholdsvis børn fra 0-5 år (førskolebørn) og børn og unge fra 6-18 år (skolebørn). Opdelingen skal ses i lyset af forskelle i såvel årsager og forløb som diagnostiske undersøgelser og behandlingsmuligheder. Der er en særlig opmærksomhed på unge med astma, generelt gruppen fra år, men især de årige, hvor det også drejer sig om rådgivning i forhold til uddannelses-/erhvervsvalg. Baggrunden herfor er, at de lovpligtige forebyggende sundhedsydelser til børn og unge ophører efter grundskolen (11), ligesom der er regionale forskelle på, hvor længe børn med astma følges i sygehusenes børneambulatorier. Det er samtidig her puberteten indtræder og livsstilsfaktorer som rygning, der i særlig grad kan have indflydelse på astma, og alkohol bliver aktuelle, og hvor opfattelsen af sygdom og behandlingen kan ændre sig. Det er også et tidspunkt, hvor det forventes, at den unge selv i stigende grad begynder at tage ansvaret for behandlingen af sygdommen. Der kan derfor være behov for særlige støttemuligheder til unge med astma for at fastholde en god behandlings adhærens og tilstrækkelig kontrol med sygdommen på dette tidspunkt. 2 Satspuljeprojektet forventes afsluttet i Se 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 5/25

6 2 Om sygdommen Astma er en kronisk lungesygdom. Sygdommen karakteriseres ved en kronisk betændelsestilstand i luftvejene med overreagerende/sarte (hyperreagerende) bronkier og reversibel luftvejsforsnævring af varierende sværhedsgrad. I klinisk praksis defineres sygdommen ved: Sygehistorien - der omfatter anfaldsvist, generende vejrtrækningsbesvær med piben og hvæsen, åndenød, trykken for brystet og hoste, der varierer i tid og i intensitet Ændringer i lungefunktionen i form af påvist nedsat og variabel udåndingshastighed. Sygdommen kan hos de fleste børn og unge kontrolleres med forebyggende behandling. Symptomer ved astma En række symptomer er karakteristiske for astmasygdommen. Symptomerne tillægges lige stor vægt i den lægefaglige vurdering af, hvorvidt et barn/en ung kan have astma. Typisk optræder flere symptomer samtidig: Varierende, oftest anfaldsvist, vejrtrækningsbesvær med piben, hvæsen, åndenød, trykken for brystet og hoste Hoste eller besværet vejrtrækning ved fysisk aktivitet/anstrengelse, eventuelt blot nedsat aktivitetsniveau Hoste om natten Hoste i forbindelse med følelsesmæssige udbrud (fx gråd og latter) Langvarig hoste efter forkølelser, særligt om natten og ved fysisk aktivitet Symptomerne ledsages ofte af træthed og humørsvingninger. Provokerende faktorer En række forskellige provokerende faktorer (triggere) kan udløse symptomerne: Luftvejsinfektioner med bakterier og vira (i alle aldersgrupper, men særligt hyppigt hos småbørn < 5 år) Allergener som pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampesporer (sjældent hos småbørn, men hyppigere hos børn > 5 år) Fysisk anstrengelse Uspecifikke irritanter i luften især tobaksrøg, men også mados, stearinlys, brændeovn, udendørs luftforurening m.m., samt koldt og fugtigt vejr. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 6/25

7 3 Diagnosticering Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien, gerne med symptomregistrering/dagbog, samt en klinisk undersøgelse støttet af en lungefunktionsundersøgelse og et positivt respons på et diagnostisk behandlingsforsøg med 2-3 måneders fast inhalationssteroid med sikker bedring af symptomer og/eller stigning i lungefunktion.. Desuden kan der være behov for at supplere med provokationstests, herunder anstrengelsestest. Hos børn i 0-5 års alderen er det som udgangspunkt ikke muligt at foretage lungefunktionsundersøgelse ved hjælp af spirometri, og diagnosen baserer sig således på sygehistorien, den kliniske fremtræden og et diagnostisk behandlingsforsøg. Lungefunktionsundersøgelse af småbørn kræver henvisning til sygehuset, hvor helkropspletysmografi er et etableret tilbud på mange børneafdelinger. For børn og unge over fem år diagnosticeres astma udover sygehistorien gennem dokumentation af reversibilitet/variabilitet af lungefunktionen eller eventuelt nedsat lungefunktion ved spirometri samt diagnostisk behandlingsforsøg. Uanset alder bør alle børn og unge med behandlingskrævende astmasymptomer derudover have foretaget allergiudredning med priktest og/eller blodprøve for allergiantistof (allergenspecifikt IgE). Diagnosen og behandlingsbehov bør løbende revurderes, og der skal henvises til speciallægepraksis eller sygehusambulatorium ved tvivl om diagnosen. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 7/25

8 4 Opsporing 4.1 Opsporing i kommunen Den kommunale sundhedstjeneste Med baggrund i sundhedsloven og Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (BEK nr af 03/12/2010) skal kommuner gennem den kommunale sundhedstjeneste tilrettelægge og tilbyde forebyggende sundhedsydelser til alle børn og unge. Udover at skulle yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats er kommunerne også forpligtet til at tilbyde en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn og unge med særlige behov, herunder fx som følge af astma. I forbindelse med indskolings- og udskolingsundersøgelserne 3 er det muligt for sundhedsplejersken at stille forældre og børn en række validerede spørgsmål relateret til astma (se bilag 1). Spørgsmålene kan med fordel udleveres til børnene/den unge i forvejen til udfyldelse i hjemmet, og uddybes ved ind- og udskolingsundersøgelsen med henblik på vurdering af behovet for henvisning til almen praksis til nærmere udredning (11). Det anbefales således, at sundhedsplejersken har særlig opmærksomhed på mulige astmasymptomer i indskolings- og udskolingsundersøgelsen samt i øvrige samtaler med eleverne, hvor anvendelse af spørgeskemaet vil være aktuelt som opsporingsværktøj. Det er også relevant at spørge nærmere ind til omfang af fysisk aktivitet og deltagelse i idrætsaktiviteter. Samtaler vil også kunne ske på foranledning af læreren, særligt klasse- og idrætslærer, som har observeret ændringer hos barnet/den unge (se kap ). Samtalerne forudsætter forældrenes samtykke Skoler og dagtilbud Lærere i grundskolen, især klasse- og idrætslærer, samt personalet i fritids- og dagtilbud er centrale i forbindelse med tidlig opsporing af astma. De vil ofte lægge mærke til nogle af de nævnte symptomer på sygdommen i forbindelse med børnenes leg og øvrige fysiske aktivitet, eller idrætsaktiviteter, men vil måske ikke umiddelbart forbinde symptomerne med sygdommen, fordi de mangler viden herom. Det anbefales, at sundhedsplejersken vejleder lærere og det pædagogiske personale om, hvilke symptomer man især skal være opmærksom på hos børnene med henblik på tidlig opsporing af astma, herunder om vigtigheden af efterfølgende at informere forældrene og med deres accept sundhedsplejersken herom (11). 3 Eller på andre tidspunkter, såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet det. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 8/25

9 4.1.3 Lungefunktionsundersøgelser Lungefunktionsundersøgelse ved spirometri i kommunen, fx på et sundhedscenter, bør kun etableres i projektsammenhæng, da der ikke er viden om effekten heraf. Der bør i den forbindelse være krav til kvalitetssikring af målingerne/udstyret, og projektet bør efterfølgende evalueres. Ved mistanke om astma bør der altid henvises til almen praksis med henblik på diagnostik og udredning. 4.2 Opsporing i almen praksis De forebyggende børneundersøgelser Det fremgår af sundhedslovens 63 stk. 2, at den praktiserende læge skal tilbyde syv forebyggende helbredsundersøgelser, heraf tre i barnets første leveår. Bekendtgørelsen om de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (BEK nr af 32/12/2010) fastlægger tidspunkterne for undersøgelserne (ved 5 uger, 5 og 12 måneder samt 2, 3, 4 og 5 år). Det fremgår desuden, at en forebyggende helbredsundersøgelse skal omfatte: Samtale om barnets trivsel, udvikling og eventuel sygelighed Undersøgelse af barnet Samtale med og vejledning af forældrene Tilbud om vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning. Det anbefales, at der her er øget opmærksomhed på symptomer på astmatisk bronkitis/astma, men også på relaterede sygdomme som eksem og fødevareallergi, der kan være mere fremtrædende ved de første undersøgelser Opsporing i øvrigt Der bør foretages diagnostisk undersøgelse for mulig astma, jf. kap. 3, hvis den praktiserende læge får kendskab til, at barnet/den unge har gentagne luftvejsinfektioner/tilfælde af astmatisk bronkitis, fx i forbindelse med en henvendelse fra sundhedsplejersken. Ligeledes bør børn og unge med høfeber systematisk udspørges om astmasymptomer og have lavet en lungefunktionsundersøgelse, uanset om de henvender sig med astmasymptomer eller ej. 4.3 Opmærksomhed i hjemmet/hos pårørende Kendskab til en række opmærksomhedspunkter om astma hos familien og andre pårørende kan medvirke til et øget observationsniveau og dermed mulighed for tidlig opsporing af astma. Der bør være opmærksomhed på følgende: Om barnet/den unge har vedvarende luftvejssymptomer Om barnet/den unge er fysisk inaktiv, det vil sige: o barnet/den unge trækker sig fra lege med fysisk aktivitet mv. o barnet/den unge ønsker ikke at deltage i sport eller indtager en mere passiv rolle, fx målmand i fodbold. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 9/25

10 5 Opfølgning For at sikre en tilstrækkelig opfølgning af børn og unge med astma er det centralt, at alle voksne omkring børn og unge med astma, både forældre, bedsteforældre, fagprofessionelle i fx dagpleje, vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger og fritidsaktiviteter, har et tilstrækkeligt vidensniveau og kendskab til astma og de provokerende faktorer, der kan udløse symptomer, fx allergener, irritanter og infektioner (12). Forældre og andre ansvarlige voksne kan på den baggrund forsøge at undgå dem ved at have fokus på vaner og rutiner. Derudover skal de fagprofessionelle have tilstrækkeligt kendskab til behandling af astma, således at de ved, hvordan de skal agere, hvis et barn/en ung med astma får symptomer. Ydermere er det vigtigt at udbrede kendskabet til sammenhængen mellem høfeber og astma, så nye symptomer eller forværring af eksisterende symptomer opdages. Ligeledes bør der være et skærpet fokus på børn og unge med eksem og/eller fødevareallergi, idet de har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. En mulig løsning er, at relevante fagprofessionelle systematisk gennemgår et struktureret undervisningsforløb. Det er vigtigt, at symptomerne nøje gennemgås og eksemplificeres, så de fagprofessionelle kan genkende symptomerne i deres daglige arbejde. Symptomer er fx: åndenød besværet vejrtrækning hvæsende/pibende vejrtrækning trykken for brystet hoste inaktivitet irritabilitet træthed. På den måde får de fagprofessionelle både viden om de klassiske astmasymptomer samt de mere diffuse symptomer på sygdommen, og dermed redskaber til tidlig opsporing af astma og forværring i tilstanden og også mulighed for at kunne indgå i en dialog med forældre til børn og unge med mulige astmasymptomer. Voksne, der i hverdagen har kontakt med et barn/en ung, der allerede har diagnosen astma, skal opfordres til en god og konstruktiv dialog med forældrene om barnet/den unges symptomer og trivsel. Tilbagemeldingerne vil være brugbar viden for forældrene, som får mulighed for at reagere og handle. Det er vigtigt, at måden, hvorpå disse tilbagemeldinger videregives, bliver struktureret, således at observationerne ikke glemmes i en travl hverdag. Dialogen mellem barnets hjem og andre voksne kan i den forbindelse hensigtsmæssigt ske med hjælp fra en liste med opmærksomhedspunkter (se nedenfor), som forældrene alene eller i samarbejde med lægen kan udfylde og videregive til de relevante voksne, fx de fagprofessionelle, 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 10/25

11 bedsteforældre, legekammeraters forældre og andre ansvarlige voksne omkring barnets fritidsaktiviteter. Listen kan indeholde informationer om: hvilke symptomer der skal reageres på hvilken medicin barnet skal have, og hvornår medicinen skal gives hvordan medicin gives korrekt hvordan man skal agere, hvis medicinen ikke virker efter hensigten eller ikke fjerner alle symptomer i hvilke situationer man skal kontakte forældre i hvilke situationer man skal ringe efter lægehjælp hvilke allergener og irritanter der kan udløse symptomer hos den enkelte betydningen af fysisk aktivitet. I forhold til unge med astma er det vigtigt, at alle aktører omkring den unge er opmærksomme på og forholder sig til de barrierer, i forhold til at passe behandlingen, som unge med kroniske sygdomme oplever. Det kan være at føle sig anderledes end vennerne, at føle sig uden for fællesskabet og at have en dårlig kommunikation med både forældre og lægen (13). Undersøgelser viser endvidere, at unge med astma ryger mere end unge uden astma (14). Forebyggelse af rygestart er derfor i særlig grad vigtig hos denne gruppe, fordi rygningen ud over de generelle skadelige effekter både forværre astmasymptomerne og også interfererer med behandlingen. 5.1 Opfølgning i kommunen Børn og unge med særlige behov, herunder behov der er opstået i forbindelse med astma, skal tilbydes en særlig indsats, fx øget rådgivning, bistand samt eventuelt yderligere undersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske (11). Hvis sundhedsplejersken har henvist et barn til den praktiserende læge for nærmere undersøgelse for mulig astma eller har opfordret forældrene til at henvende sig til lægen, bør information om resultatet heraf altid efterspørges og noteres i journalen. I sundhedsplejerskesamtalerne i skolen vil det blandt andet være relevant at drøfte medicinhåndtering hos børn med astma (9), hvilket har betydning i forhold til skoledagen, men særligt relevant i forhold til idræt og børn/unges generelle muligheder for fysisk aktivitet i skolen. Her kan det fx være vigtigt, at minde børn og unge med astma om, at de skal have deres akutmedicin med i skole/til aktiviteter, så de har den, hvis der skulle opstå et behov. Nogle skal også, efter lægens anvisning, tage deres medicin før træning eller anden aktivitet. Til samtalerne kan det overvejes at inddrage klasse- og idrætslærer og/eller pædagoger fra skolefritidsordninger. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 11/25

12 I forbindelse med den kommunale sundhedstjenestes bistand til institutioner (BEK nr af 03/12/ stk. 1 (rådgivning om sundhed og trivsel) og 12 (børn med særlige behov)) vil det ligeledes være vigtigt at informere personalet om relevante opmærksomhedspunker, fx mulige provokerende faktorer og medicinhåndtering i forhold til børn, der har astmatiske symptomer/astma (17, 20). Sundhedsplejersken kan endvidere henvise til patientforeninger. I forbindelse med udskolingsundersøgelsen vil det være relevant og vigtigt at drøfte medicinhåndtering og erhvervsvalg med de unge, der har fået diagnosticeret astma (16). 5.2 Opfølgning i almen praksis, hos praktiserende børnelæger og på sygehus Følgende anbefales tilbudt i almen praksis til alle børn og unge med astma og deres familier (10): Regelmæssige kliniske kontroller, der for børn > 5 år skal inkludere spirometri samt allergi udredning: o o Sygdomsintensiteten vil være bestemmende for kadencen I kontrollen bør indgå vurdering af provokerende faktorer, fx tobaksrygning, sygdomskontrol, behandlingsadhærens, inhalationsteknik og komorbiditet, herunder allergi og andre atopiske sygdomme (atopisk eksem, fødevareallergi, høfeber mv.) En skriftlig behandlingsplan, der opdateres ved de regelmæssige kliniske kontroller Information til forældre om mulighed for at udfylde en liste over opmærksomhedspunkter alene eller i samarbejde med lægen, som beskrevet i kapitel 5. Det er vigtigt, at der kommer en systematisk tilbagemelding fra egen læge til den kommunale sundhedstjeneste, når et barn/en ung diagnosticeres med astma. I mange tilfælde ses børn ikke af den kommunale sundhedspleje mellem et-årsalderen og indskoling. Men også i skolealderen går der i mange kommuner flere år mellem den strukturelle sundhedsplejekontakt. Hvis ikke der har været behovskontakt af andre årsager, vil sundhedsplejen ikke vide, at der er et opfølgningsbehov, medmindre besked er sendt fra sundhedsvæsenets øvrige aktører. Det er ligeledes vigtigt, at overgangen fra kontrol på børneafdeling til voksenafdeling eller til praktiserende læge foregår i en planlagt og struktureret proces i samarbejde med den unge og familien ( det gode transitionsforløb ), der indledes senest ved 14-års alderen (17). 5.3 Sygdomsmestring Det anbefales, at der i regi af sundhedsaftalerne, laves aftaler om etablering af tilbud om sygdomsmestring til børn og unge med astma. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 12/25

13 Det anbefales, at barnet/den unge henvises til et tilbud om sygdomsmestring, såfremt et relevant tilbud findes. Formålet med tilbud om sygdomsmestring er at give barnet/familien/den unge en forståelse af sygdommen, dens triggere og den behandling, det er nødvendig at give i hverdagen. Herved får barnet/den unge mulighed for at mestre sygdommen og leve et normalt og aktivt liv i hjemmet, i skolen og i fritiden. Det anbefales, at tilbuddene om sygdomsmestring er strukturerede og indeholder information om sygdommens forløb og vigtigheden af og principperne for behandling. Det gælder den forebyggende behandling, også i perioder, hvor der er få eller ingen symptomer og for den akutte behandling. Der skal ligeledes gives praktisk oplæring i korrekt anvendelse af de inhalationsdevices barnet/den unge anvender og i sygdomshåndtering i det hele taget, herunder viden om udløsende faktorer (allergener og irritanter) samt det at leve med en kronisk sygdom (10). Tilbuddene bør tilpasses familiens ressourcer, herunder familiens grad af egenomsorg, sygdomsindsigt og sociokulturel baggrund (10). Tilbuddene bør være tilstrækkeligt fleksible, således at de målrettes flest mulige børn og unge med astma og deres familie, uanset om de følges i primær eller sekundær sektor og uanset sværhedsgraden af deres astma (10). Derudover kan en række behandlings- og patientrelaterede faktorer være af betydning for et vellykket behandlingsforløb (adhærens) (9) Tilbud om sygdomsmestring i regioner og kommuner Regionerne varetager rådgivning og undervisning af børn og unge med astma i forbindelse med behandling på sygehuse, herunder ambulatorier. Rådgivningen og undervisningen af børn og unge med astma samt deres forældre tilrettelægges forskelligt på forskellige afdelinger og ambulatorier. Undervisningen kan både foregå individuelt ud fra patienten og forældrenes behov eller i grupper med jævnaldrende børn og unge eller forældre. Nogle afdelinger har oprettet astmaskoler, hvor børn og unge i alderen 6-15 år modtager gruppeundervisning med jævnaldrende om sygdommen, behandling, hverdagen med astma samt motion og fysisk aktivitet. Flere regioner har opdelt deres undervisningstilbud, så børn og forældre til børn i alderen 0-5 tilbydes én form for indsats, mens børn og unge over fem år tilbydes andre indsatser. Rådgivning af aldersgruppen af årige unge med astma foregår individuelt, og i nogle regioner varetages behandlingen af denne aldersgruppe i voksenregi. Enkelte kommuner tilbyder også forskellige former for undervisning og rådgivning. Dette foregår i flere tilfælde i samarbejde med et sygehus. Nærmere information om hospitalers og kommuners sundhedstilbud findes på Sundhed.dk. (https://www.sundhed.dk/soft). 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 13/25

14 Derudover tilbyder patientforeninger rådgivning og forskellige typer af arrangementer. Det kan fx være i form af gratis telefonrådgivning 4 til alle, der har spørgsmål om blandt andet astma og også forskellige typer familiearrangementer 5. 4 Astma-Allergi Danmark - og Lungeforeningen, 5 Astma-Allergi Danmark - og Lungeforeningen OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 14/25

15 6 Organisering Hovedparten af børn og unge undersøges for astma og følges i almen praksis, og det er således her, behandlingsansvaret som udgangspunkt. Afhængigt af sygdomsforløbet henvises barnet/den unge eventuelt til en praktiserende børnelæge, sygehusets børneambulatorium eller bliver akut indlagt på sygehuset. Uanset hvor barnet følges, bør der være en plan for behandlingen og kontrol, og de rette kompetencer til at opfylde behovet skal være til stede. Det omfatter blandt andet viden om inhalationsteknik, spirometri, løbetest, priktest og undervisning af børn og unge om astma (9). I det nedenstående gives anbefalinger for organiseringen af samarbejde mellem de forskellige sundhedsprofessionelle aktører, der vil være involveret i programmet, inkl. visitationen, herunder også samarbejdet mellem almen praksis og kommunen. 6.1 Opgave- og ansvarsdeling Henvisning fra kommune til almen praksis Sundhedsplejersken bør henvise til almen praksis i følgende situationer: Iagttagelse af symptomer (jf. kapitel 2) eller andre observationer hos barnet/den unge, der giver anledning til spørgsmål/bekymring Iagttagelse af fysisk inaktivitet Utilstrækkelig eller usikker medicinhåndtering Positiv besvarelse af spørgeskemaet (6-18 år - se bilag 1) Manglende/dårlig sygdomsindsigt hos forældrene Henvisning fra almen praksis til børnelæge med særlig viden om astma Den praktiserende læge bør henvise til en børnelæge med særlig viden om astma i følgende situationer: Manglende symptomkontrol på moderat dosis inhalations steroid (trin 3-4 behandling i henhold til RADS-anbefalingen) Tvivl om diagnosen - atypiske symptomer Lav alder ved debut (-6 måneder) Komplicerende komorbiditet såsom allergi og andre atopiske sygdomme (atopisk eksem, fødevareallergi, høfeber mv.) Manglende tilgang til/viden om spirometri Manglende tilgang til/viden om spirometri (6-18 år) Dårlig adhærence og/eller sygdomsindsigt hos forældre. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 15/25

16 Langtidsvirkende b2-agonist er aldrig førstevalg til børn med astma i almen praksis og bør som udgangspunkt kun tillægges, hvis behandlingsforsøg med inhalationssteroid i middeldosis ikke giver tilstrækkelig symptomreduktion og normalisering af lungefunktion. Højdosis inhalationssteroid bør aldrig påbegyndes i almen praksis. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 16/25

17 7 Referencer 1. Bisgaard H, Szefler S. Prevalence of asthma-like symptoms in young children. Pediatr. Pulmonol 42, Eder W 1, Ege MJ, von Mutius E. The asthma epidemic. N. Engl. J. Med. 355, Sevelsted A, Pipper CB, Bisgaard H.. Stable admission rate for acute asthma in Danish children since Eur J Epidemiol Mar;31(3): Zilmer M, Steen NP,Zachariassen G,Duus T, Kristiansen B, Halken S, et al. Prevalence of astma and bronchial hyperreactivity in Danish schoolchildren: no change over 10 years. Acta Paediatr. 2011; Mar; 100(3): Moth G, Vedsted P,Schiøtz P, et al. Identification of asthmatic children using prescription data and diagnosis. Eur. J Clin. Pharmacol Jun;63(6): Hansen S, Strøm M, Maslova E, Mortensen EL, Granström C, Olsen SF et al. A comparison of three methods to measure asthma in epidemiologic studies: results from the Danish National Birth Cohort. PLoS One. 2012;7(5): e Mossing R & GD Nielsen. De samfundsøkonomiske omkostninger ved astma i Danmark i Ugeskr. Læger 2003; 165: Haahtela, T. et al. A 10 year asthma programme in Finland: major change for the better. Thorax 61, RADS. Baggrundsnotat for astma hos børn. version , Behandlingsvejledning for astma hos børn version Behandlingsvejledning Astma hos børn (primærsektor) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for ikke-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Danmarks hjemmeside om astma-allergi i skolen OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 17/25

18 13. Hanghøj S, Boisen,KA. Self-Reported Barriers to Medication Adherence Among Chronically Ill. Adolescents: A Systematic Review. Journal of Adolescent Health 54 (2014) 121e Hublet A et al. Smoking in young people with asthma. Journal of Public Health Vol. 29, No. 4, pp Sundhedsstyrelsen. Medicingivning i daginstitutioner og skoler. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen. Dit job, dit valg, dine muligheder. Hvis du har astma. Hvis du har høfeber. Hvis du har eksem - eller har haft. Sundhedsstyrelsen Boisen KA, Teilmann G. Transition mere end en overgang. Ugeskr Læger 73/10 7. marts FOA. Medicinhåndtering i dagpleje og daginstitution, https://www.foa.dk/forbund/temaer/p-aa/skal-du-give-medicin/dagpleje-ogdaginstitution. 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 18/25

19 8 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Standardiserede spørgsmål Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer Bilag 3: Arbejdsgruppens kommissorium 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 19/25

20 Bilag 1: Standardiserede spørgsmål Der foreligger standardiserede og validerede spørgsmål fra de såkaldte ISAAC studier (International Studies of Asthma and Allergy in Childhood), der i fase I ( ) havde til formål at belyse epidemiologien og sværhedsgraden af astma, høfeber og eksem i forskellige populationer i hele verden 1. Spørgsmålene er designet som et simpelt lægmands spørgeskema til børn i alderen 6-7 år og år samt deres forældre, og er derfor et oplagt valg til screening ved ind- og udskolingen. Vores nabolande Sverige og Tyskland har begge deltaget i ISAAC studierne i fase I og fase III opfølgningen ( ) 2, hvorfor spørgsmålene synes direkte overførebare til den danske befolkning. De danske fødselskohorter COPSAC 3 og DARC 4 har begge anvendt flere af ISAAC spørgsmålene i kombination med yderligere detaljerede spørgsmål og kliniske undersøgelser i forskningsøjemed. Hvis der svares ja til et af de indledende spørgsmål; det vil sige nogensinde generende lungesymptomer, høfeber symptomer eller eksem og barnet har haft gener indenfor det sidste år, bør der henvises til praktiserende læge. Generelle spørgsmål: 1. Har du (I) astma, allergi eller eksem i den nærmeste familie (søskende, forældre, bedsteforældre)? 2. Er du (dit barn) udsat for passiv rygning? 3. Er der væg-til-væg tæpper i dit (dit barns) værelse? 4. Er der et pelsdyr i dit (dit barns) hjem (fx hund, kat, kanin)? Spørgsmål vedrørende astma: 1. Har du (dit barn) nogensinde haft generende hoste, forpustelse/åndenød eller pibende/hvæsende/rallende vejrtrækning? Hvis du har svaret NEJ, så spring til spørgsmål OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 20/25

21 2. Har du (dit barn) i det sidste år haft generende hoste, forpustelse/ånde nød eller pibende/hvæsende/rallende vejrtrækning? 3. Hvor mange episoder i det sidste år har du (dit barn) oplevet disse symptomer? Ingen [ ], 1-3 [ ], 4-12 [ ], >12 [ ] 4. Har du (dit barn) i det sidste år haft generende hoste, forpustelse/åndenød eller pibende/hvæsende/rallende vejrtrækning under eller efter leg/anstrengelse/sport? 5. Har du (dit barn) i det sidste år været generet af hoste om natten i perioder, hvor du (dit barn) IKKE var forkølet? 6. Har du (dit barn) nogensinde haft astma? Spørgsmål vedrørende høfeber (Allergisk rhinitis): 1. Har du (dit barn) nogensinde haft generende nysen, løbenæse eller tilstoppet næse i perioder, hvor du (dit barn) IKKE var forkølet? Hvis du har svaret NEJ, så spring til spørgsmål Har du (dit barn) i de sidste år haft generende nysen, løbenæse eller tilstoppet næse i perioder, hvor du (dit barn) IKKE var forkølet? 3. Har disse næsesymptomer i de sidste år været ledsaget af kløende, svidende øjne? 4. Har du (dit barn) nogensinde haft høfeber? 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 21/25

22 Spørgsmål vedrørende eksem: Har du (dit barn) nogensinde haft et rødt og kløende udslet, der kom og gik i mindst 6 måneder? Hvis du har svaret NEJ, så spring til spørgsmål Har du (dit barn) i de sidste år haft et sådan rødt og kløende udslet? 3. Har dette udslet i det sidste år været til stede i albuens bøjning, i knæhaser, på ankler, på halsen eller rundt om ører / øjne? 4. Har du (dit barn) nogensinde haft eksem? Referencer til bilag 1: 1. Asher MI, Keil U, Anderson HR, et al. International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC): rationale and methods. Eur Respir J. 1995;8(3): Asher MI, Montefort S, Björkstén B, et al. Worldwide time trends in the prevalence of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and eczema in childhood: ISAAC Phases One and Three repeat multicountry cross-sectional surveys. The Lancet. 2006;368(9537): doi: /s (06) Chawes BLK, Bønnelykke K, Kreiner-Møller E, Bisgaard H. Children with allergic and nonallergic rhinitis have a similar risk of asthma. J Allergy Clin Immunol. 2010;126(3): Kjaer HF, Eller E, Høst A, Andersen KE, Bindslev-Jensen C. The prevalence of allergic diseases in an unselected group of 6-year-old children. The DARC birth cohort study. Pediatr Allergy Immunol. 2008;19(8): OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 22/25

23 Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer Medlemmer af Arbejdsgruppen vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge Dansk Lungemedicinsk Selskab Overlæge Anders Løkke (Aarhus Kommunehospital) Dansk Pædiatrisk Selskab Pædiater Bo Chawes Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende læge Carsten Ottesen Henriksen, til marts 2016 Praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, fra marts 2016 Praktiserende læge Jette Maria Elbrønd Dansk Selskab for Fysioterapi Post.doc., Ph.D., PT. Margrethe Smidth Danske Patienter Vicedirektør Anne Holm Hansen (Astma-Allergi Danmark) Sundhedsfaglig projektleder Marianne Madsen (Lungeforeningen) Danske Regioner Konsulent Rikke Gravlev Poulsen Ergoterapifaglige Selskaber Specialeansvarlig ergoterapeut Gitte Johannesen Fagligt Selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejesker Konsultationssygeplejerske Jette Hoffmann Kaas Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Udviklingssygeplejerske Birthe Hellqvist Dahl Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker Sundhedsplejerske Henriette Jepsen Foreningen af Kliniske Diætister Klinisk diætist Mette Darholt KL Marie Silbye-Hansen, til april 2016 Lone Vinhard, fra april OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 23/25

24 Kommunale repræsentanter Frederiksberg Kommune: Ledende sundhedsplejerske Susanne Dahl Vordingborg Kommune: Sundhedschef Dorrit Gutman Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Medlem af PLO s bestyrelse Jakob Dahl (observatør) Regionale repræsentanter Region Sjælland: KOL-sygeplejerske Marianne Neerup Andersen Region Syddanmark: Programchef Birthe Mette Pedersen Sundhedsdatastyrelsen Joanna Phermchai-Nielsen Thor Schliemann Sundheds- og Ældreministeriet Fuldmægtig Anne-Sofie Fanøe, til maj 2016 Fuldmægtig Louise Steiner Bruun, fra maj 2016 Sundhedsstyrelsen Sektionsleder i Planlægning Kirsten Hansen (formand) Læge Jette Blands Fuldmægtig Lene Sønderup Olesen 20. OKTOBER 2016 UNDERSØGELSESPROGRAM FOR ASTMA HOS BØRN OG UNGE SIDE 24/25

25 Bilag 3: Arbejdsgruppens kommissorium Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket prioritering af sundhedsområdet med vægt på blandt andet kronisk sygdom. Heri indgår initiativer i forhold til udvikling af forløbsplaner for kronisk sygdom, målrettede sundhedstjek, en national satsning i forhold til lungesygdomme og fast tilknyttede sygeplejersker til de svageste patienter. Sagsnr /1 Reference LSOL/JBL T E Op mod danskere har KOL. Sammenlignet med andre lande er det et højt antal. Sygdomskonsekvenserne for den enkelte kan være store, og de samfundsøkonomiske omkostninger er betydelige. Der foreligger imidlertid gode muligheder for diagnostik, ligesom der er effektive behandlingsmetoder for KOL. Der er ulighed i forekomsten af KOL, idet andelen af patienter med KOL er langt højere blandt personer med lav uddannelse. Børneastma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn. Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma. Børneastma er årsag til flest indlæggelser på de pædiatriske afdelinger. Ca børn i alderen 0-5 år indlægges årligt med astmatiske symptomer eller astma pct. af voksne har astma, og forekomsten af astma er 50 pct. højere blandt borgere med ingen eller kort uddannelse i forhold til borgere med længere uddannelse. Forudsætninger for forbedringer er dels, at sygdommene diagnosticeres og udredes tidligst muligt, således at der hurtigt kan iværksættes optimal behandling herunder forebyggelses- og/eller rehabiliteringstilbud og dels, at der sker en systematisk opfølgning og kontrol. Det sker imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. National satsning i forhold til lungesygdomme Satsningen på lungeområdet har til formål at styrke indsatsen for patienter med KOL og astma. Dette skal ske både i forhold til at opspore sygdommene tidligt, tilbyde optimal diagnostik og udredning gennem ensartede behandlingstilbud af høj kvalitet. Endvidere skal der ske en opfølgning på behandlingseffekten med aktiv brug af data. 1 Dansk Børneastma Center

26 Den styrkede indsats for mennesker med lungesygdomme omfatter af fire elementer: 1. Styrket tidlig opsporing med gennemførelse af flere lungefunktionsmålinger i almen praksis 2. Forløbsplan for KOL 3. Undersøgelsesprogram for børneastma 4. Udbredelse af telemedicinsk behandling af lungepatienter Hertil kommer en styrket opfølgning på effekt og behandlingsmål over de kommende år med udviklingen af indikatorer for kvalitet, der gør det muligt at følge op på resultaterne for mennesker med lungesygdom. Ad 1. Styrket tidlig opsporing med gennemførelse af flere lungefunktionsmålinger i almen praksis Indsatsen for at opdage sygdommene så tidligt som muligt skal styrkes blandt de grupper af borgere med en særlig risiko for lungesygdom. Der etableres målrettede sundhedstjek i almen praksis og der gennemføres en informationsindsats målrettet borgere i risiko for lungesygdom. Som led i den styrkede tidlige opsporing skal der gennemføres flere lungefunktionsmålinger og kompetencerne til at foretage og tolke lungefunktionsmålingerne korrekt skal styrkes. Det forventes, at der på den baggrund vil blive gennemført et større antal lungefunktionsma linger i almen praksis end i dag. Indsatsen vil blive monitoreret ved hjælp af relevante datakilder. Ad 2. Forløbsplan for KOL Patienter, der på baggrund af en lungefunktionsundersøgelse mv. diagnosticeres med KOL, skal have udleveret en forløbsplan, som klart beskriver, hvilken behandling og rehabilitering de kan forvente det første år efter diagnosticering. Forløbsplaner er individuelle og skal tydeliggøre, hvilke tilbud og hvilket forløb en patient, der har en given kronisk sygdom kan forvente samtidigt med, at der tages hensyn til, at patienter med kronisk sygdom kan have meget forskellige behov. Forløbsplaner stiller krav til sundhedsvæsenets aktører om at tilbyde behandling, rehabilitering og anden opfølgning af høj kvalitet til patienten umiddelbart efter diagnosticering. Derudover tager forløbsplaner afsæt i patientens behov, herunder graden af sygdom og den enkeltes ressourcer og hverdag således, at patienter kan tilbydes differentierede indsatser. Forløbsplaner skal desuden danne grundlag for, at patienten kan få beskrevet, hvilket forløb han/hun kan forvente, det vil sige de behandlings- og rehabiliteringstilbud, som patienten modtager. Forløbsplanerne starter i almen praksis, og hovedvægten af de indsatser, der indgår, vil typisk varetages i hhv. almen praksis og kommunen. Forløbsplanen for KOL skal derfor afspejle og beskrive centrale aspekter af patienternes behandlings- og rehabiliteringsforløb inkl. indholdet i disse, herunder også Side 2

27 patientens egne muligheder, præferencer og valg. Forløbsplanerne skal således modvirke ubegrundet ulighed i tilbud og kvalitet af patientforløb som følge af ulige forudsætninger. Det er sundhedsprofessionelle i almen praksis, på sygehus, i speciallægepraksis og i kommunale rehabiliteringstilbud, der sammen med patienten, skal anvende de enkelte forløbsplaner. Ad 3. Undersøgelsesprogram for børneastma Der skal udvikles et systematisk undersøgelsesprogram for børneastma med henblik på tidligst muligt at diagnosticere, udrede og følge op på børn (0-15 (18) år), med astma. Netop afsluttet initiativ i regi af RADS i form af baggrundsnotat for behandling af astma hos børn 2 omfatter, og den igangværende nationale kliniske retningslinje for ikke farmakologisk behandling af børn med astma i regi af Sundhedsstyrelsen vil omfatte afsnit om diagnostik og udredning af astma hos børn. Derudover forventer Dansk Selskab for Almen Medicin at påbegynde og om muligt færdiggøre en klinisk vejledning om diagnostik og behandling af børneastma i løbet af Det forventes dermed, at det nationale undersøgelsesprogram for børneastma baseres på de igangværende arbejder, idet der vil kunne tilføjes elementer, der ikke måtte være beskrevet her fx i forhold til tidlig opsporing gennem den kommunale sundhedstjeneste. Derudover vil programmet indeholde en beskrivelse af og anbefalinger for samarbejdet mellem de forskellige sundhedsprofessionelle aktører, der vil være involveret i programmet, herunder også samarbejdet mellem almen praksis og kommunen, blandt andet samarbejdet med den kommunale sundhedstjeneste. Det forventes, at denne del af programmet kan udarbejdes i første kvartal af I forbindelse med det systematiske undersøgelsesprogram for børneastma vil de praktiserende lægers kompetencer til at identificere og udrede sygdommen blive styrket blandt andet i forhold til at foretage og tolke relevante lungefunktionsmålingerne korrekt. Ad 4. Udbredelse af telemedicinsk behandling af lungepatienter Telemedicinsk behandling, der støtter patienter med KOL i at håndtere deres sygdom og blive behandlet i hjemmet, skal udbredes til hele landet. Dette sker i regi af Digitaliseringsstyrelsen og indgår ikke i arbejdsgruppens kommissorium. 2 %20Anvendelse%20af%20Dyr%20Sygehusmedicin/Astma%20hos%20børn%20BGN ashx Side 3

28 Arbejdsgruppens opgaver Arbejdsgruppen skal rådgive Sundhedsstyrelsen ved at kvalificere og drøfte oplæg i forhold til: 1. Styrket tidlig opsporing med gennemførelse af flere lungefunktionsmålinger i almen praksis (2015) Input til initiativer til tidlig opsporing af KOL, herunder gennemførelse af flere lungefunktionsmålinger i almen praksis, indhold i målrettet informationskampagne og monitorering af den styrkede indsats. 2. Udvikling af forløbsplan for KOL (2015) Præcisering af målgruppe, herunder stratificering Sundhedsfagligt indhold i forløbsplanen Ansvars- og rollefordeling Monitorering Der tilknyttes en ekstern faglig konsulent til at foretage en litteraturgennemgang, der med arbejdsgruppens kvalificering kan bruges som grundlag for en opdatering af nødvendige dele af anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og behandling af KOL. 3. Undersøgelsesprogram for børneastma (2016) Supplere indhold i foreliggende programmer, hvis der vurderes at være manglende elementer, herunder fagligt indhold, organisering af samarbejdet mellem aktører og sektorer samt kompetencebehov. Herudover skal arbejdsgruppen bidrage til udviklingen af relevante parametre til opfølgning på kvalitet og effekt af den styrkede lungeindsats. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i sundhedsstrategien Jo før jo bedre, der skal forbedre kvaliteten via synlighed og åbenhed om resultater. Arbejdsgruppens sammensætning Sundhedsstyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de faglige selskaber og driftsherrer. Sammensætningen skal tilgodese, at der samlet set er den fornødne faglige ekspertise, og at der kan opnås opbakning til den organisatoriske forankring af indsatserne. Arbejdsgruppen er repræsenteret ved følgende parter: Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat) Dansk Lungemedicinsk Selskab (2) Dansk Pædiatrisk Selskab (1) Dansk Selskab for Almen Medicin (2) Fagligt selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (1) Fagligt selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejersker (1) Dansk Selskab for Fysioterapi (1) Ergoterapifaglige Selskaber (1) Side 4

29 Foreningen af Kliniske Diætister (1) Danske Patienter (1) KL/kommuner (1 + 2) Danske Regioner/regioner (1 + 2) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (1) Statens Serum Institut (2, heraf 1 fra National Sundheds-it) Praktiserende Lægers Organisation (1) (observatør) Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker (1) Sundhedsstyrelsen kan indhente yderligere sagkyndig ekspertise. De lægefaglige og sygeplejefaglige repræsentanter udpeges af de faglige selskaber. Arbejdsgruppens møder Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som arbejdsgruppen drøfter og kvalificerer. Efter møder i arbejdsgruppen udarbejdes et beslutningsreferat, der udsendes cirka én uge efter mødets afholdelse. Side 5

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

Undersøgelses- program for astma hos børn og unge

Undersøgelses- program for astma hos børn og unge Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge 2016 Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL NOTAT 29. MARTS 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF POULINE GRINGER HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL Forløbsprogrammet for KOL har mere tekst og dybere faglighed i forhold de øvrige programmer, men

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 26.01.17 Case Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere