Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22"

Transkript

1 Et løft til vejene Genopretningsprogram for infrastrukturen i København Januar 2014

2 Genopretningsprogrammet 2.0 Godt i gang og med større viden Genopretningen af infrastrukturen i København er i gang. Genopretningsprogrammet Et løft til vejene, der handler om genopretning af den eksisterende infrastruktur, blev igangsat i januar 2013 og har indtil videre fået bevilget 493 mio. kr. til kørebaner, afvanding, fortove, broer, gadebelysning og signalanlæg. Programmet har et 10-årigt sigte og gennemføres frem til udgangen af Dette er anden version af genopretningsprogrammet, som er udarbejdet på baggrund af aftalen for Budget 2014, hvor forligspartierne udtrykte enighed om at gøre en ekstraordinær indsats for, at kommunens fysiske anlæg vedligeholdes, genoprettes og udvikles, så de i fremtiden fremstår som tidssvarende, funktionelle og anvendelige. Det blev i forbindelse med Budget 2014 aftalt at udarbejde en rapport som input til Budget 2015 for blandt andet økonomien på vejområdet, der indbefatter kørebaner, cykelstier, fortove, afvanding, broer, gadebelysning, signalanlæg og dermed byen og bylivet som helhed. Resultatet er denne rapport, som desuden har fokus på genopretningens afledte konsekvenser for fremkommeligheden i København. Rapporten udtrykker Teknik- og Miljøforvaltningens aktuelle viden om infrastrukturområdets tilstand, og er baseret på et datamateriale, som kontinuerligt opdateres og udvides. Grundlaget er mere solidt, og kvaliteten af de aktuelle beregninger er tilsvarende betydeligt mere præcise end de, der dannede grundlag for den første publikation. Rapporten giver samtidig en oversigt over de bevillinger, der indtil nu er givet til genopretningen samt en status på fremdriften af de igangsatte arbejder. Det fremgår desuden, at niveauet for de nuværende driftsbudgetter fortsat skaber nye vedligeholdelsesmæssige efterslæb på vejområdet. Endelig er det beskrevet, hvad der skal til for at vende udviklingen. Alle detaljerede beskrivelser af de enkelte elementer fremgår af bilagsrapporten. Beregninger beskriver en genopretning for , dvs. der resterer ni driftsbudgetår ( ) og otte anlægsbudgetår ( ). Alle beløb er beregnet som 2014-beløb (p/l). GOD LÆSELYST! Indhold Finansiering af Et løft til vejene Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 8 Status på byens tilstand 10 Fremkommelighed I GENOPRETNINGSPERIODEN 13 Genopretningens øvrige effekter 17

3 Finansiering af Et løft til vejene h. c. andersens boulevard 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % I mio. kr p/l Resterende behov frem til 2022 Mulig finansiering via TMU udisponerede anlægsramme Bevillinger til og med budget 2014 Driftsbudget i alt i perioden FORTOVE ialt Diagrammet viser den samlede finansielle status for de enkelte elementer på vejområdet frem til udgangen af Den vandrette akse viser elementerne, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer fordelingen af finansieringsgrundlaget og -behovet. De orange søjler viser den del, som dækker over det løbende driftsbudget. De beige søjler viser den del af det samlede genopretningsbehov, som dækkes af de anlægsbevillinger, der er givet til og med budget De grå viser den del af det samlede genopretningsbehov, der endnu ikke er bevilget midler til. Som det fremgår af diagrammet, er der opnået fuld finansiering af gadebelysningen, mens omtrent halvdelen af finansieringsbehovet på signalanlæg er dækket. Cykelstierne har samlet et ufinansieret genopretningsbehov på 104 mio. kr., som dog først ligger senere i genopretningsprogrammets periode. Tilstanden er i dag ret god, men efter 2016 vil der opstå behov for genopretning. De største ufinansierede genopretningsbehov er på kørebanerne med et beløb på mio. kr. og fortove på 585 mio. kr. Et ligeledes stort ufinansieret genopretningsbehov på 443 mio. kr. er knyttet til broerne. Dette forudsætter imidlertid, at der politisk afsættes de førnævnte 88 mio. kr. ved fremrykning af TMUs udisponerede anlægsramme for På afvandingsområdet er det ufinansierede genopretningsbehov 266 mio. kr. Se bilagsrapporten for en periodisering over genopretningens restperiode af det ufinansierede behov for de enkelte elementer. Bilaget indeholder ligeledes en oversigt over et mere detaljeret indhold af de hidtidige bevillinger. VI HAR FÅET ET BEDRE GRUNDLAG FOR AT BEREGNE BEHOVET I forbindelse med udarbejdelsen af dette genopretningsprogram er der gennemført nye beregninger for perioden , som baserer sig på: Et bedre datagrundlag En mere differentieret databearbejdning Erfaringsbaserede prisestimater Opdateret viden om nedbrydningsforhold Optimering af fremkommelighed i udførelsesfasen Kvaliteten af de nye beregninger er således højere end dem fra 2011, der dannede grundlag for den første publikation om genopretningsprogrammet, idet usikkerheden i tallene er blevet reduceret. Vi er kort sagt blevet klogere, og kommunens vejforvaltningssystem RoSy anvendes således mere nuanceret og med bedre data. Stigningen i udgiftsniveauet er primært knyttet til genopretning af kørebaner og broer. Der henvises til bilagsrapporten for en uddybende beskrivelse af årsagerne til stigningen. Fremadrettet kan genopretningen delvist finansieres ved fremrykning af Teknik- og Miljøforvaltningens ordinære anlægsramme fra overslagsårene. Fortsættes praksis fra fremrykning af 2016 anlægsrammen, vil der årligt kunne disponeres omkring mio. kr. herfra. Dette vil for hele perioden udgøre en finansieringskilde på op til 800 mio. kr., inklusive 88 mio. kr., som TMU 16. december 2013 anbefalede at disponere ved fremrykning af 2017 anlægsrammen, hvilket forventes endeligt politisk afklaret i begyndelsen af Denne finansieringskilde er illustreret med de gråskraverede felter. Det er vigtigt at notere sig, at det samlede finansieringsbehov for hele genopretningens 10-årige periode er konstant. Løftes driftsbudgettet vil de orange søjler løftes tilsvarende og de grå reduceres. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis driftsbudgettet reduceres, da behovet for yderligere midler til genopretningen øges tilsvarende. De nye beregninger viser et højere men mere korrekt udgiftsniveau end tidligere, og i den forbindelse stiger det ufinansierede genopretningsbehov. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014, hvor der blev bevilget 78 mio. kr. til genopretning, blev det ufinansierede genopretningsbehov opgjort til mio. kr. (2014 p/l). I dag er det beregnet til mio. kr. og er dermed steget med 705 mio. kr. Ud af det samlede finansieringsbehov på mio. kr. vil op mod 800 mio. kr. kunne finansieres via TMU udisponerede anlægsramme, hvorefter det endelige ufinansierede behov ender på mio. kr. PAKKER OG FINANSIERING Der er af 4 omgange bevilget midler i form af pakker (i 2014 p/l): Pakke -1: Disponering af TMU anlægsramme for 2015 (TMU d ). Bevilling på 13,4 mio. kr. til kørebaner. Pakke 0: Disponering af TMU anlægsramme for 2016 (TMU d ). Bevilling på 97,4 mio. kr. til kørebaner, fortove og broer.* *Indeholdt særskilt bevilling til udskiftning af gangbro over S-banen ved Husum Station fra Overførelsessagen 2012/2013 Pakke 1: Budgetaftalen for 2013 (BR-beslutning d ) Bevilling på 304,1 mio. kr. til gadebelysning og signalanlæg. Pakke 2: Budgetaftalen for 2014 (BR-beslutning d ) Bevilling på 78,2 mio. kr. til signalanlæg, kørebaner, vejbrønde og Slotsherrens bro. I alt er der til og med budget 2014 bevilget 493,1 mio. kr. til genopretning. 4 5

4 valby langgade NYT LYS OVER KØBENHAVN Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2013 indgået en aftale med det franske lysfirma Citelum om udskiftning af gamle lysarmaturer med energivenlige LEDlyskilder og en udskiftning af lysmaster. Med aftalen halveres energiforbruget og CO2 -udledningen fra byens gadebelysning. Det svarer til forbruget i mere end lejligheder. Kommunen opnår med aftalen både en markant CO2-reduktion og en tilsvarende driftsbesparelse på udgifter til strøm. Med overgangen til LED-belysning vil københavnerne komme til at se byen i helt nyt lys. Den nuværende gadebelysning sikrer primært lys på kørebanerne til glæde for bilisterne. Fremover kan lyset spredes over et større område, så cyklister og fodgængere får nemmere ved at finde vej gennem byen. LED-belysningen vil også være med til at skabe større tryghed i København, da kommunen kan skrue op for lyset i områder, borgerne oplever som utrygge. Aftalen er kommet i stand efter et åbent EU-udbud med konkurrencepræget dialog. NYE Med de i alt 51 mio. kr., der med budgetaftalen for 2013 og 2014 er blevet bevilget til genopretning af signalanlæg, er København godt i gang med at få udskiftet de nedslidte signalanlæg, der de seneste år har været med til at give svære fremkommelighedsproblemer i København. Forvaltningen forventer, at samtlige signalregulerede kryds i løbet af 2014 vil have nye eller opgraderede styreapparater og være tilkoblet kommunens centrale overvågningssystem. Der mangler dog fortsat finansiering til genopretning af signalanlægsenhederne, herunder systematisk udskiftning af samtlige signalhoveder med glødepærer til LED teknologi, der vil give et betydningsfuldt bidrag til klimaplanens satsning på grøn vækst og CO2 reduktion. De nye beregninger anslår, at det resterende anlægsfinansierede behov er 54 mio. kr. Heri er indregnet udgifter til at matche de øgede krav til bl.a. dataledninger til smartere trafikstyring samt nyudviklet graffitti- og klistermærkeafvisende overfladebehandling af nyt udstyr, der ventes at reducere de driftsbehov, som kommunen ellers ville have til renholdelse. 7

5 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 100 % Oehlenschlægersgade 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % I mio. kr p/l 33 Ufinansieret drift Over optimalt driftbudget efter genopretning Driftbudget FORTOVE ialt Den vandrette akse viser det samlede årlige driftsbudgetbehov for de respektive elementer. Den lodrette akse illustrerer i hele tal og procent den aktuelle status i forhold til det optimale driftsbudget, efter genopretningen er gennemført. I diagrammet viser den orange del af søjlerne det eksisterende driftsbudget for 2014, mens den grå del viser den ufinansierede drift. De beige søjler for gadebelysning og signalanlæg udtrykker, at driftsbudgettet efter endt genopretning kan reduceres til henholdsvis 38 og 12 mio. kr. (2014 p/l). DRIFTSØKONOMI EFTER ENDT GENOPRETNING Som i alt søjlen illustrerer, er det optimale driftsbudget for vejområdet efter genopretning årligt på 326 mio. kr. Det nuværende driftsbudget udgør 146 mio. kr., og derfor er der samlet set et årligt gab på 180 mio. kr. op til det optimale niveau. Langt hovedparten af det ønskede budgetløft omhandler kørebaner, der alene står for de 132 mio. kr. Men også budgettet for fortove halter bagefter, og samlet set ligger budgettet for de to poster på hhv. 20 og 12% af det optimale niveau. Det skal bemærkes, at 7 mio. kr. i 2015 overflyttes fra gadebelysning til kørebaner, når nedlægningen af trækrør til ledningsføring er gennemført. Herefter vil kørebanebudgettet stige til 40 mio. kr. årligt. Driftsbudgettet til afvanding ligger på lidt over 50% af det optimale niveau efter endt genopretning, og på broområdet er det på godt 80% efter endt genopretning. Især har flere broer for længst overskredet tidspunktet for istandsættelse på det økonomisk optimale tidspunkt, og det har flere gange været nødvendigt helt at udskifte de gamle broer med nye i stedet for at reparere i tide. Driftsbudgettet på gadebelysning ligger over det optimale niveau efter genopretning, og når den er fuldt gennemført indenfor 2 til 3 år, ligger det optimale driftsniveau på 38 mio. kr. Årsagen er den betydelige driftsbesparelse på i særdeleshed el, men også det mindre vedligeholdelsesbehov, som opnås efter udskiftningen til nyt udstyr. Driftsbudgettet for signalanlæg ligger ligeledes efter gennemført genopretning over det optimale niveau. Der vil således efter fuld genopretning tilsvarende kunne opnås en årlig driftsbesparelse på i omegnen af 2 mio. kr. Det optimale driftsbudget for cykelstier er fuldt dækket, så når efterslæbet ved udgangen af 2022 er indhentet, vil der være tilstrækkelige midler til at opretholde en optimal tilstand. EFTERSLÆB OG GENOPRETNING Efterslæb er summen af uindfriet vedligeholdelsesbehov. Genopretning er at bringe tilstanden tilbage til niveauet, før efterslæbet opstod. Et optimalt driftsbudget er tilstrækkeligt til at fastholde tilstanden. Ligger driftsbudgettet under dette niveau, opstår der efterslæb. I starten stiger efterslæbet stort set proportionalt med det manglende budget, men på et tidspunkt vil det accelerere og stige eksponentielt. Det sker, når små skader i kørebanerne eller broernes overfladebelægning ikke bliver udbedret, så vand trænger ned og skader de underliggende konstruktioner, som er betydeligt dyrere at reparere. I disse tilfælde kan man risikere at opleve en eksponentiel stigningskurve i efterslæbsregningen. Det kan derfor blive meget dyrt at have et driftsbudget, der ligger under det optimale niveau. Det er desuden gennemsnitligt billigere at opretholde status quo for et højt tilstandsniveau end for et lavt. Uanset hvilket tilstandsniveau man genopretter til, vil et efterfølgende driftsbudget under det optimale niveau føre til, at et nyt efterslæb opstår. Genopretning medfører ikke på længere sigt et lavere driftsbudget med undtagelse af elementerne gadebelysning og signalanlæg, hvor genopretning har medført mulighed for at kunne udskifte til ny teknologi, der giver besparelser på energi og vedligehold og dermed også et lavere driftsbudgetbehov. ØNSKET SERVICENIVEAU I KØBENHAVN Den tilstand infrastrukturen anbefales at genoprettes til, svarer til tilstanden, hvor de enkelte elementer istandsættes på det økonomisk optimale tidspunkt. Teknik- og Miljøforvaltningen har fået beregnet et eksempel på, hvad det koster i procent, hvis man opfatter det beløb, der ligger mellem det eksisterende og det optimale driftsbudget (de grå søjler i diagrammet), som svarende til et banklån. Man låner så at sige midlerne af sig selv. Efterslæbet medfører en skadesudvikling, der årligt fordyrer genopretningen med hhv. 15% for kørebaner og 11% for broer. Det svarer til, at den årlige renteudgift for kørebaner i gennemsnit tilsvarende er 15% og for broområdet tilsvarende 11%. Tallene kan sammenlignes med den interne rente på 3,2%, som er den rente, der anvendes ved interne lån i Københavns Kommune. Beregningerne er foretaget på baggrund af øjeblikstal fra genopretningsbudgettet og kan derfor ikke anvendes som faktuelle gennemsnitstal, men de giver en klar indikation af, at det økonomisk er ufordelagtigt med et utilstrækkeligt driftsbudget på vejområdet. Endvidere konkluderer en ny undersøgelse udarbejdet af Cowi, at det koster samfundet over 5 mio. kr., hver gang en kommune sparer 1 mio. kr. om året på vedligeholdelse af kørebanernes belægning. 8 9

6 langebro Kørebaner, 502 km For kørebanernes vedkommende kræver omkring to tredjedele genopretning inden udgangen af En del af disse strækninger er gode nok her i 2014, men indenfor perioden udløber deres levetid, hvorefter de skal genoprettes. I alt skal 327 km kørebaner igennem en genopretning, hvis byens borgere og brugere i 2022 skal opleve et velfungerende vejnet med ordentlig komfort i bus, bil og på cykel, samt færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 15 år (støjreducerende asfalt 13,5 år) bærelag: ca. 50 år (varierer afhængig af type) Broer, 171 stk. På broområdet undergår seks af de mest nedslidte broer en genopretningsproces. På gangbroen over S-banen ved Husum Station var skadesudviklingen imidlertid så accelereret, at tilstanden i marts 2013 var så kritisk, at broen blev lukket og taget ned. Det er et aktuelt eksempel på, at genopretningsarbejdet med broerne er meget vigtigt. Yderligere kræver 55 af byens i alt 171 broer, tunneler m.m. genopretning. Gennemsnitlig levetid: 100 år (ved korrekt vedligehold) Status på byens tilstand 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % km stk km Genopretning påkrævet senest 2022 Eksekvering af anlægsbevillinger pågår God stand/ eksekveret FORTOVE 724 km stk stk. *146 *73 * stk. *Beregnede gennemsnitstal der viser andelen af den pågående eksekvering. Diagrammet viser status for tilstanden af de enkelte elementer på infrastrukturområdet over den 10-årige genopretningsperiode fra Det er således ikke et øjebliksbillede af den aktuelle status i 2014, men derimod en akkumuleret status for hele perioden. Den vandrette akse viser det samlede antal enheder, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer den aktuelle status for de respektive enheder. De orange søjler viser hvor mange enheder, der enten er blevet genoprettet eller er i så god stand, at de ikke behøver genopretning inden for programmets 10-årige periode. De beige søjler viser de enheder, der arbejdes på og de grå søjler viser dem, som kræver genopretning inden udgangen af Afvanding, vejbrønde Velfungerende vejbrønde fjerner vand på cykelstier og kørebaner. Når de ikke fungerer, kan det føre til farlige situationer og generende opsprøjt på fodgængere og cyklister. Desuden reducerer velfungerende brønde omfanget af rotteproblemer og ved skybrud oversvømmede kældre. Det vurderes, at omkring en fjerdedel af byens vejbrønde skal renoveres indenfor udgangen af Gennemsnitlig levetid: 100 år Cykelstier, 428 km Komfortmålinger udført i 2011 på Københavns 428 km cykelstier og tilstandsregistreringer udført i 2013 på en tredjedel af disse viser, at 314 km, svarende til tre fjerdedele af cykelstierne, har behov for genopretning inden udgangen af Tilstanden i 2014 er generelt god, men efter 2016, når levetiden på mange af cykelstiernes belægning er brugt op, stiger genopretningsbehovet. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 20 år FORTOVE Fortove, 724 km I København ligger der 724 km fortov. I 2013 blev arbejdet med at tilstandsregistrere samtlige fortovsstrækninger i byen færdiggjort. Beregninger foretaget på baggrund af dette omfattende datagrundlag har vist, at 156 km fortov har behov for genopretning inden udgangen af Det er en kortere strækning end tidligere estimeret, omend det stadig er en meget omfattende opgave. Gennemsnitlig levetid: 50 år Gadebelysning, stk gadelamper vil være udskiftet til ny teknologi inden udgangen af Elforbruget i kommunen vil herefter være halveret i forhold til forbruget i Borgerne vil opleve en smuk belyst by med nye lyskilder, som gengiver farverne bedre end de gamle lamper. Derudover udskiftes master, der anlægges et nyt elforsyningsnet og etableres nye tændsteder (sensorer) og elskabe, som kan dæmpe lyset om natten som led i at sænke elforbruget. Det er både på offentlige og private veje, at gadebelysningen udskiftes. Gennemsnitlig levetid: LED: år Signalanlæg, 360 vejkryds Genopretning af signalanlæggene er ligeledes i fuld gang, da der er afsat midler i budget 2013 og Overordnet set har signaludstyret været nedslidt i næsten alle kryds, og fejl på styreapparaterne har gentagne gange ført til store problemer i morgenpendlertrafikken. Derfor skal næsten alle styreapparater i byen, detektorer i 70 kryds og ca af signalhoveder udskiftes. I ca. 100 kryds er det desuden nødvendigt at udskifte signalstandere. Når alle byens kryds er genoprettet, vil man opleve tidssvarende og velfungerende signalanlæg, der regulerer trafikken hensigtsmæssigt og dermed medfører bedre fremkommelighed, bruger markant mindre el og er mindre vedligeholdelseskrævende i en årrække frem. Gennemsnitlig levetid: 20 år 10 11

7 Fremkommelighed i genopretningsperioden Nedslidte veje og broer vil på et tidspunkt miste deres trafikale funktion og dermed give alvorlige svigt i byens fremkommelighed. Dette er der endnu kun få eksempler på, og et af genopretningsprogrammets formål er netop at forhindre dette. Men det vil give store fremkommelighedsproblemer i de kommende år, hvis der ikke gennemføres en genopretning af vejområdet i København. Når infrastrukturen genoprettes, vil det være synligt i form af vejarbejder, der lokalt kan påvirke fremkommeligheden i byen. Der kan opstå en forøgelse af transporttiden, trængsel, forsinkelser og øget miljøbelastning fra stillestående trafik. Det er derfor en selvstændig indsats, at fremkommeligheden i videst muligt omfang sikres i både planlægningen og udførelsen af vejarbejderne. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at genopretningsprogrammet kun i mindre grad vil påvirke fremkommeligheden. Dette skyldes, at genopretningsarbejdet i både tid og omfang kun vil udgøre en lille del af de ca større eller mindre anlægsaktiviteter og gravearbejder, der hvert år gennemføres i København. Samtidig er varigheden af genopretningen af de enkelte elementer begrænset. Genopretning af kørebaner kan udføres som en relativ kort proces. Således vil der kunne udlægges op til m 2 kørebane pr uge, når der arbejdes med lange sammenhængende strækninger, hvilket i København gennemsnitligt svarer til omkring 700 m. kørebane. Dette inkluderer fræsning, udlægning af bindelag og slidlag svarende til, at kørebanen i hele Bernstorffsgade kan renoveres på halvanden uge. Genopretning af broer kan også medføre fremkommelighedsproblemer, eftersom det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at afspærre dele af broen i op til nogle måneder for at foretage den fornødne genopretning. Men får broen lov til at forfalde for længe, bliver alternativet i sidste ende en lukning og nedtagning, og så vil fremkommelighedsproblemerne for alvor kunne mærkes. Selvom effekten af at gennemføre Et løft til vejene i forhold til fremkommelighed således vurderes at være begrænset, gøres der en række indsatser for at begrænse de effekter, der ikke kan undgås. Det gives der i det følgende en række eksempler på: Flere ressourcer Som noget nyt medregnes nu ekstra midler i budgetlægningen til bedst mulig sikring af fremkommeligheden, mens genopretningen udføres. De ekstra midler skal dels finansiere den nødvendige skiltning for trafikafvikling og dels kunne dække udførslen af udvalgte opgaver som nat- eller weekendarbejde. Ny organisation I forbindelse med en ny organisering af Teknik- og Miljøforvaltningen og et særligt fokus på fremkommelighed, vil en række nye værktøjer blive taget i anvendelse. Disse indbefatter blandt andet styrkelse af koordineringen mellem samtlige byggearbejder på vejnettet, indførelse af fremkommelighed som et udbudsparameter, øget tilsyn og særlig skrappe krav til anlægsarbejder på den del af vejnettet der har størst trafikal betydning. 13

8 Fokus på planlægning En central del af genopretningsarbejdet angår udviklingen af processer til at sikre koordinering med andre anlægsaktiviteter og tilvejebringe grundlaget for, at eksekveringen sker effektivt og med bedst mulig resultat. Forvaltningen er således i løbende dialog med de store ledningsejere med henblik på at sikre koordinering af planlagte gravearbejder. Der er igangsat et nyt dialogforum med deltagelse af de store ledningsejere herunder HOFOR, DONG og TDC samt Dansk Byggeri, der er entreprenørernes forening. Rettidig omhu Rettidig omhu på især broområdet er afgørende i forhold til at sikre fremkommeligheden. Konsekvensen af en nedbrudt bro, der ikke er håndteret i tide, er en langt større og længerevarende forstyrrelse end en planlagt, styret reparation, der vægter fremkommelighed under byggeprocessen. Et eksempel på en sådan proces er renovering af Vesterbro Passage, som blev udført langt hurtigere, fordi der i anlægsperioden var lukket for trafik. Nye trafiksignaler, ITS og deling af data Forvaltningen arbejder via ITS (Intelligent Trafikstyring) og en igangværende genopretning af trafiksignaler på at øge mulighederne for at sikre en smidig afvikling af trafikken ved gravearbejder. Forvaltningen har desuden gjort alle data om gravearbejder offentligt tilgængelige således, at GPS leverandører og trafiktjenester kan udnytte disse data. Derudover forventes det, at anvendelsen af GIS udvides, herunder at alle igangværende og kommende gravearbejder bliver synlige på det offentligt tilgængelige kk-kort. En ny fælles trafikledelsescentral sammen med Vejdirektoratet er under forberedelse. Dette tiltag vil styrke trafikal håndtering af planlagte og uforudsete forstyrrelser. Quick and dirty For at forstyrre fremkommeligheden mindst muligt kan forvaltningen i visse tilfælde prioritere i en kort periode at lukke en strækning helt for gennemkørende trafik mens genopretningsarbejdet pågår. Arbejdet vil således kunne udføres meget intensivt på helt ned til omkring en fjerdedel af den tid, der ellers ville være blevet brugt. Herudover kan der ofte med fordel anvendes flerholdsskift og nat- og weekendarbejde. Dog indenfor rammerne af hvad nabohensyn tillader. Helhedsgenopretning Helhedsgenopretning er en genopretningsmetode, der er økonomisk effektiv, og som både under og efter udførelsen minimerer de trafikale gener for fremkommeligheden. Helhedsgenopretning indebærer, at nedslidte sammenhængende kørebanestrækninger genoprettes fra facade til facade. Det vil sige, at alt genopretningskrævende indenfor afvanding (vejbrønde og stikledninger), cykelstier, fortove og signalanlæg på de pågældende strækninger genoprettes undervejs. Roskildevej vesterbro passage Genopretning af længere sammenhængende strækninger forenkler både planlægningen, gennemførelsen og koordinering i forhold til ejerne af forsyningsledninger under vejene. En bedre planlægning og koordinering reducerer således risikoen for, at strækningerne skal brydes op, før deres levetid er opbrugt. Helhedsgenopretning er også hensigtsmæssig, fordi de færdige strækninger ikke har brug for vedligehold i op til 15 år efter. Endelig har helhedsgenopretning en god effekt på borgere og naboer, der spares for gentagne gener i forbindelse med afspærringer og vejarbejder. Helhedsgenopretning af vejstrækninger kan ske uafhængigt af og parallelt med genopretning af broer og gadebelysning. 15

9 Genopretningens øvrige effekter Ud over de økonomiske fordele ved at investere i genopretning af byens infrastruktur, har investeringen i genopretning andre positive effekter for byen. Udover hensynet til en velfungerende infrastruktur kan der være andre politiske prioriteringer, der kan afgøre i hvilken rækkefølge, der tages fat. Beskæftigelseseffekt I gennemsnit kalkulerer asfalt- og byggebranchen med 1,1 ekstra årsværk pr. investeret million kroner som direkte effekt. Der vil dog være variationer mellem arbejdskraftintensive opgaver og meget materialekrævende opgaver. Gennemføres hele genopretningsprogrammet vil det derfor kunne skabe arbejdspladser svarende til over årsværk. LØFT TIL UDSATTE BYOMRÅDER Seks forskellige steder i København er på baggrund af en række sociale og fysiske udfordringer definerede som udsatte byområder. Genopretning i og omkring disse byområder kan indgå som særligt løft til disse dele af byen. Bedre livskvalitet med støjreducerende asfalt På miljøområdet er støjbelastningsproblematikken i de senere år blevet forsøgt håndteret i forhold til trafikbelastningen, som er nøje kortlagt i København inden for niveauerne; db og >68 db. Kortlægningen er foretaget på adresseniveau, hvorfor det er muligt at samkøre støjbelastningen for et givent sted med vejens tilstand, og resultatet er, at der på langt hovedparten af kommunens større veje opleves udfordringer med støj. Genopretning med udlægning af støjreducerende asfalt dæmper erfaringsmæssigt støjniveauet med 1,5 db, hvilket svarer til, at trafikken reduceres med ca. 25%. Forvaltningen har modtaget positive tilbagemeldinger fra borgere, som har fået lagt støjreducerende belægninger på vejene omkring deres boliger. Det skal bemærkes, at støjreducerende slidlag har en kortere gennemsnitlig levetid end almindelig asfalt på hhv. 13,5 år og 15 år. Miljø Genopretning af byens vejbrønde vil medføre en reduktion af skader som følge af oversvømmelser ved skybrud samt mindske problemer med rotter. Kørebaner med ny asfalt reducerer CO2-udslippet grundet lavere rullemodstand, der mindsker brændstofforbruget. Desuden er der en formodning om, at nye asfaltslidlag kan reducere partikelforurening gennem sine klæbende egenskaber, der binder partikler, som ellers hvirvles rundt i luften. Samtidig afgiver nyere belægninger langt færre partikler end ældre, som ofte afgiver sten og mørtel. Sikkerhed Genoprettede vejbrønde afvander vejene og cykelstier bedre, hvilket forøger sikkerheden ved både regn og frost. Vedligeholdte fortove reducerer faren for faldulykker. Fastholdelse af godt image En velfungerende og vedligeholdt infrastruktur er med til at understøtte Københavns image som en velfungerende og attraktiv storby. Velholdt og tidssvarende udstyr til gadebelysning og trafikstyring skaber også de bedste betingelser for trafikkens bidrag til et klimaneutralt København i

10

11 Denne publikation er 2. udgave af genopretningsprogrammet. Første udgave blev lanceret i 2012 i publikationen Et løft til vejene. I maj 2013 blev en status på første udgave udgivet med Et løft til vejene Status primo 2013 Design TMF Grafisk Design Foto Ursula Bach Trykkeri GSB Grafisk

Et løft. Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016

Et løft. Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016 Et løft til vejene Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016 Juni 2016 Genopretning er i fuld gang Status medio 2016 Genopretningen af infrastrukturen i København er i fuld gang.

Læs mere

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022 Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022 Juni 2015 Genopretningsplanen 3.0 De første genopretningsprojekter er gennemført men der er stadig langt til

Læs mere

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022 Juni 2015 Genopretningsplanen 3.0 De første genopretningsprojekter er gennemført men der er stadig langt til

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Notat. Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område. Indhold. 1. Konklusion. Vej & Park

Notat. Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område. Indhold. 1. Konklusion. Vej & Park Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Dato 08. april 2014 Login Sagsbehandler E-mail maas Mads A. Sørensen maas@esbjergkommune.dk Notat Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område Indhold 1. Konklusion...

Læs mere

ET LØFT TIL VEJENE. Genopretningsplan for vejområdet i København 2014-33

ET LØFT TIL VEJENE. Genopretningsplan for vejområdet i København 2014-33 ET LØFT TIL VEJENE Genopretningsplan for vejområdet i København 2014-33 1 2 SØLVGADE INDHOLD VISION OG MÅLSÆTNINGER... 4-5 INDLEDNING...7 BEHOV FOR GENOPRETNING... 8-11 BEREGNINGER FOR DE SYV ELEMENTER...

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

S28a. Belysning i Tingbjerg Husum

S28a. Belysning i Tingbjerg Husum Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT S28a. Belysning i Tingbjerg Husum 8. august 2014 Sagsbehandler Stine Ellermann Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet (TMU) Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner. Projektteam Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.01.10-Ø00-54-14 Dato:06.05.2015 Teknik- og Miljøudvalget anlægsbudget 2016-2021 I dette notat beskrives følgende: Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E

D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E D R I F T - O G V E D L I G E H O L D E L S E G R U N D E J E R F O R E N I N G E N SØHOLM Udarbejdet af Haraldshus as i samarbejde med Ai-gruppen A/S G R U N D E J E R F O R E N I N G E N S Ø H O L M

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Status for Sølystparkens veje, fortove og stier pr. marts 2015

Status for Sølystparkens veje, fortove og stier pr. marts 2015 Status for Sølystparkens veje, fortove og stier pr. marts 2015 Der blev februar 2015 indhentet et tilbud /overslag over renovering af Sølystparkens veje, fortove og stier for at få et overblik over, hvor

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Udmøntning af de afsatte midler til intelligent transportsystemer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 24. februar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. februar 2009 Forhøjelse af anlægsbevilling samt ændret finansiering vedr. renovering m.v. af tagene på Brobjergskolen, Århus

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget

Beskrivelse af opgave, Budget Beskrivelse af opgave, Budget 2016 2019 Vedligeholdelsesefterslæb på vejområdet 21 Helsingør Kommune har gennem mange år oparbejdet et efterslæb i forhold til investeringen i den samlede vejkapital. Nedbrydningen

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Et løft til vejene Pakke 2: Helhedsgenopretning af vejene (G10)

Et løft til vejene Pakke 2: Helhedsgenopretning af vejene (G10) 1. Budget 13 og overførselssag 2012/2013 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Et løft til vejene Pakke 2: Helhedsgenopretning af vejene (G10) Tema: Klimatilpasning, genopretning m.v. Pakke:

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S VEJVEDLIGEHOLDELSE 2016-2025 TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S 1. SAMMENFATNING Sweco har i samarbejde med Kommunen udarbejdet en vejvedligeholdelsesrapport for

Læs mere

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ OMBYGNING F DRONNING MRGRETHES VEJ Evaluering Helle Frederiksen Vejkontoret i Århus UGUST `96 INDLEDNING. I 1995 er der med støtte fra Miljøstyrelsen gennemført en radikal ombygning af Dronning Margrethes

Læs mere

Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand. Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand. Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Disposition Baggrund for analyse Analysemodel Status for analyse Inspiration til det videre arbejde Baggrund

Læs mere

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011 Rapport Hvidovre Kommune April 2011 Udgivelsesdato : 14. april 2011 Projekt : 22.0011.02 Udarbejdet : Ulrike Klasterer Kontrolleret : Erling Kristiansen Godkendt : Erling Kristiansen Hvidovre Kommune 1

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Asfaltprioriteringer 2014 4. Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6

Asfaltprioriteringer 2014 4. Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6 ASFALTARBEJDER 2014 PRÆSENTATION OG OVERSIGT OVER ÅRETS ASFALT PRIORITERINGER SAGSNR.:13/22743 DOK. NR.:50150-14_V1 2 Indholdsfortegnelse Asfaltprioriteringer 2014 4 Oversigtskort 5 Forudsætninger og beregningsresultater

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Krogstenshave, om- og udbygning. Projekt nr og Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan

Krogstenshave, om- og udbygning. Projekt nr og Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan Pkt.nr. 34 Krogstenshave, om og udbygning. Projekt nr. 5343 og 5344. Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan 577699 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen Budget 2013 Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen Økonomiske udfordringer - Reduktion i kommunernes bloktilskud - Udligning - Demografi - Efterslæb bygninger

Læs mere

ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne

ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne Teknik- og Miljøforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT ØU1 - Bedre erhvervsservice gennem øget brug af digitale løsninger til virksomhederne Baggrund Virksomhederne skal

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 29 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Plan og kultur Indkøb, udbud og konkurrenceudsættelse Udbud af vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og it Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om vejbelysning i Allerød Kommune Dette notat beskriver i afsnit

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Budgetkatalog Teknik- og Miljøudvalget

Budgetkatalog Teknik- og Miljøudvalget TMU O1 Busdrift -800-800 -800-800 TMU O2 Vandløbsvedligeholdelse - nedklas. af vandløb og regulativ ordning samt nyt udbud TMU O3 Øvrige planlagte undersøgelser -300-300 -300-300 TMU O4 Vedligeholdelse

Læs mere

Indhold Udskiftning af låse og sikringer... 2

Indhold Udskiftning af låse og sikringer... 2 Anlægsblokke for Økonomi-udvalg Indhold Udskiftning af låse og sikringer... 2 oversigt 2015-2020 Jord og bygninger... 3 Incitamentspuljen... 4 Projekt Ressource City... 5 Udbredelse af bredbånd og mobildækning

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver

Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Erfaringer med partnering ved vejdriftsopgaver Bygherreforeningens temamøde om nye samarbejdsformer v/driftssouschef Michael Ebbesen, Vejdirektoratet Fakta Ca. 3.800 km statsveje, svarende til 5 % af det

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Status på forandringer i Budget

Status på forandringer i Budget Status på forandringer i Budget 2014-2017. 1. Miljø- og Planudvalget Politikområde 4: Klima og energi 1.1. Vedvarende energi: Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Projekt Enhedspriser Teknik- og Miljøforvaltningen

Projekt Enhedspriser Teknik- og Miljøforvaltningen Projekt Enhedspriser Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Konklusion Københavns Kommune har relativt høje enhedspriser sammenlignet med de øvrige 6-byer Københavns Kommune har lavere enhedspriser på grønne

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Budget forslag 2015. Budget forslag 2016

Budget forslag 2015. Budget forslag 2016 Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet FICS Brevid: 1895049 27. maj 2014 notat for Klima- og Miljøudvalget budget 2015 Notatet viser Klima- og Miljøudvalgets foreløbige budget, lister

Læs mere

Ny drift. Nye anlæg. Udviklingsstrategi. Omstilling, effektivisering og innovation

Ny drift. Nye anlæg. Udviklingsstrategi. Omstilling, effektivisering og innovation Til brug for Budget 2011 og overslagsår er der udarbejdet skema til nye anlægsønsker samt skema til omstilling, e Der kan i særlige tilfælde fremsættes forslag til ny drift og forslag til udviklingsstrategien,

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbynedervej 23-25 og 29, samt Stenkildevej 12-14 RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT

Foreløbig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Foreløbig TILSTANDSRAPPORT Højvangsvej med 2 sideveje RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT

Læs mere