Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark.
|
|
- Alfred Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 223 LITTERATURFORTEGNELSE BØGGILD, O. B., 1918: Den vulkanske Aske i Moleret. D. G. U. II. Rk., Nr. 33. ERIKSEN, KNUD, 1937: En foreløbig Meddelelse om Tertiæret ved Brejning paa Sydsiden af Vejle Fjord. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9. H. 2. HADDING, ASSAR, 1932: The pre-quaternary sedimentary rocks of Sweden, IV. Glauconite and glauconitic rocks. Kungl. Fysiogr. Sallsk. Handl. Lund. N. F. Bd. 43, Nr. 2. HARDER, POUL, 1913: De oligocæne Lag i Jærnbanegennemskæringen ved Aarhus Station. D. G. U. II. Rk., Nr. 22. SALOMON, W., 1924: Grundziige der Geologie, I. Stuttgart. ØDUM, HILMAR, 1936: Marint Nedre Oligocæn i Danmark. Medd. Dansk Geol. For. Bd. 9, H. 1, pag. 88. Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. (Foreløbig Meddelelse). Af Joh s. Iversen. Medens man i vore østlige Nabolande i en Aarrække har kunnet adskille mindst to marine Transgressioner i Litorina-Tiden 1 ), har det ikke her i Landet været muligt med de sædvanlige Metoder Undersøgelse af Stråndvolde o. 1. at iagttage tilsvarende Forhold. Deraf fremgik dog ikke, at Litorinatransgressionen i Danmark skulde have haft et principielt afvigende Forløb; den Mulighed stod aaben, at Stenalderhavets Oscillationer blot ikke var saa udprægede her som længere østpaa og derfor kun vanskeligt lod sig studere i Marken, men krævede en speciellere Metodik. Ved de i det følgende refererede Undersøgelser har jeg forsøgt at kaste Lys over Problemet ved Hjælp af tre forskellige Metoder, der alle bygger paa mikroskopiske Analyser af Fjordaflejringers Fossilindhold. Materialet hertil fremskaffedes ved Boringer i tre særlig egnede forhenværende Litorina-Fjorde. Ved hver Boring udtoges en kontinuerlig Serie af Dyndprøver, som analyseredes i Laboratoriet. En indgaaende Diskussion af Metodikken saavelsom Fremlæggelsen af Primærmaterialet maa udskydes til den udførlige Publikation af Undersøgelserne. Et fortrinligt ogsaa tidligere flere Gange anvendt Middel er Diatoméanalyser 2 ). Paa Grund af deres Følsomhed for Milieuforholdene og deres Skallers store Modstandskraft er Diatoméerne særlig velegnede til at give Oplysninger om geologiske Aflejringers Dannelsesvilkaar. Forudsætningen er selvfølgelig et Kendskab til de recente Diatoméers Levemaade. Man inddeler Diatoméerne i Planktonformer, der svæver frit i Vandet, Epifyter, der kravler rundt paa Vandplanter, og Bundformer, der holder til i Slammet. Indenfor den sidste Type adskilles Dybbundformer og Grundbundformer, der henholdsvis ønsker dybere og grundere Vand. I en Søs eller Fjords litorale vegetationsklædte Zones Aflejringer opsamles derfor fortrinsvis Epifyt- og Grundbunddiatoméer, medens Slammet fra det dybere Vand udenfor den højere Vegetations Grænse
2 224 Mindre Meddelelser. kommer til at indeholde i Hovedsagen blot Plankton- og Dybbunddiatoméer. Vekslinger i en Fjords Vandstand vil altsaa kunne give sig til Kende i Aflejringernes Diatoméflora 2 ). Paa tværs af denne Inddeling grupperes Diatoméerne efter deres Saltkrav 3 ) i Havformer (Euhalobier), Brakvandsformer (Mesohalobier) og Ferskvandsformer (Oligohalobier); desuden adskiller man Euryhalobier, der trives baade i stærkt Saltvand og i svagt Brakvand. Til Oligohalobierne horer ogsaa de»halophile«diatoméer, der vel ynder en ganske ringe Saltholdighed og derfor kun i svagt brakke Vande opnaar Masseudfoldelse, men hvis øvre Grænse i Saltskalaen ligger betydeligt lavere end hos Mesohalobierne. Ved en statistisk Undersøgelse af Forskydningen af disse Typers Hyppighed i en Lagfølge faar man et Udtryk for Saltholdighedens Vekslen i Fjorden under Aflejringens Dannelse. Hvorledes kan dette nu udnyttes i Forbindelse med vort Emne? Enklest ligger Forholdene, hvor en Indsø én eller flere Gange transgredieres af Havet; et ideelt Eksempel herpaa frembyder Søborg Sø (sml. Omtalen nedenfor og Fig. 1). Noget mindre sikker ligger Sagen, hvor der er Tale om en Fjord, hvis Saltholdighed vel har vekslet, men som dog aldrig.helt har mistet Forbindelsen med Havet i den paagældende Tid. Dette Problem vil blive berørt ved Behandlingen af Litorinaaf lej ringerne i Ordrup Mose ved Klampenborg (S. 226 ff). En helt afvigende Metode er anvendt ved Korup Sø, hvor Indholdet af visse ; prækvartære Mikrofossilier (»Hystrix«1 )) bestemtes i Relation til Antallet af.træpollen. Udprægede Maksima i i/j/s/n'x-kurven forklares som Vidnesbyrd om en relativ stærk Nedbrydning af Kysten, der fortrinsvis maa have fundet Sted omkring Transgressionsmaksima, medens Aflejringer uden Hystrix formodes at være dannede i en Regressions- eller dog Stilstandsperiode. Det har nemlig vist sig, at Hystrix ikke findes i Indsøernes Gytjer, men optræder regelmæssigt i Morænen og udskyllet herfra i senglaciale og marine lerholdige Aflejringer. Vi vil gaa over til at behandle de enkelte undersøgte Lokaliteter og begynde med Søborg Sø. Gennem Litteraturen 5 ) blev jeg klar over, at dette store Bassin med sine tykke Gytjeaf lej ringer i' særlig Grad maatte egne sig til Studiet af Litorinahavets eventuelle Oscillationer. Tærskelen til Søen ligger saa beskyttet som vel muligt nær Søen i en Slyngning af den lange men grunde og over det meste kun smalle Arm, der vistnok har været Bassinets eneste Forbindelse med Havet. Tærskelhøjden er nu 5 m o. H., d. v. s. kun lidet under den Højde, som Litorinahavets højeste Vandstand paa dette Sted naaede op til 6 ). Ifald der har været flere Litorinatransgressioner, skulde ogsaa Søborg Sø kunne opvise flere Saltvandstransgressioner i Form af»fjordperioder«adskilt ved»indsøperioder«. At dette faktisk har været Tilfældet, viste en diatoméstatistisk Undersøgelse, som er gengivet i diagrammatisk Form (Fig. 1). Allerede under Boringerne, som udførtes sammen med stud. mag. J. TROELS-SMITH i 1935, kunde man kende 4 mørke Lag, adskilte ved helt lyse Aflejringer; det viste sig snart, at disse fire mørke Lag svarede til 4 Fjordperioder. For at vise Diatoméernes Paalidelighed som Saltindikatorer har jeg ud-
3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 225 Fig. 1. Søborg So. Pollendiagram (Signaturforklaring se Fig. 4) med dens Zoner angivet til venstre (VI, VII a, VII b, VIII). Silhouetten A giver Procenten af Chenopodiacépollen i Forh. t. Træpollensummen. B er et Diatomédiagram bygget paa Planktonformer; saltkrævende Former sort, haloflle Ferskvandsformer prikket, typiske Ferskvandsformer aabent, tilsammen 100%. C. Silhouetten angiver Procenten af saltkrævende Epifytdiatoméer i Forh. t. Summen af samtlige Epifytformer; de mest udprægede (euhalobe) Saltvandsformers Procent angivet ved en hvid Linie indenfor Silhouetten. De lodrette Streger midt i Tabellen angiver Beliggenheden af Søborg Sos Fjordperioder (I, II, III, IV) i Pollendiagrammet. Sml. iovrigt Teksten.
4 226 Mindre Meddelelser. arbejdet to indbyrdes helt uafhængige Statistikker, den ene (B, se Fig. 1) paa Epifyt-, den anden (C) paa Plankton-Diatoméerne. Paa Figuren vil det ses, at Kurveforløbet for hhv. de mesohalobe Epifyter og de mesohalobe Planktonformer viser Overensstemmelse selv i Detailler. Tillige fremgaar det klart,at IndsøperioderneogFjordperioderne er skarpt adskilte. Parallelt med Kurven for de mesohalobe Diatoméer gaar ogsaa Kurven for Chenopodi'ace'-Pollen Landplanternes Vidnesbyrd.om det salte Vands vekslende Indflydelse. Af særlig Vigtighed er det iøvrigt, at denne Kurve ikke er^afbrudt i de to første mellem Fjordaflejringer liggende Indsølag: deraf kan man slutte, at der i umiddelbar Nærhed af Søen har været Saltenge med Chenopodiaceer. I disse to Indsøperioder maa det salte Vand altsaa have staaet i den smalle Del af Fjorden lige paa den anden Side af Tærskelen. Overgang fra Indsø til Fjord kan kun forklares paa to Maader; enten er Vandstanden i Havet*) steget, eller ogsaa er Tærskelhøjden formindsket som Følge af en Stormflods Gennembrud. Til Gunst for den første Tydning taler følgende Momenter: 1) Tærskelen ligger som nævnt ualmindelig velbeskyttet og ytrer sig nu kun som en ubetydelig Stigning i den smalle Lavning. 2) Hvis en Fjordperiode blot var foraarsaget af Tærskelgennembrud i én særlig stærk Stormflod, maatte man vente, at Saltholdigheden var særlig stor umiddelbart efter Gennembrydningen. Dette har ikke været Tilfældet, tværtimod synes Saltholdigheden at være steget jævnt. 3) Stadiernes store Langvarighed. Bortset fra den første Fjordperiode maa saavel Fjord- som Indsøstadierne alle have strakt sig over adskillige Aarhundreder. Fig. 1 giver ogsaa et med Diatomédiagrammet korresponderende Pollendiagram, som tillader en Tidsfæsteise af Perioderne. Særlig skarpt daterede er den første og den fjerde Fjordperiode. Den første (»Søborg I«) ligger ubetydeligt over Zonegrænsen VI VII'), der betegner Grænsen mellem Fyrre- og Egetid; den fjerde (»Søborg IV«) begynder umiddelbart under Zonegrænsen VII VIII og spænder over hele det ejendommelige Minimum for Egeblandskovens Kurve forneden i Zone VIII, ligesom den omfatter det karakteristiske Hasselmaksimum, der altid findes paa dette Sted. Ifølge KNUD JESSENS Undersøgelser 8 ) ligger Zonegrænsen VII VIII i den ældre Del af Yngre Stenalder. Klampenborg Fjord. Ved Klampenborg har i Litorinatid gaaet en Øresundsfjord ind i Landet. Ved en Boring (Kote 2,6 m o. H.) i Enghaverenden fandtes øverst et tyndt Lag formuldet Tørv over 21 cm Søkalk; derefter fulgte 4,5 m Brakvands- og Saltvandsgytje, som hvilede paa boreal Sphagnumtørv. Saltholdigheden i den lavvandede og lukkede Klampenborg Fjord har været bestemt af Forholdet mellem det gennem Enghaverenden tilflydende Ferskvand og det gennem Fjordhalsen indstrømmende Saltvand. Dette Forhold vil ved en Stigning af Havets Vandspejl, som letter Til- *) Det er Højvandstanden, der er det afgørende, hvilket ikke er ligegyldigt at erindre, eftersom der i Litorinatid ifølge mundtlig Meddelelse fra Dr. E. STEE- MANN NIELSEN maa have været et stærkt Tidevande. I Søborg Fjorden vil Tidevandet dog paa Grund af lokale Forhold være blevet stærkt reduceret!
5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. 'København. Bd. 9 [1937]. 227 førselen af Saltvand, være bleven forskudt saaledes, at Saltkoncentrationen i Fjorden er steget. Paa denne Maade skulde Transgressionsmaxima give sig til Kende ved Maxima i Fjordvandets Saltholdighed, om ikke andre Faktorer griber modificerende ind. Fig. 2 giver et Diatomédiagram, som er bygget op paa Saltkrav- Typernes procentvise Hyppighed gennem Lagene; da Epifytdiatoméerne var stærkt fremherskende, er Statistikken bygget op paa disse. Den ekstremt saltkrævende Dybbunddiatomé Paralia er beregnet for sig i Forhold til Summen af Epifytdiatoméerne. Ved en Sammenstilling af Diatomé- og Pollendiagrammerne (Fig. 2 3) viser det sig, at Fjorden er opstaaet paa et tidligt Tidspunkt, nemlig kort før Egeskovens Træsorter vandt Overhaand over Fyrren, d. v. s. i sen Mulleruptid. Efter Diatoméernes Vidnesbyrd har Fjorden til at begynde med været brak; et Maksimum af Saltvandsdiatoméer i denne Periode er (efter Pollendiagrammet) aabenbart samtidig med Søborg Søs første Fjordperiode. Den udpræget salte Periode synes i Klampenborg Fjord at begynde samtidig med Søborg Søs anden Fjordperiode. De to udprægede (og maaske ogsaa det mindre?) Maksima af den ekstreme Saltvandsdiatomé Paralia sulcata tydes enklest som foraarsaget af tilsvarende Maksima i Saltholdigheden. Det sidste begynder her paa nøjagtig samme Sted i Pollendiagrammet som Søborg Søs fjerde Fjordperiode. Derefter har en Strandvold ændret Forholdene i Fjorden radikalt ; der dannes nu Søkalk i et fra Øresund næsten helt afspærret Bassin. Diatomédiagrammet fra Klampenborg Fjorden udarbejdedes efter en lignende omend forenklet Metode som den, der tidligere er anvendt af HALDEN (1. c.) ved to Litorinaprofiler ved Hoganæs i Skaane. Overensstemmelsen mellem HALDENS Diagrammer og mit er meget slaaende. HALDEN adskiller paa Grundlag af sine Diagrammer to Transgressioner, hvis Maksima svarer til de to Para/za-Maksima i mit Diagram. Et mindre tydeligt Maksimum af Saltvandsdiatoméer forneden i HALDENS ene Diagram som med større Tydelighed genfindes i mit tolkes ligeledes af HALDEN om end med Tvivl som et Transgressionsmaksimum. Hvis HALDENS Tydning af sine Diagrammer er rigtig, maa den uden videre overføres paa Diagrammet paa Klampenborg Fjorden, og dermed vilde der saa at sige være bygget Bro over Øresund: den svenske Inddeling i Litorinatransgressioner vilde kunne føres over paa danske Forhold. Korup Sø. Denne til Formaalet særdeles egnede Lokalitet blev jeg opmærksom paa gennem A. JESSENS 9 ) Beskrivelse, til hvilken der henvises. Den nu udtørrede Indsø har tidligere gennem et langt, smalt og bugtet Løb staaet i Forbindelse med Kolindsund. Pollendiagrammet Fig. 4 er udført paa Grundlag af en. Prøveserie'fra en Boring i I en Dybde af 8 % m fandtes senglacialt Ferskvandsdynd, der med skarp Kontakt overlejredes af Ferskvandsgytje fra sen boreal Tid. Denne Vandstandstigning i en udpræget tør Periode forklares som det første Tegn paa Havets Transgression. Snart bryder da ogsaa det salte Vand ind i Bassinet; et papirtyndt mørkt Lag med Brakvandsdiatoméer foroven i den graahvide Kalkgytje stammer aabenbart fra en enkelt Stormflod, der naaede over Tærskelen. Lidt højere oppe begynder den sammeri- 16
6 228 Mindre Meddelelser Fig. 2. Ordrup Mose. Diatomédiagram bygget op paa Epifytformer; (1) aaben Trekant: Fersk- og Brakvandsepifyter, (2) fyldt Trekant: Havformer (Euhalobiae); den ekstremt saltkrævende Dybbunddiatomé Paralia beregnet i Forhold til Summen af Epifytformer er angivet ved fyldt Cirkel (3). hængende marine Serie, og da Diatoméerne lige med det samme og gennem hele Serien er udprægede Saltvandsformer, havde det ingen større Interesse at udarbejde et Diatomédiagram. Der sker dog en interessant Forskydning af Diatoméfloraen, idet Epifytformer er fremherskende
7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1937]. 229 C III,j^ f ; I! {535 4 iz 2-^y ' 7- \T, Ai r< 4 1 U A\ t : i i i K * ' 1 \ \ i i ri 1 J \ Y if i \ /i i. -' *fp*f.!«i W **S*V^. : ' ^k 4 cy^ s 1 Å. y s ^*<"" j> 'Ss 1 '' rf! *.-/-" -0 \ r k *~* Q -» ^^ «-- z^~ *- \y ^. / -^C' *! -» _ - ""~~ *y - - H o-- <^ > ^^J u - - :-^ " /P rf _pi^ 1 i~.* L s. ^*J _- - ~n- -Corylus 150%, l rør Mb >røa > Fig. 3. Ordrup Mose. Pollendiagram korresponderende med Fig. 2. Romertallene angiver Zonerne i Diagrammet. Analyseret af J. TBOELS-SMITH og Jons. IVERSEN. YE 16»
8 230 Mindre Meddelelser Fig. 4. Pollendiagram fra Korup So. Romertallene angiver Diagramzonerne, Silhouetten Procenten af Hystrix afsat mod venstre. Signaturforklaring (sml. Figurens Underkant): xxx Fraxinus (Ask), 1 Tilia (Lind), 2 Quercus (Eg), 3 Ulmus (Elm), 4 Egeblandskov (Ulmus, Tilia, Quercus og Fraxinus tilsammen), 5 Alnus (El), 6 Betula (Birk), 7 Pinus (Fyr), 8 Corylus (Hassel).
9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 231 i den nedre Ende af Serien, hvorefter- Dybburid- og Planktonformer (især Paralia) bliver altbeherskende. Tidspunktet for denne Forskydning falder efter den pollenanalytiske Datering samtidig med Begyndelsen af anden Fjordperiode i Søborg Sø saavel som med Overgangen fra Brakvandsgytje til Saltvandsgytje i Klampenborg Fjorden. Til højre i Pollendiagrammet Fig. 4 findes en sort Silhouet. Den angiver Hyppigheden af det mærkelige Mikrofossil»Hystrix«, der som ovenfor udviklet tages som Indicium for Klinterosion. I Korup Sø kunde Hystrix ikke paavises i den boreale Ferskvandsgytje, men optræder straks med Havets Indbrud i betydelig Mængde. Efter et Maksimum aftager Hyppigheden af den atter, og i nogle Analyser fandtes ikke en eneste»hystrix«. Det er nærliggende at sammenligne denne Periode med den efter det første Fjordstadium følgende Indsøperiode i Søborg Sø; Pollendiagrammet bekræfter denne Sammenstilling. Det næste udprægede Minimum falder lidt før det allerede to Gange omtalte vigtige Niveau i Pollendiagrammet, hvor Egeblandskoven gaar tilbage (Zonegrænse VII VIII). Derefter følger et udpræget.ffj/sfrzx-maksimum. En Sammenligning mellem Pollendiagrammerne fra Søborg Sø og Korup Sø, der smukt lader sig konnektere, viser med al ønskelig Tydelighed, at dette i/ysirzx-maksimum falder nøjagtig samtidig med Søborg Søs 4. Fjordperiode, ligesom dennes forudgaaende Indsøperiode aabenbart svarer til det udprægede i/j/sfr/x-minimum nedenfor det sidst omtalte //z/srrz'x-maksimum. Til Støtte for denne Opfattelse af ffz/sfrzx-forekomsten kan yderligere anføres, at Hystrix findes ret hyppigt i Søborg Søs Fjordaflejringer, medens den mangler i de mellemliggende Indsølag. De ved Hjælp af 3 forskellige Metoder ved Søborg Sø, Klampenborg Fjord og Korup Sø fremdragne Forhold finder deres naturligste Forklaring ved Antagelsen af flere Litorinatransgressioner svarende til de fra Sverige kendte Forhold. For at give disse Transgressioner et Navn, der samtidig tilkendegiver deres tidsmæssige Beliggenhed, kunde man betegne dem som henholdsvis den tidlig-atlantiske (kulminerende i Søborg Søs første Fjordperiode), den høj atlantiske (begyndende med Søborg Søs anden Fjordperiode) og den senatlantiske Transgression (svarende til Søborg Søs fjerde Fjordperiode). Hvis det i Fremtiden vil være muligt at adskille flere Oscillationer af Litorinahavet, kan de uden videre indpasses i dette Skema. Saaledes maa man tale om to højatlantiske Transgressioner, hvis det viser sig, at Søborg Søs tredje Fjordperiode har generel Betydning. Om Størrelsen af disse Transgressioner tillader det fremlagte Materiale ingen sikre Slutninger udover, at den tidlig-atlantiske naar til betydelig mindre Højde end de følgende. Paa Samsø og ved Brabrand naas Litorinamaksimet ifølge TROELS-SMITHS 10 ) Undersøgelser først med den senatlantiske Transgression. Om Regressionerne kan kun siges, at de i alle Tilfælde "kun er ubetydelige hos os; maaske er det foreløbig det rimeligste at tale om Stilstandsperioder.
10 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh S K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats i Jaravallen vid Limhamn. Ant. Tidskr. f. Sverige, Stockh. Bd ) Sml. B. HALDEN, 1929: Kvartærgeologiska Diatomacéstudier belysande den postglaciala transgressionen å svenska vestkusten. I..Hoganastrakten. G. F. F. Bd.51. 3) R. W. KOLBE, 1927: Zur Oekologie, Morphologie und Systematik der Brackwasser-Diatoméen. Pflanzenforschung H. 7. Værdifulde Oplysninger om Diatoméernes Forekomst i Forhold til Saltfaktoren er hentet fra E. ØSTRUP: Danske Diatoméer. København t9t0. 4) Vedrørende»Hystrix* sml. JOHS. IVERSEN, 1936: Sekundares Pollen'als Fehlerquelle. D. G. U. 4. Rk. Bd. 2. Nr. 15, S. 7. 5) C. K. RØRDAM, 1892: Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland. D. G. U. 2. Rk. Nr. 2, S. 44. Søborgfjordens Begrænsning revideret hos V. MILTHERS: Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. 5. Rk. Nr. 3, 2. Udgave ) ELLEN L. MERTZ, 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. D. G. U. 2. Rk. Nr ) Efter KNUD JESSENS Inddeling, se K. JESSEN 1935: Archaeological Dating in the History of North Jutland's Vegetation. Acta Archaeologica. Vol. V. Fasc. 3, S. 187 ff. 8) Se KNUD JESSEN, 1937: Den geologisk-botaniske Undersøgelse af Hjortespring Mose,' S. 27, Fodnote 5. I»Hjortespringfundet«af G. ROSENBERG med Bidrag af KNUD JESSEN og FR. JOHANNESSEN. Nord. Fortidsminder. Bd. 3, Hefte 1, ) AXEL JESSEN, 1920: Stenalderhavets Udbredelse i det nordlige Jylland. S. 87 og Kortet. D. G. U. 2. Rk. Nr ) Sml. Foredragsreferat af J. TROELS-SMITH: Datering af Ertebøllebopladser ved Hjælp af Litorina-Transgressioner og Pollenanalyse. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9 (dette Hefte). Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. Knud Ved Jessen. De Undersøgelser, som her skal forelægges, blev udført i Marken for DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE i 1930, og snart efter blev Materialet bearbejdet i Laboratoriet 1 ). Naar Arbejdet først fremlægges nu, staar dette i Forbindelse med, at jeg tidligere ikke kunde vurdere visse Forhold i Materialet, hvilket først blev mig muligt paa Grundlag af nyere pollenanalytiske Undersøgelser, og efter at JOHS. IVERSEN 2 ) og J. TROELS- SMITH 3 ) i Foredrag i Dansk Geologisk Forening i Foraaret 1937 havde fremlagt de Undersøgelser, som referes andet Sted i dette Hefte.!) Jeg er Carlsbergfondet Tak skyldig for Bistand til Udførelsen af det pollenanalytiske Arbejde, der for en væsentlig Del er foretaget af Hr. cand. mag. P. FAL KENBERG ANDERSEN under mit Tilsyn. 2 ) JOHS. IVERSEN: Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9. S ) J. TROELS-SMITH: Datering af Ertebøllebopladser ved Hjælp af Litorina-Transgressioner og Pollenanalyse. Foredragsreferat. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9 S. 253.
Unders-gelser over Litorinatransgressioner i Danmark.
Medd. fra Dansli Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1937]. 223 LITTERATURFORTEGNELSE BOGGILD, O. B., 1918: Den vulkanske Aske i Moleret. D. G. U. II. Rk., Nr. 33. ERIKSEN, I~NUD, 1937: En forelobig Meddelelse
Læs mereLitorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.
232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats
Læs mereEt Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.
Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den
Læs mereUndergrund eller Dybgrund?
218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de
Læs mereLENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.
LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereStrandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.
Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereAnmeldelser og kritikker.
Anmeldelser og kritikker. CHR. POULSEN : Forstenede hvirvelløse Dyr. Oversigt over de vigtigste fossile Invertebrater. (Ejnar Munksgaards Forlag, København 1948. Tekst 140 Sider, Atlas 85 Tavler. Pris
Læs mereOversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.
Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereSmaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*
Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereLitorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF
Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereNematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn
Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897
Læs mereFortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen
Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereSvar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.
Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til
Læs mereFig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:
Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler
Læs mereOversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.
Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereVKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)
VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs merePrøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr
Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi
Læs merec. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm.
De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Af c. MALLING. BLANDT de Systemer, som fhv. Overlærer M. JESPERSEN I opstillede i sin Inddeling af de kulførende Dannelser paa Bornholm, havde han ogsaa 'nogle,
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereRøntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.
Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter
Læs mereKHM 1400, Fuglsøgård Mose
KHM 1400, Fuglsøgård Mose KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Vedbestemmelse af træ fra KHM 1400 (FHM 4296/85) Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr.
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereNogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge
Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereLIFE14 NAT/DK/ Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær
LIFE14 NAT/DK/000012 Rapport Aktion A1 delprojekt 4 Geologisk undersøgelse Langkær 2016 LIFEraisedbogs Raised bogs in Denmark Delområde 4 Langkær Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som
Læs mereGIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.
GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereMere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereFRA KRYSTALOVERFLADE R
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAfdeling for Konservering og Naturvidenskab
Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Manual for udtagning af pollenprøver Hvad er pollenanalyse? Pollenanalysen består i under mikroskop at artsbestemme og tælle pollen, at registrere hyppighedsforholdet
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereCenter for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i
Læs mereBemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske
Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereSmaastykker. Stenlægninger, som var blevet fjernede, samt Aske
Smaastykker En Jernalders Brønd i Torrup Ved Brev af 27. Maj 1948 til Lærer H. K. Kristen sen i Lunde havde Gaardejer Anton M. Bondesen i Torrup Østergaard pr. Guldager Station indberet tet forskellige
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereDansk Geologisk Forening 1893-1943
Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereGeologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946.
Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 46. Af KAJ HANSEN. Bovbjerg er det eneste Sted paa Jyllands Vestkyst S. f. Limfjorden, hvor det glaciale Bakkeland naar ud til Vesterhavet og
Læs mereMÅNEDENS GENSTAND UROKSE-KRANIUM JSH 3578
MÅNEDENS GENSTAND Kraniet i sin montre i jagtudstillingens intro-område. Montren viser nogle af de fund, som fortæller os hvordan naturen så ud i stenalderen og hvordan menneskene udnyttede den. UROKSE-KRANIUM
Læs mereVKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)
VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mere8. DVI-seminar Hamburg, august 2014
8. DVI-seminar Hamburg, 21.-24. august 2014 1) Tilføjelser og rettelser til TOFDATA 5.01 OF.12: 1c6 pos. 53 (ikke OF.43) 1c8 pos. 87 1c9 pos. 27 OF ses ikke, men det er samme kliché. Ekstra kendetegn:
Læs mereLitorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF
Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereAndejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDeskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere