Indhold. Status 27. juli RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner

Transkript

1 Status 27. juli 2018 RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner Indhold Status 27. juli RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner Resume Indledning Vejvedligeholdelsessytemet RoSy Det optimale økonomiske niveau Vejkapital Veje med lav standard Økonomisk efterslæb og sammenligning SAMKOM Hvorfor er det vigtigt at have gode veje og cykelstier Brug af forskellige belægningstyper Varm blandet asfalt Overfladebelægning (OB) Remix Støjsvage belægninger LAR-løsninger Graveentreprenører Budget 2019 og årene frem Stikledninger til rendestensbrønde Betonveje Resume Før 2016 havde kommunen mange dårlige veje (et stort efterslæb på asfaltområdet). I årene 2016, 2017 og 2018 er der årligt bevilget 15 mio. kr. til asfaltområdet. Ekstrabevillingen i kombination af tidlige udbud og lave asfaltpriser viser sig allerede nu at have en positiv effekt på efterslæbet. Kommunen har således fået færre dårlige veje og er ved at nå det økonomiske optimale punkt. Med andre ord betyder det, at kommunen fremover skal ofre mindre på hver vejrenovering, fordi der er færre veje, som er meget dårlige. Det har taget mange år at indhente efterslæbet og det er derfor vigtigt, nu hvor det er ved at være indhentet, at kommunen ikke igen får et efterslæb, hvor der skal betales ekstra for hver vejrenovering. 1

2 Administrationen anbefaler derfor, at der årligt afsættes omkring 8 mio. kr. til ren asfalt og 4 mio. kr. til følgeomkostninger (fortovsreparationer, udskiftning af rendestensbrøde etc.) samt en buffer på 1,5 mio. kr. buffer til f.eks. risbjergskvarteret og andre problemveje, som ikke kan nøjes med en asfaltrenovering, stigning af asfaltpriser etc. I alt bør der afsættes 13,5 mio. kr. årligt i årene ud fra Det forventes at asfaltpuljen på vejområdet kan sætte yderligere ned over år, men det vil fremtidige beregninger vise. 2. Indledning Nærværende notat giver en beskrivelse og status for udviklingen i vejkapital, veje med lav standard, efterslæb, brug af OB, Remix og støjsvage belægninger, SAMKOMS s sammenligning m.v. Notatet giver også et forslag til budget samt beskrivelse af en opgave vedrørende stikledninger til rendesten, som endnu ikke er belyst, men som administrationen vil have fokus på i løbet af Vejvedligeholdelsessytemet RoSy Hvidovre Kommune benytter vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy til at holde styr på alle veje og cykelstiers tilstand og til at beregne, hvornår det er økonomisk optimalt at renovere disse. Der er ca. 178 km vej i Hvidovre Kommune og ca. 89 km cykelstier. Hvert år udfører en rådgiver en tilstandsvurdering af kommunens veje. Det betyder, at 1/6 af kommunens veje og cykelstier fysisk bliver gennemgået for revner, sætninger, belægningstype m.v. Rådgiveren giver derefter en samlet vurdering af vejens/cykelstiens tilstand. Tilstandsvurderingen bliver herefter indtastet i RoSy. Veje og cykelstier som er blevet repareret, asfalteret i løbet af året indtastes ligeledes i RoSy. På denne måde bliver RoSy løbende opdateret. RoSy indeholder et avanceret beregningsmodul der kan udvælge veje til vedligeholdelse efter nogle fastsatte principper og budget. Beregning udføres, når næste års budget kendes. I det følgende vil begreber, som det optimale økonomiske niveau, vejkapital, veje med lav standard og efterslæb, blive forklaret. 3.1 Det optimale økonomiske niveau RoSy vil altid beregne, hvad der er økonomisk optimalt i forhold til det budget, der er indtastet i modellen. I figur 1 er angivet, hvornår det er optimalt at renovere veje og hvilken betydning det har at bruge for få eller for mange penge på asfaltvedligehold. 2

3 Figur 1: Det optimale økonomiske niveau, hvor RoSy udvælger vejene til renovering. Figur 1 viser, at hvis kommunen har et højt serviceniveau (til højre for det økonomiske optimale niveau), vil det være forbundet med mange omkostninger at vedligeholde vejene/cykelstierne, da de hele tiden skal være i en meget fin stand. I virkeligheden vil et højt serviceniveau føre til, at der bruges for mange penge på renovering af veje og cykelstier. Eksempelvis er kommunens cykelstier registreret med samme holdbarhed som Hvidovrevej og Avedøre Havnevej i RoSy. Rent teknisk kan cykelstierne holde længere end disse veje og serviceniveauet er dermed sat højt. Et lavt serviceniveau (til venstre for det optimale økonomisk niveau) vil være forbundet med høje omkostninger, da den enkelte vej koster mere at renovere, idet den er blevet så dårlig, at der f.eks. må fræses, graves inden asfalten kan udlægges. I virkeligheden bruges der for lidt penge på renovering af vejene. På sigt, vil et lavt serviceniveau resultere i mange dårlige veje og der skal bruges mange penge på renovering af vejene. Hvidovre kommune har generelt før 2016 afsat for lidt økonomi til at imødegå efterslæbet, og omkostningerne bliver derfor højere når veje og cykelstierne står overfor en renovering. RoSy udvælger veje til renovering, når det er økonomisk optimalt, således at der ikke bruges for mange penge på renovering af vejene (det optimale økonomiske niveau). Med andre ord sikrer RoSy, at der bliver investeret bedst muligt i at bevare kommunens veje og cykelstier værdi (også kaldet vejkapital). 3.2 Vejkapital Kommunen skal bestræbe sig på, at vejkapitalen ikke forringes, således at det kan sikres et godt vejnet, som ligger til grund for at skabe vækst og velstand i kommunen. Når RoSy udvælger veje til renovering, vil programmet som udgangspunkt sikre at bevare den vejkapital, der er i dag (vejkapital = den værdi kommunens samlede veje har på et givet tidspunkt). RoSy angiver derfor fordelingen af den bedste investering, hvis vejenes kapital samlet set ikke skal forringes. I tabel 1 er angivet vejkapitalen i perioden samt bevilling de respektive år. 3

4 Vejkapital * Kr. mio Mio. kr Tabel 1: Vejkapital *For at skønne primo 2019, skal der udføres tilstandsvurdering af vejene samt de veje der renoveres i 2018, skal opdateres i RoSy. Derefter skal der udføres en ny beregning. primo 2019 kan derfor både blive mindre eller større end angivet, når de rigtige tal foreligger senere på året. Af tabel 1 fremgår det, at vejkapitalen er steget siden Sagt på en anden måde, så har kommunen ved at lægge 45 mio. kr. i projektet fået forøget sin kapital med 49 mio. kr. Det skyldes overvejende to årsager: - at mange boligveje er blevet renoveret i , og derved kommet ud af kategorien veje med lav standard - de pt. gode priser på asfaltområdet, så der kan renoveres flere m 2 for den samme pris. Primo 2019 er konservativt sat. Det kan sagtens blive meget højere ved næste beregning ultimo 2018, da administrationen ved licitation i 2018 igen har opnået lave asfaltpriser. 3.3 Veje med lav standard Når en vej har en lav standard, betyder det, at den er så hullet, sporkørt, krakeleret og lappet, at det koster ekstra penge at reparere den. Serviceoplevelsen for borgerne er endvidere dårlig, da belægningen er ujævn at køre på. Fremkommeligheden er ligeledes dårlig. Årsagen til at veje med lav standard koster mere at renovere, er at skaderne på vejene er dybere, og det således ikke er nok med renovering af det øverste slidlag. SAMKOM (sammenslutning af kommuner og Vejdirektoratet) har vurderet, at det koster 2-3 gange så meget at indhente et efterslæb i forhold til hvad det koster at vedligeholde i tide. Det er derfor ikke økonomisk optimalt, at have veje med lav standard. Hvidovre kommune har i mange år haft et stort efterslæb med veje der ligger i kategorien veje med lav standard, men nu er billedet ved at ændre sig. I tabel 2 er angivet km veje med lav standard samt bevilling de respektive år. Veje med lav standard * Km 41,6 25,7 20 0** Mio. kr Tabel 2: Veje med lav standard *For at skønne primo 2019, skal der udføres tilstandsvurdering af vejene samt de veje der renoveres i 2018, skal opdateres i RoSy. Derefter skal der udføres en ny beregning. Primo 2019 kan derfor både blive mindre eller større end angivet, når de rigtige tal foreligger senere på året. ** Tallet kan ændre sig i forhold til de veje der renoveres i 2018 samt dem der tilstandsvurderes. Tabel 2 viser, at efterslæbet nu er ved at være indhentet. Det betyder at kommunen igen kan forvalte sine penge bedst muligt, dvs. udvælge veje, så det sker i forhold til det mest økonomiske optimale punkt. 4

5 Cykelstierne er valgt prioriteret ligeså højt i RoSy som trafikvejene og vil derfor sjældent komme til at tilhøre kategorien veje med lav standard. Bruges der optimalt med penge til asfaltvedligehold, vil der ikke være veje i kategorien veje med lav standard eller kun ganske få veje, der er nået dette niveau. Se mere under afsnit 5.0 budget 2019 og årene frem. 3.4 Økonomisk efterslæb og sammenligning SAMKOM Økonomisk efterslæb er det populære ord for at have mange nedslidte veje (veje med lav standard). Med andre ord betyder et økonomisk efterslæb, at de enkelte veje vil blive dyrere at renovere, og at der derfor skal bruges flere penge til vedligehold. På landsplan er der generelt et efterslæb på asfaltområdet, så Hvidovre kommune har ikke været alene om at have et efterslæb. Hvidovre Kommune er heldigvis tæt på at komme af med efterslæbet. SAMKOM har i april 2018 udgivet en landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand i Det fremgår heraf, at Hvidovre Kommunes veje har en restlevetid på 52 %. SAMKOM anbefaler, at kommunernes veje har en restlevetid, der ligger højere end 50 %. Landsgennemsnittet er på 42 %. I forhold til cykelstier ligger Hvidovre Kommune på 60 % restlevetid. Mange andre kommuner har også en høj restlevetid på cykelstierne. Det hænger sammen med fokus på cyklisme i kommunerne og derved sikring af fremkommeligheden. Alt i alt viser SAMKOM s analyse at de investeringer der er gjort på asfaltområdet i Hvidovre Kommune, viser en tydelig fremgang, når Hvidovre Kommune sammenlignes med andre. 3.5 Hvorfor er det vigtigt at have gode veje og cykelstier Når en kommune har gode veje og cykelstier, sikrer den sine borgere god fremkommelighed, så de kan komme på arbejde, til fritidsinteresser, til butikker, lægen og lignende. Det sker ved at transporten foregår på en sikker og komfortabel måde. Det er sundhedsfremmende at have gode cykelstier, som Hvidovre kommune har. Hvis en kommune ikke har veje og cykelstier i god stand vil det skabe utryghed, uheld, faldskader og dårlig fremkommelighed. Det vil sammenlagt blive meget dyrere for kommunen at vedligeholde veje og cykelstier samt fordyrelse til forsikring til f.eks. krav efter faldskader og uheld. Derfor er det vigtig, at blive ved med at opretholde de gode veje og cykelstier, som kommunen igen har fået. 4. Brug af forskellige belægningstyper 4.1 Varm blandet asfalt Varmblandet asfalt er den type asfalt der typisk anvendes ved renovering af vejene i Hvidovre kommune. De sidste 15 år er der også brugt en del andre belægningstyper, som beskrevet i det følgende. 4.2 Overfladebelægning (OB) Hvidovre Kommune har siden 2003 brugt OB på boligveje, da det er en økonomisk billig løsning. Ved OB udlægges først bitumen og derefter sten, som skal presses ned i bitumen ved vibrationer fra dæk. Ved den normale asfalt (varmblandet asfalt) udlægges sten og bitumen i en samlet masse. OB har nogle forseglingsegenskaber, som den normale type asfalt ikke har og kan derfor 5

6 med fordel anvendes, hvor der er revner i asfalten, eller hvor underlaget, f.eks. betonplader, arbejder. Endvidere er OB god at bruge, hvor der er lave kantstenshøjder, fordi asfaltlaget er tyndere og der derfor kan opnås en besparelse i ikke at hæve kantstenen. OB er ikke velegnet på steder, hvor der sker mange vrid, f.eks. ved parkeringspladser og buslommer. OB har en bedre friktion og i dårligt vejr ses afmarkering som hajtænder og striber bedre på en OB end en almindelige asfaltoverflade. Ved brug af OB forlænges vejens levetid med minimum år. Administrationen vurderer i hvert enkelt tilfælde vejene for hvilken type belægning, der skal anvendes. Det gøres ud for et helhedsindtryk af tilstand af fortov og vejbane. Er fortovet på en udvalgt vej til asfaltrenovering i ringe stand vil det oftest blive omsat med nye kantsten og vejbanen vil oftest blive renoveret med varmblandet asfalt, da denne asfalttype holder længere end en OB. Hvor et fortov er i fin stand, men hvor vejbanen trænger til renovering, vil overfladebelægningen oftest være at foretrække, da det er en billigere løsning end den varmblandet asfalt. De fleste steder, hvor der bruges OB vil der også kunne bruges den dyrere løsning med varmblandet asfalt. Når OB udlægges vil der de første 14 dage ligge flere sten end der kan trykkes ned i bitumen. Derefter opsamles overskydende sten. For f.eks. cyklister kan OB opleves som en dårlig belægning indtil stenene er trykket ned i bitumen. Set over 10 år, sparer kommunen årligt 1 mio. kr. ved at som udgangspunkt at udføre OB på boligveje. Det er derfor økonomisk fordelagtigt stadig at fortsætte med anvendelse af denne belægningstype. I 2016 og 2017 er der renoveret mange boligveje med OB. Da OB fortrinsvis bruges på boligveje forventer administrationen ikke at der kommer ligeså mange veje med OB de kommende år. 4.3 Remix Er en metode, hvor asfalten bliver genanvendt på stedet. Når der udføres genanvendelse af asfalt i praksis ligner det et langt tog, der kører stille og rolig frem på vejen. Metoden går ud på at flere maskiner varmer asfalten op på vejen, en maskine kratter i asfalten, en maskine samler asfalten op og opblander den med ny bitumen/asfalt og en maskine udlægger den nye genbrugsasfalt. Der bruges meget energi til opvarmning af asfalten, og det kan derfor se voldsomt ud med røg og damp, når toget kører. Metoden er ikke god til mindre og snoede veje, men som regel billigere end varmblandet asfalt, da der ikke skal udføres forudgående reparationer. 4.4 Støjsvage belægninger Hvidovre Kommune har besluttet i 2008, at der skal udlægges støjsvage asfaltbelægninger på de trafikerede veje, når de skal renoveres. Nedenfor er oplistet de veje, som har eller vil få støjsvage belægninger: Gammel Køge Landevej (60 km/t) Avedøre Havnevej (70 km/t) Hvidovrevej (50 km/t) Byvej (50 km/t) Arnold Nielsens boulevard (50 km/t) Brostykkevej (50 km/t) 6

7 Kettevej (50 km/t) Kettegård alle (50 km/t) Sønderkær (50 km/t) Allingvej (50 km/t) Vigerslev alle (50 km/t) Tilbage i 2008 var det meget nyt at bruge støjsvage belægninger, og der var derfor lidt viden om holdbarhed af den støjsvage belægning, og hvor lang tid den kunne bevare sin støjdæmpende effekt m.v. Rundt omkring i landet er der nu udført flere målinger over år og der ligger derfor bedre viden omkring de støjsvage belægninger. Det gælder at: Støjsvage belægninger holder ca. 2 år kortere end almindelig varmblandet asfalt. De støjsvage belægninger koster omkring kr./m 2 mere i forhold til en varmblandet asfalt. Det betyder, at f.eks. Sønderkær koster ca kr. mere at etablere med støjreducerende belægning end med varmblandet asfalt. Støjsvage belægninger mister deres dæmpende effekt efter 4-5 år. Flere målinger viser, at allerede det første år er der en mindre dæmpning. På motorveje fås den bedste støjdæmpende effekt. Den største effekt fås på veje med en hastighed på over 50 km/t bedst når hastighed er over 80 km/t. Dette skyldes to årsager. For det første når hastigheden kommer længere ned er det hovedsageligt maskinstøj man hører og ikke dækstøjen mod asfalten. Det andet skyldes, at en støjreducerende asfalt er selvrensende ved høj hastighed. En støjreducerende asfalt arbejder sammen i lagene på en måde med kommunikerende porer. Det betyder, at luften presses ind et sted (under dækket) og ud et andet sted. Det reducerer lyden af dækket mod overfalden. På veje med 50 km/t. giver den støjsvage belægning en lille dæmpning på ca. 1-3 db, som forsvinder efter få år. Undersøgelser viser, at dæmpningen allerede efter 1 år forsvinder med 1 db. For at vedligeholde den støjsvage asfalt til at have en støjdæmpende effekt, kan der indføres ekstra arbejde med spuling/sugning for støv. Dette har man udført forsøg med i Holland og det har hjulpet til at den støjdæmpende effekt har holdt længere. Hvad den ekstra spuling og sugning har kostet fremgår ikke. Effekten af støjdæmpning afhænger af trafikmængder, hastigheder og alder på den støjsvage belægning. På nær Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej er alle trafikveje i kommunen med tilladt hastighed 50 km/t. Udlægning af støjsvag asfalt på disse veje (med 50 km/t) vil derved kun give en effekt på 1-3 db i maksimalt 4-5 år. Derefter har den støjsvage asfalt samme dæmpning, som var der udlagt en almindelig varmblandet asfalt. I forhold til nye målinger ser det ud til at de støjsvage belægninger mister 1 db allerede efter et år. Asfaltentreprenørerne har oplyst til administrationen at flere er begyndt at fravælge støjsvage belægninger på veje med 50 km/t, da effekten af dæmpningen forsvinder efter 4-5 år og da det i forvejen er en meget lille dæmpning der kan opnås med den støjsvage belægning på veje med 50 km/t. Ved den hastighed er det mest maskinstøj og ikke dækstøj man hører. 7

8 4.5 LAR-løsninger De senere år, er der etableret mange LAR løsninger rundt omkring i landet. Fordelen ved LAR, er at man kan opsamle/forsinke regnvand og på den måde etablere multianvendelse af veje. Der findes forskellige løsninger med fliser, bed etc. Indenfor asfaltbranchen er der de senere år arbejdet med permeable asfaltbelægninger, som består af en asfalt med mange små utætheder, der kan opfange regnvand og lade det sive i jorden - frem for at lade vandet løbe i kloakken. Hvidovre kommune har endnu ikke anvendt den nye type asfalt Graveentreprenører Administrationen har lige fået lagt asfalt på en vej, så sker det at en ledningsejer ansøger om gravetilladelse og skal grave i den nylagte asfalt. Hvis graveansøgningen handler om akut opståede problemer f.eks. læk på fjernvarmerør, brud på vandstik går graveansøgeren straks i gang med at grave, og så er der bare ærgerligt, at der lige er udlagt nyt asfalt. Hvis ansøgningen omhandler etablering af nye ledninger sker der altid en vurdering i administrationen i forhold til den konkrete ansøgning. Udfaldet kan blive, at asfaltudlægningen udskydes, at graveansøger bliver bedt om at benytte eksisterende rør til fremførsel af ledninger etc. Det er især de dybe ledninger som kloak og fjernvarme, som giver anledning til store gravearbejder i vejene. Derfor har administrationen løbende møder med HOFOR og Fjernvarmen om kommende projekter, så det kan koordineres, at der ikke bliver lagt asfalt ud på veje, hvor der skal pågå gravearbejder i stort omfang. 5. Budget 2019 og årene frem Som beskrevet i nærværende notat ses det tydeligt, at den øgede bevilling til asfaltområdet allerede har givet resultater. Kommunen er begyndt at indhente efterslæbet, har fået større værdi af sine veje og færre veje i kategorien veje med lav standard. Nu hvor efterslæbet er ved at være indhentet, er det vigtigt at afsætte midler, så der ikke igen sker forringelse af asfalt på vejnettet. Administrationen anbefaler derfor, at der årligt afsættes omkring 8 mio. kr. til ren asfalt og 4 mio. kr. til følgeomkostninger (fortovsreparationer, udskiftning af rendestensbrøde etc.) samt en buffer på 1,5 mio. kr. buffer til f.eks. risbjergskvarteret og andre problemveje, som ikke kan nøjes med en asfaltrenovering samt generelle stigninger af asfaltpriser etc. I alt bør der afsættes 13,5 mio. kr. årligt i årene ud fra Det forventes at bufferpuljen kan sætte ned over år, men det vil fremtidige beregninger vise. 5.2 Stikledninger til rendestensbrønde I dag renoveres stikledninger til rendestensbrønde, når der er konstateret brud på ledninger eller vejen skal gennemgå en omfattende renovering. På landsplan begynder det at vise sig, at mange rørføringer er kollapset eller er meget ringe. Administrationen er derfor bekymrede for, at der ligger en stor opgave med renovering af stikledninger, som der i dag ikke er en systematisk indsats overfor. Derfor vil administrationen i løbet af få tv-inspiceret et antal rendestensbrønde og stikledninger med henblik på vurdering af tilstand. På baggrund heraf kan fås et overblik af, hvor stor problemstillingen er i Hvidovre. 8

9 5.3 Betonveje I efterkrigsårene benyttede man betonplader under asfalten, når man etablerer veje. Normalvis bliver en vej opbygget af grus og sten under asfalten. Vejene er nu meget ødelagte. Disse veje er dyrere at renovere end ellers. I løbet af asfaltudførelsen 2018 vil administrationen få et bedre overblik af, hvad det koster at renovere betonvejene og hvilke løsningsmetoder der er. 9