Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem."

Transkript

1 Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet i det nordostlige Sjælland«meddeler han 1891 (S. 25) følgende Højder af Strandlinierne dér, idet han skælner mellem ældre og yngre Havstokke: Ældre Havstokke. Udpræget Strandvold Nordøst for Smidstrup... 29' = 9,i m 1ste Terrasse Gilbjærg 30,5'= 9,6» Strandlinie ved Nakkehoved 31' =9,7» Strandlinie 800 Alen (500 m) Øst for Villingebæk 32' =10,o» Terrasse 1100 Alen (691 m) Øst for Villingebæk 32' =10,o» Strandvold 1200 Alen (753 m) Øst for Hornbæk 30' = 9,4» Strandlinie ved Ornehøj i Hornbæk Plantage 32,5'= 12,o» Strandlinie ved Ellekilde 32' =10,o» Middeltal 31' = 9,7» Yngre Havstokke. Yngre Terrasse Gilbjærg. 15,5'= 4,9» Strandvold ved Gilbjærg 12' = 3,8» Strandvolden,som lukkerfor Dyremose ved Villingebæk 10' =,3,i» Udt østligere 11' = 3,5» Strandvolden ved Femhøj (Syvhøj) mellem Villingebæk og Hornbæk 10' = 3,i» Havstok ved Ellekilde Hage 15' = 4,7» Havstok ved Ellekilde 17' = 5, s» Middeltal 12,9'= 4,o»

2 84 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Om Udførelsen af Maalingerne siger RØRDAM (S. 25) :»Naar der fandtes Vandstandsmærker ved Kysten, er disses Nulpunkt anvendt, ellers er den af paalidelige Folk efterviste Middelvandstandslinie benyttet som Udgangspunkter for Nivelleringen. De fleste Bestemmelser er foretagne med Nivellerspejl med bevægelig Arm og en inddelt Stok, enkelte ogsaa med et større Nivellerinstrument med»stampfers Skrue«.«De ældre Havstokke fandt RØRDAM kun ved Kattegatskysten (S. 27), medens de yngre Havstokke forekom over hele det undersøgte Omraade.»Det maa fremhæves«, siger han,»at til den 13 Fods (4 m) Havstok paa beskyttede Steder haves tilsvarende hævede Skallag, men at der ingen Steder er fundet mindste Spor af Dyreliv svarende til den 30 Fods (9,4 m) Havstok.«Forud for de skakørende Aflejringers Dannelsestid gik der en Periode, hvor Havfladen stod meget lavere end i Nutiden, og forud for denne har Stranden»en eller flere Gange ligget meget højt og dannet de ældre Havstokke.«N. V. UssiNG, som opponerede ex auditorio ved RØRDAMS Doktordisputats, og som kort efter offentliggjorde det væsentligste af sin Opposition i Afhandlingen»StrandHnjerne i det nordøsthge Sælland«1892, var ligesom RØRDAM af den Anskuelse, at de ældre Havstokke er senglaciale (S. 204), og denne Opfattelse galdt i det hele taget for rigtig i en halv Snes Aar. USSING mente, i Modsætning til RØR DAM, at de Fods (3,8 5,3 m) Stranddannelser i Isefjordspartiet ogsaa er senglaciale. I Hombækpartiet naar den øverste Strandlinie fra Tapestiden op til 17' (5,3 m) og de forsteningsrige Ler- 'og Dyndaflejringer op til 13 14' (4,o 4,3 m). For Isefjordsegnen anslaar USSING den postglaciale marine Grænses Højde til 10 12' (3,1 3,8 m). RØRDAM, som blev meget fornærmet over USSINGS Opposition, svarede ham i en noget ubehersket Artikel»Strandlinjerne i det nordøstlige Sjælland«(1892a) og hævdede atter, at de Fods (3,8 5,3 m) Strandaflejringer ved Isefjord indeholder Cardiumlagenes Fauna, idet bl. a. en Havstok med en Højde af 16' (5,o m) paa Kysten ved Stenø i Gjerlev Sogn i Hornsherred indeholder denne Fauna (1891 S. 99). Ogsaa i den første Udgave af»danmarks Geologi«1899 fastholder USSING sin Anskuelse, at de 30 Fods (9,4 m) Havstokke ved Kattegat er senglaciale. Han opfører nemlig (S. 235), efter Højderne af de jyske»øverste Strandmærker (den marine Grænse) fra Istidens

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 85 Slutning«, at Højden ved Marienlyst ved Helsingør ikke er over 32 Fod (10,0 m). Men uden at angive hvorfor, har han i 2den Udgave af»danmarks Geologi«1904 flyttet denne Angivelse hen i Afsnittet»Stenalderhavets Tid (Tapes-Tiden)«og saaledes skiftet Anskuelse (S. 317). I en Anmærkning (S. 350) meddeles, at Højden ved Marienlyst er maalt af USSING. At ogsaa de højeste Strandmærker ved Kattegatkysten er postglaciale, har fra da af været den almindehge Mening, men endnu i 1909 fastholdt dog RØRDAM, at de højeste Havstokke paa.nordsjællands Kattegatkyst er senglaciale. I sin»danmarks Geologi«i Afsnittet»Marine Dannelser fra det senglaciale Tidsrum«undlader han ganske vist at omtale dem, men S. 175 siger han, at»stenalderhavets Vandstandsmærker«naar ved Gilleleje en Højde af c. 5 m, hvorved han indirekte siger, at de 10 m's Vandstandsmærker ved Gilleleje ikke er dannede af Stenalderhavet, og at de altsaa er senglaciale. I»Nordøstsjællands Geologi«meddeler V. MILTHEBS dels nogle nye Maalingei", dels nogle Rettelser af RØRDAMS Maalinger (1922. S. 167, S. 176): Terrasse i Nærheden af Gilbjærg Hoved 9,5 m Terrasse Øst for Nakkehoved Fyr 9,7» Strandlinie Øst for VilUngebæk 10» Kysthnie Øst for Hornbæk 10,2» Grænsen ved Ellekilde 10» Strandterrasse ved Højstrup 7,3» Strandterrasse Vest for Marienlyst. 7,i» Grænsen i Helsingør mindst 9» MILTHERS tilføjer (1922. S. 168, S. 177), at da den nuværende Havstok ved Nordsjællands Kyst ud imod Kattegat naar op til en Højde af mellem 2^4 og 3 m, maa de angivne Højder formindskes med et saadant Beløb for at udtrykke Størrelsen af den Hævning, Landet har undergaaet efter, at de højtliggende Mærker af Havets tidligere Vandstand var afsat. I Kystegnene omkring Hornbæk har Hævningen saaledes været ca. 7^?^ m. Endehg har ELLEN L. MERTZ gjort sig meget fortjent ved i sin»oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark«1924 at samle de da foreliggende Data om disse vigtige Problemer. For den her omhandlede Egn opføres de ovenfor angivne Maalinger. De fleste af de ovenfor anførte Maalinger er foretaget med Haand- 7

4 86 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. niveau fra Havfladen, men selv om i alt Fald en Del af dem er korrigerede ved Hjælp af Vandstandsobservationer, er de dog ingenlunde tilfredsstillende, og da dette særlig gælder Maalingerne af de høje Strandlinier ved Nordsjællands Kattegatkyst, bestemte jeg mig til at benytte et Ophold i Hornbæk 1915 til at foretage Nivellementer af Terrassehak og Strandvolde paa Kysten mellem Ellekilde Hage og Villingebæk, en omtrent 5 km lang Strækning, ved Hjælp af et Nivellerinstrument, idet jeg maalte ud fra tre af Gradmaalingens Fixpunkter (V. H. O.MADSEN S ). Ved Nivellementeme i Hornbæk Plantage (Øst for Hornbæk) gik jeg ud fra Punkterne paa Landevejen gennem Plantagen Løbenumnummer 1347 G. M. O. = 6,592 m (2,3 m Øst for Vejsten 17) og Løbenummer 1346 G. M. B. = 6,134 (5,9 m Nord for og Hge overfor Vejsten 12), ved Nivellenienterne i Hornbæk og paa Hornebysand (Vest for Hornbæk) fra Punktet Løbenummer 1348 G. M. D. = 3,858 m (ved Hornbæk Kros nordøstre Hjørne). Resultaterne findes i Tabellen nedenfor. Alle Maalene er taget paa Strandvolde, undtagen dem i Kolonnen længst til Venstre, som er taget paa Terrassehak, og dem i Kolonnen længst til Højre, som er taget paa recent Strandgrus. Paa Grund af Flyvesand, som dækkede»10 m-terrassehakket«, kunde dette kun maales paa tre Steder. Ogsaa andre Steder var det ørkesløst at maale paa Grund af Flyvesandsdækket. Maahngerne foretoges den 27. og 28. August 1915.»Daglig Vande«er beregnet ved at trække Middeltallet af Højderne af det recente Strandgrus 2,65 m fra de fundne Middeltal af Højderne af Terrassehak og Strandvolde. Hornbæk Plantage. Maalestederne Vej 900 m Øst for Hornbæk Kirke.. Vej 1100 m Sti 1200 m Vejsving 1250 m Vej 1400 m Sti 1460 m Vej til Ellekilde Hage 2350 m Øst for Hornbæk Kirke. 9,01 8,69 9,51 7,13 7,13 6,97 7,16 8,07 6,28 7,03 6,75 6,47 6,12 6,03 5,96 5,81. 5,49 5,84 5,83 6,18 5,02 4,46 4,18 ' 3,05

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1942). Hornbæk. Maalestederne i Granvej 460 m Vest for 7,13 6,59 5,12 3,48 Horneby Sand. Vej 1300 m Vest for Hornbæk Kirke... Vej 1700 m Vej 2160 m 6,62 6,75 6,94 5,90 5,99 6,45 5,18 5,52 6,31 3,73 5,12, 2,95 3,36 2,25 -Middeltal Sandsynlig Middelfejl.. 9,07 ±0,24 7,27 ±0,16 6,68 ±0,08 6,04 ±0,09 5,61 ±0,19 4,20 ±0,29 3,16 ±0,21 2,65 ±0,20 Daglig Vande Forholdet mellem Højden af Strandvolden og Højden af Strandlinien Nr. 1 Litorina- 6,42 4,62 0,802 4,03 0,737 3,39 0,666 2,96 0,619 1,55 0,463 0,51 0,348 0,00 Multipliceres disse Forholdstal med 100, faas hvormange p. Ct. Strandvoldens Højde er af LG. Der angives (HALDEN S. 327), at Litorinagrænsen ved Hälsingborg er ca. 9 m. Da Resultaterne af disse Maalinger ikke afviger synderligt fra Resultaterne af de i det foregaaende anførte ældre Maalinger, har jeg hidtil ikke anset det for Umagen værd at offentliggøre dem, men nu, da det drejer sig om at bestemme Alderen af Strandvoldene, er det nødvendigt at benytte sig af disse nøjagtige Maalinger, særlig da Højden af den øverste Strandhnie, Litorinagrænsen, tidligere har været angivet for stor. Naar man vil bestemme Alderen af Strandvoldene ved Hornbæk, maa man begynde med at revidere den tidligere Bestemmelse af Litorinagrænsen som atlantisk, som fremkommet i Zone VII, og det ligger da nær at sammenholde den øverste Strandlinie, L G, ved Hornbæk med de af IVERSEN 1937 paaviste Litorinatransgressioner i Søborg Sø.

6 88 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Hvor nu Gilleleje ligger, strakte i fordums Dage Søborg Fjord sig en 5,3 km ind i Landet langs med den nuværende Søborg Kanal, idet den inderst inde omfattede den mærkelige Søborg Sø. Om denne siger V. MILTHERS i sin»nordøstsjællands Geologi«(1922. S. 165, S. 173):»Den nu udtørrede Søborg, Sø ved Søborg har under den dybeste Nedsænkning af Landet været en Brakvandsfjord. Den snævre og grunde Adgang til Havet mellem Søborg og Gilleleje har ikke tilladt det saltere Kattegatvand at trænge ind, og nogen anden Forbindelse med Havet end denne har dette, i sig selv omfattende og dybe Bassin vistnok ikke haft.«rørdam, derimod, giver (1891 S. 44 og det tilhørende Kort»Hilderød«) Søborg Fjord tre Udløb, et langs med Bedstemose Aa og Tinkerup Aa Vest for Gilleleje, et langs med Søborg Kanal, og et mellem Dragstrup og Øverup Gaard til Esrum Fjord, som strakte sig en 5 km ind i Landet ved Esrum Kanal mellem DronningsmøUe og Hulerød, idet han (S. 29) sætter 20 Fods (6,3 m) Kurven»til Grænselinie for Skallagene paa de allerfleste Punkter«. Da jeg ved mine Nivellementer af de ældste Terrassehak i Hornbæk Plantage (se S. 86) har fundet, at de i Gennemsnit har en Højde af 9,o7 m o. H., kan højeste Stand af den postglaciale Havflade sættes til 9,o? -^ 2,85 = 6,42 m. RØRDAM kan da i og for sig have Ret i, at Søborg Fjord en kort Tid kan have haft de tre Udløb, en kort Tid, for allerede ved den næste Transgression naaede Havfladen kun en Højde af 4,62 m. Imidlertid omtaler RØRDAM ikke nærmere det vestlige Udløb og angiver ikke, at der er fundet skamørende Lag i det, saa at MILTHERS formentlig har Ret i, at det ikke har existeret. Derimod angiver han Saltvands-MoUuskskaller i Bedsmose 3 km Syd for Gilbjærg Hoved (1899. Kortbladet»Hilderød«), saa at Havet i alt Fald er gaaet ind i denne store Mose. Hvad Forbindelsen med Esrum Fjord angaar, saa siger RØRDAM (1891. S. 45)»Søborg Fjord har ved et smalt Sund staaet i Forbindelse med Esrum Fjord. I dette Sund har der været noget bedre Livsbetingelser for Skaldyrene, rimeligvis paa Grund af, at der har gaaet en stærkere Strøm. Cardiumskallerne er her i Sundet mellem Byen Dragstrup og Sneverød Skov større end i Søborg Sø, over 40 mm i Tværmaal, og tillige findes Nassa reticulata foruden de andre fra Søborg Sø anførte Former«.. Det maa bemærkes, at Terrænet i det nævnte Sund nu har en Højde af mellem 5 og 7,5 m, saa at Forbindelsen ikke kan have været af Varighed. Den synes at være bleven afbrudt tidligt ved

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1942]. 89 Dannelsen af en Strandvold. IVERSEN-har (1941. S. 62) konstateret, at denne Forbindelse virkelig har existeret. Ifølge RØRDAM (1891. S. 45) findes der i Saltvandsalluviet i Søborg Sø»alt i alt kun: Mytilus edulis (temmehg sjælden), meget tyndskallede Cardium edule (20 25 mm), enkelte Tellina baltica, Hydrobia sp., samt Neritina fluviatilis. Skallagenes Højde er i Reglen ikke over 10' (3,i m), men hyppigt lavere, enkelte Steder er dog fundet Cardiumskaller paa 13 14' (4,o 4,3 m). P. FEIL- BERG, der ledede Udtørringen af Søborg Sø, har meddelt RØRDAM, at Dyndlaget i Søen sine Steder er over 18' (5,6 m) mægtigt. Inderst i Esrum Fjord er Skallagets Maximalhøjde 12' (3,8 m). Som allerede nævnt danner Søborg Sø den inderste Bredning i Søborg Fjord. Dens Hovedforbindelse med Havet har været det lange, paa to Strækninger meget smalle Indløb langs med Søborg Kanal. Tærskelen i dette findes ved Aalekistebro 2% km Syd for Gilleleje. Med sit sine Steder næsten 6 m tykke Gytjelag maatte Søborg Sø i særhg Grad»egne sig til Studier af Litorinahavets eventuelle Oscillationer. Tærskelen til Søen ligger saa beskyttet som vel muligt nær Søen i en Slyngning af den lange, men grunde og over det meste kun smalle Arm, der vistnok har været Bassinets eneste Forbindelse med Havet. Tærskelhøjden er nu 5 m over Havet, d. V. s. kun lidet under den Højde, som Litorinahavets højeste Vandstand paa dette Sted naaede op til. I Fald der har været flere Litorinatransgressioner, skulde ogsaa Søborg Sø kunne opvise flere Saltvandstransgressioner i Form af Fjordperioder adskilte ved Indsøperioder«. Ud fra denne Betragtning foretog IVERSEN sammen med TROELS- SMITH 1935 Boringer i Søborg Sø. Allerede ved disse kunde det ses, at der var 4 mørke Lag, som var adskilte ved helt lyse Aflejringer, og ved en Række Undersøgelser af Diatoméerne i Boreprøverne fandt IVERSEN, at de mørke Lag svarer til 4 Fjordperioder. Undersøgelsesresultaterne vises i to Pollendiagrammer og to Diatomédiagrammer (1937. Fig. 1, S. 225). Af IVERSENS Undersøgelser fremgaar det klart, at der i Søborg Sø har været 4 Litorinatransgressioner. Ifølge Træpollenundersøgelserne Hgger den ældste, Søborg I, den tidlig atlantiske Transgression, ubetydeligt over Zonegrænsen VI ^VII, der betegner Grænsen mellem Fyrre- og Egetid, mellem den boréale og den atlantiske Periode. Søborg II, den højatlantiske Transgression, begynder i den aller øverste Del af Zone VII a og strækker sig op til

8 90 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Midten af Zone VII b. Søborg III, den senatlantiske Transgression, ligger øverst i Zone VII b og strækker sig ganske lidt op i Zone VIII. Søborg IV, den subboreale Transgression, ligger helt i Zone VIII og slutter ved Grænsen mellem denne og Zone IX, mellem den subboreale og den subatlantiske Periode (TROBLS-SMITH S. 156). IVERSEN lægger nu (1941. S. 34 og 50) Zonegrænsen VII VIII dér, hvor Elme- og Vedbend-Kurverne falder og Aske-Kurven stiger, paa Grænsen mellem den atlantiske og den subboreale Periode, i den 3. Indsøperiode i Søborg Sø. ChénopodiacépoUenkurven viser, ved ikke at være afbrudt i de to første Indsøperioder, at der i umiddelbar Nærhed af Søen har været Saltenge med Chenopodiaceer. Det salte Vand har altsaa staaet i den smalle Del af Fjorden lige paa den anden Side af Tærskelen. BRØNDSTED sætter i»stenalderen«1938 Grænsen mellem Zonerne VI og VII til Aar 5000 f. Chr. og Grænsen mellem Zonerne VII og VIII (hvor IVERSEN lagde den 1937), til Aar 2500 f. Chr. (S. 124). I Søborg Sø har Zone VII en Mægtighed af 4 m (IVERSEN S. 225). Da Grænsen for Søborg Søs Nedbørsopland aue Vegne gaar tæt ved Søen, og da den kun har Tilløb fra nogle Grøfter samt, i den nordlige Del, fra den ubetydelige Maglemose Aa, kan man, vist uden at begaa nogen større Fejl, gaa ud fra, at Sedimentationen i Søen hele Tiden har været jævn, og at man altsaa kan regne med, at den aarlig har været 1,6 mm, eller at Afsætningen af en Decimeter Dynd har taget 62,5 Aar. 1. Fjordperiode 2 dm har da varet 125 Aar. 1. Indsøperiode 6»»»» 375.» 2. Fjordperiode 12»»»» 750» II. Indsøperiode 4»»»» 250» 3. Fjordperiode 5»»»» 312,5» III. Indsøperiode 3»»»» 187,5» 4. Fjordperiode 16»»»» 1000» (Dens første saltere Del, 11 dm, 687,5 Aar, dens næsten ferske Del, 5 dm, 312,5 Aar). Kan man end ikke tilskrive disse Tal nogen absolut Rigtighed, særlig da Sedimentationen maaske er gaaet lidt hurtigere i Fjordperioderne end i Indsøperioderne, kan man dog gaa ud fra, at de saa nogenlunde viser den relative Varighed af de forskellige Perioder.

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 91 Naar nu Spørgsmaalét bhver, hvilken af Litorinatransgressionerne i Søborg Sø der svarer til det øverste Terrassehak, Litorinagrænsen, ved Hornbæk, saa er den Sag allerede afgjort ved TROELS- SMITHS fremragende Undersøgelser af Stenalderbopladser paa Samsø, ved Brabrand og paa Dyrholm (1937, 1937a, 1942), idet disse har vist, at Litorinasænkningens Maximum falder i Jættestuetiden i Zone VIII, i den subboreale Periode, saa at det altsaa maa være under Søborg IV, den subboreale Transgression, at Havet steg til Litorinagrænsen. I Østersøen, har man paavist, er der efter Ancylussøens Tid sket to store Havtransgressioner, først Clypeustransgressionen, hvorunder Vandet i Østersøen blev brakt, saa at Diatomeen Campylodiscus clypeus kunde leve i det, og derefter Litorinatransgressionen, hvorunder Vandet endda blev saltere end nu for Tiden. RAMSAY vurderer (1924. S. 34) det Tidsrum, der er forløbet mellem de to Transgressioner, til 1200 Aar. Er dette rigtigt, og holder Angivelsen af, at Aflejringen af en Decimeter Dynd i: Søborg Sø har taget ca. 60 Aar, maa der mellem Clypeusgrænsen og Litorinagrænsen være afsat 20 Decimeter Dynd i Søborg Sø. Af Diatomédiagrammet B i IVERSENS Afhandling (1937. S. 225) fremgaar det, at der mellem det første Saltmaximum i Søborg IV. og det sidste Saltmaximum i Søborg II er afsat 1814 dm Dynd. Herefter skulde det altsaa være Søborg II, den højatlantiske Transgression, der svarer til Cypeustransgressionen i Østersøen. Under den 4de Fjordperiode var daglig Vande ved Hornbækkysten 6,42 m. Da man maa regne med, at LG har været 1 m lavere ved Tærskelen i Indløbet til Søborg Sø end ved Hornbæk (jfr. ELLEN L. MBRTZS Kort 1924 og A. JESSENS Kort i VICTOR AIADSEN S. 162), var daglig Vande i Søborg Sø under den 4de Fjordperiode 5,42 m. Der var altsaa da kun 0,42 m Vand over Tærskelen, hvis den ogsaa den Gang havde en Højde af 5 m o. H., og det er jo temmelig lidt. Men Tærskelen var da noget lavere end nu. I de 4700 Aar, der er forløbet siden den Tid, er der skredet en Del Jord ned paa den, særlig fra Bakken med Rævehøj Øst for Indløbet. At den virkelig forhen var lavere, fremgaar iøvrigt af Søborg Søs tre første Fjordperioder. Under disse var Havfladen endnu ikke steget til Litorinagrænsen, de kunde altsaa ikke være fremkomne, hvis Tærskelen ikke da var en Del lavere end 5 m. Iøvrigt kan Flodbølgerne have spillet en vis Rolle. Ganske vist stiger Tidevandet ved Hornbæk i Gennemsnit kun 14 cm. Spring-

10 92 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. flod 18 cm (»Højvande og Lavvande ved de danske Kyster«1930 S. 18), men man maa gaa ud fra, at der i Litorinatiden har været i Forhold til Nutiden kraftigere Tidevandsbølger, som fra Vesterhavet forplantede'sig ind gennem Skagerrak, Kattegat og Bælterne (STEEMANN NIELSEN S. 340). De bevirkede, at selv de inderste Kroge af de lange Fjorde blev udsatte for en kraftig Vandudvexling, saaledes at man ogsaa der fik høje Saltholdigheder (S. 341). Endog i den inderste Del af den lange, smalle Lejre-Arm af Roskilde Fjord har man fundet Østersbanker fra Litorinatiden. At sige noget nærmere om Størrelsen af Tidevandsbølgerne i de danske Farvande i Litorinatiden er imidlertid ikke muligt. Men da Østersen ikke er fundet i Søborg Fjord, hvor Cardium kun naar en Størrelse af mm, men ude i det yderste af Esrum Fjord, hvor Cardium naar en Størrelse af 34 mm, kan man slutte, at Flodbølgerne ikke har spillet nogen væsentlig Rolle for Saltholdigheden i Søborg Sø. Noget større Betydning kan vel de ret ofte forekommende, af Vind og Storm foraarsagede Højvande have haft. I»Højvande og Lavvande ved de danske Kyster«findes følgende Angivelser om de største Højvande ved Hornbæk i Aarene (S. 6): Hornbæk li li li III ii, IH Højvande paa mindst l,oo m Middeltal Maximum 2,1 5 13,7 93 7,3 37 Højvande paa mindst 1,25 m Middeltal Maximum 0,6 4 3,5 49 2,1 22 Højvande paa mindst 1,50 m Middeltal Maximum 0,2 4 1,1 35 0,5 16 paa mindst 1,75 m Maximum Under Middeltal er angivet Værdierne, der svarer til de gennemsnituge Forhold for samtlige Aar, medens der under Maximum

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 93 er Opført de maximale Værdier, der er forekommet! Løbet af et enkelt Aar. Almindeligt forekommende Højvande, det vil sige gennemsnitlig en halv Snes Gange om Aaret, beløber sig ved Gilleleje til 0,6 m og ved Hornbæk til 0,e m (S. 15). Det hidtil kendte største Højvande naaede ved Gilleleje til 2,3 m over daglig Vande, ved Hornbæk til 1,8 m. Med den 4de, den subboreale, ophørte Søborg Søs Fjordperioder, for den følgende Transgression satte kun Havvandet op til en Højde af 3,62 m paa Ydersiden af Tærskelen ved Aalekistebro, og Havvandet naaede saaledes ikke over denne ind i Søborg Sø. Saltengene med Chenopodiaceerne i Nærheden af Søen existerede ikke mere. I denne Sammenhæng har det Interesse, at man er kommet til tilsvarende Resultater paa Øresunds Østkyst ved Höganäs (ca. 20 km NØ for Gilleleje og ca. 20 km NNV for Hälsingborg) og ved Limhamn (ca. 5% km VSV for Malmø). I Höganäs Egnen, hvor den postglaciale marine Grænse er 10,5 m, har HALDEN (1929) foretaget Diatoméundersøgelser i. 3 Profiler i en Serie postglaciale Aflejringer og har ved disse Undersøgelser paavist 2 Litorinatransgressioner med en mellemliggende Regression. Pollenanalyser viser, at de er samtidige med IVERSENS 4de Fjordperiode, 3die Indsøperiode og 3die Fjordperiode i Søborg Sø. HAL DEN mener, at under den første Transgression steg Havet sandsynligvis til 9 m o. H. (1,5 m under LG), under den følgende Regression sank Havfladen sandsynligvis til 7 m o. H. (3,5 m under LG) og transgredierede saa atter til LG. Ved Limhamn har RYDBECK (1928) foretaget Undersøgelser af de allerede tidligere af KJELLMARK beskrevne Bopladser paa Järavallen ved Soldattorpet, umiddelbart ØNØ for. Byen ved Sydsiden af Landevejen til Malmø. Han resumerer sine Undersøgelser saaledes (S. 21): Nederst i Järavallen ved Soldattorpet er der ovenpaa et Tørvelag et tykt Gruslag, Strandvold I. Paa dens Ryg kan man iagttage et tyndt Bopladslag Nr. 1. Diskordant overlejres Strandvold I af en mægtig Sandbanke, Strandvold II, paa hvis Ryg man ser Boplads Nr. 2, der ind imod Land overlejres direkte af Boplads Nr. 3 og sammen med denne danner et tykt Kulturlag. Ogsaa Strandvold II, (som er opstaaet paa Overgangen mellem den ældre og den yngre Stenalder og betegner Maximum af en ny, betydelig Transgression), overlejres, efter en lang Regressionsperiode under

12 94 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. en ny Transgression, af et relativt tyndt Sand- og Gruslag, Strandvold III, paa hvis Ryg Stenalderfolket i Jættestuetiden opholdt sig, idet det bibeholdt den ældre Stenalders Livsvaner og Redskabstyper og dannede Boplads Nr. 3, som paa Landsiden næsten gaar i Dagen, men paa Søsiden under den paafølgende Landhævning blev overlejret af et anseligt Grusdække, bestaaende af den Del af Strandvolden, som tidligere udgjorde dens Ryg. Det sidste store Transgressionsmaximum er saaledes indtruffet noget efter Aflejringen af Boplads Nr. 3, der i det tidligste er dannet i Jættestuetiden. Den næstsidste Transgression, siger RYDBECK (S. 45), havde sit Maximum henimod Slutningen af den ældre Stenalder, i den første Del af det 4de Aartusind f. Chr., den sidste Transgression, Stenalderhavets Maximum i Skaane, i det tidligste ved Slutningen af Jættestuetiden i den første Fjerdedel af det 2det Aartusinde f. Chr. Allerede før Midten af Hellekistetiden var Havet igen sunket betydeligt. Sine Anskuelser fremsatte RYDBECK (1928a.) i et Foredrag i Dansk Geologisk Forening d. 17. Decbr Det gav Anledning til en livlig Diskussion, og RYDBECK mødte en betydelig Opposition fra Tilhørernes Side. Hvis en saadan Diskussion fandt Sted nu, vilde sikkert mange af Deltagerne erklære sig enige med RYD BECK. Æren for først at have paavist Litorinatransgressioner tilkommer iøvrigt K. J. V. STEENSTETJP, idet han allerede i 1893 iagttog transgredierede Gruslag i Køkkenmøddingen ved AamøUe Øst for Kastbjærg Aas Udløb paa Sydsiden af Mariager Fjord. (A. P. MADSEN, SoPHTJS MÜLLER O. il S. 101). Han var dog den Gang ikke fuldt sikker paa, at Gruslagene var afsatte af Havet, de kunde være afsat af Højvande i Aaen. Men i Bogen 1900 udtaler han klart og tydeligt (S. 17) om Gruslagene i ErtebøUe Køkkenmøddingen:»Disse Lag af smaa Strandsten, Grus- og Sand, som strækker sig ind fra Fjordsiden,.... maa antages at være aflejrede af Havet ved flere, noget højere Vandstande.«RYDBECK gør opmærksom paa (1928. S. 37 Anm.) det af AXEL JESSEN (1899. S. 291) beskrevne, bekendte Profil ved Kodals Rende Nord for Løkken paa Vendsyssels Vestkyst og spørger, om ikke Lagfølgen der vidner om to Transgressioner. JESSEN siger i sin»vendsyssels Geologi«(1918. S S. 160):»Øverst i Skræn-

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 95 terne i den lille Kløft findes et ca. 1 m mægtigt Muldlag, derunder to Skallag. mellem- og underlejrede af Tørvelag med en Mægtighed af ialt hen ved 2 m. Lagenes Tykkelse varierer iøvrigt stærkt, og enkelte Steder findes der endog 3 Skallag og 3 Tørvelag«, I Tørven er fundet El, Hassel, Egestammer og Takker af Kronhjort. Det vilde vist lønne sig at udføre Pollenanalyser af Lagene her. Vi er altsaa nu kommet til det tankevækkende Resultat, at»litorinasænkningen«og den paafølgende»nutidshævning«ikke er forløbet jævnt, men med forskellige Transgressioner og Regressioner af Havfladen, og at den øverste Strandlinie LG (Nr. 1), paa Nordsjællands Kattegatkyst, som oprindelig, for 50 Aar siden, blev anset for at være senglacial, ikke er ældre end subboreal, idet den blev til under Søborg Søs 4de Fjordperiode, i den nedre Halvdel af Zone VIII, i Jættestuetiden, rundt Aar 2200-f. Chr. Ved Undersøgelser af de varvige postglaciale Sedimenter i Ångermanälvs Dal og ved at omregne Varvenes geokronologiske Datering til historisk Datering har FROMM 1938 paavist,. at Saltvandets Indtrængen i Østersøen i Begyndelsen af Litorinatiden naaede Ångermanland i det tidligste Aar 5400 f. Chr., efter al Sandsynlighed først f. Chr. Er det muligt at tidsfæste nogle af de senere Strandvolde paa Nordsjællands Kattegatkyst? C. J. BECKER omtaler 1939 (S. 275) en sleben, tyknakket Huløxe af Flint, 9 cm lang, tydelig strandruuet, som blev fundet ved Grusgravning i en Strand vold ikke langt fra Isefjord i Sundet ved Louiseholm, som under Litorinatidens Maximum skilte den nord^ ligste Del af Hornsherred fra det øvrige Hornsherred, 1200 m SSØ for Troldegaard og 1100 m Vest for Landevejen fra Frederikssund til Kulhus. Den fandtes c. 2 m dybt i Strandvolden. Omtrent i samme Dybde fandtes ogsaa en Spaanpil, et Par Kærneøxer og nogle Flækker, alt mere eller mindre rullet. Baade Spaanpilen og den tyknakkede Huløxe er fra Jættestuetiden, ja Øxen endog fra dennes senere Del, idet den tilhører den ødanske Enkeltgravskultur. Ældre kan Strandvolden derfor ikke være m fra det Sted, hvor Øxen fandtes, blev ved Grustagningen ødelagt en Grav fra Ældre Bronzealder. Ryggen af den omtalte Strandvold, som altsaa er opkastet i Tiden mellem Yngre Jættestuetid og Ældre Broncealders Slutning, ligger 4,7 m o. H. MILTHERS skildrer Forholdene her saaledes (1922. S. 166, 1935.

14 96 VICTOR JIADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. S. 175):»Ud i den vesthge Del af Louiseholm Sund Nord for Jægerspris strækker der sig fra Bakkerne Syd for Troldegaard en 700 m lang, smal Strandvold, der paa det højeste Sted naar 6 m.«vil man bestemme, om to Strandvolde, hver paa sit Sted, er samtidige, anvender man Loven: Samtidige Strandlinier har samme Forhold mellem deres Højde og deres Litorinagrænse. Man skal altsaa faa samme Kvotient, naar man dividerer deres Højde med deres Litorinagrænse. Loven er udledt af TANNÉES Normaldiagram (MERTZ S. 445, TANNER S. 298) og forudsætter, at Bestemmelserne af Højderne er paalidelige. Forholdet mellem Øxestrandvoldens Højde 4,7 m og LG ved Troldegaard 6,o m er 0,783, og Forholdet mellem Hornbæk Strandvold Nr. 2 og LG ved Hornbæk er 0,802 (se S. 87). For at Forholdet mellem Øxestrandvoldens Højde og LG ved Troldegaard skulde være netop 0,802, maatte enten Øxestrandvoldens Højde være 4,8i eller LG ved Troldegaard være 5,86. Overensstemmelsen er saaledes saa stor som man under Omstændighederne kan forlange det, og man kan altsaa slutte, at Strandvold Nr. 2 ved Hornbæk er dannet i Overgangstiden mellem den Yngre Stenalder og den Ældre Bronzealder, rundt Aar 1500 f. Chr. I»Danmarks Pattedyr i Fortiden«omtaler V. NORDMANN 1905 (S. 90) et Fund af»en Del Takker af Kronhjorte, samt Underkæben af en ung Hest og et Par Knogler af Tamoxer (bestemte af H. WINGE). Disse Knogler er meget stærkt slidte af at rulles i Sandet og Gruset, og Fundforholdene tyder afgjort paa, at de er aflejrede paa Stranden, inden den store Grusrevle, som dækkede dem, blev dannet«. Grusrevlen skyder sig som en tilspidset Hale ud mod Syd og Sydvest fra den fordums 0, hvorpaa Vust By ligger, paa Østsiden af Bygholm Vejle i Hanherrederne. Da Jernbanen mellem Thisted og Fjerritslev blev anlagt, gennemgravede man Spidsen af Grusrevlen, hvis Overflade paa dette Sted ligger Fod (3,5 3,7 m) o. H., og Fundet gjordes i en Dybde af 6 8 Fod (1,9 2,5 m) under Overfladen. Knoglerne kan»i det aller tidligste stamme fra Bronzealderen. Oxeknoglerne har nemlig tilhørt Dyr af en lille Race, der var adskilligt mindre end den tamme Race, der holdtes som Husdyr her i Landet i den Yngre Stenalder. De stemmer mest overens med Knogler af de smaa Oxer, som vides at have levet her i Jernalderen, men de kan maaske stamme fra Bronzealderen, hvis Husdyrracer kun er meget lidt kendte. Ogsaa Hesteknoglerne stemmer med den lille Race, der fandtes her i Jernalderen«.

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København.: Bd.lO [1942]. 97 Ifølge AXEL JESSEN (1920. S. 39) er LG ved Vust 5,3 m. Sættes Knoglestrandvoldens Højde til 3,5 m, bliver Forholdet mellem den og LG 0,660, hvilket svarer godt til Forholdet mellem Højden af Strandvold Nr. 4 ved Hornbæk og LG ved Hornbæk 0,666. For at Forholdet mellem Knoglestrandvoldens Højde og LG ved Vust skulde være netop 0,666, maatte enten Knoglestrandvoldens Højde være 3,53 eller LG 5,25. Strandvold Nr. 4 ved Hornbæk er saaledes jævnaldrende med Knoglestrandvolden ved Vust. Naar Oxe- og Hesteknoglerne stemmer mest overens med tilsvarende Knogler fra Jernalderen, ser jeg ingen Grund til at betragte Knoglestrandvolden som en Bronzealder-Strandvold. Det er langt sandsynkgere, at den er fra Jernalderen og vel snarest fra den keltiske Jernalder, Aar f. Chr. Dosinialagene naar ifølge NORDMANN (VICTOR MADSEN S. 122) ved Frederikshavn en Højde af 3 m. Lægges hertil 2,5 m for at bestemme deres marine Grænse, faas 5,5 m. Forholdet mellem denne og LG ved Frederikshavn 15 m er 0,867, hvilket nærmest svarer til Strandvold Nr. 7 ved Hornbæk, som har Forholdstallet 0,348. For at Forholdet mellem Dosinialagenes marine Grænse og LG ved Frederikshavn skulde være netop 0,348, maatte enten Dosinialagenes marine Grænse være 5,2 m eller LG ved Frederikshavn være 16 m. Overensstemmelsen er tilstrækkelig stor til, at man er berettiget til at slutte, at Strandvold Nr. 7 ved Hornbæk er samtidig med Dosinialagene. Det synes endog, at det er muligt at konnektere to af Strandvoldene ved Hornbæk med ØYENS postglaciale Niveauer i Oslofeltet. ØYEN skælner her mellem følgende Niveauer 1920 (S. 224): Tapes-Niveauet m o. H. Trivia-Niveauet... 47»»» (med Forholdstallet 0,686). Ostrea I-Niveauet.. 22»»» (»» 0,348). Ostrea II-Niveauet 11»»» (»» 0,157). Mya-Niveauet O»»» Desværre maalte ØYEN Højderne med Aneroidbarometere, saa de er ikke helt nøjagtige, men forudsat, at der ingen væsentlige Dislokationer findes, mellem de Steder, hvor ØYEN har foretaget Højdebestemmelserne, viser de dog, at Trivia-Etagen maa være samtidig med Strandvold Nr. 4 ved Hornbæk og med Knoglestrandvolden ved Vust i Hanherrederne, og at Ostrea I-Etagen maa

16 98 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. være samtidig med Strandvold Nr. 7 ved Hornbæk, med Dosinialagene. Ved en tilsvarende Fremgangsmaade kan man bestemme, hvor stor Hævningen af Landet har været paa forskellige Steder siden Jættestuetiden, siden Overgangstiden mellem Yngre Stenalder og Ældre Bronzealder og siden Ældre Jernalder, siden Strandlinierne Nr.l, Nr. 2 og Nr. 4 ved Hornbæk blev dannede. Daglig Vande ved Hornbæk var ved Dannelsen af Nr. 1 6,42 m, ved Dannelsen af Nr. 2 4,62 m, ved Dannelsen af Nr. 4 3,39 m. Forholdstallene bliver da for Nr. 2, 0,74 og for Nr. 4 0,53. Hævningen siden Hævningen siden 7llprYn^p" Hævningen siden Lolîaliteter Jættestuetiden, «t 'M JTL.«Ældre Jernalder - c. Aar 2200 f. Chr. «*TrOn"eÄ <= ^^ ^ ' «hr. c. Aar 1500 f. Chr. Hornbæk 6,4 4,6 3,4 København 2,5 1,9 1,3 Køge Sønakke. 2,3 1,7. 1,2 Fra Højstrup mod Vest... 1,6 1,2 0,8 Hornsherred 4,o 3,o 2,i Imellem Nord-og Syd Samsø 3,9 2,9 2,i Hjelm 4,1 3,o 2,2 Fornæs N. f. Grenaa 5,o 3,7 2,7 Vust, Hanherrederne 2,8 2,i 1,5 SV. f. Bolbjerg 5,7 4,2 3,o Struer... 1,3 l,o 0,7 Frederikshavn 13,o 9,6 6,9 Randers 3 3,5 2,2-2,6 1,6 1,9 Højdeangivelserne for Hævningen siden Jættestuetiden er tagne fra ELLEN L. MERTZ S undtagen Angivelserne for Hornbæk og Hornsherred, der ligesom Angivelserne i de to andre Kolonner er beregnede af mig. Ved Lejhghed burde man forsøge at konnektere nogle flere af vore mange Strandvolde rundt omkring i Landet med Strandvoldene ved Hornbæk og at bestemme Alderen af dem. I Beskrivelsen til Kortbladet Samsø (VICTOR MADSEN. 1897) omtales S. 57, at Møgelmose ved det sydhge Samsøs Nordvestkyst og nogle andre Moser paa Samsø afspærres fra Havet ved Strandvolde, men i Moserne hviler Ferskvandsalluviet direkte paa Diluviet, og man finder intet Spor af Saltvandsdannelser i dem. Flere

17 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. :Bd. 10 [1942]. 99 Steder kan man derimod iagttage, at Strandvolàene,-Som afspærrer Moserne, hviler paa Tørv, et Vidnesbyrd om, at Moserne tidligere har strakt sig længere ud fra Land, men efterhaanden som Kystlinien rykkede tilbage, har Brændingen skubbet Strandvoldene længere og længere ind over Moserne. Paa saadanne Steder maa Strandvoldens Alder kunne bestemmes ved Pollenanalyse af Tørven under den, og saaledes kan man efterhaanden faa udforsket flere og flere Enkeltheder i UdvikHngen af Danmarks Kyster under Hævningen efter Litorinasænkningen, i Tiden efter den Yngre Stenalder. LITTERATURHENVISNINGER BECKER, C. J En Stenalderboplads paa Ordrup Næs i Nordvestsjælland. Bidrag til Spørgsmaalet om Ertebøllekulturens Varighed. Aarb. f. nord. Oldkyndighed og Historie udg. af det kgl. nord. Oldskriftsselskab Halvbind. S BRØNDSTED, JOHANNES Danmarks Oldtid. I. Stenalderen. FROMM, ERIK, Geokronologisch datierte Pollendiagramme und Diatomeenanalysen aus Angermanland. Geol. Foren. Stockholm. Forhandl. Bd. 60, Haft 3, S. 365., HALDEN, BERTIL E Kvartärgeologiska diatomacéstudier belysende den postglaciala transgressionen å svenska Västkusten. I. Höganäs-trakten. Geol. Foren. Stockholm Forhandl. Bd. 51, Haft 3, S Højvande og Lavvande ved de danske Kyster. Tillæg til nautisk-meteorologisk Aarbog for København IVERSEN, JOHS Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, H. 2, S Landnam i Danmarks Stenalder. En pollenanalytisk Undersøgelse over det første Landbrugs Indvirkning paa Vegetationsudviklingen. D. G. U. Række II, Nr. 66. JESSEN, AXEL Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1: ). Kortbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn, Hjoring og Løkken. D. G. U. Række I, Nr Vendsyssels Geologi. D. G. U. Række V, Nr Anden, omarbejdede Udgave Stenalderhavets Udbredelse i det nordlige Jylland. D. G. U. Række II, Nr. 35. MADSEN, A. P., MÜLLER, SOPHUS O. fl Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark, undersøgte for Nationalmuseet. Udgivet paa Carlsberg-Fondets Bekostning. Paris. Kjøbenhavn. Leipzig..MADSEN, V. H. O Præcisionsnivellement. Fyn, Sjælland og Falster, udgivet af V. H. O. MADSEN; bearbejdet af N. M. PETERSEN. Den danske Gradmaaling. Ny Række, Hefte 8.

18 100 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. MADSEN, VICTOH Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1: ). Kortbladet Samsø. D. G. U. Række I, Nr. 5. m. fl Oversigt over Danmarks Geologi. D. G. U. Række V, Nr. 4. MERTZ, ELLEN LOUISE Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. D. G. U. Række II, Nr Nogle Betragtninger over V. TANNER: Studier over kvartärsystemet i Fennoskandias nordliga delar. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 7, H. 5. S MILTHERS, V Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. Række V, Nr Anden Udgave. NIELSEN, E. STEMANN De danske farvandes hydrografi i Litorinatiden. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, H. 3, S NORDMANN, V Danmarks Pattedyr i Fortiden. D. G. U. Række II, Nr. 5. RAMSAY, WILHELM On relations between crustal movements and variations of sea-level during the late quaternary time especially in Fennoscandia. Bull. Com. geol. Finlande. N:o 66. RYDBECK, OTTO Stenåldershavets nivaförändringar och Nordens äldsta bebyggelse. Kungl. humanistiska Vetensskapssamfundets arsberättelse Lund. RYDBECK, OTTO. 1928a. Stenålderhavets nivaförändringar och.mordens äldste bebyggelse. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 7, H. 3. S RORDAM, K Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland. Kjobenhavn. Doktordisputats D. G. U. Række II, Nr a. Strandlinjerne i det nordostlige Sjælland. Geol. Foren.. Stockholm. Forhandl. Bd. 14, Haft 4, S Kortbladene Helsingør og Hillerød (i Maalestok 1: ). Udgivne paa ny til:»de geologiske Forhold i det nordostlige Sjælland. D. G. U. Række I, Nr Geologi og Jordbundslære. Andet Bind. Danmarks Geologi. TANNER, V Studier over Kvartärsystemet i Fennoskandias nordliga delar. IV. Om nivaförändringarna och grunddragen av den geografiska utvecklingen efter Istiden i Ishavsfinland samt om homotaxin av Fennoskandias kvartara marina avlagringar. Bull. Com. géol. Finlande N:o 88. TROELS-SMITH, J Datering af Ertebøllebopladser ved Hjælp af Litorina- Transgressioner og Pollenanalyse. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, H. 2, S a. Pollenanalytisk Datering af Brabrand-Fundet. D. G. U. Række IV, Bd. 2, Nr Geologisk Datering af Dyrholm-Fundet. Vidensk. Selsk. arkæol.-kunsthist. Skrifter. Bd. 1, Nr. 1, S UssiNG, N. V Strandlinjerne i det nordøstlige Sælland. Geol. Foren. Stockholm. Forhandl. Bd. 14, Haft 3, S Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. D. G. U. Række III, Nr Anden Udgave. ØYEN, P. A Postglacial (& Glacial)-Tiden i Skandinavien. Norsk Geol. Tidsskr. Bd. V, S Færdig fra Trykkeriet 4. Januar 1943.

19 Strandvoldene paa Hesselø. Af VICTOR MADSEN. Kortbladet Hesselø er anbragt paa Kortbladet Nykjøbing, og Beskrivelsen til det er gemt paa S. 131 i K. RØRDAMS og V. MIL THERS' Beskrivelse til Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk (D. G. U. I. Række, Nr ). Hesselø bestaar af»en højere beliggende Oval af rødgult Moræneler, der med skarpe Klinter falder af mod en omgivende Bræmme af hævede Havstokke, der bestaar af mindre, meget godt rullede Sten og større, kantstødte Blokke, tildels af meget betydelig Størrelse«. Undersøgelsen foretoges 1892, ved den Lejhghed bestemtes følgende Højder af hævede Strandlinier: Strandvold hge Nord for Fyret 4,6 m o. dgl. Vd. Havstok»»»», 3,1»»»» Havstok»»»» synes recent 1,6»»»» Terrasse ved den nordlige Ende af Øens Midtergærde 4,6» Højeste Strandlinie ved Øens Sydkyst. 4,3» Vold ved den sydøstlige Landtunge 5,3» Da disse gamle Maahnger formenthg trængte til en Revision, benyttede jeg Lejligheden til paa en Exkursion, som Danmarks Geologiske Undersøgelse foretog til Hesselø 1923, at udføre nogle nye Maahnger. Der maaltes ud fra Overfladen af Stenen paa den trigonometriske Station, hvis Højde var mig opgivet at være 20,is m o. H. ; der fandtes: Strandvolden Nord for Fyret Vestenden 6,8 m»»» ved Telegraf mærket 7,i»»»» ud for den østhge Mose 6,4»»»» Østenden 7,i» Næsset Sydøst for Gaarden 6,4»

20 102 VICTOR MADSEN: Strandvoldene paa Hesselø. De vigtigste af disse Maalinger har Fru E. L. MERTZ velvilligst offentliggjort i 1924 (D. G. U. II. Række, Nr. 41. S. 33). Den postglaciale marine Grænse paa Hesselø kan saaledes sættes til 7,1 m. Saafremt MaaKngerne 1892 er paalidelige, har Hesselø altsaa i Aarene 1892^1923 hævet sig 7,i -f- 4,6 m = 2,5 m, men man maa dog vist tvivle paa, at dette er rigtigt. Færdig fra Trykkeriet 9. Januar 1943.

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet.

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Af DAN LAURSEN. Efter at Litorina Havet efter Fastlandstiden var transgredieret ind over Danmark og havde naaet sit Maximum, hævedes Landet op, og vi finder

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF

Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland CHARLE CHRSTENSEN DGF Christensen, C: Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

østersens (Oslrea edulis L.) Udbredelse i Nutiden og Fortiden i Havet omkring Danmark.

østersens (Oslrea edulis L.) Udbredelse i Nutiden og Fortiden i Havet omkring Danmark. o østersens (Oslrea edulis L.) Udbredelse i Nutiden og Fortiden i Havet omkring Danmark. Af V. NORDMANN. Ved Undersøgelsen af Molluskindholdet af en Køkken':' mødding fra LindeIse Nor, Langeland, som formodedes

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

I den sydlige del af Kulhuse, ud for Bautahøj Kursuscenter. Adgang kun langs stranden eller fra sommerhusene.

I den sydlige del af Kulhuse, ud for Bautahøj Kursuscenter. Adgang kun langs stranden eller fra sommerhusene. Badevandsprofil for: Klassifikation af badevandet Beliggenhed (vandet) Hydrologiske forhold Morfologiske forhold blågrønalger (Cyanobakterievækst) makroalger og/eller fytoplankton Mulige forureningskilder

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037096 (Kirsten Thorup, Erik B. Christiansen) 3. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037096 (Kirsten Thorup, Erik B. Christiansen) 3. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037096 (Kirsten Thorup, Erik B. Christiansen) 3. juni 2014 K E N D E L S E Danstruct A/S (advokat Mikala Berg Dueholm, København) mod Aarhus Universitet (advokat Erik

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Danske Kulstof-14 dateringsresultater II

Danske Kulstof-14 dateringsresultater II Danske Kulstof-14 dateringsresultater II af HENRIK TAUBER Abstract The present date list comprises C 14 dates from the Copenhagen Carbon-14 Dating Laboratory on geological samples made and released for

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

O 519. ældre og yngre danske Kunstnere FORTEGNELSE. Foreningen for national Kunst. D 27.768 ti Kunstakademiets Bibliotek. en Samling Billeder

O 519. ældre og yngre danske Kunstnere FORTEGNELSE. Foreningen for national Kunst. D 27.768 ti Kunstakademiets Bibliotek. en Samling Billeder D 27.768 ti Kunstakademiets Bibliotek 300000090372 O 519. FORTEGNELSE over en Samling Billeder af ældre og yngre danske Kunstnere Foreningen for national Kunst 1913 Charlottenborg En Salgsprotokol er fremlagt

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere