Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et løft. Genopretningsprogram for infrastrukturen i København 2014-22"

Transkript

1 Et løft til vejene Genopretningsprogram for infrastrukturen i København Januar 2014

2 Genopretningsprogrammet 2.0 Godt i gang og med større viden Genopretningen af infrastrukturen i København er i gang. Genopretningsprogrammet Et løft til vejene, der handler om genopretning af den eksisterende infrastruktur, blev igangsat i januar 2013 og har indtil videre fået bevilget 493 mio. kr. til kørebaner, afvanding, fortove, broer, gadebelysning og signalanlæg. Programmet har et 10-årigt sigte og gennemføres frem til udgangen af Dette er anden version af genopretningsprogrammet, som er udarbejdet på baggrund af aftalen for Budget 2014, hvor forligspartierne udtrykte enighed om at gøre en ekstraordinær indsats for, at kommunens fysiske anlæg vedligeholdes, genoprettes og udvikles, så de i fremtiden fremstår som tidssvarende, funktionelle og anvendelige. Det blev i forbindelse med Budget 2014 aftalt at udarbejde en rapport som input til Budget 2015 for blandt andet økonomien på vejområdet, der indbefatter kørebaner, cykelstier, fortove, afvanding, broer, gadebelysning, signalanlæg og dermed byen og bylivet som helhed. Resultatet er denne rapport, som desuden har fokus på genopretningens afledte konsekvenser for fremkommeligheden i København. Rapporten udtrykker Teknik- og Miljøforvaltningens aktuelle viden om infrastrukturområdets tilstand, og er baseret på et datamateriale, som kontinuerligt opdateres og udvides. Grundlaget er mere solidt, og kvaliteten af de aktuelle beregninger er tilsvarende betydeligt mere præcise end de, der dannede grundlag for den første publikation. Rapporten giver samtidig en oversigt over de bevillinger, der indtil nu er givet til genopretningen samt en status på fremdriften af de igangsatte arbejder. Det fremgår desuden, at niveauet for de nuværende driftsbudgetter fortsat skaber nye vedligeholdelsesmæssige efterslæb på vejområdet. Endelig er det beskrevet, hvad der skal til for at vende udviklingen. Alle detaljerede beskrivelser af de enkelte elementer fremgår af bilagsrapporten. Beregninger beskriver en genopretning for , dvs. der resterer ni driftsbudgetår ( ) og otte anlægsbudgetår ( ). Alle beløb er beregnet som 2014-beløb (p/l). GOD LÆSELYST! Indhold Finansiering af Et løft til vejene Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 8 Status på byens tilstand 10 Fremkommelighed I GENOPRETNINGSPERIODEN 13 Genopretningens øvrige effekter 17

3 Finansiering af Et løft til vejene h. c. andersens boulevard 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % I mio. kr p/l Resterende behov frem til 2022 Mulig finansiering via TMU udisponerede anlægsramme Bevillinger til og med budget 2014 Driftsbudget i alt i perioden FORTOVE ialt Diagrammet viser den samlede finansielle status for de enkelte elementer på vejområdet frem til udgangen af Den vandrette akse viser elementerne, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer fordelingen af finansieringsgrundlaget og -behovet. De orange søjler viser den del, som dækker over det løbende driftsbudget. De beige søjler viser den del af det samlede genopretningsbehov, som dækkes af de anlægsbevillinger, der er givet til og med budget De grå viser den del af det samlede genopretningsbehov, der endnu ikke er bevilget midler til. Som det fremgår af diagrammet, er der opnået fuld finansiering af gadebelysningen, mens omtrent halvdelen af finansieringsbehovet på signalanlæg er dækket. Cykelstierne har samlet et ufinansieret genopretningsbehov på 104 mio. kr., som dog først ligger senere i genopretningsprogrammets periode. Tilstanden er i dag ret god, men efter 2016 vil der opstå behov for genopretning. De største ufinansierede genopretningsbehov er på kørebanerne med et beløb på mio. kr. og fortove på 585 mio. kr. Et ligeledes stort ufinansieret genopretningsbehov på 443 mio. kr. er knyttet til broerne. Dette forudsætter imidlertid, at der politisk afsættes de førnævnte 88 mio. kr. ved fremrykning af TMUs udisponerede anlægsramme for På afvandingsområdet er det ufinansierede genopretningsbehov 266 mio. kr. Se bilagsrapporten for en periodisering over genopretningens restperiode af det ufinansierede behov for de enkelte elementer. Bilaget indeholder ligeledes en oversigt over et mere detaljeret indhold af de hidtidige bevillinger. VI HAR FÅET ET BEDRE GRUNDLAG FOR AT BEREGNE BEHOVET I forbindelse med udarbejdelsen af dette genopretningsprogram er der gennemført nye beregninger for perioden , som baserer sig på: Et bedre datagrundlag En mere differentieret databearbejdning Erfaringsbaserede prisestimater Opdateret viden om nedbrydningsforhold Optimering af fremkommelighed i udførelsesfasen Kvaliteten af de nye beregninger er således højere end dem fra 2011, der dannede grundlag for den første publikation om genopretningsprogrammet, idet usikkerheden i tallene er blevet reduceret. Vi er kort sagt blevet klogere, og kommunens vejforvaltningssystem RoSy anvendes således mere nuanceret og med bedre data. Stigningen i udgiftsniveauet er primært knyttet til genopretning af kørebaner og broer. Der henvises til bilagsrapporten for en uddybende beskrivelse af årsagerne til stigningen. Fremadrettet kan genopretningen delvist finansieres ved fremrykning af Teknik- og Miljøforvaltningens ordinære anlægsramme fra overslagsårene. Fortsættes praksis fra fremrykning af 2016 anlægsrammen, vil der årligt kunne disponeres omkring mio. kr. herfra. Dette vil for hele perioden udgøre en finansieringskilde på op til 800 mio. kr., inklusive 88 mio. kr., som TMU 16. december 2013 anbefalede at disponere ved fremrykning af 2017 anlægsrammen, hvilket forventes endeligt politisk afklaret i begyndelsen af Denne finansieringskilde er illustreret med de gråskraverede felter. Det er vigtigt at notere sig, at det samlede finansieringsbehov for hele genopretningens 10-årige periode er konstant. Løftes driftsbudgettet vil de orange søjler løftes tilsvarende og de grå reduceres. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis driftsbudgettet reduceres, da behovet for yderligere midler til genopretningen øges tilsvarende. De nye beregninger viser et højere men mere korrekt udgiftsniveau end tidligere, og i den forbindelse stiger det ufinansierede genopretningsbehov. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014, hvor der blev bevilget 78 mio. kr. til genopretning, blev det ufinansierede genopretningsbehov opgjort til mio. kr. (2014 p/l). I dag er det beregnet til mio. kr. og er dermed steget med 705 mio. kr. Ud af det samlede finansieringsbehov på mio. kr. vil op mod 800 mio. kr. kunne finansieres via TMU udisponerede anlægsramme, hvorefter det endelige ufinansierede behov ender på mio. kr. PAKKER OG FINANSIERING Der er af 4 omgange bevilget midler i form af pakker (i 2014 p/l): Pakke -1: Disponering af TMU anlægsramme for 2015 (TMU d ). Bevilling på 13,4 mio. kr. til kørebaner. Pakke 0: Disponering af TMU anlægsramme for 2016 (TMU d ). Bevilling på 97,4 mio. kr. til kørebaner, fortove og broer.* *Indeholdt særskilt bevilling til udskiftning af gangbro over S-banen ved Husum Station fra Overførelsessagen 2012/2013 Pakke 1: Budgetaftalen for 2013 (BR-beslutning d ) Bevilling på 304,1 mio. kr. til gadebelysning og signalanlæg. Pakke 2: Budgetaftalen for 2014 (BR-beslutning d ) Bevilling på 78,2 mio. kr. til signalanlæg, kørebaner, vejbrønde og Slotsherrens bro. I alt er der til og med budget 2014 bevilget 493,1 mio. kr. til genopretning. 4 5

4 valby langgade NYT LYS OVER KØBENHAVN Teknik- og Miljøforvaltningen har i 2013 indgået en aftale med det franske lysfirma Citelum om udskiftning af gamle lysarmaturer med energivenlige LEDlyskilder og en udskiftning af lysmaster. Med aftalen halveres energiforbruget og CO2 -udledningen fra byens gadebelysning. Det svarer til forbruget i mere end lejligheder. Kommunen opnår med aftalen både en markant CO2-reduktion og en tilsvarende driftsbesparelse på udgifter til strøm. Med overgangen til LED-belysning vil københavnerne komme til at se byen i helt nyt lys. Den nuværende gadebelysning sikrer primært lys på kørebanerne til glæde for bilisterne. Fremover kan lyset spredes over et større område, så cyklister og fodgængere får nemmere ved at finde vej gennem byen. LED-belysningen vil også være med til at skabe større tryghed i København, da kommunen kan skrue op for lyset i områder, borgerne oplever som utrygge. Aftalen er kommet i stand efter et åbent EU-udbud med konkurrencepræget dialog. NYE Med de i alt 51 mio. kr., der med budgetaftalen for 2013 og 2014 er blevet bevilget til genopretning af signalanlæg, er København godt i gang med at få udskiftet de nedslidte signalanlæg, der de seneste år har været med til at give svære fremkommelighedsproblemer i København. Forvaltningen forventer, at samtlige signalregulerede kryds i løbet af 2014 vil have nye eller opgraderede styreapparater og være tilkoblet kommunens centrale overvågningssystem. Der mangler dog fortsat finansiering til genopretning af signalanlægsenhederne, herunder systematisk udskiftning af samtlige signalhoveder med glødepærer til LED teknologi, der vil give et betydningsfuldt bidrag til klimaplanens satsning på grøn vækst og CO2 reduktion. De nye beregninger anslår, at det resterende anlægsfinansierede behov er 54 mio. kr. Heri er indregnet udgifter til at matche de øgede krav til bl.a. dataledninger til smartere trafikstyring samt nyudviklet graffitti- og klistermærkeafvisende overfladebehandling af nyt udstyr, der ventes at reducere de driftsbehov, som kommunen ellers ville have til renholdelse. 7

5 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 100 % Oehlenschlægersgade 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % I mio. kr p/l 33 Ufinansieret drift Over optimalt driftbudget efter genopretning Driftbudget FORTOVE ialt Den vandrette akse viser det samlede årlige driftsbudgetbehov for de respektive elementer. Den lodrette akse illustrerer i hele tal og procent den aktuelle status i forhold til det optimale driftsbudget, efter genopretningen er gennemført. I diagrammet viser den orange del af søjlerne det eksisterende driftsbudget for 2014, mens den grå del viser den ufinansierede drift. De beige søjler for gadebelysning og signalanlæg udtrykker, at driftsbudgettet efter endt genopretning kan reduceres til henholdsvis 38 og 12 mio. kr. (2014 p/l). DRIFTSØKONOMI EFTER ENDT GENOPRETNING Som i alt søjlen illustrerer, er det optimale driftsbudget for vejområdet efter genopretning årligt på 326 mio. kr. Det nuværende driftsbudget udgør 146 mio. kr., og derfor er der samlet set et årligt gab på 180 mio. kr. op til det optimale niveau. Langt hovedparten af det ønskede budgetløft omhandler kørebaner, der alene står for de 132 mio. kr. Men også budgettet for fortove halter bagefter, og samlet set ligger budgettet for de to poster på hhv. 20 og 12% af det optimale niveau. Det skal bemærkes, at 7 mio. kr. i 2015 overflyttes fra gadebelysning til kørebaner, når nedlægningen af trækrør til ledningsføring er gennemført. Herefter vil kørebanebudgettet stige til 40 mio. kr. årligt. Driftsbudgettet til afvanding ligger på lidt over 50% af det optimale niveau efter endt genopretning, og på broområdet er det på godt 80% efter endt genopretning. Især har flere broer for længst overskredet tidspunktet for istandsættelse på det økonomisk optimale tidspunkt, og det har flere gange været nødvendigt helt at udskifte de gamle broer med nye i stedet for at reparere i tide. Driftsbudgettet på gadebelysning ligger over det optimale niveau efter genopretning, og når den er fuldt gennemført indenfor 2 til 3 år, ligger det optimale driftsniveau på 38 mio. kr. Årsagen er den betydelige driftsbesparelse på i særdeleshed el, men også det mindre vedligeholdelsesbehov, som opnås efter udskiftningen til nyt udstyr. Driftsbudgettet for signalanlæg ligger ligeledes efter gennemført genopretning over det optimale niveau. Der vil således efter fuld genopretning tilsvarende kunne opnås en årlig driftsbesparelse på i omegnen af 2 mio. kr. Det optimale driftsbudget for cykelstier er fuldt dækket, så når efterslæbet ved udgangen af 2022 er indhentet, vil der være tilstrækkelige midler til at opretholde en optimal tilstand. EFTERSLÆB OG GENOPRETNING Efterslæb er summen af uindfriet vedligeholdelsesbehov. Genopretning er at bringe tilstanden tilbage til niveauet, før efterslæbet opstod. Et optimalt driftsbudget er tilstrækkeligt til at fastholde tilstanden. Ligger driftsbudgettet under dette niveau, opstår der efterslæb. I starten stiger efterslæbet stort set proportionalt med det manglende budget, men på et tidspunkt vil det accelerere og stige eksponentielt. Det sker, når små skader i kørebanerne eller broernes overfladebelægning ikke bliver udbedret, så vand trænger ned og skader de underliggende konstruktioner, som er betydeligt dyrere at reparere. I disse tilfælde kan man risikere at opleve en eksponentiel stigningskurve i efterslæbsregningen. Det kan derfor blive meget dyrt at have et driftsbudget, der ligger under det optimale niveau. Det er desuden gennemsnitligt billigere at opretholde status quo for et højt tilstandsniveau end for et lavt. Uanset hvilket tilstandsniveau man genopretter til, vil et efterfølgende driftsbudget under det optimale niveau føre til, at et nyt efterslæb opstår. Genopretning medfører ikke på længere sigt et lavere driftsbudget med undtagelse af elementerne gadebelysning og signalanlæg, hvor genopretning har medført mulighed for at kunne udskifte til ny teknologi, der giver besparelser på energi og vedligehold og dermed også et lavere driftsbudgetbehov. ØNSKET SERVICENIVEAU I KØBENHAVN Den tilstand infrastrukturen anbefales at genoprettes til, svarer til tilstanden, hvor de enkelte elementer istandsættes på det økonomisk optimale tidspunkt. Teknik- og Miljøforvaltningen har fået beregnet et eksempel på, hvad det koster i procent, hvis man opfatter det beløb, der ligger mellem det eksisterende og det optimale driftsbudget (de grå søjler i diagrammet), som svarende til et banklån. Man låner så at sige midlerne af sig selv. Efterslæbet medfører en skadesudvikling, der årligt fordyrer genopretningen med hhv. 15% for kørebaner og 11% for broer. Det svarer til, at den årlige renteudgift for kørebaner i gennemsnit tilsvarende er 15% og for broområdet tilsvarende 11%. Tallene kan sammenlignes med den interne rente på 3,2%, som er den rente, der anvendes ved interne lån i Københavns Kommune. Beregningerne er foretaget på baggrund af øjeblikstal fra genopretningsbudgettet og kan derfor ikke anvendes som faktuelle gennemsnitstal, men de giver en klar indikation af, at det økonomisk er ufordelagtigt med et utilstrækkeligt driftsbudget på vejområdet. Endvidere konkluderer en ny undersøgelse udarbejdet af Cowi, at det koster samfundet over 5 mio. kr., hver gang en kommune sparer 1 mio. kr. om året på vedligeholdelse af kørebanernes belægning. 8 9

6 langebro Kørebaner, 502 km For kørebanernes vedkommende kræver omkring to tredjedele genopretning inden udgangen af En del af disse strækninger er gode nok her i 2014, men indenfor perioden udløber deres levetid, hvorefter de skal genoprettes. I alt skal 327 km kørebaner igennem en genopretning, hvis byens borgere og brugere i 2022 skal opleve et velfungerende vejnet med ordentlig komfort i bus, bil og på cykel, samt færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 15 år (støjreducerende asfalt 13,5 år) bærelag: ca. 50 år (varierer afhængig af type) Broer, 171 stk. På broområdet undergår seks af de mest nedslidte broer en genopretningsproces. På gangbroen over S-banen ved Husum Station var skadesudviklingen imidlertid så accelereret, at tilstanden i marts 2013 var så kritisk, at broen blev lukket og taget ned. Det er et aktuelt eksempel på, at genopretningsarbejdet med broerne er meget vigtigt. Yderligere kræver 55 af byens i alt 171 broer, tunneler m.m. genopretning. Gennemsnitlig levetid: 100 år (ved korrekt vedligehold) Status på byens tilstand 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % km stk km Genopretning påkrævet senest 2022 Eksekvering af anlægsbevillinger pågår God stand/ eksekveret FORTOVE 724 km stk stk. *146 *73 * stk. *Beregnede gennemsnitstal der viser andelen af den pågående eksekvering. Diagrammet viser status for tilstanden af de enkelte elementer på infrastrukturområdet over den 10-årige genopretningsperiode fra Det er således ikke et øjebliksbillede af den aktuelle status i 2014, men derimod en akkumuleret status for hele perioden. Den vandrette akse viser det samlede antal enheder, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer den aktuelle status for de respektive enheder. De orange søjler viser hvor mange enheder, der enten er blevet genoprettet eller er i så god stand, at de ikke behøver genopretning inden for programmets 10-årige periode. De beige søjler viser de enheder, der arbejdes på og de grå søjler viser dem, som kræver genopretning inden udgangen af Afvanding, vejbrønde Velfungerende vejbrønde fjerner vand på cykelstier og kørebaner. Når de ikke fungerer, kan det føre til farlige situationer og generende opsprøjt på fodgængere og cyklister. Desuden reducerer velfungerende brønde omfanget af rotteproblemer og ved skybrud oversvømmede kældre. Det vurderes, at omkring en fjerdedel af byens vejbrønde skal renoveres indenfor udgangen af Gennemsnitlig levetid: 100 år Cykelstier, 428 km Komfortmålinger udført i 2011 på Københavns 428 km cykelstier og tilstandsregistreringer udført i 2013 på en tredjedel af disse viser, at 314 km, svarende til tre fjerdedele af cykelstierne, har behov for genopretning inden udgangen af Tilstanden i 2014 er generelt god, men efter 2016, når levetiden på mange af cykelstiernes belægning er brugt op, stiger genopretningsbehovet. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 20 år FORTOVE Fortove, 724 km I København ligger der 724 km fortov. I 2013 blev arbejdet med at tilstandsregistrere samtlige fortovsstrækninger i byen færdiggjort. Beregninger foretaget på baggrund af dette omfattende datagrundlag har vist, at 156 km fortov har behov for genopretning inden udgangen af Det er en kortere strækning end tidligere estimeret, omend det stadig er en meget omfattende opgave. Gennemsnitlig levetid: 50 år Gadebelysning, stk gadelamper vil være udskiftet til ny teknologi inden udgangen af Elforbruget i kommunen vil herefter være halveret i forhold til forbruget i Borgerne vil opleve en smuk belyst by med nye lyskilder, som gengiver farverne bedre end de gamle lamper. Derudover udskiftes master, der anlægges et nyt elforsyningsnet og etableres nye tændsteder (sensorer) og elskabe, som kan dæmpe lyset om natten som led i at sænke elforbruget. Det er både på offentlige og private veje, at gadebelysningen udskiftes. Gennemsnitlig levetid: LED: år Signalanlæg, 360 vejkryds Genopretning af signalanlæggene er ligeledes i fuld gang, da der er afsat midler i budget 2013 og Overordnet set har signaludstyret været nedslidt i næsten alle kryds, og fejl på styreapparaterne har gentagne gange ført til store problemer i morgenpendlertrafikken. Derfor skal næsten alle styreapparater i byen, detektorer i 70 kryds og ca af signalhoveder udskiftes. I ca. 100 kryds er det desuden nødvendigt at udskifte signalstandere. Når alle byens kryds er genoprettet, vil man opleve tidssvarende og velfungerende signalanlæg, der regulerer trafikken hensigtsmæssigt og dermed medfører bedre fremkommelighed, bruger markant mindre el og er mindre vedligeholdelseskrævende i en årrække frem. Gennemsnitlig levetid: 20 år 10 11

7 Fremkommelighed i genopretningsperioden Nedslidte veje og broer vil på et tidspunkt miste deres trafikale funktion og dermed give alvorlige svigt i byens fremkommelighed. Dette er der endnu kun få eksempler på, og et af genopretningsprogrammets formål er netop at forhindre dette. Men det vil give store fremkommelighedsproblemer i de kommende år, hvis der ikke gennemføres en genopretning af vejområdet i København. Når infrastrukturen genoprettes, vil det være synligt i form af vejarbejder, der lokalt kan påvirke fremkommeligheden i byen. Der kan opstå en forøgelse af transporttiden, trængsel, forsinkelser og øget miljøbelastning fra stillestående trafik. Det er derfor en selvstændig indsats, at fremkommeligheden i videst muligt omfang sikres i både planlægningen og udførelsen af vejarbejderne. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at genopretningsprogrammet kun i mindre grad vil påvirke fremkommeligheden. Dette skyldes, at genopretningsarbejdet i både tid og omfang kun vil udgøre en lille del af de ca større eller mindre anlægsaktiviteter og gravearbejder, der hvert år gennemføres i København. Samtidig er varigheden af genopretningen af de enkelte elementer begrænset. Genopretning af kørebaner kan udføres som en relativ kort proces. Således vil der kunne udlægges op til m 2 kørebane pr uge, når der arbejdes med lange sammenhængende strækninger, hvilket i København gennemsnitligt svarer til omkring 700 m. kørebane. Dette inkluderer fræsning, udlægning af bindelag og slidlag svarende til, at kørebanen i hele Bernstorffsgade kan renoveres på halvanden uge. Genopretning af broer kan også medføre fremkommelighedsproblemer, eftersom det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at afspærre dele af broen i op til nogle måneder for at foretage den fornødne genopretning. Men får broen lov til at forfalde for længe, bliver alternativet i sidste ende en lukning og nedtagning, og så vil fremkommelighedsproblemerne for alvor kunne mærkes. Selvom effekten af at gennemføre Et løft til vejene i forhold til fremkommelighed således vurderes at være begrænset, gøres der en række indsatser for at begrænse de effekter, der ikke kan undgås. Det gives der i det følgende en række eksempler på: Flere ressourcer Som noget nyt medregnes nu ekstra midler i budgetlægningen til bedst mulig sikring af fremkommeligheden, mens genopretningen udføres. De ekstra midler skal dels finansiere den nødvendige skiltning for trafikafvikling og dels kunne dække udførslen af udvalgte opgaver som nat- eller weekendarbejde. Ny organisation I forbindelse med en ny organisering af Teknik- og Miljøforvaltningen og et særligt fokus på fremkommelighed, vil en række nye værktøjer blive taget i anvendelse. Disse indbefatter blandt andet styrkelse af koordineringen mellem samtlige byggearbejder på vejnettet, indførelse af fremkommelighed som et udbudsparameter, øget tilsyn og særlig skrappe krav til anlægsarbejder på den del af vejnettet der har størst trafikal betydning. 13

8 Fokus på planlægning En central del af genopretningsarbejdet angår udviklingen af processer til at sikre koordinering med andre anlægsaktiviteter og tilvejebringe grundlaget for, at eksekveringen sker effektivt og med bedst mulig resultat. Forvaltningen er således i løbende dialog med de store ledningsejere med henblik på at sikre koordinering af planlagte gravearbejder. Der er igangsat et nyt dialogforum med deltagelse af de store ledningsejere herunder HOFOR, DONG og TDC samt Dansk Byggeri, der er entreprenørernes forening. Rettidig omhu Rettidig omhu på især broområdet er afgørende i forhold til at sikre fremkommeligheden. Konsekvensen af en nedbrudt bro, der ikke er håndteret i tide, er en langt større og længerevarende forstyrrelse end en planlagt, styret reparation, der vægter fremkommelighed under byggeprocessen. Et eksempel på en sådan proces er renovering af Vesterbro Passage, som blev udført langt hurtigere, fordi der i anlægsperioden var lukket for trafik. Nye trafiksignaler, ITS og deling af data Forvaltningen arbejder via ITS (Intelligent Trafikstyring) og en igangværende genopretning af trafiksignaler på at øge mulighederne for at sikre en smidig afvikling af trafikken ved gravearbejder. Forvaltningen har desuden gjort alle data om gravearbejder offentligt tilgængelige således, at GPS leverandører og trafiktjenester kan udnytte disse data. Derudover forventes det, at anvendelsen af GIS udvides, herunder at alle igangværende og kommende gravearbejder bliver synlige på det offentligt tilgængelige kk-kort. En ny fælles trafikledelsescentral sammen med Vejdirektoratet er under forberedelse. Dette tiltag vil styrke trafikal håndtering af planlagte og uforudsete forstyrrelser. Quick and dirty For at forstyrre fremkommeligheden mindst muligt kan forvaltningen i visse tilfælde prioritere i en kort periode at lukke en strækning helt for gennemkørende trafik mens genopretningsarbejdet pågår. Arbejdet vil således kunne udføres meget intensivt på helt ned til omkring en fjerdedel af den tid, der ellers ville være blevet brugt. Herudover kan der ofte med fordel anvendes flerholdsskift og nat- og weekendarbejde. Dog indenfor rammerne af hvad nabohensyn tillader. Helhedsgenopretning Helhedsgenopretning er en genopretningsmetode, der er økonomisk effektiv, og som både under og efter udførelsen minimerer de trafikale gener for fremkommeligheden. Helhedsgenopretning indebærer, at nedslidte sammenhængende kørebanestrækninger genoprettes fra facade til facade. Det vil sige, at alt genopretningskrævende indenfor afvanding (vejbrønde og stikledninger), cykelstier, fortove og signalanlæg på de pågældende strækninger genoprettes undervejs. Roskildevej vesterbro passage Genopretning af længere sammenhængende strækninger forenkler både planlægningen, gennemførelsen og koordinering i forhold til ejerne af forsyningsledninger under vejene. En bedre planlægning og koordinering reducerer således risikoen for, at strækningerne skal brydes op, før deres levetid er opbrugt. Helhedsgenopretning er også hensigtsmæssig, fordi de færdige strækninger ikke har brug for vedligehold i op til 15 år efter. Endelig har helhedsgenopretning en god effekt på borgere og naboer, der spares for gentagne gener i forbindelse med afspærringer og vejarbejder. Helhedsgenopretning af vejstrækninger kan ske uafhængigt af og parallelt med genopretning af broer og gadebelysning. 15

9 Genopretningens øvrige effekter Ud over de økonomiske fordele ved at investere i genopretning af byens infrastruktur, har investeringen i genopretning andre positive effekter for byen. Udover hensynet til en velfungerende infrastruktur kan der være andre politiske prioriteringer, der kan afgøre i hvilken rækkefølge, der tages fat. Beskæftigelseseffekt I gennemsnit kalkulerer asfalt- og byggebranchen med 1,1 ekstra årsværk pr. investeret million kroner som direkte effekt. Der vil dog være variationer mellem arbejdskraftintensive opgaver og meget materialekrævende opgaver. Gennemføres hele genopretningsprogrammet vil det derfor kunne skabe arbejdspladser svarende til over årsværk. LØFT TIL UDSATTE BYOMRÅDER Seks forskellige steder i København er på baggrund af en række sociale og fysiske udfordringer definerede som udsatte byområder. Genopretning i og omkring disse byområder kan indgå som særligt løft til disse dele af byen. Bedre livskvalitet med støjreducerende asfalt På miljøområdet er støjbelastningsproblematikken i de senere år blevet forsøgt håndteret i forhold til trafikbelastningen, som er nøje kortlagt i København inden for niveauerne; db og >68 db. Kortlægningen er foretaget på adresseniveau, hvorfor det er muligt at samkøre støjbelastningen for et givent sted med vejens tilstand, og resultatet er, at der på langt hovedparten af kommunens større veje opleves udfordringer med støj. Genopretning med udlægning af støjreducerende asfalt dæmper erfaringsmæssigt støjniveauet med 1,5 db, hvilket svarer til, at trafikken reduceres med ca. 25%. Forvaltningen har modtaget positive tilbagemeldinger fra borgere, som har fået lagt støjreducerende belægninger på vejene omkring deres boliger. Det skal bemærkes, at støjreducerende slidlag har en kortere gennemsnitlig levetid end almindelig asfalt på hhv. 13,5 år og 15 år. Miljø Genopretning af byens vejbrønde vil medføre en reduktion af skader som følge af oversvømmelser ved skybrud samt mindske problemer med rotter. Kørebaner med ny asfalt reducerer CO2-udslippet grundet lavere rullemodstand, der mindsker brændstofforbruget. Desuden er der en formodning om, at nye asfaltslidlag kan reducere partikelforurening gennem sine klæbende egenskaber, der binder partikler, som ellers hvirvles rundt i luften. Samtidig afgiver nyere belægninger langt færre partikler end ældre, som ofte afgiver sten og mørtel. Sikkerhed Genoprettede vejbrønde afvander vejene og cykelstier bedre, hvilket forøger sikkerheden ved både regn og frost. Vedligeholdte fortove reducerer faren for faldulykker. Fastholdelse af godt image En velfungerende og vedligeholdt infrastruktur er med til at understøtte Københavns image som en velfungerende og attraktiv storby. Velholdt og tidssvarende udstyr til gadebelysning og trafikstyring skaber også de bedste betingelser for trafikkens bidrag til et klimaneutralt København i

10

11 Denne publikation er 2. udgave af genopretningsprogrammet. Første udgave blev lanceret i 2012 i publikationen Et løft til vejene. I maj 2013 blev en status på første udgave udgivet med Et løft til vejene Status primo 2013 Design TMF Grafisk Design Foto Ursula Bach Trykkeri GSB Grafisk

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022

Et løft. Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022 Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København 2015-2022 Juni 2015 Genopretningsplanen 3.0 De første genopretningsprojekter er gennemført men der er stadig langt til

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Kolofon Titel: Udgiver: Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov -

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Generelt om forslag: Gårdanlægget Sydkarreen er etableret ved gårdsaneringsprojekt, afsluttet i 1983. Gårdlauget er selvadministrerende og driver

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER

ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER ITS INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER 8 NYE INTELLIGENTE TRAFIKLØSNINGER 1 FREMTIDENS TRAFIKLØSNINGER ER INTELLIGENTE INTRODUKTION Busser, der får fortrinsret ved lyskryds, så de kan overholde køreplanen.

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen

Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen Din indgang til teknik- og miljøforvaltningen Byens Udvikling samler trådene i alle de udviklingsprojekter, der sammen tegner udviklingen af København som by. Fx klimaplaner, indspil til kommuneplan, lokalplaner,

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

I det efterfølgende er der en gennemgang af de konkrete anlægsbudgetter afsat i det vedtagne budget for 2015.

I det efterfølgende er der en gennemgang af de konkrete anlægsbudgetter afsat i det vedtagne budget for 2015. Anlægsprojekter afsat i budget 2015 I det efterfølgende fremgår anlægsprojekter, hvortil der er afsat budgetbeløb i det vedtagne budget for 2015. Når et anlægsprojekt skal igangsættes, skal der fremsendes

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde:

Centrumpladsen Ringe. Projektbeskrivelse - herunder sammenhæng med strategi og indsatsområde: Nr. 20 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Centrumpladsen Ringe Fagsekretariatet Teknik Andet Teknik og Miljø Funktion: 02.28.23 Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune Tema: Politikområde: Investeringer, Effektiv administration, Strukturtilpasninger eller Tværgående prioriteringsforslag Trafik Beskrivelse:

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED MEGET SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med meget små gener, som Center for Byens Anvendelse

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 29 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Plan og kultur Indkøb, udbud og konkurrenceudsættelse Udbud af vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 138 Offentligt Memo Subject: Notat om udvidet arbejdstid og udbetaling af erstatning til naboer ved Marmorkirken From: Date: 2014-01-22 Politiken bragte lørdag

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Ejendoms- og Arealudvalget

Ejendoms- og Arealudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 10. april 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Kystagerparken, By- og Teknikforvaltningen Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Ømer Kuscu Bemærkninger:

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold:

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold: Hejrevangens Boligselskab c/o Boligkontoret Danmark Holger Danskes Vej 91, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Projektleder Per Bager Vedr.: Hejrevangens Boligselskab afd. 6 og 5 11. februar 2014 I fortsættelse

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Grundejerforeningen 1DO Båstrup c/o Dannevang 455, 3480 Fredensborg, bestyrelsen1do@gmail.com

Grundejerforeningen 1DO Båstrup c/o Dannevang 455, 3480 Fredensborg, bestyrelsen1do@gmail.com Formandens beretning 203/ (Oktober 20) FORMANDENS BERETNING 203/ BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING DET FORLØBNE ÅR BEBOERSAGER EJERLAUGET GRØNNE OMRÅDER ARBEJDSDAGE VEJE KLOAKKER TAGENE I RÆKKEHUSENE ØKONOMI

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere