Mit Frederiksberg Udeskole i byen

Transkript

1 Mit Frederiksberg Udeskole i byen M O N I Q U E V I T G E R P H. D. - S T U D E R E N D E R U C / P H M E T R O P O L

2 Ph.d.-projekt: Rum, læring og sociale relationer i inde- og udeskole Feltarbejde i 6.A på Søndermarkskolen nov feb.2013: Deltagerobservation (feltnoter, foto og video) Interview med elever og lærer, Kristine Kreutzmann

3 Udeskole som erfarings- og stedsbaseret pædagogik med fokus på steder, mennesker og aktiviteter Som opgør med treenigheden af lærer, klasseværelse og tekster (Bentsen 2010)

4 Stedets betydning for læring ( ) information, in itself, is not knowledge, nor do we become more knowlegdeable through its accumulation. Our knowledgeability consists, rather, in the capacity to situate such information, and understand its meaning, within the context of a direct perceptual engagement with our environments. And we develop this capacity, I contend, by having things shown to us (Ingold, T. 2000:21)

5 Pia Christensen (2008) skelner mellem emplaced knowledge of places og spatial knowledge Emplaced knowledge: personlig viden om steder, barnets betydningstilskrivning af et sted gennem kropsligt baserede, sansebetonede erfaringer (et bestemt sted forbindes fx med stemninger, aktiviteter eller sociale relationer) Spatial knowledge: abstrakt, generaliseret viden om steder som den kommer til udtryk i kort og målinger

6 Forskellige steder - forskellige stemninger og sansesindtryk Det stank det er det jeg husker mest (Amagerforbrændingen) Der er sindssygt varmt derude ( ) det var støvet (Amagerforbrændingen) Der lugtede af tis (plejehjemmet) Stemningen var en lille smule trykket (klosteret) Det var koldt (mødet med den hjemløse, Morten Blomst, foran Netto) Jeg er ikke så glad for kirkegårde. Jeg begyndte faktisk at græde (Vester Kirkegård) Det var helt underligt fordi kongen må jo have haft det i hånden (Stadsarkivet: om at stå med et brev som kongen havde modtaget i 1700 tallet) Det var meget moderne med glasvinduer. Jeg synes det har for lidt personlighed (Frederiksberg Gymnasium)

7 Byens steder og byens mennesker Relation mellem sted og person: Personen repræsenterer stedet, fx arkivaren på Stadsarkivet eller rundviseren på Amagerforbrændingen Stedet repræsenterer personen, fx den hjemløse foran Netto eller nonnen i klosteret

8 Et andet liv Det var hans sted (pige) Det var sådan han levede og det var bare sandt rigtigt (dreng) Vi står også og oplever hvor koldt det er og hvordan han bare står hele dagen og venter på at nogen køber et blad. Man er vant til at man tager i skole, så tager man på klub, så tager man hjem, nogle gange tager man på ferie, det hele går som det skal. Så kommer man ud og møder en mand der har et helt, helt andet liv (dreng) Man bliver rigtig overrasket på grund af at jeg har hørt at Frederiksberg er den rigeste kommune i København eller Danmark og så er der stadig nogen der ikke får hjælp og som sover på gaden (pige)

9 Empati Jeg havde aldrig forventet at man på udeskole ville komme hen og møde en hjemløs ( ) Jeg havde tænkt man skulle besøge firmaer og parker og monumenter, alle mulige ting, men hjemløse det troede jeg slet ikke man kunne ( ) at se hvordan han levede, hvordan han overlevede, hvad han havde gennemlevet i sit liv. Hvordan han var blevet hjemløs, hvorfor han var blevet hjemløs. ( ) jeg troede det var sådan nogle der tog stoffer og drak. Det havde han så også gjort. Det var ikke nogen jeg helt ville interessere mig så meget for (dreng)

10

11 Frustration Pige 1: Det blev vi meget rystede over så derfor stillede vi op med det, men så fandt vi ud af hos borgmesteren at der åbenbart ikke var særlig mange hjemløse. Men det forstår jeg så bare ikke hvorfor det så er at vi skal ud og besøge en hjemløs. Fordi han [Morten Blomst] stod jo og sagde at der var mange hjemløse som ikke havde noget sted at bo. Og så synes jeg bare ikke det gav nogen mening Pige 2: Men da vi talte med Morten Blomst da sagde han at der trængte til flere væresteder. Og det må der jo også gøre hvis han siger det. Fordi han sagde der skal helt klart være flere væresteder

12 Refleksion Pige 1: Lige så snart vi nævnte hjemløse sagde han jamen det har vi styr på Int.: Føler I at I har fået noget ud af projektet? Pige 1: Altså jeg er lidt skuffet over at vi ikke kom længere. Fordi vi har jo selv lige stået og hørt på en hjemløs der har sagt at der er mange hjemløse der ikke har plads nogen steder og der er brug for flere øhm nogle flere altså de der væresteder de skal på en måde blive lidt bedre for på sådan et værested bliver der solgt stoffer og sådan noget

13 Tvivl Dreng: Morten Blomst sagde at han godt ville have flere væresteder, men så da vi kom hen og sagde at han havde sagt det, så sagde borgmesteren at der faktisk var rigtig mange væresteder og rigtig mange ting til hjemløse Int.: Og hvad tænker du om det? Dreng: Det tænker jeg sådan lidt, såh ved jeg ikke rigtig altså han bor der men det er kommunen

14 Dannelse til demokratisk medborgerskab Udeskole i lokalsamfundet skaber et samspil mellem individ og fællesskab Møder med mennesker der lever anderledes og måske under mindre gunstige vilkår end en selv skaber grundlag for mellemmenneskelig solidaritet Lokalsamfundet fungerer eksemplarisk i forhold til det nationale og globale samfund

15 Klafkis teser om en demokratisk skole 2) En demokratisk skole må have ret til eller tilkæmpe sig retten til at bevidstgøre eleverne om interesse- og opfattelsesforskelle og konflikter i samfundet og til at formidle grundlaget for en evne til engang at bestemme deres eget ståsted i forhold til forskellige og til dels modstridende samfundsmæssige opfattelser og interesser økonomiske, politiske, kulturelle og religiøse opfattelser og interesser. For så vidt er en demokratisk skole en institution, der gør opmærksom på kontroverser og konflikter og gør dem til genstand for drøftelse (Klafki 2002:68)

16 4) En skole er (eller ville være) demokratisk, hvis den har et nært forhold til virkeligheden uden for skolen, men samtidig lære eleverne at bevare en kritisk distance til denne virkelighed (Klafki 2002:68)

17 Aktiviteter Utenfor klasserommet ligger forholdene til rette for problemløsende, utforskende og praktiske opgaver (Jordet 2010:41) I urban udeskole ligger forholdene nogle gange mere til rette for en formidlingsbaseret undervisning hvor eleverne er i lytteposition i længere perioder

18 Det jeg tror børn synes er fedt ved udeskole det er at man faktisk laver noget der er spændende og ikke bare høre på en masse foredrag for der er ikke nogen børn der synes det er sjovt at sidde og høre på foredrag (pige)

19 Værd at overveje hvordan den formidlingsbaserede undervisning kan suppleres med elevcentrerede arbejdsformer i form af problemløsende, udforskende eller skabende opgaver som eleverne skal udføre i uderummet I slutningen af forløbet arbejdede klassen skabende og udforskende når de kom tilbage til skolen hvor de også bevægede sig ud af klasseværelset Indirekte sammenhæng mellem udeskole og alternative arbejdsformer

20

21 Mellemrum Vi skal gå meget stille man kan ikke sådan løbe rundt fordi man går på en vej eller venter på bussen. Man kan kun stå og snakke og hvis det bliver for højt, får man skæld-ud (pige) Man kommer ud, man er på en måde sådan lidt fri, fri for at sidde indenfor på en stol, limet fast åhh (kryber sammen, gør sig smal med hænderne samlet foran brystet) og så kan man bare komme ud og man kan bevæge sig (flagrer med armene) det kan jeg godt lide, altså det synes jeg er lidt frikvartersagtigt og når så også er man kommer ind fx på stadsarkivet og det så er noget man interesserer sig for så synes jeg stadigvæk det er et frikvarter (pige)

22 Litteratur Bentsen, P. (2010): Udvid skolens læringsrum. Skolen i morgen, nr. 6. Christensen P. (2008): Place, Space and Knowledge: Children in the Village and the City (reprinted). In: Lingard, B., Nixon, J. and Ranson, S (eds): Transforming Learning in Schools and Communities: the remaking of education for cosmopolitan society, London: Continuum. Ingold, T. (2000): The Perception of the Environment. Jordet, A. (2010): Klasserommet utenfor. Tilpasset opplæring I et utvidet læringsrom. Cappelen. Klafki, W. (2002): Skoleteori, skoleforskning og skoleudvikling. Hans Reitzels Forlag.