magnetisk Resonans Imaging mri på heste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magnetisk Resonans Imaging mri på heste"

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL magnetisk Resonans Imaging mri på heste Basale principper og mulighederne i MR scanning jon vedding nielsen fagdyrlæge vedr. Sygdomme hos heste ansager dyrehospital Introduktion Magnetisk Resonans Imaging (MRI) er et diagnostisk hjælpemiddel, der over de sidste 10 år har vist sig som et uvurderligt hjælpemiddel. MRI viser forandringer i bløddele og knoglevæv, før de kan påvises af andre billeddiagnostika(1-6). For at udnytte de diagnostiske muligheder i MRI scanning optimalt er det vigtigt at forstå de basale fysiske principper bag MR, og de forskellige MR sekvenser, der bruges ved billeddannelsen og vævenes udseende ved de forskellige sekvenser. Installeringen af MRI systemer på hesteklinikker i Danmark giver mulighed for rekvirering af MRI, og den optimale udnyttelse af denne mulighed vil som minimum kræve en viden hos de danske hestedyrlæger om de diagnostiske muligheder. Andre henvisende dyrlæger vil gennem deres klienter blive præsenteret for MR scanninger og rapporter, hvilket vil kræve et basalt kendskab til MRI og principperne i vurderingen. Formålet med denne artikel er at give en forståelse for de basale MRI principper og den nødvendige information til at forstå mulighederne i MR scanning. Komponenterne i mri systemer Et MRI system består af en magnet, gradientspoler, radiofrekvensspoler og computerprogram, og det er disse komponenter, der registrerer og opsamler information fra vævene og giver et dia-gnostisk billede(7). Når vævenes atomer placeres i et magnetfelt, vil atomernes protoner placeres langs magnetfeltets retning og dreje rundt med en bestemt frekvens(8) (Fig. 1a). Begyndelsen på dannelsen af billedet er et radiofrekvenssignal (RF impuls), som øger protonernes energi og slår dem ud af deres placering i magnetfeltet. Når signalet igen forsvinder, og protonerne vender tilbage til placeringen i magnetfeltet, frigives energien som et signal med en specifik frekvens som er karakteristisk for den præcise placering i magnetfeltet. En radiofrekvensspole opfanger signalet og videresender det til computerprogrammet (Fig. 1b). Signalet er specifikt for de anatomiske og fysiologiske karakteristika for de forskellige væv, og multiple serier af radiofrekvenssignaler bruges til at bestemme vævstyper og placering i vævets anatomi(7,8). Styrken af magnetfeltet måles i Tesla (T) og deles op i low field (<1T) og high field (>1T), hvor high field giver den bedste opløsning og scanningshastighed. Flere ortopædiske undersøgelser har til trods for dette dokumenteret samme sensitivitet og diagnostiske nøjagtighed mellem de to systemer(9-12). Terminologi Signalintensitet anvendes til at beskrive gråtonerne i de specifikke væv på MR billedet. Hyperintens eller høj signalintensitet bruges ved det væv, som på scanningen forekommer lyst eller hvidt. Hypointens eller lav signalintensitet anvendes ved væv, som fremstår mørkt Sammendrag Magnetisk Resonans Imaging (MRI) er et diagnostisk hjælpemiddel, der i dag er tilgængelig i halthedsdiagnostikken, men samtidig også betragtes som golden standard ved undersøgelse af fx smerte lokaliseret til hoven. I artiklen beskrives fysikken bag MRI samt terminologien, der er knyttet til brugen af MRI. Herudover beskrives de forskellige planer og sekvenser, der bruges, samt de forskellige vævskarakteristika og disses ændringer ved patologiske forandringer, men også de artefakter, der kan forekomme. Med et indgående kendskab til disse områder inden for MRI, bliver dette diagnostikum det stærkeste til såvel diagnosticering i bløddele som i knogle. Summary Magnetic Resonance Imaging (MRI) is a diagnostic modality, which is available today and considered as the golden standard for imaging of the hoof. This article describes the physics of MRI, the terminology, the different tissue characteristics and the changes seen with different pathology. This article also describes the different artifacts seen in MRI and with this knowledge all together MRI becomes the strongest diagnostic tool in equine orthopedics covering both soft tissue and bone pathology. 18 DVT

2 1a 1b Figur 1b. Ved et radiofrekvens impuls (RF transmitter) med samme frekvens som protonernes rotation (3) drejes disse mod radiofrekvens impulsets magnetfelt (4), hvorved der via radiomodtageren (RF receiver) opfanges et signal (5). Dette signal kan computeren omdanne til et billede. Med tilladelse fra Hallmarq. Figur 1a. MRI fysikken forklares simplificeret ved, at protoner roterer i tilfældige retninger (1) indtil disse udsættes for et magnetfelt. I magnetfeltet vil protonernes rotation ensrettes i magnetfeltets retning med en frekvens, som er afhængig af styrken i magnetfeltet (2). Med tilladelse fra Hallmarq. eller sort. Isointens anvendes til beskrivelse af to væv, som i gråtone er ens. T1 og T2 bruges til at beskrive vævets magnetiske egenskaber eller vævsresponset og har specifikke værdier for hver type væv. Scanningsbillederne kan optages enten med T1 egenskaber, T2 egenskaber eller en mellemting mellem de to. En scanning vil aldrig være ren T1 eller T2, men betegnes T1 vægtet, T2 vægtet eller protondensitet (PD; intermediær). De forskellige vævstyper med de specifikke T1 og T2 egenskaber vil have forskelligt signal intensitet på respektive T1 og T2 vægtede scanninger(13) (Fig. 2). planer Forud for en scanning med de valgte sekvenser og planer foretages en pilotscanning, som giver et snit i hhv. sagittal-, frontal- og transversalplanet (Fig. 2). Ved denne scanning kan det pågældende område placeres optimalt i magnetfeltet med den mest optimale opløsning til følge. Samtidig anvendes den optimalt placerede pilotscanning som reference for placeringen af de øvrige scanninger i de valgte planer og sekvenser. De fleste MR scanninger foretages i tre planer: Sagittal, frontal og transversal. Disse planer kan så justeres til at give den mest optimale visualisering af det pågældende område. I enkelte områder såsom subcarpal og subtarsal kan sekvenser i det frontale plan udelades, hvis øvrige planer ikke indikerer nødvendigheden af scanningen i dette plan. Valget af planer kan ligeledes justeres efter fund ved andre diagnostiske hjælpemidler og herved optimere detaljeringsgraden i undersøgelsen af en given patologi frem for den totale undersøgelse af et givent område. Valget kan også justeres efter de indledende scanninger, hvor patologi diagnosticeres. mri SEKvEnSER Karakterisering af vævet i de forskellige mri sekvenser Signalintensitet i en specifik type væv kan være forskellig mellem de forskellige MRI sekvenser og MRI systemer. PD og T1 vægtede billeder har en god anatomisk detaljering, hvor væske har en højere signalintensitet på PD, hvilket gør det nemmere at adskille væske fra omgivende væv på denne scanning (Fig. 2). T2 vægtede billeder har typisk en højere kontrast men mindre anatomisk detaljering. På PD, T1 og T2 vægtede billeder har trabekulær knogle intermediær til høj signalintensitet som følge af fedtvævet i det trabekulære knoglevæv. Kortikal knogle og senevæv fremstår hypointens på alle disse scanninger. Væske vil derimod være hyperintens, men med størst signalintensitet på T2 vægtede billeder, hvorfor disse billeder bedst påviser væske i bløddelsvæv. Væske i knogle kan oftest ikke påvises på T2 vægtede billeder, da signalintensiteten er meget ens mellem væske og fedtvæv i knogle. Sener fremstår på de forskellige sekvenser hypointens med en betydelig mindre variation end ligamenter, som vil variere mellem lysgrå til sort. STIR sekvensen (fat suppressing) anvendes til at nedtone signal fra fedt. Dette gør, at denne sekvens, udover at påvise væske i bløddele, kan påvise væske i knogle, da signalintensiteten i denne scanningssekvens er meget forskellig mellem væske (hyperintens) og fedt (hypointens). Da der ved denne sekvens forekommer et generelt lavere signal og dermed opløsning, er den anatomiske detaljering tilsvarende lav. Klinisk anvendelse og billedvurdering Vævskarakteristika ændres ved tilstedeværelsen af patologi, hvilket resulterer i en ændring i signalintensiteten i forhold til det normale væv. Både sklerosering i knogle, ødem i forskelligt væv eller fibrosering kan påvises som følge af ændringen i signalintensiteten, og bestemte sekvenser anvendes til at påvise de forskellige typer af vævsforandringer. Knoglesklerosering og knogleødem MRI er ekstrem nyttig til at påvise knoglepatologi(15). Frakturer ses som defekt i knoglens overflade og struktur og kan ses som linjer med hyperintensitet på de forskellige sekvenser (Fig. 3). Sklerosering i knogle ses tydeligst på T1 vægtede eller PD som følge af kontrasten mellem den hypointense kortex og det fedtholdige og derved hyperintense trabekulære knogle. Da der ved sklerosering sker en omdan- > DVT

3 ORIGINALARTIKEL Figur 2. MRI kan danne billeder i de tre forskellige planer; (1) Sagittal, (2) frontal og (3) transversal. På de forskellige sekvenser (A) T1, (B) T2 og (C)PD ses forskellig anatomisk detaljering og vævskontrast. På såvel T1 (A) og PD (C) ses stor anatomisk detaljering, mens T2 (B) viser stor vævskontrast, hvor væske trækkes tydeligt frem. nelse af fedtholdig trabekulærknogle til kortex vil dette medføre en fortrængning af det hyperintense signal fra kortex mod medulla (Fig. 4). Da både sklerosering og væske vil have meget lav signalintensitet på T1 vægtede billeder kan disse kun differentieres ved sammenligning med andre sekvenser såsom STIR (Fig. 4). Sklerosering vil fremstå hypointens på både T1 og STIR, mens væske vil fremstå hypointens på T1 men hyperintens på STIR. I andre tilfælde, hvor der forekommer intermediær eller høj signalintensitet på T1 med samtidig høj signalintensitet på STIR, er der oftest tale om hæmorrhagi eller væske med højt proteinindhold (13,16). Betegnelsen knogleødem (bone edema) bruges omkring den diffuse væskeophobning i knoglevæv, mens den fokale væskeansamling betegnes»cyst like lesion«. Begrebet knogleødem er opfundet af MR fysikere, men bestrides af histopatologer, da knoglevæv ikke kan give efter eller udvides som følge af et større væskeindhold. Derfor anvendes nu oftere betegnelsen»edema like reaction«. Både»cyst like 20 DVT

4 3a 3b Figur 3. T1 GRE sagittal. Komminut kodebensfraktur. Frakturlinjerne ses som defekt i knoglens overflade (a) med tab af struktur i knoglen. Frakturer eller fissurer vil altid ses som hyperintense linjer gennem kortex (b) på både T1 og T2. lesion«og»edema like reaction«diagnosticeres som ovenfor(16) (Fig.4). Forandringer i led Det klassiske billede og forståelse af en osteoartrosepatient er med indførelsen af MRI ændret. Den klassiske opfattelse af osteoarthroseforandringer er på røntgen marginale osteofytter, subchondral sklerosering, cyster og forsnævring af ledspalten. Vurdering af brusken og dermed påvisning af bruskdefekter kan gøres med MRI, der på T1 og T2 sekvenser ses som hypointense områder i den ellers hyperintense brusk(15) (Fig. 5).. Der kan udover de marginale osteofytter også påvises centrale osteofytter, hvilket ses som skleroseret knoglevæv, der gennemtrænger den osteochondrale overgang, som et hypointenst område ind i brusken(17). Tilsvarende ses de marginale osteofytter og sklerosering som fortykkelse/forlængelse af den hypointense kortex enten mod medulla eller periartikulært (Fig. 5). Således kan der forekomme tidlige men udprægede osteoartrotiske forandringer, der påvises ved MRI, men som ikke kan påvises på røntgen, og derfor først vil blive synlige på røntgen langt senere i halthedsforløbet. Bløddele Væske i bløddele kan med stor sensitivet diagnosticeres ved MRI og vil tydeligst ved visualiseres på T2 vægtede og STIR billeder(16). Sammenlignes der med ultralyd, hvor væske påvises ved mangel på ekko (hypoekkogene områder), så kan MRI med langt større sensitivitet og nøjagtighed påvise væske og dermed en aktiv inflammation. Væske har høj signalintensitet i forhold til de fleste bløddele, som har lavere signalintensitet. Inflammation i væv vil have varierende signalintensitet afhængig af mængden af væske i vævet, graden af fibrosering og kroniciteten af reaktionen. Fokale væskeansamlinger vil være skarpt afgrænset mens de diffuse vil være mindre defineret med en samtidig mere variabel signalintensitet afhængig af mængden, typen og indholdet i væsken. Væske i væv med samtidig debris eller nekrotisk væv vil have lavere signalintensitet og være mindre homogen end ren væske. Seneskader Seneskader kan med høj sensitivitet diagnosticeres ved MRI med samtidig mulighed for at differentiere mellem akutte og kroniske seneskader. Seneskader optræder forskelligt på de forskellige sekvenser afhængig af stadiet af skaden og dennes helingsgrad, da disse stadier har forskelligt væskeindhold og arvævsdannelse. Seneskader vil ofte have øget signalintensitet på T1 og PD, og ved kontrolundersøgelser af seneskader ses kun minimal eller ingen ændring i signalintensitet på T1 og PD over en periode på 2 år (Fig. 6). De mere akutte seneskader vil have øget signalintensitet på T2 vægtede og STIR, som over tid vil falde i takt med dannelsen af arvæv og organiseringen af dette. Ultralydsdiagnostik af 4a 4b 4c Figur 4. Knogleødem eller væske i knogle kan diagnosticeres ved sammenligning af de forskellige sekvenser, hvor hypointensitet på T1 og T2 (a) med samtidig hyperintensitet på STIR (b) vil være ensbetydende med væske i knoglen (her kronben og hovseneben). Ved sklerosering af knogle ses hypointensitet på såvel T1, T2 og STIR (c). blandt andet gaffelbånd har vist en meget begrænset specificitet ved gaffelbåndsbetændelse med mange falsk positive (67 %) sammenlignet med MRI(18). Der er samtidig påvist en meget lav sensitivitet ved ultralydsundersøgelse og diagnosticering > DVT

5 ORIGINALARTIKEL 5a 5b udseende på de forskellige sekvenser(21). De kollaterale ligamenter til hovleddet kan kun proksimalt vurderes ved hjælp af ultralyd, hvor læsionerne derimod oftest sidder længere distalt. MRI er derfor eneste mulighed for at påvise disse distale skader med samtidig stor sensitivitet i påvisningen(22). Ligamenter har et tilsvarende udseende som senevæv på MRI men kan have varierende intensitet specielt omkring tilhæftningen(23). Artefakter Specielt for MRI forekommer der et artifakt, som betegnes»magic angle effect«. Dette artifakt opstår, når en vævsstruktur ligger med en placering på 54,7 grader i magnetfeltet(15). Dette vil øge signalintensiteten, således at hypointense strukturer i dette område bliver hyperintense. Dette gør sig specielt gældende ved de kollaterale ligamenter samt den dybe bøjesenes placering palmart/plantart for hovsenebenet. Et andet væsentligt artefakt er volume average artefakter, som forekommer, når et snit krydser en vævsovergang skråt. Dette medfører en uskarp overgang, som specielt ses ved vurdering af ledbrusk eller marginalt omkring den dybe bøjesene, som herved kan forekomme mere hyperintens end i virkeligheden. Det er således vigtigt at vurdere disse vævsovergange med forsigtighed og være opmærksom på disse artefakter eller placere snittene vinkelret på de strukturer, der ønskes vurderet. Et andet betydningsfuldt artefakt er ferroartifaktet, som specielt ses i hoven, hvor sømrester kan fjerne alt signal fra et større område, således diagnostikken gøres umulig. Det ses dog også ved hæmosiderinaflejring eller fra penetrerende ferroholdige 6a 6b Figur 5. Tidlige osteoartrose forandringer kan påvises med MRI. Bruskforandringer påvises ved hypointensitet i den ellers normale hyperintense brusk (a). De marginale og centrale osteofytter ses som en forlængelse af den hypointense kortex hhv. marginalt i leddet (b) eller centralt gennem den osteochondrale overgang. af seneskader i kodebøjningen (trænede ultrasonografer med mange falsk negative), hvilket tilsvarende er fundet ved scanning af den dybe bøjesene gennem strålen (1,15). Dette viser en stor usikkerhed ved brug af ultralyd i disse områder og vil påkræve en MR skanning til sikker diagnosticering. Skader i den dybe bøjesene i hoven har tidligere ikke kunnet diagnosticeres, mens de nu ved MRI kan påvises og differentieres som corelæsioner, parasagittale splits og dorsal overfladelæsioner(3,19,20). Dette giver dermed øgede behandlingsmuligheder og ikke mindst den optimale rekonvalescensperiode. 6c 6d ligamenter Ligamentvæv har samme vævskarakteristika som senevæv og dermed samme Figur 6. Seneskader kan med stor nøjagtighed diagnosticeres ved MRI. På T1 ses senskader som et hyperintenst område i det normale hypointense senevæv. Udseendet på T1 ændres ikke væsentligt over tid (a,b). Derimod vil den akutte/aktive seneskade være hyperintens på T2 (c), mens den over tid med nedsat væske i skaden (inflammation) vil blive mere hypointens som det normale omgivende senevæv (d). 22 DVT

6 fremmedlegemer. Bevægelsesartefakter er forekommende ved både stående og liggende systemer, hvilket kan forekomme som bevægelse af objektet (motion) eller bevægelse af blod i blodkar (flow artefakter). Bevægelsesartefakter er som følge af nyt software væsentligt reduceret, men vil opstå ved heste, der svajer meget under scanningen, hvilket oftest ses i mere proksimale regioner. Det kan i disse områder være nødvendigt at lægge hesten under universel anæstesi, hvis disse artefakter påvirker diagnostikken. Brugen af mri i praksis Der forekommer i dag både MRI systemer til anæsteseret hest samt systemer til stående hest (Hallmarq). Blandt de systemer til anæsteseret hest forekommer der både high field (>1 tesla) og low field (<1 tesla), hvor sidstnævnte er de systemer, der er tilgængelig i Danmark. MRI til stående hest er ligeledes low field. Alle systemer, der er tilgængelige til scanning af hest, har en volumenbegrænsning, således at de ortopædiske områder, der kan scannes, begrænser sig til carpus/tarsus og distalt. Low field MRI systemer har et magnetfelt af en lavere styrke, hvilket giver en mindre opløselighed end high field systemerne. Dette påvirker i meget begrænset grad scanning af ortopædiske patienter, undtaget ved vurdering ledbrusk, hvor mindre bruskskader ikke kan påvises ved brug af MRI. Her har artroskopi stadig en højere sensitivitet, såfremt området er tilgængeligt for artroskopisk vurdering. MRI har en stor fordel overfor både røntgen og ultralyd i den høje sensitivitet og hermed mulighed for at monitorere helingsgraden i både bløddele og knogle og dermed give en mere sikker mulighed for at vurdere længden af rekonvalescensperioden. Konklusion Vurdering af MR billeder kræver et indgående kendskab til anatomien samt kendskab til vævskarakteristika på de forskellige MRI sekvenser. Yderligere er kendskab til de forskellige artefakter en nødvendighed for sikker diagnosticering. Med denne viden er MRI det stærkeste diagnostikum til såvel knogle og bløddele. Referencer 1. Dyson, S., Murray, R., Schramme, M., and Branch, M. Lameness in 46 horses associated with deep digital flexor tendonitis in the digit: diagnosis confirmed with magnetic resonance imaging. Equine Vet.J. 2003;35(7); Dyson, S. J., Murray, R., Schramme, M., and Branch, M. Collateral desmitis of the distal interphalangeal joint in 18 horses ( ). Equine Vet.J. 2004;36(2); Murray, R. C., Blunden, T. S., Schramme, M. C., and Dyson, S. J. How does magnetic resonance imaging represent histologic findings in the equine digit? Vet.Radiol.Ultrasound. 2006;47(1); Tucker, R. L. and Sande, R. D. Computed tomography and magnetic resonance imaging of the equine musculoskeletal conditions. Vet.Clin.North Am.Equine Pract. 2001;17(1);145-57, vii. 5. Zubrod, C. J., Schneider, R. K., and Tucker, R. L. Use of magnetic resonance imaging identify suspensory desmitis and adhesions between exostoses of the second metacarpal bone and the suspensory ligament in four horses. J.Am.Vet.Med.Assoc. 2004;224(11); , Zubrod, C. J., Schneider, R. K., Tucker, R. L., Gavin, P. R., Ragle, C. A., and Farnsworth, K. D. Use of magnetic resonance imaging for identifying subchondral bone damage in horses: 11 cases ( ) 4. J.Am.Vet.Med.Assoc. 2004;224(3); Bushberg, J. T., Seibert, J. A., and Leidholdt, E. M. The essentials pysics of medical imaging. 2002;2nd ed Bushberg, J. T., Seibert, J. A., and Leidholdt, E. M. The essentials pysics of medical imaging. 2002;2nd ed Barnett, M. J. MR diagnosis of internal derangements of the knee: effect of field strength on efficacy 1. AJR Am.J.Roentgenol. 1993;161(1); Kladny, B., Gluckert, K., Swoboda, B., Beyer, W., and Weseloh, G. Comparison of low-field (0.2 Tesla) and high-field (1.5 Tesla) magnetic resonance imaging of the knee joint 2. Arch.Orthop.Trauma Surg. 1995;114(5); Rand, T., Imhof, H., Turetschek, K., Schneider, B., Vogele, T., Gabler, C., and Trattnig, S. Comparison of low field (0.2T) and high field (1.5T) MR imaging in the differentiation of torned from intact menisci. Eur.J.Radiol. 1999;30(1); Taouli, B., Zaim, S., Peterfy, C. G., Lynch, J. A., Stork, A., Guermazi, A., Fan, B., Fye, K. H., and Genant, H. K. Rheumatoid arthritis of the hand and wrist: comparison of three imaging techniques 1. AJR Am.J.Roentgenol. 2004;182(4); Werpy, N. M., Kawcak, C. E., Rantanen, N. W., and McIlwraith, C. W. Review of Principles and Clinical Applications of Magnetic Resonance Imaging in the Horse. Proceedings of the 52nd Annual Convention of the American Association of Equine Practitioners. San Antonio, Texas, USA, Werpy, N. M., Kawcak, C. E., Rantanen, N. W., and McIlwraith, C. W. Review of Principles and Clinical Applications of Magnetic Resonance Imaging in the Horse. Proceedings of the 52nd Annual Convention of the American Association of Equine Practitioners. San Antonio, Texas, USA, Dyson, S., Murray, R., Schramme, M., and Branch, M. Magnetic resonance imaging of the equine foot: 15 horses. Equine Vet.J. 2003;35(1); Mair, T., Kinns, J., Jones, R. D., and Bolas, N. M. Magnetic resonance imaging of the distal limb of the standing horse. Equine Veterinary Education. 2005;17(2); Olive, J., D Anjou, M.-A., Girard, C., Laverty, S., and Theoret, C. L. Imaging and histological features of central subchondral osteophytes in racehorses with metacarpophalangeal joint osteoarthritis. Equine Vet.J. 2010;41(9); Labens, R., Schramme, M. C., Robertson, I. D., Thrall, D. E., and Redding, W. R. Clinical, magnetic resonance, and sonographic imaging findings in horses with proximal plantar metatarsal pain 1. Vet.Radiol.Ultrasound. 2010;51(1); Busoni, V., Heimann, M., Trenteseaux, J., Snaps, F., and Dondelinger, R. F. Magnetic resonance imaging findings in the equine deep digital flexor tendon and distal sesamoid bone in advanced navicular disease--an ex vivo study 1. Vet.Radiol.Ultrasound. 2005;46(4); Sampson, S. N., Schneider, R. K., Gavin, P. R., Ho, C. P., Tucker, R. L., and Charles, E. M. Magnetic resonance imaging findings in horses with recent onset navicular syndrome but without radiographic abnormalities 1. Vet.Radiol.Ultrasound. 2009;50(4); Gutierrez-Nibeyro, S. D., White, N. A., Werpy, N. M., Tyrrell, L., Allen, K. A., Sullins, K. E., and Mitchell, R. D. Magnetic resonance imaging findings of desmopathy of the collateral ligaments of the equine distal interphalangeal joint 4. Vet.Radiol.Ultrasound. 2009;50(1); Dyson, S., Blunden, T., and Murray, R. The collateral ligaments of the distal interphalangeal joint: magnetic resonance imaging and post mortem observations in 25 lame and 12 control horses. Equine Vet.J. 2008;40(6); Werpy, N. M., Ho, C. P., and Kawcak, C. E. Magic angle effect in normal collateral ligaments of the distal interphalangeal joint in horses imaged with a high-field magnetic resonance imaging system 1. Vet.Radiol.Ultrasound. 2010;51(1);2-10. DVT

Magnetic resonance imaging- MRI. Hardware. Hardware. Hardware. MRI princip Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode

Magnetic resonance imaging- MRI. Hardware. Hardware. Hardware. MRI princip Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode Magnetic resonance imaging- MRI Basale principper and hyppigt forekommende læsioner Jon Vedding Nielsen, DVM, Cert. Eq. Diseases Smedekursus i samarbejde med Ib Jessen APS Ansager, d. 12. januar 2012 Røntgen,

Læs mere

Magnetisk resonans imaging- MRI

Magnetisk resonans imaging- MRI Magnetisk resonans imaging- MRI Indlæg om halthedog billeddiagnostik v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Dyrlægestuderende -Hestedifferentiering, Ansager, oktober, 2011 Røntgen, Ultralyd, MRI, Artroskopi -kode

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

What to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

What to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af alle manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Anatomisk lokalisation Klinisk undersøgelse Konklusion? Henvisning Anamnese Klinisk undersøgelse? What

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Artefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden.

Artefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Artefakter Artefakter Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Slagskygge, kantskygge, enhancement, anisotropi, spejling. Omgås artefakter ved at skanne i flere planer. Artefakter:

Læs mere

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved travheste v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Lidt om forelæseren: 32 år, dyrlæge siden 2001 Oprindelig fra Nordjylland, nordvest for Aalborg Rideheste - Military,

Læs mere

Når din hest ser lyset

Når din hest ser lyset Når din hest ser lyset Ansager Dyrehospital Tirsdag d. 11. november 2014 v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Lidt om forelæseren Kandidat i 2001 Internship i England Ansat på Ansager Dyrehospital ApS 2002 Medejer

Læs mere

Lidt om forelæseren. Dyrehospitalet i Ansager. Indlæg om halthed og billeddiagnostik

Lidt om forelæseren. Dyrehospitalet i Ansager. Indlæg om halthed og billeddiagnostik Indlæg om halthed og billeddiagnostik v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Dyrlægestuderende - Hestedifferentiering, Ansager, oktober, 2011 Lidt om forelæseren Kandidat i 2001 Internship i England Ansat på Ansager

Læs mere

31-1-2011 A-kursus Århus 2011 3T

31-1-2011 A-kursus Århus 2011 3T Standard protocols University hospitals PACS Secondary health care PACS Primary health care Generic names as T1, PD and T2 weighted. Standard positioning Basic pulse sequences: Brain 0.2 Tesla 1.5 Tesla

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

NRK for meniskpatologi i knæet

NRK for meniskpatologi i knæet NRK for meniskpatologi i knæet Specialeansvarlig overlæge Trine Torfing Muskuloskeletal sek;on, Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital NKR for meniskpatologi o Ultralydskanning 3 radiologiske

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases fra 2005-2006 Jon Vedding Nielsen Dyrlæge Forekomst Overordnet en ikke hyppig lidelse Hyppigste fraktur af de lange knogler Anamnese Akut opstået støttehalthed

Læs mere

MR TEKNIK OG INDIKATIONER

MR TEKNIK OG INDIKATIONER MR TEKNIK OG INDIKATIONER LENE BAK OVERLÆGE RADIOLOGISK AFD ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL A-kursus 12.sept. 2016 MR HVORFOR ER DET SMART? Fremstiller væv med mange protoner (hydrogenatomkerner) Der er mange

Læs mere

Scaphoideum Pseudoartroser

Scaphoideum Pseudoartroser Scaphoideum Pseudoartroser Diagnostik og behandling Anders Ditlev Jensen Afdelingslæge Århus Sygehus Historisk perspektiv Operationer med knoglegrafter blev først f indført omkring 1930. Indtil da var

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

EU direktiv 2004/40/EC (EMF)

EU direktiv 2004/40/EC (EMF) MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

Undersøgelsesmetoder

Undersøgelsesmetoder v/jens-erik Beck Jensen og Lars Hyldstrup Undersøgelsesmetoder Indledning DXA-skanning og røntgen af columna thorako-lumbalis regnes fortsat for guld standarder ved undersøgelse for osteoporose. Nye metoder

Læs mere

Inter- and intra-observer reliability of arthroscopic quantification of chondropathy in horses with

Inter- and intra-observer reliability of arthroscopic quantification of chondropathy in horses with Inter- and intra-observer reliability of arthroscopic quantification of chondropathy in horses with osteochondral fragments in the tibiotarsal joint using different scoring systems. Jon Vedding Nielsen

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning

Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. august 2010 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes

Læs mere

Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj?

Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Bjørn Skjoldbye, Overlæge, Herlev Hospital/Privathospitalet Aleris- Hamlet. Kortfattet teknisk baggrund for ultralydskanning. En ultralydskanner

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Muligheder og begrænsninger ved handelsundersøgelsen

Muligheder og begrænsninger ved handelsundersøgelsen Muligheder og begrænsninger ved handelsundersøgelsen Åbent hus Ansager 2010 v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen, fagdyrlæge i sygdomme vedr. heste Jon Vedding Nielsen 34 år Tidligere militaryrytter international

Læs mere

MR esaote. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR esaote. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR esaote Produktprogram 2011 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk Hvorfor er Scanex... Vi kender vores marked rigtig godt Vi forhandler kun noget vi kan stå inde for En SCAnex serviceaftale sikrer dig

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

NON-kontrast MR-Angiografi

NON-kontrast MR-Angiografi NON-kontrast MR-Angiografi Yousef W. Nielsen 1.reservelæge, PhD Radiologisk Afdeling X Herlev Hospital DFIR Årsmøde 2013 Korsør CE-MRA Først beskrevet i 1994 Robust metode Perifer MRA Sens. 0.95 Spec.

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010 Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Sammenhængen mellem uens forhove og røntgenforandringer i hovled og hovseneben hos hest

Sammenhængen mellem uens forhove og røntgenforandringer i hovled og hovseneben hos hest Sammenhængen mellem uens forhove og røntgenforandringer i hovled og hovseneben hos hest Dyrlæge Siamak Glaring Hovedopgave Fagdyrlægeuddannelsen vedrørende sygdomme hos heste Indholdsfortegnelse 1. Resume..

Læs mere

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer

AO Basic 2015. Principper for behandling af diafysære frakturer AO Basic 2015 Principper for behandling af diafysære frakturer Afgrænsning Vi kommer ind på følgende: 1.Lange rørknoglers funktion og tolerance 2.Frakturtyper og skadesmekanisme 3.Vurdering af patienten

Læs mere

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Den aldrende hjerne -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Egill Rostrup, MD, DMSc Functional Imaging Unit, Dep. of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Glostrup Hospital, Copenhagen Oversigt Hvad

Læs mere

1. Forventninger til kliniksemesteret (overordnet) samt beskrivelse af de forudsætninger der bringes med ind i semesteret:

1. Forventninger til kliniksemesteret (overordnet) samt beskrivelse af de forudsætninger der bringes med ind i semesteret: Læringsjournal Navn: Christian Hammer Nielsen Semester: 5 Klinisk vejleder: Hanne, Lars og Svend. Dato: 2010-03-29 Uge: 13 Klinisk uddannelsesansvarlig: Lars Jensen Rum MR20: GE 1.5T 1. Forventninger til

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Del 1: Prævalens og radiologiske forandringer

Del 1: Prævalens og radiologiske forandringer originalartikel Juvenil osteoarthrose i hasens Del 1: Prævalens og radiologiske forandringer Summary The objective of this study was to estimate the prevalence of juvenile osteoarthrosis in the distal

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt Kontakt Fagkonsulent/ projektleder Kontakt søgespecialist NKR for behandling af meniskpatologi i knæet. Guidelines Nis Nissen / Lone

Læs mere

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy

Læs mere

Akut Idrætsmedicin Torsdag 9.oktober 2014

Akut Idrætsmedicin Torsdag 9.oktober 2014 Akut Idrætsmedicin Torsdag 9.oktober 2014 Éndagskurser på Idrætskirurgisk/Idrætsmedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Professor Michael Rindom Krogsgaard, idrætskirurgisk enhed Bispebjerg Hospital Afsnitsledende

Læs mere

Objective Movement Monitor

Objective Movement Monitor Objective Movement Monitor Et system til registrering af cerebrale patientbevægelser. Udviklet af Professor, overlæge, dr. med. Carsten Thomsen og MRI og elektronik ingeniør Introduktion - Jeg arbejder

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

kulær behandling med corticosteroider, eventuelt bane vej for mere lovende behandlingsregimer.

kulær behandling med corticosteroider, eventuelt bane vej for mere lovende behandlingsregimer. Hovledsartritis Del 2 - terapi Behandling af hovledsartritis kan være skuffende, og diagnosen er vanskelig at stille med sikkerhed Sammendrag Behandling af hovledsartritis kan være skuffende. En af årsagerne

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier, TV billeder Vi ser farven og lysstyrken Kontinuerlig billede

Læs mere

Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud

Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud ewhelge@ifi.ku.dk EWH 2010 Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud Knoglemængde igennem livet Maksimal knoglemasse: 20-30 år. Størst stigning i knoglemasse under vækstspurten

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference

Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference hanne hintze En stor del af den odontologiske radiologiske forskning er koncentreret omkring evaluering

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? PRIS 23.09.10 PRIS 23.09.10 Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? Gennemgang i dag: Projekt Billedkvalitet Filtreret tilbage projektion Iterativ rekonstruktion

Læs mere

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler CT eller MR? Os temporale og de cerebellopontine vinkler Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse strukturer. Det kan være nødvendigt med begge modaliteter. Edith Nielsen

Læs mere

Dyrlægens rolle ved handel af heste sælgers skræk!

Dyrlægens rolle ved handel af heste sælgers skræk! Dyrlægens rolle ved handel af heste sælgers skræk! Indlæg om handelsundersøgelse(klinisk og røntgenologisk) problemstillinger omkring handel. v/jon Vedding Nielsen, Fagdyrlæge i sygdomme vedr. heste, Ansager

Læs mere

LED STAR PIN G4 BASIC INFORMATION: Series circuit. Parallel circuit. www.osram.com 1. HOW CAN I UNDERSTAND THE FOLLOWING SHEETS?

LED STAR PIN G4 BASIC INFORMATION: Series circuit. Parallel circuit. www.osram.com 1. HOW CAN I UNDERSTAND THE FOLLOWING SHEETS? BASIC INFORMATION: 1. HOW CAN I UNDERSTAND THE FOLLOWING SHES? Compatibility to OSRAM s: -Series Circuit... Page 2 -Parallel Circuit... Page 3 Compatibility to OTHER s : -Series Circuit... Page 4 -Parallel

Læs mere

Billeddiagnostisk udredning af orbitas sygdomme

Billeddiagnostisk udredning af orbitas sygdomme Undersøgelsesmodaliteter Billeddiagnostisk udredning af orbitas sygdomme Konventionel røntgen: Anvendes i dag sjældent Ved mistanke om metalliske fremmedlegemer kan en enkelt AP-optagelse afkræfte dette,

Læs mere

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk HVORFOR ER SCANEX... VI KENDER VORES MARKED RIGTIG GODT VI FORHANDLER KUN NOGET VI KAN STÅ INDE FOR EN SCANEX SERVICEAFTALE SIKRER DIG

Læs mere

Diagnostik og prognose af erhvervede skader i bagknæet: Et retrospektivt studie af 86 heste

Diagnostik og prognose af erhvervede skader i bagknæet: Et retrospektivt studie af 86 heste Diagnostik og prognose af erhvervede skader i bagknæet: Et retrospektivt studie af 86 heste Hovedopgave Fagdyrlægestudiet vedr. sygdomme hos heste Dyrlæge Lars Rasmussen Gundsø Dyreklinik Hestemarken 2

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen?

Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen? Hestedoktorens 5 års jubilæum - Kan hesten blive gående igen? v. Ginnie Hørning Fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste Hvad er en sene? En sene forbinder muskel med knogle, og får knoglen til at bevæge sig

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose 31.03.2009

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose 31.03.2009 Sundhedsindustriens Dag DI ITEK Digital diagnose 31.03.2009 v/ Divisionsdirektør Bjarne Roed, Siemens A/S Copyright Siemens AG 2008. All rights reserved IT & Workflow Elektronisk patientjournal: Integration

Læs mere

MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose

MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR = undersøgelse med Magnetisk Resonans MR står for magnetisk resonans. Man foretager en MR-undersøgelse i en MR-skanner. En MR-skanner er opbygget omkring en elektromagnet,

Læs mere

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

INFLAMMATORISKE RYGSGD. REUMATOID ARTRIT SPECIAL PROJEKTIONER. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit

INFLAMMATORISKE RYGSGD. REUMATOID ARTRIT SPECIAL PROJEKTIONER. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit INFLAMMATORISKE RYGSGD. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit Ankyloserende spondylit (Spondylitis ankylopoitica) Psoriatisk artrit Reaktiv artrit Artrit associeret med inflammatoriske

Læs mere

Frederiksen. Magnetic Field Dem. kit no Kraftlinieplader. Magnetic Field Demonstrator Ac

Frederiksen. Magnetic Field Dem. kit no Kraftlinieplader. Magnetic Field Demonstrator Ac Magnetic Field Dem. kit no. 3395.20 25.11.99 Ac 3395.20 Kraftlinieplader Let og elegant ingen problemer med jernfilspåner og efterfølgende rengøring. Et hjælpemiddel der klart og tydeligt viser magneters

Læs mere

Ultralydsscanning af Lunger

Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound

Læs mere

Muskuloskeletal Ultralydsskanning

Muskuloskeletal Ultralydsskanning Muskuloskeletal Ultralydsskanning Modul 1: fod/ankel og knæ. 1 2 3 4 5 6 Anisotropi Anisotropi 7 DEMO Visuel forståelse af scanningsbilleder - Senevæv - Muskelvæv Senevæv 8 Vævsegenskaber - senevæv Sene-væv

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Lokale Underviser 21.11 1-2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning Regionshuset Århus Kiropraktorerne i Region Midt Praksisenheden Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tel. +45 8728 4571 Praksisenheden.aarhus@stab.rm.dk www.rm.dk Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed

Læs mere

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur Patologi Generelt Aalborg 11/3-2014 Jens L. Olesen Sene Fibrilstruktur Sene Fibrilstruktur 1 Tendinose - forkalkning Enthesit Seneplacering 2 Seneplacering Sene - tendovaginit Seneruptur Skygge ved enderne

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere