Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark."

Transkript

1 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 223 LITTERATURFORTEGNELSE BØGGILD, O. B., 1918: Den vulkanske Aske i Moleret. D. G. U. II. Rk., Nr. 33. ERIKSEN, KNUD, 1937: En foreløbig Meddelelse om Tertiæret ved Brejning paa Sydsiden af Vejle Fjord. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9. H. 2. HADDING, ASSAR, 1932: The pre-quaternary sedimentary rocks of Sweden, IV. Glauconite and glauconitic rocks. Kungl. Fysiogr. Sallsk. Handl. Lund. N. F. Bd. 43, Nr. 2. HARDER, POUL, 1913: De oligocæne Lag i Jærnbanegennemskæringen ved Aarhus Station. D. G. U. II. Rk., Nr. 22. SALOMON, W., 1924: Grundziige der Geologie, I. Stuttgart. ØDUM, HILMAR, 1936: Marint Nedre Oligocæn i Danmark. Medd. Dansk Geol. For. Bd. 9, H. 1, pag. 88. Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. (Foreløbig Meddelelse). Af Joh s. Iversen. Medens man i vore østlige Nabolande i en Aarrække har kunnet adskille mindst to marine Transgressioner i Litorina-Tiden 1 ), har det ikke her i Landet været muligt med de sædvanlige Metoder Undersøgelse af Stråndvolde o. 1. at iagttage tilsvarende Forhold. Deraf fremgik dog ikke, at Litorinatransgressionen i Danmark skulde have haft et principielt afvigende Forløb; den Mulighed stod aaben, at Stenalderhavets Oscillationer blot ikke var saa udprægede her som længere østpaa og derfor kun vanskeligt lod sig studere i Marken, men krævede en speciellere Metodik. Ved de i det følgende refererede Undersøgelser har jeg forsøgt at kaste Lys over Problemet ved Hjælp af tre forskellige Metoder, der alle bygger paa mikroskopiske Analyser af Fjordaflejringers Fossilindhold. Materialet hertil fremskaffedes ved Boringer i tre særlig egnede forhenværende Litorina-Fjorde. Ved hver Boring udtoges en kontinuerlig Serie af Dyndprøver, som analyseredes i Laboratoriet. En indgaaende Diskussion af Metodikken saavelsom Fremlæggelsen af Primærmaterialet maa udskydes til den udførlige Publikation af Undersøgelserne. Et fortrinligt ogsaa tidligere flere Gange anvendt Middel er Diatoméanalyser 2 ). Paa Grund af deres Følsomhed for Milieuforholdene og deres Skallers store Modstandskraft er Diatoméerne særlig velegnede til at give Oplysninger om geologiske Aflejringers Dannelsesvilkaar. Forudsætningen er selvfølgelig et Kendskab til de recente Diatoméers Levemaade. Man inddeler Diatoméerne i Planktonformer, der svæver frit i Vandet, Epifyter, der kravler rundt paa Vandplanter, og Bundformer, der holder til i Slammet. Indenfor den sidste Type adskilles Dybbundformer og Grundbundformer, der henholdsvis ønsker dybere og grundere Vand. I en Søs eller Fjords litorale vegetationsklædte Zones Aflejringer opsamles derfor fortrinsvis Epifyt- og Grundbunddiatoméer, medens Slammet fra det dybere Vand udenfor den højere Vegetations Grænse

2 224 Mindre Meddelelser. kommer til at indeholde i Hovedsagen blot Plankton- og Dybbunddiatoméer. Vekslinger i en Fjords Vandstand vil altsaa kunne give sig til Kende i Aflejringernes Diatoméflora 2 ). Paa tværs af denne Inddeling grupperes Diatoméerne efter deres Saltkrav 3 ) i Havformer (Euhalobier), Brakvandsformer (Mesohalobier) og Ferskvandsformer (Oligohalobier); desuden adskiller man Euryhalobier, der trives baade i stærkt Saltvand og i svagt Brakvand. Til Oligohalobierne horer ogsaa de»halophile«diatoméer, der vel ynder en ganske ringe Saltholdighed og derfor kun i svagt brakke Vande opnaar Masseudfoldelse, men hvis øvre Grænse i Saltskalaen ligger betydeligt lavere end hos Mesohalobierne. Ved en statistisk Undersøgelse af Forskydningen af disse Typers Hyppighed i en Lagfølge faar man et Udtryk for Saltholdighedens Vekslen i Fjorden under Aflejringens Dannelse. Hvorledes kan dette nu udnyttes i Forbindelse med vort Emne? Enklest ligger Forholdene, hvor en Indsø én eller flere Gange transgredieres af Havet; et ideelt Eksempel herpaa frembyder Søborg Sø (sml. Omtalen nedenfor og Fig. 1). Noget mindre sikker ligger Sagen, hvor der er Tale om en Fjord, hvis Saltholdighed vel har vekslet, men som dog aldrig.helt har mistet Forbindelsen med Havet i den paagældende Tid. Dette Problem vil blive berørt ved Behandlingen af Litorinaaf lej ringerne i Ordrup Mose ved Klampenborg (S. 226 ff). En helt afvigende Metode er anvendt ved Korup Sø, hvor Indholdet af visse ; prækvartære Mikrofossilier (»Hystrix«1 )) bestemtes i Relation til Antallet af.træpollen. Udprægede Maksima i i/j/s/n'x-kurven forklares som Vidnesbyrd om en relativ stærk Nedbrydning af Kysten, der fortrinsvis maa have fundet Sted omkring Transgressionsmaksima, medens Aflejringer uden Hystrix formodes at være dannede i en Regressions- eller dog Stilstandsperiode. Det har nemlig vist sig, at Hystrix ikke findes i Indsøernes Gytjer, men optræder regelmæssigt i Morænen og udskyllet herfra i senglaciale og marine lerholdige Aflejringer. Vi vil gaa over til at behandle de enkelte undersøgte Lokaliteter og begynde med Søborg Sø. Gennem Litteraturen 5 ) blev jeg klar over, at dette store Bassin med sine tykke Gytjeaf lej ringer i' særlig Grad maatte egne sig til Studiet af Litorinahavets eventuelle Oscillationer. Tærskelen til Søen ligger saa beskyttet som vel muligt nær Søen i en Slyngning af den lange men grunde og over det meste kun smalle Arm, der vistnok har været Bassinets eneste Forbindelse med Havet. Tærskelhøjden er nu 5 m o. H., d. v. s. kun lidet under den Højde, som Litorinahavets højeste Vandstand paa dette Sted naaede op til 6 ). Ifald der har været flere Litorinatransgressioner, skulde ogsaa Søborg Sø kunne opvise flere Saltvandstransgressioner i Form af»fjordperioder«adskilt ved»indsøperioder«. At dette faktisk har været Tilfældet, viste en diatoméstatistisk Undersøgelse, som er gengivet i diagrammatisk Form (Fig. 1). Allerede under Boringerne, som udførtes sammen med stud. mag. J. TROELS-SMITH i 1935, kunde man kende 4 mørke Lag, adskilte ved helt lyse Aflejringer; det viste sig snart, at disse fire mørke Lag svarede til 4 Fjordperioder. For at vise Diatoméernes Paalidelighed som Saltindikatorer har jeg ud-

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 225 Fig. 1. Søborg So. Pollendiagram (Signaturforklaring se Fig. 4) med dens Zoner angivet til venstre (VI, VII a, VII b, VIII). Silhouetten A giver Procenten af Chenopodiacépollen i Forh. t. Træpollensummen. B er et Diatomédiagram bygget paa Planktonformer; saltkrævende Former sort, haloflle Ferskvandsformer prikket, typiske Ferskvandsformer aabent, tilsammen 100%. C. Silhouetten angiver Procenten af saltkrævende Epifytdiatoméer i Forh. t. Summen af samtlige Epifytformer; de mest udprægede (euhalobe) Saltvandsformers Procent angivet ved en hvid Linie indenfor Silhouetten. De lodrette Streger midt i Tabellen angiver Beliggenheden af Søborg Sos Fjordperioder (I, II, III, IV) i Pollendiagrammet. Sml. iovrigt Teksten.

4 226 Mindre Meddelelser. arbejdet to indbyrdes helt uafhængige Statistikker, den ene (B, se Fig. 1) paa Epifyt-, den anden (C) paa Plankton-Diatoméerne. Paa Figuren vil det ses, at Kurveforløbet for hhv. de mesohalobe Epifyter og de mesohalobe Planktonformer viser Overensstemmelse selv i Detailler. Tillige fremgaar det klart,at IndsøperioderneogFjordperioderne er skarpt adskilte. Parallelt med Kurven for de mesohalobe Diatoméer gaar ogsaa Kurven for Chenopodi'ace'-Pollen Landplanternes Vidnesbyrd.om det salte Vands vekslende Indflydelse. Af særlig Vigtighed er det iøvrigt, at denne Kurve ikke er^afbrudt i de to første mellem Fjordaflejringer liggende Indsølag: deraf kan man slutte, at der i umiddelbar Nærhed af Søen har været Saltenge med Chenopodiaceer. I disse to Indsøperioder maa det salte Vand altsaa have staaet i den smalle Del af Fjorden lige paa den anden Side af Tærskelen. Overgang fra Indsø til Fjord kan kun forklares paa to Maader; enten er Vandstanden i Havet*) steget, eller ogsaa er Tærskelhøjden formindsket som Følge af en Stormflods Gennembrud. Til Gunst for den første Tydning taler følgende Momenter: 1) Tærskelen ligger som nævnt ualmindelig velbeskyttet og ytrer sig nu kun som en ubetydelig Stigning i den smalle Lavning. 2) Hvis en Fjordperiode blot var foraarsaget af Tærskelgennembrud i én særlig stærk Stormflod, maatte man vente, at Saltholdigheden var særlig stor umiddelbart efter Gennembrydningen. Dette har ikke været Tilfældet, tværtimod synes Saltholdigheden at være steget jævnt. 3) Stadiernes store Langvarighed. Bortset fra den første Fjordperiode maa saavel Fjord- som Indsøstadierne alle have strakt sig over adskillige Aarhundreder. Fig. 1 giver ogsaa et med Diatomédiagrammet korresponderende Pollendiagram, som tillader en Tidsfæsteise af Perioderne. Særlig skarpt daterede er den første og den fjerde Fjordperiode. Den første (»Søborg I«) ligger ubetydeligt over Zonegrænsen VI VII'), der betegner Grænsen mellem Fyrre- og Egetid; den fjerde (»Søborg IV«) begynder umiddelbart under Zonegrænsen VII VIII og spænder over hele det ejendommelige Minimum for Egeblandskovens Kurve forneden i Zone VIII, ligesom den omfatter det karakteristiske Hasselmaksimum, der altid findes paa dette Sted. Ifølge KNUD JESSENS Undersøgelser 8 ) ligger Zonegrænsen VII VIII i den ældre Del af Yngre Stenalder. Klampenborg Fjord. Ved Klampenborg har i Litorinatid gaaet en Øresundsfjord ind i Landet. Ved en Boring (Kote 2,6 m o. H.) i Enghaverenden fandtes øverst et tyndt Lag formuldet Tørv over 21 cm Søkalk; derefter fulgte 4,5 m Brakvands- og Saltvandsgytje, som hvilede paa boreal Sphagnumtørv. Saltholdigheden i den lavvandede og lukkede Klampenborg Fjord har været bestemt af Forholdet mellem det gennem Enghaverenden tilflydende Ferskvand og det gennem Fjordhalsen indstrømmende Saltvand. Dette Forhold vil ved en Stigning af Havets Vandspejl, som letter Til- *) Det er Højvandstanden, der er det afgørende, hvilket ikke er ligegyldigt at erindre, eftersom der i Litorinatid ifølge mundtlig Meddelelse fra Dr. E. STEE- MANN NIELSEN maa have været et stærkt Tidevande. I Søborg Fjorden vil Tidevandet dog paa Grund af lokale Forhold være blevet stærkt reduceret!

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. 'København. Bd. 9 [1937]. 227 førselen af Saltvand, være bleven forskudt saaledes, at Saltkoncentrationen i Fjorden er steget. Paa denne Maade skulde Transgressionsmaxima give sig til Kende ved Maxima i Fjordvandets Saltholdighed, om ikke andre Faktorer griber modificerende ind. Fig. 2 giver et Diatomédiagram, som er bygget op paa Saltkrav- Typernes procentvise Hyppighed gennem Lagene; da Epifytdiatoméerne var stærkt fremherskende, er Statistikken bygget op paa disse. Den ekstremt saltkrævende Dybbunddiatomé Paralia er beregnet for sig i Forhold til Summen af Epifytdiatoméerne. Ved en Sammenstilling af Diatomé- og Pollendiagrammerne (Fig. 2 3) viser det sig, at Fjorden er opstaaet paa et tidligt Tidspunkt, nemlig kort før Egeskovens Træsorter vandt Overhaand over Fyrren, d. v. s. i sen Mulleruptid. Efter Diatoméernes Vidnesbyrd har Fjorden til at begynde med været brak; et Maksimum af Saltvandsdiatoméer i denne Periode er (efter Pollendiagrammet) aabenbart samtidig med Søborg Søs første Fjordperiode. Den udpræget salte Periode synes i Klampenborg Fjord at begynde samtidig med Søborg Søs anden Fjordperiode. De to udprægede (og maaske ogsaa det mindre?) Maksima af den ekstreme Saltvandsdiatomé Paralia sulcata tydes enklest som foraarsaget af tilsvarende Maksima i Saltholdigheden. Det sidste begynder her paa nøjagtig samme Sted i Pollendiagrammet som Søborg Søs fjerde Fjordperiode. Derefter har en Strandvold ændret Forholdene i Fjorden radikalt ; der dannes nu Søkalk i et fra Øresund næsten helt afspærret Bassin. Diatomédiagrammet fra Klampenborg Fjorden udarbejdedes efter en lignende omend forenklet Metode som den, der tidligere er anvendt af HALDEN (1. c.) ved to Litorinaprofiler ved Hoganæs i Skaane. Overensstemmelsen mellem HALDENS Diagrammer og mit er meget slaaende. HALDEN adskiller paa Grundlag af sine Diagrammer to Transgressioner, hvis Maksima svarer til de to Para/za-Maksima i mit Diagram. Et mindre tydeligt Maksimum af Saltvandsdiatoméer forneden i HALDENS ene Diagram som med større Tydelighed genfindes i mit tolkes ligeledes af HALDEN om end med Tvivl som et Transgressionsmaksimum. Hvis HALDENS Tydning af sine Diagrammer er rigtig, maa den uden videre overføres paa Diagrammet paa Klampenborg Fjorden, og dermed vilde der saa at sige være bygget Bro over Øresund: den svenske Inddeling i Litorinatransgressioner vilde kunne føres over paa danske Forhold. Korup Sø. Denne til Formaalet særdeles egnede Lokalitet blev jeg opmærksom paa gennem A. JESSENS 9 ) Beskrivelse, til hvilken der henvises. Den nu udtørrede Indsø har tidligere gennem et langt, smalt og bugtet Løb staaet i Forbindelse med Kolindsund. Pollendiagrammet Fig. 4 er udført paa Grundlag af en. Prøveserie'fra en Boring i I en Dybde af 8 % m fandtes senglacialt Ferskvandsdynd, der med skarp Kontakt overlejredes af Ferskvandsgytje fra sen boreal Tid. Denne Vandstandstigning i en udpræget tør Periode forklares som det første Tegn paa Havets Transgression. Snart bryder da ogsaa det salte Vand ind i Bassinet; et papirtyndt mørkt Lag med Brakvandsdiatoméer foroven i den graahvide Kalkgytje stammer aabenbart fra en enkelt Stormflod, der naaede over Tærskelen. Lidt højere oppe begynder den sammeri- 16

6 228 Mindre Meddelelser Fig. 2. Ordrup Mose. Diatomédiagram bygget op paa Epifytformer; (1) aaben Trekant: Fersk- og Brakvandsepifyter, (2) fyldt Trekant: Havformer (Euhalobiae); den ekstremt saltkrævende Dybbunddiatomé Paralia beregnet i Forhold til Summen af Epifytformer er angivet ved fyldt Cirkel (3). hængende marine Serie, og da Diatoméerne lige med det samme og gennem hele Serien er udprægede Saltvandsformer, havde det ingen større Interesse at udarbejde et Diatomédiagram. Der sker dog en interessant Forskydning af Diatoméfloraen, idet Epifytformer er fremherskende

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1937]. 229 C III,j^ f ; I! {535 4 iz 2-^y ' 7- \T, Ai r< 4 1 U A\ t : i i i K * ' 1 \ \ i i ri 1 J \ Y if i \ /i i. -' *fp*f.!«i W **S*V^. : ' ^k 4 cy^ s 1 Å. y s ^*<"" j> 'Ss 1 '' rf! *.-/-" -0 \ r k *~* Q -» ^^ «-- z^~ *- \y ^. / -^C' *! -» _ - ""~~ *y - - H o-- <^ > ^^J u - - :-^ " /P rf _pi^ 1 i~.* L s. ^*J _- - ~n- -Corylus 150%, l rør Mb >røa > Fig. 3. Ordrup Mose. Pollendiagram korresponderende med Fig. 2. Romertallene angiver Zonerne i Diagrammet. Analyseret af J. TBOELS-SMITH og Jons. IVERSEN. YE 16»

8 230 Mindre Meddelelser Fig. 4. Pollendiagram fra Korup So. Romertallene angiver Diagramzonerne, Silhouetten Procenten af Hystrix afsat mod venstre. Signaturforklaring (sml. Figurens Underkant): xxx Fraxinus (Ask), 1 Tilia (Lind), 2 Quercus (Eg), 3 Ulmus (Elm), 4 Egeblandskov (Ulmus, Tilia, Quercus og Fraxinus tilsammen), 5 Alnus (El), 6 Betula (Birk), 7 Pinus (Fyr), 8 Corylus (Hassel).

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 231 i den nedre Ende af Serien, hvorefter- Dybburid- og Planktonformer (især Paralia) bliver altbeherskende. Tidspunktet for denne Forskydning falder efter den pollenanalytiske Datering samtidig med Begyndelsen af anden Fjordperiode i Søborg Sø saavel som med Overgangen fra Brakvandsgytje til Saltvandsgytje i Klampenborg Fjorden. Til højre i Pollendiagrammet Fig. 4 findes en sort Silhouet. Den angiver Hyppigheden af det mærkelige Mikrofossil»Hystrix«, der som ovenfor udviklet tages som Indicium for Klinterosion. I Korup Sø kunde Hystrix ikke paavises i den boreale Ferskvandsgytje, men optræder straks med Havets Indbrud i betydelig Mængde. Efter et Maksimum aftager Hyppigheden af den atter, og i nogle Analyser fandtes ikke en eneste»hystrix«. Det er nærliggende at sammenligne denne Periode med den efter det første Fjordstadium følgende Indsøperiode i Søborg Sø; Pollendiagrammet bekræfter denne Sammenstilling. Det næste udprægede Minimum falder lidt før det allerede to Gange omtalte vigtige Niveau i Pollendiagrammet, hvor Egeblandskoven gaar tilbage (Zonegrænse VII VIII). Derefter følger et udpræget.ffj/sfrzx-maksimum. En Sammenligning mellem Pollendiagrammerne fra Søborg Sø og Korup Sø, der smukt lader sig konnektere, viser med al ønskelig Tydelighed, at dette i/ysirzx-maksimum falder nøjagtig samtidig med Søborg Søs 4. Fjordperiode, ligesom dennes forudgaaende Indsøperiode aabenbart svarer til det udprægede i/j/sfr/x-minimum nedenfor det sidst omtalte //z/srrz'x-maksimum. Til Støtte for denne Opfattelse af ffz/sfrzx-forekomsten kan yderligere anføres, at Hystrix findes ret hyppigt i Søborg Søs Fjordaflejringer, medens den mangler i de mellemliggende Indsølag. De ved Hjælp af 3 forskellige Metoder ved Søborg Sø, Klampenborg Fjord og Korup Sø fremdragne Forhold finder deres naturligste Forklaring ved Antagelsen af flere Litorinatransgressioner svarende til de fra Sverige kendte Forhold. For at give disse Transgressioner et Navn, der samtidig tilkendegiver deres tidsmæssige Beliggenhed, kunde man betegne dem som henholdsvis den tidlig-atlantiske (kulminerende i Søborg Søs første Fjordperiode), den høj atlantiske (begyndende med Søborg Søs anden Fjordperiode) og den senatlantiske Transgression (svarende til Søborg Søs fjerde Fjordperiode). Hvis det i Fremtiden vil være muligt at adskille flere Oscillationer af Litorinahavet, kan de uden videre indpasses i dette Skema. Saaledes maa man tale om to højatlantiske Transgressioner, hvis det viser sig, at Søborg Søs tredje Fjordperiode har generel Betydning. Om Størrelsen af disse Transgressioner tillader det fremlagte Materiale ingen sikre Slutninger udover, at den tidlig-atlantiske naar til betydelig mindre Højde end de følgende. Paa Samsø og ved Brabrand naas Litorinamaksimet ifølge TROELS-SMITHS 10 ) Undersøgelser først med den senatlantiske Transgression. Om Regressionerne kan kun siges, at de i alle Tilfælde "kun er ubetydelige hos os; maaske er det foreløbig det rimeligste at tale om Stilstandsperioder.

10 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh S K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats i Jaravallen vid Limhamn. Ant. Tidskr. f. Sverige, Stockh. Bd ) Sml. B. HALDEN, 1929: Kvartærgeologiska Diatomacéstudier belysande den postglaciala transgressionen å svenska vestkusten. I..Hoganastrakten. G. F. F. Bd.51. 3) R. W. KOLBE, 1927: Zur Oekologie, Morphologie und Systematik der Brackwasser-Diatoméen. Pflanzenforschung H. 7. Værdifulde Oplysninger om Diatoméernes Forekomst i Forhold til Saltfaktoren er hentet fra E. ØSTRUP: Danske Diatoméer. København t9t0. 4) Vedrørende»Hystrix* sml. JOHS. IVERSEN, 1936: Sekundares Pollen'als Fehlerquelle. D. G. U. 4. Rk. Bd. 2. Nr. 15, S. 7. 5) C. K. RØRDAM, 1892: Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland. D. G. U. 2. Rk. Nr. 2, S. 44. Søborgfjordens Begrænsning revideret hos V. MILTHERS: Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. 5. Rk. Nr. 3, 2. Udgave ) ELLEN L. MERTZ, 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. D. G. U. 2. Rk. Nr ) Efter KNUD JESSENS Inddeling, se K. JESSEN 1935: Archaeological Dating in the History of North Jutland's Vegetation. Acta Archaeologica. Vol. V. Fasc. 3, S. 187 ff. 8) Se KNUD JESSEN, 1937: Den geologisk-botaniske Undersøgelse af Hjortespring Mose,' S. 27, Fodnote 5. I»Hjortespringfundet«af G. ROSENBERG med Bidrag af KNUD JESSEN og FR. JOHANNESSEN. Nord. Fortidsminder. Bd. 3, Hefte 1, ) AXEL JESSEN, 1920: Stenalderhavets Udbredelse i det nordlige Jylland. S. 87 og Kortet. D. G. U. 2. Rk. Nr ) Sml. Foredragsreferat af J. TROELS-SMITH: Datering af Ertebøllebopladser ved Hjælp af Litorina-Transgressioner og Pollenanalyse. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9 (dette Hefte). Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. Knud Ved Jessen. De Undersøgelser, som her skal forelægges, blev udført i Marken for DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE i 1930, og snart efter blev Materialet bearbejdet i Laboratoriet 1 ). Naar Arbejdet først fremlægges nu, staar dette i Forbindelse med, at jeg tidligere ikke kunde vurdere visse Forhold i Materialet, hvilket først blev mig muligt paa Grundlag af nyere pollenanalytiske Undersøgelser, og efter at JOHS. IVERSEN 2 ) og J. TROELS- SMITH 3 ) i Foredrag i Dansk Geologisk Forening i Foraaret 1937 havde fremlagt de Undersøgelser, som referes andet Sted i dette Hefte.!) Jeg er Carlsbergfondet Tak skyldig for Bistand til Udførelsen af det pollenanalytiske Arbejde, der for en væsentlig Del er foretaget af Hr. cand. mag. P. FAL KENBERG ANDERSEN under mit Tilsyn. 2 ) JOHS. IVERSEN: Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9. S ) J. TROELS-SMITH: Datering af Ertebøllebopladser ved Hjælp af Litorina-Transgressioner og Pollenanalyse. Foredragsreferat. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9 S. 253.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Anmeldelser og kritikker.

Anmeldelser og kritikker. Anmeldelser og kritikker. CHR. POULSEN : Forstenede hvirvelløse Dyr. Oversigt over de vigtigste fossile Invertebrater. (Ejnar Munksgaards Forlag, København 1948. Tekst 140 Sider, Atlas 85 Tavler. Pris

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Udtørring af nybygninger A. Keller Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 UDTØRRING AF NYBYGNINGER BESVARELSERNE AF DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE ANMELDT AF INGENIØR. A. KELLER. Den tekniske

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

8. DVI-seminar Hamburg, august 2014

8. DVI-seminar Hamburg, august 2014 8. DVI-seminar Hamburg, 21.-24. august 2014 1) Tilføjelser og rettelser til TOFDATA 5.01 OF.12: 1c6 pos. 53 (ikke OF.43) 1c8 pos. 87 1c9 pos. 27 OF ses ikke, men det er samme kliché. Ekstra kendetegn:

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere