Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem."

Transkript

1 Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet i det nordostlige Sjælland«meddeler han 1891 (S. 25) følgende Højder af Strandlinierne dér, idet han skælner mellem ældre og yngre Havstokke: Ældre Havstokke. Udpræget Strandvold Nordøst for Smidstrup... 29' = 9,i m 1ste Terrasse Gilbjærg 30,5'= 9,6» Strandlinie ved Nakkehoved 31' =9,7» Strandlinie 800 Alen (500 m) Øst for Villingebæk 32' =10,o» Terrasse 1100 Alen (691 m) Øst for Villingebæk 32' =10,o» Strandvold 1200 Alen (753 m) Øst for Hornbæk 30' = 9,4» Strandlinie ved Ornehøj i Hornbæk Plantage 32,5'= 12,o» Strandlinie ved Ellekilde 32' =10,o» Middeltal 31' = 9,7» Yngre Havstokke. Yngre Terrasse Gilbjærg. 15,5'= 4,9» Strandvold ved Gilbjærg 12' = 3,8» Strandvolden,som lukkerfor Dyremose ved Villingebæk 10' =,3,i» Udt østligere 11' = 3,5» Strandvolden ved Femhøj (Syvhøj) mellem Villingebæk og Hornbæk 10' = 3,i» Havstok ved Ellekilde Hage 15' = 4,7» Havstok ved Ellekilde 17' = 5, s» Middeltal 12,9'= 4,o»

2 84 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Om Udførelsen af Maalingerne siger RØRDAM (S. 25) :»Naar der fandtes Vandstandsmærker ved Kysten, er disses Nulpunkt anvendt, ellers er den af paalidelige Folk efterviste Middelvandstandslinie benyttet som Udgangspunkter for Nivelleringen. De fleste Bestemmelser er foretagne med Nivellerspejl med bevægelig Arm og en inddelt Stok, enkelte ogsaa med et større Nivellerinstrument med»stampfers Skrue«.«De ældre Havstokke fandt RØRDAM kun ved Kattegatskysten (S. 27), medens de yngre Havstokke forekom over hele det undersøgte Omraade.»Det maa fremhæves«, siger han,»at til den 13 Fods (4 m) Havstok paa beskyttede Steder haves tilsvarende hævede Skallag, men at der ingen Steder er fundet mindste Spor af Dyreliv svarende til den 30 Fods (9,4 m) Havstok.«Forud for de skakørende Aflejringers Dannelsestid gik der en Periode, hvor Havfladen stod meget lavere end i Nutiden, og forud for denne har Stranden»en eller flere Gange ligget meget højt og dannet de ældre Havstokke.«N. V. UssiNG, som opponerede ex auditorio ved RØRDAMS Doktordisputats, og som kort efter offentliggjorde det væsentligste af sin Opposition i Afhandlingen»StrandHnjerne i det nordøsthge Sælland«1892, var ligesom RØRDAM af den Anskuelse, at de ældre Havstokke er senglaciale (S. 204), og denne Opfattelse galdt i det hele taget for rigtig i en halv Snes Aar. USSING mente, i Modsætning til RØR DAM, at de Fods (3,8 5,3 m) Stranddannelser i Isefjordspartiet ogsaa er senglaciale. I Hombækpartiet naar den øverste Strandlinie fra Tapestiden op til 17' (5,3 m) og de forsteningsrige Ler- 'og Dyndaflejringer op til 13 14' (4,o 4,3 m). For Isefjordsegnen anslaar USSING den postglaciale marine Grænses Højde til 10 12' (3,1 3,8 m). RØRDAM, som blev meget fornærmet over USSINGS Opposition, svarede ham i en noget ubehersket Artikel»Strandlinjerne i det nordøstlige Sjælland«(1892a) og hævdede atter, at de Fods (3,8 5,3 m) Strandaflejringer ved Isefjord indeholder Cardiumlagenes Fauna, idet bl. a. en Havstok med en Højde af 16' (5,o m) paa Kysten ved Stenø i Gjerlev Sogn i Hornsherred indeholder denne Fauna (1891 S. 99). Ogsaa i den første Udgave af»danmarks Geologi«1899 fastholder USSING sin Anskuelse, at de 30 Fods (9,4 m) Havstokke ved Kattegat er senglaciale. Han opfører nemlig (S. 235), efter Højderne af de jyske»øverste Strandmærker (den marine Grænse) fra Istidens

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 85 Slutning«, at Højden ved Marienlyst ved Helsingør ikke er over 32 Fod (10,0 m). Men uden at angive hvorfor, har han i 2den Udgave af»danmarks Geologi«1904 flyttet denne Angivelse hen i Afsnittet»Stenalderhavets Tid (Tapes-Tiden)«og saaledes skiftet Anskuelse (S. 317). I en Anmærkning (S. 350) meddeles, at Højden ved Marienlyst er maalt af USSING. At ogsaa de højeste Strandmærker ved Kattegatkysten er postglaciale, har fra da af været den almindehge Mening, men endnu i 1909 fastholdt dog RØRDAM, at de højeste Havstokke paa.nordsjællands Kattegatkyst er senglaciale. I sin»danmarks Geologi«i Afsnittet»Marine Dannelser fra det senglaciale Tidsrum«undlader han ganske vist at omtale dem, men S. 175 siger han, at»stenalderhavets Vandstandsmærker«naar ved Gilleleje en Højde af c. 5 m, hvorved han indirekte siger, at de 10 m's Vandstandsmærker ved Gilleleje ikke er dannede af Stenalderhavet, og at de altsaa er senglaciale. I»Nordøstsjællands Geologi«meddeler V. MILTHEBS dels nogle nye Maalingei", dels nogle Rettelser af RØRDAMS Maalinger (1922. S. 167, S. 176): Terrasse i Nærheden af Gilbjærg Hoved 9,5 m Terrasse Øst for Nakkehoved Fyr 9,7» Strandlinie Øst for VilUngebæk 10» Kysthnie Øst for Hornbæk 10,2» Grænsen ved Ellekilde 10» Strandterrasse ved Højstrup 7,3» Strandterrasse Vest for Marienlyst. 7,i» Grænsen i Helsingør mindst 9» MILTHERS tilføjer (1922. S. 168, S. 177), at da den nuværende Havstok ved Nordsjællands Kyst ud imod Kattegat naar op til en Højde af mellem 2^4 og 3 m, maa de angivne Højder formindskes med et saadant Beløb for at udtrykke Størrelsen af den Hævning, Landet har undergaaet efter, at de højtliggende Mærker af Havets tidligere Vandstand var afsat. I Kystegnene omkring Hornbæk har Hævningen saaledes været ca. 7^?^ m. Endehg har ELLEN L. MERTZ gjort sig meget fortjent ved i sin»oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark«1924 at samle de da foreliggende Data om disse vigtige Problemer. For den her omhandlede Egn opføres de ovenfor angivne Maalinger. De fleste af de ovenfor anførte Maalinger er foretaget med Haand- 7

4 86 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. niveau fra Havfladen, men selv om i alt Fald en Del af dem er korrigerede ved Hjælp af Vandstandsobservationer, er de dog ingenlunde tilfredsstillende, og da dette særlig gælder Maalingerne af de høje Strandlinier ved Nordsjællands Kattegatkyst, bestemte jeg mig til at benytte et Ophold i Hornbæk 1915 til at foretage Nivellementer af Terrassehak og Strandvolde paa Kysten mellem Ellekilde Hage og Villingebæk, en omtrent 5 km lang Strækning, ved Hjælp af et Nivellerinstrument, idet jeg maalte ud fra tre af Gradmaalingens Fixpunkter (V. H. O.MADSEN S ). Ved Nivellementeme i Hornbæk Plantage (Øst for Hornbæk) gik jeg ud fra Punkterne paa Landevejen gennem Plantagen Løbenumnummer 1347 G. M. O. = 6,592 m (2,3 m Øst for Vejsten 17) og Løbenummer 1346 G. M. B. = 6,134 (5,9 m Nord for og Hge overfor Vejsten 12), ved Nivellenienterne i Hornbæk og paa Hornebysand (Vest for Hornbæk) fra Punktet Løbenummer 1348 G. M. D. = 3,858 m (ved Hornbæk Kros nordøstre Hjørne). Resultaterne findes i Tabellen nedenfor. Alle Maalene er taget paa Strandvolde, undtagen dem i Kolonnen længst til Venstre, som er taget paa Terrassehak, og dem i Kolonnen længst til Højre, som er taget paa recent Strandgrus. Paa Grund af Flyvesand, som dækkede»10 m-terrassehakket«, kunde dette kun maales paa tre Steder. Ogsaa andre Steder var det ørkesløst at maale paa Grund af Flyvesandsdækket. Maahngerne foretoges den 27. og 28. August 1915.»Daglig Vande«er beregnet ved at trække Middeltallet af Højderne af det recente Strandgrus 2,65 m fra de fundne Middeltal af Højderne af Terrassehak og Strandvolde. Hornbæk Plantage. Maalestederne Vej 900 m Øst for Hornbæk Kirke.. Vej 1100 m Sti 1200 m Vejsving 1250 m Vej 1400 m Sti 1460 m Vej til Ellekilde Hage 2350 m Øst for Hornbæk Kirke. 9,01 8,69 9,51 7,13 7,13 6,97 7,16 8,07 6,28 7,03 6,75 6,47 6,12 6,03 5,96 5,81. 5,49 5,84 5,83 6,18 5,02 4,46 4,18 ' 3,05

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1942). Hornbæk. Maalestederne i Granvej 460 m Vest for 7,13 6,59 5,12 3,48 Horneby Sand. Vej 1300 m Vest for Hornbæk Kirke... Vej 1700 m Vej 2160 m 6,62 6,75 6,94 5,90 5,99 6,45 5,18 5,52 6,31 3,73 5,12, 2,95 3,36 2,25 -Middeltal Sandsynlig Middelfejl.. 9,07 ±0,24 7,27 ±0,16 6,68 ±0,08 6,04 ±0,09 5,61 ±0,19 4,20 ±0,29 3,16 ±0,21 2,65 ±0,20 Daglig Vande Forholdet mellem Højden af Strandvolden og Højden af Strandlinien Nr. 1 Litorina- 6,42 4,62 0,802 4,03 0,737 3,39 0,666 2,96 0,619 1,55 0,463 0,51 0,348 0,00 Multipliceres disse Forholdstal med 100, faas hvormange p. Ct. Strandvoldens Højde er af LG. Der angives (HALDEN S. 327), at Litorinagrænsen ved Hälsingborg er ca. 9 m. Da Resultaterne af disse Maalinger ikke afviger synderligt fra Resultaterne af de i det foregaaende anførte ældre Maalinger, har jeg hidtil ikke anset det for Umagen værd at offentliggøre dem, men nu, da det drejer sig om at bestemme Alderen af Strandvoldene, er det nødvendigt at benytte sig af disse nøjagtige Maalinger, særlig da Højden af den øverste Strandhnie, Litorinagrænsen, tidligere har været angivet for stor. Naar man vil bestemme Alderen af Strandvoldene ved Hornbæk, maa man begynde med at revidere den tidligere Bestemmelse af Litorinagrænsen som atlantisk, som fremkommet i Zone VII, og det ligger da nær at sammenholde den øverste Strandlinie, L G, ved Hornbæk med de af IVERSEN 1937 paaviste Litorinatransgressioner i Søborg Sø.

6 88 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Hvor nu Gilleleje ligger, strakte i fordums Dage Søborg Fjord sig en 5,3 km ind i Landet langs med den nuværende Søborg Kanal, idet den inderst inde omfattede den mærkelige Søborg Sø. Om denne siger V. MILTHERS i sin»nordøstsjællands Geologi«(1922. S. 165, S. 173):»Den nu udtørrede Søborg, Sø ved Søborg har under den dybeste Nedsænkning af Landet været en Brakvandsfjord. Den snævre og grunde Adgang til Havet mellem Søborg og Gilleleje har ikke tilladt det saltere Kattegatvand at trænge ind, og nogen anden Forbindelse med Havet end denne har dette, i sig selv omfattende og dybe Bassin vistnok ikke haft.«rørdam, derimod, giver (1891 S. 44 og det tilhørende Kort»Hilderød«) Søborg Fjord tre Udløb, et langs med Bedstemose Aa og Tinkerup Aa Vest for Gilleleje, et langs med Søborg Kanal, og et mellem Dragstrup og Øverup Gaard til Esrum Fjord, som strakte sig en 5 km ind i Landet ved Esrum Kanal mellem DronningsmøUe og Hulerød, idet han (S. 29) sætter 20 Fods (6,3 m) Kurven»til Grænselinie for Skallagene paa de allerfleste Punkter«. Da jeg ved mine Nivellementer af de ældste Terrassehak i Hornbæk Plantage (se S. 86) har fundet, at de i Gennemsnit har en Højde af 9,o7 m o. H., kan højeste Stand af den postglaciale Havflade sættes til 9,o? -^ 2,85 = 6,42 m. RØRDAM kan da i og for sig have Ret i, at Søborg Fjord en kort Tid kan have haft de tre Udløb, en kort Tid, for allerede ved den næste Transgression naaede Havfladen kun en Højde af 4,62 m. Imidlertid omtaler RØRDAM ikke nærmere det vestlige Udløb og angiver ikke, at der er fundet skamørende Lag i det, saa at MILTHERS formentlig har Ret i, at det ikke har existeret. Derimod angiver han Saltvands-MoUuskskaller i Bedsmose 3 km Syd for Gilbjærg Hoved (1899. Kortbladet»Hilderød«), saa at Havet i alt Fald er gaaet ind i denne store Mose. Hvad Forbindelsen med Esrum Fjord angaar, saa siger RØRDAM (1891. S. 45)»Søborg Fjord har ved et smalt Sund staaet i Forbindelse med Esrum Fjord. I dette Sund har der været noget bedre Livsbetingelser for Skaldyrene, rimeligvis paa Grund af, at der har gaaet en stærkere Strøm. Cardiumskallerne er her i Sundet mellem Byen Dragstrup og Sneverød Skov større end i Søborg Sø, over 40 mm i Tværmaal, og tillige findes Nassa reticulata foruden de andre fra Søborg Sø anførte Former«.. Det maa bemærkes, at Terrænet i det nævnte Sund nu har en Højde af mellem 5 og 7,5 m, saa at Forbindelsen ikke kan have været af Varighed. Den synes at være bleven afbrudt tidligt ved

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1942]. 89 Dannelsen af en Strandvold. IVERSEN-har (1941. S. 62) konstateret, at denne Forbindelse virkelig har existeret. Ifølge RØRDAM (1891. S. 45) findes der i Saltvandsalluviet i Søborg Sø»alt i alt kun: Mytilus edulis (temmehg sjælden), meget tyndskallede Cardium edule (20 25 mm), enkelte Tellina baltica, Hydrobia sp., samt Neritina fluviatilis. Skallagenes Højde er i Reglen ikke over 10' (3,i m), men hyppigt lavere, enkelte Steder er dog fundet Cardiumskaller paa 13 14' (4,o 4,3 m). P. FEIL- BERG, der ledede Udtørringen af Søborg Sø, har meddelt RØRDAM, at Dyndlaget i Søen sine Steder er over 18' (5,6 m) mægtigt. Inderst i Esrum Fjord er Skallagets Maximalhøjde 12' (3,8 m). Som allerede nævnt danner Søborg Sø den inderste Bredning i Søborg Fjord. Dens Hovedforbindelse med Havet har været det lange, paa to Strækninger meget smalle Indløb langs med Søborg Kanal. Tærskelen i dette findes ved Aalekistebro 2% km Syd for Gilleleje. Med sit sine Steder næsten 6 m tykke Gytjelag maatte Søborg Sø i særhg Grad»egne sig til Studier af Litorinahavets eventuelle Oscillationer. Tærskelen til Søen ligger saa beskyttet som vel muligt nær Søen i en Slyngning af den lange, men grunde og over det meste kun smalle Arm, der vistnok har været Bassinets eneste Forbindelse med Havet. Tærskelhøjden er nu 5 m over Havet, d. V. s. kun lidet under den Højde, som Litorinahavets højeste Vandstand paa dette Sted naaede op til. I Fald der har været flere Litorinatransgressioner, skulde ogsaa Søborg Sø kunne opvise flere Saltvandstransgressioner i Form af Fjordperioder adskilte ved Indsøperioder«. Ud fra denne Betragtning foretog IVERSEN sammen med TROELS- SMITH 1935 Boringer i Søborg Sø. Allerede ved disse kunde det ses, at der var 4 mørke Lag, som var adskilte ved helt lyse Aflejringer, og ved en Række Undersøgelser af Diatoméerne i Boreprøverne fandt IVERSEN, at de mørke Lag svarer til 4 Fjordperioder. Undersøgelsesresultaterne vises i to Pollendiagrammer og to Diatomédiagrammer (1937. Fig. 1, S. 225). Af IVERSENS Undersøgelser fremgaar det klart, at der i Søborg Sø har været 4 Litorinatransgressioner. Ifølge Træpollenundersøgelserne Hgger den ældste, Søborg I, den tidlig atlantiske Transgression, ubetydeligt over Zonegrænsen VI ^VII, der betegner Grænsen mellem Fyrre- og Egetid, mellem den boréale og den atlantiske Periode. Søborg II, den højatlantiske Transgression, begynder i den aller øverste Del af Zone VII a og strækker sig op til

8 90 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Midten af Zone VII b. Søborg III, den senatlantiske Transgression, ligger øverst i Zone VII b og strækker sig ganske lidt op i Zone VIII. Søborg IV, den subboreale Transgression, ligger helt i Zone VIII og slutter ved Grænsen mellem denne og Zone IX, mellem den subboreale og den subatlantiske Periode (TROBLS-SMITH S. 156). IVERSEN lægger nu (1941. S. 34 og 50) Zonegrænsen VII VIII dér, hvor Elme- og Vedbend-Kurverne falder og Aske-Kurven stiger, paa Grænsen mellem den atlantiske og den subboreale Periode, i den 3. Indsøperiode i Søborg Sø. ChénopodiacépoUenkurven viser, ved ikke at være afbrudt i de to første Indsøperioder, at der i umiddelbar Nærhed af Søen har været Saltenge med Chenopodiaceer. Det salte Vand har altsaa staaet i den smalle Del af Fjorden lige paa den anden Side af Tærskelen. BRØNDSTED sætter i»stenalderen«1938 Grænsen mellem Zonerne VI og VII til Aar 5000 f. Chr. og Grænsen mellem Zonerne VII og VIII (hvor IVERSEN lagde den 1937), til Aar 2500 f. Chr. (S. 124). I Søborg Sø har Zone VII en Mægtighed af 4 m (IVERSEN S. 225). Da Grænsen for Søborg Søs Nedbørsopland aue Vegne gaar tæt ved Søen, og da den kun har Tilløb fra nogle Grøfter samt, i den nordlige Del, fra den ubetydelige Maglemose Aa, kan man, vist uden at begaa nogen større Fejl, gaa ud fra, at Sedimentationen i Søen hele Tiden har været jævn, og at man altsaa kan regne med, at den aarlig har været 1,6 mm, eller at Afsætningen af en Decimeter Dynd har taget 62,5 Aar. 1. Fjordperiode 2 dm har da varet 125 Aar. 1. Indsøperiode 6»»»» 375.» 2. Fjordperiode 12»»»» 750» II. Indsøperiode 4»»»» 250» 3. Fjordperiode 5»»»» 312,5» III. Indsøperiode 3»»»» 187,5» 4. Fjordperiode 16»»»» 1000» (Dens første saltere Del, 11 dm, 687,5 Aar, dens næsten ferske Del, 5 dm, 312,5 Aar). Kan man end ikke tilskrive disse Tal nogen absolut Rigtighed, særlig da Sedimentationen maaske er gaaet lidt hurtigere i Fjordperioderne end i Indsøperioderne, kan man dog gaa ud fra, at de saa nogenlunde viser den relative Varighed af de forskellige Perioder.

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 91 Naar nu Spørgsmaalét bhver, hvilken af Litorinatransgressionerne i Søborg Sø der svarer til det øverste Terrassehak, Litorinagrænsen, ved Hornbæk, saa er den Sag allerede afgjort ved TROELS- SMITHS fremragende Undersøgelser af Stenalderbopladser paa Samsø, ved Brabrand og paa Dyrholm (1937, 1937a, 1942), idet disse har vist, at Litorinasænkningens Maximum falder i Jættestuetiden i Zone VIII, i den subboreale Periode, saa at det altsaa maa være under Søborg IV, den subboreale Transgression, at Havet steg til Litorinagrænsen. I Østersøen, har man paavist, er der efter Ancylussøens Tid sket to store Havtransgressioner, først Clypeustransgressionen, hvorunder Vandet i Østersøen blev brakt, saa at Diatomeen Campylodiscus clypeus kunde leve i det, og derefter Litorinatransgressionen, hvorunder Vandet endda blev saltere end nu for Tiden. RAMSAY vurderer (1924. S. 34) det Tidsrum, der er forløbet mellem de to Transgressioner, til 1200 Aar. Er dette rigtigt, og holder Angivelsen af, at Aflejringen af en Decimeter Dynd i: Søborg Sø har taget ca. 60 Aar, maa der mellem Clypeusgrænsen og Litorinagrænsen være afsat 20 Decimeter Dynd i Søborg Sø. Af Diatomédiagrammet B i IVERSENS Afhandling (1937. S. 225) fremgaar det, at der mellem det første Saltmaximum i Søborg IV. og det sidste Saltmaximum i Søborg II er afsat 1814 dm Dynd. Herefter skulde det altsaa være Søborg II, den højatlantiske Transgression, der svarer til Cypeustransgressionen i Østersøen. Under den 4de Fjordperiode var daglig Vande ved Hornbækkysten 6,42 m. Da man maa regne med, at LG har været 1 m lavere ved Tærskelen i Indløbet til Søborg Sø end ved Hornbæk (jfr. ELLEN L. MBRTZS Kort 1924 og A. JESSENS Kort i VICTOR AIADSEN S. 162), var daglig Vande i Søborg Sø under den 4de Fjordperiode 5,42 m. Der var altsaa da kun 0,42 m Vand over Tærskelen, hvis den ogsaa den Gang havde en Højde af 5 m o. H., og det er jo temmelig lidt. Men Tærskelen var da noget lavere end nu. I de 4700 Aar, der er forløbet siden den Tid, er der skredet en Del Jord ned paa den, særlig fra Bakken med Rævehøj Øst for Indløbet. At den virkelig forhen var lavere, fremgaar iøvrigt af Søborg Søs tre første Fjordperioder. Under disse var Havfladen endnu ikke steget til Litorinagrænsen, de kunde altsaa ikke være fremkomne, hvis Tærskelen ikke da var en Del lavere end 5 m. Iøvrigt kan Flodbølgerne have spillet en vis Rolle. Ganske vist stiger Tidevandet ved Hornbæk i Gennemsnit kun 14 cm. Spring-

10 92 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. flod 18 cm (»Højvande og Lavvande ved de danske Kyster«1930 S. 18), men man maa gaa ud fra, at der i Litorinatiden har været i Forhold til Nutiden kraftigere Tidevandsbølger, som fra Vesterhavet forplantede'sig ind gennem Skagerrak, Kattegat og Bælterne (STEEMANN NIELSEN S. 340). De bevirkede, at selv de inderste Kroge af de lange Fjorde blev udsatte for en kraftig Vandudvexling, saaledes at man ogsaa der fik høje Saltholdigheder (S. 341). Endog i den inderste Del af den lange, smalle Lejre-Arm af Roskilde Fjord har man fundet Østersbanker fra Litorinatiden. At sige noget nærmere om Størrelsen af Tidevandsbølgerne i de danske Farvande i Litorinatiden er imidlertid ikke muligt. Men da Østersen ikke er fundet i Søborg Fjord, hvor Cardium kun naar en Størrelse af mm, men ude i det yderste af Esrum Fjord, hvor Cardium naar en Størrelse af 34 mm, kan man slutte, at Flodbølgerne ikke har spillet nogen væsentlig Rolle for Saltholdigheden i Søborg Sø. Noget større Betydning kan vel de ret ofte forekommende, af Vind og Storm foraarsagede Højvande have haft. I»Højvande og Lavvande ved de danske Kyster«findes følgende Angivelser om de største Højvande ved Hornbæk i Aarene (S. 6): Hornbæk li li li III ii, IH Højvande paa mindst l,oo m Middeltal Maximum 2,1 5 13,7 93 7,3 37 Højvande paa mindst 1,25 m Middeltal Maximum 0,6 4 3,5 49 2,1 22 Højvande paa mindst 1,50 m Middeltal Maximum 0,2 4 1,1 35 0,5 16 paa mindst 1,75 m Maximum Under Middeltal er angivet Værdierne, der svarer til de gennemsnituge Forhold for samtlige Aar, medens der under Maximum

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 93 er Opført de maximale Værdier, der er forekommet! Løbet af et enkelt Aar. Almindeligt forekommende Højvande, det vil sige gennemsnitlig en halv Snes Gange om Aaret, beløber sig ved Gilleleje til 0,6 m og ved Hornbæk til 0,e m (S. 15). Det hidtil kendte største Højvande naaede ved Gilleleje til 2,3 m over daglig Vande, ved Hornbæk til 1,8 m. Med den 4de, den subboreale, ophørte Søborg Søs Fjordperioder, for den følgende Transgression satte kun Havvandet op til en Højde af 3,62 m paa Ydersiden af Tærskelen ved Aalekistebro, og Havvandet naaede saaledes ikke over denne ind i Søborg Sø. Saltengene med Chenopodiaceerne i Nærheden af Søen existerede ikke mere. I denne Sammenhæng har det Interesse, at man er kommet til tilsvarende Resultater paa Øresunds Østkyst ved Höganäs (ca. 20 km NØ for Gilleleje og ca. 20 km NNV for Hälsingborg) og ved Limhamn (ca. 5% km VSV for Malmø). I Höganäs Egnen, hvor den postglaciale marine Grænse er 10,5 m, har HALDEN (1929) foretaget Diatoméundersøgelser i. 3 Profiler i en Serie postglaciale Aflejringer og har ved disse Undersøgelser paavist 2 Litorinatransgressioner med en mellemliggende Regression. Pollenanalyser viser, at de er samtidige med IVERSENS 4de Fjordperiode, 3die Indsøperiode og 3die Fjordperiode i Søborg Sø. HAL DEN mener, at under den første Transgression steg Havet sandsynligvis til 9 m o. H. (1,5 m under LG), under den følgende Regression sank Havfladen sandsynligvis til 7 m o. H. (3,5 m under LG) og transgredierede saa atter til LG. Ved Limhamn har RYDBECK (1928) foretaget Undersøgelser af de allerede tidligere af KJELLMARK beskrevne Bopladser paa Järavallen ved Soldattorpet, umiddelbart ØNØ for. Byen ved Sydsiden af Landevejen til Malmø. Han resumerer sine Undersøgelser saaledes (S. 21): Nederst i Järavallen ved Soldattorpet er der ovenpaa et Tørvelag et tykt Gruslag, Strandvold I. Paa dens Ryg kan man iagttage et tyndt Bopladslag Nr. 1. Diskordant overlejres Strandvold I af en mægtig Sandbanke, Strandvold II, paa hvis Ryg man ser Boplads Nr. 2, der ind imod Land overlejres direkte af Boplads Nr. 3 og sammen med denne danner et tykt Kulturlag. Ogsaa Strandvold II, (som er opstaaet paa Overgangen mellem den ældre og den yngre Stenalder og betegner Maximum af en ny, betydelig Transgression), overlejres, efter en lang Regressionsperiode under

12 94 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. en ny Transgression, af et relativt tyndt Sand- og Gruslag, Strandvold III, paa hvis Ryg Stenalderfolket i Jættestuetiden opholdt sig, idet det bibeholdt den ældre Stenalders Livsvaner og Redskabstyper og dannede Boplads Nr. 3, som paa Landsiden næsten gaar i Dagen, men paa Søsiden under den paafølgende Landhævning blev overlejret af et anseligt Grusdække, bestaaende af den Del af Strandvolden, som tidligere udgjorde dens Ryg. Det sidste store Transgressionsmaximum er saaledes indtruffet noget efter Aflejringen af Boplads Nr. 3, der i det tidligste er dannet i Jættestuetiden. Den næstsidste Transgression, siger RYDBECK (S. 45), havde sit Maximum henimod Slutningen af den ældre Stenalder, i den første Del af det 4de Aartusind f. Chr., den sidste Transgression, Stenalderhavets Maximum i Skaane, i det tidligste ved Slutningen af Jættestuetiden i den første Fjerdedel af det 2det Aartusinde f. Chr. Allerede før Midten af Hellekistetiden var Havet igen sunket betydeligt. Sine Anskuelser fremsatte RYDBECK (1928a.) i et Foredrag i Dansk Geologisk Forening d. 17. Decbr Det gav Anledning til en livlig Diskussion, og RYDBECK mødte en betydelig Opposition fra Tilhørernes Side. Hvis en saadan Diskussion fandt Sted nu, vilde sikkert mange af Deltagerne erklære sig enige med RYD BECK. Æren for først at have paavist Litorinatransgressioner tilkommer iøvrigt K. J. V. STEENSTETJP, idet han allerede i 1893 iagttog transgredierede Gruslag i Køkkenmøddingen ved AamøUe Øst for Kastbjærg Aas Udløb paa Sydsiden af Mariager Fjord. (A. P. MADSEN, SoPHTJS MÜLLER O. il S. 101). Han var dog den Gang ikke fuldt sikker paa, at Gruslagene var afsatte af Havet, de kunde være afsat af Højvande i Aaen. Men i Bogen 1900 udtaler han klart og tydeligt (S. 17) om Gruslagene i ErtebøUe Køkkenmøddingen:»Disse Lag af smaa Strandsten, Grus- og Sand, som strækker sig ind fra Fjordsiden,.... maa antages at være aflejrede af Havet ved flere, noget højere Vandstande.«RYDBECK gør opmærksom paa (1928. S. 37 Anm.) det af AXEL JESSEN (1899. S. 291) beskrevne, bekendte Profil ved Kodals Rende Nord for Løkken paa Vendsyssels Vestkyst og spørger, om ikke Lagfølgen der vidner om to Transgressioner. JESSEN siger i sin»vendsyssels Geologi«(1918. S S. 160):»Øverst i Skræn-

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1942]. 95 terne i den lille Kløft findes et ca. 1 m mægtigt Muldlag, derunder to Skallag. mellem- og underlejrede af Tørvelag med en Mægtighed af ialt hen ved 2 m. Lagenes Tykkelse varierer iøvrigt stærkt, og enkelte Steder findes der endog 3 Skallag og 3 Tørvelag«, I Tørven er fundet El, Hassel, Egestammer og Takker af Kronhjort. Det vilde vist lønne sig at udføre Pollenanalyser af Lagene her. Vi er altsaa nu kommet til det tankevækkende Resultat, at»litorinasænkningen«og den paafølgende»nutidshævning«ikke er forløbet jævnt, men med forskellige Transgressioner og Regressioner af Havfladen, og at den øverste Strandlinie LG (Nr. 1), paa Nordsjællands Kattegatkyst, som oprindelig, for 50 Aar siden, blev anset for at være senglacial, ikke er ældre end subboreal, idet den blev til under Søborg Søs 4de Fjordperiode, i den nedre Halvdel af Zone VIII, i Jættestuetiden, rundt Aar 2200-f. Chr. Ved Undersøgelser af de varvige postglaciale Sedimenter i Ångermanälvs Dal og ved at omregne Varvenes geokronologiske Datering til historisk Datering har FROMM 1938 paavist,. at Saltvandets Indtrængen i Østersøen i Begyndelsen af Litorinatiden naaede Ångermanland i det tidligste Aar 5400 f. Chr., efter al Sandsynlighed først f. Chr. Er det muligt at tidsfæste nogle af de senere Strandvolde paa Nordsjællands Kattegatkyst? C. J. BECKER omtaler 1939 (S. 275) en sleben, tyknakket Huløxe af Flint, 9 cm lang, tydelig strandruuet, som blev fundet ved Grusgravning i en Strand vold ikke langt fra Isefjord i Sundet ved Louiseholm, som under Litorinatidens Maximum skilte den nord^ ligste Del af Hornsherred fra det øvrige Hornsherred, 1200 m SSØ for Troldegaard og 1100 m Vest for Landevejen fra Frederikssund til Kulhus. Den fandtes c. 2 m dybt i Strandvolden. Omtrent i samme Dybde fandtes ogsaa en Spaanpil, et Par Kærneøxer og nogle Flækker, alt mere eller mindre rullet. Baade Spaanpilen og den tyknakkede Huløxe er fra Jættestuetiden, ja Øxen endog fra dennes senere Del, idet den tilhører den ødanske Enkeltgravskultur. Ældre kan Strandvolden derfor ikke være m fra det Sted, hvor Øxen fandtes, blev ved Grustagningen ødelagt en Grav fra Ældre Bronzealder. Ryggen af den omtalte Strandvold, som altsaa er opkastet i Tiden mellem Yngre Jættestuetid og Ældre Broncealders Slutning, ligger 4,7 m o. H. MILTHERS skildrer Forholdene her saaledes (1922. S. 166, 1935.

14 96 VICTOR JIADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. S. 175):»Ud i den vesthge Del af Louiseholm Sund Nord for Jægerspris strækker der sig fra Bakkerne Syd for Troldegaard en 700 m lang, smal Strandvold, der paa det højeste Sted naar 6 m.«vil man bestemme, om to Strandvolde, hver paa sit Sted, er samtidige, anvender man Loven: Samtidige Strandlinier har samme Forhold mellem deres Højde og deres Litorinagrænse. Man skal altsaa faa samme Kvotient, naar man dividerer deres Højde med deres Litorinagrænse. Loven er udledt af TANNÉES Normaldiagram (MERTZ S. 445, TANNER S. 298) og forudsætter, at Bestemmelserne af Højderne er paalidelige. Forholdet mellem Øxestrandvoldens Højde 4,7 m og LG ved Troldegaard 6,o m er 0,783, og Forholdet mellem Hornbæk Strandvold Nr. 2 og LG ved Hornbæk er 0,802 (se S. 87). For at Forholdet mellem Øxestrandvoldens Højde og LG ved Troldegaard skulde være netop 0,802, maatte enten Øxestrandvoldens Højde være 4,8i eller LG ved Troldegaard være 5,86. Overensstemmelsen er saaledes saa stor som man under Omstændighederne kan forlange det, og man kan altsaa slutte, at Strandvold Nr. 2 ved Hornbæk er dannet i Overgangstiden mellem den Yngre Stenalder og den Ældre Bronzealder, rundt Aar 1500 f. Chr. I»Danmarks Pattedyr i Fortiden«omtaler V. NORDMANN 1905 (S. 90) et Fund af»en Del Takker af Kronhjorte, samt Underkæben af en ung Hest og et Par Knogler af Tamoxer (bestemte af H. WINGE). Disse Knogler er meget stærkt slidte af at rulles i Sandet og Gruset, og Fundforholdene tyder afgjort paa, at de er aflejrede paa Stranden, inden den store Grusrevle, som dækkede dem, blev dannet«. Grusrevlen skyder sig som en tilspidset Hale ud mod Syd og Sydvest fra den fordums 0, hvorpaa Vust By ligger, paa Østsiden af Bygholm Vejle i Hanherrederne. Da Jernbanen mellem Thisted og Fjerritslev blev anlagt, gennemgravede man Spidsen af Grusrevlen, hvis Overflade paa dette Sted ligger Fod (3,5 3,7 m) o. H., og Fundet gjordes i en Dybde af 6 8 Fod (1,9 2,5 m) under Overfladen. Knoglerne kan»i det aller tidligste stamme fra Bronzealderen. Oxeknoglerne har nemlig tilhørt Dyr af en lille Race, der var adskilligt mindre end den tamme Race, der holdtes som Husdyr her i Landet i den Yngre Stenalder. De stemmer mest overens med Knogler af de smaa Oxer, som vides at have levet her i Jernalderen, men de kan maaske stamme fra Bronzealderen, hvis Husdyrracer kun er meget lidt kendte. Ogsaa Hesteknoglerne stemmer med den lille Race, der fandtes her i Jernalderen«.

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København.: Bd.lO [1942]. 97 Ifølge AXEL JESSEN (1920. S. 39) er LG ved Vust 5,3 m. Sættes Knoglestrandvoldens Højde til 3,5 m, bliver Forholdet mellem den og LG 0,660, hvilket svarer godt til Forholdet mellem Højden af Strandvold Nr. 4 ved Hornbæk og LG ved Hornbæk 0,666. For at Forholdet mellem Knoglestrandvoldens Højde og LG ved Vust skulde være netop 0,666, maatte enten Knoglestrandvoldens Højde være 3,53 eller LG 5,25. Strandvold Nr. 4 ved Hornbæk er saaledes jævnaldrende med Knoglestrandvolden ved Vust. Naar Oxe- og Hesteknoglerne stemmer mest overens med tilsvarende Knogler fra Jernalderen, ser jeg ingen Grund til at betragte Knoglestrandvolden som en Bronzealder-Strandvold. Det er langt sandsynkgere, at den er fra Jernalderen og vel snarest fra den keltiske Jernalder, Aar f. Chr. Dosinialagene naar ifølge NORDMANN (VICTOR MADSEN S. 122) ved Frederikshavn en Højde af 3 m. Lægges hertil 2,5 m for at bestemme deres marine Grænse, faas 5,5 m. Forholdet mellem denne og LG ved Frederikshavn 15 m er 0,867, hvilket nærmest svarer til Strandvold Nr. 7 ved Hornbæk, som har Forholdstallet 0,348. For at Forholdet mellem Dosinialagenes marine Grænse og LG ved Frederikshavn skulde være netop 0,348, maatte enten Dosinialagenes marine Grænse være 5,2 m eller LG ved Frederikshavn være 16 m. Overensstemmelsen er tilstrækkelig stor til, at man er berettiget til at slutte, at Strandvold Nr. 7 ved Hornbæk er samtidig med Dosinialagene. Det synes endog, at det er muligt at konnektere to af Strandvoldene ved Hornbæk med ØYENS postglaciale Niveauer i Oslofeltet. ØYEN skælner her mellem følgende Niveauer 1920 (S. 224): Tapes-Niveauet m o. H. Trivia-Niveauet... 47»»» (med Forholdstallet 0,686). Ostrea I-Niveauet.. 22»»» (»» 0,348). Ostrea II-Niveauet 11»»» (»» 0,157). Mya-Niveauet O»»» Desværre maalte ØYEN Højderne med Aneroidbarometere, saa de er ikke helt nøjagtige, men forudsat, at der ingen væsentlige Dislokationer findes, mellem de Steder, hvor ØYEN har foretaget Højdebestemmelserne, viser de dog, at Trivia-Etagen maa være samtidig med Strandvold Nr. 4 ved Hornbæk og med Knoglestrandvolden ved Vust i Hanherrederne, og at Ostrea I-Etagen maa

16 98 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. være samtidig med Strandvold Nr. 7 ved Hornbæk, med Dosinialagene. Ved en tilsvarende Fremgangsmaade kan man bestemme, hvor stor Hævningen af Landet har været paa forskellige Steder siden Jættestuetiden, siden Overgangstiden mellem Yngre Stenalder og Ældre Bronzealder og siden Ældre Jernalder, siden Strandlinierne Nr.l, Nr. 2 og Nr. 4 ved Hornbæk blev dannede. Daglig Vande ved Hornbæk var ved Dannelsen af Nr. 1 6,42 m, ved Dannelsen af Nr. 2 4,62 m, ved Dannelsen af Nr. 4 3,39 m. Forholdstallene bliver da for Nr. 2, 0,74 og for Nr. 4 0,53. Hævningen siden Hævningen siden 7llprYn^p" Hævningen siden Lolîaliteter Jættestuetiden, «t 'M JTL.«Ældre Jernalder - c. Aar 2200 f. Chr. «*TrOn"eÄ <= ^^ ^ ' «hr. c. Aar 1500 f. Chr. Hornbæk 6,4 4,6 3,4 København 2,5 1,9 1,3 Køge Sønakke. 2,3 1,7. 1,2 Fra Højstrup mod Vest... 1,6 1,2 0,8 Hornsherred 4,o 3,o 2,i Imellem Nord-og Syd Samsø 3,9 2,9 2,i Hjelm 4,1 3,o 2,2 Fornæs N. f. Grenaa 5,o 3,7 2,7 Vust, Hanherrederne 2,8 2,i 1,5 SV. f. Bolbjerg 5,7 4,2 3,o Struer... 1,3 l,o 0,7 Frederikshavn 13,o 9,6 6,9 Randers 3 3,5 2,2-2,6 1,6 1,9 Højdeangivelserne for Hævningen siden Jættestuetiden er tagne fra ELLEN L. MERTZ S undtagen Angivelserne for Hornbæk og Hornsherred, der ligesom Angivelserne i de to andre Kolonner er beregnede af mig. Ved Lejhghed burde man forsøge at konnektere nogle flere af vore mange Strandvolde rundt omkring i Landet med Strandvoldene ved Hornbæk og at bestemme Alderen af dem. I Beskrivelsen til Kortbladet Samsø (VICTOR MADSEN. 1897) omtales S. 57, at Møgelmose ved det sydhge Samsøs Nordvestkyst og nogle andre Moser paa Samsø afspærres fra Havet ved Strandvolde, men i Moserne hviler Ferskvandsalluviet direkte paa Diluviet, og man finder intet Spor af Saltvandsdannelser i dem. Flere

17 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. :Bd. 10 [1942]. 99 Steder kan man derimod iagttage, at Strandvolàene,-Som afspærrer Moserne, hviler paa Tørv, et Vidnesbyrd om, at Moserne tidligere har strakt sig længere ud fra Land, men efterhaanden som Kystlinien rykkede tilbage, har Brændingen skubbet Strandvoldene længere og længere ind over Moserne. Paa saadanne Steder maa Strandvoldens Alder kunne bestemmes ved Pollenanalyse af Tørven under den, og saaledes kan man efterhaanden faa udforsket flere og flere Enkeltheder i UdvikHngen af Danmarks Kyster under Hævningen efter Litorinasænkningen, i Tiden efter den Yngre Stenalder. LITTERATURHENVISNINGER BECKER, C. J En Stenalderboplads paa Ordrup Næs i Nordvestsjælland. Bidrag til Spørgsmaalet om Ertebøllekulturens Varighed. Aarb. f. nord. Oldkyndighed og Historie udg. af det kgl. nord. Oldskriftsselskab Halvbind. S BRØNDSTED, JOHANNES Danmarks Oldtid. I. Stenalderen. FROMM, ERIK, Geokronologisch datierte Pollendiagramme und Diatomeenanalysen aus Angermanland. Geol. Foren. Stockholm. Forhandl. Bd. 60, Haft 3, S. 365., HALDEN, BERTIL E Kvartärgeologiska diatomacéstudier belysende den postglaciala transgressionen å svenska Västkusten. I. Höganäs-trakten. Geol. Foren. Stockholm Forhandl. Bd. 51, Haft 3, S Højvande og Lavvande ved de danske Kyster. Tillæg til nautisk-meteorologisk Aarbog for København IVERSEN, JOHS Undersøgelser over Litorinatransgressioner i Danmark. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, H. 2, S Landnam i Danmarks Stenalder. En pollenanalytisk Undersøgelse over det første Landbrugs Indvirkning paa Vegetationsudviklingen. D. G. U. Række II, Nr. 66. JESSEN, AXEL Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1: ). Kortbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn, Hjoring og Løkken. D. G. U. Række I, Nr Vendsyssels Geologi. D. G. U. Række V, Nr Anden, omarbejdede Udgave Stenalderhavets Udbredelse i det nordlige Jylland. D. G. U. Række II, Nr. 35. MADSEN, A. P., MÜLLER, SOPHUS O. fl Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark, undersøgte for Nationalmuseet. Udgivet paa Carlsberg-Fondets Bekostning. Paris. Kjøbenhavn. Leipzig..MADSEN, V. H. O Præcisionsnivellement. Fyn, Sjælland og Falster, udgivet af V. H. O. MADSEN; bearbejdet af N. M. PETERSEN. Den danske Gradmaaling. Ny Række, Hefte 8.

18 100 VICTOR MADSEN: Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. MADSEN, VICTOH Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark (i Maalestok 1: ). Kortbladet Samsø. D. G. U. Række I, Nr. 5. m. fl Oversigt over Danmarks Geologi. D. G. U. Række V, Nr. 4. MERTZ, ELLEN LOUISE Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. D. G. U. Række II, Nr Nogle Betragtninger over V. TANNER: Studier over kvartärsystemet i Fennoskandias nordliga delar. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 7, H. 5. S MILTHERS, V Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. Række V, Nr Anden Udgave. NIELSEN, E. STEMANN De danske farvandes hydrografi i Litorinatiden. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, H. 3, S NORDMANN, V Danmarks Pattedyr i Fortiden. D. G. U. Række II, Nr. 5. RAMSAY, WILHELM On relations between crustal movements and variations of sea-level during the late quaternary time especially in Fennoscandia. Bull. Com. geol. Finlande. N:o 66. RYDBECK, OTTO Stenåldershavets nivaförändringar och Nordens äldsta bebyggelse. Kungl. humanistiska Vetensskapssamfundets arsberättelse Lund. RYDBECK, OTTO. 1928a. Stenålderhavets nivaförändringar och.mordens äldste bebyggelse. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 7, H. 3. S RORDAM, K Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland. Kjobenhavn. Doktordisputats D. G. U. Række II, Nr a. Strandlinjerne i det nordostlige Sjælland. Geol. Foren.. Stockholm. Forhandl. Bd. 14, Haft 4, S Kortbladene Helsingør og Hillerød (i Maalestok 1: ). Udgivne paa ny til:»de geologiske Forhold i det nordostlige Sjælland. D. G. U. Række I, Nr Geologi og Jordbundslære. Andet Bind. Danmarks Geologi. TANNER, V Studier over Kvartärsystemet i Fennoskandias nordliga delar. IV. Om nivaförändringarna och grunddragen av den geografiska utvecklingen efter Istiden i Ishavsfinland samt om homotaxin av Fennoskandias kvartara marina avlagringar. Bull. Com. géol. Finlande N:o 88. TROELS-SMITH, J Datering af Ertebøllebopladser ved Hjælp af Litorina- Transgressioner og Pollenanalyse. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, H. 2, S a. Pollenanalytisk Datering af Brabrand-Fundet. D. G. U. Række IV, Bd. 2, Nr Geologisk Datering af Dyrholm-Fundet. Vidensk. Selsk. arkæol.-kunsthist. Skrifter. Bd. 1, Nr. 1, S UssiNG, N. V Strandlinjerne i det nordøstlige Sælland. Geol. Foren. Stockholm. Forhandl. Bd. 14, Haft 3, S Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. D. G. U. Række III, Nr Anden Udgave. ØYEN, P. A Postglacial (& Glacial)-Tiden i Skandinavien. Norsk Geol. Tidsskr. Bd. V, S Færdig fra Trykkeriet 4. Januar 1943.

19 Strandvoldene paa Hesselø. Af VICTOR MADSEN. Kortbladet Hesselø er anbragt paa Kortbladet Nykjøbing, og Beskrivelsen til det er gemt paa S. 131 i K. RØRDAMS og V. MIL THERS' Beskrivelse til Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk (D. G. U. I. Række, Nr ). Hesselø bestaar af»en højere beliggende Oval af rødgult Moræneler, der med skarpe Klinter falder af mod en omgivende Bræmme af hævede Havstokke, der bestaar af mindre, meget godt rullede Sten og større, kantstødte Blokke, tildels af meget betydelig Størrelse«. Undersøgelsen foretoges 1892, ved den Lejhghed bestemtes følgende Højder af hævede Strandlinier: Strandvold hge Nord for Fyret 4,6 m o. dgl. Vd. Havstok»»»», 3,1»»»» Havstok»»»» synes recent 1,6»»»» Terrasse ved den nordlige Ende af Øens Midtergærde 4,6» Højeste Strandlinie ved Øens Sydkyst. 4,3» Vold ved den sydøstlige Landtunge 5,3» Da disse gamle Maahnger formenthg trængte til en Revision, benyttede jeg Lejligheden til paa en Exkursion, som Danmarks Geologiske Undersøgelse foretog til Hesselø 1923, at udføre nogle nye Maahnger. Der maaltes ud fra Overfladen af Stenen paa den trigonometriske Station, hvis Højde var mig opgivet at være 20,is m o. H. ; der fandtes: Strandvolden Nord for Fyret Vestenden 6,8 m»»» ved Telegraf mærket 7,i»»»» ud for den østhge Mose 6,4»»»» Østenden 7,i» Næsset Sydøst for Gaarden 6,4»

20 102 VICTOR MADSEN: Strandvoldene paa Hesselø. De vigtigste af disse Maalinger har Fru E. L. MERTZ velvilligst offentliggjort i 1924 (D. G. U. II. Række, Nr. 41. S. 33). Den postglaciale marine Grænse paa Hesselø kan saaledes sættes til 7,1 m. Saafremt MaaKngerne 1892 er paalidelige, har Hesselø altsaa i Aarene 1892^1923 hævet sig 7,i -f- 4,6 m = 2,5 m, men man maa dog vist tvivle paa, at dette er rigtigt. Færdig fra Trykkeriet 9. Januar 1943.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Yderligere Bemærlrninger om østersens

Yderligere Bemærlrninger om østersens Yderligere Bemærlrninger om østersens (Osirea edulis L.) Udbredelse i Nutiden. og Fortiden i Havet.omlrring Danlnarlr. Af V. NORDMANN. Da jeg for tre Aar siden i dette Tidsskrift 1) gaven Oversigt over

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Anmeldelser og kritikker.

Anmeldelser og kritikker. Anmeldelser og kritikker. CHR. POULSEN : Forstenede hvirvelløse Dyr. Oversigt over de vigtigste fossile Invertebrater. (Ejnar Munksgaards Forlag, København 1948. Tekst 140 Sider, Atlas 85 Tavler. Pris

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet.

Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Et Profil gennem en Skalbanke fra Dosinia-Havet. Af DAN LAURSEN. Efter at Litorina Havet efter Fastlandstiden var transgredieret ind over Danmark og havde naaet sit Maximum, hævedes Landet op, og vi finder

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund.

Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. Nogle Stenalderfund fra tørlagt Havbund. Af ERIK WESTERBY. Medens Bopladserne med Harpuner, Mikroliter og andre Efterladenskaber fra Maglemosetidens Jægere og Fiskere ligger i Moser inde i. Landet, skyldes

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø.

En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø. En Klump sammenkittede Molluskskaller fra Havbunden ved Læsø. Af V. NORDMANN. Det hænder ikke sjældent, at man ved Skrabning med Fiskeredskaber eller lignende paa Havbunden opfisker større eller mindre

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213.

SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213. SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.03.06. Sb.nr. 213. Kampagne: 11 01 Foto: Abstrakt Prøvegravning forud for etablering af vandhul i Store Åmosen. Der

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Urstenalder i Vestjylland.

Urstenalder i Vestjylland. Urstenalder i Vestjylland. Af Søren Alkærsig. Indtil for få år siden var det den almindelige op* fattelse, at der ingen, eller næsten ingen,' spor fand= tes i Vestjylland af ældre og ældste stenalder.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD AV j. REKST AD MED >ENOLISH SUMMARY,, 00 3 PLANCHER NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 8. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Badevandsprofil Restaurant Kattegat

Badevandsprofil Restaurant Kattegat Badevandsprofil Restaurant Kattegat Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere